Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. oktober 2024
Databeskyttelseskontoret
Anne Kirstine Dahl Vind
2024-10061
3420355
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Digita-
lisering og It om afgivelse af indlæg i sag for EU-Domstolen C-422/24,
Storstockholms Lokaltrafik
1. Indledning
Högsta förvaltningsdomstolen (øverste domstol i forvaltningsretlige sager i
Sverige) har i en sag om et trafikselskabs indsamling af personoplysninger
ved billetkontrollørers anvendelse af kropsbårne kameraer forelagt EU-
Domstolen ét præjudicielt spørgsmål om forståelsen af databeskyttelsesfor-
ordningen.
1
Spørgsmålet vedrører, om det er oplysningspligten efter artikel 13 (om ind-
samling af oplysninger direkte fra den registrerede) eller artikel 14 (om ind-
samling af oplysninger, som ikke er indsamlet fra en registreret) i databe-
skyttelsesforordningen, der finder anvendelse, når personoplysninger ind-
hentes ved hjælp af kropsbåret kamera. Dette har betydning, da bl.a. pligten
til at give den registrerede oplysninger om indsamlingen er strengere i arti-
kel 13 end i artikel 14.
Spørgsmålet vurderes at være af dansk interesse, idet besvarelsen af spørgs-
målet kan få betydning for dansk lovgivning og den praktiske udmøntning
af oplysningspligten, som reguleres i databeskyttelsesforordningens artikel
13 og 14.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-
telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning
om databeskyttelse).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 1/4