DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 18
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om Nemkonto

Kapitel 1

Definitioner

§ 1.

I denne lov forstås ved:

1) Nemkontosystemet: System med informationer om privatpersoners og juridiske enheders

Nemkonti og ydelsesspecifikke konti og de relaterede funktioner til anvisning af konti,

tilføjelse af kontooplysninger til en betalingsordre, overførsler af betalingsordrer samt

kontoopslag.

2) Betalingsmodtager: En privatperson eller juridisk enhed, som er den tiltænkte modtager af

de pengebeløb, der indgår i en betalingstransaktion.

3) Privatperson: En fysisk person, som udelukkende agerer på vegne af sig selv uden forbin-

delse til en juridisk enhed.

4) Juridisk enhed: En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændig er-

hvervsdrivende, en dansk eller udenlandsk juridisk person eller en filial af en udenlandsk

juridisk person, en trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust, en statslig admi-

nistrativ enhed, en region, en kommune eller et kommunalt fællesskab.

5) Nemkonto: En konto i et kontoførende institut, som betalingsmodtageren har anvist som

den konto, hvortil offentlige udbetalere kan udbetale pengebeløb.

6) Ydelsesspecifik konto: En konto i et kontoførende institut, hvortil en bestemt offentlig ud-

betaler kan udbetale ydelser af en bestemt ydelsesart til betalingsmodtageren.

7) Ydelsesart: Kategorisering af de ydelser, som offentlige udbetalere udbetaler til betalings-

modtagere.

8) Betalingsordre: Instruktion fra en offentlig udbetaler, som sendes gennem Nemkontosy-

stemet, til det betalingsafviklende pengeinstitut eller kreditinstitut om at gennemføre en

betalingstransaktion til en betalingsmodtager.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

9) Komplet betalingsordre: Betalingsordre i Nemkontosystemet, der af den offentlige udbe-

taler er påført kontooplysning om, hvortil betalingen skal overføres, hvorfor der ikke på-

føres kontooplysninger fra Nemkontosystemet.

10) Kontoopslag: Et opslag, som en privat udbetaler gennemfører via en privat kontoformid-

ler i Nemkontosystemet med det formål at få oplyst en betalingsmodtagers kontooplysnin-

ger.

Kapitel 2

Anvisning af Nemkonti og ydelsesspecifikke konti i Nemkontosystemet

Anvisning af Nemkonto

§ 2.

Privatpersoner, som i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personregister er til-

delt et personnummer, fordi de er folkeregistreret her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra

udlandet, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, skal senest i forbindelse med den før-

ste udbetaling fra en offentlig udbetaler anvise en konto som Nemkonto, hvortil offentlige udbeta-

lere kan foretage udbetaling af pengebeløb.

Stk. 2.

Privatpersoner, som ikke er omfattet af stk. 1, kan, hvis de i henhold til lov om Det Cen-

trale Personregister eller regler fastsat i medfør heraf er tildelt et personnummer, anvise en Nem-

konto. Anvendelsen af Nemkonto for personer omfattet af 1. pkt. skal dog være aftalt med den of-

fentlige udbetaler, hvis betalingsmodtageren forud for anvisningen modtager betalinger fra den på-

gældende offentlige udbetaler til en anden konto.

Stk. 3.

En privatperson kan kun anvise én Nemkonto.

§ 3.

Juridiske enheder, som er tildelt et CVR-nummer efter § 5, jf. § 3 i lov om Det Centrale

Virksomhedsregister, skal senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler

anvise en konto som Nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbetaling af pengebe-

løb. Tilsvarende gælder for juridiske enheder, der er registreret hos told- og skatteforvaltningen med

et SE-nummer.

Stk. 2.

Juridiske enheder, som ikke er omfattet af stk. 1, men som opfylder betingelserne for fri-

villig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det Centrale Virksomhedsregi-

ster eller regler fastsat i medfør heraf, skal for at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbeta-

ler

1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om frivillig registrering og

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2) anvise en Nemkonto efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3.

En juridisk enhed kan kun anvise én Nemkonto. Juridiske enheder kan dog anvise selv-

stændige Nemkonti til underliggende P-numre eller SE-numre. Anvendelsen af Nemkonti for under-

liggende P-numre skal være aftalt med den offentlige udbetaler.

Anvisning af ydelsesspecifikke konti

§ 4.

Betalingsmodtagere omfattet af § 2 eller § 3 kan anvise en konto som ydelsesspecifik konto,

hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan foretage udbetaling af pengebeløb af en bestemt ydelsesart.

Anvisning af konti til Nemkontosystemet

§ 5.

Konti med en dansk eller internationalt anerkendt kontoidentifikation, der føres i følgende

institutter, kan anvises som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti:

1) Dansk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virk-

somhed som pengeinstitut i henhold til lov om finansiel virksomhed.

2) Dansk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, som har tilladelse fra Finanstilsynet

til at udøve aktiviteter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til lov om beta-

linger, og som er kontoførende udbyder af betalingskonti.

3) EU-/EØS-kreditinstitut: En virksomhed, som har tilladelse fra et EU-/EØS-lands finansielle

tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som kreditinstitut i henhold til det pågældende

EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

og om tilsyn med kreditinstitutters anvendelse med senere ændringer (CRD).

4) EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, som har tilladelse fra et EU-

/EØS-lands finansielle tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som betalings- eller e-pen-

geinstitut i henhold til det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der implemen-

terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om be-

talingstjenester i det indre marked med senere ændringer (PSD2), og som er kontoførende

udbyder af betalingskonti.

5) Færøsk eller grønlandsk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet

til at drive virksomhed som pengeinstitut i henhold til anordning om ikrafttræden for Fæ-

røerne af lov om finansiel virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Grønland af lov

om finansiel virksomhed.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

6) Færøsk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, som har tilladelse fra Finanstilsynet

til at udøve aktiviteter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til anordning om

ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger, og som er kontoførende udbyder af beta-

lingskonti.

7) Tredjelandskreditinstitut: En virksomhed, der er etableret i et land uden for EU/EØS, og

som har tilladelse fra det pågældende lands finansielle tilsynsmyndighed til at udøve akti-

viteter, der består i at tage imod indskud fra offentligheden samt i at yde lån for egen reg-

ning, der er tilknyttet konti, der føres af den pågældende virksomhed i eget navn.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om betingelser for, at konti, der føres i

institutter omfattet af stk. 1, kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Endvidere

kan ministeren fastsætte regler om, hvilke kontotyper der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspe-

cifikke konti, og krav til, hvilke kontoidentifikationer en konto skal have for at kunne anvises som

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

§ 6.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler om betalingsmodtageres anvisning, ændring eller

sletning af en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, herunder krav til at visse anviste eller

ændrede konti skal aktiveres af betalingsmodtageren for at blive registreret som Nemkonto eller ydel-

sesspecifik konto i Nemkontosystemet.

§ 7.

Betalingsmodtagerens anvisning, ændring eller sletning af en konto til Nemkontosystemet har

senest virkning fra den femte bankdag, efter at kontoen er registreret som aktiv eller ophørt Nemkonto

eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

Kapitel 3

Offentlige udbetalere

§ 8.

Ved offentlige udbetalere forstås:

1) Myndigheder inden for den offentlige forvaltning.

2) Domstolene.

3) Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dæk-

kes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov.

4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti el-

ler anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 3, såfremt kapital-

indskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

5) Selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.

6) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst

med.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan efter drøftelse med Folketingets ledelse og rigsrevisor be-

stemme, at Folketinget og institutioner under Folketinget er offentlige udbetalere.

§ 9.

Offentlige udbetalere omfattet af § 8 er ikke omfattet af lovens bestemmelser i det omfang,

der i anden lovgivning er regler, som ikke er forenelig med loven eller regler fastsat efter loven.

Stk. 2.

Vedkommende kommune eller region kan træffe beslutning om, at § 12, stk. 1-4, § 13, stk.

1 og 2, §§ 14-17 og regler fastsat i medfør af § 10, § 11 og § 12, stk. 5, ikke finder anvendelse på en

offentlig udbetaler omfattet af § 8, stk. 1, nr. 6.

Stk. 3.

Vedkommende minister kan efter aftale med ministeren for digitalisering fastsætte regler

om, at § 12, stk. 1-4, § 13, stk. 1 og 2, §§ 14-17 og regler fastsat i medfør af § 10, § 11 og § 12, stk.

5, ikke finder anvendelse på en eller flere offentlige udbetalere omfattet af § 8, stk. 1, nr. 3 og 4.

Offentlige udbetaleres tilslutning til Nemkontosystemet

§ 10.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler for offentlige udbetaleres tilslutning til og an-

vendelse af Nemkontosystemet, herunder regler om betaling af vederlag for tilslutning m.v.

Offentlige udbetaleres indberetning til Nemkontosystemet

§ 11.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler om, hvilke offentlige udbetalere, som på an-

modning fra betalingsmodtagere skal indberette anvisning, ændring eller sletning af konti som Nem-

konti i Nemkontosystemet, herunder regler for de offentlige udbetaleres dokumentationskrav, admi-

nistration af Nemkonti m.v.

§ 12.

Offentlige udbetalere skal på anmodning fra betalingsmodtagere indberette anvisning, æn-

dring eller sletning af konti som ydelsesspecifikke konti i Nemkontosystemet for ydelser, de selv

udbetaler, jf. dog stk. 3. Den offentlige udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af en ydel-

sesart.

Stk. 2.

En offentlig udbetaler kan på anmodning fra en betalingsmodtager låse en ydelsesspecifik

konto i Nemkontosystemet, så betalingsmodtageren ikke umiddelbart selv kan foretage ændringer

heraf.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 3.

Hvis en offentlig udbetaler efter anden lovgivning kan bestemme, på hvilken måde betaling

af en ydelse til en betalingsmodtager skal ske, kan den offentlige udbetaler anvise og låse en ydelses-

specifik konto, uanset at betalingsmodtageren ikke har anmodet herom.

Stk. 4.

Når en offentlig udbetaler kan låse en ydelsesspecifik konto efter stk. 2 og 3, kan den på-

gældende offentlige udbetaler tilsvarende instruere den, der forestår udbetalingerne, om at gennem-

føre denne handling samt indberette anvisning, ændring eller sletning af låste ydelsesspecifikke konti

i Nemkontosystemet.

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om de offentlige udbetaleres dokumentati-

onskrav, administration af ydelsesspecifikke konti m.v.

Offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosystemet

§ 13.

Offentlige udbetalere skal anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger til betalings-

modtagere med en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto, jf. dog stk. 3, § 9, stk. 1 og 2, § 14, stk.

2 og 3, og regler fastsat i medfør af § 9, stk. 3.

Stk. 2.

Nemkontosystemet skal anskaffes fra Digitaliseringsstyrelsen.

Stk. 3.

Offentlige udbetalere er ikke forpligtede til at anvende Nemkontosystemet i det omfang, der

i anden lovgivning er regler, som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven.

§ 14.

Betalingsmodtagerens anviste Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto er rette betalingssted

for offentlige udbetalere, medmindre betalingsmodtageren over for den pågældende offentlige udbe-

taler har anvist en anden konto, hvortil betaling skal ske. Hvis det følger af anden lov, at betaling skal

ske til betalingsmodtagerens anviste Nemkonto, vil dette altid være rette betalingssted.

Stk. 2.

Hvis betalingsmodtageren har anvist en anden konto end sin Nemkonto eller ydelsesspeci-

fikke konto, hvortil betaling skal ske, kan den offentlige udbetaler gennemføre denne betaling som

en komplet betalingsordre i Nemkontosystemet.

Stk. 3.

Hvis betalingsmodtageren ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig udbetaler

har anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, skal den offentlige udbetaler

sikre, at betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgodehavende på anden måde. Det samme gælder, når

den offentlige udbetaler modtager information fra Nemkontosystemet om, at betaling ikke kan gen-

nemføres.

§ 15.

Betalingsmodtageren bærer risikoen for forsinket betaling fra en offentlig udbetaler ved be-

talingsmodtagerens tilsidesættelse af anvisningspligten efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1 eller 2. Til-

svarende bærer betalingsmodtageren risikoen for forsinket betaling i øvrige tilfælde fra en offentlig

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

udbetaler, hvis betaling til den anviste Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto ikke kan ske grundet

forhold, der ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den offentlige udbetaler.

§ 16.

En offentlig udbetalers betaling til betalingsmodtagerens anviste konto i udlandet anses for

foretaget rettidigt af den offentlige udbetaler, uanset at betalingen er modtageren i hænde på et senere

tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis

1) betalingen ekspederes samme dag som tilsvarende betalinger til indenlandske konti, og

2) betalingen af de tilsvarende indenlandske betalinger er modtagerne i hænde rettidigt.

Stk. 2.

Offentlige udbetalere kan i forbindelse med gennemførelsen af en betaling fratrække mer-

omkostninger, som en overførsel af pengebeløb til en anvist Nemkonto, ydelsesspecifik konto eller

anden konto i udlandet er forbundet med.

Modregning og udbetaling til rettighedshavere

§ 17.

Udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller til en anden

konto finder ikke sted, hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af udbetalings-

beløbet med henblik på modregning i udbetalingsbeløbet eller med henblik på udbetaling til rettig-

hedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Ved overførsel af et udbetalingsbeløb til told- og skatteforvaltningen efter stk. 1 anses beta-

ling at være foretaget med frigørende virkning for den offentlige udbetaler.

Stk. 3.

Ved told- og skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb efter gennemført mod-

regning eller udbetaling til rettighedshavere anses told- og skatteforvaltningen som offentlig udbeta-

ler.

Kapitel 4

Private udbetalere og private kontoformidlere

§ 18.

En privat udbetaler kan på nærmere fastsatte betingelser via en privat kontoformidler foretage

kontoopslag i Nemkontosystemet, når kontooplysningerne skal anvendes til at foretage en udbetaling

til en betalingsmodtager, og det er aftalt mellem parterne, at betalingsmodtagerens Nemkonto er rette

betalingssted.

Stk. 2.

Ved privat udbetaler forstås privatpersoner og juridiske enheder med bopæl eller registreret

hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller på Færøerne, der foretager udbetalinger, og som

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

ikke er offentlig udbetaler efter § 8. En offentlig udbetaler undtaget efter § 9, stk. 2, eller regler fastsat

i medfør af § 9, stk. 3, kan dog være privat udbetaler.

Stk. 3.

En privat udbetaler må til brug for kontoopslag anvende betalingsmodtagerens personnum-

mer, hvis den private udbetaler efter anden lovgivning har adgang til at behandle personnummeret,

eller hvis betalingsmodtageren har givet samtykke til anvendelsen af vedkommendes personnummer

til udbetaling.

Stk. 4.

Betalingsmodtageren kan til enhver tid meddele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke

skal ske til modtagerens Nemkonto. Betalingsmodtagerens ret til ikke at få udbetalingsbeløb indsat

på sin Nemkonto kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at en aftale om, at betalingsmodtage-

rens Nemkonto udgør rette betalingssted, i visse tilfælde kan anses for at være indgået, når betalings-

modtageren har modtaget underretning om, at betalinger fremover vil ske til betalingsmodtagerens

Nemkonto.

Stk. 6.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om private udbetaleres kontoopslag, her-

under regler om hvornår og hvordan private udbetalere kan foretage kontoopslag via en privat kon-

toformidler og private udbetaleres underretningspligt.

Stk. 7.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og

driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters erstatningsansvar og be-

grænsninger heraf overfor private udbetalere som følge af manglende tilgængelighed af Nemkonto-

systemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.

Stk. 8.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse af

påtale, påbud og udelukkelse fra at foretage kontoopslag via en privat kontoformidler ved manglende

overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for kontoopslag i Nemkontosystemet.

§ 19.

En privat kontoformidler kan på nærmere fastsatte betingelser på vegne af en privat udbetaler

foretage kontoopslag i Nemkontosystemet til brug for udbetalinger, jf. § 18.

Stk. 2.

Følgende virksomheder kan efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen tilsluttes Nemkontosy-

stemet som private kontoformidlere:

1) Et pengeinstitut med en tilladelse efter lov om finansiel virksomhed eller anordning om

ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed.

2) Et betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse efter lov om betalinger, anordning om

ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger eller et EU-/EØS-betalings- eller e-penge-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

institut med tilladelse efter det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der im-

plementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015

om betalingstjenester i det indre marked med senere ændringer (PSD2).

3) Et EU-/EØS-kreditinstitut med tilladelse efter det pågældende EU-/EØS-lands nationale

lovgivning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.

juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kredit-

institutters anvendelse med senere ændringer (CRD).

4) Et forsikringsselskab med tilladelse efter lov om forsikringsvirksomhed eller et forsik-

ringsselskab med tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed i EU i henhold til national

lov, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. no-

vember 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed

(Solvens II).

5) En fælles datacentral registreret efter lov om finansiel virksomhed, lov om forsikrings-

virksomhed eller en EU-/EØS-baseret fælles datacentral, som opfylder det pågældende

EU-/EØS-lands nationale lovgivning som svarer til § 343 q i lov om finansiel virksomhed

eller § 9, stk. 1, nr. 13, i lov om forsikringsvirksomhed, og som er underlagt et tilsyn fra

den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-land svarende til Finanstil-

synets tilsyn med en dansk fælles datacentrals overholdelse af § 343 r i lov om finansiel

virksomhed eller § 8 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 3.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte yderligere regler om, hvilke virksomheder der

kan tilsluttes Nemkontosystemet som private kontoformidlere. Ministeren for digitalisering kan end-

videre fastsætte regler om private kontoformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosyste-

met, herunder regler om gebyr og vilkår.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og

driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters erstatningsansvar og be-

grænsninger heraf overfor private kontoformidlere som følge af manglende tilgængelighed af Nem-

kontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger

m.v.

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse af

påtale, påbud og udelukkelse fra at anvende Nemkontosystemet ved manglende overholdelse af reg-

ler, aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning til Nemkontosystemet.

Kapitel 5

Institutters forpligtelser til offentlig tjeneste

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

§ 20.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-6,

kan tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet efter regler fastsat i

medfør af stk. 3.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1

og 2, skal tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet efter regler

fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 3.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, hvilke forpligtelser til offentlig tjene-

ste, institutter omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2, skal udføre i relation til Nemkontosy-

stemet, herunder at indberette konti, der føres i det pågældende institut, som Nemkonti til Nemkon-

tosystemet efter privatpersoners og juridiske enheders anvisning, opdatere Nemkontosystemet med

korrekte oplysninger samt lade eksterne revisorer foretage gennemgang af det enkelte instituts forret-

ningsgange i forbindelse med anvisning og ændring af Nemkonti. Ministeren for digitalisering kan

desuden fastsætte regler om sikkerhedsmæssige og tekniske krav ved indberetning til Nemkontosy-

stemet m.v.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan yde

kompensation til institutter for at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler fastsat i medfør

af stk. 1-3.

Kapitel 6

Tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet

§ 21.

Digitaliseringsstyrelsen er systemejer af Nemkontosystemet og stiller Nemkontosystemet til

rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen sikrer udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkon-

tosystemet.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen kan udpege offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på

vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver i medfør af stk. 2.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om tilrådighedsstillelse af Nemkontosyste-

met for offentlige udbetalere og private kontoformidlere, jf. stk. 1.

22.

Ministeren for digitalisering kan stille Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myn-

digheder.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Tavshedspligt

§ 23.

Offentlige udbetalere og enhver, der varetager opgaver efter denne lov eller regler fastsat i

medfør heraf, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-

152 f forpligtede til at iagttage tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om den

tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om processer for opretholdelse, vedligeholdelse og drift

af sikkerhed i Nemkontosystemet.

Kapitel 7

Behandling af oplysninger og dataansvar

§ 24.

Digitaliseringsstyrelsen kan behandle personoplysninger og oplysninger om privatpersoner og

juridiske enheder, herunder oplysninger om privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og ydelses-

specifikke konti, og øvrige forhold, når sådanne oplysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift,

vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i Nemkontosy-

stemet.

Stk. 3.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan behandle

personoplysninger og oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder i Nemkontosystemet, når det

er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler om behandlingen af personoplysninger og oplys-

ninger i Nemkontosystemet, herunder indhentning til og videregivelse af oplysninger fra Nemkontosyste-

met samt om opkrævning af gebyr i forbindelse med videregivelse af oplysningerne.

§ 25.

Digitaliseringsstyrelsen kan fra told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det

Centrale Virksomhedsregister samt øvrige myndigheder indhente de personoplysninger og oplysninger,

som er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Kapitel 8

Kompensationsordning for privatpersoner

§ 26.

Digitaliseringsstyrelsen kan efter ansøgning tildele og udbetale økonomisk kompensation til

privatpersoner, der ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som følge af et strafbart forhold eller

som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Det er en betingelse for tildeling og udbetaling af kompensation som følge af et strafbart

forhold, at forholdet er anmeldt til politiet i umiddelbar forlængelse af privatpersonens kendskab til

det strafbare forhold.

Stk. 3.

Der kan ikke tildeles kompensation til privatpersoner, som har handlet groft uagtsomt eller

forsætligt. Der kan dog tildeles kompensation, hvis privatpersonen på grund af psykisk sygdom, ned-

sat psykisk funktionsevne eller lignende tilstand ikke har været i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Dette beror på en konkret vurdering under hensyn til personens mentale tilstand, handlingens beskaf-

fenhed eller omstændighederne i øvrigt. 2. pkt. gælder dog ikke, hvis personen forbigående har hensat

sig i en lignende tilstand som følge af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende stoffer eller lig-

nende, eller hvis personen havde fortsæt til den indtrådte skade.

§ 27.

Digitaliseringsstyrelsen tildeler en økonomisk kompensation svarende til størrelsen på den

pågældende retmæssige udbetaling. Kompensationen nedsættes eller bortfalder, hvis privatpersonen

har modtaget beløbet helt eller delvist på anden vis.

Stk. 2.

En privatperson, som har fået udbetalt kompensation fra Digitaliseringsstyrelsen, skal tilba-

gebetale kompensationen helt eller delvist til Digitaliseringsstyrelsen i det omfang, vedkommende på

anden vis får dækket sit tab.

§ 28.

Ansøgning om kompensation indgives digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved anvendelse af

den løsning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Digitaliseringsstyrelsen kan give dispensation fra

kravet om digital ansøgning, hvis der foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap

eller manglende it-kompetencer, der gør, at privatpersonen ikke må forventes at kunne indgive an-

søgning digitalt.

Stk. 2.

Ansøgning om kompensation skal indgives snarest muligt efter, at privatpersonen har kon-

stateret, at en retmæssig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måneder efter den pågældende

udbetaling har fundet sted.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om kompensation kan ikke påklages til anden admini-

strativ myndighed.

§ 29.

Digitaliseringsstyrelsen indtræder i privatpersonens krav mod skadevolder, i det omfang Di-

gitaliseringsstyrelsen har udbetalt kompensation til privatpersonen. Digitaliseringsstyrelsen kan und-

lade at forfølge krav, der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkostningerne ved at forfølge kravet

må antages ikke at stå mål med det forventede udkomme ved at forfølge kravet.

§ 30.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om kompensationsordningen, herunder yder-

ligere krav for kompensation, regler om indgivelse af ansøgning og behandling af sager om kompen-

sation.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Kapitel 9

Ventekonto

§ 31.

Ventekontoen er den af Digitaliseringsstyrelsen oprettede statsejede konto, hvortil offentlige

udbetalere efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen siden den 6. marts 2012 har kunnet foretage ud-

betalinger til betalingsmodtagere, der ikke har anvist en Nemkonto.

Stk. 2.

Der kan fra og med den 1. juli 2025 ikke overføres pengebeløb fra offentlige udbetalere til

ventekontoen, jf. dog § 32.

Stk. 3.

For krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen senest den 30. juni

2025, indtræder forældelse af betalingsmodtagers krav tidligst den 1. juli 2028.

Stk. 4.

Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025,

tilskrives ikke renter

fra den 1. juli 2025.

Stk. 5.

Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025,

kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning

fra den 1. juli 2025.

Stk. 6.

Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025,

kan, medmindre betalingsmodtageren senest den 30. juni 2028 har gjort krav på udbetaling og anvist

en konto til brug for udbetalingen, indtægtsføres i staten den 1. juli 2028, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Hvis en betalingsmodtager, der ikke senest den 30. juni 2028 har gjort krav på udbetaling af

pengebeløb som anført i stk. 6 og anvist en konto til brug for udbetalingen, har forfalden gæld, der

omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, anvendes pengebeløbet til dækning af denne

gæld i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige.

Stk. 8.

Hvis et krav på pengebeløb, som er indtægtsført efter stk. 6, ikke er forældet, vil Digitalise-

ringsstyrelsen efter anmodning fra betalingsmodtageren foretage udbetaling af pengebeløbet, med-

mindre pengebeløbet er anvendt til dækning efter stk. 7.

§ 32.

Told- og skatteforvaltningen kan fortsat foretage udbetalinger til ventekontoen fra og med

den 1. juli 2025.

Stk. 2.

For krav på

udbetaling af

pengebeløb, der er overført til ventekontoen fra og med den 1. juli

2025, indtræder forældelse, når der er gået 3 år efter overførslen til ventekontoen. Pengebeløb tilfalder

staten, hvis kravet på udbetaling er forældet.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Stk. 3.

Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen fra og med den 1. juli

2025, tilskrives ikke renter.

Stk. 4.

Krav på udbetaling af pengebeløb overført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025 kan

ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler om, at

told- og skatteforvaltningen fra en bestemt dato ikke længere kan anvise udbetalinger til ventekontoen

efter stk. 1.

§ 33.

Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående krav på pengebeløb på ventekontoen til beta-

lingsmodtageren ved dennes anvisning af en Nemkonto eller anden konto, hvortil betaling skal ske.

§ 34.

Digitaliseringsstyrelsen udbetaler efter anmodning indestående krav på pengebeløb på ven-

tekontoen til den offentlige udbetaler, hvis denne har udbetalt eller vil udbetale pengebeløbet til be-

talingsmodtageren.

Kapitel 10

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 35.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

Fysiske og juridiske personer, der har været private udbetalere efter § 5 a i lov om offentlige

betalinger m.v., og som har foretaget kontoopslag i Nemkontosystemet til og med den 30. juni 2025,

men som ikke er bosiddende eller har registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller

på Færøerne kan uanset § 18, stk. 2, foretage kontoopslag, jf. § 18, stk. 1, til og med den 30. juni

2026.

Stk. 3.

Fysiske og juridiske personer, der har været tilsluttet Nemkontosystemet som private beta-

lingsformidlere til og med den 30. juni 2025, men som ikke er en virksomhedstype nævnt i § 19, stk.

2, kan uanset § 19, stk. 2, forblive tilsluttet Nemkontosystemet som privat kontoformidler, jf. § 19,

stk. 1, til og med den 30. juni 2026.

Stk. 4.

Lovens kapitel 8 har virkning for afgørelser om kompensation efter bekendtgørelse om ud-

betaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller

ændring af Nemkonto, der træffes fra og med den 1. juli 2025.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Kapitel 11

Ændringer i anden lovgivning

§ 36.

I lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 4. maj 2023, foretages

følgende ændringer:

§§ 1-2 a

ophæves.

§ 3, stk. 1

ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

§ 3, stk. 4, 1.

2. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1 og 2«.

§§ 4-5 c

ophæves.

§ 6

ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 1«.

§§ 6 a

6 b

ophæves.

§ 12, stk. 1, 3

ændres »§§ 1-5 og 6-8« til: »§§ 3 og 6-8«.

§ 12, stk. 2

ændres »§§ 1-5 og 6-7« til: »§§ 3, 6 og 7«.

§ 37.

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr.

1063 af 26. septem-

ber 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 8 b, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Udbetalinger fra det offentlige, der er sket til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på

modregning med fordringer under opkrævning eller inddrivelse eller med henblik på udbetaling til

rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra told- og skatteforvaltningen, forrentes

med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4

pct., dog således at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning

5 hverdage efter datoen for ændringen.«

§ 8 b, stk. 4,

ændres »i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.« til: »som

nævnt i stk. 1«.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Kapitel 12

Territorial gyldighed

§ 38.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1

Anvisning af Nemkonto

2.1.1

2.1.2

2.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Anvisning af ydelsesspecifikke konti

2.2.1

2.2.2

Gældende ret

Digitaliseringministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3

Anvisningssteder og aktivering af konti i Nemkontosystemet

2.3.1

2.3.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4

Offentlige udbetalere

2.4.1

2.4.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5

Modregning

2.5.1

2.5.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6

Private udbetaleres kontoopslag via private kontoformidleres tilslutning til

Nemkontosystemet

2.6.1

2.6.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7

Institutters forpligtelser til offentlig tjeneste

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.7.1

2.7.2

2.8

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet

2.8.1

2.8.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9

Tavshedspligt

2.9.1

2.9.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10

Indsamling af oplysninger, registerførelse og dataansvar

2.10.1

2.10.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11

Kompensationsordning

2.11.1

2.11.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12

Afskaffelse af den statslige ventekonto

2.12.1

2.12.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1

3.2

3.3

3.4

Betydning for de offentlige udbetalere

Afviklingen af den statsejede ventekonto

Økonomiske konsekvenser for Digitaliseringsstyrelsen

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Konsekvenser for juridiske enheder som betalingsmodtagere

Konsekvenser for private kontoformidlere og private udbetalere

Konsekvenser for finanssektoren

Mulighed for udveksling af risikodata

Afviklingen af den statsejede ventekonto

Administrative konsekvenser for borgerne

5.1

Afviklingen af den statsejede ventekonto

10.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

1. Indledning

Nemkontosystemet er i dag en digital offentlig infrastruktur, der muliggør, at offentlige og pri-

vate udbetalere kan udbetale til privatpersoner og juridiske enheder blot ved hjælp af deres person-

nummer, CVR-, SE- eller P-nummer. Hermed gør Nemkontosystemet det nemt og enkelt for privat-

personer og juridiske enheder, da de kun skal indberette deres kontooplysninger én gang for at

kunne modtage betalinger fra offentlige udbetalere og de private udbetalere, der anvender Nemkon-

tosystemet. Nemkontosystemet erstatter i dag opgaven med på den ene side at oprette og vedlige-

holde lokale kontoregistre over betalingsmodtagere hos hver udbetaler, samt på den anden side at

betalingsmodtagere undgår at skulle oplyse kontooplysninger til hver udbetaler, de modtager beta-

linger fra.

Nemkontosystemet er samfundskritisk infrastruktur grundet systemets centrale rolle i udbetalin-

gen af offentlige ydelser, såsom løn til offentligt ansatte, pension, kontanthjælp m.v. Det eksiste-

rende Nemkontosystem indeholder over 6 mio. anviste konti og håndterer omkring 130 mio. offent-

lige og private udbetalinger årligt.

Lovforslaget fremsættes i forbindelse med, at Digitaliseringsstyrelsen skal udvikle og idriftsætte

et nyt Nemkontosystem. Det er hensigten, at det nye Nemkontosystem skal ejes af Digitaliserings-

styrelsen med henblik på, at systemet løbende udvikles, så det er tidssvarende og til enhver tid over-

holder gældende regler og standarder for offentlige it-systemer, herunder krav til sikkerhed. Dermed

sikres, at systemet fortsat er modstandsdygtigt over for nye og mere komplekse trusselsbilleder og,

at det nye system kan imødekomme anvenderes forretningsbehov. Det er også et væsentligt formål,

at det nye Nemkontosystem fortsat sikrer, at privatpersoner og juridiske enheder modtager deres

penge sikkert, stabilt og pålideligt.

Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige ændringer for betalingsmodtagerne, men inde-

holder en præcisering af de gældende regler fra lov om offentlige betalinger m.v., der i vidt omfang

foreslås videreført.

Lovforslaget indeholder en pligt for privatpersoner med bopæl i Danmark og juridiske enheder,

og udenlandske fysiske og juridiske personer, der driver virksomhed i Danmark, til at anvise en

Nemkonto i forbindelse med udbetaling fra offentlige udbetalere. Lovforslaget vil videreføre det

nugældende princip om »frit valg«, således at det er den enkelte privatperson eller juridiske enhed,

der udpeger sin Nemkonto og eventuelle ydelsesspecifikke konti, men samtidig ikke er til hinder

for, at betalingsmodtageren kan angive, at en konkret betaling skal indsættes på en anden konto.

Det konkrete institut og den konto, hvortil en udbetaling skal ske, er fortsat betalingsmodtagerens

eget valg. Nemkontoen forringer hermed ikke betalingsmodtagerens styringsmuligheder af deres

likviditet. Lovforslaget indeholder ikke regler, som ændrer eller supplerer regler i den øvrige lov-

givning om forholdet imellem kunde og institut. Tilsvarende gælder for så vidt angår de almindelige

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

obligationsretlige principper, som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde og det enkelte in-

stitut.

Derudover foreslås det, at offentlige udbetalere i bredt omfang forpligtes til at anvende Nemkon-

tosystemet til at foretage betalinger til betalingsmodtagere med en Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto. Ydermere foreslås det, at private udbetalere kan anvende Nemkontosystemet via en privat

kontoformidler med henblik på at gennemføre kontoopslag.

Det foreslås, at der fremover kan videregives risikodata fra Nemkontosystemet til visse private

udbetalere og finansielle institutter med henblik på at mindske risikoen for svindel med Nemkonto.

Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til at etablere en ordning om offentlig tjeneste. Dette

vil som udgangspunkt være en tilslutningsordning, hvorefter betalings-, e- penge- og pengeinstitut-

ter i Danmark og EU/EØS frivilligt kan tilslutte sig. Såfremt der ikke opnås den ønskede tilslutning,

kan der fastsættes regler om, at danske betalings-, e- penge- og pengeinstitutter forpligtes til at ud-

føre forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet. Ydermere foreslås det, at det

fremover vil blive muligt at anvise en konto i et betalings- og e-pengeinstitut som Nemkonto. Lov-

forslaget er desuden generelt set opdateret under hensyn til EU-retten, herunder bl.a. reglerne om fri

bevægelighed i det europæiske indre marked.

Derudover foreslås det at afvikle ventekontoordningen, som er en statsejet konto, hvortil offent-

lige udbetalere efter aftale tidligere kunne foretage overførsel af pengebeløb til betalingsmodtagere,

der ikke havde anvist en Nemkonto. Afviklingen foreslås med henblik på at afvikle de indestående

pengebeløb og sikre en standardiseret måde for de offentlige udbetaleres udbetalinger fremover.

Endelig foreslås det, at de gældende regler om Nemkonto i lov om offentlige betalinger m.v. op-

hæves og der foretages enkelte tilpasninger i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Ved overgangen fra det eksisterende Nemkontosystem til det nye system vil der være en parallel-

driftsperiode, hvor oplysninger i det eksisterende Nemkontosystem løbende overføres til det nye

Nemkontosystem, og der gennemføres en trinvis idriftsættelse af det nye Nemkontosystem med

henblik på at understøtte sikre og stabile udbetalinger under hele overgangen, hvor mere end 100

udbetalingssystemer og 700 anvendere skal tilsluttes det nye Nemkontosystem. De eksisterende

Nemkonti og ydelsesspecifikke konti vil automatisk blive overført til det nye Nemkontosystem, så

betalingsmodtagere vil modtage udbetalinger på deres allerede anviste konti som hidtil.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Anvisning af Nemkonto

2.1.1 Gældende ret

Der gælder i dag en pligt for stort set alle fysiske personer med bopæl her i landet og juridiske

personer, der driver virksomhed her i landet, til at anvise en pengeinstitutkonto som Nemkonto til

modtagelse af udbetalinger af pengebeløb fra offentlige myndigheder. Pligten til at anvise en Nem-

konto skal forstås som en opfordring og ikke som et påbud.

Det er en forudsætning for at kunne sende betalinger gennem Nemkontosystemet, at betalings-

modtageren er identificeret ved et personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer.

For fysiske personer gælder det således efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., at

personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnum-

mer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, skal anvise en konto i et pengeinstitut (en

»Nemkonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af

pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til lov om Det Centrale Person-

Fysiske personer skal senest anvise en Nemkonto i forbindelse med den første udbetaling fra en

offentlig myndighed, jf. lovens § 1, stk. 6. Fysiske personer kan kun have én Nemkonto, jf. § 19,

stk. 4, i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen (Nemkontobekendtgørel-

sen).

Anvisningspligten for fysiske personer er efter lovens § 1, stk. 1, afgrænset af både et alderskrite-

rium og et bopælskriterium.

Efter alderskriteriet gælder pligten til at anvise en Nemkonto for personer over 18 år. Personer

under 18 år, som modtager betalinger fra offentlige myndigheder, skal dog også anvise en Nem-

konto. Det omfatter bl.a. personer under 18 år, som skal modtage ydelser fra offentlige myndighe-

der eller har overskydende skat til gode. For så vidt angår personer, som er under værgemål, påhvi-

ler det efter værgemålslovens § 24 værgen inden for hvervets omfang at varetage interesserne for

den, der er under værgemål. Dette kan efter omstændighederne indebære, at værgen skal sørge for

at anvise en Nemkonto efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.

Bopælskriteriet er – for at undgå tvivl om forståelsen af bopælskravet – knyttet til registrering i

CPR-registret.

Det følger af forarbejderne til § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., at der ved registre-

ring i CPR-registret forstås tildeling af et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Cen-

trale Personregister (CPR-loven), hvorefter enhver skal have tildelt et personnummer, hvis vedkom-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

mende folkeregistreres her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet, jf. Folketingsti-

dende 2003-04, tillæg A, side 1094-1095. Anvisningspligten omfatter således ikke personer, der er

tildelt et administrativt personnummer efter andre bestemmelser i CPR-loven eller regler udstedt i

medfør heraf, eksempelvis fordi vedkommende inddrages under ATP (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr.

2), eller fordi vedkommende ifølge skattemyndighederne skal have et personnummer i forbindelse

med skattesagsbehandling her i landet (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 3). Personer, der er registret som

udrejst eller er tildelt et administrativt personnummer, har dog mulighed for at anvise en Nemkonto,

men anvendelsen af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed,

jf. § 19, stk. 3, og § 30, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen.

For juridiske personer følger anvisningspligten af § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.,

hvorefter juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter lov om Det Centrale Virksom-

hedsregister (CVR-loven), skal anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige myndigheder

med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Dette gælder også for en fysisk

person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende tildeles et CVR-nummer, og for

virksomheder registreret som erhvervsdrivende hos Skatteforvaltningen.

Det følger af forarbejderne til lovens § 1, stk. 2, at de juridiske personer, som er omfattet af an-

visningspligten i bestemmelsen, omfatter juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter §

5, jf. § 3 i CVR-loven. Ifølge forarbejderne omfatter bestemmelsen dog ikke offentlige myndighe-

der, idet overførelse af beløb mellem offentlige myndigheder er omfattet af regler om en Offentlig

Betalings Service (OBS-konto) og Statens Koncern Betalinger, jf. lovens §§ 8-11, jf. Folketingsti-

dende 2003-04, tillæg A, side 1095. Ministeren for digitalisering kan dog i medfør af bestemmelsen

i lovens § 1, stk. 8, 2. pkt., bl.a. fastsætte regler, der pålægger offentlige myndigheder at anvise en

pengeinstitutkonto som Nemkonto. Der er med hjemmel i lovens § 1, stk. 8, udstedt Nemkontobe-

kendtgørelsen, hvorefter også offentlige myndigheder, som er omfattet af § 3, nr. 3-6, i CVR-loven,

er omfattet af anvisningspligten, jf. bekendtgørelsens § 20, jf. § 4, stk. 2, nr. 1.

De juridiske enheder, som er omfattet af § 3 i CVR-loven, er følgende:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust.

4) En statslig administrativ enhed.

5) En region.

6) En kommune.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

7) Et kommunalt fællesskab.

Anvisningspligten omfatter de juridiske enheder, der er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-

loven. Det følger af § 5, stk. 2, i CVR-loven, at Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de juri-

diske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, i CVR-loven, og som anmeldes til registrering i

henhold til anden lovgivning. Det følger videre af § 5, stk. 3, i CVR-loven, at Danmarks Statistik

tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 4-6, i CVR-loven, dvs. stats-

lige administrative enheder, regioner og kommuner.

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., at virksomheder registreret som er-

hvervsdrivende hos Skatteforvaltningen er omfattet af anvisningspligten.

Efter lovens § 1, stk. 3, skal juridiske personer, som ikke er tildelt et CVR-nummer efter CVR-

loven, for at kunne modtage betalinger fra en offentlig myndighed:

1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om frivillig registrering og

2) anvise en Nemkonto efter reglerne i lovens § 1, stk. 2.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at lovens § 1, stk. 3, hovedsageligt tager sigte på

foreninger, der modtager tilskud fra det offentlige efter folkeoplysningsloven og andre tilsvarende

sammenslutninger, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5835 og 5840. Det betyder en let-

tere administration for det offentlige, hvis disse tilskudsmodtagere er identificeret på en sådan

måde, at udbetalinger kan ekspederes på samme måde som udbetalinger til borgere/virksomheder,

dvs. via Nemkonto.

Foreninger m.fl. er ikke omfattet af pligten til at anvise en Nemkonto efter lovens § 1, stk. 2, da

de ikke er tildelt et CVR-nummer, idet de som udgangspunkt ikke er skatte- eller afgiftspligtige ef-

ter de herom gældende regler. Det er imidlertid muligt for foreninger at foretage en frivillig registre-

ring, og denne registrering indebærer ikke omkostninger for foreningerne. Der stilles ikke krav om,

hvem der registrerer en forening. En udbetalende myndighed vil derfor efter aftale med foreningen

kunne foretage indberetningen på vegne af foreningen.

Ud over pligten til at anvise en Nemkonto som betingelse for at modtage offentlige betalinger,

medfører tildeling af CVR-nummer ikke andre pligter for en forening.

Det følger af lovens § 1, stk. 4, at kravet om at anvise en Nemkonto for at kunne modtage betalin-

ger fra en offentlig myndighed i lovens § 1, stk. 3, ikke finder anvendelse for juridiske personer,

som ikke opfylder betingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter

CVR-loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Juridiske personer skal senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig myndighed

anvise en Nemkonto, jf. lovens § 1, stk. 6. Juridiske personer skal anvise en Nemkonto til Nemkon-

tosystemet under anvendelse af virksomhedens CVR-nummer eller i mangel heraf virksomhedens

SE-nummer, jf. § 20, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen.

Juridiske personer identificeret ved et CVR-nummer kan anvise selvstændige Nemkonti til under-

liggende P-numre eller SE-numre, men anvendelsen af Nemkonti til underliggende P-numre skal

være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed, jf. § 20, stk. 2, og § 30, stk. 1, i Nemkonto-

bekendtgørelsen.

2.1.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Nemkontosystemet er en central del af den digitale offentlige infrastruktur og sikrer, at offentlige

udbetalere hurtigt og effektivt kan gennemføre udbetalinger til både privatpersoner og juridiske en-

heder. Nemkontosystemet gør det også nemt og enkelt for betalingsmodtagere at få udbetalt beløb

fra offentlige og private udbetalere ved, at de kun skal anvise deres kontooplysninger én gang til et

fælles offentligt system for at kunne modtage betalinger.

Digitaliseringsministeriet foreslår derfor at videreføre den eksisterende pligt for stort set alle fysi-

ske personer med bopæl her i landet og juridiske personer, der driver virksomhed her i landet, til at

anvise en konto som Nemkonto til modtagelse af udbetalinger af pengebeløb fra offentlige myndig-

heder. Pligten til at anvise en Nemkonto vil fortsat alene skulle forstås som en opfordring og ikke

som et påbud. Pligten indebærer ikke retten til at oprette en konto, der kan anvises som Nemkonto.

