Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K
Til høringsparterne
5. november 2024
KNK/ROSKIR
J.nr. 2024-6183
Høring over udkast til lov om Nemkonto
Digitaliseringsstyrelsen sender hermed udkast til lov om Nemkonto i høring.
Digitaliseringsstyrelsen anmoder venligst om at modtage eventuelle hørings-
svar senest fredag den 6. december 2024. Grundet hensynet til den videre
proces kan der ikke gives forlænget svarfrist.
Høringssvar bedes sendt til e-mail: hoeringnemkonto.dk.
Baggrund og indhold
Nemkontosystemet er en central del af den digitale offentlige infrastruktur
og sikrer, at offentlige udbetalere sikkert og effektivt kan gennemføre udbe-
talinger af løn, overskydende skat, SU, kontanthjælp og lignende til både bor-
gere og virksomheder. Nemkontosystemet gør det også nemt og enkelt for
betalingsmodtagere at få udbetalt beløb fra offentlige og private udbetalere
ved, at de kun skal anvise deres kontooplysninger én gang til et fælles of-
fentligt system for at kunne modtage betalinger.
Digitaliseringsstyrelsen står for at udvikle og idriftsætte et nyt Nemkontosy-
stem, og i den forbindelse foreslås reglerne om Nemkonto opdateret og sam-
let i en ny hovedlov. Digitaliseringsstyrelsen skal, som med MitID, MitID Er-
hverv og Digital Post, hjemtage ejerskabet over systemet med henblik på, at
systemet løbende udvikles, så det er tidssvarende og så det til enhver tid
overholder gældende regler og standarder for offentlige it-systemer, herun-
der krav til sikkerhed.
Lovforslaget vil i vidt omfang videreføre indholdet i lov om offentlige betalin-
ger m.v., men vil præcisere og tydeliggøre rettigheder og pligter for borgere,
virksomheder og offentlige udbetalere samt private udbetaleres muligheder
og vilkår for at anvende Nemkontosystemet. Med lovforslaget skal borgere
med et personnummer og bopæl i Danmark og virksomheder, der har et CVR-
eller SE-nummer og driver virksomhed i Danmark, fortsat anvise en Nem-
konto. Pligten til at anvise en Nemkonto vil fortsat alene skulle forstås som
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K