Folketingets udvalg for Digitalisering og IT
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024 - 2505
Doknr.
108945
Dato
29-11-2024
Orientering om revidering af MitID-projektevaluering
Digitaliseringsstyrelsen har bedt mig orientere udvalget om en mindre opdatering af den Mi-
tID-projektevaluering, som blev oversendt til udvalget den 4. oktober 2024.
Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at der er fundet fejl i de samlede nettogevinster og netto-
nutidsværdi i den udgave af projektevalueringen, som udvalget har modtaget. Tallene for net-
togevinster og nettonutidsværdi var baseret på projekttekniske prognosetal, som ved en fejl
ikke var blevet opdateret i den endelige udgave af projektevalueringen. Prognosetallene æn-
dres løbende i takt med, at Digitaliseringsstyrelsen får opdateret data om brugen af MitID. I
den projektevaluering, som udvalget har modtaget, fremgik det på side 9, at de samlede net-
togevinster var -297,8 mio. kr., hvor det opdaterede tal er -328,3 mio. kr. Samtidig fremgik
det, at nettonutidsværdien var -236,1 mio. kr., hvor det opdaterede tal er -253,8 mio. kr.
Fejlen påvirker ikke den øvrige evaluering, herunder redegørelsen for projektets gevinster i
evalueringens kapitel 4, da dette kapitel tager udgangspunkt i projektets bruttogevinster, som
er angivet korrekt i evalueringen. Det samme gælder aktstykke 16 af 2. oktober 2024 om drift
og gevinstrealisering ét år efter afslutningen af MitID-projektet, da det også her er den kor-
rekte bruttogevinst, der er brugt.
Med venlig hilsen
Caroline Stage