Digitaliseringsministeriet er bekendt med, at der er privatpersoner, som oplever udfordringer med at

oprette en basal betalingskonto, og som konsekvens deraf ikke kan udpege en Nemkonto. Regler

om pengeinstitutters forpligtelser til at tilbyde en basal betalingskonto eller basal indlånskonto føl-

ger af hhv. lov om betalingskonti og bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Det vil fortsat være en forudsætning for at kunne sende betalinger gennem Nemkontosystemet, at

betalingsmodtageren er identificeret ved personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at anvisningspligten fortsat kun skal gælde for perso-

ner med bopæl her i landet. Det foreslås på den baggrund at videreføre det eksisterende bopælskrite-

rium, således at anvisningspligten fortsat kun vil gælde for de privatpersoner, som i henhold til § 3,

stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, fordi de er folkeregi-

streret her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet, og som ikke er registreret som

udrejst af Danmark. Dette skyldes, at personer med bopæl i udlandet muligvis ikke har kendskab til,

at de skal modtage betalinger fra offentlige udbetalere i Danmark, og de ikke kan forventes at kende

til ordningen om Nemkonto. Derudover er udrejste personer og personer med administrative per-

sonnumre ikke forpligtede til at opdatere deres adresse i CPR-registret, som i visse tilfælde kan

være en forudsætning for at modtage et aktiveringsbrev med henblik på at aktivere en Nemkonto, jf.

bemærkninger til den foreslåede § 6.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det vil med den foreslåede ordning fortsat være frivilligt for øvrige privatpersoner, der er tildelt

et personnummer efter lov om Det Centrale Personregister, om de vil anvise en Nemkonto. Perso-

ner, der er tildelt et personnummer, fordi de er folkeregistreret her i landet på grund af fødsel eller

tilflytning fra udlandet, men er registreret som udrejst (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 1), eller er tildelt

et administrativt personnummer, eksempelvis fordi vedkommende inddrages under ATP (CPR-lo-

vens § 3, stk. 1, nr. 2), eller fordi vedkommende ifølge skattemyndighederne skal have et person-

nummer i forbindelse med skattesagsbehandling her i landet (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 3), vil såle-

des fortsat frivilligt kunne vælge, om de vil anvise en Nemkonto til at modtage betalinger fra offent-

lige udbetalere. Anvendelsen af en Nemkonto anvist af en privatperson, der ikke har anvisnings-

pligt, foreslås dog fortsat at skulle være aftalt med den offentlige udbetaler, hvis betalingsmodtage-

ren forud for anvisningen modtager betalinger fra den pågældende offentlige udbetaler til en anden

konto. Dette er med henblik på at sikre, at den offentlige udbetaler kan imødekomme betalingsmod-

tagerens ønskede betalingssted.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at der ikke er behov for at videreføre det eksiste-

rende alderskriterium, idet tidspunktet for anvisningstidspligtens indtræden i praksis er det samme

både for personer under og over 18 år. Det foreslås derfor, at anvisningspligten forenkles således, at

denne – som i dag – indtræder senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbe-

taler. Privatpersonen vil således skulle anvise en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet, inden

første udbetaling fra en offentlig udbetaler forfalder til betaling. Dette tilgodeser også hensynet til

dataminimering, idet Nemkontosystemet kun vil indeholde kontooplysninger for betalingsmodta-

gere, der skal modtage betalinger fra offentlige udbetalere og betalingsmodtagere, der aktivt har

valgt at anvise en Nemkonto. For så vidt angår personer, som er under værgemål, påhviler det efter

værgemålslovens § 24 værgen inden for hvervets omfang at varetage interesserne for den, der er un-

der værgemål. Dette kan efter omstændighederne indebære, at værgen skal sørge for at anvise en

Nemkonto efter den foreslåede ordning.

Ifølge værgemålslovens § 42 kan umyndige selv råde over, hvad de har erhvervet ved eget ar-

bejde, efter at de er fyldt 15 år. Det er Digitaliseringsministeriets opfattelse, at unge mellem 15 og

18 år typisk vil skulle bruge en Nemkonto til udbetaling af løn, og at udbetalinger fra offentlige ud-

betalere til unge mellem 15 og 18 år typisk vil være overskydende skat eller udbetalinger, som det

er bestemt, de selv kan råde over. På den baggrund kan unge selv anvise en Nemkonto fra de er 15

år, selvom de er umyndige. Således vil det både være muligt for værgen og den unge selv at anvise

den unges Nemkonto. Dette berører ikke regler for, om umyndige kan oprette en konto i f.eks. et

pengeinstitut og råde over midler på kontoen.

Det foreslås herudover, at en privatperson fortsat kun kan anvise én Nemkonto. Det skyldes, at

formålet med Nemkontosystemet er at gøre det simpelt at foretage udbetalinger til rette betalings-

sted og at forhindre, at der opstår tvivl om, hvilken konto en udbetaling skal ske til.

Digitaliseringsministeriet foreslår, at alle juridiske enheder, der er tildelt et CVR-nummer efter §

5, jf. § 3 i CVR-loven – ligesom i dag – vil blive omfattet af anvisningspligten efter den foreslåede

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

ordning. Det foreslås herudover, at alle juridiske enheder, der er registreret hos Skatteforvaltningen

med et SE-nummer vil skulle anvise en Nemkonto.

Følgende juridiske enheder er omfattet af § 3 i CVR-loven:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust.

4) En statslig administrativ enhed.

5) En region.

6) En kommune.

7) Et kommunalt fællesskab.

Anvisningspligten vil omfatte de juridiske enheder, der er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i

CVR-loven. Det følger således af § 5, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de juri-

diske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, og som anmeldes til registrering i henhold til an-

den lovgivning. Det følger videre af § 5, stk. 3, at Danmarks Statistik tildeler CVR-nummer til de

juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 4-6, dvs. statslige administrative enheder, regioner og kom-

muner.

Med den foreslåede ordning vil offentlige udbetalere, som er tildelt et CVR-nummer efter § 5,

stk. 3, i CVR-loven fortsat skulle anvise en Nemkonto. Dette er bl.a. begrundet i, at det vurderes

hensigtsmæssigt, at offentlige udbetalere fortsat kan overføre betalinger til andre offentlige udbeta-

lere uden først at skulle modtage dennes kontooplysninger. Derudover giver betalinger mellem of-

fentlige udbetalere bedre retursvar og forklaringer ved fejl i betalingsoplysningerne, når de foreta-

ges via Nemkontosystemet end via andre systemer. Det bemærkes dog, at offentlige udbetalere ikke

er omfattet af lovens bestemmelser i det omfang, der i anden lovgivning er regler om betalingsfor-

valtning, som ikke er forenelig med loven eller regler fastsat efter loven.

Anvisningspligten vil herudover omfatte de juridiske enheder, der er registreret som erhvervsdri-

vende hos Skatteforvaltningen med et SE-nummer i Erhvervssystemet. En juridisk enhed tildeles

ved registrering automatisk et SE-nummer af Skatteforvaltningen.

Det foreslås herudover at videreføre den gældende ordning, hvorefter juridiske enheder, som ikke

er tildelt et CVR-nummer efter CVR-loven eller et SE-nummer, vil, for at kunne modtage betalinger

fra en offentlig udbetaler, skulle:

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om frivillig registrering og

2) anvise en Nemkonto efter de regler, der gælder for juridiske enheder, der er tildelt et CVR-

nummer.

Den foreslåede ordning tager som hidtil hovedsageligt sigte på foreninger, der modtager tilskud

fra offentlige udbetalere efter folkeoplysningsloven og andre tilsvarende sammenslutninger. Forsla-

get har til hensigt at bibeholde den nuværende lettere administration for offentlige udbetalere ved

udbetaling til disse tilskudsmodtagere ved at fastholde kravet om registrering med et CVR-nummer

og oprettelse af en Nemkonto, så udbetalinger fortsat kan ekspederes via Nemkontosystemet frem-

for, at udbetalingerne skal behandles manuelt. Disse tilskudsmodtagere vil typisk ikke være tildelt

et CVR-nummer efter § 5, stk. 2, i CVR-loven, da de som udgangspunkt ikke er skatte- eller afgifts-

pligtige efter de herom gældende regler. Det er imidlertid muligt for foreninger at foretage en frivil-

lig registrering, og denne registrering indebærer ikke omkostninger for foreningerne. Reglerne om

frivillig registrering af juridiske enheder er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022

om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk. Der stilles ikke krav om, hvem der registre-

rer en forening. En offentlig udbetaler vil derfor efter aftale med foreningen kunne foretage indbe-

retningen på vegne af foreningen. Ud over pligten til at anvise en Nemkonto som betingelse for at

modtage offentlige betalinger, medfører tildeling af CVR-nummer ikke andre pligter for en for-

ening.

Kravet om at anvise en Nemkonto for at kunne modtage betalinger fra offentlige udbetalere fore-

slås som hidtil ikke at finde anvendelse for juridiske enheder, som ikke opfylder betingelserne for

frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter CVR-loven eller bestemmelser fastsat

i henhold til loven.

Juridiske enheder vil senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler

skulle anvise en Nemkonto. Den juridiske enhed vil således skulle have anvist en konto som Nem-

konto i Nemkontosystemet, inden en udbetaling fra en offentlig udbetaler forfalder til betaling.

Juridiske enheder, herunder udenlandske fysiske og juridiske personer, der driver virksomhed i

Danmark, vil skulle anvise en Nemkonto under anvendelse af enhedens CVR-nummer eller i man-

gel heraf enhedens SE-nummer.

Det foreslås, at en juridisk enhed fortsat kun kan anvise én Nemkonto. Juridiske enheder identifi-

ceret ved et CVR-nummer vil dog kunne anvise selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre

eller SE-numre, men anvendelsen af Nemkonti til underliggende P-numre vil skulle være aftalt med

den offentlige udbetaler.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.2 Anvisning af ydelsesspecifikke konti

2.2.1 Gældende ret

Efter § 3, stk. 5, i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering fastsætte

regler om adgangen til at anvise flere Nemkonti.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen indeholder hjemmel til, at ministe-

ren for digitalisering kan fastsætte regler om, at fysiske eller juridiske personer får mulighed for at

vælge forskellige konti til forskellige udbetalingstyper. Regler udstedt i medfør af bestemmelsen vil

således indebære en adgang for en fysisk eller juridisk person til at anmelde flere konti, som alle har

karakter af Nemkonti. I modsætning til § 1, stk. 5, hvorefter fysiske og juridiske personer har ad-

gang til konkret at anvise en anden konto, hvortil udbetaling skal ske, indebærer § 3, stk. 5, at der

kan anvises flere konti, som kan anvendes til forskellige udbetalinger fra det offentlige, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, tillæg A, side 1097.

Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 3, stk. 5, udstedt Nemkontobekendtgørelsen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 23, jf. § 5, stk. 2, at fysiske og juridiske personer kan rette hen-

vendelse til en offentlig myndighed og få anvist en eller flere specifikke konti, hvortil den pågæl-

dende offentlige myndighed kan udbetale en specifik ydelse med frigørende virkning.

2.2.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Digitaliseringsministeriet vurderer, at den nugældende ordning, hvor privatpersoner og juridiske

enheder har mulighed for at anvise en specifik konto, hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan fore-

tage udbetaling af en specifik ydelsesart, er velfungerende og giver en god fleksibilitet og service til

betalingsmodtagerne.

Det foreslås derfor at videreføre den gældende ordning, således at betalingsmodtagere kan anvise

en konto som ydelsesspecifik konto, hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan foretage udbetaling af

pengebeløb af en specifik ydelsesart. Den offentlige udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfat-

tet af den specifikke ydelsesart.

En ydelsesspecifik konto har karakter af en Nemkonto, men er kun tilknyttet udbetalinger til beta-

lingsmodtageren for én bestemt ydelsesart fra én bestemt offentlig udbetaler. Betalingsmodtageren

kan derved sikre, at det kun er udbetalinger af pengebeløb af den tilknyttede ydelsesart, der vil blive

udbetalt på betalingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto.

Ved »ydelsesart« forstås en kategorisering af de ydelser, som den offentlige udbetaler kan betale

til betalingsmodtagere. Som eksempler kan nævnes løn, overskydende skat, SU, kontanthjælp, social

pension eller lignende. Det forventes, at Digitaliseringsstyrelsen bliver ansvarlig for at oprette ydel-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

sesarterne bl.a. på forespørgsel fra offentlige udbetalere for at højne datakvaliteten gennem en ensar-

tet kategorisering af ydelserne. Det er den offentlige udbetaler, der fastsætter, hvilke ydelser der er

omfattet af en ydelsesart.

Det foreslås at videreføre den gældende ordning, hvor betalingsmodtagerens anvisning af en ydel-

sesspecifik konto i Nemkontosystemet skal ske ved anmodning til den offentlige udbetaler, der fore-

står betalingen af ydelsesarten.

Når en offentlig udbetaler efter aftale med betalingsmodtageren foretager en betaling af en

ydelse, der er tilknyttet en given ydelsesart via Nemkontosystemet, vil Nemkontosystemet efter den

foreslåede ordning påføre betalingsordren betalingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto for den

pågældende ydelse. Således er det ydelsesarten, der er styrende for, hvorvidt en betaling sker til en

ydelsesspecifik konto. Hvis betalingsmodtageren over for den pågældende offentlige udbetaler har

anvist en anden konto, hvortil en konkret betaling skal ske, jf. nærmere herom afsnit 2.4.2 nedenfor,

udbetales der ikke til den ydelsesspecifikke konto.

Betalingsmodtagere kan anvise flere ydelsesspecifikke konti ved samme offentlige udbetaler eller

ved flere forskellige offentlige udbetalere. Det foreslås således, at der ikke sættes en begrænsning

for, hvor mange ydelsesspecifikke konti en betalingsmodtager kan have.

2.3 Anvisningssteder og aktivering af konti i Nemkontosystemet

2.3.1 Gældende ret

Efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger m.v. skal betalingsmodtagere anvise en konto

i et pengeinstitut som deres Nemkonto.

Det fremgår af forarbejderne til § 1 i lov om offentlige betalinger m.v., at den konto, som anvises,

skal være oprettet i et pengeinstitut, men det er uden betydning, om pengeinstituttet er beliggende i

Danmark eller i udlandet, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1094.

I de fleste tilfælde vil den fysiske eller juridiske person formentlig anvise en konto som Nem-

konto, som den pågældende i forvejen har. Men der kan også anvises en ny konto, og der behøver

ikke at være knyttet særlige faciliteter til kontoen. Afgørende er, at kontoen kan anvendes af offent-

lige myndigheder til at foretage indbetaling på. Nemkontoen kan derfor anvendes af de offentlige

myndigheder, når borgeren eller virksomheden ikke har anvist en anden pengeinstitutkonto, hvortil

betalingen af en konkret ydelse skal ske, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1094.

Selv om fysiske og juridiske personer omfattet af § 1 i lov om offentlige betalinger m.v. allerede

har anvist en konto, er der til enhver tid mulighed for at anvise en ny konto, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 1095.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Aftalen om oprettelse af den konto, som skal anvises som Nemkonto, og den løbende administra-

tion af denne konto er et anliggende mellem den enkelte kunde og det enkelte pengeinstitut, som

reguleres af reglerne i den øvrige lovgivning og almindelige obligationsretlige principper. Lov om

offentlige betalinger m.v. indeholder ikke regler, som ændrer eller supplerer disse regler og princip-

per. Eksempelvis er pengeinstitutternes adgang til at modregne i indlånskonti ikke udvidet eller for-

ringet i kraft af loven. Tilsvarende vil de almindelige regler om flytning, ophævelse og sletning m.v.

af konti finde anvendelse, også selvom der sker flytning, ophævelse og sletning m.v. af en konto,

som er anvist som en Nemkonto, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1094.

Det følger af § 10, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, at Digitaliseringsstyrelsen fastlægger kra-

vene til formater mv. for konti, der ønskes anvendt som Nemkonti og specifikke konti. Digitalise-

ringsstyrelsen har på Nemkonto.dk fastlagt, at betalingsmodtageren skal kunne oplyse kontonum-

meret for indenlandske konti, der ønskes anvendt som Nemkonti og specifikke konti. Ved betalings-

modtagerens indberetning af udenlandske konti som Nemkonti og specifikke konti, skal der oplyses

1) IBAN nummer, 2) BIC/SWIFT-kode, 3) bankens navn, 4) bankens adresse, 5) by, 6) postnum-

mer 7) land og 8) bankkontoens valuta. Hvis kontoen ikke er identificeret med et IBAN-nummer,

skal kontoens kontonummer og bankkode/routing nummer oplyses i stedet for.

Det følger af bekendtgørelsens § 23, stk. 1, at Nemkontoregistret kan opdateres på følgende måder

for så vidt angår en konto i et pengeinstitut beliggende i Danmark:

1) Ved indberetning fra en borger via Nemkontosystemets selvbetjeningsløsning, hvor borgere med

et elektronisk ID kan anvise, ændre eller slette vedkommendes Nemkonto. Ved anvisning og ændring

følges proceduren som angivet i bekendtgørelsens § 13.

2) Ved henvendelse til det pengeinstitut, jf. bekendtgørelsens § 35, hvor den konto, der ønskes

anvist som Nemkonto, føres, kan borgeren eller virksomheden anmode pengeinstituttet om at anvise

eller ændre vedkommendes Nemkonto.

3) Ved henvendelse til en offentlig myndighed, som borgeren eller virksomheden ansøger om eller

modtager betaling fra, kan borgeren eller virksomheden anmode myndigheden om at anvise, ændre

eller slette vedkommendes Nemkonto. Opdateringen skal ske under iagttagelse af passende kontrol-

foranstaltninger og følge proceduren som angivet i bekendtgørelsens § 13.

Efter bekendtgørelsens § 23, stk. 2, kan Nemkontoregistret opdateres på følgende måder for så vidt

angår en konto i et pengeinstitut beliggende i udlandet:

1) Ved indberetning fra en borger via Nemkontosystemets selvbetjeningsløsning, hvor borgeren

med et elektronisk ID kan anvise, ændre eller slette egen Nemkonto. Ved anvisning og ændring følges

proceduren som angivet i bekendtgørelsens § 13.

2) Ved henvendelse til en offentlig myndighed, som borgeren eller virksomheden ansøger om eller

modtager betaling fra, kan borgeren eller virksomheden anmode myndigheden om at anvise, ændre

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

eller slette vedkommendes Nemkonto. Opdateringen skal ske under iagttagelse af passende kontrol-

foranstaltninger og følge proceduren som angivet i bekendtgørelsens § 13.

For så vidt angår anvisning af en specifik konto for en borger eller virksomhed fremgår det af

bekendtgørelsens § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., at den offentlige myndighed kan indberette oplysninger

herom til Nemkontosystemet. Indberetningen skal ske under iagttagelse af passende kontrolforan-

staltninger og følge proceduren som angivet i bekendtgørelsens § 13. Hvis en specifik konto ikke er

fastlåst, kan en borger med et elektronisk ID ændre eller slette oplysningen om kontoen via Nemkon-

tosystemets selvbetjeningsløsning, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3.

Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 12, stk. 3, at den systemansvarlige ved borgeres død,

skift af personnummer eller virksomheders ophør foranlediger, at den tilknyttede Nemkonto og spe-

cifikke konti ikke kan anvendes efter en nærmere fastsat periode.

Ændringer til en Nemkonto har retsvirkning senest fra den femte bankdag efter anmeldelsestids-

punktet, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om offentlige betalinger m.v. og § 22, stk. 1, i Nemkontobekendt-

gørelsen. Det præciseres i Nemkontobekendtgørelsens § 22, stk. 2, at med virkning forstås, at den

nye Nemkonto anvendes ved betalingsformidling i den offentlige myndigheds pengeinstitut. Ved an-

meldelsestidspunktet forstås det tidspunkt, hvor den nye Nemkonto er registreret i Nemkontoregistret.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 3, 1. pkt., at Nemkonti og specifikke konti, der af of-

fentlige myndigheder er anvist eller ændret på vegne af borgere eller virksomheder, først registreres

i Nemkontosystemet, når de er aktiveret af vedkommende borger eller virksomhed. Siden april 2021

har det samme gjort sig gældende for konti, der er anvist eller ændret af en borger via selvbetjenings-

løsningen. Udbetaling skal i disse tilfælde senest ske fra den femte bankdag efter aktiveringstidspunk-

tet, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3, 2. pkt.

2.3.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er efter Digitaliseringsministeriets vurdering vigtigt, at Nemkontosystemet gøres bredt anven-

deligt for privatpersoner og juridiske enheder, men at der samtidig fastsættes en række krav til de

institutter, der skal medvirke i betalingstransaktionerne, således at der er en høj tillid til Nemkonto-

systemet. Det er således centralt, at de institutter, der indgår i betalingstransaktionerne, er underlagt

et effektivt sektortilsyn, og at institutterne bl.a. er underlagt regler om bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering samt samarbejde om hindring af skatteunddragelse.

Det foreslås, at en konto i et kontoførende institut kan anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto. Det kan f.eks. være en betalingskonto, en indlånskonto eller tilsvarende for juridiske enheder.

Kontoen skal være med en dansk eller internationalt anerkendt kontoidentifikation. Kontoidentifi-

kation er de oplysninger, der er nødvendige for at identificere betalingsmodtagerens konto, så beta-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

lingstransaktionen kan gennemføres via Nemkontosystemet. Det vil eksempelvis kunne omfatte op-

lysninger såsom registrerings- og kontonummer, International Bank Account Number (IBAN), Basic

Bank Account Number (BBAN), Bank Identifier Code (BIC) og bankkode/routing nummer.

Videre foreslås det, at kontoen skal føres i et dansk pengeinstitut, dansk betalings- eller e-penge-

institut, EU-/EØS-kreditinstitut, EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut, færøsk eller grønlandsk

pengeinstitut, færøsk betalings- eller e-pengeinstitut eller tredjelandskreditinstitut. Dette tilgodeser

overholdelsen af EUF-traktatens princip om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Desuden medvirker

den foreslåede ordning til at gøre det let og tilgængeligt for betalingsmodtagere, der ikke er bosat i

Danmark, at anvise en konto i et institut i deres bopælsland som Nemkonto. Derudover vil det med

den foreslåede ordning blive muligt at anvise en konto som Nemkonto i et kontoførende, dansk, fæ-

røsk eller EU-/EØS-betalings- og e-pengeinstitut, hvilket øger konkurrencen til fordel for betalings-

modtagerne og afspejler udviklingen i betalingslandskabet med de nye typer institutter, der er kommet

til, siden ordningen om Nemkonto blev indført.

Med den foreslåede ordning vil ministeren for digitalisering herudover kunne fastsætte regler om

betingelser for, at konti i institutter kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. End-

videre foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om, hvilke kontotyper der kan anvises som

Nemkonti og ydelsesspecifikke konti, og krav til kontoidentifikation ved anvisning og ændring af

Nemkonti og ydelsesspecifikke konti.

Bemyndigelseshjemlen vil give ministeren for digitalisering mulighed for at kunne fastsætte regler,

der følger med udviklingen i den finansielle sektor, herunder udviklingen i regler, der har til formål

at bekæmpe hvidvask af penge, terrorfinansiering, misbrug af konti samt anden økonomisk krimina-

litet.

Kravene til institutterne kan eksempelvis være baseret på anbefalinger fra The Financial Action Task

Force (FATF), hvorefter der ud fra en risikovurdering kan udelukkes visse lande og aktører i den

finansielle sektor, eller lignende anbefalinger fra danske eller internationale organisationer, der be-

skæftiger sig med bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet.

Der tages med den foreslåede bestemmelse højde for adaption af den øvrige lovgivning, herunder

dennes udvikling, og der sikres en løbende mulighed for tilpasning af europæiske standarder samt

branche- og sektorspecifikationer.

Med den foreslåede ordning vil der ikke blive ændret på, at oprettelse og vilkårene for en konto i

et institut fortsat vil være et privatretligt anliggende mellem den enkelte kunde og dennes institut.

Den foreslåede ordning indeholder heller ikke regler, som ændrer eller supplerer regler i den øvrige

lovgivning om forholdet imellem kunde og institut. Tilsvarende gælder for så vidt angår de alminde-

lige obligationsretlige principper, som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde og det enkelte

institut. Eksempelvis vil institutternes adgang til at modregne i indlånskonti ikke blive udvidet eller

forringet i kraft af den foreslåede ordning.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Med den foreslåede ordning vil det som udgangspunkt være betalingsmodtageren, som skal anvise,

ændre og slette sin Nemkonto eller ydelsesspecifikke konti til Nemkontosystemet.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering fastsætter regler om, hvordan og hvortil en betalings-

modtager kan indberette anvisning, ændring eller sletning af sin Nemkonto eller ydelsesspecifikke

konto, herunder krav til at visse anviste konti skal aktiveres af betalingsmodtageren for at få virkning

som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Det forudsættes, at ministeren for digitalisering fastsætter regler om, at indberetninger til Nemkon-

tosystemet kan ske enten via det pågældende kontoførende institut, via den offentlige udbetaler, som

skal udbetale en ydelse til den pågældende, eller via Nemkontosupporten. Det forudsættes endvidere,

at ministeren fastsætter regler om, at privatpersoner herudover vil kunne foretage indberetninger via

en digital selvbetjeningsløsning.

Det forudsættes således, at der vil blive fastsat regler, hvorefter det vil være muligt for betalings-

modtagere at indberette anvisning eller ændring af en Nemkonto til Nemkontosystemet ved henven-

delse til det institut, som fører den konto, der indberettes til Nemkontosystemet, såfremt instituttet er

pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste, jf. nærmere herom afsnit 2.7.2.

Det forudsættes herudover, at der vil blive fastsat regler, hvorefter det vil være muligt for beta-

lingsmodtagere at indberette anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto samt anvisning, æn-

dring eller sletning af en ydelsesspecifik konto til Nemkontosystemet ved henvendelse til den offent-

lige udbetaler, som skal forestå en udbetaling til betalingsmodtageren. Det forudsættes herudover, at

ministeren for digitalisering vil fastsætte regler om, at betalingsmodtagere kan indberette anvisning,

ændring eller sletning af en Nemkonto til Nemkontosystemet via visse offentlige udbetalere, som

eksempelvis kommunerne.

Det forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler, hvorefter betalingsmodtagere kan indbe-

rette anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto ved henvendelse til Nemkontosupporten.

Nemkontosupporten er et tilbud, hvor privatpersoner og juridiske enheder kan henvende sig for at

foretage anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto. Med den foreslåede ordning vil Nemkon-

tosupporten blive varetaget af Digitaliseringsstyrelsen, der som systemejer vil skulle forvalte Nem-

kontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen kan dog udpege en offentlig myndighed eller juridisk enhed

til at varetage opgaven helt eller delvist, jf. det foreslåede § 21, stk. 3.

Det forudsættes endeligt, at der vil blive fastsat regler, hvorefter privatpersoner vil kunne indberette

anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto samt ændring eller sletning af en ulåst ydelsesspe-

cifik konto til Nemkontosystemet via den digitale selvbetjeningsløsning.

Fuldmagtshavere og værger vil, indtil det er muligt at anvende digitale fuldmagter på vegne af

fuldmagtsgiver eller den privatperson, der er underlagt værgemål, kunne indberette anvisning, æn-

dring eller sletning af en Nemkonto eller ulåst ydelsesspecifik konto til Nemkontosystemet på vegne

af fuldmagtsgiver eller personen under værgemål ved henvendelse til Nemkontosupporten eller den

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

offentlige udbetaler, der skal forestå udbetalingen i overensstemmelse med de ovennævnte regler, der

forudsættes udstedt om indberetning af anvisning, ændring og sletning af konti.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering bl.a. kan udstede regler om krav til, at visse anviste og

ændrede konti skal aktiveres af betalingsmodtageren for at blive registreret i Nemkontosystemet.

Det forudsættes, at bemyndigelsen anvendes til at udstede regler om, at når en betalingsmodtager

foretager indberetning om anvisning eller ændring af en konto, vil der skulle gennemføres en aktive-

ringsproces, før anvisningen eller ændringen registreres i Nemkontosystemet. Det forventes, at der

udstedes regler om aktiveringsprocessen i de tilfælde, hvor betalingsmodtageren foretager indberet-

ning om anvisning eller ændring af en konto ved henvendelse til en offentlig udbetaler, Nemkonto-

supporten eller via den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan dog også fastsættes regler om en ak-

tiveringsproces ved indberetning via et institut, ligesom det er muligt at aktiveringsprocessen kan

afskaffes helt eller delvist på et senere tidspunkt.

Aktiveringsprocessen har til formål at sikre korrekte betalingsoplysninger i Nemkontosystemet og

samtidig medvirke til at hindre misbrug og svindel. Aktiveringsprocessen øger således sikkerheden i

Nemkontosystemet og er også påkrævet i det eksisterende Nemkontosystem.

Aktiveringsprocessen forventes at indebære, at Digitaliseringsstyrelsen sender et brev med fysisk

post til betalingsmodtageren med en pinkode, der skal indtastes pr. telefon. Den forventede aktive-

ringsproces indebærer således, at der vil være en tidsmæssig forskydning mellem indberetningen af

kontooplysninger og modtagelse af aktiveringskoden for at højne sikkerheden. Denne aktiverings-

proces anvendes i det eksisterende Nemkontosystem.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler om andre former for aktiveringspro-

cesser, herunder eksempelvis mulighed for, at der kan ske digital aktivering af indberetninger til

Nemkontosystemet, f.eks. ved anvendelse af MitID.

Ministeren for digitalisering vil også kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at

aktiveringsprocessen i særlige tilfælde vil kunne fraviges ved betalingsmodtagerens anvisning eller

ændring af en konto via en offentlig udbetaler. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor beta-

lingsmodtageren ikke har adgang til sin fysiske postkasse på egen adresse, f.eks. fordi den pågæl-

dende er indlagt på et hospital i en længere periode, er varetægtsfængslet eller hvis den pågældende

lever i hjemløshed. Det forudsættes, at der fastsættes regler om, at den offentlige udbetaler ved fravi-

gelse af aktiveringsprocessen vil skulle iagttage passende kontrolforanstaltninger, der giver en tilsva-

rende sikkerhed for indberetningens rigtighed.

Indberetning om anvisning eller ændring af Nemkonto i Nemkontosystemet via betalingsmodtage-

rens kontoførende institut er efter gældende ret ikke underlagt en efterfølgende aktiveringsproces, da

deres kundekendskabsprocedure efter hvidvasklovgivningen for nuværende vurderes at kunne træde

i stedet for en aktiveringsproces og give en tilsvarende sikkerhed for indberetningens rigtighed, og

det forventes derfor ikke for nuværende, at bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

aktivering, når indberetningen af en Nemkonto foretages af det kontoførende institut, men det ikke

kan udelukkes, at indberetningerne fra institutterne på sigt kan blive omfattet af en aktiveringsproces.

Afhængigt af hvilken offentlig udbetaler og hvilket institut den offentlige udbetaler benytter, kan

der gå fra en til fire bankdage fra en betalingsordre tilføjes kontooplysninger i Nemkontosystemet,

og til udbetaling sker. Især i forbindelse med de mange udbetalinger af bl.a. løn og pension ved hvert

månedsskift er der behov for længere tid for at sikre, at alle betalinger kan gennemføres rettidigt.

Det foreslås derfor, at betalingsmodtagerens anvisning, ændring eller sletning af en konto til Nem-

kontosystemet senest har virkning fra den femte bankdag efter, at kontoen er registreret som aktiv

eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

2.4 Offentlige udbetalere

2.4.1 Gældende ret

Offentlige myndigheder er i dag forpligtede til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med

udbetalinger til borgere og virksomheder. Anvendelsen i forbindelse med udbetaling til borgere, hvor

borgeren er tildelt et CPR-nummer, men er registreret som udrejst af Danmark, og virksomheder

identificeret ved et CVR-nummer, men som ønsker at anvise selvstændige Nemkonti til underlig-

gende P-numre, er dog valgfri for den enkelte offentlige myndighed, jf. § 30 i Nemkontobekendtgø-

relsen.

Det følger af forarbejderne til lov om offentlige betalinger m.v., at der med udtrykket »offentlige

myndigheder« som udgangspunkt sigtes til forvaltningsrettens sædvanlige myndighedsbegreb, dvs.

en afgrænsning, som svarer til de myndigheder, der er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven,

jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1096.

De »offentlige myndigheder«, som skal tilsluttes og anvende Nemkontosystemet til udbetalinger,

er præciseret i § 7, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, som følger:

1) Myndigheder, der er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven samt domstolene.

2) Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.

3) Efter vedkommende ministers bestemmelse institutioner, foreninger, fonde m.v., a) hvis udgif-

ter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden

indtægt i henhold til lov, eller b) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden

støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af litra a, såfremt kapitalindskuddet m.v.

har væsentlig betydning for modtageren.

4) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst

med.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det følger videre af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at ministeren for digitalisering efter drøftelse med

Folketingets ledelse og rigsrevisor kan bestemme, at Folketinget og institutioner under Folketinget

omfattes af bekendtgørelsen. Folketinget, Folketingets ombudsmand og Folketingets Rigsrevision er

således også tilsluttet Nemkontosystemet.

Det fremgår yderligere af § 12, stk. 1-3, i lov om offentlige betalinger m.v., at lovens regler om

Nemkonto gælder for 1) selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov,

2) selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med

og 3) institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes

ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller som modtager ka-

pitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er selv-

ejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov, såfremt kapitalindskuddet m.v.

har væsentlig betydning for modtageren.

Loven finder dog ikke anvendelse i det omfang, at der i anden lovgivning er regler om betalings-

forvaltning, som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven, jf. § 12, stk. 4.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at lovens regler finder anvendelse på de selvejende

og private institutioner, som en kommune har indgået driftsoverenskomst med, da de i praksis er at

betragte som »almindelige kommunale institutioner«. Ligeledes skal lovens regler også finde anven-

delse for selvejende institutioner m.v., der modtager dækning for udgifter eller anden støtte fra staten,

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1101.

Vedkommende kommune eller region kan dog undtage selvejende institutioner m.v., som en

kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med, fra bestemmelserne i lovens §§ 1-5 og

6-7, jf. lovens § 12, stk. 5.

Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren ydermere undtage institutio-

ner, foreninger og fonde m.v. som nævnt i § 12, stk. 3, fra bestemmelserne i §§ 1-5 og 6-8, jf. lo-

vens § 12, stk. 6. Der er med hjemmel i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni

2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er skolerne og kurserne

omfattet af bekendtgørelsen undtaget fra §§ 1-6 i lov om offentlige betalinger m.v., for så vidt angår

tilslutning til Nemkontosystemet, jf. bekendtgørelsens § 27.

Offentlige myndigheder kan foretage udbetaling af pengebeløb med frigørende virkning til både

Nemkonto og en specifik konto, jf. § 5, stk. 1 og 2, i Nemkontobekendtgørelsen. Udbetaling til

Nemkontoen finder dog ikke sted, såfremt en fysisk eller juridisk person har anvist en anden konto,

hvortil en udbetaling skal ske, jf. § 1, stk. 5, i lov om offentlige betalinger m.v.

Det er således også fremhævet i forarbejderne til § 1 i lov om offentlige betalinger m.v., at der

ikke skal ske udbetaling til Nemkontoen, såfremt en fysisk eller juridisk person konkret har anvist

en anden konto, hvortil en udbetaling skal ske, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1095.

Nemkontoordningen bygger således på et »frit valg«, idet kontoen udpeges af den enkelte borger og

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

virksomhed, og udpegningen af en Nemkonto er ikke til hinder for, at borgerne eller virksomheden

kan angive, at en konkret betaling skal indsættes på en anden konto, jf. Folketingstidende 2003-04,

tillæg A, side 1082.

Af bekendtgørelsens § 31 fremgår det, at hvis en borger eller en virksomhed i forbindelse med en

udbetaling fra en offentlig myndighed ikke har anvist en Nemkonto eller fået oprettet en specifik

konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodeha-

vende på anden måde. Risikoen for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af anvisnings-

pligten bæres af borgeren eller virksomheden.

Når en borger eller virksomhed har anvist en udenlandsk konto følger det af § 2 a i lov om offent-

lige betalinger m.v., at betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet anses for foretaget rettidigt af det

offentlige, uanset at de er modtageren i hænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske

betalinger, hvis 1) de ekspederes samme dag som tilsvarende betalinger til indenlandske konti, og 2)

de tilsvarende indenlandske betalinger er modtageren i hænde rettidigt.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at det i praksis har vist sig umuligt at sikre, at ud-

betalinger til en udenlandsk konto er til modtagers disposition på samme dag, som hvis betalingen

var blevet anvist til en indenlandsk konto. Det skyldes den måde, hvorpå betalinger til udlandet i

praksis foregår. Betalinger, der ekspederes på samme tidspunkt, vil være minimum 1 dag længere

undervejs end betalinger til en indenlandsk konto. Der kan ikke fastsættes en maksimumsforsin-

kelse, da forsinkelsens længde afhænger af, hvilket land et beløb skal overføres til, jf. Folketingsti-

dende 2005-06, tillæg A, side 5840-5841.

Videre fremgår det af forarbejderne, at bestemmelsen ikke har til hensigt at regulere, hvornår en

betaling er rettidig. En betalings rettidighed afhænger af den lovgivning, der regulerer det materielle

skyldforhold, og af eventuelle aftaler mellem den offentlige myndighed og modtageren. Bestem-

melsen har alene til formål at friholde de offentlige myndigheder for et eventuelt ansvar for forsin-

kelser, der må henføres til pengeinstitutternes forretningsgange i forbindelse med overførsel af be-

løb til udenlandske konti, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5841.

Af bekendtgørelsens § 23, stk. 3, fremgår det, at beløb anvist til Nemkonti i udlandet kan være

fratrukket de meromkostninger, som overførslerne er forbundet med.

Offentlige myndigheder har pligt til at foretage en række indberetninger til Nemkontosystemet.

Det følger således af bekendtgørelsens § 26, at den offentlige myndighed er ansvarlig for at videregive

oplysninger til Digitaliseringsstyrelsen vedrørende specifikke konti knyttet til den pågældende myn-

dighed. Dette indebærer, at myndigheden blandt andet er ansvarlig for at sikre, at de videregivne

oplysninger til enhver tid er korrekte og opdaterede.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Videre følger det af bekendtgørelsens § 27, at vedkommende offentlige myndighed på borgeres og

virksomheders vegne skal anvise, ændre, spærre eller slette oplysninger om specifik konti i Nemkon-

toregistret, der vedrører myndighedens ydelsesarter. Vedkommende myndighed fastsætter selv,

hvilke ydelser der indgår i en ydelsesart.

Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 28, at en offentlig myndigheds opdatering af Nem-

konti og specifikke konti skal godkendes af en anden autoriseret sagsbehandler hos den offentlige

myndighed end den person, der forestår opdateringen. Dog kan opdatering også ske ved iagttagelse

af andre kontrolforanstaltninger, der giver samme sikkerhed for opdateringens rigtighed.

Offentlige myndigheder er forpligtede til at foretage eventuelle systemtilpasninger af egne syste-

mer, der er nødvendige for at kunne kommunikere med og anvende Nemkontosystemet, jf. bekendt-

gørelsens § 29, stk. 4. Digitaliseringsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere i en tidsbegrænset

periode fra kravet om tilslutning af offentlige myndigheder til Nemkontosystemet.

Offentlig myndigheders tilslutning, herunder etablering af de nødvendige brugerrettigheder til

Nemkontosystemet, sker særskilt for hvert af myndighedens udbetalingssystemer, jf. bekendtgørel-

sens § 29, stk. 1.

Anvendelsen af Nemkontosystemet er vederlagsfri ved udbetaling til Nemkonti eller specifikke

konti for de offentlige myndigheder m.v., jf. § 38, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen.

De offentlige myndigheder m.v. afholder selv udgifter til eventuelle systemtilpasninger i egne sy-

stemer som følge af tilslutningen til Nemkontosystemet samt en mindre tilslutningsudgift til den pri-

vate leverandør, jf. § 38, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen.

2.4.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at den gældende definition af offentlige udbetalere fra

lov om offentlige betalinger m.v. bør videreføres ved afgrænsningen af hvilke offentlige udbetalere,

der som udgangspunkt er forpligtede til at anvende Nemkontosystemet til at foretage udbetalinger til

privatpersoner og juridiske enheder med en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Med den foreslåede ordning vil udtrykket »offentlige udbetalere« omfatte de samme juridiske en-

heder, som i dag er tilsluttet eller kan tilsluttes Nemkontosystemet som offentlige myndigheder. Det

foreslås derfor, at udtrykket »offentlige udbetalere« vil omfatte følgende:

1) Myndigheder inden for den offentlige forvaltning.

2) Domstolene.

3) Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes

ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller

anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 3, såfremt kapitalind-

skuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

5) Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.

6) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst

med.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering bemyndiges til efter drøftelse med Folketingets ledelse

og rigsrevisor at kunne bestemme, at Folketinget og institutioner under Folketinget vil kunne være

offentlige udbetalere. Dette vil give mulighed for, at bl.a. Folketinget, Folketingets Ombudsmand og

Folketingets Rigsrevision også fremover vil kunne anvende Nemkontosystemet til at gennemføre ud-

betalinger svarende til i dag.

Det er ikke hensigten, at den foreslåede ordning om Nemkonto skal træde i stedet for anden lov-

givning om betalingsforvaltning, som er uforenelig med reglerne i lovforslaget. Det foreslås derfor,

at offentlige udbetalere ikke vil skulle omfattes af lovforslagets bestemmelser i det omfang, der i

anden lovgivning er regler, som ikke er forenelig med loven eller regler fastsat efter loven.

Det foreslås, at vedkommende kommune eller region kan træffe beslutning om, at reglerne for

offentlige udbetalere ikke finder anvendelse på selvejende institutioner m.v., som en kommune eller

region har indgået driftsoverenskomst med.

Videre foreslås det, at vedkommende minister efter aftale med ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om, at reglerne for offentlige udbetalere ikke finder anvendelse på institutioner, for-

eninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller

ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov. Vedkommende minister kan også efter aftale

med ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at reglerne for offentlige udbetalere ikke finder

anvendelse på institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti

eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud

dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, såfremt kapital-

indskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor det ikke vurderes proportionalt at tilslutte den på-

gældende offentlige udbetaler, fordi omkostningerne forbundet med tilpasning af it-systemer klart

overstiger behovet for anvendelse af ordningen om Nemkonto til at gennemføre enkelte udbetalinger.

Det er ministeren for digitaliserings vurdering, at offentlige udbetalere ligesom i den gældende

Nemkontoordning skal være forpligtede til at anvende Nemkontosystemet til at foretage udbetalinger

til de privatpersoner og juridiske enheder, som har anvist en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Offentlige udbetalere forventes at kunne anvende Nemkontosystemet i forbindelse med alle udbeta-

linger til privatpersoner og juridiske enheder, herunder har offentlige udbetalere også mulighed for at

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

gennemføre komplette betalingsordrer i Nemkontosystemet, hvor den offentlige udbetaler selv anfø-

rer betalingsmodtagerens kontooplysninger og dermed ikke anvender betalingsmodtagerens Nem-

konto eller ydelsesspecifikke konti, når dette sker efter anvisning fra betalingsmodtageren.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering bemyndiges til at fastsætte regler for offentlige udbe-

taleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet, herunder regler om betaling af vederlag

for tilslutning. Ministeren for digitalisering vil herefter bl.a. kunne fastsætte regler om, at offentlige

udbetalere forpligtes til at foretage eventuelle systemtilpasninger af egne systemer, der er nødvendige

for at kunne kommunikere med og anvende Nemkontosystemet. Der vil også kunne fastsættes regler

om, at tilslutningen til og anvendelsen af Nemkontosystemet sker efter vilkår, tekniske standarder og

politikker fastsat af Digitaliseringsstyrelsen, og at tilslutning, herunder etablering af de nødvendige

brugerrettigheder til Nemkontosystemet, sker særskilt for hvert af myndighedens udbetalingssyste-

mer.

