Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 23
Offentligt
Til
Partiernes teleordførere -Folketinget
Udvalget for Digitalisering og IT -Folketinget
Vi er en lille gruppe af kommunale medarbejdere, der over flere år har drøftet de mange
aspekter og udfordringer på teleområdet. Vore interesse for teleområdet er stor og tager
afsæt i vores daglige arbejde. Vores netværk har på mange måder været godt. Vi arbejder
altid tæt med både KL og Digitaliseringsstyrelsen. Derfor er mange af vores synspunkter og
ideer da også kendte der.
Den 18. september i år var vi inviteret til at deltage i Folketingets høring om det kommende
teleforlig. Det teleforlig der lige nu optager jer alle. Høring fandt sted i Landstingssalen og én
fra vores netværk afleverede vores fælles input som taler. Her blev vi så bedt om at
fremsende vores kommentarer skriftligt til jer. På denne baggrund får I derfor denne
skrivelse med vores ideer, kommentarer og overvejelser.
Og nu til sagen
.
Rygraden:
I Danmark har vi før stået ved skelsættende beslutninger, der formede vores
fremtid. Da vi etablerede el-infrastrukturen med strøm til alle, var det eksempelvis
glødepæren, der drev udviklingen. El-infrastrukturen blev hurtigt rygraden i den innovation,
der transformerede vores samfund og gjorde brugen af vaskemaskiner, køleskabe og
senere avancerede apparater muligt. Ting der i dag er uundværlige dele af hverdagen.
Tilsvarende er en robust digital infrastruktur i dag afgørende for en fortsat
samfundsudvikling og sikkerhed i fremtiden. Den offentlige sektor bredt forstået
implementerer nu og fremover flere og flere digitale løsninger. Det stiller mange krav til
den digitale infrastruktur. Det er afgørende vigtig, at alle kommunernes borgere sikres
muligheden for at kunne benytte de digitale løsninger via infrastrukturen. Derfor anbefaler
vi, at målsætningen for det nye Teleforlig som minimum bringes på niveau med EU’s
besluttede målsætning for 2030.
Kritisk infrastruktur:
Den digitale infrastruktur skal kunne understøtte borgernes behov i
dag og fremover. Den skal sikre en støt stigende digitalisering af kommunernes services
overfor borgerne. Men den skal også fremtidssikres som en del af Danmarks kritiske
infrastruktur. Vi efterlyser, at Danmark, i lighed med flere EU-lande, officielt definerer den
digitale infrastruktur som kritisk. Myndighedernes muligheder for at kommunikere med og
servicere borgerne – især under kriser – afhænger nemlig af stabile og sikre forbindelser.
Derfor bør de digitale forbindelser ses som kritiske og fremover kunne indgå i den nationale
1
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Input og kommentarer fra Ib Ø. Rasmussen m.fl. til udvalgets høring om nyt teleforlig 25/9-24
2942854_0002.png
beredskabsplan. Tiderne er usikre. Borgere og myndigheder arbejder på at kunne håndtere
kriser både privat og i kommunale enheder. Et sikkerhedsmæssigt perspektiv indføjet i
teleforliget er derfor vigtigt.
Herefter følger lidt om kablet og ikke kablet bredbånd.
Kablet bredbånd.
1.
Kablet bredbånd til alle adresser med strøm
Alle adresser med strøm bør også have adgang til en 1Gbit kablet bredbåndsforbindelse.
Populært sagt skal det være tilgængeligt ”ude i vejen” hos alle. Det vi peger på her er fiber
jf. EU’s målsætning. Et sammenkoblet Danmark sikrer, at ingen lokale områder sakker
bagud i den digital udvikling. Det er ikke tilfredsstillende blot at tænke
”Vi er langt. Vi er jo
næsten i mål”
og så lade det være op til restgruppen at klare sig sig. Alle borgere, alle
husstande og det samlede erhvervsliv skal fremtidssikres og gives muligheden for at være
med på kablet bredbånd. Det er en statslig opgave at sikre hullerne lukkes, når
telebranchen, der opererer på markedsvilkår, ikke når derud.
2.
Dialog med branchen:
Klimadatastyrelsen bør gå i åben dialog med telebranchen om de
adresser, der ikke kan dække kommercielt. Det bør det fremgå af teleforliget, at der ønskes
udarbejdet en udbygningsplan, der sikrer dækningen i de ikke dækkede områder. Planen
bør formuleres i et samarbejde med operatørerne.
3.
Kortlægning af omkostninger:
Når kortlægningen ovenfor er på plads, bør der laves en
detaljeret redegørelse for, hvad det vil koste at etablere kablet bredbånd, altså fiber, til alle
de kortlagte adresser. Dette så de der ikke dækkes på markedsvilkår kan komme med.
Kortlægning og beregningerne skal danne grundlag for en målrettet strategi til dækning og
fremtidssikring af alle adresser. Kortlægningen vil også give en indikation af, hvad det
faktuelt vil koste at komme i mål politisk. Man vil politisk have en reel mulighed for centralt
2
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Input og kommentarer fra Ib Ø. Rasmussen m.fl. til udvalgets høring om nyt teleforlig 25/9-24
2942854_0003.png
at prioritere de fornødne ressourcer til formålet. Samtidig vil kortlægning og beregninger
gøre det muligt at drøfte en eventuel medfinansiering fra teleleverandørerne.
4.
Småøerne:
Småøerne må ikke glemmes i teleforliget. For de småøer, der mangler
bredbånd, kan det overvejes at lave en koordineret indsats sammen med
forsyningsbranchen/de kommunale forsyningsselskaber. Dette så fiberkabler etableres
løbende samtidig med udskiftning og etablering af vand-, kloak- eller elkabler til småøerne.
