DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 2: Orientering vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-422/24, Storstockholms Lokaltrafik, fra justitsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. oktober 2024

Databeskyttelseskontoret

Anne Kirstine Dahl Vind

2024-10061

3420355

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Digita-

lisering og It om afgivelse af indlæg i sag for EU-Domstolen C-422/24,

Storstockholms Lokaltrafik

1. Indledning

Högsta förvaltningsdomstolen (øverste domstol i forvaltningsretlige sager i

Sverige) har i en sag om et trafikselskabs indsamling af personoplysninger

ved billetkontrollørers anvendelse af kropsbårne kameraer forelagt EU-

Domstolen ét præjudicielt spørgsmål om forståelsen af databeskyttelsesfor-

ordningen.

Spørgsmålet vedrører, om det er oplysningspligten efter artikel 13 (om ind-

samling af oplysninger direkte fra den registrerede) eller artikel 14 (om ind-

samling af oplysninger, som ikke er indsamlet fra en registreret) i databe-

skyttelsesforordningen, der finder anvendelse, når personoplysninger ind-

hentes ved hjælp af kropsbåret kamera. Dette har betydning, da bl.a. pligten

til at give den registrerede oplysninger om indsamlingen er strengere i arti-

kel 13 end i artikel 14.

Spørgsmålet vurderes at være af dansk interesse, idet besvarelsen af spørgs-

målet kan få betydning for dansk lovgivning og den praktiske udmøntning

af oplysningspligten, som reguleres i databeskyttelsesforordningens artikel

13 og 14.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning

om databeskyttelse).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 2: Orientering vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-422/24, Storstockholms Lokaltrafik, fra justitsministeren

2. Sagens faktiske omstændigheder

Spørgsmålet er opstået i forbindelse med et søgsmål, som omhandler en til-

synsafgørelse fra den svenske databeskyttelsesmyndighed (sagsøger), som

bl.a. har fundet, at trafikselskabet Storstockholms Lokaltrafik (sagsøgte),

der i sit arbejde med billetkontrol har indhentet personoplysninger ved brug

af kropsbårne kameraer, ikke har opfyldt kravene om oplysningspligt i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 13. Sagsøgte blev på den baggrund

idømt en bøde. Denne del af sagsøgers afgørelse er efterfølgende blevet om-

stødt af kammarrätten (appeldomstol i forvaltningsretlige sager), da dom-

stolen ikke fandt, at artikel 13 var anvendelig ved indsamling af personop-

lysninger med kropsbåret kamera.

Storstockholms Lokaltrafiks praksis for kropsbårne kameraer har været, at

billetkontrollørerne bærer kameraerne på sig, når de er på arbejde. Kamera-

erne optager kontinuerligt video med billede og lyd, men kameraet tømmes

ligeledes kontinuerligt, så det optagne materiale kun gemmes i ét minut. Bil-

letkontrollørerne kan afbryde den automatiske sletning ved at trykke på en

knap, således at forudgående optagelser, fra et par minutter inden kontrol-

løren trykker, samt de efterfølgende optagelser lagres og dermed ikke slet-

tes. Billetkontrollørerne er blevet instrueret i at gemme optagelser i alle si-

tuationer, hvor der udstedes en kontrolafgift, og i øvrigt i truende situationer.

Högsta förvaltningsdomstolen har bl.a. begrundet forelæggelsen med, at be-

svarelse af spørgsmålet er af afgørende betydning for, om sagsøger havde

hjemmel til at træffe den anfægtede afgørelse, herunder udstede en bøde,

over for sagsøgte. Hvilken bestemmelse, der finder anvendelse for oplys-

ningspligten, har desuden betydning for, hvilke oplysninger der skal gives

til den registrerede på hvilket tidspunkt, samt hvilke undtagelser der kan

gøres fra oplysningspligten.

3. Relevante retsregler

Reglerne om oplysningspligt fremgår af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 13 og 14.