Ministeren for digitalisering vil også med den foreslåede ordning kunne fastsætte regler om offent-

lige udbetaleres betaling af vederlag til Digitaliseringsstyrelsen for tilslutning til Nemkontosystemet

m.v. Det kan f.eks. være teknisk bistand fra Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med systemtilpas-

ninger i de offentlige udbetaleres egne systemer, der er eller skal tilsluttes Nemkontosystemet. Det

forudsættes, at størrelsen på vederlagene fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning af Digita-

liseringsstyrelsens omkostninger, f.eks. ved afregning efter faste takster. Selve anvendelsen af Nem-

kontosystemet er som udgangspunkt vederlagsfri for de offentlige udbetalere, idet tilrådighedsstillel-

sen finansieres af den samlede bevilling til Nemkontosystemet, som indgår i Digitaliseringsstyrelsens

bevilling på Finansloven. Der vil dog kunne fastsættes regler om betaling af gebyr for visse offentlige

udbetaleres anvendelse af systemet, hvis disse f.eks. udøver virksomhed i konkurrence med private

aktører.

Det foreslås også, at ministeren for digitalisering fastsætter regler om, hvilke offentlige udbetalere,

som på anmodning fra betalingsmodtagere skal indberette anvisning, ændring eller sletning af konti

som Nemkonto i Nemkontosystemet, herunder regler for de offentlige udbetaleres dokumentations-

krav, administration af Nemkonti mv. Ministeren for digitalisering vil herefter kunne fastsætte regler

om, at offentlige udbetalere skal indberette anvisning, ændring eller sletning af Nemkonti for de be-

talingsmodtagere, som de udbetaler ydelser til.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler om, at nærmere angivne offentlige

udbetalere vil skulle bistå betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, ændring eller sletning

af Nemkonto. Der vil således kunne fastsættes regler om, at f.eks. kommunerne vil skulle bistå beta-

lingsmodtagere med indberetning af anvisning, ændring eller sletning af Nemkonto.

Videre foreslås det, at offentlige udbetalere for egne ydelsesarter og på anmodning fra betalings-

modtageren skal indberette anvisning, ændring eller sletning af konti som ydelsesspecifikke konti i

Nemkontosystemet.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Efter den foreslåede ordning, skal den offentlige udbetaler angive, hvilken ydelsesart, der omfattes

af udbetalinger til den ydelsesspecifikke konto. Den offentlige udbetaler vil herefter være ansvarlig

for at sikre, at de videregivne oplysninger i Nemkontosystemet vedrørende ydelsesspecifikke konti

til enhver tid er korrekte og opdaterede. Opdateringer, som betalingsmodtageren selv har foretaget

via en selvbetjeningsløsning, er den offentlige udbetaler ikke ansvarlig for.

Det foreslås, at en offentlig udbetaler på anmodning fra betalingsmodtageren vil kunne låse en

ydelsesspecifik konto, så betalingsmodtageren ikke umiddelbart selv kan foretage ændringer heraf.

Dette vil f.eks. være relevant i situationer, hvor en betalingsmodtager og kommunen har aftalt, at

kommunen skal administrere betalingsmodtagerens pension efter § 36, stk. 2, i lov om social pension.

Efter den foreslåede ordning vil det være frivilligt for de offentlige udbetalere, om de vil låse en

ydelsesspecifik konto på anmodning fra en betalingsmodtager.

Hvis betalingsmodtageren ikke har anmodet om låsning af en ydelsesspecifik konto, kan den of-

fentlige udbetaler anvise og låse en ydelsesspecifik konto, hvis den offentlige udbetaler efter anden

lovgivning kan bestemme, på hvilken måde betalingen skal ske. Som eksempel kan nævnes, at kom-

munalbestyrelsen ifølge § 36, stk. 1, i lov om social pension kan afgøre, på hvilken måde en beta-

lingsmodtagers pension skal udbetales, hvis den skønner, at en pensionist ikke kan administrere sin

pension. Der kan også henvises til § 90, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den foreslåede ordning vil en offentlig udbetaler, der kan låse en ydelsesspecifik konto efter

det foreslåede § 12, stk. 2 og 3, tilsvarende kunne instruere den, der forestår udbetalingerne, om at

gennemføre denne handling samt indberette anvisning, ændring eller sletning af låste ydelsesspeci-

fikke konti i Nemkontosystemet. Eksempelvis vil en kommune kunne anmode Udbetaling Danmark

om at anvise, ændre eller slette en låst ydelsesspecifik konto, når Udbetaling Danmark gennemfører

udbetaling af den pågældende ydelse.

Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om de offentlige udbe-

taleres dokumentationskrav, indberetning, administration af ydelsesspecifikke konti m.v. Ministeren

for digitalisering vil eksempelvis kunne fastsætte regler om dokumentationskrav for anvisning af

ydelsesspecifikke konti, herunder krav til identifikation af betalingsmodtageren, krav til sikkerheds-

procedurer i forbindelse med indberetninger i Nemkontosystemet, samt sikre at korrekte ydelsesarter

er tilknyttet de anviste ydelsesspecifikke konti.

Offentlige udbetalere vil med den foreslåede ordning have en pligt til at anskaffe Nemkontosyste-

met fra Digitaliseringsstyrelsen og vil skulle anvende Nemkontosystemet til at foretage udbetalinger

til betalingsmodtagere med en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto. Den foreslåede ordning in-

debærer, at Digitaliseringsstyrelsen gives en eksklusiv rettighed, som omhandlet i § 17 i udbudsloven,

til at levere Nemkontosystemet til offentlige udbetalere, som pålægges pligt til at anvende løsningen.

Eftersom alle regler om tilrådighedsstillelse og anvendelse vil følge af loven, vil der ikke være tale

om en gensidigt bebyrdende kontrakt, jf. udbudslovens § 24, nr. 24, og offentlige udbetalere kan

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

således anskaffe Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen i medfør af loven, uden at skulle

gennemføre et udbud, jf. også præambelbetragtning nr. 5 og 34 i Europa Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2014/24 af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

(herefter udbudsdirektivet).

Anskaffelsespligten for offentlige udbetalere giver Digitaliseringsstyrelsen en eksklusiv rettighed

og har til formål at sikre den offentlige orden og sikkerhed, herunder hensynet til de samfundsøkono-

miske overvejelser om fælles anskaffelse af it-løsninger i staten. Offentlige udbetaleres pligt til at

anskaffe Nemkontosystemet udbreder anvendelsen af Nemkontosystemet, hvilket sikrer kendskab til

løsningen i det danske samfund. Kendskab til løsningen er afgørende for sikkerheden og tilliden til

betalinger, hvilket er en forudsætning for den offentlige orden. Hensynet til den offentlige sikkerhed

varetages ligeledes gennem denne pligt, idet samlet statslig kontrol med samfundskritisk it-infrastruk-

tur sikres. Herved vil Nemkontosystemet løbende og effektivt kunne opdateres i takt med den tekno-

logiske udvikling samt et skiftende digitalt trusselsbillede. Større sikkerhed opnås således, når offent-

lige udbetalere forpligtes til at anvende Nemkontosystemet.

Med den foreslåede ordning vil offentlige udbetalere kunne foretage udbetalinger til en betalings-

modtagers anviste Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto, medmindre betalingsmodtageren over for

den pågældende offentlige udbetaler har anvist en anden konto, hvortil betaling skal ske. Offentlige

udbetalere vil dog kunne betale til betalingsmodtagerens Nemkonto, når dette følger af anden lov.

Når der på denne måde er foretaget udbetaling til en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, kan be-

talingsmodtageren ikke gøre gældende, at den pågældende ikke har modtaget det skyldige pengebe-

løb. Den foreslåede bestemmelse medfører, at offentlige udbetalere ikke vil have pligt til at forespørge

betalingsmodtagere, hvorledes de ønsker at modtage skyldige pengebeløb, når betalingsmodtageren

har anvist en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, som kan anvendes til udbetaling. Nemkontoen

vil altid kunne anvendes til at gennemføre betalinger, hvis det i lovgivningen er bestemt, at udbetaling

af pengebeløb skal ske til Nemkontoen.

Den foreslåede ordning regulerer kun spørgsmålet om rette betalingssted, men regulerer ikke

spørgsmålet om betalingens størrelse eller tidspunktet for rettidig betaling.

Hvis betalingsmodtageren ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig udbetaler har anvist

en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, skal den offentlige udbetaler sikre, at

betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgodehavende på anden måde. Tilsvarende gør sig gældende,

når den offentlige udbetaler modtager information fra Nemkontosystemet om, at betaling ikke kan

gennemføres.

Udbetaling på anden vis vil eksempelvis kunne være en kontant udbetaling, jf. også § 8 i lov om

Danmarks Nationalbank, jf. lov nr. 116 af 7. april 1936 med senere ændringer, som bestemmer, at de

af banken udstedte pengesedler »er lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem samt ved ind- og

udbetalinger, der foregår ved offentlige kasser«. Gældsbrevslovens § 3 bestemmer, at betaling skal

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

ske på kreditors bopæl eller forretningssted. Reglen antages – medmindre andet følger af anden lov-

givning – at gælde al pengeskyld og således også udbetaling fra det offentlige til borgere eller virk-

somheder.

Lovforslaget indebærer ikke, at offentlige udbetalere kan stille som betingelse for at foretage ud-

betalinger af ydelser, at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller på anden måde råder over en

pengeinstitutkonto eller anden form for konto, medmindre dette følger af anden lovgivning. Offent-

lige udbetalere kan henvise til betalingsmodtagers pligt til at anvise en Nemkonto i forbindelse med

udbetalingen, jf. § 2, men lovforslaget indeholder herudover ikke hjemmel til, at offentlige udbetalere

kan påtvinge en betalingsmodtager at få udbetalt sine ydelser til en pårørendes pengeinstitutkonto,

hvis betalingsmodtageren ikke ønsker dette. Den offentlige udbetaler kan dermed ikke stille som be-

tingelse for udbetaling, at betalingsmodtageren oplyser et kontonummer, men vil være forpligtet til

at sikre, at udbetalingen kan anvises på anden måde, f.eks. kontant.

Efter den foreslåede ordning vil det være betalingsmodtageren, som bærer risikoen for forsinket

betaling fra en offentlig udbetaler ved betalingsmodtagerens tilsidesættelse af anvisningspligten i den

foreslåede ordning. Tilsvarende bærer betalingsmodtageren risikoen for forsinket betaling i øvrige

tilfælde fra en offentlig udbetaler, hvis betaling til den anviste Nemkonto eller ydelsesspecifikke

konto ikke kan ske grundet forhold, der ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den offentlige

udbetaler. Forslaget indebærer ikke, at den offentlige udbetalers pligt til at udbetale det skyldige pen-

gebeløb til betalingsmodtageren suspenderes, indtil der anvises en Nemkonto eller en ydelsesspecifik

konto. Offentlige udbetalere skal således sikre, at der sker rettidig udbetaling af beløb, men risikoen

for forsinkelse, herunder øgede omkostninger, som følge af en tilsidesættelse af anvisningspligten,

bæres af betalingsmodtageren. Forslaget indebærer således, at der ikke vil påløbe renter for den for-

sinkede betaling, når betalingsmodtageren har tilsidesat sin anvisningspligt. Der vil her være tale om

fordringshavermora. Dette vil også gælde, uanset at der i anden lovgivning vedrørende det pågæl-

dende pengebeløb er en bestemmelse om renter i tilfælde af forsinket betaling.

Den risiko for forsinket betaling, som betalingsmodtageren pålægges at skulle bære, omfatter ikke

en forsinkelse, der ligger ud over den tid, som den offentlige udbetaler med rimelighed har måttet

kunne forventes at skulle bruge for at få afklaret, om betalingsmodtageren ønsker og har mulighed

for at anvise en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, og ellers sikre at der sker udbetaling på anden

måde.

En offentlig udbetalers betaling til betalingsmodtagerens anviste konto i udlandet anses for at være

sket rettidigt af den offentlige udbetaler, uanset at betalingen er modtageren i hænde på et senere

tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis 1) betalingen ekspederes samme dag som

tilsvarende betalinger til indenlandske konti, og 2) betalingen tilsvarende indenlandske betalinger er

modtageren i hænde rettidigt. Det vil således være betalingsmodtageren, som bærer risikoen for for-

sinkelsen i betalingstransaktionen ved gennemførelse af betalingen til en anvist udenlandsk konto.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det er den offentlige udbetaler, som anfører ekspeditionsdagen for en betalingsordre. Den udbeta-

lende myndighed er ikke bekendt med, om kontoen er inden- eller udenlandsk, ligesom Nemkonto-

systemet ikke selv kan differentiere mellem inden- eller udenlandske konti. Ekspeditionsdatoen på en

betalingsordre vil derfor ikke tage højde for, at betalingen skal overføres til en konto i et pengeinstitut

i Danmark eller et kreditinstitut i udlandet. Imidlertid vil betalinger til udenlandske konti, på grund

af institutternes forretningsgange, ofte være længere tid undervejs (typisk 1-2 dage) i det finansielle

system end betalinger til indenlandske konti.

Den foreslåede ordning har således til formål at friholde de offentlige udbetalere for et eventuelt

ansvar for forsinkelser, der må henføres til institutternes forretningsgange i forbindelse med overfør-

sel af beløb til udenlandske konti. Det skal hertil bemærkes, at antallet af modtagere, der må bære

risikoen for forsinkede udbetalinger, er fåtalligt.

Den foreslåede ordning har ikke i øvrigt til hensigt at regulere, hvornår en betaling er rettidig.

Endelig foreslås det, at offentlige udbetalere i forbindelse med gennemførelsen af en betaling kan

fratrække de meromkostninger, som en overførsel af beløb til en anvist Nemkonto, ydelsesspecifik

konto eller anden konto i udlandet er forbundet med. Dette vil rent praktisk være den offentlige ud-

betalers betalingsafviklende institut, der, på baggrund af den offentlige udbetalers valg, fratrækker

omkostninger forbundet med overførslen til en udenlandsk konto fra beløbet. Betalingsmodtagerens

beløb vil således kunne være fratrukket de meromkostninger, der er forbundet med at betale til en

udenlandsk konto.

2.5 Modregning

2.5.1 Gældende ret

Oplysninger fra Nemkontosystemet om udbetalinger fra offentlige myndigheder kan videregives

til et inddrivelsessystem administreret af Skatteforvaltningen, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om offentlige

betalinger m.v. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at de oplysninger, der kan videregives,

drejer sig blandt andet om betalingsmodtagers identitet, beløbsstørrelse, udbetalende myndighed samt

arten af udbetaling m.v., jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 21 som fremsat, side 308.

Efter § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. finder udbetaling til betalingsmodtagerens

Nemkonto eller en anden konto ikke sted, hvis Skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af

udbetalingen med henblik på hel eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet.

Det vil sige, at hvis modregningsbetingelserne er opfyldt, vil et udbetalingsbeløb ikke blive udbe-

talt til modtagers Nemkonto eller en evt. specifik konto, men i stedet blive overført til Skatteforvalt-

ningen, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 21 som fremsat, side 308. Overførsel til Skattefor-

valtningen sker med frigørende virkning for den udbetalende myndighed jf. § 4 a, stk. 3, i lov om

offentlige betalinger m.v.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Skatteforvaltningen forestår herefter fordelingen af beløb til de myndigheder, der har registreret

krav i Skatteforvaltningens inddrivelsessystemer, som kan anvendes til modregning. Det vil sige en-

ten krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (dvs. Skatteforvaltningen

som restanceinddrivelsesmyndighed, jf. § 2 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige,

jf. § 2, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven)), jf. gældsind-

drivelseslovens § 7, stk. 1, nr. 2, eller krav, der er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens

fordringsregister med henblik på modregning i opkrævningsfasen, jf. gældsinddrivelseslovens § 7,

stk. 1, nr. 3. Fordelingen sker med respekt for eventuelle transporter eller udlæg i krav på udbetalinger

fra Skatteforvaltningen.

Det er som hidtil opkrævningsmyndigheden, der træffer afgørelse om modregning med krav under

opkrævning, mens restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om modregning, for så vidt

angår krav under inddrivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden orienterer beløbsmodtager om fore-

tagen modregning, udbetaling til rettighedshaver eller udbetaling til beløbsmodtager, når udbetalings-

beløb er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ved Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modregning anses

Skatteforvaltningen som udbetalende myndighed, jf. § 4 a, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v.

Udbetaling sker til betalingsmodtagers Nemkonto eller til en til Skatteforvaltningen indberettet konto.

En del af den automatiske modregningsløsning består af en forbindelse mellem Nemkontosystemet

og restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. Denne forbindelse skal systemmæssigt

understøtte, at der ikke foretages udbetalinger fra det offentlige, hvis der kan ske modregning i krav

registreret hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den automatiske modregningsløsning tager højde for krav under inddrivelse samt krav under op-

krævning, der er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, herunder re-

stanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, der er en del af inddrivelsessystemerne. Opkræv-

ningsmyndighederne skal derfor registrere og løbende opdatere krav under opkrævning, der ønskes

anvendt til modregning, i restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister.

I dag understøttes modregning i børne- og ungeydelse, landbrugsstøtte og en række af Skattefor-

valtningens fordringer, herunder overskydende skat, overskydende arbejdsmarkedsbidrag, kredit-

saldo fra skattekontoen og hos restanceinddrivelsesmyndigheden, tilbagebetalinger, omkostnings-

godtgørelse og kompensation vedrørende ejendomsskatter.

Både transporter og udlæg i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltningen kan registreres hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden. Registreringen foretages i restanceinddrivelsesmyndighedens ind-

drivelsessystemer. Restanceinddrivelsesmyndigheden tager højde for eventuelle transporter og udlæg

foretaget i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltningen, inden der træffes beslutning om modregning

eller udbetaling.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Systemet kan skitseres som følger: Efter eventuel gennemførelse af intern modregning oversender

den udbetalende myndighed en restudbetaling til Nemkonto. Der foretages i Nemkontosystemet en

sortering af, hvorvidt udbetalingen kan anvendes til modregning.

Undersøgelsen i Nemkontosystemet af, om den udbetalingsberettigede har gæld til det offentlige,

sker på grundlag af oplysninger fra restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, der in-

deholder oplysninger om krav under inddrivelse og krav under opkrævning, der ønskes anvendt til

modregning.

De oplysninger, der videregives fra restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer til

Nemkontosystemet, er alene oplysninger om skyldnerens identitet i form af personnummer, CVR-,

SE- eller P-nummer og i visse tilfælde, hvilken myndighed der er fordringshaver, og hvilken type

ydelse (ydelsesart) der kan modregnes i. Derimod videregives ikke oplysninger om gældens størrelse

og karakter. Videregivelsen af oplysninger sker inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen,

databeskyttelsesloven og forvaltningsloven.

Hvis undersøgelsen viser, at en udbetaling fra en offentlig myndighed til en udbetalingsberettiget

kan anvendes til modregning i gæld til det offentlige eller udbetaling til rettighedshavere, der har

rettigheder i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltningen, overføres udbetalingsbeløbet og oplysnin-

ger herom til Skatteforvaltningen. De oplysninger, der videregives fra Nemkontosystemet til Skatte-

forvaltningens inddrivelsessystemer, er den udbetalingsberettigedes identitet i form af personnum-

mer, CVR-, SE-, eller P-nummer, udbetalende myndighed, ydelsesart, beløbsstørrelse samt betalings-

modtagerens Nemkonto, specifikke konto eller anden konto, som betalingen ellers skulle være sket

til. Skatteforvaltningen skal anvende dette kontonummer til at overføre et eventuelt overskydende

beløb, efter modregning m.v. er gennemført.

2.5.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Digitaliseringsministeriets opfattelse, at den nugældende ordning, hvorefter der dels udveks-

les oplysninger mellem Nemkontosystemet og Skatteforvaltningen og dels overføres udbetalingsbe-

løb til Skatteforvaltningen med henblik på modregning med gæld til det offentlige og udbetaling til

rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltningen, er en velfunge-

rende, effektiv og ressourcebesparende måde at håndtere gældsmodregning m.v. på, og at ordningen

derfor skal videreføres.

Digitaliseringsministeriet finder det dog hensigtsmæssigt, at regler om udveksling af oplysninger

mellem Nemkontosystemet og Skatteforvaltningen udgår af bestemmelsen om modregning og i stedet

bliver en del af de bestemmelser, der foreslås fastsat om personoplysninger og oplysninger om pri-

vatpersoner og juridiske enheder i lovforslagets §§ 24 og 25 eller regler fastsat i medfør af det fore-

slåede § 24, stk. 3.

Desuden finder Digitaliseringsministeriet det hensigtsmæssigt, at det præciseres, at overførsler af

udbetalingsbeløb til Skatteforvaltningen kan ske både med henblik på modregning med gæld til det

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

offentlige og med henblik på udbetaling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger

fra Skatteforvaltningen.

På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 17, at udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto,

ydelsesspecifikke konto eller en anden konto ikke skal finde sted, hvis Skatteforvaltningen har an-

modet om overførsel af udbetalingsbeløbet med henblik på modregning i udbetalingsbeløbet eller

med henblik på udbetaling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra Skatte-

forvaltningen. Overførsel af et udbetalingsbeløb fra en offentlig udbetaler til Skatteforvaltningen sker

med frigørende virkning for den offentlige udbetaler.

Skatteforvaltningen forestår herefter fordelingen af beløb til de myndigheder, der i restanceinddri-

velsesmyndighedens inddrivelsessystemer har registreret krav, som kan anvendes til modregning. I

forhold til udbetalinger fra Skatteforvaltningen, sker modregning og udbetalinger med respekt for

eventuelle transporter og udlæg.

Det er opkrævningsmyndigheden, der træffer afgørelse om modregning med krav under opkræv-

ning, mens restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om modregning, for så vidt angår krav

under inddrivelse.

Ved Skatteforvaltningens udbetaling af et eventuelt overskydende beløb efter gennemført modreg-

ning eller udbetaling til rettighedshaveres krav anses Skatteforvaltningen som udbetalende myndig-

hed. Udbetaling sker til betalingsmodtagers Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden konto.

I dag systemunderstøttes modregning i børne- og ungeydelse, landbrugsstøtte og en række af Skat-

teforvaltningens fordringer, herunder overskydende skat, overskydende arbejdsmarkedsbidrag, kre-

ditsaldo fra skattekontoen og hos restanceinddrivelsesmyndigheden, tilbagebetalinger, omkostnings-

godtgørelse og kompensation vedrørende ejendomsskatter. Det er muligt at udvide systemunderstøt-

telsen af modregning til andre ydelsesarter.

2.6 Private udbetaleres kontoopslag via private kontoformidleres tilslutning til Nemkontosy-

stemet

2.6.1 Gældende ret

Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere fastsatte vilkår anvende Nemkontoregistret og

Nemkontosystemet til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nemkonto, jf. § 5 a, stk.

1, i lov om offentlige betalinger m.v.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at private udbetaleres anvendelse af Nemkontore-

gistret sker ved fremsendelse af betalingsordrer til den systemansvarlige. Den systemansvarlige på-

fører betalingerne kontonummer via Nemkontoregistret. Private udbetalere har således ikke via op-

slag eller på anden måde adgang til selve registeret. Udbetalingerne fra de private udbetalere vil blive

systemmæssigt registreret (logget) i Nemkontosystemet, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

186 som fremsat, side 6680. Ved private udbetalere forstås fysiske og juridiske personer, der foretager

udbetalinger og ikke er omfattet af lovens § 12 eller er offentlige myndigheder, jf. lovens § 5 a, stk.

Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, at det ville være hensigtsmæssigt, at kredsen

af private udbetalere bliver så bred som mulig. Afgrænsningen af private udbetalere i forhold til of-

fentlige myndigheder afgøres af, om udbetaleren er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven

eller § 12 i loven.

Gældende ret kan give indtryk af, at private udbetalere kan foretage betalinger gennem Nemkon-

tosystemet. I praksis sender den private udbetaler en forespørgsel med oplysning om deres betalings-

modtagers personnummer, CVR-, SE eller P-nummer til Nemkontosystemet gennem en privat beta-

lingsformidler og får et svar med oplysning om betalingsmodtagerens Nemkonto fra Nemkontosyste-

met. Derefter gennemfører den private udbetaler betalingen uden for Nemkontosystemet. En privat

betalingsformidler vil ofte være en, der i forvejen håndterer udbetalinger – enten på egne vegne eller

på vegne af andre juridiske enheder, og bistår ofte private udbetalere med at gennemføre betalinger.

Den private betalingsformidler tilsluttes Nemkontosystemet via en tilslutningsaftale med tilhø-

rende tilslutningsvilkår med Digitaliseringsstyrelsen. Tilslutningsaftalen og de tilhørende tilslut-

ningsvilkår udgør de vilkår, som den private betalingsformidler skal tiltræde før anvendelse af Nem-

kontosystemet og danner grundlag for de private udbetaleres mulighed for at fremsende forespørgsler

til Nemkontosystemet. Tilslutningsaftalen regulerer også vilkårene for de private udbetaleres brug af

Nemkontosystemet, selvom de ikke er part i aftalen, ved at den private betalingsformidler pålægges

at videreføre vilkårene for brug af Nemkontosystemet i efterfølgende aftaler mellem den private be-

talingsformidler og de private udbetalere.

Vilkårene fastlægger bl.a., at den private udbetaler skal underrette betalingsmodtageren om, at be-

talinger fremover indsættes på modtagerens Nemkonto inden første udbetaling hertil, at der skal være

en tidsmæssig sammenhæng mellem forespørgslen på kontooplysninger i Nemkontosystemet og ud-

betalingen, samt frister for anvendelse af kontooplysninger til betaling.

Det fremgår af lovens § 5 a, stk. 3, at betalingsmodtageren til enhver tid kan meddele en privat

udbetaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat på modtagerens Nemkonto.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at formen for en sådan meddelelse og fristen for,

hvornår meddelelsen skal være kommet frem, alene er et spørgsmål mellem udbetaleren og betalings-

modtageren og bør fremgå af udbetalerens forretningsbetingelser o.l., jf. Folketingstidende 2006-07,

tillæg A, L 186 som fremsat, side 6680.

En privat udbetaler må til brug for formidling af udbetalinger anvende betalingsmodtagerens per-

sonnummer, hvis den private udbetaler efter anden lovgivning har adgang til at behandle person-

numre, eller hvis betalingsmodtageren har givet samtykke til anvendelsen af vedkommendes person-

nummer, jf. § 5 a, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at forudsætningen for at kunne sende betalinger via

Nemkontoregistret er, at betalingsmodtagere, der er fysiske personer, identificeres ved personnum-

mer. Den foreslåede bestemmelse udvider adgangen til at anvende personnummer, hvis den private

udbetaler i medfør af anden lovgivning har adgang til at anvende personnummer, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, L 186 som fremsat, side 6680-6681.

Begrebet »anden lovgivning« skal forstås således, at der ikke behøver at være sammenhæng mel-

lem den konkrete udbetaling og lovhjemlen til at behandle personnumre. Det er tilstrækkeligt, at den

private udbetaler har hjemmel til at behandle betalingsmodtagernes personnumre i det samlede lov-

grundlag for sin virksomhed. En sådan adgang findes fx, hvor udbetaler har indberetningspligt over-

for skattemyndighederne.

Herudover kan en oplysning om personnummer behandles, hvis en betalingsmodtager giver sit

samtykke til, at vedkommendes personnummer anvendes af den private udbetaler med henblik på, at

udbetaling indsættes på vedkommendes Nemkonto. Et samtykke skal opfylde kravene til samtykke

efter bestemmelserne herom i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) og lov om

finansiel virksomhed, for så vidt angår afgivelse af samtykke over for en virksomhed, der er omfattet

af denne lov. Herudover medfører persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, at en pri-

vat dataansvarlig, der alene begrunder sit ønske om behandling af personnummer i muligheden for at

anvende Nemkontosystemet, kun må indsamle og registrere oplysninger om personnumre til dette

formål, hvis der er grund til at forvente, at der kommer et beløb til udbetaling til den pågældende

person, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 186 som fremsat, side 6681.

Ministeren for digitalisering fastsætter nærmere vilkår for private udbetaleres formidling af udbe-

talinger til betalingsmodtagerens Nemkonto efter stk. 1, jf. § 5 a, stk. 5, i lov om offentlige betalinger

m.v.

Det fremgår af forarbejderne, at private udbetaleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontoregi-

stret sker på vilkår, der fastsættes af finansministeren, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 186

som fremsat, side 6681.

Der er således i dag fastsat vilkår for tilslutning, som regulerer bl.a. pris for anvendelse, krav til

teknisk tilslutning, bestemmelser om ansvar, tidsfrister og ophør af tilslutningsaftalen. De private

udbetaleres betaling for anvendelse af Nemkontosystemet er fastsat efter omkostningsprincippet, og

afspejler således de private udbetaleres andel af de gennemsnitlige omkostninger dels ved etablering

af adgangen til registret og dels ved den løbende brug heraf.

2.6.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at private udbetalere fortsat skal kunne foretage kon-

toopslag i Nemkontosystemet via en privat betalingsformidler med henblik på at foretage udbetaling

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

til betalingsmodtagerens Nemkonto. Dette vil efter ministeriets opfattelse videreføre en effektiv og

ressourcebesparende betalingsforvaltning for erhvervslivet.

Digitaliseringsministeriet vurderer dog samtidig, at der er behov for i højere grad end hidtil at re-

gulere de private udbetalere og regulere de private betalingsformidlere, som i den foreslåede ordning

i stedet benævnes private kontoformidlere. Det foreslås, at det fremover vil være en betingelse for

private udbetaleres kontoopslag via en privat kontoformidler, at det er aftalt mellem den private ud-

betaler og betalingsmodtageren, at betalingsmodtagerens Nemkonto er rette betalingssted. Dog fore-

slås det, at ministeren for digitalisering bemyndiges til at fastsætte regler om, at det i visse tilfælde

fortsat vil kunne anses for, at en aftale er gyldigt indgået, hvis den private udbetaler har underrettet

betalingsmodtageren om, at fremtidige udbetalinger vil ske til modtagerens Nemkonto, og modtage-

ren ikke har meddelt, at udbetaling ikke ønskes indsat på dennes Nemkonto. Med bemyndigelsen

gives der mulighed for at den hidtidige praksis kan fortsætte, når særlige omstændigheder taler herfor.

Det foreslås også, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ansvarsbegrænsning for bl.a.

Digitaliseringsstyrelsen i forhold til private udbetalere og private kontoformidlere for manglende til-

gængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl og fejl i kontooplysninger i Nemkontosystemet. Så-

danne forhold er i dag reguleret i tilslutningsaftaler mellem Digitaliseringsstyrelsen og de private

kontoformidlere.

Ordningen indebærer også en service til privatpersoner og juridiske enheder, som ikke længere

skal foretage omfattende indberetninger af deres kontoændringer til de private udbetalere, som an-

vender Nemkontooplysninger, idet de automatisk udbetaler til den senest opdaterede Nemkonto, når

dette er aftalt mellem parterne.

Det foreslås på den baggrund, at en privat udbetaler på nærmere fastsatte betingelser via en privat

kontoformidler kan foretage kontoopslag i Nemkontosystemet, når kontooplysningerne skal anven-

des til en udbetaling til en betalingsmodtager, og det er aftalt mellem parterne, at betalingsmodtage-

rens Nemkonto er rette betalingssted.

Ved privat udbetaler forstås en privatperson eller en juridisk enhed med bopæl eller hjemsted i

Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller på Færøerne, der foretager udbetalinger, og som ikke er en

offentlig udbetaler.

Hensigten med at lade definitionen omfatte privatpersoner og juridiske enheder med bopæl eller

hjemsted i et EU-/EØS-land er at iagttage overholdelse af EUF-traktatens princip om fri bevægelig-

hed for tjenesteydelser. Privatpersoner og juridiske personer på Færøerne er omfattet af definitionen,

da Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, og EU-Kommissionen har fastslået, at Færøerne har et

tilstrækkeligt beskyttelsesniveau efter databeskyttelsesforordningens artikel 45 til, at overførsler af

personoplysninger kan finde sted mellem EU-lande og Færøerne.

Den foreslåede geografiske afgrænsning af, hvor den private udbetaler må have bopæl eller regi-

streret hjemsted, er en indskrænkelse i forhold til gældende ret, der ikke indeholder en geografisk

afgrænsning. Der forslås derfor en overgangsregel, som giver eventuelle private udbetalere, som ikke

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

opfylder den nye afgrænsning, mulighed for at forblive private udbetalere i en 1-årig periode fra 1.

juli 2025 til og med den 30. juni 2026.

Ved kontoopslag i Nemkontosystemet forstås, at den private kontoformidler sender en forespørgsel

til Nemkontosystemet på vegne af en privat udbetaler. Forespørgslen vil skulle indeholde personnum-

mer, CVR-, SE- eller P-nummer på betalingsmodtageren, således at Nemkontosystemet kan identifi-

cere betalingsmodtageren og på den baggrund returnere oplysninger om betalingsmodtagerens Nem-

konto til den private kontoformidler på vegne af den private udbetaler. Betalingstransaktionen fra den

private udbetaler til betalingsmodtageren vil herefter blive foretaget uden for Nemkontosystemet som

hidtil.

Det foreslås, at en privat udbetaler til brug for kontoopslag fortsat må anvende betalingsmodtage-

rens personnummer, hvis den private udbetaler efter anden lovgivning har adgang til at behandle

personnummeret, eller hvis betalingsmodtageren har givet samtykke til anvendelsen af vedkommen-

des personnummer til udbetaling.

For at kunne foretage kontoopslag vedrørende privatpersoner i Nemkontosystemet vil det være en

forudsætning, at disse identificeres ved personnummer. Den foreslåede bestemmelse viderefører den

udvidede adgang, til at anvende personnumre, hvis den private udbetaler i medfør af anden lovgivning

har adgang til at anvende personnumre, fra lov om offentlige betalinger m.v.

Begrebet »anden lovgivning« skal forstås således, at der ikke behøver at være sammenhæng mel-

lem den konkrete udbetaling og lovhjemlen til at behandle personnumre. Det er tilstrækkeligt, at den

private udbetaler har hjemmel til at behandle betalingsmodtagernes personnumre i det samlede lov-

grundlag for sin virksomhed. En sådan adgang findes f.eks., hvor udbetaleren har indberetningspligt

overfor skattemyndighederne.

Herudover kan en oplysning om personnummer behandles, hvis en betalingsmodtager giver sit

samtykke til, at vedkommendes personnummer anvendes af den private udbetaler med henblik på, at

udbetaling kan ske til vedkommendes Nemkonto. Et samtykke skal opfylde kravene til samtykke efter

bestemmelserne herom i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt lov om finan-

siel virksomhed, for så vidt angår afgivelse af samtykke over for en virksomhed, der er omfattet af

denne lov. Herudover medfører databeskyttelsesreglernes krav om saglighed og proportionalitet, at

en privat dataansvarlig, der alene begrunder sit ønske om behandling af personnummer i muligheden

for at anvende Nemkontosystemet, kun må indsamle og registrere oplysninger om personnumre til

dette formål, hvis der er grund til at forvente, at der kommer et beløb til udbetaling til den pågældende

person.

Det foreslås, at betalingsmodtageren til enhver tid kan meddele en privat udbetaler, at udbetalinger

ikke skal ske til modtagerens Nemkonto. Betalingsmodtagerens ret til ikke at få udbetalingsbeløb

indsat på sin Nemkonto kan ikke fraviges ved aftale.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Formen for betalingsmodtagerens meddelelse og fristen for, hvornår meddelelsen skal være kom-

met frem til den private udbetaler, er alene et spørgsmål mellem betalingsmodtageren og den private

udbetaler og bør fremgå af den private udbetalers forretningsbetingelser eller lignende.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at en aftale om, at betalings-

modtagerens Nemkonto udgør rette betalingssted, i visse tilfælde kan anses for at være indgået, når

betalingsmodtageren har modtaget underretning om, at betalinger fremover vil ske til betalingsmod-

tagerens Nemkonto.

Denne bemyndigelse skal muliggøre, at den gældende praksis, hvorefter private udbetalere kan

foretage udbetalinger til betalingsmodtagerens Nemkonto, hvis der inden første udbetaling er givet

underretning om, at betaling fremover vil ske til modtagerens Nemkonto, kan videreføres. Den hidti-

dige gældende praksis afviger fra, hvornår en aftale normalt anses for at være gyldigt indgået, idet en

parts underretning normalt ikke forpligter en anden part ved dennes passivitet. Når der indføres en

regel om, at der skal være indgået en aftale om betalingssted, før der kan foretages kontoopslag i

Nemkontosystemet, er det derfor nødvendigt, at der kan fastsættes regler om en sådan afvigelse fra,

hvornår en aftale kan anses for indgået, hvis den hidtidige praksis i visse tilfælde skal kunne videre-

føres. Det kan eksempelvis være tilfældet, når en privat udbetaler ønsker at overgå fra en anden ud-

betalingspraksis til fremover at udbetale til sine betalingsmodtageres Nemkonti, og det, eksempelvis

på grund af et stort antal af betalingsmodtagere, er vanskeligt at gennemføre overgangen, hvis den

private udbetaler skal indhente udtrykkeligt samtykke fra samtlige af dens betalingsmodtagere for, at

en aftale om betaling skal ske til Nemkonto kan anses for indgået. Dette kan være ineffektivt og

forbundet med øgede omkostninger, hvis den private udbetaler sideløbende ville skulle opretholde

sin hidtidig udbetalingspraksis i en længere periode for en stor del af betalingsmodtagerne, fordi be-

talingsmodtagerne ikke har reageret på den private udbetaleres henvendelse om overgang til Nem-

konto.

Videre foreslås det, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om private udbetaleres kon-

toopslag, herunder regler om hvornår og hvordan private udbetalere kan foretage kontoopslag via en

privat kontoformidler, private udbetaleres underretningspligt og private udbetaleres mulighed for at

foretage kontoopslag via en privat kontoformidler. Det foreslås endvidere, at ministeren for digitali-

sering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse af påtale, påbud og udelukkelse

fra at foretage kontoopslag via en privat kontoformidler ved manglende overholdelse af regler, aftaler

eller vilkår for kontoopslag i Nemkontosystemet.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nærmere regler for private udbetaleres mu-

lighed for at foretage kontoopslag via en privat kontoformidler i Nemkontosystemet ved bekendtgø-

relse. Det er dog ikke et krav, at betingelserne for private udbetaleres mulighed for at foretage kon-

toopslag via private kontoformidlere i Nemkontosystemet fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil

således også kunne fastsættes betingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i Nemkontosystemet

på aftaleretligt grundlag. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række stan-

dardbetingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

private udbetalere om foretagelse af kontoopslag m.v. Det forudsættes, at brud på aftalevilkår eller

betingelser vil kunne medføre udelukkelse fra brug af Nemkontosystemet.

Ministeren for digitalisering vil endvidere kunne fastsætte regler for private udbetaleres underret-

ningspligt. Det vil eksempelvis kunne fastsættes, at private udbetalere, inden første kontoopslag i

Nemkontosystemet foretages, og inden første udbetaling gennemføres til betalingsmodtageren, skal

have givet betalingsmodtageren underretning om, at betalingsmodtageren som hidtil til enhver tid vil

kunne meddele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal indsættes på modtagerens Nemkonto.

Der kan fastsættes regler om, at dette skal ske samtidig med aftaleindgåelsen om, at betalingsmodta-

gerens Nemkonto udgør rette betalingssted.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at private udbetalere, forinden udbetaling af beskyttede

beløbstyper omfattet af retsplejelovens § 513 udbetales til betalingsmodtageren, har pligt til at under-

rette betalingsmodtageren om mulighed for kreditorbeskyttelse, hvis beløb indsættes på særskilt

konto. Der vil også kunne fastsættes regler om, at den private udbetaler skal opbevare dokumentation

for underretninger, så længe udbetalingsrelationen består, og at den private udbetaler på anmodning

fra Digitaliseringsstyrelsen eller betalingsmodtageren skal fremvise denne.

Det foreslås desuden, at ministeren for digitalisering bemyndiges til at fastsætte regler om Digita-

liseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberettende in-

stitutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf overfor private udbetalere som følge af mang-

lende tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i betalings-

modtageres kontooplysninger m.v.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler om meddelelse af påtaler, påbud og

afgørelser om udelukkelse fra at anvende Nemkontosystemet. Sådanne afgørelser om udelukkelse

kan gøres tidsbestemt eller permanente.

Det foreslås, at en privat kontoformidler på nærmere fastsatte betingelser på vegne af en privat

udbetaler kan foretage kontoopslag i Nemkontosystemet til brug for udbetalinger. Private kontofor-

midlere vil også kunne foretage kontoopslag på vegne af sig selv som privat udbetaler.

Det foreslås, at følgende virksomheder efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen kan tilsluttes Nem-

kontosystemet som private kontoformidlere:

1) Et pengeinstitut med en tilladelse efter lov om finansiel virksomhed eller anordning om

ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed.

2) Et betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse efter lov om betalinger, anordning om

ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger eller et EU-/EØS-betalings- eller e-penge-

institut med tilladelse efter det pågældende EU-/EØS-lands national lovgivning, der im-

plementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015

om betalingstjenester i det indre marked med senere ændringer (PSD2).

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

3) Et EU-/EØS-kreditinstitut med tilladelse efter det pågældende EU-/EØS-lands national

lovgivning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.

juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kredit-

institutters anvendelse med senere ændringer (CRD).

4) Et forsikringsselskab med tilladelse efter lov om forsikringsvirksomhed eller et forsik-

ringsselskab med tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed i EU i henhold til national

lov, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. no-

vember 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed

(Solvens II).

5) En fælles datacentral registreret efter lov om finansiel virksomhed, lov om forsikrings-

virksomhed eller en EU-/EØS-baseret fælles datacentral, som opfylder det pågældende

EU-/EØS-lands nationale lovgivning som svarer til § 343 q i lov om finansiel virksomhed

eller § 9, stk. 1, nr. 13, i lov om forsikringsvirksomhed, og som er underlagt et tilsyn fra

den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-land svarende til Finanstil-

synets tilsyn med en dansk fælles datacentrals overholdelse af § 343 r i lov om finansiel

virksomhed eller § 8 i lov om forsikringsvirksomhed.

Ved at inddrage EU-/EØS-lande i den foreslåede bestemmelse inkluderes bl.a. filialer etableret i

Danmark af EU-/EØS-landes kreditinstitutter, som ikke har tilladelse som danske pengeinstitutter

efter lov om finansiel virksomhed, men som udfører aktiviteter i Danmark svarende til danske pen-

geinstitutter.

Det foreslås herved, at de virksomheder, som tilsluttes Nemkontosystemet som private kontofor-

midlere, med undtagelse af de fælles datacentraler, alle har gennemgået den omfattende godkendelse

som følger ved tildeling af tilladelserne, samt at virksomhederne er underlagt tilsyn fra det pågæl-

dende EU-/EØS-lands nationale kompetente tilsynsmyndighed. Danske filialer af EU-/EØS-kreditin-

stitutter er dog underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.