I Svendborg Kommune er dette eksempelvis lykkes flere gange og den fremgangsmåde kan
tjene som det gode eksempel for resten af landet.
5.
Udfasning af kobbernettet:
Udfasningen af kobbernettet kan efterlade borgere i
yderområder uden stabil dækning. En tydelig formuleret plan om udfasningen kan sikre
samarbejde om udfasning mellem TDC og andre operatører, så ingen borgere lades tilbage i
kommunerne uden en kablet forbindelse. I de tilfælde, hvor kobberkablet afbrydes
spontant uden om udfasningsplanen, skal bredbåndsforsyningssikkerheden prioriteres og
en procedure for genopretning af en fastbredbåndsforbindelse træde i kraft. Der efterlyses
en besluttet og forpligtigende procedure herfor.
6.
Regler for oppetid:
Der bør fastsættes krav om oppetid og regler for, hvor hurtigt fejl skal
udbedres af teleoperatørerne. Brugerne bør her sikres kompensation ved længerevarende
afbrydelser. Operatørerne bør altid have klare planer for, hvordan nedbrud håndteres af
dem.
3
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Input og kommentarer fra Ib Ø. Rasmussen m.fl. til udvalgets høring om nyt teleforlig 25/9-24
2942854_0004.png
Mobilt bredbånd.
1.
Kortlægning:
Der bør laves en detaljeret kortlægning af den samlede mobile
bredbåndsdækning i kommunerne. Dette r ikke nok med et mere overordnet kort over
operatørernes net og dataforsyning i kommunerne.
Vi foreslår derfor, at Digitaliseringsstyrelsen sammen med telebranchen identificerer og
beskriver en sammenhængende oversigt og plan for en 100% mobile dækning i alle
kommuner. Dette så der kan leveres en fremtidssikret dækning på både adresse- og
geografisk niveau.
2.
Sårbarhed og beredskabsplaner:
I stedet for at foreslå en yderligere konsolidering af
branchen foreslås det, at der sættes krav om at arbejde henimod roaming-løsninger på
tværs af operatørerne. Leverandører skal også kunne indgå i den nationale beredskabsplan,
så sårbarheder undgås. Sårbarhederne kan være uønskede angreb på infrastrukturen eller
en øget afhængighed af store, udenlandske operatører. Nationale interesser skal prioriteres
i en hver krisesituation. En evt. konsolidering kan medføre højere priser og øget sårbarhed.
Hvis der eksempelvis er ét mobilnetværk, som ejes af én netværksleverandør, hvad gør man
så, hvis deres net går ned eller angribes?
4
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Input og kommentarer fra Ib Ø. Rasmussen m.fl. til udvalgets høring om nyt teleforlig 25/9-24
2942854_0005.png
3.
Master med kun én eller få operatører:
Der er behov for kortlægning af tele-master og
antenner, der kun benyttes af en eller to operatører. Det vores opfattelse, at operatørerne i
mange dele af landet ønsker at opsætte egne master frem for at dele de eksisterende.
En national kortlægning bør laves og følges op med krav om koordination. Kortlægningen vil
kunne skabe overblik over antallet af tele-master og antenner med en eller to operatører i.
Kortlægningen skal samtidig synliggøre, hvor høje de eksisterende telemasterne er.
Kortlægningen vil kunne danne grundlag for en strategi, der fremmer bedre udnyttelse af
eksisterende infrastruktur. Kortlægningen vil også kunne danne et grundlag for
en forpligtigende koordination mellem teleoperatørerne, samt bruges strategisk til
opsætning af master på tværs af kommunegrænser. Dette så der tilvejebringes en
sammenhængende, geografisk dækning i alle kommunerne.
Det hele handlere meget om, hvorvidt der skal en eller flere teleoperatører op i samme
telemast. Som vi oplever det i dag, så spørger man uforpligtigende hinanden i forhold til at
komme med op eller ej. Det skal der strammes op på, så alle skal med op, hvor det er
muligt.
I øvrigt kan kommunerne ikke levere en 100% saglig vurdering af, hvorvidt et område
trænger til en mast mere eller ej. Det er planlæggerens opgave hos enten leverandøren
eller den statslige styrelse.
4.
Krav til tele-masters højder:
Tele-master bør derfor som minimum være på 48 meters
højde alle de steder, hvor det er muligt. Højden på 48 meter kan sikre plads til alle
teleoperatører og dermed en bedre dækning fra hver mast. En mast på 48 meter er bedre
end opsætning af to master på 42 meter indenfor en kort afstand tilhørende to forskellige
teleleverandører.
Finansiering af udbygning:
For at sikre en finansiering, der gør det politisk muligt at få
restgruppen med, kan det overvejes, at der prioriteres midler fra en kommende
frekvensauktion hertil.
5
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Input og kommentarer fra Ib Ø. Rasmussen m.fl. til udvalgets høring om nyt teleforlig 25/9-24
2942854_0006.png
Alle vores beskrevne forslag, synspunkter og ideer har afsæt i vores erfaringer og oplevelser i
kommunerne. De kan forhåbentlig være med til at sikre, at alle borgere og erhverv i
fremtiden kan have maksimal gavn af en stærk, digital infrastruktur.
Tak for jeres tid.
Hilsen fra os alle netværket.
Vi er:
Claus Pedersen, Herning Kommune
Ib Ø. Rasmussen, Faxe Kommune
Sara Rosager Mortensen, Assens Kommune
David Schwartz Møller, Svendborg Kommune
Niels Kjærgaard, Guldborgsund Kommune
Thomas Kampmann, Business Region North Denmark
Henrik Hagelskjær, Byregion Fyn.
22.11.2024
6