Efter artikel 13, skal der gives en række oplysninger på det tidspunkt, hvor

personoplysningerne indsamles, når oplysningerne er indsamlet

fra

den re-

gistrerede. Der

skal

bl.a. gives oplysning om den dataansvarliges kontakt-

oplysninger, formålene med behandlingen samt eventuelle modtagere eller

kategorier af modtagere af personoplysningerne. Derudover

kan

der, hvis

det skønnes relevant, gives oplysninger om bl.a. det tidsrum, hvor

Side 2/4

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 2: Orientering vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-422/24, Storstockholms Lokaltrafik, fra justitsministeren

personoplysningerne vil blive opbevaret, om den registreredes rettigheder

og om retten til at indgive klage til en tilsynsmyndighed. Efter artikel 13,

stk. 4, kan man undlade at give oplysning, hvis og i det omfang den regi-

strerede allerede er bekendt med oplysningerne.

Det følger af artikel 14, at der skal gives en række oplysninger, når person-

oplysningerne

ikke

er indsamlet fra den registrerede. Der

skal

bl.a. gives

oplysning om den dataansvarliges kontaktoplysninger, formålene med be-

handlingen, eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af person-

oplysningerne samt om de berørte kategorier af personoplysninger. Derud-

over

kan

der, hvis det skønnes relevant, gives oplysninger om bl.a. det tids-

rum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, om den registreredes

rettigheder, om retten til at indgive klage til en tilsynsmyndighed samt om

hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra, og eventuelt om de stammer

fra offentligt tilgængelige kilder. Efter artikel 14, stk. 3, litra a, skal oplys-

ningerne gives inden for en rimelig frist efter indsamlingen af personoplys-

ningerne, men senest inden for en måned. Efter artikel 14, stk. 5, kan man

bl.a. undlade at give oplysning, hvis og i det omfang den registrerede alle-

rede er bekendt med oplysningerne, hvis meddelelse af sådanne oplysninger

viser sig umulig eller vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats, hvis ind-

samling eller videregivelse udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller medlems-

staternes nationale ret, samt hvis personoplysningerne skal forblive fortro-

lige som følge af tavshedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstater-

nes nationale ret.

4. Den danske interesse i sagen

Det er regeringens vurdering, at der bør afgives indlæg, da sagen kan rejse

principielle spørgsmål i forhold til afgrænsningen af anvendelsesområdet

for databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 samt snitfladerne heri-

mellem.

Efter tv-overvågningsloven

skal der ske underretning efter artikel 14 i for-

bindelse med tv-overvågning. Det er således i dansk lovgivning og praksis

lagt til grund, at det er underretning efter den mindre restriktive bestem-

melse i artikel 14, som skal iagttages i forbindelse med tv-overvågning.

Den danske interesse i sagen er derfor særligt begrundet i, at det vil kræve

en ændring af tv-overvågningslovens § 3 b, hvis EU-Domstolen når frem til,

Lovbekendtgørelse nr. 182 om tv-overvågning af 24. februar 2023 med senere ændringer

Side 3/4

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 2: Orientering vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-422/24, Storstockholms Lokaltrafik, fra justitsministeren

at det er artikel 13, som finder anvendelse i det omhandlede tilfælde af brug

af kropsbårne kameraer.

Udfaldet af sagen kan også have betydning for den konkrete udmøntning af

oplysningspligten i Danmark mere generelt, idet artikel 13 ikke indeholder

de samme brede undtagelsesmuligheder fra oplysningspligten som artikel

14.

5. Regeringens synspunkter i sagen

I sagen vil regeringen argumentere for, at man i dansk praksis og lovgivning

med rette har lagt til grund, at oplysningspligten for så vidt angår personop-

lysninger indsamlet ved videoovervågning følger af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 14. Dette understøttes konkret af en argumentation om, at

indsamling af personoplysninger ved kropsbåret kamera ikke kan anses for

indsamling

fra

den registrerede, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13,

men at det nærmere er at anse som personoplysninger, der er indhentet fra

en anden kilde, jf. artikel 14 og præambelbetragtning nr. 61.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det præjudicielle spørgs-

mål, der er forelagt EU-Domstolen, skal besvares således, at det er artikel

14 i databeskyttelsesforordningen, der finder anvendelse, når personoplys-

ninger indhentes ved hjælp af kropsbåret kamera.

Side 4/4