Det foreslås, at de fælles datacentraler vil kunne tilsluttes Nemkontosystemet, idet disse er regi-

streret i Finanstilsynets virksomhedsregister og opfylder betingelserne i § 343 q, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed eller § 9, stk. 1, nr. 13, i lov om forsikringsvirksomhed. De fælles datacentraler

har ikke gennemgået en omfattende godkendelsesproces, da de væsentligste aktiviteter for de fælles

datacentraler udgør it-drifts- eller udviklingsopgaver for finansielle virksomheder eller forsikrings-

selskaber. De fælles datacentraler vil således ikke være underlagt et fuldt finansielt tilsyn fra Finans-

tilsynet, men alene være underlagt et begrænset tilsyn vedrørende overholdelse af bestemmelserne i

§ 343 r i lov om finansiel virksomhed eller § 8 i lov om forsikringsvirksomhed.

En EU-/EØS-baseret fælles datacentral, som opfylder det pågældende EU-/EØS-lands nationale

lovgivning, som svarer til § 343 q i lov om finansiel virksomhed eller § 9, stk. 1, nr. 13, i lov om

forsikringsvirksomhed, og som er underlagt et tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed i det på-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

gældende EU-/EØS-land svarende til Finanstilsynets tilsyn med en dansk fælles datacentrals over-

holdelse af § 343 r i lov om finansiel virksomhed eller § 8 i lov om forsikringsvirksomhed, kan efter

aftale med Digitaliseringsstyrelsen tilsluttes Nemkontosystemet som privat kontoformidler. Digitali-

seringsstyrelsen vil skulle foretage en konkret vurdering af det pågældende EU-/EØS-lands nationale

lovgivning, herunder tilsynet fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-land,

og i tvivlstilfælde søge rådgivning og afklaring ved Finanstilsynet.

Der er i dag tilsluttet ti private betalingsformidlere til Nemkontosystemet, og da det er ikke dem

alle, der opfylder kravet til virksomhedstype i den foreslåede ordning, indeholder lovforslaget en

overgangsregel. Overgangsreglen giver private betalingsformidlere mulighed for at forblive tilsluttet

og være privat kontoformidler i en 1-årig periode fra 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026. Når

overgangsperioden er udløbet, vil en virksomhed, som er omfattet af overgangsreglen, ikke længere

kunne være tilsluttet som privat kontoformidler, medmindre den i overgangsperioden er blevet en

virksomhedstype, der lovligt kan være privat kontoformidler.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering bemyndiges til at kunne fastsætte yderligere regler om,

hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nemkontosystemet som private kontoformidlere. Det er hen-

sigten, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne anvendes til, at ministeren for digitalisering vil kunne fast-

sætte yderligere regler for private kontoformidlere i takt med den løbende udvikling på området, så

der kan stilles tidssvarende krav til de private kontoformidlere.

Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om private kontofor-

midleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder regler om gebyr og vilkår, samt

om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse af påtale, påbud og udelukkelse fra at anvende Nemkonto-

systemet ved manglende overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning

til Nemkontosystemet.

Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om, at private kontoformidlere vil

skulle tilsluttes Nemkontosystemet efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrelsen

vil bl.a. i aftalen kunne fastsætte krav til den opkobling til Nemkontosystemet, der kræves for at sikre

autentifikation og autorisation til netværksinfrastrukturen, og de tekniske parametre, som skal anven-

des ved opsætning af det anvendte dataforsendelsesprogrammel. Digitaliseringsstyrelsen vil herud-

over også kunne fastsætte sædvanlige aftalevilkår for brug af systemet m.v.

Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for de private konto-

formidleres anvendelse af Nemkontosystemet, herunder regler om hvornår og hvordan de private

kontoformidlere kan foretage kontoopslag i Nemkontosystemet på vegne af en privat udbetaler.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nærmere regler for private kontoformidle-

res anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet ved bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at

betingelserne for private kontoformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet fastsæt-

tes ved bekendtgørelse, og der vil således også kunne fastsættes betingelser herfor på aftaleretligt

grundlag. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række standardbetingelser

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

for anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de private kontoformid-

lere herom. Det forudsættes, at brud på aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse

fra brug af Nemkontosystemet.

Det forudsættes, at der udstedes regler om private kontoformidleres betaling af et gebyr for anven-

delse af Nemkontosystemet. Gebyret vil blive fastsat omkostningsbegrundet og skal sikre dækning af

samtlige omkostninger forbundet med private kontoformidleres tilslutning og anvendelse af Nem-

kontosystemet, herunder omkostninger til den foreslåede kompensationsordning. Private kontofor-

midlere vil selv være ansvarlige for at opkræve omkostninger forbundet med opslag i Nemkontosy-

stemet hos de private udbetalere.

Det foreslås herudover, at der kan fastsættes regler om private kontoformidleres tilkøb af yderligere

bistand fra Digitaliseringsstyrelsen, der afregnes efter faste takster, der er omkostningsbaserede.

Der foreslås desuden, at ministeren for digitalisering bemyndiges til at fastsætte regler om Digita-

liseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberettende in-

stitutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf overfor private kontoformidlere som følge af

manglende tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i beta-

lingsmodtageres kontooplysninger m.v.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne meddele påtale, på-

bud eller udelukkelse fra at anvende Nemkontosystemet ved manglende overholdelse af regler, aftaler

eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning til Nemkontosystemet. Sådanne afgørelser om udeluk-

kelse kan gøres tidsbestemt eller permanente.

2.7 Institutters forpligtelser til offentlig tjeneste

2.7.1 Gældende ret

Det fremgår af Nemkontobekendtgørelsens § 35, stk. 1, at pengeinstitutter, der har tiltrådt en sek-

toraftale om indberetning af Nemkonti, skal bistå borgere og virksomheder med at angive eller ændre

oplysninger om Nemkonti, for konti der allerede føres i det pågældende pengeinstitut til Nemkonto-

registret.

Der blev i 2005 indgået en sektoraftale mellem KMD A/S som leverandør af Nemkontosystemet

og Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS), nu Mastercard Payment Services Denmark A/S, om

indberetning af Nemkonti. Ved at tilslutte sig aftalen kan pengeinstitutterne indberette konti, der føres

i det pågældende pengeinstitut, som Nemkonti for borgere og virksomheder. Sektoraftalen pålægger

pengeinstitutterne en række forpligtelser, herunder at give mulighed for at indberette en eksisterende

indenlandsk konto i det pågældende pengeinstitut som Nemkonto via pengeinstituttet. Derudover

fastsætter sektoraftalen retningslinjer for, hvordan pengeinstitutterne honoreres for opfyldelsen af

pengeinstituttets forpligtelser som følge af sektoraftalen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det følger af Nemkontobekendtgørelsens § 35, stk. 2, at pengeinstitutterne, som er anført i § 35,

stk. 1, modtager oplysninger om borgernes og virksomhedernes registrerede Nemkonti i henhold til

aftale med den private leverandør. Det vil således altid være muligt for et pengeinstitut at oplyse en

kontohaver om hvilken konto, der er registreret som vedkommendes Nemkonto i pengeinstituttet.

Pengeinstitutterne og disses bogføringscentraler varetager de opgaver i henhold til bilaterale aftaler

med den private leverandør, der er forbundet med modtagelsen og behandlingen af komplette beta-

linger fra Nemkontosystemet, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 36. En komplet betaling er en beta-

lingsordre, der er påført oplysning om til hvilken konto, betalingen skal ske.

2.7.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Pengeinstitutterne står i dag for hovedparten af indberetninger af anvisninger og ændringer af Nem-

konti til Nemkontosystemet. Dermed medvirker institutterne til den afledte effektivisering af beta-

lingsforvaltningen for både den offentlige og private sektor. Samarbejdet med finanssektoren er i dag

formaliseret via sektoraftalen fra 2005, og Digitaliseringsstyrelsen ønsker at fortsætte samarbejdet

med finanssektoren. Sektoraftalen fra 2005 indebærer, at det er staten, der betaler aktørerne i finans-

sektoren for at angive eller ændre oplysninger om Nemkonti. Det foreslås, at samarbejdet med finans-

sektoren fremadrettet tilrettelægges som en ordning om offentlig tjeneste inden for rammerne af EU’s

statsstøtteregler.

Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede ordning kunne fastsætte regler om, at institutter

nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-6, kan tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkonto-

systemet.

De institutter, der frivilligt kan tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkon-

tosystemet, er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-6, og omfatter danske pengeinstitutter, betalingsinstitutter og

e-pengeinstitutter, EU-/EØS-kreditinstitutter, EU-/EØS-betalingsinstitutter, EU-/EØS-e-pengeinsti-

tutter, færøske og grønlandske pengeinstitutter, samt færøske betalingsinstitutter og e-pengeinstitut-

ter.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at danske såvel som udenlandske institutter, hvis be-

myndigelsen udnyttes, får mulighed for at tilslutte sig ordningen og derved forpligte sig til at udføre

forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet. Det forventes, at der vil blive fastsat

regler om, at de pågældende udenlandske institutter kan tilsluttes på samme vilkår som danske insti-

tutter, medmindre vilkårene må tilpasses for at tage højde for de pågældende institutters særlige for-

hold.

Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at institutter nævnt

i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosyste-

met. De institutter, der kan pålægges at tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til

Nemkontosystemet, er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, og omfatter danske pengeinstitutter, betalings-

institutter og e-pengeinstitutter. Der kan fastsættes regler, som nærmere afgrænser, hvilke institutter

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

der omfattes heraf, eksempelvis ud fra hvilke produkter de tilbyder, antallet af betalingskonti eller

kunder.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at danske institutter kan forpligtes til at udføre forpligtelser

til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet, hvis det måtte vise sig, at der ikke er et tilstræk-

keligt antal institutter, der frivilligt tilslutter sig ordningen, til at sikre, at oplysningerne i Nemkonto-

systemet er opdaterede, med henblik på at den offentlige sektors betalingsforvaltning fungerer effek-

tivt.

Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, hvilke forpligtelser

til offentlig tjeneste, institutter omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2, skal udføre i relation

til Nemkontosystemet, herunder at indberette konti, der føres i det pågældende institut, som Nemkonti

til Nemkontosystemet efter privatpersoners og juridiske enheders anvisning, opdatere Nemkontosy-

stemet med korrekte oplysninger samt lade eksterne revisorer foretage gennemgang af det enkelte

instituts forretningsgange i forbindelse med anvisning og ændring af Nemkonti. Ministeren for digi-

talisering kan desuden fastsætte regler om sikkerhedsmæssige og tekniske krav ved indberetning til

Nemkontosystemet m.v.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at institutter omfattet af regler fastsat i medfør af lov-

forslagets § 20, stk. 1 og 2, vil have behov for at behandle oplysninger fra Nemkontosystemet for at

kunne varetage deres forpligtelser til offentlig tjeneste efter lovforslagets § 20, stk. 3. Det forudsættes

derfor, at ministeren for digitalisering også vil fastsætte regler om, at institutterne vil kunne behandle

personoplysninger og oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder fra Nemkontosystemet til

brug for udførelse af forpligtigelser til offentlig tjeneste.

Det forudsættes bl.a., at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte regler om, at institutter vil

kunne behandle oplysninger fra Nemkontosystemet om anvisning, ændring og sletning af Nemkonti

anvist i det pågældende institut. Det forudsættes også, at ministeren for digitalisering vil kunne fast-

sætte regler om behandling af personnumre, CVR-, SE- og P-numre, der i Nemkontosystemet vil

være koblet til instituttets konti som entydig identifikation.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at behandlingen, herunder videregivelsen af person-

oplysninger fra Nemkontosystemet til institutterne, er forenelig med databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af ikke-følsomme personoplysninger er lovlig, hvis be-

handlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som hen-

hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Institutternes be-

handlingshjemmel vil udgøres af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter be-

handling af ikke-følsomme personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig for at over-

holde en retlig forpligtigelse, som påhviler den dataansvarlige. Der er således tale om, at institutternes

behandling af personoplysninger sker i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, som institutterne

med lovforslaget vil kunne blive pålagt. Institutternes behandling af personnumre vil kunne ske i

overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, hvorefter private må behandle op-

lysninger om personnummer, når det følger af lovgivningen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det forudsættes, at fastsættelse af regler for institutternes behandling af personoplysninger og op-

lysninger om privatpersoner og juridiske enheder fra Nemkontosystemet vil ske i overensstemmelse

med regler og principper, som følger af databeskyttelsesforordningen og -loven. Digitaliseringsmini-

steriet vil efter behov inddrage Datatilsynet.

Reglerne vil heller ikke fravige reglerne vedrørende tavshedspligt eller andre nationale og EU-

retlige specifikke begrænsninger i behandlingen af oplysninger. Personoplysninger og oplysninger

om privatpersoner og juridiske enheder, som er omfattet af reglerne i særlige tavshedspligtsbestem-

melser, vil derfor administreres efter de betingelser, som følger af de enkelte tavshedspligtsbestem-

melser og overholde reglerne herfor.

Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at Digitaliserings-

styrelsen kan yde kompensation til institutter for at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste i relation

til Nemkontosystemet.

Det forventes, at kompensationen til aktørerne i finanssektoren isoleret set vil kunne holdes inden

for tærskelværdien i artikel 3, nr. 2, i EU-Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 13. decem-

ber 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk in-

teresse. I forbindelse med udbetaling af kompensation vil det være op til det enkelte institut at erklære,

hvor meget de minimis-støtte de modtager, foruden støtten fra denne ordning. De minimis-støtte vil

evt. kunne suppleres af støtte efter Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023

om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de

minimis-støtte.

Ministeren for digitalisering vil – eventuelt i kombination med en de minimis-ordning – kunne fast-

sætte regler om en ordning for de institutter, der overskrider tærskelværdien for de minimis. Ordnin-

gen vil overholde Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne

i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af

kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tje-

nesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU), jf. Den Europæiske Unions Tidende

2012 L 7/3.

Ministeren for digitalisering vil som led i den foreslåede ordning kunne fastsætte regler om stan-

dardiserede satser for specifikke ydelser udført af institutterne i forbindelse med pålagte forpligtelser

til offentlig tjeneste samt de nærmere vilkår og betingelser for, at institutterne kan modtage sådan

kompensation. Digitaliseringsministen vil eksempelvis kunne fastsætte standardiserede satser for

ydelser såsom indberetning af anvisning, ændring og sletning af konti i Nemkontosystemet på vegne

af betalingsmodtagere og for indberetning af fejlmeldinger.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Ministeren for digitalisering vil herudover kunne fastsætte regler om beregning, fastsættelse og

udbetaling af yderligere kompensation til institutterne i forbindelse med pålagte forpligtelser til of-

fentlig tjeneste samt de nærmere vilkår og betingelser for, at institutterne kan modtage sådan kom-

pensation.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler om ansøgning, frister, oplysnings- og

dokumentationskrav samt krav om revisorattestation. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at in-

stitutterne er forpligtede til at dokumentere nettoomkostningerne forbundet med de pålagte forplig-

telser til offentlig tjeneste, herunder krav om indsendelse af særskilte regnskaber og revisorattestation.

Ministeren for digitalisering vil videre kunne fastsætte regler om institutternes forpligtelse til at

bistå Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med styrelsens overholdelse af de registreredes rettigheder

efter databeskyttelsesforordningen og -loven. Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte

regler om, at institutterne i forbindelse med indberetning af konti til Nemkontosystemet efter privat-

personers og juridiske enheders anvisning vil skulle bistå Digitaliseringsstyrelsen med at oplyse den

pågældende privatperson eller juridiske enhed om Digitaliseringsstyrelsens behandling af personop-

lysninger i Nemkontosystemet.

Det er en forudsætning, at institutterne ikke må blive overkompenseret, og den foreslåede bemyn-

digelse vil derfor ikke kunne anvendes til at fastsætte regler, som indebærer en overkompensation af

institutterne. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at der kun sker delvis kompensation af

institutionernes nettoomkostninger.

Hvis der sker overkompensation, har Digitaliseringsstyrelsen efter EU-retten pligt til at tilbagesøge

denne. Der vil således også kunne fastsættes regler om tilbagebetaling af for meget udbetalt kompen-

sation og krav om renter heraf.

Det forudsættes, at ordningen indledningsvis løber i en periode på maksimalt 10 år. Herefter vil

Digitaliseringsministeriet vurdere, om der fortsat er behov for ordningen.

2.8 Tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet

2.8.1 Gældende ret

Efter den gældende § 5, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., udpeger ministeren for digitali-

sering en systemansvarlig, som har til opgave at varetage administrationen af kontooplysningerne.

Som systemansvarlig kan udpeges en offentlig myndighed eller en privat virksomhed eller lignende.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at den systemansvarlige har til opgave at administrere

registret og oplysninger om anviste konti, herunder at modtage oplysningerne fra den i lovens § 1

nævnte personkreds og at sikre, at offentlige myndigheder, som skal foretage udbetalinger til borgere

og virksomheder m.v., har adgang til oplysningerne, jf. forslag til lov om offentlige betalinger m.v.,

jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1098.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, at såvel offentlige myndigheder som private

virksomheder m.v. kan udpeges som systemansvarlige, og at det er tanken, at der kun skal udpeges

én systemansvarlig. Ministeren for digitalisering bør forud for udpegningen af den systemansvarlige

sikre, at denne har den fornødne erfaring og kompetence til at varetage opgaven som systemansvarlig.

Der er mulighed for, at opgaven løses særskilt eller som en integreret del af en større fornyelse af

infrastrukturen for offentlige betalinger.

Det følger af § 5, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., at ministeren for digitalisering fastsæt-

ter nærmere regler for den systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med den systemansvar-

liges virksomhed og klageadgang.

Det fremgår af forarbejderne til § 5, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., at bemyndigelsen

til at fastsætte nærmere regler for den systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med den

systemansvarliges virksomhed, navnlig gælder, såfremt en privat virksomhed eller lignende udpeges

som systemansvarlig. Reglerne vil f.eks. kunne tage sigte på at begrænse misbrugsmulighederne for

de personer, som har adgang til registret. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdelse af sikkerhedsproce-

durer, ved sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere, som skal have adgang til registret og ved at sikre,

at det kun er en snæver kreds, som har direkte adgang til registret. Der kan endvidere fastsættes regler

om, at det skal være muligt at kontrollere, hvem der har trukket oplysninger fra registret, og hvilke

konkrete oplysninger den enkelte medarbejder har trukket. Der henvises til bemærkningerne til for-

slag til lov om offentlige betalinger m.v., jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1098-1099.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at der også kan fastsættes forskrifter om

tavshedspligt for de medarbejdere hos den systemansvarlige virksomhed, som har adgang til registret.

Det vil navnlig være relevant, hvis den systemansvarlige virksomhed er en privat virksomhed eller

lignende. I medfør af reglerne kan der også fastsættes regler om, at den systemansvarlige virksomhed

skal tegne en forsikring, der skal dække eventuelle tab i forbindelse med misbrug af oplysningerne.

Det er ifølge forarbejderne til bestemmelsen tanken, at det kun er medarbejdere, som er ansat i

stillinger, hvor der er et særligt behov for at trække oplysninger fra registret, som »cleares« til at få

adgang i registret. Oplysningerne, som disse ansatte får kendskab til, vil være tavshedsbelagte i kraft

af de almindelige regler om offentligt ansattes tavshedspligt.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen vil der også kunne fastsættes regler om, at der kan klages

over den systemansvarlige virksomhed til en offentlig myndighed. Bestemmelsen indeholder ikke

hjemmel til, at der kan fastsættes regler, som begrænser Datatilsynets muligheder for at føre tilsyn

efter persondataloven. I det omfang der efter § 5, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. fastsættes

regler, som har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger,

skal der i overensstemmelse med persondatalovens § 57 indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 5, stk. 2, udstedt Nemkontobekendtgørelsen,

hvoraf det fremgår af § 2, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen udpeger en privat leverandør som system-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

ansvarlig for Nemkontosystemet til varetagelse af systemets udvikling og drift. Den private leveran-

dør er databehandler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Digitaliseringsstyrelsen har udpeget

KMD som systemansvarlig for Nemkontosystemet.

Det følger herudover af bekendtgørelsens § 15, at den private leverandør udvikler, driver og ved-

ligeholder Nemkontosystemet. Efter bekendtgørelsens § 33, stk. 2, afholder Digitaliseringsstyrelsen

udgifter til den private leverandør i forbindelse med etablering og drift af Nemkontosystemet, herun-

der til tilføjelse af kontooplysninger til betalingsordrer og ydelse af support. Herudover afholder Di-

gitaliseringsstyrelsen de udgifter, der er forbundet med opdateringen af Nemkonti via pengeinstitut-

ternes systemer.

Efter den gældende § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren for digitalisering stille

Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myndigheder.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at Nemkontosystemet i praksis vil blive stillet til

rådighed af Digitaliseringsstyrelsen. Bestemmelsen giver udelukkende hjemmel til, at Digitalise-

ringsstyrelsen kan sidestille grønlandske myndigheder med danske myndigheder i forbindelse med

tilslutningen til Nemkontosystemet. Hjemlen ændrer ikke på lovens territoriale anvendelsesområde,

idet den alene tilvejebringer hjemmel til at stille Nemkontosystemet til rådighed. De materielle regler

om offentlige betalinger, herunder for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder, udfærdiges

af Grønlands Selvstyre. Der henvises til de specielle bemærkninger i forslag til lov om ændring af

offentlige betalinger m.v., forarbejderne til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 108 som fremsat,

side 5. Bestemmelsen i lovens § 5 b hjemler derfor udelukkende, at grønlandske myndigheder tilslut-

tes Nemkontosystemet på samme vilkår, som danske myndigheder er tilsluttet. Der henvises til de

almindelige bemærkninger i forslag til lov om ændring af offentlige betalinger m.v., forarbejderne til

Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 108 som fremsat, side 2.

Det bemærkes, at Grønland med Inatsisartutlov nr. 10 af 19. november 2020 om offentlige betalin-

ger m.v. og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 14. februar 2022 om ikrafttræden af Inatsisartutlov

om offentlige betalinger m.v. har fastsat regler om den grønlandske Nemkontoordning.

Herudover har Digitaliseringsstyrelsen og de grønlandske myndigheder indgået et retligt bindende

instrument. Det retligt bindende instrument er indgået, da Grønland har et andet databeskyttelsesni-

veau end Danmark, og Digitaliseringsstyrelsen derfor skal give de nødvendige garantier i forbindelse

med overførslen af personoplysninger mellem Danmark og Grønland, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 46, stk. 1.

2.8.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Nemkontosystemet er en central og kritisk offentlig digital infrastruktur, som anvendes af offent-

lige myndigheder til effektivt og sikkert at gennemføre betalinger til betalingsmodtagere i Danmark.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

For at varetage dette hensyn og for at opnå de øvrige formål, der ligger til grund for lovforslaget,

foreslås det, at det nye Nemkontosystem skal ejes af Digitaliseringsstyrelsen, og at Digitaliserings-

styrelsen pålægges som myndighedsopgave at stille Nemkontosystemet til rådighed for offentlige

udbetalere samt for private kontoformidlere, der agerer på vegne af private udbetalere.

Det vil med den foreslåede ordning være Digitaliseringsstyrelsen, der indkøber og udvikler det nye

Nemkontosystem, hvorfor det efter Digitaliseringsministeriets opfattelse også bør være Digitalise-

ringsstyrelsen, der skal være systemejer og varetage de opgaver, som følger hermed. Herudover vil

Digitaliseringsstyrelsens ejerskab over Nemkontosystemet give styrelsen bedre muligheder for at va-

retage videreudvikling af systemet og sikre, at systemet kan imødekomme anvenderes forretningsbe-

hov i højere grad end i dag. Digitaliseringsstyrelsens indkøb af Nemkontosystemet sker under over-

holdelse af de til enhver tid gældende udbudsregler.

Det foreslås derfor, at Digitaliseringsstyrelsen skal være systemejer af Nemkontosystemet og skal

stille Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere samt for private kontoformidlere, der

agerer på vegne af private udbetalere. Ved udtrykket »systemejer« forstås, at Digitaliseringsstyrelsen

ejer og er ansvarlige for Nemkontosystemet. Det er således Digitaliseringsstyrelsen ansvar at sikre

udvikling, drift, vedligehold og forvaltning af Nemkontosystemet, og at systemet løbende udvikles,

så det er tidssvarende og til enhver tid overholder gældende regler og standarder for offentlige it-

systemer, herunder krav til sikkerhed.

Lovforslaget medfører, at Digitaliseringsstyrelsen som systemejer på vegne af den danske stat skal

stille Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere, der agerer

på vegne af private udbetalere, og derved give offentlige udbetalere og private kontoformidlere mu-

lighed for at benytte Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen har derfor en særlig status som in-

strument og teknisk tjeneste for hele den offentlige sektor, og Digitaliseringsstyrelsen skal imøde-

komme alle offentlige udbetaleres anmodning om tilslutning i overensstemmelse med denne lovs

bestemmelser. Den udbudsretlige relation mellem Digitaliseringsstyrelsen og de offentlige udbetalere

er i denne henseende af intern karakter, kendetegnet ved Digitaliseringsstyrelsens underordning og

afhængighed af de offentlige udbetalere, når de afgiver deres anmodning om tilslutning i medfør af

loven.

Offentlige udbetaleres anskaffelse af Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen foretages i

medfør af loven og uden, at det for offentlige udbetalere er muligt at forhandle om vilkår for Nem-

kontosystemets anvendelse og vederlag. Økonomien for Nemkontosystemet bygger på en model, som

indebærer, at opkrævning af betaling for anvendelse af Nemkontosystemet altid reguleres efter de

faktiske omkostninger ved Nemkontosystemet. Offentlige udbetalere har en pligt til at anskaffe Nem-

kontosystemet af Digitaliseringsstyrelsen.

Anskaffelsespligten giver Digitaliseringsstyrelsen en eksklusiv rettighed og har til formål at sikre,

at den offentlige orden og sikkerhed, herunder hensynet til de samfundsøkonomiske overvejelser om

fælles anskaffelse af it-løsninger i staten. Offentlige udbetaleres pligt til at anskaffe Nemkontosyste-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

met fra Digitaliseringsstyrelsen udbreder anvendelsen af Nemkontosystemet som fælles offentlig be-

talingsløsning, hvilket sikrer kendskab til løsningen i det danske samfund. Kendskab til Nemkonto-

systemet er afgørende for brugen, sikkerheden og tilliden til de offentlige udbetalinger, hvilket er en

forudsætning for den offentlige orden. Hensynet til den offentlige sikkerhed varetages ligeledes gen-

nem denne pligt, idet samlet statslig kontrol med samfundskritisk it-infrastruktur sikres. Herved vil

Nemkontosystemet løbende og effektivt kunne opdateres i takt med den teknologiske udvikling samt

et skiftende digitalt trusselsbillede. Større sikkerhed opnås således, når de offentlige udbetalere for-

pligtes til at anvende denne it-infrastrukturløsning.

Forpligtelsen til at stille systemet til rådighed for offentlige udbetalere indebærer en forpligtelse til

at gøre systemet tilgængeligt for de offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosystemet til at

sende betalingsordrer til udbetaling via systemet. Hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er til-

gængeligt for de offentlige udbetalere f.eks. ved planlagt nedetid som følge af vedligehold eller drifts-

forstyrrelser eller nedbrud, har Digitaliseringsstyrelsen en forpligtelse til at sikre, at systemets funk-

tioner hurtigst muligt bliver tilgængelige, så der kan gennemføres betalinger via systemet. Den en-

kelte offentlige udbetaler vil selv have pligt til at sikre, at betalingerne til betalingsmodtagere kan

gennemføres på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke er tilgængeligt. Digitaliseringsstyrelsen vil

i muligt omfang bistå de offentlige udbetalere med at få adgang til betalingsoplysninger på betalings-

modtagere fra Nemkontosystemet, såfremt dette vurderes proportionalt og forsvarligt. Digitalise-

ringsstyrelsens primære forpligtelse ved systemets manglende tilgængelighed vil dog være at sikre,

at systemet bliver tilgængeliggjort på ny.

Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer være ansvarlig for at sikre, at forkerte kontonumre ikke

bliver knyttet til en betalingsordre grundet en fejl i Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen er

imidlertid ikke ansvarlig, hvis fejlen skyldes forhold udenfor Nemkontosystemet, f.eks. i det tilfælde,

hvor betalingsmodtageren oplyser forkerte kontooplysninger, eller en sagsbehandler hos en offentlig

udbetaler fejlindtaster et kontonummer i Nemkontosystemet.

Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen forpligtes til at stille systemet til rådighed for private kon-

toformidlere, der agerer på vegne af private udbetalere. Lovforslaget giver således private kontofor-

midlere, der agerer på vegne af private udbetalere en ret til, at disse efter aftale med Digitaliserings-

styrelsen kan anvende Nemkontosystemet under overholdelse af aftalevilkår og de regler om bl.a.

tilrådighedsstillelse og anvendelse, som kan fastsættes af ministeren for digitalisering. Forpligtelsen

indebærer en forpligtigelse til mod betaling at gøre det muligt for private kontoformidlere at foretage

kontoopslag på vegne af private udbetalere med kontooplysninger om betalingsmodtagers Nemkonto.

Hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt for de private kontoformidlere f.eks. ved

planlagt nedetid som følge af vedligehold eller driftsforstyrrelser eller nedbrud, har Digitaliserings-

styrelsen ingen pligt til at bistå private kontoformidlere med at tilvejebringe kontooplysninger på

anden vis. Det indebærer, at den enkelte private kontoformidler eller private udbetaler afhængig af

det underliggende aftaleforhold selv vil skulle tilvejebringe kontooplysningerne på anden vis, hvis

Nemkontosystemet ikke er tilgængeligt.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Når tilrådighedsstillelsen af Nemkontosystemet sker centralt som led i en myndighedsopgave, sik-

res grundlaget for en fællesoffentlig it-infrastruktur. Tilrådighedsstillelsen forudsætter, at Digitalise-

ringsstyrelsen sikrer udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Udvikling vedrører Digitaliseringsstyrelsens ansvar for at sikre, at Nemkontosystemet etableres,

idriftsættes og ibrugtages, så systemet kan stilles til rådighed for offentlige udbetalere og private kon-

toformidlere, der agerer på vegne af private udbetalere.

Drift af Nemkontosystemet vedrører Digitaliseringsstyrelsens ansvar for at sikre en effektiv, sikker

og stabil drift af Nemkontosystemet, herunder at systemet er tilgængeligt for offentlige udbetalere og

private kontoformidlere.

Vedligeholdelse vedrører Digitaliseringsstyrelsens ansvar for at sikre, at Nemkontosystemet lø-

bende vedligeholdes med henblik på at sikre en sikker og stabil drift samt for at opretholde Nemkon-

tosystemets funktionalitet og forretningsmæssige værdi.

Forvaltning vedrører ansvaret for at sikre en korrekt forvaltning af Nemkontosystemet, herunder

forvaltningen af Nemkontosystemets data og processer for betalingsordrer samt for at stille en sup-

portfunktion til rådighed for anvendere af systemet.

Den foreslåede løsning indebærer således, at Digitaliseringsstyrelsen gives en eksklusiv rettighed,

som omhandlet i § 17 i udbudsloven, til at Nemkontosystemet til offentlige udbetalere, som pålægges

pligt til at anvende løsningerne. Loven med tilhørende bekendtgørelser udgør i denne sammenhæng

en ensidig administrativ retsakt, der alene opstiller betingelser for Digitaliseringsstyrelsen. Eftersom

alle regler om tilrådighedsstillelse og anvendelse følger af loven, vil der ikke være tale om en gensi-

digt bebyrdende kontrakt, jf. udbudslovens § 24, nr. 24, og offentlige udbetalere kan således anskaffe

Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen i medfør af loven, uden at skulle gennemføre et ud-

bud, jf. også præambelbetragtning nr. 5 og nr. 34 i Europa Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/24

af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (herefter udbuds-

direktivet). Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen kan udpege andre offentlige myndigheder eller

private virksomheder til at varetage opgaver med udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af

Nemkontosystemet på Digitaliseringsstyrelsens vegne, samt at Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte

regler for varetagelsen af disse opgaver.

Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen kan udpege en eller flere offentlige eller private leveran-

dører til at varetage opgaver, som det ellers påhviler Digitaliseringsstyrelsen at varetage som system-

ejer. Hvis Digitaliseringsstyrelsen udpeger en leverandør, vil der i aftalen kunne fastsættes regler for

leverandørens opgavevaretagelse, herunder f.eks. krav til standarder for opgavevaretagelsen eller reg-

ler om den udpegede offentlige myndighed eller private virksomheds anvendelse af underleverandø-

rer.

Aftalen vil f.eks. også kunne tage sigte på at begrænse misbrugsmulighederne for de personer, som

har adgang til Nemkontosystemet. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdelse af sikkerhedsprocedurer, ved

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere, som skal have adgang til Nemkontosystemet og ved at sikre,

at det kun er en snæver kreds, som har direkte adgang til oplysninger i Nemkontosystemet. Det kan

endvidere aftales, at det skal være muligt at kontrollere, hvem der har trukket oplysninger fra Nem-

kontosystemet, og hvilke konkrete oplysninger den enkelte medarbejder har trukket.

Det bør kun være medarbejdere, som er ansat i stillinger, hvor der er et særligt behov for at trække

oplysninger fra Nemkontosystemet, som godkendes til at få adgang i systemet. Oplysningerne, som

disse ansatte får kendskab til, vil være tavshedsbelagt i kraft af de almindelige regler om offentligt

ansattes tavshedspligt. Derudover vil offentlige udbetalere og enhver, der varetager opgaver efter

lovforslaget, være forpligtede til at iagttage tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplys-

ninger om den tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om processer for opretholdelse, vedli-

geholdelse og drift af sikkerhed i Nemkontosystemet, jf. den foreslåede § 23 og bemærkningerne

hertil.

Digitaliseringsstyrelsen vil have det overordnede ansvar for Nemkontosystemet og skal sikre, at

den eller de udpegede leverandører er kompetente, samt at de forsvarligt og på bedst mulige måde vil

kunne udføre de tildelte opgaver, herunder opfyldelse af de retlige krav, som Digitaliseringsstyrelsen

er underlagt i forbindelse med udvikling, drift, vedligeholdelse, forvaltning af Nemkontosystemet.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om tilrådighedsstillelse for offent-

lige udbetalere og private kontoformidlere. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at

fastsætte regler, der fastlægger, hvordan Digitaliseringsstyrelsen stiller Nemkontosystemet til rådig-

hed, samt den ydelse, som de offentlige udbetalere vil modtage. Derudover forventes det, at der bliver

fastsat regler for håndtering af fejlindberetninger, mulighed for at modtage support m.v.

Det foreslås herudover, at Digitaliseringsstyrelsen kan stille Nemkontosystemet til rådighed for

grønlandske myndigheder. Digitaliseringsstyrelsen vil således kunne sidestille grønlandske myndig-

heder med danske myndigheder i forbindelse med tilslutningen til Nemkontosystemet. Hjemlen æn-

drer ikke på lovens territoriale anvendelsesområde, idet den alene tilvejebringer hjemmel til at stille

Nemkontosystemet til rådighed. De materielle regler om offentlige betalinger, herunder for privat-

personer, juridiske enheder og offentlige udbetalere, udfærdiges af Grønlands Selvstyre. Loven hjem-

ler derfor udelukkende, at grønlandske offentlige udbetalere kan tilsluttes Nemkontosystemet på

samme vilkår, som danske offentlige udbetalere er tilsluttet.

Det vil dog være en nødvendig forudsætning, at de grønlandske myndigheder har adgang til beta-

lingsmodtagerens personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer for at kunne anvende af Nemkontosy-

stemet, da betalingsmodtageren identificeres via disse numre, når en betalingsordre sendes via Nem-

kontosystemet.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.9 Tavshedspligt

2.9.1 Gældende ret

Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver forlange at blive gjort bekendt med dokumenter,

der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbin-

delse med dens virksomhed. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser 1)

alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre

fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter, jf. offentlighedslovens § 7, stk. 2.

Retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, er begrænset af bestemmelserne i offent-

lighedslovens § 19-35. Efter offentlighedslovens § 31 kan retten til aktindsigt således begrænses, i

det omfang det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det følger af for-

arbejderne til offentlighedsloven, at der med bestemmelsen kan undtages oplysninger om bl.a. et mi-

nisteriums it-sikkerhed, jf. betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, side 664.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse af 9. maj 2007 (j.nr. 2007-0333-801) har ombudsmanden

anerkendt, at Statsministeriet under henvisning til ministeriets IT-sikkerhed kunne afslå aktindsigt i

navnet på en bestemt IT-virksomhed. Som begrundelse herfor havde Statsministeriet henvist til, at

den pågældende virksomhed og dens produkter spillede en afgørende rolle for Statsministeriets IT-

sikkerhed, og at en offentliggørelse af virksomhedens navn ville svække ministeriets IT-sikkerhed.

Afslaget blev meddelt i medfør af 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 1, som er videreført med

den gældende offentlighedslovs § 31.

Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at hensynet til sikkerheden omkring et it-system kan begrunde

en undtagelse af oplysningerne fra aktindsigt efter offentlighedslovens regler, jf. ombudsmandens

udtalelse i FOB 2013-17, hvor ombudsmanden fandt, at oplysninger om NemID ikke kunne undtages

fra aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed.

Pligten til at meddele oplysninger er også begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt

fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, jf.

offentlighedslovens § 35.

Retsvirkningen af, at der foreligger en særlig tavshedspligtbestemmelse, er, at de forhold, der er

omfattet af bestemmelsen, ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven. Hvis kun en del af

oplysningerne i et dokument er omfattet af en særlig tavshedspligtbestemmelse, vil myndigheden

skulle meddele aktindsigt i dokumentets øvrige indhold.

Endvidere har en særlig tavshedspligtbestemmelse den konsekvens, at forvaltningsmyndigheden

vil være afskåret fra efter eget skøn at give meroffentlighed, medmindre myndigheden selv er rådig

over den interesse, der tilsigtes beskyttet ved tavshedspligten.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Efter straffelovens § 152, stk. 1, straffes den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller

hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i

den forbindelse har fået kendskab, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. En oplysning er fortrolig,

når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nød-

vendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,

jf. straffelovens § 152, stk. 3.

Straffelovens § 152 a, fastslår, at bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som

i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndig-

hed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det

offentlige.

I forvaltningslovens § 27, stk. 1-4, er der foretaget en ikke udtømmende opregning af de offentlige

eller private hensyn, der – efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde – kan føre til, at en oplys-

ning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Bestemmelsen er udformet således, at der for-

muleringsmæssigt er parallelitet mellem på den ene side de oplysninger, der er undtaget fra retten til

aktindsigt i medfør af offentlighedslovens §§ 30-33, og på den anden side de oplysninger, der anses

for fortrolige i medfør af bestemmelsen i forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt.

2.9.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Oplysninger, der er af væsentlig betydning for statens it-sikkerhed, er efter gældende ret i et vist

omfang omfattet af den almindelige tavshedspligt i straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27,

stk. 2, 1. pkt.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at Nemkontosystemets karakter af samfundskritisk it-

infrastruktur indebærer et behov for, at alle oplysninger om den tekniske og sikkerhedsmæssige ind-

retning og om processer for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af sikkerhed i Nemkon-

tosystemet er omfattet af tavshedspligt. Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer blive ansvarlig

for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet. For en nærmere beskrivelse

af Digitaliseringsstyrelsens ansvar som systemejer, henvises der til lovforslagets § 23 og bemærknin-

gerne hertil.

Forslaget indebærer derfor, at de subjekter, som er omfattet af straffelovens §§ 152-152 f, udvides.

Tavshedspligten vil således foruden Digitaliseringsstyrelsens medarbejdere og leverandøren til Nem-

kontosystemet omfatte bl.a. offentlige udbetalere, tilsluttede institutter og disses datacentraler samt

private kontoformidlere.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at der uden videre gælder tavshedspligt med hensyn

til oplysninger om den tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om processer for udvikling,

drift, vedligeholdelse og forvaltning af sikkerhed i Nemkontosystemet, dvs. uden at der skal foretages

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

en konkret vurdering af, om videregivelse eller udlevering af oplysningerne vil indebære en sikker-

hedsmæssig risiko. Det omfatter bl.a. oplysninger om Nemkontosystemets indretning. Tavshedsplig-

ten gælder for alle oplysninger af den nævnte art.

Den foreslåede bestemmelse indebærer herudover, at de tavshedsbelagte oplysninger ikke kan vi-

deregives til uvedkommende, hvorved forstås private parter, der ikke varetager opgaver efter den

foreslåede ordning. For så vidt angår videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder reguleres

spørgsmålet i medfør af de almindelige regler i navnlig forvaltningslovens §§ 28 og 31. Den særlige

tavshedspligt viger også for videregivelsespligt, der måtte være fastsat i anden lovgivning, f.eks. § 9

i lov om gransknings- og undersøgelseskommissioner, og § 19, stk. 1, i lov om Folketingets Ombuds-

mand. Den foreslåede bestemmelse er således ikke til hinder for, at offentlige myndigheder kan vi-

deregive oplysninger m.v. til andre offentlige myndigheder, i det omfang dette er nødvendigt for at

disse kan udføre de opgaver, som de er pålagt, eller i det omfang en sådan forpligtelse følger af anden

lovgivning.

Den særlige tavshedspligtbestemmelse vil bl.a. indebære, at de forhold, der er omfattet af bestem-

melsen, ikke vil være undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. offentlighedslovens § 35. Den

særlige tavshedspligtbestemmelse vil desuden indebære, at den myndighed, der søges aktindsigt hos,

vil være afskåret fra efter eget skøn at give meroffentlighed i oplysninger, der er omfattet af tavsheds-

pligten, jf. offentlighedslovens § 14.

2.10 Behandling af oplysninger og dataansvar

2.10.1 Gældende ret

Efter § 4, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. fastsætter ministeren for digitalisering regler om

etablering af et register, der indeholder oplysninger om konti anvist efter lovens §§ 1 og 2.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at formålet med etableringen af registret er at samle

oplysninger om de konti, som borgere og virksomheder anmelder til den systemansvarlige som Nemkonti.

Herudover fremgår det, at oprettelse af Nemkontoordningen bygger på, at der centralt er samlet oplysnin-

ger om de konti, der er registreret som Nemkonti, og hvorfra der i forbindelse med udbetaling af penge-

beløb kan tilvejebringes oplysninger. Den foreslåede Nemkontoordning hviler derfor på en nødvendig

forudsætning om, at et sådant register oprettes, da ordningen ellers ikke ville kunne fungere i praksis, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1097.

Videre fremgår det af forarbejderne, at det i samarbejde mellem Digitaliseringsministeriet og Datatil-

synet bestemmes, hvordan registret i praksis etableres, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1086.

Datatilsynet har peget på, at der bør fastsættes en sletningsfrist, dvs. en frist for, hvor længe oplysninger

om pengeinstitutkonti kan være registrerede. Datatilsynet har herved henvist til, at oplysninger om ube-

nyttede konti bør slettes for at undgå en unødig dataophobning, og man har peget på, at sletningsfristen

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

passende kan sættes til 5 år. Datatilsynet har imidlertid erklæret sig villig til at overveje en anden slet-

ningsfrist, hvis dette skønnes nødvendigt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1098.

Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 4, stk. 1, udstedt Nemkontobekendtgørelsen. Det

fremgår af bekendtgørelsens § 1, at for at lette udbetalinger til borgere og virksomheder, der modtager

betalinger, herunder lønudbetalinger, fra offentlige myndigheder, samt effektivisere betalingshåndterin-

gen og kontoadministrationen hos de offentlige myndigheder, der forestår udbetalingerne, etableres der

et fælles offentligt register med oplysninger om, til hvilken konto i et pengeinstitut de offentlige myndig-

heder med frigørende virkning udbetaler til.

Videre følger det af Nemkontobekendtgørelsens § 10, at Nemkontosystemet i Nemkontoregistret inde-

holder to former for registreringer af oplysninger om pengeinstitutkonti, dels registrering af Nemkonti og

dels registrering af specifikke konti. Efter bekendtgørelsens § 11 indeholder Nemkontoregistret oplysning

om Nemkonto, der er en pengeinstitutkonto anvist af en borger eller virksomhed som Nemkonto. Speci-

fikke konti i Nemkontoregistret indeholder oplysninger om en pengeinstitutkonto forskellig fra Nemkon-

toen tilhørende en borger eller virksomhed, hvortil en specifik ydelse fra en bestemt offentlig myndighed

skal udbetales.

Det følger endvidere af Nemkontobekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2, at den løbende opdatering af

Nemkonti primært forudsættes foretaget således:

1) indberetning fra pengeinstitutterne på vegne af borgere og virksomheder, og

2) indberetning fra borgere via Nemkontosystemets selvbetjeningsløsning.

Herudover kan offentlige myndigheder på vegne af borgere og virksomheder foretage løbende opdate-

ringer af Nemkonti og specifikke konti.

Den offentlige myndighed er i den forbindelse ansvarlig for at videregive oplysninger til Digitalise-

ringsstyrelsen vedrørende specifikke konti knyttet til den pågældende myndighed. Dette indebærer, at

myndigheden blandt andet er ansvarlig for at sikre, at de videregivne oplysninger til enhver tid er korrekte

og opdaterede, jf. § 26 i Nemkontobekendtgørelsen.

Efter Nemkontobekendtgørelsens § 30 er offentlige myndigheder forpligtede til at anvende Nemkon-

tosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder. En betalingsordre fra en offentlig

myndighed vil i Nemkontosystemet kompletteres, dvs. påføres oplysning fra Nemkontosystemet om, til

hvilken pengeinstitutkonto det anviste beløb skal overføres, jf. § 14 i Nemkontobekendtgørelsen.

Videre fremgår det af Nemkontobekendtgørelsens § 17, at de offentlige myndigheder ikke kan få oplyst

en borgers eller virksomheds fulde Nemkonto ved opslag i Nemkontoregistret, idet kontonummerets fire

sidste cifre er skjult. En bestemt offentlig myndighed har dog i Nemkontoregistret, som indeholder spe-

cifikke konti, adgang til oplysninger om borgeres eller virksomheders fulde kontonummer knyttet til ydel-

ser fra den pågældende myndighed. Herudover har en given offentlig myndighed kun adgang til oplys-

ninger om myndighedens egne betalingsordrer og gennemførte betalinger i Nemkontosystemet.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Efter § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., kan private udbetalere mod betaling og på nær-

mere fastsatte vilkår anvende det etablerede kontoregister og i medfør heraf udviklede Nemkontosystem

til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nemkonto. Det følger af forarbejderne til bestem-

melsen, at de private udbetaleres anvendelse af registeret sker ved fremsendelse af betalingsordrer til den

systemansvarlige, jf. lovens § 5. Den systemansvarlige påfører betalingerne kontonummer via Nemkon-

toregisteret. Private udbetalere har således ikke via opslag eller på anden måde adgang til selve registeret.

Udbetalingerne fra de private udbetalere vil blive systemmæssigt registreret (logget) i Nemkontosystemet,

jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 186 som fremsat, side 6680.

Efter § 2, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v. slettes oplysningen om en anvist konto i Nemkon-

toregistret, som er etableret efter lovens § 4, ved død, ved juridiske personers ophør, eller såfremt en fysisk

person ophører med at være arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at pligten til at foretage sletning påhviler den system-

ansvarlige, som ministeren for digitalisering har udpeget efter lovens § 5. Denne pligt indtræder, når skif-

teretten har afsluttet boet efter en afdød. For så vidt angår juridiske personer indtræder denne pligt fra

tidspunktet, hvor skifteretten har afsluttet bobehandlingen vedrørende et selskab, der er erklæret konkurs,

den juridiske person er tvangsopløst, likvidation er indtrådt, eller det på anden måde endeligt er fastslået,

at den juridiske person er ophørt med at eksistere, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1096.

Hvis en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende er tildelt et CVR-num-

mer, jf. lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., erklæres konkurs, slettes oplysningen om den pågældendes Nemkonto

i registret. Vedkommende vil imidlertid typisk også være omfattet af lovens § 1, stk. 1. Oplysningen om

en Nemkonto anvist efter denne bestemmelse, skal imidlertid ikke slettes, da vedkommende har brug for

denne konto til andre fremtidige aktiviteter, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1096.

Hvis den, der erklæres konkurs, er en person eller en personligt drevet virksomhed, og det er nødven-

digt, at konkursboet får en ny Nemkonto, påhviler det skifteretten og kurator at påse, at konkursboet an-

melder en Nemkonto. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der sker udbetaling af pengebeløb fra det offent-

lige til konkursboet, og den, der erklæres konkurs, har andre aktiviteter, som kræver en NemKonto, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1096.

Det fremgår også af Nemkontobekendtgørelsens § 16, stk. 3, at den private leverandør ved borgeres

død foranlediger skift af personnummer eller ved virksomheders ophør foranlediger, at den tilknyttede

Nemkonto og specifikke konti ikke kan anvendes efter en nærmere fastsat periode.

Lov om offentlige betalinger m.v. fastsætter ikke udtrykkelige regler for databeskyttelse ved behand-

lingen af personoplysninger i Nemkontosystemet, hvorfor de regler og principper, som følger af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, finder anvendelse.

Oplysninger fra Nemkontosystemet om udbetalinger fra offentlige myndigheder kan videregives til et

inddrivelsessystem administreret af told- og skatteforvaltningen, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om offentlige beta-

linger m.v. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at de oplysninger, der kan videregives, blandt

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

andet drejer sig om betalingsmodtagers identitet, beløbsstørrelse, udbetalende myndighed samt arten af

udbetaling m.v., jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 21 som fremsat, side 308.

Lov om offentlige betalinger m.v. fastsætter ikke yderligere regler om videregivelse af personoplys-

ninger eller andre oplysninger i Nemkontosystemet til private eller offentlige enheder, ud over videregi-

velse af borgere og virksomheders kontonumre til private udbetalere og offentlige myndigheder, jf. § 5 a,

stk. 1 i lov om offentlige betalinger m.v. og § 14 i Nemkontobekendtgørelsen. Digitaliseringsstyrelsens

videregivelse af andre oplysninger end borgere og virksomheders kontonumre, i forbindelse med private

udbetalere og offentlige myndigheders udbetalinger til de pågældende borgere og virksomheder, reguleres

således af reglerne i forvaltningsloven samt databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Efter Nemkontobekendtgørelsens § 33, stk. 1, er Digitaliseringsstyrelsen dataansvarlig for Nemkonto-

registret, herunder oplysninger om specifikke konti i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og lov nr.

502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-

skyttelsesloven).

Videre fremgår det af Nemkontobekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt., at den af Digitaliseringsstyrelsen

udpegede private leverandør er databehandler i henhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven.

Efter § 1, stk. 7, i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering fastsætte regler

om, at der i forbindelse med registrering eller ændring af en registrering i Det Centrale Personregister, i

Det Centrale Virksomhedsregister eller i told- og skatteforvaltningens register over erhvervsdrivende skal

ske meddelelse om en anvist Nemkonto.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om,

at der i forbindelse med registrering eller ændring af en registrering i Det Centrale Personregister, i Det

Centrale Virksomhedsregister eller told- og skatteforvaltningens register over erhvervsdrivende skal ske

meddelelse om en anvist Nemkonto til den systemansvarlige efter lovens § 5, jf. Folketingstidende 2003-

04, tillæg A, side 1095.

Videre fremgår det, at pligten til at foretage meddelelsen vil påhvile kontoindehaveren, men foreslås

ikke sanktioneret. Baggrunden for den foreslåede bemyndigelse er, at det af praktiske grunde kan være

hensigtsmæssigt, at anvisningen af en Nemkonto sker i forbindelse med registrering eller ændring af en

registrering i Det Centrale Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregister eller told- og skatteforvalt-

ningens register over erhvervsdrivende, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1095.

Det er ikke med bemyndigelsen tilsigtet, at der kan ske ændringer af betingelserne for at blive registre-

ret i de nævnte registre. En tilsidesættelse af anvisningspligten kan derfor ikke indebære, at en borger eller

en virksomhed ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering i øvrigt er opfyldt, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, tillæg A, side 1095.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 1, stk. 7, i lov om offentlige betalinger m.v., udstedt

Nemkontobekendtgørelsen, hvoraf det fremgår af § 34, at CPR-myndigheden stiller oplysninger fra CPR-

registret til rådighed, således at Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i bestanden af CPR-

numre. Videre fremgår det, at CVR-myndigheden stiller oplysninger fra CVR-registret til rådighed, såle-

des at Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i bestanden af CVR-numre og P-numre. Tilsva-

rende gælder for Skatteforvaltningen, som skal stille SE-oplysninger fra Erhvervssystemet til rådighed,

således at Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i bestanden af SE-numre.

2.10.2 Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det kommende Nemkontosystems primære funktioner vil ligesom det eksisterende Nemkontosy-

stem være, at tilføje kontooplysninger til betalingsordrer samt overføre betalingsordrer for offentlige

udbetalere, og besvare forespørgsler om kontooplysninger (kontoopslag) for private udbetalere.

For at disse funktioner kan varetages vil Nemkontosystemet indeholde personoplysninger og op-

lysninger om privatpersoner og juridiske enheder.

Nemkontosystemet vil indeholde oplysninger om konti anvist som Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto. Kontiene vil være anvist via den pågældende betalingsmodtagers kontoførende institut, så-

fremt instituttet er pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler udstedt i medfør af lovforsla-

gets § 20, via offentlige udbetalere omfattet af regler udstedt i medfør af lovforslagets § 12, eller via

Nemkontosupporten. De juridiske enheder og offentlige udbetalere, som indberetter data til brug for

Nemkontosystemet, vil være ansvarlige for at sikre, at de videregivne oplysninger er korrekte og

opdaterede. Det foreslås endvidere, at ministeren for digitalisering fastsætter regler om, at privatper-

soner herudover selv vil kunne foretage indberetninger via en digital selvbetjeningsløsning.

Oplysninger om konti som er tilknyttet betalingsmodtageren vil omfatte oplysninger om den konto,

som er anvist som Nemkonto, ydelsesspecifik konto eller anden konto, som den offentlige udbetaler

skal udbetale til. Oplysninger om konti i Nemkontosystemet vil fx være IBAN-nummer, BIC-kode,

bankkode, kontonummer og lignende oplysninger som skal anvendes til at identificere kontoen og

fastslå om kontoen kan anvendes som Nemkonto efter den foreslåede § 5, stk. 1, og regler udstedt i

medfør af den foreslåede § 5, stk. 2. Derudover videregives oplysningerne til anvenderne af Nem-

kontosystemet, så betalinger kan gennemføres.

For at Nemkontosystemet skal kunne fungere, skal der være en sikker og entydig indikator for

betalingsmodtageren, således at Nemkontosystemet kan identificere den konto, hvortil der skal ske

betaling.

I Danmark anvendes personnumre til en sikker identifikation af fysiske personer og CVR-nummer,

SE-nummer og/eller P-nummer til sikker identifikation af juridiske enheder. Det er derfor Digitalise-

ringsministeriets vurdering, at det vil være nødvendigt at identificere privatpersoner via deres per-

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

sonnummer for at sikre, at offentlige udbetalere vil kunne foretage korrekte udbetalinger til rette be-

talingssted. For så vidt angår juridiske enheder foreslår ministeriet, at der anvendes entydige identi-

fikatorer i form af CVR-nummer, SE-nummer og/eller P-nummer.

Oplysninger om navn og adresse vil ligeledes blive behandlet i systemet, for bl.a. at sikre korrekt

identifikation af betalingsmodtageren ved offentlige udbetaleres anvisning, ved aktivering af konti

efter regler udstedt i medfør af § 6, ved fremsendelse af breve vedrørende forhold i Nemkontosyste-

met, som betalingsmodtageren skal informeres om og andre lignende tilfælde, hvor det er nødvendigt

at identificere betalingsmodtageren.

Det er således efter ministeriets vurdering en nødvendig forudsætning for systemets funktion og

sikkerhed, at der for privatpersoner behandles personoplysninger som identifikator af privatpersoner.

Nemkontosystemet vil også indeholde oplysninger vedrørende den enkelte anvisning, som eksem-

pelvis datoen for, hvornår en konto er blevet aktiveret og registreret som Nemkonto i Nemkontosy-

stemet, og hvordan kontoen er blevet anvist til Nemkontosystemet.

Med den foreslåede ordning vil Digitaliseringsstyrelsen være dataansvarlig for behandlingen af

personoplysninger i Nemkontosystemet. For det tilfælde, at Digitaliseringsstyrelsen nedlægges eller

ændres, kan ministeren for digitalisering udpege en anden dataansvarlig.

Det foreslås således, at Digitaliseringsstyrelsen vil være dataansvarlig for alle behandlingsaktivi-

teter i Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen vil som dataansvarlig være ansvarlig for at overholde den dataansvarliges

forpligtelser efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det omfatter bl.a. at sikre

databeskyttelse gennem design og standardindstillinger i Nemkontosystemet, jf. databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 25, at fastsætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med udgangspunkt i en

risikovurdering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 32, samt om nødvendigt foretage en konse-

kvensanalyse vedrørende databeskyttelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35. Digitalise-

ringsstyrelsen vil endvidere skulle varetage oplysningspligten samt behandle modtagne anmodninger

fra de registrerede om udøvelse af deres rettigheder efter databeskyttelsesforordningen.

Det er endvidere forudsat, at Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig vil kunne behandle de op-

lysninger, herunder personoplysninger, der er nødvendige for at kunne stille Nemkontosystemet til

rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere. Dette vil også omfatte personoplysnin-

ger, der er nødvendige for etableringen af det foreslåede Nemkontosystem, herunder i forbindelse

med bl.a. migration af oplysninger fra det eksisterende system til det nye system ved overgangen fra

det gamle til det nye system.

Den behandling, der foretages af Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosystemet, vil bl.a. omfatte

registrering af betalingsordrer fra offentlige udbetalere, påføring af betalingsmodtagerens Nemkonto

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

eller ydelsesspecifikke konto til betalingsordren, sammenholdelse af oplysninger om betalingsmod-

tageren og ydelsesarten med oplysninger om skyldnere, som modtages fra Gældsstyrelsen, og regi-

strering af retursvar fra det betalingsafviklende institut om betalingstransaktionens gennemførelse.

Den behandling, der foretages af Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosystemet vil herudover også

omfatte behandlingen af en fremsendt forespørgsel til Nemkontosystemet (kontoopslag) fra en privat

kontoformidler på vegne af en privat udbetaler. Her vil Digitaliseringsstyrelsen være dataansvarlig

for forespørgslen og den behandling, der foretages heraf i Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrel-

sen vil efter behandlingen i Nemkontosystemet videregive betalingsmodtagerens kontooplysninger

til den private udbetaler via den private kontoformidler, som vil være dataansvarlig for den eventuelle

videre behandling.

Herudover ønsker Digitaliseringsministeriet at styrke anvendere af Nemkontosystemets medvirken

til at udføre bedre kontrol og forebygge økonomisk kriminalitet, herunder svindel og misbrug med

Nemkonti og ydelsesspecifikke konti. Ministeriet vurderer derfor, at der med lovforslaget også skal

gives mulighed for, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte regler om, at Digitaliserings-

styrelsen kan behandle personoplysninger eller oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder,

når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.

Ved »kontrol- og tilsynsopgaver« forstås opgaver, der har til formål at mindske risikoen for util-

sigtede fejl, svindel og misbrug med betalingsmodtageres og anvendere af Nemkontosystemets mid-

ler.

Ved »anvendere af Nemkontosystemet« forstås de aktører, som direkte eller indirekte benytter

Nemkontosystemet, og som er omfattet af dette lovforslag. Det vil eksempelvis være offentlige ud-

betalere, private kontoformidlere, private udbetalere og institutter, der fører konti, som kan anvises i

Nemkontosystemet.

Med bemyndigelsen vil ministeren for digitalisering således kunne fastsætte regler om, at Digita-

liseringsstyrelsen vil kunne behandle personoplysninger og oplysninger om privatpersoner og juridi-

ske enheder i andre tilfælde, end når behandlingen er nødvendig for at kunne stille Nemkontosystemet

til rådighed for offentlige udbetalere og private.

Det er ministeriets vurdering, at detaljerede regler om Digitaliseringsstyrelsens behandling af per-

sonoplysninger eller oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, når det er nødvendigt af

hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver, mest hensigtsmæssigt fast-

sættes på bekendtgørelsesniveau. Baggrunden herfor er at sikre en så konkret og agil regulering som

muligt. Samtidig vil det kunne sikres, at der løbende vil kunne tages hensyn til og foretages nærmere

regulering af nye værktøjer, oplysninger m.v., som Digitaliseringsstyrelsen vil kunne tage i brug in-

den for de rammer, som lovforslaget etablerer. Endvidere vil det kunne sikres, at de teknologiske

muligheder for behandling af store datamængder ledsages af detaljerede regler om behandlingssik-

kerhed, herunder om adgang til data.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det forudsættes, at ministeren for digitalisering med bemyndigelsen vil kunne fastsætte regler om,

til hvilke anvenderes kontrol- og tilsynsopgaver, Digitaliseringsstyrelsen vil kunne behandle person-

oplysninger eller oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, herunder regler om, for hvilke

private udbetalere private kontoformidlere kan modtage oplysninger.

Det forudsættes også, at ministeren for digitalisering med bemyndigelsen vil kunne fastsætte regler

om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne behandle informationer om eksempelvis datoen for, hvornår

en konto er blevet aktiveret og registreret som Nemkonto i Nemkontosystemet for en betalingsmod-

tager, hvor mange betalingsmodtagere, der aktuelt har en given konto registreret som Nemkonto i

Nemkontosystemet og de pågældende betalingsmodtageres personnummer, CVR-, SE- eller P-num-

mer samt informationer om, hvordan kontoen er blevet anvist til Nemkontosystemet.

Det bemærkes, at Digitaliseringsstyrelsens behandling af personoplysninger i øvrigt skal ske inden

for rammerne af de gældende regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lov-

forslaget ændrer ikke herved.

Lovforslaget fraviger ikke reglerne vedrørende tavshedspligt eller andre nationale og EU-retlige

specifikke begrænsninger i behandlingen af oplysninger. Personoplysninger og oplysninger om pri-

vatpersoner og juridiske enheder, som er omfattet af reglerne i særlige tavshedspligtsbestemmelser,

vil derfor administreres efter de betingelser, som følger af de enkelte tavshedspligtsbestemmelser og

overholde reglerne herfor.

Ministeren for digitalisering vil i medfør af lovforslagets § 24, stk. 3, og inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte nærmere regler om, at Digitaliseringsstyrelsen må

behandle personoplysninger til andre formål, end de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt var

indsamlet, uafhængigt af, om der er forenelighed mellem disse formål, og det formål, som de anven-

des til, når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopga-

ver.

Det indebærer konkret, at Digitaliseringsstyrelsen får adgang til at behandle personoplysninger om

privatpersoner, der vil kunne anvendes til at bistå anvendere af Nemkontosystemet i forbindelse med

deres kontrol- og tilsynsopgaver med henblik på misbrug og svindel af Nemkonti og ydelsesspeci-

fikke konti. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til oplysninger om juridiske enheder, der ikke

udgør personoplysninger.

Det fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side

158, at en sådan fremgangsmåde, hvorefter der i lovgivningen foretages fravigelser af forordningen,

er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, såfremt fravigelsen opfylder de krav, som

er fastlagt i forordningens artikel 23. Det følger således af forordningens artikel 23, at en medlems-

stats nationale ret kan begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i

bl.a. artikel 5, når en sådan begrænsning respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende

rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokra-

tisk samfund af hensyn til bl.a. kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, der er forbundet med

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i litra a)-e) og g). Det omfatter bl.a. en

medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder budget- og skatteanliggen-

der.

Formålet med begrænsningen af formålsbegrænsningsprincippet er i kontroløjemed at give anven-

dere af Nemkontosystemet en mulighed for at kunne opdage og forebygge misbrug og kriminalitet

med deres eller betalingsmodtageres økonomiske midler, således at der ikke sker uretmæssige udbe-

talinger til anviste Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti.

Det bemærkes, at de almindelige krav om proportionalitet og dataminimering fortsat gælder ved

behandling af personoplysningerne. Adgangen til at behandle personoplysninger i forbindelse med

anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver vil således ikke kunne benyttes i et vi-

dere omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at Digitaliseringsstyrelsen efter hensigten vil

kunne bistå anvendere af Nemkontosystemet med disse kontrol- og tilsynsopgaver.

Uanset, at der foretages en begrænsning af formålsbestemthedsprincippet i henhold til databeskyt-

telsesforordningens artikel 23, respekterer begrænsningen det væsentligste indhold af de grundlæg-

gende rettigheder og frihedsrettigheder efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, og fravigelsen

hviler på væsentlige samfundsmæssige hensyn til kontrol og misbrugsbekæmpelse på bl.a. det finan-

sielle område.

I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens videregivelse af personoplysninger til andre, vil mod-

tageren af personoplysningerne blive dataansvarlig. Skatteforvaltningen, den offentlige udbetaler, det

betalingsafviklende institut, institutter omfattet af ordning om offentlig tjeneste, den private udbetaler

eller den private kontoformidler vil også kunne behandle de videregivne personoplysninger til andre

formål, hvis dette følger af de almindelige behandlingsregler i databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven. Som eksempel vil det betalingsafviklende institut kunne have en bogføringsfor-

pligtigelse, hvorfor instituttet selvstændigt vil kunne behandle personoplysninger til dette formål.

Såfremt Digitaliseringsstyrelsen vælger at udpege offentlige myndigheder eller juridiske enheder

til på vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver, som er pålagt Digitaliseringsstyrelsen

som systemejer, vil de udpegede offentlige myndigheder eller juridiske enheder agere som databe-

handler på vegne af Digitaliseringsstyrelsen. De udpegede offentlige myndigheder eller juridiske en-

heder vil således alene behandle de pågældende personoplysninger på Digitaliseringsstyrelsens vegne

efter instruks og i henhold til en skriftlig databehandleraftale i overensstemmelse med reglerne herom

i databeskyttelsesforordningens artikel 28-29. For en nærmere beskrivelse af Digitaliseringsstyrelsens

opgaver som systemejer, henvises til lovforslagets § 23 og bemærkningerne hertil.

Som i den gældende ordning, vil der på Digitaliseringsstyrelsens instruks kunne ske migrering af

data, herunder personoplysninger, i Nemkontosystemet fra én udpeget offentlig myndighed eller ju-

ridisk enhed til en anden. En udpeget offentlig myndighed eller juridisk enhed vil udelukkende agere

som databehandler for Digitaliseringsstyrelsen. Der er således tale om et aftalegrundlag, hvor Digi-

taliseringsstyrelsen kan vælge at opsige aftalen og tilbagetage eller flytte data.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at Digitaliseringsstyrelsens behandling og videregi-

velse af personoplysninger i Nemkontosystemet er forenelig med databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af ikke-følsomme personoplysninger er lovlig, hvis be-

handlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som hen-

hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Der er således tale

om, at Digitaliseringsstyrelsens behandling og videregivelse af personoplysninger sker i forbindelse

med varetagelsen af de opgaver, som styrelsen med lovforslaget vil få pålagt. Digitaliseringsstyrel-

sens behandling af personnumre vil kunne ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11,

stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik

på en entydig identifikation.

I forbindelse med udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet samt be-

handling i forbindelse med anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver, vil regler

og principper som følger af databeskyttelsesforordningen og -loven skulle overholdes. Digitalise-

ringsministeriet vil efter behov inddrage Datatilsynet.

Digitaliseringsstyrelsen vil også kunne foretage behandling af personoplysninger og oplysninger

om privatpersoner og juridiske enheder til statistiske formål. Resultatet af disse statistiske formål vil

eksempelvis kunne anvendes i indsatsen med at forebygge svig og mindske risikoen for økonomisk

kriminalitet. Ved statistiske formål forstås en behandling, der er nødvendig for statistiske undersø-

gelser eller frembringelse af statistiske resultater, der kan vise svindelmønstre i Nemkontosystemet.

Behandlingen til statistiske formål vil følge billedet for svigstilfælde, og de statistiske undersøgelser

vil derfor være dynamiske. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis kunne undersøge antallet af an-

viste Nemkonti i ”højrisikolande”, på baggrund af oplysninger om, at et givent land har høj risiko for

terrorfinansiering, hvidvask, svig eller lignende. Behandlingen af personoplysninger vil kunne ske

efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordning med hjemmel i forordningens artikel 6, stk.

1, litra e, og databeskyttelseslovens § 10, stk. 2. Resultatet af behandlingen til statistiske formål vil

ikke være personoplysninger, men aggregerede data, og resultatet eller personoplysningerne vil ikke

kunne anvendes til støtte for foranstaltninger eller afgørelser, der vedrører bestemte fysiske personer.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det vil være nødvendigt at fastsætte yderligere reg-

ler om behandlingen af oplysninger, herunder personoplysninger, i Nemkontosystemet, således at

Digitaliseringsstyrelsen som systemejer af Nemkontosystemet kan stille Nemkontosystemet til rådig-

hed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil bl.a. skulle anvendes til at fastsætte nye og tilpassede be-

stemmelser om oplysninger, der indhentes og behandles i Nemkontosystemet. På den måde vil Nem-

kontosystemet nemt og fleksibelt kunne tilpasses en digital udvikling eller en generel samfundsud-

vikling.

Ministeren for digitalisering vil også skulle fastsætte regler om videregivelse af personoplysninger

til Skatteforvaltningen, i forbindelse med varetagelse af opgaver i medfør af lovforslagets § 17 om

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

modregning. Ministeren for digitalisering vil ligeledes skulle fastsætte regler om, hvilke personop-

lysninger Digitaliseringsstyrelsen kan videregive til offentlige udbetalere og private udbetalere. Det

foreslås f.eks., at Digitaliseringsstyrelsen kun vil kunne videregive personoplysninger i forbindelse

med en offentlig udbetalers udbetaling af pengebeløb til en betalingsmodtager eller en privat udbeta-

lers kontoopslag.

Videre forudsættes det, at der vil skulle fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan vide-

regive personoplysninger til den offentlige udbetalers betalingsafviklende institut, ligesom Digitali-

seringsstyrelsen vil kunne videregive personoplysninger til den private udbetalers private kontofor-

midler. Det forudsættes, at der udstedes regler om, at anvendere af Nemkontosystemet vil skulle be-

tale et gebyr for modtagelse af personoplysninger og oplysninger om privatpersoner og juridiske en-

heder, når oplysningerne modtages som led i anvendernes kontrol- og tilsynsopgaver. Gebyret vil

blive fastsat omkostningsbegrundet og skal sikre dækning af samtlige omkostninger forbundet med

Digitaliseringsstyrelsens behandling og videregivelse af oplysningerne.

Det forudsættes også, at der vil skulle fastsættes regler om opbevaring af data, herunder personop-

lysninger i Nemkontosystemet. Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at der f.eks. vil skulle

fastsætte regler om, at oplysningen om en anvist konto i Nemkontosystemet slettes ved en privatper-

sons død, ved en juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med at være arbejds-

giver eller selvstændig erhvervsdrivende.

Det forventes at pligten til at slette oplysninger vil indtræde, når skifteretten har afsluttet boet efter

en afdød. For så vidt angår juridiske enheder forventes pligten at indtræde fra tidspunktet, hvor skif-

teretten har afsluttet bobehandlingen vedrørende et selskab, der er erklæret konkurs, den juridiske

enhed er tvangsopløst, likvidation er indtrådt, eller det på anden måde endeligt er fastslået, at den

juridiske enhed er ophørt med at eksistere. Det foreslås, at hvis en fysisk person, der som arbejdsgiver

eller selvstændig erhvervsdrivende er tildelt et CVR-nummer, erklæres konkurs, slettes oplysningen

om den pågældendes Nemkonto som juridisk enhed i Nemkontosystemet. Vedkommende vil imid-

lertid typisk også være registreret som privatperson. Oplysningen om en Nemkonto anvist som pri-

vatperson, vil imidlertid ikke skulle slettes, da vedkommende har brug for denne konto til andre frem-

tidige aktiviteter.

Det forudsættes, at der kan etableres en løsning hvor Digitaliseringsstyrelsen kan få oplysninger

om hvornår de ovenstående forhold er indtrådt. Hvis dette ikke kan etableres kan en fast frist for

sletning fastsættes, således at oplysningen om en anvist konto slettes 3 år efter en privatpersons død,

en juridisk enheds ophør eller en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdri-

vende er tildelt et CVR-nummer, erklæres konkurs. Endelig forudsættes det, at ministeren for digita-

lisering vil skulle fastsætte regler om opbevaring af oplysninger om tidligere anviste konti, udbeta-

linger fra offentlige udbetalere og kontoopslag. Det er ministeriets vurdering, at en slettefrist passende

vil kunne sættes til 10 år regnet fra registreringen i Nemkontosystemet, for at kunne imødekomme

betalingsmodtagere eller kuratorers behov for at dokumentere tidligere anviste Nemkonti, oplysnin-

ger om modtagne offentlige ydelser eller private udbetaleres kontoopslag. Digitaliseringsministeriet

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

vil dog i samråd med Digitaliseringsstyrelsen overveje en anden slettefrist, hvis dette skønnes nød-

vendigt. Slettes oplysningen om en anvist konto i medfør af privatpersonens død eller den juridiske

enheds ophør, slettes oplysninger om tidligere anviste konti, udbetalinger fra offentlige udbetalere og

kontoopslag på samme tidspunkt.

Pligten til at foretage sletning vil i alle tilfælde påhvile Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det vil være nødvendigt at indhente oplysninger fra

centrale registre, for at Nemkontosystemet kan fungere. Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen fra

Skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister samt øvrige

myndigheder kan indhente de personoplysninger og oplysninger, som er nødvendige for at sikre ud-

vikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Det foreslås således, at Digitaliseringsstyrelsen som led i opgavevaretagelsen som systemejer af

Nemkontosystemet kan indhente oplysninger fra myndigheder og registre, når de er nødvendige for

Nemkontosystemet. Dette omfatter også personoplysninger.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det vil være nødvendigt at indhente oplysninger om

betalingsmodtagere fra Skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksom-

hedsregister for at kunne sikre betalingsmodtagerens identitet i Nemkontosystemet. Digitaliserings-

styrelsen vil således kunne indhente oplysninger om privatpersoners personnummer, navn- og adres-

seoplysninger og statuskoder fra Det Centrale Personregister samt oplysninger om juridiske enheders

CVR- og P-numre, navne- og adresseoplysninger, virksomhedsform og status fra Det Centrale Virk-

somhedsregister og SE-numre, fra Skatteforvaltningen.

Herudover vil de pågældende registre kunne give Digitaliseringsstyrelsen løbende opdateringer, så

Digitaliseringsstyrelsen f.eks. kan modtage oplysning herom, når en betalingsmodtager fraflytter

Danmark, en juridisk enhed ophører eller der på anden måde ændres i en betalingsmodtagers identi-

fikation.

Videre er det Digitaliseringsministeriets vurdering, at det også vil være nødvendigt at indhente

oplysninger, herunder personoplysninger, fra Skatteforvaltningen, således at Nemkontosystemet på

vegne af de offentlige udbetalere kan foretage en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for gælds-

modregning, jf. nærmere herom i den foreslåede § 17 og bemærkningerne hertil.

Nemkontosystemet vil skulle validere og kontrollere personnumre og CVR-numre ved anvisning,

i modtagne betalingsordrer og ved modtagelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen. Det er Digita-

liseringsministeriets vurdering, at for at denne funktionalitet kan fungere er det nødvendigt at be-

handle oplysninger fra Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister om privat-

personer og juridiske enheder, uanset om de har anvist en konto i Nemkontosystemet eller ej.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Nemkontosystemet vil punktvis skulle behandle en stor mængde af betalingsordrer inden for en

kort tidsperiode, for at sikre, at betalingsordrerne kan sendes rettidigt til det betalingsafviklende in-

stitut, som skal gennemføre betalingstransaktionen. For at sikre Nemkontosystemets driftssikkerhed,

ved at kunne fungere uafhængigt af eksterne netværk og datakilder, forslås det, at oplysninger fra

Skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister vil blive lagret

i Nemkontosystemet. Dette vil desuden sikre, at validering, vurdering af grundlag for gældsmodreg-

ning og kontrol kan ske straks, således at de store mængder data kan behandles hurtigt uden at over-

belaste systemet.

Det er ikke tilsigtet, at der kan ske ændringer af betingelserne for at blive registreret i de registre,

hvorfra der indhentes oplysninger. Digitaliseringsstyrelsens indhentning af oplysninger kan derfor

ikke indebære, at en betalingsmodtager ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering

i øvrigt er opfyldt.

Endelig foreslås det, at Digitaliseringsstyrelsen efter en konkret vurdering vil kunne indhente op-

lysninger, herunder personoplysninger, fra øvrige myndigheder, som er nødvendige for at sikre ud-

vikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

2.11 Kompensationsordning

2.11.1 Gældende ret

Efter § 6 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering fastsætte

regler om økonomisk kompensation til fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1, der ikke har modtaget

retmæssig udbetaling som følge af svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto.

Kompensationsordningen er indført for at styrke borgernes retsstilling og tillid til de offentlige

systemer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.

Med kompensationsordningen kompenserer staten borgere, der har mistet en berettiget udbetaling,

når borgeren uforskyldt ikke har modtaget denne grundet fejl eller svindel med oplysninger i Nem-

kontosystemet.

I forhold til fejl omfatter kompensationsordningen kun fejl, der sker i selve Nemkontosystemet.

Kompensationsordningen dækker således de tilfælde, hvor der opstår fejl i Nemkontosystemet, som

resulterer i, at en udbetaling er gået ind på en forkert Nemkonto. Dette kan både være tekniske fejl

eller fejl ved indtastning af en Nemkonto, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,

side 4.

Fejl, der sker uden for Nemkontosystemet, er derimod ikke omfattet af kompensationsordningen.

Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en sagsbehandler i forbindelse med en udbetaling

indtaster et forkert CPR-nr., hvorved udbetalingen sker til den forkerte person. Først efter indtastning

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

af CPR-nr. vil Nemkontosystemet blive aktiveret, hvorfor en sådan fejl ikke er omfattet af kompen-

sationsordningen. Borgeren vil ved fejl uden for Nemkontosystemet skulle kontakte myndigheden,

der bør genudbetale til borgeren, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.

I forhold til sager om svindel vil kompensationsordningen dække svindelsager, hvor personer ube-

rettiget har ændret i Nemkontosystemet. Dette kan både være svindlere, som har ændret borgernes

Nemkonto eller ændringer i andre dele af Nemkontosystemet, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg

A, L 165 som fremsat, side 4.

Svindel med oplysninger i Nemkontosystemet kan f.eks. ske i forlængelse af et identitetstyveri,

hvorefter en svindler foretager en ændring af den konto, som ofret for identitetstyveriet har registreret

som sin Nemkonto, ved at bytte ofrets konto ud med svindlerens egen konto eller en konto svindleren

har adgang til, hvorved pengeoverførsler til betalingsmodtageren, der foretages via Nemkontosyste-

met, vil ende på svindlerens konto, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side

Den økonomiske kompensation vil udgøre det samme beløb, som borgeren har mistet, så borgeren

holdes skadesfri, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 9.

Kompensationsordningen omfatter ikke svindel, der er omfattet af de aftaleretlige ugyldigheds-

grunde, som f.eks. falsk eller tvang, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side

Hvis en svindler tilegner sig en borgers NemID/MitID og herefter indgår en aftale med en tredje-

part, vil denne aftale være falsk og derfor ikke omfattet af kompensationsordningen. Sådanne falske

aftaler kan blandt andet være aftaler om udbetaling af kviklån til en borgers Nemkonto. Hvis der er

sket svindel med borgerens Nemkonto, vil lånet således blive udbetalt til en anden konto, jf. Folke-

tingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.

Kompensationsordningen dækker heller ikke aftaler, som er indgået ved tvang. Disse tilfælde kan

foreligge, hvor en person tvinger en borger til f.eks. at optage et banklån, og der derefter sker udbe-

taling til en svindlet NemKonto, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.

I alle tilfælde af tvang eller falsk vil forholdet skulle afgøres efter de obligations- og aftaleretlige

regler. Dette betyder, at det er borgeren, der skal gøre indsigelse mod en ugyldig aftale, når borgeren

bliver bekendt med aftalen. Hvis der foreligger falsk eller voldelig tvang vil dette være en stærk

ugyldighedsgrund, og tredjeparten kan ikke gøre aftalen gældende over for borgeren. Derved hæfter

borgeren ikke for f.eks. kviklån, som er foregået ved, at svindleren uberettiget har benyttet borgerens

oplysninger, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.

Eventuelle tvister om gyldigheden af aftaler eller klarlæggelse af ugyldighedsgrunde skal afklares

ved domstolene, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Lov om offentlige betalinger m.v. har ikke indvirkning på de gældende regler efter betalingsloven

og de heri udformede regler om hæftelsesforhold, som f.eks. uautoriserede betalingstransaktioner via

netbank, jf. lovens §§ 97 og 99, uberettiget anvendelse af betalingsinstrumenter, jf. lovens § 100, og

køb af varer over internettet med betalingskort, jf. lovens § 112, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg

A, L 165 som fremsat, side 4.

Bestemmelsen har heller ikke indvirkning på den almindelige aftaleret, som regulerer eksempelvis

optagelse af lån m.v., hvor borgeren som udgangspunkt ikke hæfter i forbindelse med eventuelt mis-

brug af en digital underskrift, herunder i forbindelse med falsk eller tvang. Se hertil Højesterets ken-

delse af 17. november 2021 (sag 11/2021), jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som frem-

sat, side 4.

Det fremgår af bemærkningerne til § 6 a, at en udmøntning af bestemmelsen medfører en mulighed

for at fravige den almindelige aftale- og obligationsretlige afgørelse af hvem, der økonomisk skal

kompensere borgeren for den mistede retmæssige udbetaling, uagtet andre regler, der måtte finde

anvendelse på forholdet, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 9.

Efter § 6 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren for digitalisering fastsætte

regler om kompensation til fysiske personer efter stk. 1, hvor forholdet er begået før den 1. august

2022.

I medfør af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk

kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto kan

der tildeles kompensation for tab for udbetalinger, der er fundet sted den 1. august 2012 eller efter

denne dato.

Efter § 6 a, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering fastsætte

regler om, at der ikke kan udbetales kompensation efter § 6 a, stk. 1, til fysiske personer, som har

handlet uagtsomt eller forsætligt, er fuldt kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet på

anden vis.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at bemyndigelsen endvidere forventes udmøntet

ved, at ministeren fastsætter regler om, at der vil blive udbetalt kompensation for manglende udbeta-

linger vedrørende offentlige og private ydelser, der ikke følger af anden lov eller aftale, såfremt bor-

geren ikke har handlet uagtsomt, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 9.

Der forventes i den forbindelse fastsat nærmere regler om uagtsomhedsvurderingen, herunder at

det som led i uagtsomhedsvurderingen bl.a. indgår, under hvilke omstændigheder tredjemand er kom-

met i besiddelse af indehaverens oplysninger (brugernavn, adgangskode eller nøglekort til NemID),

om indehaveren havde kendskab til, at tredjemand var kommet i besiddelse af de pågældende oplys-

ninger, og om indehaveren havde gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at

spærre sit NemID eller MitID så hurtigt som muligt, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165

som fremsat, side 9.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 6 a, stk. 1-3, udstedt bekendtgørelse nr. 351 af

28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl

ved anvisning eller ændring af Nemkonto.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, fremgår det, at kompensation til fysiske personer, omfattet af ord-

ningen, ikke kan tildeles, hvis ansøger ved en groft uagtsom eller forsætlig handling har medvirket

til, at svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto har medført, at ansøgeren ikke har

modtaget en retmæssig udbetaling. Handlingen vurderes på baggrund af betingelserne for besiddelse

af en digital identitet og dertilhørende elektroniske identifikationsmidler, jf. bekendtgørelse om Mi-

tID til privatpersoner og bekendtgørelse om udstedelse og spærring af NemID med offentlig digital

signatur.

Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 1, stk. 4, 1. pkt., at uanset § 1, stk. 3, kan kompensation

tildeles, hvis ansøger på grund af psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller lignende til-

stand ikke har været i stand til at handle fornuftsmæssigt. Dette beror dog på en konkret vurdering

under hensyn til personens mentale tilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i øv-

rigt. Bekendtgørelsens § 1, stk. 4, 1. pkt., gælder dog ikke, hvis ansøger forbigående har hensat sig i

en lignende tilstand som følge af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende stoffer eller lignende,

eller hvis ansøgeren havde forsæt til den indtrådte skade, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt.

Det fremgår videre af forarbejderne til § 6 a, stk. 3, at bemyndigelsen forventes udmøntet ved, at

ministeren fastsætter regler om, at kompensation ikke vil blive udbetalt til borgere, der er kompense-

ret på anden vis, f.eks. af en arbejdsgiver eller offentlig myndighed, jf. Folketingstidende 2021-22,

tillæg A, L 165 som fremsat, side 9.

Efter § 6 a, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., er det en betingelse for udbetaling af kom-

pensation efter § 6 a, stk. 1, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse af kendskab til det

kriminelle forhold. Politianmeldelsen vil skulle fremsendes til den sagsbehandlende myndighed ved

indgivelse af anmodning om kompensation, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som frem-

sat, side 9.

Efter § 6 b, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering fastsætte

regler om, at en anmodning om kompensation efter § 6 a skal indgives inden for en nærmere fastsat

frist, herunder at dette skal ske digitalt.

Det følger således af § 4 i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk

kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at

ansøgning om kompensation skal indgives snarest muligt efter, at ansøger har konstateret, at en ret-

mæssig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måneder efter den pågældende udbetaling har fun-

det sted.

Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at ansøgning om kompensation indgives digitalt

til Digitaliseringsstyrelsen ved anvendelse af den løsning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Af

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

bekendtgørelsens § 3, stk. 2, følger det, at Digitaliseringsstyrelsen kan give dispensation fra kravet

om digital ansøgning efter § 3, stk. 1, hvis der foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk

handicap eller manglende it-kompetencer, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne indgive

ansøgning digitalt efter stk. 1.

Efter § 6 b, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering fastsætte

regler om, hvilken myndighed der skal forestå sagsbehandlingen.

Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen, at Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse om tildeling

af kompensation.

Efter § 6 b, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering fastsætte

regler om, at afgørelse i sager om kompensation ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Der kan således fastsættes regler om, at den sagsbehandlende myndighed træffer endelig admini-

strativ afgørelse i sager om ansøgning om kompensation i forbindelse med fejl eller svindel med

udbetalinger via NemKonto. Der kan dermed ikke klages over, hverken om der udbetales kompensa-

tion eller størrelsen på en eventuel kompensation. Det er stadig muligt at rejse sag ved domstolene,

jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 10.

Det følger således af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk kompensation ved

udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at Digitaliseringssty-

relsens afgørelse om tildeling af kompensation ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Efter § 6 b, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering fastsætte

regler om statens indtræden i skadelidtes krav mod skadevolder, i det omfang der udbetales kompen-

sation til skadelidte.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at i svindelsager har en borger fået stjålet et penge-

beløb, som bl.a. kan være løn eller en offentlig ydelse. Borgeren har på denne baggrund et erstat-

ningskrav mod skadevolderen, og kan ved en eventuel straffesag sideløbende rejse krav om erstat-

ning. Hvis staten yder erstatning til borgeren, vil borgerens tab blive dækket, hvorfor ministeren for

digitalisering kan fastsætte regler om, at staten vil kunne indtræde i skadelidtes sted, så staten vil

kunne indkræve pengene, hvis skadevolder senere hen identificeres, jf. Folketingstidende 2021-22,

tillæg A, L 165 som fremsat, side 10.

Det følger således af § 5 i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsæt-

telse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at i det omfang der tildeles

kompensation, kan staten indtræde i skadelidtes krav mod skadevolderen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.11.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at den eksisterende kompensationsordning fungerer

efter hensigten, og ministeriet vurderer derfor, at den gældende ordning grundlæggende bør videre-

føres. Formålet med kompensationsordningen vil som hidtil være at styrke privatpersoners retsstilling

og tillid til de offentlige systemer.

Udbetalinger via Nemkontosystemet til privatpersoner omfatter bl.a. løn, pension eller erstatning,

som ofte er vigtige for personens privatøkonomi. På den baggrund vurderer Digitaliseringsministe-

riet, at en manglende retmæssig udbetaling som følge af et strafbart forhold eller som følge af fejl ved

anvisning eller ændring af konti i Nemkontosystemet er byrdefuldt for den pågældende privatperson,

og derfor bør kunne kompenseres.

Med kompensationsordningen vil staten kunne kompensere privatpersoner, der har mistet en be-

rettiget udbetaling, når privatpersonen uforskyldt ikke har modtaget denne som følge af et strafbart

forhold eller som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.

Juridiske enheder skal fremvise dokumentation ved anvisning af Nemkonto, som er mere omfat-

tende, end det privatpersoner skal fremvise. Der kræves derudover manuel sagsbehandling for at

kunne verificere, at det er den tegningsberettigede, der anviser en Nemkonto på vegne af den juridiske

enhed. Selvbetjeningsløsningen kan derfor kun anvendes af privatpersoner til anvisning af Nemkonti.

Juridiske enheder vil ikke være omfattet af den foreslåede kompensationsordning, og spørgsmål

om kompensation af juridiske enheder vil derfor som hidtil skulle vurderes efter den almindelige

aftale- og obligationsret.

Som i den gældende kompensationsordning, foreslås det, at kompensationsordningen skal omfatte

udbetalinger fra både offentlige og private udbetalere til privatpersoner.

I forhold til udbetalinger fra offentlige udbetalere omfatter den nugældende kompensationsordning

kun udbetalinger foretaget til privatpersoners Nemkonto. Digitaliseringsministeriet vurderer dog, at

også udbetalinger til privatpersoners ydelsesspecifikke konti bør omfattes af kompensationsordnin-

gen, idet beløb udbetalt til disse konti også kan være vigtige for personers privatøkonomi.

Digitaliseringsministeriet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at der kun er én sagsbehand-

lende myndighed til at forestå tildeling og udbetaling af kompensation efter kompensationsordningen,

så privatpersoner, der ansøger om økonomisk kompensation, kun skal henvende sig ét sted for at få

deres sag vurderet, samtidig med at det sikres, at der opbygges erfaring og udvikles en ensartet praksis

på området. Det foreslås derfor, at Digitaliseringsstyrelsen, som også i dag administrerer kompensa-

tionsordningen, bliver den kompetente myndighed til at træffe afgørelse om kompensation.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det foreslås således, at Digitaliseringsstyrelsen efter ansøgning kan tildele og udbetale økonomisk

kompensation til privatpersoner, der ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som følge af et straf-

bart forhold eller som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.

I forhold til fejl foreslås det, at kompensationsordningen som hidtil kun vil omfatte fejl, der sker i

selve Nemkontosystemet. Kompensationsordningen dækker således de tilfælde, hvor der opstår fejl

ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet, som resulterer i, at en udbetaling går

ind på en forkert konto. Dette kan både være tekniske fejl eller fejl ved indtastning af en Nemkonto

eller ydelsesspecifikke konto i forbindelse med anvisning eller ændring.

Fejl, der sker uden for Nemkontosystemet, vil derimod ikke være omfattet af kompensationsord-

ningen. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor en sagsbehandler i forbindelse med en udbe-

taling indtaster et forkert CPR-nr., hvorved udbetalingen sker til den forkerte privatperson. Først efter

indtastning af CPR-nr. vil Nemkontosystemet blive aktiveret, hvorfor en sådan fejl ikke vil være

omfattet af kompensationsordningen. Privatpersonen vil ved fejl uden for Nemkontosystemet skulle

kontakte den offentlige udbetaler eller private udbetaler, der bør genudbetale til privatpersonen og

søge det fejludbetalte beløb tilbagebetalt fra den, som uberettiget har modtaget dette.

I forhold til sager om strafbare forhold vil kompensationsordningen dække sager, hvor privatper-

soner uberettiget har ændret i Nemkontosystemet, og dette udgør et strafbart forhold. Dette kan både

være tilfælde, hvor der er foretaget ændringer i privatpersonens anviste Nemkonto eller ydelsesspe-

cifikke konto.

Strafbare forhold, som er omfattet af kompensationsordningen, vil bl.a. kunne omfatte kriminalitet

i forbindelse med identitetstyveri, hvorefter gerningspersonen foretager en ændring af den konto, som

ofret for identitetstyveriet har registeret som sin Nemkonto, ved at bytte ofrets konto ud med ger-

ningspersonens egen konto eller en konto, gerningspersonen har adgang til, hvorved pengeoverførsler

til betalingsmodtageren, der foretages via Nemkontosystemet, ikke vil blive udbetalt til betalings-

modtageren.

Efter den foreslåede ordning vil det være en betingelse for tildeling og udbetaling af kompensation

som følge af et strafbart forhold, at forholdet er anmeldt til politiet i umiddelbar forlængelse af pri-

vatpersonens kendskab til det strafbare forhold. Det er ikke et krav, at privatpersonen selv skal have

indgivet politianmeldelsen, men det vil være privatpersonen, som skal dokumentere, at betingelsen

er opfyldt. Politianmeldelsen eller kvittering for at forholdet er anmeldt vil således skulle fremsendes

til Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med ansøgningen om kompensation.

Det foreslås herudover, at der ikke kan tildeles kompensation til privatpersoner, som har handlet

groft uagtsomt eller forsætligt. Handlingen vil bl.a. skulle vurderes på baggrund af betingelserne for

besiddelse af en digital identitet og dertilhørende elektroniske identifikationsmidler, jf. bekendtgø-

relse om MitID til privatpersoner. Det vil som led i uagtsomhedsvurderingen bl.a. indgå, under hvilke

omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens identifikationsoplysninger eller

har skaffet sig adgang til indehaverens MitID, om indehaveren havde kendskab til, at tredjemand var

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger eller indehaverens MitID, og om indehaveren

havde gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit MitID så hurtigt

som muligt.

Uagtsomheds- og forsætsvurderingen omfatter både ændringen af Nemkontoen og efterfølgende

handlinger, der har medført en udbetaling via Nemkontosystemet. Hvis en betalingsmodtager har

handlet groft uagtsomt eller forsætligt som en del af udbetalingsforløbet, vil dennes tab, således ikke

være omfattet af kompensationsordningen. Som eksempel kan nævnes, at hvis en betalingsmodtager

kun har været simpelt uagtsom i forbindelse med det forhold, der medførte, at en tredjemand kom i

besiddelse af personens MitID og foretog ændring af den pågældendes Nemkonto, men betalings-

modtageren har været groft uagtsom i forbindelse med f.eks. optagelse af et lån, der gør at vedkom-

mende hæfter over for en godtroende aftaleerhverver, vil tabet ikke være omfattet af kompensations-

ordningen.

Det foreslås dog, at der vil kunne tildeles kompensation, hvis privatpersonen på grund af psykisk

sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller lignende tilstand ikke har været i stand til at handle for-

nuftsmæssigt. Dette beror på en konkret vurdering under hensyn til personens mentale tilstand, hand-

lingens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt. Dette gælder dog ikke, hvis personen forbigå-

ende har hensat sig i en lignende tilstand som følge af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende

stoffer eller lignende, eller hvis personen havde forsæt til den indtrådte skade.

Kompensationsordningen vil kun omfatte retmæssige udbetalinger. En retmæssig udbetaling vil

være en udbetaling, som privatpersonen er den retmæssige modtager af. Eksempler på retmæssige

udbetalinger vil være pensionsydelser eller boligstøtte, som privatpersonen er berettiget til at modtage

og har anmodet om. Kompensationsordningen vil derimod ikke omfatte udbetalinger, som betalings-

modtageren ikke er den retmæssige modtager af, f.eks. et lån, som en anden optager i betalingsmod-

tagerens navn. Kompensationsordningen vil således heller ikke omfatte aftaler, der er omfattet af de

aftaleretlige ugyldighedsgrunde, som f.eks. falsk eller tvang. Hvis en person tilegner sig en andens

MitID og herefter indgår en aftale med en tredjepart, vil denne ikke være omfattet af kompensations-

ordningen. Sådanne falske aftaler kan bl.a. være aftaler om udbetaling af kviklån til en privatpersons

Nemkonto. Hvis der er sket svindel med privatpersonens Nemkonto, vil lånet således blive udbetalt

til en anden konto. Kompensationsordningen vil heller ikke dække aftaler, som er indgået ved tvang.

Disse tilfælde kan foreligge, hvor en person tvinger en anden til f.eks. at optage et banklån, og der

derefter sker udbetaling til en svindlet Nemkonto.

I alle tilfælde af tvang eller falsk vil forholdet skulle afgøres efter de obligations- og aftaleretlige

regler. Dette betyder, at det er privatpersonen, der skal gøre indsigelse mod en ugyldig aftale, når

denne bliver bekendt med aftalen. Hvis der foreligger falsk eller voldelig tvang, vil dette være en

stærk ugyldighedsgrund, og tredjeparten kan ikke gøre aftalen gældende over for privatpersonen.

Derved hæfter privatpersonen ikke for f.eks. kviklån, som er foregået ved, at svindleren uberettiget

har benyttet privatpersonens oplysninger. Eventuelle tvister om gyldigheden af aftaler eller klarlæg-

gelse af ugyldighedsgrunde skal afklares ved domstolene.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Lovforslaget vil ikke have indvirkning på de gældende regler efter betalingsloven, og de heri ud-

formede regler om hæftelsesforhold, som f.eks. uautoriserede betalingstransaktioner via netbank, jf.

betalingslovens §§ 97 og 99, uberettiget anvendelse af betalingsinstrumenter, jf. betalingslovens §

100, og køb af varer over internettet med betalingskort, jf. betalingslovens § 112.

Lovforslaget vil heller ikke have indvirkning på den almindelige aftaleret, som regulerer eksem-

pelvis optagelse af lån m.v., hvor privatpersonen som udgangspunkt ikke hæfter i forbindelse med

eventuelt misbrug af en digital underskrift, herunder i forbindelse med falsk eller tvang. Se hertil

Højesterets kendelse af 17. november 2021 (sag 11/2021).

Lovforslaget indebærer alene en mulighed for at fravige den almindelige aftale- og obligationsret-

lige regulering af hvem, der økonomisk skal kompensere privatpersonen for den mistede retmæssige

udbetaling, uagtet andre regler der måtte finde anvendelse på forholdet.

Med den foreslåede ordning vil Digitaliseringsstyrelsen kunne tildele en økonomisk kompensation

svarende til størrelsen på den pågældende retsmæssige udbetaling. Kompensationen nedsættes eller

bortfalder, hvis privatpersonen har modtaget beløbet helt eller delvist på anden vis. Det kan f.eks.

være tilfælde, hvor privatpersonen er kompenseret af en arbejdsgiver eller offentlig udbetaler.

Tilsvarende vil en privatperson, som har fået udbetalt kompensation fra Digitaliseringsstyrelsen,

skulle tilbagebetale kompensationen helt eller delvist til Digitaliseringsstyrelsen i det omfang, ved-

kommende på anden vis får dækket sit tab.

Den økonomiske kompensation vil således skulle opgøres som det samme beløb, som privatperso-

nen ikke retmæssigt har modtaget via Nemkontosystemet, uanset om privatpersonen har lidt andre

økonomiske tab som følge af fejlen eller den strafbare handling.

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger af betydning for

en sags afgørelse om at yde økonomisk kompensation eller om at privatpersonen har modtaget kom-

pensation på anden måde for en eller flere mistede udbetalinger vil være omfattet af staffelovens §

289 a.

Det foreslås, at ansøgning om kompensation indgives digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved an-

vendelse af den løsning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Digitaliseringsstyrelsen kan give di-

spensation fra kravet om digital ansøgning, hvis der foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller

psykisk handicap eller manglende it-kompetencer, der gør, at privatpersonen ikke må forventes at

kunne indgive ansøgning digitalt.

Efter den foreslåede ordning er det en betingelse for kompensation, at ansøgningen om kompensa-

tion er indgivet snarest muligt efter, privatpersonen har konstateret, at en retmæssig udbetaling ikke

er modtaget, og senest 13 måneder efter den pågældende udbetaling har fundet sted.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling af kompensationssager vil følge de almindelige forvalt-

ningsretlige principper, herunder regler om sagsoplysning og tilvejebringelse af faktiske oplysninger,

der er nødvendige for at belyse sagen forsvarligt. Eksempelvis vil logoplysninger fra Nemkontosy-

stemet, bankoplysninger og bevis for ret til ydelse være relevante faktiske oplysninger. Der kan træf-

fes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe de oplysninger,

der er nødvendige for at belyse sagen, i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige

principper. Hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, efter

afgørelsen er truffet, vil afgørelsen om udbetaling af kompensation kunne berigtiges, ligeledes i over-

ensstemmelse med de forvaltningsretlige principper.

Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om kompensation ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed. Digitaliseringsstyrelsen vil således træffe en endelig administrativ afgø-

relse i sager om ansøgning om kompensation. Der vil dermed ikke kunne klages over, hverken om

der udbetales kompensation eller størrelsen på en eventuel kompensation. Det vil være muligt at ind-

bringe Digitaliseringsstyrelsens afgørelse for domstolene.

Et erstatningskrav mod den person, der har begået et strafbart forhold, udgør et civilretligt krav.

Kravet vil kunne rejses under en særskilt civilretlig sag eller som led i en straffesag, såfremt det

civilretlige krav følger af de strafbare handlinger, der forfølges under sagen, jf. retsplejelovens § 685.

Domstolens bedømmelse af erstatningsspørgsmålet følger dansk rets almindelige ansvarsgrundlag

om culpa.

I sager om kompensation som følge af et strafbart forhold har en privatperson fået stjålet et penge-

beløb, som bl.a. kan være løn eller en offentlig ydelse. Privatpersonen har på denne baggrund et

erstatningskrav mod skadevolderen og vil ved en eventuel straffesag eller civilt søgsmål kunne rejse

krav om erstatning. Hvis Digitaliseringsstyrelsen yder kompensation til privatpersonen, vil dennes

tab blive dækket, hvorfor Digitaliseringsstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse vil kunne ind-

træde i skadelidtes sted, så Digitaliseringsstyrelsen vil kunne indkræve pengene hos skadevolderen.

Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen kan undlade at forfølge krav, der ikke er fastslået ved dom,

eller hvis omkostningerne ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål med det forventede ud-

komme ved at forfølge kravet.

Det foreslås endeligt, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om kompensationsord-

ningen, herunder yderligere krav for kompensation, regler om indgivelse af ansøgning og behandling

af sager om kompensation.

Med den foreslåede ordning gives der mulighed for, at der kan fastsættes nye og tilpassede bestem-

melser som følger ny viden om misbrug af Nemkontosystemet eller yderligere krav til dokumentation

for ansøgning om kompensation. Herudover vil der kunne fastsættes krav for Digitaliseringsstyrel-

sens håndtering af ansøgninger om kompensation efter den foreslåede ordning.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

2.12 Afskaffelse af den statslige ventekonto

2.12.1 Gældende ret

Lov om offentlige betalinger m.v. indeholder i § 3, stk. 1, en bemyndigelse til ministeren for digi-

talisering, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende

virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har anvist

en Nemkonto.

Ved tilblivelsen af bemyndigelsesbestemmelsen blev det forudsat, at der skulle etableres en ord-

ning, hvorefter myndigheder med frigørende virkning kunne udbetale offentlige ydelser til borgere

og virksomheder, som ikke havde anvist en Nemkonto, ved at overføre beløbet til enten en af staten

oprettet konto, som betalingsmodtager ejede, eller en statsejet konto, som betalingsmodtager havde

en umiddelbar og direkte hæveadgang til. Den forudsatte løsning blev i forarbejderne benævnt ”Nem-

Betaling”.

Det viste sig dog i forbindelse med udbuddet af Nemkontoløsningen, at det ikke var muligt at få

en løsning for ”NemBetaling”. Da Nemkontoløsningen blev idriftsat i år 2005, måtte udbetaling til

betalingsmodtagere uden en Nemkonto derfor ske ved checks, konto-til-konto-overførsler eller via

kontantkasser i kommunerne.

I 2012 blev der efter aftale med det daværende SKAT etableret en ”ventekontoløsning” i Nemkon-

tosystemet. Ventekontoløsningen går overordnet set ud på, at udbetalinger fra offentlige myndighe-

der, som er tilsluttet denne løsning, sker til en statsejet konto (”ventekontoen”), hvis den udbetalings-

berettigede ikke har anvist en Nemkonto. Den udbetalingsberettigede vil som udgangspunkt modtage

et brev med orientering om dennes tilgodehavende med en vejledning om muligheden for udbetaling

ved anvisning af en Nemkonto. Beløb på ventekontoen overføres automatisk til den udbetalingsbe-

rettigede, hvis denne senere anviser en Nemkonto.

Ventekontoløsningen blev indført ved bekendtgørelse nr. 195 af 24. februar 2012 om ændring af

bekendtgørelse om Nemkontoordningen. Med ændringsbekendtgørelsen, der blev udstedt i medfør af

bemyndigelsen i bl.a. § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., blev der i § 36, stk. 2, indsat en

ny bestemmelse i bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen. Af bestemmelsen i

§ 36, stk. 2, fremgik, at betaling på anden måde endvidere kunne ske, ved at den udbetalende myn-

dighed automatisk gennem Nemkontosystemet sikrede, at det betalingsafviklende pengeinstitut over-

førte borgerens eller virksomhedens tilgodehavende til en statsejet ventekonto. Betaling ansås da for

at have frigørende virkning for den udbetalende myndighed. Når beløbsmodtageren herefter anviste

en Nemkonto, overførtes tilgodehavendet automatisk fra ventekontoen til den anviste Nemkonto. Ved

bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen (Nemkontobekendtgørelsen) blev

bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen ophævet, og dennes bestemmelse i §

36, stk. 2, om ventekontoløsningen blev videreført i § 32, stk. 1, i den nye bekendtgørelse, og samtidig

blev der foretaget en mindre justering i bestemmelsens ordlyd, idet det blev tilføjet, at den udbeta-

lende myndighed skal underrette betalingsmodtageren, forinden udbetalingen foretages.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det følger af den gældende § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at en måde, hvorpå offentlige

myndigheder kan anvise et tilgodehavende til borgere og virksomheder, som ikke har anvist en Nem-

konto eller oprettet en specifik konto, er at overføre beløbet til en statsejet konto oprettet af Digitali-

seringsstyrelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at dette sker med frigørende virkning, hvis den

udbetalende myndighed underretter betalingsmodtageren, inden udbetalingen foretages.

Betalingsafvikling på denne måde forudsætter, at den udbetalende myndighed har indgået en aftale

med Digitaliseringsstyrelsen om tilslutning til den statsejede konto. Der er på nuværende tidspunkt

to myndigheder (Skatteforvaltningen og Forsvarsministeriet), der er tilsluttet den statsejede konto.

Det er forudsat i Nemkontobekendtgørelsens § 32, stk. 1, at retsvirkningerne af udbetalende myn-

digheders overførsel af beløb til den statsejede konto (ventekontoen) er, at myndigheden frigøres fra

betalingsforpligtelsen, og at skyldforholdet mellem den udbetalende myndighed og betalingsmodta-

geren dermed bringes til ophør.

Løsningen med den statsejede ventekonto afviger fra den løsning, der var beskrevet som et eksem-

pel i forarbejderne til bemyndigelsen i § 3 i lov om offentlige betalinger m.v., jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, L 38 som fremsat, side 1096 f. Efter den i forarbejderne beskrevne løsning kunne

borgere, som ikke selv havde oprettet en bankkonto i et pengeinstitut, via ordningen opnå en direkte

hæveadgang til midlerne ved at indfinde sig i et pengeinstitut med relevant legitimation. I forarbej-

derne til bemyndigelsesbestemmelsen er der lagt vægt på hensynet til de borgere, som oplever ikke

at kunne få en pengeinstitutkonto, eller som ikke ønsker at have en sådan. Endelig blev det i forar-

bejderne til § 3 i lov om offentlige betalinger m.v. – dog først senere i ordlyden af Nemkontobekendt-

gørelsens § 32, stk. 1 – angivet som en forudsætning for betalingsafvikling, at betalingsmodtageren

modtog underretning om overførslen.

For de fleste privatpersoner og juridiske enheder vil oprettelse af en konto og anvisning af denne

som Nemkonto ikke være mere besværligt eller indebære flere omkostninger end at udnytte en hæ-

veadgang til et tilgodehavende på en statsejet konto via et pengeinstitut (som forudsat i ordningen om

”NemBetaling”). For disse borgere og virksomheder vurderes denne enkle adgang til at anvise en

Nemkonto i praksis at kunne sidestilles med en hæveadgang. Udbetalende myndigheder vil derfor

efter Digitaliseringsministeriets opfattelse muligvis kunne anses for frigjort for de beløb på ventekon-

toen, der tilkommer borgere eller virksomheder, som uden uforholdsmæssige ulemper og omkostnin-

ger ville kunne anvise en Nemkonto, og som tillige har modtaget underretning om overførslen til

ventekontoen af deres tilgodehavende.

Det kan imidlertid ikke afvises, at nogle af de betalingsmodtagere, som har et tilgodehavende på

ventekontoen, dog har oplevet at være afskåret fra at få en bankkonto eller oplevet, at dette var for-

bundet med væsentlige ulemper eller omkostninger. Endvidere er der en række betalingsmodtagere

med et tilgodehavende på ventekontoen, hvor betalingsmodtageren ikke har modtaget orientering om

deres tilgodehavende, eksempelvis hvis betalingsmodtageren ikke har registreret en aktuel adresse.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det må som ovenfor anført antages, at de fleste privatpersoner og juridiske enheder har eller har

haft mulighed for at få en Nemkonto, hvorfor udgangspunktet må være, at disse betalinger til vente-

kontoen er sket med frigørende virkning, medmindre der ikke er givet underretning til privatpersonen

eller den juridiske enhed.

Det er dog efter Digitaliseringsministeriets vurdering behæftet med en vis usikkerhed, om beløb,

der er overført til ventekontoen, kan anses for udbetalt med frigørende virkning i de tilfælde, hvor en

borger eller virksomhed ikke har en umiddelbar adgang til at oprette en Nemkonto, og i de tilfælde,

hvor betalingsmodtageren ikke har modtaget orientering om overførslen til ventekontoen.

Denne tvivl om retsvirkningerne af myndigheders overførsel af beløb til ventekontoen indebærer,

at det ikke kan fastslås med sikkerhed, hvornår der indtræder forældelse vedrørende betalingsmodta-

gernes krav, hvordan eventuelle tredjemandsrettigheder i kravene skal håndteres, og om (og i givet

fald hvordan) kravene skal forrentes.

I den forbindelse bemærkes det, at borgernes og virksomhedernes krav på udbetaling af de beløb,

der er placeret på ventekontoen, efter Digitaliseringsministeriets vurdering er udtryk for fordringer

og ikke ejendomsrettigheder, da de udbetalingsberettigede ikke har rådighed over beløbene, og da

beløbene ikke er holdt adskilt fra hinanden på en sådan måde, at de enkelte beløb kan henføres til de

enkelte betalingsmodtagere. Der er efter Digitaliseringsministeriets vurdering tale om fordringsret-

tigheder, uanset om beløbene på ventekontoen må anses for udbetalt med frigørende virkning eller

ej, og uanset hvilken statslig myndighed der skal varetage den praktiske del af udbetalingen.

Krav på udbetaling af beløbene vil derfor efter Digitaliseringsministeriets opfattelse som udgangs-

punkt være undergivet en 3-årig forældelsesfrist, der beregnes fra det tidspunkt, hvor fordringerne

kunne kræves betalt, altså fra fordringernes sidste rettidige betalingsdato, jf. forældelseslovens § 2,

stk. 1 og 2.

Der findes dog en række modifikationer til udgangspunktet om den 3-årige forældelsesfrist, her-

under i skattelovgivningen. Endvidere vil fordringernes betalingsfrist – og dermed forældelsesfristens

begyndelsestidspunkt – efter Digitaliseringsministeriets vurdering i visse tilfælde være udskudt som

følge af restanceinddrivelsesmyndighedens tilbageholdelse i medfør af § 8 b, stk. 3, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige. Endelig kan der være tilfælde, hvor begyndelsestidspunktet for foræl-

delsesfristen undtagelsesvis er udskudt i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2, og hvor forældelse

derfor først indtræder senere end 3 år fra anvisningen til ventekontoen.

Det er i dag vanskeligt for Digitaliseringsstyrelsen at fastslå, hvornår de enkelte krav på ventekon-

toen forældes, idet Digitaliseringsstyrelsen som udgangspunkt ikke har alle de faktiske oplysninger

om beløbene. Oplysningerne er nødvendige for at fastlægge begyndelsestidspunktet for fristens be-

regning.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

I forhold til usikkerheden om, hvordan eventuelle tredjemandsrettigheder i kravene skal håndteres,

er der hidtil i praksis ikke blevet registreret transporter omfattende beløb på ventekontoen, og der er

derfor de facto ikke sket udbetalinger fra ventekontoen til eventuelle transporthavere.

Den retlige tvivl om beløbene på ventekontoen rejser også spørgsmål i forhold til betaling af renter,

idet beløb, som ikke er udbetalt med frigørende virkning, potentielt vil skulle forrentes. Efter § 31,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen (herefter ”Nemkontobe-

kendtgørelsen”) bæres risikoen for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af anvisnings-

pligten af borgeren eller virksomheden. Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at der i medfør

af § 31, stk. 2, med overvejende sandsynlighed ikke vil skulle betales rente ved forsinket betaling,

der skyldes, at betalingsmodtageren – i strid med anvisningspligten i § 1 i lov om offentlige betalinger

m.v. – ikke har anvist en Nemkonto.

For de betalingsmodtagere, der ikke er omfattet af anvisningspligten i § 1 i lov om offentlige beta-

linger m.v. (f.eks. borgere, der er registreret som udrejst), og som derfor ikke omfattes af bestemmel-

sen i § 31, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, vil rentepligten efter Digitaliseringsministeriets opfat-

telse som udgangspunkt tilsvarende være suspenderet efter de almindelige regler om fordringshaver-

mora i rentelovens § 4, stk. 1, hvis udbetalingen ikke kan gennemføres og dette alene skyldes beløbs-

modtagerens forhold. Har beløbsmodtager således ikke oplyst et kontonummer, hvortil betaling

kunne ske, vil rentepligten som udgangspunkt være suspenderet, medmindre der gælder særlige regler

for den konkrete udbetalingstype, eller hvis betalingshindringen ikke alene skyldes beløbsmodtage-

rens forhold, f.eks. hvis betalingsmodtager telefonisk, ved fysisk henvendelse eller ved brev har op-

lyst et gyldigt kontonummer til den udbetalende myndighed eller til Digitaliseringsstyrelsen.

Efter Nemkontobekendtgørelsens § 32, stk. 1, udbetales et beløb fra ventekontoen til beløbsmod-

tageren, når denne anviser en Nemkonto. Denne udbetaling sker ved en automatiseret proces, og be-

løbet tilskrives i praksis ikke renter ved udbetaling.

2.12.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Digitaliseringsministeriet vurderer, at betalinger fra offentlige udbetalere bør gennemføres på en

standardiseret og effektiv måde, hvor det er entydigt, hvornår det offentliges betalingsforpligtelse er

opfyldt, og hvor der ikke akkumuleres et større pengebeløb på en konto hos Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsministeriet foreslår derfor at afvikle ventekontoordningen, som efter ministeriets op-

fattelse har vist sig ikke at være en hensigtsmæssig ordning for udbetaling af beløb til betalingsmod-

tagere.

Afviklingen foreslås gennemført således, at offentlige udbetalere fra og med den 1. juli 2025 ikke

længere vil kunne indgå aftale med Digitaliseringsstyrelsen om tilslutning til ventekontoen, og at de

nuværende aftaler om overførsel af beløb til ventekontoen samtidig ophæves på nær aftalerne mellem

Digitaliseringsstyrelsen og Skatteforvaltningen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den foreslåede afvikling af ventekontoordningen og afskaffelsen af den statslige ventekonto vil

indebære, at offentlige udbetalere, der ikke kan gennemføre en udbetaling via Nemkontosystemet,

fremover – lige som alle øvrige debitorer – selv vil være ansvarlige for at bringe skyldforholdet til

ophør, jf. også den foreslåede § 14 og bemærkningerne hertil. Med den foreslåede ordning vil en

offentlig udbetaler, der forsøger at gennemføre en betaling til en betalingsmodtager, der ikke har

anvist en konto i Nemkontosystemet, eller hvor beløbet af andre grunde ikke kan overføres til beta-

lingsmodtagerens anviste konto, automatisk få beløbet returneret fra Nemkontosystemet, således at

den offentlige udbetaler selv kan forestå udbetalingen på anden vis.

I forbindelse med afskaffelse af ventekontoen foreslås det, at for krav på udbetaling af pengebeløb,

der er overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025, indtræder forældelse af betalingsmodtagers

krav tidligst den 1. juli 2028. Herved gives betalingsmodtageren som udgangspunkt en bedre retsstil-

ling end i dag, idet hovedparten af fordringerne på ventekontoen allerede er forældet eller ville være

forældet tidligere end den 1. juli 2028. Betalingsmodtageren har således en periode på mindst 3 år fra

lovens ikrafttræden til at få udbetalt krav på pengebeløb på ventekontoen ved enten at oprette en

Nemkonto eller at rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen med oplysninger om en anden konto,

hvortil betaling skal ske. Betalingsmodtageren vil også kunne rette henvendelse til den relevante of-

fentlige udbetaler, som kan udbetale beløbet direkte til betalingsmodtageren, hvorefter Digitalise-

ringsstyrelsen på anmodning fra den offentlige udbetaler kan returnere beløbet til denne. Det forven-

tes, at stort set alle fordringer overført til ventekontoen jf. dog det foreslåede § 32, stk. 2, som ikke

forinden udbetales til den udbetalingsberettigede, vil forælde på datoen for udløbet af den 3-årige

periode den 1. juli 2028.

Det foreslås, at krav på udbetaling af pengebeløb på ventekontoen uanset forældelsestidspunkt den

1. juli 2028 vil blive anvendt til at dække forfalden gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige, og ellers vil blive indtægtsført i statskassen.

Det foreslås således, at hvis en betalingsmodtager ikke senest den 30. juni 2028 har gjort krav på

udbetaling af beløb fra ventekontoen og anvist en konto til brug for udbetalingen, har forfalden gæld,

der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, anvendes beløbet til dækning af denne

gæld i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige. Nedskrivning af betalingsmodtagerens gæld vil således følge den almindelige

dækningsrækkefølge i gældsinddrivelsesloven. Med den foreslåede bestemmelse hjemles der adgang

til at modregne med en forældet hovedfordring. Uanset hvilken fordringstype det oprindelige beløb

på ventekontoen vedrører, vil beløbet kunne anvendes til at modregne i al gæld omfattet af gældsind-

drivelsesloven. Der vil ske dækning af al betalingsmodtagerens offentlige gæld registreret i restance-

inddrivelsesmyndighedens systemer – herunder både gæld registreret til inddrivelse og gæld under

opkrævning registreret til modregning – op til størrelsen af det indtægtsførte beløb. Der vil ikke blive

foretaget såkaldt »intern modregning«, jf. gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1, men alene mod-

regning efter § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt betalingsmodtageren har fået dækket gæld i forbindelse

med afvikling af ventekontoen den 1. juli 2028, vil det ikke være muligt for betalingsmodtageren at

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen for at få beløbet udbetalt, selvom kravet ikke er forældet

ved betalingsmodtagerens henvendelse.

Hvis betalingsmodtageren ikke har forfalden gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, vil beløbet blive indtægtsført i statskassen og fjernet fra ventekontoen. Udtrykket »ind-

tægtsføres« indebærer ikke, at fordringer, som fortsat måtte være retskraftige, ophører med at eksi-

stere, men at beløbene ikke længere figurerer på ventekontoen, således at Digitaliseringsstyrelsen

herefter, den 1. juli 2028, kan lukke ventekontosystemet for andre end Skatteforvaltningen.

Det foreslås derudover, at Digitaliseringsstyrelsen efter indtægtsføringen ikke af egen drift vil

skulle foretage undersøgelser med henblik på at vurdere, hvorvidt indtægtsførte beløb er forældede.

Forslaget indebærer, at hvis en betalingsmodtager anviser en Nemkonto den 1. juli 2028 eller se-

nere, vil dennes eventuelle tilgodehavende ikke blive udbetalt til den anviste Nemkonto. Bestemmel-

sen indebærer derfor, at betalingsmodtagere, der ønsker at gøre krav på beløb, der er indtægtsført, i

udgangspunktet selv vil skulle rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom, og Digitalise-

ringsstyrelsen vil i den forbindelse med bistand fra den offentlige udbetaler skulle vurdere, om der er

indtrådt forældelse af betalingsmodtagerens krav mod den offentlige udbetaler. Vurderingen af for-

ældelsesspørgsmålet vil som udgangspunkt forudsætte, at Digitaliseringsstyrelsen indhenter oplys-

ninger fra den offentlige udbetaler, og behandling af sådanne sager nødvendiggør således en manuel

sagsbehandling, og kan ikke automatiseres. Der er endvidere tale om oplysninger, der ikke er til rå-

dighed for Digitaliseringsstyrelsen i dag.

Det foreslås, at krav på udbetaling af pengebeløb anvist til ventekontoen ikke tilskrives renter fra

den 1. juli 2025. Forslaget indebærer en videreførelse af den eksisterende praksis, hvorefter Digitali-

seringsstyrelsens udbetaling af beløb fra ventekontoen sker uden tillæg af renter. Betalingsmodta-

gerne vil som udgangspunkt ikke have krav på rente af indeståendet for perioden før 1. juli 2025, idet

betalingsmodtagere, som mener at have et sådant rentekrav, dog vil kunne rette henvendelse til Digi-

taliseringsstyrelsen herom, hvorefter styrelsen vil skulle vurdere, om betalingsmodtageren undtagel-

sesvis har krav på rente, samt efter hvilket regelsæt denne skal beregnes. Det forudsættes, at den

offentlige udbetaler, der har overført beløbet, bistår Digitaliseringsstyrelsen med oplysning af sagen.

Det foreslås herudover, at pengebeløb overført til ventekontoen ikke kan overdrages eller gøres til

genstand for retsforfølgning fra den 1. juli 2025.

Som nævnt ovenfor foreslås det, at Digitaliseringsstyrelsens aftale med Skatteforvaltningen fast-

holdes, således at Skatteforvaltningen fortsat kan overføre udbetalinger til ventekontoen fra den 1.

juli 2025, idet Skatteforvaltningen har behov for en længere periode til at sikre en anden håndtering

af udbetalinger til betalingsmodtagere, der ikke har registreret en Nemkonto.

For krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025,

foreslås det, at der indtræder forældelse, når der er gået 3 år efter overførslen til ventekontoen, og at

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

pengebeløb tilfalder staten, hvis kravet på udbetaling er forældet. Bestemmelsen indebærer, at foræl-

delseslovens regler om suspension m.v. fraviges.

Digitaliseringsstyrelsen vil så vidt muligt sørge for at orientere betalingsmodtageren om, at beløbet

er overført til ventekontoen. Det vil imidlertid kun kunne ske, hvis betalingsmodtageren enten er

tilmeldt Digital Post eller er registreret med en gyldig adresse i Skatteforvaltningens Erhvervssystem,

CPR- eller CVR-registeret. I andre tilfælde modtager betalingsmodtageren ikke meddelelse fra Digi-

taliseringsstyrelsen om overførslen til ventekonto. Det vil ikke have nogen retlig betydning, om Di-

gitaliseringsstyrelsen foretager orientering af betalingsmodtageren.

Krav på pengebeløb overført til ventekontoen fra den 1. juli 2025 tilskrives ikke renter. Krav på

udbetaling af pengebeløb overført til ventekontoen fra den 1. juli 2025 kan ikke overdrages eller gøres

til genstand for retsforfølgning.

Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående pengebeløb overført til ventekontoen efter den 1.

juli 2025 til betalingsmodtageren ved dennes anvisning af en Nemkonto eller anden konto, hvortil

betaling skal ske, såfremt fordringen ikke er forældet. Hvis Skatteforvaltningen selv har udbetalt eller

vil udbetale pengebeløbet til betalingsmodtageren, kan Skatteforvaltningen anmode om, at Digitali-

seringsstyrelsen udbetaler det indestående pengebeløb på ventekontoen til Skatteforvaltningen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1 Betydning for de offentlige udbetalere

Lovforslaget indeholder krav om, at offentlige udbetalere (både statslige, kommunale og regionale)

skal anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger til betalingsmodtagere. Forpligtelsen er en

videreførelse af gældende ret fra lov om offentlige betalinger m.v., hvorfor forpligtelsen ikke vil have

økonomiske- eller implementeringsmæssige konsekvenser. Med Nemkontosystemet kan offentlige

udbetalere udbetale til borgere og juridiske enheder ved hjælp af deres personnummer, CVR-, SE-

eller P-nummer. Denne administrative gevinst for det offentlige videreføres med det nye Nemkonto-

system og lovforslaget og betyder, at offentlige udbetalere ikke skal oprette og vedligeholde lokale

kontoregistre over deres betalingsmodtagere, hvilket letter administrationen samt effektiviserer ud-

betalinger til betalingsmodtagere med en Nemkonto.

Derudover videreføres offentlige udbetaleres pligt til at sikre, at borgere eller juridiske enheder får

anvist sit tilgodehavende på en anden måde, såfremt betalingsmodtageren ikke har anvist en Nem-

konto eller ydelsesspecifik konto. Hvis Nemkontosystemet ikke fandtes ville det også påhvile den

offentlige udbetaler at udbetale på anden vis til betalingsmodtagere, der eksempelvis ikke råder over

en konto. Pligten til at udbetale på anden måde kan for offentlige udbetalere indebære økonomiske

omkostninger. Dette skyldes blandt andet, at checks er blevet udfaset, og at der er markant færre

filialer af penge- eller kreditinstitutter i Danmark, der har kontantkasser. Dette er dog ikke omkost-

ninger, der følger af dette lovforslag.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke offentlige udbetalere,

som på anmodning fra betalingsmodtagere, skal indberette anvisning, ændring eller sletning af konti

som Nemkonti. Det forventes, at der fastsættes regler om, at offentlige udbetalere skal indberette

Nemkonti til Nemkontosystemet, efter betalingsmodtageres anvisning, for de betalingsmodtagere, de

skal udbetale til. Derudover forventes, at der fastsættes regler om, at kommunerne fortsat skal indbe-

rette Nemkonti efter anvisning fra alle betalingsmodtagere, uanset om kommunen udbetaler til beta-

lingsmodtageren eller ej. Det bemærkes, at størstedelen af anvisningerne af Nemkonti foretages af

pengeinstitutterne og Nemkontosupporten i regi af Digitaliseringsstyrelsen. I den femårige periode

fra 2019 til 2023 er der samlet anvist ca. 4.200 Nemkonti af 96 offentlige udbetalere, hvoraf én større

offentlig udbetaler står for ca. 40 pct. af disse. Således forventes reglerne om at bistå betalingsmod-

tagere med at indberette Nemkonti at medføre en marginal, negativ økonomisk konsekvens for de

offentlige udbetalere, der fortsat skal kunne anvise for alle. Desuden vil lovforslaget videreføre of-

fentlige udbetaleres pligt til at anvise, ændre eller slette ydelsesspecifikke konti for de betalingsmod-

tagere, de skal udbetale til. Ydelsesspecifikke konti udgør i dag under 0,4 pct. af den samlede konto-

bestand i Nemkontosystemet.

3.2 Afviklingen af den statsejede ventekonto

Lovforslaget indebærer økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for de offentlige

udbetalere, der i dag er tilsluttet den statsejede ventekonto i regi af Digitaliseringsstyrelsen. Med

lovforslaget afvikles den statsejede ventekonto, hvormed de tilsluttede offentlige udbetalere skal

hjemtage håndteringen af de offentlige udbetalinger, der fejler, som følge af at betalingsmodtageren

ikke har anvist en Nemkonto. I dag er Forsvarsministeriet og Skatteforvaltningen tilknyttet den stats-

ejede ventekonto. Den samlede økonomiske konsekvens for samfundet ved afviklingen af den stats-

ejede ventekonto vurderes at være marginal, da de økonomiske konsekvenser for de berørte offentlige

udbetalere på sigt vil modsvares af reducerede udgifter til administration af ventekontoen i regi af

Digitaliseringsstyrelsen.

Lovforslaget indfører en overgangsperiode, hvori Skatteforvaltningen fortsat kan overføre udbeta-

linger til ventekontoen. Dette giver Skatteforvaltningen tid til at klargøre og tilrettelægge administra-

tive processer til håndteringen af udbetalinger til betalingsmodtagere uden Nemkonto, efter at den

statsejede ventekonto afvikles. I overgangsperioden vil Digitaliseringsstyrelsen have udgifter til op-

rydning og afvikling af ventekontoen forventeligt svarende til 18,1 mio. kr. (2024-pl). Der er afsat

finansiering svarende til 5,1 mio. kr. i 2025. I perioden frem til den endelige afvikling af ventekontoen

vil Digitaliseringsstyrelsen dertil varetage opgaver med den nuværende ventekonto, eksempelvis

kommunikation til betalingsmodtagerne, sagsbehandling af henvendelser samt manuelle udbetalin-

ger, således at flest mulige borgere og juridiske enheder får udbetalt eventuelle indestående. Efter den

endelige afvikling af ventekontoen vil eventuelle restbeløb på den eksisterende ventekonto blive ind-

tægtsført i statskassen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

3.3 Økonomiske konsekvenser for Digitaliseringsstyrelsen

Ministeren for digitalisering bemyndiges til at kunne fastsætte regler om kompensation til de

penge-, betalings- og e-pengeinstitutter, som udfører forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til

Nemkontosystemet. Det forventes, at kompensationen for offentlig tjeneste i relation til Nemkonto-

systemet isoleret set vil kunne indeholdes inden for tærskelværdien i artikel 3, nr. 2, i EU-Kommis-

sionens forordning (EU) 2023/2832 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der

udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Hvis der mod forventning vil være insti-

tutter, der overskrider tærskelværdien for de minimis, vil ministeren for digitalisering – eventuelt i

kombination med en de minimis-ordning – kunne fastsætte regler om en ordning, der overholder

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk.

2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for

offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af al-

mindelig økonomisk interesse (2012/21/EU), jf. Den Europæiske Unions Tidende 2012 L 7/3. Digi-

taliseringsstyrelsen vil administrere ordningen, som forventes at koste ca. 8 mio. kr. årligt i udgifter

til kompensation.

Digitaliseringsstyrelsen vil med lovforslaget fortsat skulle behandle sager og træffe afgørelse om

økonomisk kompensation til borgere i sager om manglende udbetaling til Nemkonto, der er indtruffet

grundet strafbare forhold eller som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkonto-

systemet. Det vil i disse tilfælde være Digitaliseringsstyrelsen, der skal genudbetale på vegne af den

offentlige udbetaler. Det forventes at kunne indeholdes i Digitaliseringsstyrelsens eksisterende bevil-

ling frem til 2026. Kompensationsordningen er en videreførelse af gældende ret. Baseret på historiske

data for Digitaliseringsstyrelsens udbetaling af kompensation har der i gennemsnit været ca. 20 sager

årligt, og den samlede gennemsnitlige udbetaling af kompensation har været ca. 250.000 kr. årligt.

Det forventes ikke, at antallet af sager vil stige, og på baggrund heraf vurderes det, at den gennem-

snitlige årlige udbetaling af kompensation efter lovens ikrafttrædelse vil følge de historiske data.

3.4 Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været

overvejet, og lovforslaget har været i høring i Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliserings-

klar lovgivning. Navnlig vurderes princip 1, 2, 4, 5, 6 og 7 særligt relevant og beskrives herunder.

Med lovforslaget om Nemkonto udskilles reglerne om Nemkonto fra Lov om offentlige betalinger

m.v. i en hovedlov ligesom der overføres regler fra bekendtgørelse om Nemkontoordningen og be-

kendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for

svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto. Lovforslaget præciserer pligter og

rettigheder for borgere, juridiske enheder, offentlige udbetalere og private udbetalere i overensstem-

melse med princip 1 om at skabe større klarhed om den enkeltes retsstilling gennem enkle og klare

100

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

regler. Desuden er bestemmelserne affattet med tydelig stillingtagen til de begreber, der anvendes jf.

den foreslåede § 1.

I forhold til princip 2 om digital kommunikation henvises til det forhold, at bestemmelser vedrø-

rende ansøgning om kompensation foreslås videreført, hvorfor det efter det foreslåede fortsat gælder,

at ansøgninger som udgangspunkt skal indgives digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved ansøgning af

en af styrelsen anvist løsning, med mindre der gives dispensation fra dette krav på baggrund af særlige

forhold.

Derudover er den foreslåede ordning baseret på genbrug af data og eksisterende begreber i over-

ensstemmelse med princip 4. Eksempelvis er pligten til at anvise en Nemkonto knyttet op på regule-

ring i lov om Det Centrale Personregister og lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. nærmere

herom afsnit 2.1.2. Derudover genbruges begreber fra lov om betalinger og lov om finansiel virksom-

hed. Ligeledes anvendes data fra eksempelvis Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksom-

hedsregister. I forlængelse heraf er det forudsat i lovforslaget, at det nye Nemkontosystem vil anvende

eksisterende offentlig infrastruktur i tråd med princip 6, herunder MitID og NemLog-in og Digital

Post.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling henvises til afsnit 2.10.2 om hjem-

mel til behandling af oplysninger samt databeskyttelsesaspekter. Med hensyn til videregivelse af ri-

sikodata bemærkes det, at der ikke videregives følsomme personoplysninger.

For så vidt angår princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl imødekommer lovforslaget dette hensyn

gennem udveksling af risikodata, der har til hensigt at forebygge svindel med Nemkonto, jf. nærmere

herom afsnit 2.10.2. Derudover kan der, i forbindelse med indberetning om anvisning eller ændring

af en konto i Nemkontosystemet, fastsættes regler om en aktiveringsproces for betalingsmodtagere

samt regler om, at en anden sagsbehandler, end den der forestår indberetningen hos en offentlig ud-

betaler, skal godkende indberetningen. Dette har til formål at mindske risikoen for udbetalinger til en

svindlet Nemkonto.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i præhøring.

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser i form af omkostninger for er-

hvervslivet, som ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelse for Regeringens økonomiudvalg på

4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

For så vidt angår innovations- og iværksættertjekket bemærker OBR, at lovforslaget åbner op for,

at flere virksomheder får mulighed for at udbyde konti, som kan anvises som Nemkonti samt tilslutte

101

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

sig forpligtelserne om offentlig tjeneste og anvise Nemkonti. Med lovforslaget udbredes forretnings-

muligheder for flere danske virksomheder, som understøtter innovation og udviklingen af nye forret-

ningsmodeller.

4.1 Konsekvenser for juridiske enheder som betalingsmodtagere

Med lovforslaget videreføres gældende ret om virksomheders pligt til at anvise en Nemkonto, hvis

virksomheden er tildelt et CVR-nummer efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister eller er re-

gistreret som erhvervsdrivende hos Skatteforvaltningen med et SE-nummer, og skal modtage beta-

linger fra en offentlig udbetaler. Overgangen til det nye Nemkontosystem forventes ikke at få betyd-

ning for de juridiske enheder som betalingsmodtagere, da oplysningerne fra det eksisterende Nem-

kontosystem overføres til det nye.

Med lovforslaget bliver det desuden muligt at anvise konti i betalings- og e-pengeinstitutter som

Nemkonti, hvilket øger antallet af kontoudbydere, som potentielt kan sænke priserne for betalings-

modtagerne grundet den øgede konkurrence.

4.2 Konsekvenser for private kontoformidlere og private udbetalere

Efter lovforslaget kan private udbetalere fortsat tilslutte sig Nemkontosystemet og foretage konto-

opslag via en privat kontoformidler. Med Nemkontosystemet kan private udbetalere udbetale til bor-

gere og juridiske enheder ved hjælp af deres personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer. Det betyder,

at private udbetalere ikke skal oprette og vedligeholde lokale kontoregistre over deres betalingsmod-

tagere, hvilket giver en administrativ gevinst. I 2023 var der tilsluttet ca. 2.300 private udbetalere til

det nuværende Nemkontosystem. Det antages, at private udbetaleres mulighed for at anvende Nem-

kontosystemet resulterer i en mærkbar omkostningsbesparelse, hvilket videreføres med det nye Nem-

kontosystem. For private udbetalere og private kontoformidlere, der ikke anvender Nemkontosyste-

met i dag, kan det indebære it-omstillingskonsekvenser og potentielt mindre organisatoriske omstil-

lingskonsekvenser (eksempelvis intern uddannelse) at tilslutte sig Nemkontosystemet afhængig af

deres tekniske og organisatoriske modenhed. Derudover bemyndiges ministeren for digitalisering i

lovforslaget til at kunne fastsætte regler om private kontoformidleres betaling af gebyr for anvendelse

af Nemkontosystemet.

Med lovforslaget fastsættes regler om hvilke virksomhedstyper, der kan tilslutte sig som privat

kontoformidler. Reglerne indføres med henblik på at sikre, at virksomheder, der kan tilslutte sig Nem-

kontosystemet som private kontoformidlere, er under Finanstilsynets tilsyn, da de udøver en central

rolle i relation til Nemkontosystemet. Disse regler har indflydelse på forretningsmulighederne for de

virksomheder, der hidtil har udøvet virksomhed som privat kontoformidler efter lov om offentlige

betalinger m.v. Derfor indføres en overgangsbestemmelse, hvorefter virksomheder, som i dag er pri-

vate betalingsformidlere kan omstille sig, således at de enten lever op til de nye krav, der stilles for

at blive privat kontoformidler eller afvikler den del af deres forretning inden for ét år. Der er i dag 10

private betalingsformidlere tilsluttet Nemkontosystemet, og det vurderes at en af dem på nuværende

tidspunkt ikke lever op til de krav, der efter lovforslaget stilles for at være privat kontoformidler. Det

102

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

bemærkes, at de tilknyttede private udbetalere vil kunne anvende en anden privat kontoformidler

fremover og dermed fortsat anvende Nemkontosystemet, men at dette kan indebære omstillingsom-

kostninger. Disse kan ikke estimeres, da det afhænger af hvilken privat kontoformidler, de i så fald

vil anvende og deres tekniske set-up, som ikke er kendt af Digitaliseringsstyrelsen.

Med lovforslaget fastsættes desuden regler om, at det kun er privatpersoner og juridiske enheder

med bopæl eller hjemsted inden for EU-/EØS-området eller Færøerne, der kan være privat udbetaler.

Denne geografiske afgrænsning kan have indflydelse på forretningsmulighederne for de virksomhe-

der, der hidtil har været private udbetalere efter lov om offentlige betalinger m.v. Der indføres en

overgangsbestemmelse, hvorefter privatpersoner og juridiske enheder, som i dag er private udbeta-

lere, men ikke kan være det fremover, kan omstille sig, således at de kan finde en anden måde at

indhente kontooplysninger inden for ét år. Digitaliseringsstyrelsen har ikke kendskab til private ud-

betalere, der ikke lever op til de nye krav.

4.3 Konsekvenser for finanssektoren

Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at kunne fastsætte regler om, at betalings-, e-penge-

og pengeinstitutter frivilligt kan forpligte sig til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet.

Instituttet vil herefter, på baggrund af en kundes anvisning, kunne indberette en konto, som føres i

det pågældende institut, som Nemkonto.

Ordningen skal som udgangspunkt være en tilslutningsordning, hvorefter danske betalings-, e-

penge- og pengeinstitutter samt EU-/EØS-kreditinstitutter, EU-/EØS-betalings- og e-pengeinstitutter

frivilligt kan tilslutte sig. Bemyndigelsen i loven erstatter en sektoraftale om indberetning af Nem-

konti via et pengeinstitut. Som en sikkerhedsforanstaltning for et velfungerede Nemkontosystem be-

myndiges ministeren for digitalisering også til at kunne pålægge institutterne forpligtelser til offentlig

tjeneste i relation til Nemkontosystemet. Bemyndigelsen vil kunne effektueres, såfremt der ikke op-

nås bred dækning i sektoren via den frivillige tilslutningsordning. Det forventes ikke nødvendigt at

effektuere bestemmelsen, men da institutternes tilslutning er afgørende for en velfungerende og ef-

fektiv betalingsafvikling, er bestemmelsen medtaget, så der hurtigst muligt kan indføres en pligt til at

tilslutte sig, hvis det viser sig nødvendigt.

I dag kan langt størstedelen af de danske pengeinstitutter anvise Nemkonti, hvorfor lovforslaget

blot viderefører den nuværende praksis for disse. Som noget nyt kan betalingsmodtagere efter lovens

ikrafttræden også anvise en Nemkonto i et e-penge- og betalingsinstitut, ligesom e-penge- og beta-

lingsinstitutter vil kunne tilslutte sig forpligtelserne om offentlig tjeneste og herefter anvise Nemkonti

på vegne af betalingsmodtageren. At e-penge- og betalingsinstitutter kan tilslutte sig forpligtelserne

om offentlig tjeneste er blevet muligt efter indførslen af betalingstjenestedirektivet PSD2 (Payment

Service Directive II). Med direktivet har man, for at øge konkurrence og innovation på betalingsom-

rådet i EU, åbnet op for at også e-penge og betalingsinstitutter kan være kontoførende institutter.

Muligheden for at tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet vil i

forlængelse heraf kunne øge innovationen og konkurrencen i finanssektoren i Danmark.

103

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Der er identificeret fire omkostningsposter for de institutter, hvor lovforslaget viderefører nuvæ-

rende praksis: 1) opkobling til Nemkontosystemet (løbende omkostning), 2) integration til institutter-

nes kernesystemer (engangsomkostning), 3) integration til net- og mobilbank (engangsomkostning)

og 4) omkostninger til medarbejdere, der indberetter Nemkonti (løbende omkostning). Det forventes

på baggrund af de nuværende udgifter samt dialog med sektoren, at de samlede udgifter pr. institut

ikke kommer til at overstige 1.8 mio. kr. årligt. Ordningen forventes samlet set at koste staten ca. 8

mio. kr. årligt. Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at omkostningsestimere

opgaven for e-penge- og pengeinstitutter, da der ikke er et etableret marked. Omkostningsopgaverne

ovenfor antages dog tilsvarende at være gældende for de nye aktører. Hertil kommer, at muligheden

for at anvise Nemkonti for nye aktører endvidere vil skulle indarbejdes i den øvrige forretning.

Omkostningerne for institutter som forpligtes til offentlig tjeneste forventes at blive kompenseret

af staten. Det forventes, at kompensationen for nærværende ordning isoleret set vil kunne indeholdes

inden for tærskelværdien i artikel 3, nr. 2, i EU-Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 13.

december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig øko-

nomisk interesse. Der vil gælde særlige regler for kompensation til de institutter, som overskrider

relevante tærskler for statsstøtte, jf. EU-forordningen. I disse tilfælde vil modtagelsen af kompensa-

tion følge gældende regler for statsstøtte, jf. Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om an-

vendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har

fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU), jf. Den

Europæiske Unions Tidende 2012 L 7/3.

Kompensationen for at udføre pligterne forbundet med ordningen medfører krav til dokumentation,

da institutterne har ansvaret for at afgive korrekte oplysninger om, hvor meget de minimis-støtte in-

stituttet har modtaget inden for de forudgående to regnskabsår samt det indeværende år. Digitalise-

ringsstyrelsen skal kontrollere, at kompensationen ikke medfører, at det samlede de minimis støtte-

beløb, som er ydet til instituttet i perioden, ikke kommer til at overstige beløbstærsklen på EUR

750.000. For de institutter, som overskrider tærskler for de minimis-støtte, vil der gælde skærpede

dokumentationskrav over for Digitaliseringsstyrelsen for omkostningerne forbundet med overholdel-

sen af tjenesteydelserne.

Det forventes, at institutterne vil blive kompenseret én gang årligt.

4.4 Mulighed for udveksling af risikodata

Lovforslaget muliggør videregivelsen af risikodata fra Nemkontosystemet til visse finansielle in-

stitutter og visse private udbetalere. Såfremt de vælger at modtage og behandle risikodata, kan der

være omstillingsomkostninger rent teknisk samt gebyr ved modtagelse af risikodata for de private

kontoformidlere ved opkobling til en anden snitflade, for at kunne videregive risikodata til de private

udbetalere, der er tilkoblet Nemkontosystemet via den private kontoformidler. Dog kan de private

kontoformidlere vælge at øge omkostningerne for de private udbetalere, der anvender risikodata, for

104

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

at få dækket nogle af disse omkostninger. For de finansielle institutter og private udbetalere vil det

indebære en implementeringskonsekvens i forbindelse med at kunne distribuere og anvende risiko-

data. Derudover kan der være behov for at etablere eller revidere arbejdsgange for behandling af

risikodata afhængig af de finansielle institutter og private udbetalere praksis.

4.5 Afviklingen af den statsejede ventekonto

Juridiske enheder kan til enhver tid få indestående på ventekontoen udbetalt ved at anvise en Nem-

konto, hvorved beløbet automatisk overføres til betalingsmodtagerens Nemkonto. Derudover kan ju-

ridiske enheder med indestående på ventekontoen fortsat kontakte Digitaliseringsstyrelsen med hen-

blik på udbetaling til en anden konto end Nemkontoen.

Med afviklingen af ventekontoen vil der blive indført en ny retsstilling for de beløb, der er indbetalt

til den statsejede ventekonto frem til lovens ikrafttrædelse. Den nye retsstilling vil bl.a. sikre, at alle

indestående beløb, uanset eventuel tidligere forældelse, genoplives med en ny treårig forældelsesfrist,

førend beløbene indtægtsføres. Derudover vil de indestående beløb på ventekontoen følge eksiste-

rende, gældende regler for fordringer mod staten.

Der er i dag cirka 100.000 indestående beløb på ventekontoen til juridiske enheder. 94 pct. af de

indestående beløb vedrører enkeltmandsvirksomheder, iværksætterselskaber, personligt ejede mindre

virksomheder, interessentskaber og anpartsselskaber. De resterende cirka 6 pct. er til andre foreninger

og virksomhedstyper, såvel indenlandske som udenlandske.

Digitaliseringsstyrelsen vil gennemføre en kommunikationsindsats, der har til formål at sikre, at

juridiske enheder med indestående på ventekontoen så vidt muligt orienteres herom. Kommunikati-

onsindsatsen vil både blive målrettet de individuelle juridiske enheder samt ske gennem bred, offent-

lig kommunikation om de indestående beløb.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget viderefører gældende ret fra lov om offentlige betalinger m.v., hvorefter borgere, der

er tildelt et personnummer efter lov om Det Centrale Personregister og har bopæl i Danmark, fortsat

skal anvise en Nemkonto. Overgangen til det nye Nemkontosystem forventes ikke at få betydning for

borgerne, da oplysningerne fra det eksisterende Nemkontosystem overføres til det nye.

Ligeledes videreføres det, at borgere har mulighed for at få udbetalt sit tilgodehavende på en anden

måde, hvis borgeren ikke har en konto, udbetaling kan ske til. Derudover videreføres borgeres ret til

at få deres ydelser udbetalt til en ydelsesspecifik konto eller en anden konto end deres Nemkonto.

105

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

5.1 Afviklingen af den statsejede ventekonto

Borgere kan til enhver tid få indestående på ventekontoen udbetalt ved at anvise en Nemkonto,

hvorved beløbet automatisk overføres til betalingsmodtagerens Nemkonto. Derudover kan borgere,

med indestående på ventekontoen fortsat kontakte Digitaliseringsstyrelsen, med henblik på udbeta-

ling til en anden konto end Nemkontoen.

Med afviklingen af ventekontoen vil der blive indført en ny retsstilling for de beløb, der er indbetalt

til den statsejede ventekonto frem til lovens ikrafttrædelse. Den nye retsstilling vil bl.a. sikre, at alle

indestående beløb, uanset eventuel tidligere forældelse, genoplives med en ny treårig forældelsesfrist,

førend beløbene indtægtsføres. Derudover vil de indestående beløb på ventekontoen følge eksiste-

rende, gældende regler for fordringer mod staten.

Der er i dag cirka 210.000 indestående beløb på ventekontoen til borgere, hvoraf der er cirka

110.000 unikke betalingsmodtagere. 20 pct. af de indestående beløb vedrører borgere med fast bopæl

i Danmark. Cirka 40 pct. af de indestående udbetalinger er til borgere, der har et administrativt per-

sonnummer i regi af Skatteforvaltningens sagsbehandling, mens cirka 34 pct. af de indestående beløb

er til borgere, der har haft fast bopæl i Danmark, men som sidenhen er udrejst. De resterende cirka 6

% er til borgere, der er forsvundet, eller hvis personnummer enten er annulleret, slettet eller ændret.

Digitaliseringsstyrelsen vil gennemføre en kommunikationsindsats, der har til formål at sikre, at

borgere med indestående på ventekontoen så vidt muligt orienteres herom. Kommunikationsindsatsen

vil både blive målrettet de individuelle borgere samt ske gennem bred, offentlig kommunikation om

de indestående beløb.

På baggrund heraf vurderes lovforslaget alene at kunne have en mindre administrativ konsekvens

for borgere, der har et indestående på ventekontoen.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har taget stilling til EUF-traktatens regler om fri bevægelighed af tjenesteydelser ved

at videreføre betalingsmodtagernes mulighed for at anvise en Nemkonto i et kreditinstitut i EU/EØS,

samt ved at muliggøre at betalingsmodtagere fremover kan anvise en Nemkonto i et betalings- eller

e-pengeinstitut i EU/EØS.

106

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Med ordningen om offentlig tjeneste vil kreditinstitutter i EU/EØS samt betalings- og e-pengein-

stitutter i EU/EØS fremover få mulighed for at indberette anvisninger af Nemkonti til Nemkontosy-

stemet for deres kunder i overensstemmelse med EUF-traktatens regler om fri bevægelighed af tje-

nesteydelser. Kompensationen ydet til de finansielle institutter i medfør af ordningen om offentlig

tjeneste vurderes i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte og konkurrence.

I lov om offentlige betalinger m.v. er det ikke reguleret, hvilke private udbetalere og private kon-

toformidlere der kan tilsluttes Nemkontosystemet. Derfor er det præciseret i lovforslaget, at private

udbetalere og private kontoformidlere med hjemsted i andre EU-/EØS-lande kan tilsluttes Nemkon-

tosystemet i overensstemmelse med EUF-traktatens regler om fri bevægelighed af tjenesteydelser.

På baggrund heraf vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med EUF-traktatens regler

om fri bevægelighed af tjenesteydelser.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. november 2024 til den 6. december 2024 (31

dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[…]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/min-

Negative konsekvenser/mer-

dreudgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Lovforslaget forventes at med-

føre udgifter for Digitalise-

ringsstyrelsen i forbindelse

med afviklingen af den stats-

ejede ventekonto. Udgifterne

forventes at udgøre 38,3 mio.

kr., til drift, administration,

renter og afskrivninger (2024-

pl). Der er afsat finansiering

svarende til 5,1 mio. kr. i 2025.

Lovforslaget vil medføre, at

Digitaliseringsstyrelsen

vil

skulle varetage sagsbehand-

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

107

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

ling, kommunikation mv. i for-

bindelse med afviklingen af in-

deståender på den statsejede

ventekonto.

For så vidt angår de offentlige

udbetalere, der er tilsluttet den

statsejede ventekonto, vil disse

efter ventekontoens afvikling

skulle håndtere udbetalinger til

betalingsmodtagere, der ikke

har anvist en Nemkonto.

Lovforslaget vil indebære en

afgrænsning af virksomhedsty-

per, som kan tilsluttes Nem-

kontosystemet som privat kon-

toformidler. Afgrænsningen vil

kunne medføre, at nogle pri-

vate kontoformidlere ikke kan

varetage rollen fremadrettet.

For de institutter, som tilslutter

sig ordningen om offentlig tje-

neste i relation til Nemkontosy-

stemet, vil der foruden udgifter

til systemintegrationer være

administrative omkostninger til

medarbejdere, der indberetter

Nemkonti. Udgifterne hertil

forventes kompenseret af sta-

ten.

Lovforslaget vil medføre, at for

de institutter, som tilslutter sig

ordningen om offentlig tjeneste

i relation til Nemkontosyste-

met, og som ikke tidligere har

anvist Nemkonti, vil der skulle

indarbejdes nye forretnings-

gange.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget vil indebære, at

erhvervslivet m.v.

kontoførende betalings- og e-

pengeinstitutter fremover vil

kunne tilbyde Nemkonti til de-

res kunder.

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

108

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, ud over hvad

der fremgår af pkt. 8., hvorefter det er Digitaliseringsministeriets

vurdering, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten.

Er i strid med de fem principper

for implementering af er-

Nej

hvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant omfang også

gælder ved implementering af

ikkeerhvervsrettet EU-regule-

ring) (sæt X)

109

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen (Nemkontobekendtgørelsen) in-

deholder i kapitel 2 en række definitioner af begreberne borgere, virksomhed, Nemkonto, specifik

konto, Nemkontosystemet, offentlige myndighed, indberetning, komplet betaling og ukomplet beta-

ling.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1-10, anfører en række centrale definitioner i

lovforslaget på begreberne Nemkontosystemet, betalingsmodtager, privatperson, juridisk enhed,

Nemkonto, ydelsesspecifik konto, ydelsesart, betalingsordre, komplet betalingsordre og kontoopslag.

Det foreslås, at der som

nr. 1

indsættes en bestemmelse, hvorefter Nemkontosystemet defineres

som et system med informationer om privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og ydelses-

specifikke konti og funktioner til anvisning af konti, tilføjelse af kontooplysninger til en betalings-

ordre, overførsler af betalingsordrer samt kontoopslag.

Det foreslås således, at der ved Nemkontosystemet forstås det samlede system, som er omfattet af

den foreslåede ordning.

Nemkontosystemet indeholder bl.a. informationer om privatpersoners og juridiske enheders

Nemkonti og ydelsesspecifikke konti.

Ved de relaterede funktioner, henvises der til de funktioner, der 1) vil gøre det muligt at anvise,

ændre og slette konti i Nemkontosystemet, 2) skal tilføre kontooplysninger til en konkret betalings-

ordre fra en offentlig udbetaler, 3) vil gøre det muligt for offentlige udbetalere at sende betalingsor-

drer via Nemkontosystemet og 4) vil gøre det muligt for private kontoformidlere at foretage konto-

opslag i Nemkontosystemet på vegne af private udbetalere. Dette er ikke en udtømmende oprems-

ning af Nemkontosystemets funktioner.

Det foreslås, at der som

nr. 2

indsættes en bestemmelse, hvorefter betalingsmodtager defineres

som en privatperson eller juridisk enhed, som er den tiltænkte modtager af de pengebeløb, der ind-

går i en betalingstransaktion.

Det foreslås, at en betalingsmodtager defineres som den, der vil skulle modtage en betaling fra en

offentlig eller privat udbetaler. Betalingsmodtageren vil således være den retmæssige modtager af

en udbetaling foretaget via Nemkontosystemet eller ved kontoopslag i Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som

nr. 3

indsættes en bestemmelse, hvorefter privatperson defineres som en

fysisk person, som udelukkende agerer på vegne af sig selv uden forbindelse til en juridisk enhed.

110

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Udtrykket »privatperson« omfatter således fysiske personer, når de agerer i privat sammenhæng

og på egne vegne i modsætning til, når denne agerer i egenskab af f.eks. arbejdsgiver eller selvstæn-

dig erhvervsdrivende.

Det foreslås, at der som

nr. 4

indsættes en bestemmelse, hvorefter juridisk enhed defineres som

en fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende, en dansk el-

ler udenlandsk juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person, en trust eller et juri-

disk arrangement, der ligner en trust, en statslig administrativ enhed, en region, en kommune eller et

kommunalt fællesskab.

Det foreslås, at udtrykket »juridisk enhed« defineres med udgangspunkt i CVR-lovens § 3, hvor-

efter udtrykket juridiske enheder omfatter følgende:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust.

4) En statslig administrativ enhed.

5) En region.

6) En kommune.

7) Et kommunalt fællesskab.

I forhold til CVR-lovens § 3, nr. 2, er udenlandske juridiske personer tilføjet i definitionen i lov-

forslagets § 1, nr. 4, hvorved definitionen omfatter både danske og udenlandske juridiske personer.

Dette skyldes, at udenlandske juridiske personer såvel som udenlandske fysiske personer i dennes

egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende også skal anvise en Nemkonto, hvis

de er momspligtige i Danmark og som følge heraf er registreringspligtige hos Skatteforvaltningen

og har et SE-nummer, men ikke har et forretningssted i Danmark og derfor ikke er registreringsplig-

tige i CVR.

Det foreslås, at der som

nr. 5

indsættes en bestemmelse, hvorefter en Nemkonto defineres som en

konto i et kontoførende institut, som betalingsmodtageren har anvist som den konto, hvortil offent-

lige udbetalere kan udbetale pengebeløb.

Nemkonto vil være den konto, hvortil offentlige udbetalere foretager betaling til en betalings-

modtager, hvis den pågældende ikke har anvist en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, hvor-

til betaling skal ske, jf. den foreslåede § 14.

111

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Når en privat udbetaler via en privat kontoformidler foretager kontoopslag i Nemkontosystemet,

vil det også være oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto, som oplyses.

Det foreslås, at der som

nr. 6

indsættes en bestemmelse, hvorefter en ydelsesspecifik konto defi-

neres som en konto i et kontoførende institut, hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan udbetale

ydelser af en bestemt ydelsesart til betalingsmodtageren.

En ydelsesspecifik konto har karakter af en Nemkonto, men er kun tilknyttet udbetalinger til beta-

lingsmodtageren for en bestemt ydelsesart fra en bestemt offentlig udbetaler. Betalingsmodtageren

kan derved sikre, at det kun er den tilknyttede ydelsesart, der vil blive udbetalt på betalingsmodtage-

rens ydelsesspecifikke konto.

Betalingsmodtageren kan anvise en ydelsesspecifik konto ved at anmode den offentlig udbetaler,

der udbetaler ydelser af en bestemt ydelsesart til vedkommende, om at indberette en konto som en

ydelsesspecifik konto til Nemkontosystemet, jf. de foreslåede §§ 4 og 12 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at der som

nr. 7

indsættes en bestemmelse, hvorefter en ydelsesart defineres som

kategorisering af de ydelser, som offentlige udbetalere udbetaler til betalingsmodtagere.

Ved »ydelsesart« forstås således en kategorisering af de ydelser, som den offentlige udbetalere kan

betale til betalingsmodtagere. Som eksempler kan nævnes løn, overskydende skat, SU, kontanthjælp,

social pension eller lignende. Ydelsesarterne kan anvendes af flere offentlige udbetalere, og det er

den offentlige udbetaler, der fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af en ydelsesart.

Det foreslås, at der som

nr. 8

indsættes en bestemmelse, hvorefter en betalingsordre defineres som

en instruktion fra en offentlig udbetaler, som sendes gennem Nemkontosystemet, til det betalingsaf-

viklende pengeinstitut eller kreditinstitut om at gennemføre en betalingstransaktion til en betalings-

modtager.

En betalingsordre er den instruktion, som en offentlige udbetaler fremsender til Nemkontosyste-

met, hvorefter Nemkontosystemet videresender betalingsordren til den offentlige udbetalers beta-

lingsafviklende institut, som foretager betalingstransaktionen til betalingsmodtageren.

Det foreslås, at der som

nr. 9

indsættes en bestemmelse, hvorefter en komplet betalingsordre defi-

neres som en betalingsordre i Nemkontosystemet, der af den offentlige udbetaler er påført kontoop-

lysning om, hvortil betalingen skal overføres, hvorfor der ikke påføres kontooplysninger fra Nem-

kontosystemet.

En komplet betalingsordre vil således være en betalingsordre, hvor den offentlige udbetaler selv

har angivet, hvilken konto betalingen skal udbetales til. Nemkontosystemet vil derfor ikke tilføre en

sådan betalingsordre oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto

fra Nemkontosystemet.

112

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det foreslås, at der som

nr. 10

indsættes en bestemmelse, hvorefter et kontoopslag defineres som

et opslag, som en privat udbetaler gennemfører via en privat kontoformidler i Nemkontosystemet

med det formål at få oplyst en betalingsmodtagers kontooplysninger.

Et kontoopslag vil omfatte oplysninger om betalingsmodtagers Nemkonto. Der vil således ikke

kunne ske oplysning af kontooplysninger vedrørende en ydelsesspecifik konto.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2, 2.4.2 og 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., skal personer over 18 år, som i henhold til

CPR-loven er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en

konto i et pengeinstitut (en »Nemkonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning

kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til

CPR-loven er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder. Ef-

ter § 1, stk. 6, i lov om offentlige betalinger m.v., skal anvisning af en Nemkonto ske senest i for-

bindelse med den første udbetaling fra en offentlig myndighed.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse, hvorefter privatpersoner, som i henhold

til § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, fordi de er fol-

keregistreret her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet, og som ikke er registreret

som udrejst af Danmark, senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler

skal anvise en konto som Nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbetaling af penge-

beløb.

Den eksisterende pligt for stort set alle fysiske personer med bopæl her i landet, til at anvise en

konto som Nemkonto til modtagelse af udbetalinger af pengebeløb fra offentlige udbetalere, fore-

slås således videreført. Pligten til at anvise en Nemkonto vil forsat alene skulle forstås som en op-

fordring og ikke som et påbud.

Anvisningspligten skal fortsat kun gælde for personer med bopæl her i landet. Det foreslås på den

baggrund at videreføre det eksisterende bopælskriterium, således at anvisningspligten forsat kun vil

gælde for de privatpersoner, som i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, i CPR-loven er tildelt et personnum-

mer, fordi de er folkeregistreret her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet, og som

ikke er registreret som udrejst af Danmark.

Hvis en privatperson, der har anvist en Nemkonto efter stk. 1, ikke længere har bopæl i Danmark,

vil Nemkontoen fortsat være aktiv og kunne anvendes til udbetalinger, medmindre den pågældende

ændrer eller sletter sin Nemkonto i Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der i modsætningen til lov om offentlige betalinger m.v. ikke indsættes et alders-

kriterium i bestemmelsen, idet tidspunktet for anvisningstidspligtens indtræden i praksis er det

113

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

samme for alle privatpersoner uanset alder. Det foreslås derfor, at anvisningspligten forenkles såle-

des, at pligten indtræder senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler.

Privatpersonen vil således skulle anvise en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet inden første

udbetaling fra en offentlig udbetaler forfalder til betaling.

For så vidt angår personer, der er under værgemål, påhviler det efter værgemålslovens § 24 vær-

gen inden for hvervets omfang at varetage interesserne for den, der er under værgemål. Dette kan

efter omstændighederne indebære, at værgen skal sørge for at anvise en Nemkonto efter den fore-

slåede ordning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.4.2 i forhold til, hvornår en anvist Nem-

konto eller ydelsesspecifik konto med den foreslåede ordning skal anses for rette betalingssted.

Det foreslås, at der som

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes en bestemmelse, hvorefter privatpersoner, som

ikke er omfattet af stk. 1, kan anvise en Nemkonto, hvis de i henhold til lov om Det Centrale Per-

sonregister er tildelt et personnummer.

Personer, der er tildelt et personnummer, fordi de er folkeregistreret her i landet på grund af fød-

sel eller tilflytning fra udlandet, men er registreret som udrejst (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 1), eller

er tildelt et administrativt personnummer, eksempelvis fordi vedkommende inddrages under ATP

(CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 2), eller fordi vedkommende ifølge skattemyndighederne skal have et

personnummer i forbindelse med skattesagsbehandling her i landet (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 3),

vil således frivilligt kunne vælge, om de vil anvise en Nemkonto til at modtage betalinger fra of-

fentlige udbetalere.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at anvendelsen af Nemkonto for personer omfattet af 1. pkt. dog skal

være aftalt med den offentlige udbetaler, hvis betalingsmodtageren forud for anvisningen modtager

betalinger fra den pågældende offentlige udbetaler til en anden konto. Hensigten hermed er at sikre,

at den offentlige udbetaler bliver orienteret om ændringen af det ønskede betalingssted og fremover

kan udbetale til den anviste Nemkonto. Når betalingsmodtagere, omfattet af det 1. pkt., retter hen-

vendelse til en offentlig udbetaler med henblik på fremadrettet at modtage alle betalinger til sin

Nemkonto, vil den offentlige udbetaler skulle sikre, at alle ydelser fremover udbetales til betalings-

modtagerens Nemkonto. Dette er eksempelvis relevant for Udbetaling Danmark, der gennemfører

udbetalinger inden for flere ydelsesområder.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse, hvorefter en privatperson kun kan an-

vise én Nemkonto.

Det vil således ikke være muligt for privatpersoner at have flere Nemkonti. Det skyldes, at for-

målet med ordningen om Nemkonto er at gøre det simpelt at foretage udbetalinger til rette beta-

lingssted og at forhindre, at der opstår tvivl om, hvilken konto en udbetaling skal ske til. En privat-

114

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

person vil løbende kunne ændre sin Nemkonto og vil herudover have mulighed for at anvise ydel-

sesspecifikke konti til udbetalinger af specifikke ydelsesarter fra specifikke offentlige udbetalere

efter de foreslåede regler herom, jf. de foreslåede §§ 4 og 12 samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Efter § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., skal juridiske personer, som er tildelt et CVR-

nummer efter CVR-loven, anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige myndigheder med

frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Dette gælder også for en fysisk person,

der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende tildeles et CVR-nummer, og for virksomhe-

der registreret som erhvervsdrivende hos Skatteforvaltningen. Videre fremgår det af § 1, stk. 3, at

juridiske personer, som ikke er tildelt et CVR-nummer efter CVR-loven, for at kunne modtage beta-

linger fra en offentlig myndighed skal 1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reg-

lerne om frivillig registrering og 2) anvise en Nemkonto efter reglerne i stk. 2. Efter § 1, stk. 6, i lov

om offentlige betalinger m.v., skal anvisning af en Nemkonto ske senest i forbindelse med den første

udbetaling fra en offentlig myndighed.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse, hvorefter juridiske enheder, som er til-

delt et CVR-nummer efter § 5, jf. § 3 i CVR-loven, senest i forbindelse med den første udbetaling

fra en offentlig udbetaler skal anvise en konto som Nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan fo-

retage udbetaling af pengebeløb. Tilsvarende gælder for juridiske enheder, der er registreret hos

Skatteforvaltningen med et SE-nummer.

Det foreslås med bestemmelsen, at alle juridiske enheder, der er tildelt et CVR-nummer efter § 5,

jf. § 3 i CVR-loven vil blive omfattet af anvisningspligten efter den foreslåede ordning. Det foreslås

herudover, at alle juridiske enheder, der er registreret hos Skatteforvaltningen med et SE-nummer

vil skulle anvise en Nemkonto. Pligten til at anvise en Nemkonto vil forsat alene skulle forstås som

en opfordring og ikke som et påbud.

Anvisningspligten vil efter

1. pkt.,

omfatter de juridiske enheder nævnt i § 3 i CVR-loven, der er

tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven. Ved »juridiske enheder« forstås i § 3 i CVR-loven:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust.

4) En statslig administrativ enhed.

115

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

5) En region.

6) En kommune.

7) Et kommunalt fællesskab.

Det følger af § 5, stk. 2, i CVR-loven, at Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de juridiske

enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, og som anmeldes til registrering i henhold til anden lov-

givning. Det følger videre af § 5, stk. 3, at Danmarks Statistik tildeler CVR-nummer til de juridiske

enheder, der er anført i § 3, nr. 4-6, dvs. statslige administrative enheder, regioner og kommuner.

Med den foreslåede ordning vil offentlige udbetalere, som er tildelt et CVR-nummer efter § 5,

stk. 3, i CVR-loven, skulle anvise en Nemkonto. Dette er bl.a. begrundet i, at det vurderes hensigts-

mæssigt, at offentlige udbetalere vil kunne overføre betalinger til andre offentlige udbetalere uden

først at skulle modtage dennes kontooplysninger. Derudover giver betalinger mellem offentlige ud-

betalere bedre retursvar og forklaringer ved fejl i betalingsoplysningerne, når de foretages via Nem-

kontosystemet end via andre betalingssystemer. Det bemærkes dog, at offentlige udbetalere ikke er

omfattet af lovens bestemmelser i det omfang, der i anden lovgivning er regler om betalingsforvalt-

ning, som ikke er forenelig med loven eller regler fastsat efter loven.

Anvisningspligten vil herudover efter

2. pkt.,

omfatte de juridiske enheder, jf. definitionen i lov-

forslagets § 1, nr. 4, der ikke har et CVR-nummer, men er registreret hos Skatteforvaltningen med

et SE-nummer i Erhvervssystemet. En virksomhed tildeles ved registrering af virksomheden auto-

matisk et SE-nr. af Skatteforvaltningen.

De juridiske enheder, som er omfattet af bestemmelsen, vil senest i forbindelse med den første

udbetaling fra en offentlig udbetaler skulle anvise en Nemkonto. Den juridiske enhed vil således

skulle have anvist en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet, inden en udbetaling fra en offent-

lig udbetaler forfalder til betaling. Juridiske enheder vil skulle anvise en Nemkonto under anven-

delse af enhedens CVR-nummer eller i mangel heraf enhedens SE-nummer.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse, hvorefter juridiske enheder, som ikke er

omfattet af stk. 1, men som opfylder betingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksom-

hedsregister efter CVR-loven eller regler fastsat i medfør heraf, for at kunne modtage betalinger fra

en offentlig udbetaler skal 1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om fri-

villig registrering og 2) anvise en Nemkonto efter reglerne i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse tager som hidtil hovedsageligt sigte på foreninger, der modtager til-

skud fra offentlige udbetalere efter folkeoplysningsloven og andre tilsvarende sammenslutninger.

Forslaget har til hensigt at bibeholde den nuværende lettere administration for offentlige udbetalere

ved udbetaling til disse tilskudsmodtagere ved at fastholde kravet om registrering med et CVR-

nummer og oprettelse af en Nemkonto, så udbetalinger fortsat kan ekspederes via Nemkontosyste-

met fremfor, at udbetalingerne skal behandles manuelt. Disse tilskudsmodtagere vil typisk ikke

116

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

være tildelt et CVR-nummer efter § 5, stk. 2, i CVR-loven, da de som udgangspunkt ikke er skatte-

eller afgiftspligtige efter de herom gældende regler. Det er imidlertid muligt for foreninger at fore-

tage en frivillig registrering, og denne registrering indebærer ikke omkostninger for foreningerne.

Reglerne om frivillig registrering af juridiske enheder er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1243 af 29.

august 2022 om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk. Der stilles ikke krav om, hvem

der registrerer en forening. En offentlig udbetaler vil derfor efter aftale med foreningen kunne fore-

tage indberetningen på vegne af foreningen. Udover pligten til at anvise en Nemkonto som betin-

gelse for at modtage offentlige betalinger, medfører tildeling af CVR-nummer ikke andre pligter for

en forening. Pligten til at anvise en Nemkonto skal dog forstås som en opfordring og ikke som et

påbud.

Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse for juridiske enheder, som ikke opfylder be-

tingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter CVR-loven eller regler

fastsat i medfør af CVR-loven. Det indebærer, at registrering i CVR-registret ikke vil være en betin-

gelse for at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbetaler for juridiske enheder, som ikke op-

fylder betingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse, hvorefter en juridisk enhed kun kan an-

vise én Nemkonto. Juridiske enheder kan dog anvise selvstændige Nemkonti til underliggende P-

numre eller SE-numre. Anvendelsen af Nemkonti for underliggende P-numre skal være aftalt med

den offentlige udbetaler.

Det vil således med den foreslåede ordning ikke være muligt for juridiske enheder at have flere

Nemkonti tilknyttet samme CVR-nummer. Det skyldes, at formålet med ordningen om Nemkonto

er at gøre det simpelt at foretage udbetalinger til rette betalingssted og at forhindre, at der opstår

tvivl om, hvilken konto en udbetaling skal ske til. En juridisk enhed vil løbende kunne ændre sin

Nemkonto og vil herudover have mulighed for at anvise ydelsesspecifikke konti til udbetalinger af

specifikke ydelsesarter fra specifikke offentlige udbetalere efter de foreslåede regler herom, jf. de

foreslåede §§ 4 og 12 samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås dog, at juridiske enheder vil kunne anvise selvstændige Nemkonti til underliggende

P-numre eller SE-numre. Der vil dog kun kunne anvises én Nemkonto pr. underliggende P-nummer

eller SE-nummer. Herved sikres det, at der er den fornødne entydige identifikation af den rette beta-

lingsmodtager, idet det samtidig foreslås, at udbetaling til Nemkonti for underliggende P-numre

skal være aftalt med den offentlige udbetaler. Dette skyldes, at ikke alle offentlige udbetaleres sy-

stemer kan håndtere P-numre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det fremgår af § 23, jf. § 5, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, at privatpersoner og juridiske

enheder kan rette henvendelse til en offentlig myndighed og få anvist en eller flere specifikke konti,

117

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

hvortil den pågældende offentlige myndighed kan udbetale en specifik ydelse med frigørende virk-

ning.

Det foreslås, at der som

§ 4

indsættes en bestemmelse, hvorefter betalingsmodtagere omfattet af §

2 eller § 3 kan anvise en konto som ydelsesspecifik konto, hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan

foretage udbetaling af pengebeløb af en specifik ydelsesart.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ske en videreføring af den gældende ordning, hvor beta-

lingsmodtageren kan få registreret en konto i Nemkontosystemet som en ydelsesspecifik konto til

udbetaling af en bestemt ydelsesart fra en bestemt offentlig udbetaler.

En ydelsesspecifik konto er en anden konto end Nemkontoen.

En ydelsesspecifik konto vil have karakter af en Nemkonto, men vil kun være tilknyttet udbetalin-

ger til betalingsmodtageren for én bestemt ydelsesart og én bestemt offentlig udbetaler. Betalings-

modtageren vil derved kunne sikre, at det kun vil være den tilknyttede ydelsesart, der vil blive udbetalt

på betalingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto.

Det er betalingsmodtagere omfattet af § 2 eller § 3, der kan anvise ydelsesspecifikke konti. Det

indebærer, at det alene er betalingsmodtagere, der enten er forpligtet til eller frivilligt kan anvise en

Nemkonto, der også kan anvise en eller flere ydelsesspecifikke konti.

Ved »ydelsesart« forstås en kategorisering af de ydelser, som den offentlige udbetalere vil kunne

betale til betalingsmodtagere, jf. det foreslåede § 1, nr. 7. Som eksempler kan nævnes løn, oversky-

dende skat, SU, kontanthjælp, social pension eller lignende. Det vil være den offentlige udbetaler, der

fastsætter, hvilke ydelser der skal være omfattet af en given ydelsesart, jf. det foreslåede § 12, stk. 1,

2. pkt.

Når en offentlig udbetaler efter aftale med betalingsmodtageren foretager en betaling af en given

ydelsesart via Nemkontosystemet, vil Nemkontosystemet efter den foreslåede ordning automatisk

påføre betalingsordren betalingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto for den pågældende ydelse.

Betalinger af den givne ydelsesart vil således blive udbetalt til betalingsmodtagerens ydelsesspeci-

fikke konto i stedet for til pågældendes Nemkonto. Betalingsmodtageren vil som hidtil over for den

pågældende offentlige udbetaler kunne anvise, at en konkret udbetaling skal ske til en anden konto,

jf. den foreslåede § 14 og bemærkningerne hertil.

Der gælder ingen begrænsninger i antallet af ydelsesspecifikke konti pr. betalingsmodtager. Beta-

lingsmodtagere vil således kunne anvise flere ydelsesspecifikke konti ved samme offentlige udbeta-

ler eller ved flere forskellige offentlige udbetalere. Anvisningen af de ydelsesspecifikke konti skal

være knyttet op på en given ydelsesart.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

118

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Til § 5

Efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger m.v. skal betalingsmodtagere anvise en konto

i et pengeinstitut som deres Nemkonto. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at det afgø-

rende er, at kontoen kan anvendes af offentlige myndigheder til at foretage indbetaling på, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, tillæg A, side 1094. Det følger af § 10, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, at

Digitaliseringsstyrelsen fastlægger kravene til formater m.v. for konti, der ønskes anvendt som

Nemkonti og specifikke konti. Digitaliseringsstyrelsen har på Nemkonto.dk fastlagt, at betalings-

modtageren skal kunne oplyse kontonummeret for indenlandske konti, der ønskes anvendt som

Nemkonti og specifikke konti. Ved betalingsmodtagerens indberetning af udenlandske konti som

Nemkonti og specifikke konti skal der oplyses 1) IBAN-nummer, 2) BIC/SWIFT-kode, 3) bankens

navn, 4) bankens adresse, 5) by, 6) postnummer 7) land og 8) bankkontoens valuta. Hvis kontoen

ikke er identificeret med et IBAN-nummer, skal kontoens kontonummer og bankkode/routing num-

mer oplyses i stedet for.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse, hvorefter konti med en dansk eller inter-

national anerkendt kontoidentifikation, der føres i følgende institutter, kan anvises som Nemkonti

eller ydelsesspecifikke konti:

1) Dansk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virk-

somhed som pengeinstitut i henhold til lov om finansiel virksomhed.

2) Dansk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, som har tilladelse fra Finanstilsy-

net til at udøve aktiviteter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til lov om

betalinger, og som er kontoførende udbyder af betalingskonti.

3) EU-/EØS-kreditinstitut: En virksomhed, som har tilladelse fra et EU-/EØS-lands finan-

sielle tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som kreditinstitut i henhold til det pågæl-

dende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der implementerer Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-

ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutters anvendelse med senere ændringer (CRD).

4) EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, som har tilladelse fra et EU-

/EØS- lands finansielle tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som betalings- eller e-

pengeinstitut i henhold til det pågældende EU-/EØS-lands national lovgivning, der imple-

menterer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015

om betalingstjenester i det indre marked med senere ændringer (PSD2), og som er konto-

førende udbyder af betalingskonti.

5) Færøsk eller grønlandsk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet

til at drive virksomhed som pengeinstitut i henhold til anordning om ikrafttræden for Fæ-

røerne af lov om finansiel virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Grønland af

lov om finansiel virksomhed.

119

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

6) Færøsk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, som har tilladelse fra Finanstilsy-

net til at udøve aktiviteter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til anord-

ning om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger, og som er kontoførende udbyder

af betalingskonti.

7) Tredjelandskreditinstitut: En virksomhed, der er etableret i et land uden for EU/EØS, og

som har tilladelse fra det pågældende lands finansielle tilsynsmyndighed til at udøve akti-

viteter, der består i at tage imod indskud fra offentligheden samt i at yde lån for egen reg-

ning, der er tilknyttet konti, der føres af den pågældende virksomhed i eget navn.

Det foreslås således, at betalingsmodtageren skal anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspe-

cifik konto med en dansk eller internationalt anerkendt kontoidentifikation. Det kan f.eks. være en

betalingskonto, en indlånskonto eller tilsvarende for juridiske enheder.

En dansk anerkendt kontoidentifikation kan være konto- og registreringsnummer, og et internatio-

nalt anerkendt kontoidentifikation kan f.eks. være International Bank Account Number (IBAN), Ba-

sic Bank Account Number (BBAN) og Bank Identifier Code (BIC). Den foreslåede ordning gør det

muligt for en offentlig udbetalers betalingsafviklende institut at foretage en betalingstransaktion til

det pågældende institut.

Ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte regler om kontotyper og kontoidentifikation efter

det foreslåede stk. 2.

Med den foreslåede ordning vil der ikke blive ændret på, at oprettelse og vilkårene for en konto i

et institut fortsat vil være et privatretligt anliggende mellem den enkelte kunde og dennes institut.

Den foreslåede ordning indeholder heller ikke regler, som vil ændre eller supplere regler i den

øvrige lovgivning om forholdet imellem kunde og institut. Tilsvarende gælder for så vidt angår de

almindelige obligationsretlige principper, som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde og det

enkelte institut. Eksempelvis vil institutternes adgang til at modregne i indlånskonti ikke udvides

eller forringes i kraft af den foreslåede ordning. Tilsvarende gælder, at de almindelige regler om

flytning, ophævelse og sletning m.v. af konti finder anvendelse, også selvom der sker flytning, op-

hævelse og sletning m.v. af en konto, som er anvist som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, nr. 1,

vedrører danske pengeinstitutter og omhandler mulig-

heden for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed, der har tilladelse som

pengeinstitut efter § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Tilladelsen gives til virksomhe-

der, som udøver virksomhed, der består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der

skal tilbagebetales.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at inkludere danske pengeinstitutter, herunder ban-

ker, sparekasser osv., i forhold til anvisning af en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

120

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, nr. 2,

vedrører danske betalings- og e-pengeinstitutter og om-

handler muligheden for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed, som har

tilladelse henholdsvis som betalingsinstitut efter § 9 i lov om betalinger eller som e-pengeinstitut efter

§ 8 i lov om betalinger, idet det dog vil være en forudsætning, at instituttet er kontoførende udbyder

af betalingskonti.

Det vil være nødvendigt at skulle opnå tilladelse som betalingsinstitut for lovligt at kunne gennem-

føre betalingstjenester, herunder betalingstransaktioner som efter bilag 1, nr. 3, i lov om betalinger

omfatter overførsler af midler fra en betalingskonto til en betalingskonto ført af betalingsinstituttet

selv eller ved en anden udbyder.

Efter § 3, stk. 1, i lov om betalinger, kan en virksomhed med tilladelse som e-pengeinstitut udbyde

betalingstjenester i henhold til bilag 1 i lov om betalinger, uden at skulle have særskilt tilladelse som

betalingsinstitut.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give betalingsmodtagere mulighed for at anvise en

konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i virksomheder, der ikke har den fulde tilladelse

som pengeinstitut efter lov om finansiel virksomhed, men udfører betalingstjenester i form af beta-

lingstransaktioner efter lov om betalinger.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at betalings- eller e-pengeinstituttet skal være

kontoførende udbyder af betalingskonti, så det er muligt for betalingsmodtageren at foretage beta-

lingstransaktioner i henhold til lov om betalinger § 7, stk. 1, nr. 4, herunder at kunne indsætte, over-

føre eller hæve midler fra betalingskontoen.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, nr. 3,

vedrører EU-/EØS-baserede kreditinstitutter og om-

handler muligheden for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed, som er

etableret i et andet EU-/EØS-land, og som har tilladelse som kreditinstitut efter det pågældende lands

nationale lovgivning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give betalingsmodtagere mulighed for at anvise en

konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i EU-/EØS-kreditinstitutter, hvilket er den EU-

/EØS-baserede pendant til de danske pengeinstitutter. Det er derfor afgørende, at EU-/EØS-kreditin-

stituttet har tilladelse efter national lovgivning, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om

tilsyn med kreditinstitutter anvendelse, da dette sikrer, at instituttet har opnået tilladelse ud fra vilkår

svarende til et dansk pengeinstitut, herunder også at være underlagt tilsyn fra den kompetente tilsyns-

myndighed i det pågældende EU-/EØS-land.

Formålet er således endvidere at give de betalingsmodtagere, der alene har en konto ved et kredit-

institut i et EU-/EØS-land, muligheden for at anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto.

121

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, nr. 4,

vedrører EU-/EØS-betalings- og e-pengeinstitutter og

omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virksomhed i et andet

EU-/EØS-land end Danmark, som har tilladelse som henholdsvis betalings- eller e-pengeinstitut efter

national lovgivning som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25.

november 2015 om betalingstjenester i det indre marked med senere ændringer (PSD2).

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give betalingsmodtagerne mulighed for at kunne

anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i et betalings- og e-pengeinstitut fra andre

EU-/EØS-lande end Danmark. Betalingsmodtagere, som ikke har en konto ved et dansk penge-, be-

talings- eller e-pengeinstitut, vil derfor ikke afskæres muligheden for at kunne anvise en eksisterende

konto ved et betalings- og e-pengeinstitutter fra andre EU-/EØS-lande end Danmark.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstituttet

skal være kontoførende udbyder af betalingskonti, så det vil være muligt for betalingsmodtageren at

foretage betalingstransaktioner svarende til betalingstransaktioner efter lov om betalinger § 7, stk. 1,

nr. 4, herunder at kunne indsætte, overføre eller hæve midler fra betalingskontoen.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, nr. 5,

vedrører færøske og grønlandske pengeinstitutter og

omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan

anvise en konto i en virksomhed, der henholdsvis har tilladelse som færøsk pengeinstitut efter anord-

ninger om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed eller har tilladelse som grøn-

landsk pengeinstitut efter anordninger om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed.

Lov om finansiel virksomhed er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 245 af 16. marts 2012, som

senest ændret ved anordning nr. 547 af 23. maj 2023, og sat i kraft for Grønland ved anordning nr.

1252 af 15. december 2004, som senest ændret ved anordning nr. 921 af 26. juni 2023.

En tilladelse som pengeinstitut efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel

virksomhed og anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed er sidestillet

med en tilladelse som dansk pengeinstitut efter lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynet er

ligeledes kompetent tilsynsmyndighed for færøske og grønlandske pengeinstitutter.

Betalingsmodtagere, som har en konto ved et færøsk eller grønlandsk pengeinstitut, vil med den

foreslåede bestemmelse have muligheden for at anvise denne konto som Nemkonto eller ydelsesspe-

cifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, nr. 6,

vedrører færøske betalings- og e-pengeinstitutter og

omhandler muligheden for at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virksomhed, som har

tilladelse henholdsvis som betalingsinstitut efter § 9 i anordning for ikrafttræden for Færøerne af lov

om betalinger eller som e-pengeinstitut efter § 8 i anordning for ikrafttræden for Færøerne af lov om

betalinger, jf. anordning nr. 1223 af 4. juni 2021 om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger.

En tilladelse som betalings- eller e-pengeinstitut efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af

lov om betalinger er fuldt ud sidestillet med en tilladelse som henholdsvis dansk betalings- eller e-

122

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

pengeinstitut efter lov om betalinger, og Finanstilsynet er ligeledes kompetent tilsynsmyndighed for

færøske betalings- og e-pengeinstitutter.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at et færøsk betalings- eller e-pengeinstitut

skal være kontoførende udbyder af betalingskonti, så det vil være muligt for betalingsmodtageren at

foretage betalingstransaktioner svarende til betalingstransaktioner efter lov om betalinger § 7, stk. 1,

nr. 4, herunder at kunne indsætte, overføre eller hæve midler fra betalingskontoen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører færøske betalings- og e-pengeinstitutter, da lov om betalin-

ger er sat i kraft ved kongelig anordning for Færøerne, men ikke for Grønland.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, nr. 7,

vedrører kreditinstitutter i tredjelande og omhandler

muligheden for, at en betalingsmodtager, som ikke har en konto i en virksomhed inden for EU/EØS,

kan anvise en konto i et kreditinstitut fra et tredjeland. Et tredjelandskreditinstitut er en pendant til

danske pengeinstitutter eller EU-/EØS-baserede kreditinstitutter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at inkludere kreditinstitutter uden for EU-/EØS-

lande, som udgør tredjelandes pendant til de danske pengeinstitutter. Det er derfor afgørende, at tred-

jelandskreditinstituttet har tilladelse efter national lovgivning, som svarer til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse (CRD), da dette sikrer, at instituttet har opnået tilladelse

ud fra vilkår svarende til et dansk pengeinstitut eller et EU-/EØS-kreditinstitut, herunder at instituttet

er underlagt tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende tredjeland.

Betalingsmodtagere, som har en konto ved et kreditinstitut uden for EU-/EØS-området, vil med

den foreslåede bestemmelse have muligheden for at anvise denne konto som Nemkonto eller ydel-

sesspecifik konto. Dette vil eksempelvis være tilfældet for betalingsmodtagere, som alene har en

konto i et kreditinstitut i Storbritannien eller USA.

Det foreslås, at der som

stk. 2,

indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering

kan fastsætte regler om betingelser for, at konti, der føres i institutter omfattet af stk. 1, kan anvendes

som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Endvidere kan ministeren fastsætte krav til, hvilke kon-

totyper der kan anvises som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti, og krav til, hvilke kontoidenti-

fikationer en konto skal have for at kunne anvises som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti.

Der gives dermed mulighed for, at ministeren kan fastsætte nye og tilpassede bestemmelser, som

følger den dynamiske udvikling, der sker inden for området for de institutter indeholdt i bestemmel-

sen samt de typer af konti, der kan anvendes som Nemkonto, og kontoidentifikationen.

Der gives også mulighed for, at ministeren vil kunne tage højde for adaption af øvrig lovgivning,

herunder dennes udvikling, og der sikres en løbende mulighed for tilpasning af europæiske standar-

der samt branche- og sektorspecifikationer.

123

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte krav til de institutter nævnt i stk. 1, for, at konti,

der føres i de pågældende institutter, kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti.

Disse krav vil bl.a. kunne være baseret på anbefalinger fra The Financial Action Task Force (FATF)

eller lignende anbefalinger fra danske eller internationale organisationer, der beskæftiger sig med

bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet.

Ministeren vil også kunne fastsætte regler om, hvilke kontotyper der vil kunne anvendes som Nem-

konto eller ydelsesspecifik konto. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at der kun kan

anvendes betalingskonti eller basale indlånskonti eller tilsvarende for juridiske enheder, som Nem-

konto eller ydelsesspecifik konto. Ministeren vil alternativt eller supplerende kunne fastsætte regler

om, hvilke tjenesteydelser der skal være knyttet til kontoen for, at den kan anvises som Nemkonto

eller ydelsesspecifik konto. Dette vil være tjenesteydelser, som relaterer sig til, at kontoen er egnet til

at tjene som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, eksempelvis at offentlige udbetalere kan foretage

udbetalinger til kontoen.

Ministeren vil ligeledes kunne fastsætte regler om krav til, hvilke kontoidentifikationer som en

konto skal have for at kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Ved kontoidenti-

fikationer forstås de oplysninger, der er nødvendige for at identificere betalingsmodtagerens konto,

så betalingstransaktionen kan gennemføres. Det vil eksempelvis kunne omfatte oplysninger såsom

registrerings- og kontonummer, International Bank Account Number (IBAN), Basic Bank Account

Number (BBAN), Bank Identifier Code (BIC).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det følger af §§ 23-24 i Nemkontobekendtgørelsen, hvordan og hvortil en betalingsmodtager an-

viser, ændrer eller sletter en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Det følger af bekendtgørelsens §

22, stk. 3, at Nemkonti og specifikke konti, der af offentlige myndigheder er anvist eller ændret på

vegne af borgere eller virksomheder, først registreres i Nemkontosystemet, når de er aktiveret af

vedkommende borger eller virksomhed.

Det foreslås, at der som

§ 6,

indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering

fastsætter regler om, hvordan og hvortil en betalingsmodtager kan anvise, ændre eller slette en

konto som Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto, herunder krav til at visse anviste eller ændrede

konti skal aktiveres af betalingsmodtageren for at blive registreret som Nemkonto eller ydelsesspe-

cifik konto i Nemkontosystemet.

Ved udtrykket »anvise« forstås udpegning af den konto, betalingsmodtageren ønsker som Nem-

konto samt indberetning af kontoen som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

Ved udtrykket »ændre« forstås en indberetning af nye kontooplysninger eller tilpasninger af eksi-

sterende kontooplysninger for en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

124

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Ved udtrykket »slette« forstås en indberetning til Nemkontosystemet om, at den hidtidige Nem-

konto eller ydelsesspecifik konto skal ophøre med at være Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Det forventes, at ministeren for digitalisering fastsætter regler om, at indberetninger til Nemkon-

tosystemet kan ske enten via det kontoførende institut, såfremt instituttet har påtaget sig eller er pålagt

forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 20, via offentlige

udbetalere omfattet af regler udstedt i medfør af lovforslagets § 11, eller via Nemkontosupporten. Det

foreslås endvidere, at ministeren fastsætter regler om, at privatpersoner herudover vil kunne foretage

indberetninger via en digital selvbetjeningsløsning.

Det foreslås således, at der vil blive fastsat regler, hvorefter det vil være muligt for betalingsmod-

tagere at indberette anvisning eller ændring af en Nemkonto til Nemkontosystemet ved henvendelse

til det institut, som fører den konto, der indberettes til Nemkontosystemet, såfremt instituttet har på-

taget sig eller er pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler udstedt i medfør af lovforslagets

§ 20.

Det foreslås herudover, at der vil blive fastsat regler, hvorefter det vil være muligt for betalings-

modtagere at indberette anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto samt anvisning, ændring

eller sletning af en ydelsesspecifik konto til Nemkontosystemet ved henvendelse til den offentlige

udbetaler, som skal forestå en udbetaling til betalingsmodtageren. Det foreslås herudover, at ministe-

ren for digitalisering vil kunne fastsætte regler om, at betalingsmodtagere generelt kan indberette

anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto til Nemkontosystemet via visse offentlige udbeta-

lere, som eksempelvis betalingsmodtagerens hjemkommune.

Det foreslås endvidere, at der vil blive fastsat regler, hvorefter betalingsmodtagere kan indberette

anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto til Nemkontosystemet ved henvendelse til Nem-

kontosupporten. Nemkontosupporten vil være et tilbud, hvor privatpersoner og juridiske enheder kan

henvende sig for at foretage anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto. Med den foreslåede

ordning vil Nemkontosupporten blive varetaget af Digitaliseringsstyrelsen, der som systemejer vil

skulle forvalte Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen kan dog udpege en offentlig myndighed

eller juridisk enhed til at varetage opgaven helt eller delvist, jf. det foreslåede § 21, stk. 3.

Det foreslås herudover, at der vil blive fastsat regler, hvorefter privatpersoner vil kunne indberette

anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto samt ændring eller sletning af en ulåst ydelsesspe-

cifik konto til Nemkontosystemet via en digital selvbetjeningsløsning. Med den foreslåede ordning

vil den digitale selvbetjeningsløsning blive stillet til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen, der som

systemejer vil skulle forvalte Nemkontosystemet, jf. den foreslåede § 21 og bemærkningerne hertil.

Fuldmagtshavere og værger, vil indtil det er muligt at anvende digitale fuldmagter på vegne af

fuldmagtsgiver eller den privatperson, der er underlagt værgemål, kunne indberette anvisning, æn-

dring eller sletning af en Nemkonto eller ulåst ydelsesspecifik konto til Nemkontosystemet på vegne

af fuldmagtsgiver eller personen under værgemål ved henvendelse til den offentlige udbetaler, der

skal forestå udbetalingen i overensstemmelse med de ovennævnte regler, der foreslås udstedt om

125

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

indberetning af anvisning, ændring og sletning af konti. Fuldmagtshavere og værger vil ligeledes

kunne anvise, ændre eller slette Nemkonti ved henvendelse til Nemkontosupporten.

Det foreslås videre, at ministeren for digitalisering bl.a. kan udstede regler om krav til, at visse

anviste og ændrede konti skal aktiveres af betalingsmodtageren for at blive registreret som aktive i

Nemkontosystemet.

Det forventes, at bemyndigelsen anvendes til at udstede regler om, at når en betalingsmodtager

foretager indberetning om anvisning eller ændring af en konto ved henvendelse til en offentlig udbe-

taler, Nemkontosupporten eller via den digitale selvbetjeningsløsning, vil der skulle gennemføres en

aktiveringsproces før anvisningen eller ændringen registreres som aktiv i Nemkontosystemet.

Aktiveringsprocessen har til formål at sikre korrekte betalingsoplysninger i Nemkontosystemet og

samtidig medvirke til at forebygge svindel. Aktiveringsprocessen øger således sikkerheden i Nem-

kontosystemet og er også påkrævet i det eksisterende Nemkontosystem.

Aktiveringsprocessen forventes at indebære, at de indberettede kontooplysninger foreløbigt gem-

mes særskilt i Nemkontosystemet, hvor de afventer betalingsmodtagerens aktivering. De indberettede

kontooplysninger bliver således først registreret som en aktiv Nemkonto i Nemkontosystemet, når

aktiveringsprocessen er gennemført. Aktiveringsprocessen forventes at indebære, at Digitaliserings-

styrelsen sender et brev med fysisk post til betalingsmodtageren med en pinkode, der skal indtastes

pr. telefon. Den forventede aktiveringsproces indebærer således, at der vil være en tidsmæssig for-

skydning mellem indberetningen af kontooplysninger og modtagelse af aktiveringskoden for at højne

sikkerheden. Denne aktiveringsproces anvendes i det eksisterende Nemkontosystem og svarer i øvrigt

til den procedure, som pengeinstitutterne benytter ved aktivering af hævekort og web-bankløsninger,

også kaldet interactive voice response. Når aktiveringsprocessen er gennemført, vil de indberettede

kontooplysninger blive registreret i Nemkontosystemet.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler om andre former for aktiveringspro-

cesser, herunder eksempelvis mulighed for, at der kan ske digital aktivering af indberetninger til

Nemkontosystemet, f.eks. ved anvendelse af MitID. Reglerne vil kunne tilpasses, så de følger den

teknologiske udvikling og ændringer i svindelscenarierne.

Ministeren for digitalisering vil også kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at

den sædvanlige aktiveringsproces i særlige tilfælde vil kunne fraviges ved betalingsmodtagerens an-

visning eller ændring af en konto via en offentlig udbetaler. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet,

hvor betalingsmodtageren ikke har adgang til sin fysiske postkasse på egen adresse, således at beta-

lingsmodtageren ikke har mulighed for at aktivere kontoen i Nemkontosystemet via den foreskrevne

sædvanlige aktiveringsprocedure. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor der er dokumentation for,

at betalingsmodtageren ikke kan befinde sig på sin folkeregisteradresse, f.eks. fordi den pågældende

er indlagt på et hospital i en længere periode eller er varetægtsfængslet. Tilsvarende vil den sædvan-

lige aktiveringsproces kunne fraviges, hvis den pågældende lever i hjemløshed eller uden fast bopæl.

126

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det forudsættes, at der fastsættes regler om, at den offentlige udbetaler ved fravigelse af den sædvan-

lige aktiveringsproces vil skulle iagttage en alternativ aktiveringsproces, som består i passende kon-

trolforanstaltninger, der giver en tilsvarende sikkerhed for indberetningens rigtighed.

Med den foreslåede ordning vil en indberetning om anvisning eller ændring af Nemkonto i Nem-

kontosystemet via betalingsmodtagerens kontoførende institut ikke være underlagt en efterfølgende

aktiveringsproces, hvilket skyldes, at de pågældende institutter efter hvidvaskloven bl.a. er forplig-

tede til at gennemføre en kundekendskabsprocedure, hvilket indebærer, at institutterne skal indhente

identitetsoplysninger fra kunden samt kontrollere disse oplysninger på grundlag af dokumenter, data

eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. Denne kundekendskabsprocedure

vurderes for nuværende at kunne træde i stedet for en aktiveringsproces og give en tilsvarende sik-

kerhed for indberetningens rigtighed, om end det ikke kan udelukkes, at indberetningerne fra visse

eller alle institutter på sigt kan blive omfattet af en aktiveringsproces.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om offentlige betalinger m.v. og § 22, stk. 1 og 2, 2. pkt., i Nemkon-

tobekendtgørelsen, har ændringer til en Nemkonto retsvirkning senest fra den femte bankdag efter

anmeldelsestidspunktet, som er det tidspunkt hvor den nye Nemkonto er registreret i Nemkontosy-

stemet. Det fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 3, 1. pkt., at Nemkonti og specifikke konti, der af

offentlige myndigheder er anvist eller ændret på vegne af borgere eller virksomheder, først registreres

i Nemkontosystemet, når de er aktiveret af vedkommende borger eller virksomhed. Udbetaling skal

i disse tilfælde senest ske fra den femte bankdag efter aktiveringstidspunktet, jf. bekendtgørelsens §

22, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter betalingsmodtagerens anvisning, ændring

eller sletning af en konto til Nemkontosystemet senest har virkning fra den femte bankdag efter, at

kontoen er registreret som aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosyste-

met.

Den indberettede Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto vil kunne have virkning før den femte

bankdag efter registreringen af kontoen som aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto

i Nemkontosystemet, men den vil efter den foreslåede bestemmelse senest have virkning for alle

udbetalinger fra og med den femte bankdag efter, at kontoen er registreret som aktiv eller ophørt

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

Baggrunden for, at registreringen af en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto som aktiv eller op-

hørt i Nemkontosystemet først med sikkerhed vil have virkning for alle udbetalinger fra den femte

bankdag efter registreringen, er, at der vil kunne gå op til fire bankdage fra en betalingsordre tilføjes

kontooplysninger i Nemkontosystemet frem til at udbetaling overføres til den pågældende konto. Især

127

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

i forbindelse med månedsskift, hvor der vil blive foretaget mange udbetalinger af eksempelvis pen-

sion og løn, vil der være behov for, at en betalingsordre i god tid tilføjes kontooplysninger for at sikre,

at alle betalinger kan gennemføres rettidigt.

Det betyder, at en registrering af en konto som aktiv eller ophørt vil kunne anvendes ved udbeta-

linger via Nemkontosystemet umiddelbart efter registreringen, men at betalingsmodtageren først med

sikkerhed vil kunne forvente, at registreringen anvendes ved udbetalinger via Nemkontosystemet fra

den femte bankdag, efter kontoen er registreret som aktiv eller ophørt. Det vil altså kunne forekomme,

at der udbetales til den hidtidige Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto i op til fire dage, efter den

nye konto er registreret som aktiv, eller den hidtidige konto er registreret som ophørt.

En »bankdag« er en dag, hvor en bank er åben, dvs. en almindelig hverdag, medmindre der er

helligdag eller banklukkedag. Hvis en konto eksempelvis registreres som aktiv Nemkonto i Nemkon-

tosystemet på en mandag, vil den således senest have virkning fra den efterfølgende mandag. Hvis en

konto registreres som aktiv Nemkonto i Nemkontosystemet en fredag, en lørdag eller en søndag, vil

den have virkning senest det efterfølgende fredag.

Når Nemkonto eller ydelsesspecifik konto skal være registreret som aktiv i Nemkontosystemet,

tages der højde for, at nogle anvisninger og ændringer af konti vil blive registreret i Nemkontosyste-

met umiddelbart efter, indberetning heraf er gennemført, hvorved den pågældende Nemkonto eller

ydelsesspecifikke konto vil være aktiv med det samme, mens andre indberetninger kræver, at der

gennemføres en korrekt aktiveringsproces før, at den pågældende Nemkonto eller ydelsesspecifikke

konto registreres som aktiv i Nemkontosystemet. I forhold til aktiveringsprocessen henvises til be-

mærkningerne til § 6.

Når en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto slettes i Nemkontosystemet, registreres den pågæl-

dende Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto som ophørt umiddelbart efter, at indberetningen af

sletningen til Nemkontosystemet er foretaget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

De offentlige udbetalere, som skal tilsluttes og anvende Nemkontosystemet til udbetalinger, frem-

går af § 12 i lov om offentlige betalinger m.v. og af § 7, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, at ministeren for digitalisering efter drøf-

telse med folketingets ledelse og rigsrevisor kan bestemme, at Folketinget og institutioner under Fol-

ketinget omfattes af bekendtgørelsen. Det er således bestemt, at Folketinget, Folketingets ombuds-

mand og Rigsrevisionen er omfattet af bekendtgørelsens regler om anvendelse af Nemkonto.

Det foreslås, at der som

stk. 1,

indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved offentlige udbetalere

forstås:

128

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

1) Myndigheder inden for den offentlige forvaltning.

2) Domstolene.

3) Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes

ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov.

4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller

anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 3, såfremt kapitalind-

skuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

5) Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.

6) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst

med.

Med den foreslåede ordning vil udtrykket »offentlige udbetalere« omfatte de samme juridiske en-

heder, som i dag er tilsluttet eller kan tilsluttes Nemkontosystemet som offentlige myndigheder.

Med den foreslåede

stk. 1, nr. 1,

vil offentlige udbetalere omfatte myndigheder inden for den of-

fentlige forvaltning. Med udtrykket »myndigheder inden for den offentlige forvaltning« sigtes til for-

valtningsrettens sædvanlige myndighedsbegreb, dvs. en afgrænsning, som svarer til de myndigheder,

der er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven. Bestemmelsen vil således omfatte al virksom-

hed udøvet af alle forvaltningsmyndigheder, uanset om de tilhører den statslige, regionale eller kom-

munale forvaltning, og uanset om der er tale om almindelige forvaltningsmyndigheder, særlige nævn

eller råd, f.eks. menighedsråd, eller særlige forvaltningsenheder, f.eks. Nationalbanken eller § 60-

selskab i kommunestyrelsesloven. Begrebet omfatter også administrative organer, selv om de beteg-

ner sig som »retter«, f.eks. Landsskatteretten.

Med den foreslåede

stk. 1, nr. 2,

vil offentlige udbetalere omfatte domstolene. Ved »domstolene«

forstås de almindelige domstole som Højesteret, landsretterne, byretterne og Sø- og Handelsretten og

de specielle retter, som f.eks. Arbejdsretten, boligretterne og Tjenestemandsretten

Med den foreslåede

stk. 1, nr. 3,

vil offentlige udbetalere omfatte institutioner, foreninger, fonde

m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift

eller anden indtægt i henhold til lov.

Med den foreslåede

stk. 1, nr. 4,

vil offentlige udbetalere omfatte institutioner, foreninger, fonde

m.v., som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution

m.v., som er omfattet af det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 3, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig

betydning for modtageren. Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at

de pågældende institutioner, foreninger, fonde m.v. fortsat omfattes af ordningen om Nemkonto, og

at den effektivisering, som Nemkontosystemet indebærer for offentlige myndigheder, tilsvarende kan

gennemføres for institutioner, der kan omfattes af de statslige regnskabsregler, jf. § 2, stk. 2, i lov nr.

129

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsvæsen med senere ændring. Afgrænsning i stk. 1, nr. 3 og

4, foreslås således at være den samme som i lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens

regnskaber m.m.

Med den foreslåede

stk. 1, nr. 5 og 6,

vil offentlige udbetalere omfatte selvejende og private insti-

tutioner, som en kommune har indgået driftsoverenskomst med, og selvejende institutioner m.v., der

modtager dækning for udgifter eller anden støtte fra staten. Disse institutioner omfattes af begrebet,

da de i praksis er at betragte som almindelige kommunale institutioner, og de bør derfor have adgang

til at anvende Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som

stk. 2,

indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering

efter drøftelse med Folketingets ledelse og rigsrevisor kan bestemme, at Folketinget og institutioner

under Folketinget er offentlige udbetalere.

Med den foreslåede ordning, vil ministeren for digitalisering således efter drøftelse med Folketin-

gets ledelse og rigsrevisor kunne bestemme, at Folketinget og institutioner under Folketinget vil

skulle omfattes af begrebet offentlige udbetalere. Ved institutioner under Folketinget forstås Folke-

tingets ombudsmand, Folketingets Rigsrevision og Statsrevisorerne.

Det vil med den foreslåede ordning blive muligt at videreføre den gældende ordning, hvor Folke-

tinget, Folketingets Ombudsmand og Folketingets Rigsrevision anvender Nemkontosystemet til at

foretage udbetalinger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Efter § 12, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v. har visse selvejende institutioner og fonde

m.v. ikke pligt til at anvende Nemkontosystemet i det omfang, der i anden lovgivning er regler om

betalingsforvaltning, som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven. Efter § 12, stk.

5, kan vedkommende kommune eller region undtage selvejende institutioner som nævnt i § 12, stk.

2, fra bestemmelserne i §§ 1-7, og efter § 12, stk. 6, kan vedkommende minister efter forhandling

med finansministeren undtage institutioner, foreninger og fonde m.v. som nævnt i § 12, stk. 3, fra

bestemmelserne i §§ 1-8.

Det foreslås, at der som

stk. 1,

indsættes en bestemmelse, hvorefter offentlige udbetalere omfattet

af den foreslåede § 8, ikke er omfattet af lovens bestemmelser i det omfang, der i anden lovgivning

er regler, som ikke er forenelig med loven eller regler fastsat efter loven.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere derfor ikke skulle omfattes af lovens

bestemmelser i det omfang, der i anden lovgivning er regler, som er uforenelige med reglerne i lov-

forslaget, da det ikke er hensigten, at den foreslåede ordning om Nemkonto skal træde i stedet for

anden lovgivning, som offentlige udbetalere er underlagt.

130

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse, hvorefter vedkommende kommune eller

region kan træffe beslutning om, at § 12, stk. 1-4, § 13, stk. 1 og 2, §§ 14-17 og regler fastsat i medfør

af § 10, § 11 og § 12, stk. 5, ikke finder anvendelse på en offentlig udbetaler omfattet af § 8, stk. 1,

nr. 6.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for kommuner og regioner at træffe beslutning

om, at selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst

med, ikke skal anvende Nemkontosystemet som offentlig udbetaler. Det forudsættes, at kommunerne

og regionerne kun anvender den foreslåede bestemmelse, når der er et sagligt og proportionalt grund-

lag for at undtage den pågældende selvejende institution. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet,

hvis omkostningerne forbundet med tilpasning af den selvejende institutions it-systemer klart over-

stiger behovet for anvendelse af Nemkontosystemet til at gennemføre enkelte udbetalinger.

Hvis en offentlig udbetaler på denne måde undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet

til at gennemføre udbetalinger til betalingsmodtagere, vil den pågældende offentlige udbetaler ikke

længere kunne anvende Nemkontosystemet til at gennemføre betalingsordrer. I disse tilfælde vil den

offentlige udbetaler i stedet have mulighed for i Nemkontosystemet og selv have ansvaret for at sikre

en efterfølgende kontooverførsel, jf. den foreslåede § 18. I givet fald vil reglerne for private udbeta-

lere i § 18 og regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse og ikke reglerne i kapitel 3 eller regler

fastsæt i medfør heraf. Offentlige udbetalere, som undtages fra pligten til at anvende Nemkontosy-

stemet, kan også gennemføre udbetalinger helt uden om Nemkontosystemet.

Offentlige udbetalere, som undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet, skal fortsat an-

vise en Nemkonto, hvis de er omfattet af anvisningspligten i den foreslåede § 3.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse, hvorefter vedkommende minister efter

aftale med ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at § 12, stk. 1-4, § 13, stk. 1 og 2, §§

14-17 og regler fastsat i medfør af § 10, § 11 og § 12, stk. 5, ikke finder anvendelse på en eller flere

offentlige udbetalere omfattet af § 8, stk. 1, nr. 3 og 4.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for vedkommende ressortministerie efter af-

tale med ministeren for digitalisering at fastsætte regler om, at institutioner, foreninger, fonde m.v.,

hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller

anden indtægt i henhold til lov, ikke skal anvende Nemkontosystemet som offentlig udbetaler.

Tilsvarende kan vedkommende ressortminister efter aftale med ministeren for digitalisering fast-

sætte regler om, at institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalindskud, tilskud, lån,

garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige

underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, såfremt

kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren, ikke skal anvende Nemkontosyste-

met som offentlig udbetaler.

131

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det bemærkes, at fastsættelse af sådanne regler i høj grad vil bero på initiativ og vurdering fra

vedkommende ressortminister.

Det forudsættes, at ministrene kun anvender den foreslåede bestemmelse, når der er et sagligt og

proportionalt grundlag for at undtage den pågældende institution m.v. Det vil eksempelvis kunne

være tilfældet, hvis omkostningerne forbundet med tilpasning af institutions it-systemer klart over-

stiger behovet for anvendelse af Nemkontosystemet til at gennemføre enkelte udbetalinger.

Tilsvarende vil det kunne være tilfældet for mindre selvejende institutioner med begrænset beta-

lingsvolumen og/eller begrænset systemunderstøttelse af økonomi og regnskabsfunktionerne, såsom

undervisningsinstitutioner efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og

frie fagskoler, lov om forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser. Eksempler på institutioner af tilsvarende karakter kan findes inden for andre ressortom-

råder.

Hvis en offentlig udbetaler på denne måde undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet

til at gennemføre udbetalinger til betalingsmodtagere, vil den pågældende offentlige udbetaler ikke

længere kunne anvende Nemkontosystemet til at foretage betalingsordrer. I disse tilfælde vil den of-

fentlige udbetaler i stedet have mulighed for at benytte sig af en privat kontoformidler til at forestå

kontoopslag i Nemkontosystemet på betalingsmodtagerens Nemkonto og selv have ansvaret for at

sikre kontooverførelsen, jf. den foreslåede § 18. I så fald vil reglerne for private udbetalere i § 18 og

regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse og ikke reglerne i kapitel 3 eller regler fastsæt i medfør

heraf. Offentlige udbetalere, som undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet, kan dog også

gennemføre udbetalinger helt uden om Nemkontosystemet.

Offentlige udbetalere, som undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet efter regler fast-

sat i medfør af stk. 3, skal fortsat anvise en Nemkonto, hvis de er omfattet af anvisningspligten i den

foreslåede § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Anvendelsen af Nemkontosystemet er vederlagsfri for de offentlige myndigheder m.v., der kan

foretage udbetalinger via Nemkontosystemet, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 38, stk. 1. Offentlige

myndigheder er dog forpligtede til at foretage eventuelle systemtilpasninger af egne systemer, der er

nødvendige for at kunne kommunikere med og anvende Nemkontosystemet, jf. § 29, stk. 4, 1. pkt., i

Nemkontobekendtgørelsen. De offentlige myndigheder m.v. skal selv afholde udgifter til eventuelle

systemtilpasninger i egne systemer som følge af tilslutningen til Nemkontosystemet samt en mindre

tilslutningsudgift til den private leverandør, jf. bekendtgørelsens § 38, stk. 2.

132

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det foreslås, at der som

§ 10

indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering

fastsætter regler for offentlige udbetaleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet, herun-

der regler om betaling af vederlag for tilslutning m.v.

Offentlige udbetalere skal ligesom i den gældende Nemkontoordning være forpligtede til at an-

vende Nemkontosystemet til at foretage udbetalinger til de privatpersoner og juridiske enheder, som

har anvist en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, jf. lovforslagets § 13. Offentlige udbetalere for-

ventes at kunne anvende Nemkontosystemet i forbindelse med alle udbetalinger til privatpersoner og

juridiske enheder, der kan ske som kontooverførsler, herunder har offentlige udbetalere også mulig-

hed for at gennemføre komplette betalingsordrer i Nemkontosystemet, hvor den offentlige udbetaler

selv anfører betalingsmodtagerens kontooplysninger og dermed ikke anvender betalingsmodtagerens

eventuelle Nemkonto eller ydelsesspecifikke konti, når dette sker efter anvisning fra betalingsmodta-

geren.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering bemyndiges til at fastsætte regler for offentlige udbe-

taleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet, herunder regler om vederlag for tilslutning.

Ministeren for digitalisering vil herefter bl.a. kunne fastsætte regler om, at offentlige udbetalere for-

pligtes til at foretage eventuelle systemtilpasninger af egne systemer, der er nødvendige for at kunne

kommunikere med og anvende Nemkontosystemet. Der vil også kunne fastsættes regler om, at til-

slutningen til og anvendelsen af Nemkontosystemet sker efter vilkår, tekniske standarder og politik-

ker fastsat af Digitaliseringsstyrelsen, og at tilslutning, herunder etablering af de nødvendige bruger-

rettigheder til Nemkontosystemet, sker særskilt for hvert af myndighedens udbetalingssystemer.

Ministeren for digitalisering vil også med den foreslåede ordning kunne fastsætte regler om offent-

lige udbetaleres betaling af vederlag til Digitaliseringsstyrelsen for tilslutning til Nemkontosystemet

m.v. Det kan f.eks. være teknisk bistand fra Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med systemtilpas-

ninger i de offentlige udbetaleres egne systemer, der er eller skal tilsluttes Nemkontosystemet. Det

forudsættes, at størrelsen på vederlagene fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning af Digita-

liseringsstyrelsens omkostninger, f.eks. ved afregning efter faste takster. Selve anvendelsen af Nem-

kontosystemet er vederlagsfri for de offentlige udbetalere, idet tilrådighedsstillelsen finansieres af

den samlede bevilling til Nemkontosystemet, som indgår i Digitaliseringsstyrelsens bevilling på Fi-

nansloven. Der vil dog kunne fastsættes regler om betaling af gebyr for visse offentlige udbetaleres

anvendelse af systemet, hvis disse f.eks. udøver virksomhed i konkurrence med private aktører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Efter § 23, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i Nemkontobekendtgørelsen kan borgeren eller virksomheden ved

henvendelse til en offentlig myndighed, som borgeren eller virksomheden ansøger om eller modtager

betaling fra, anmode myndigheden om at anvise, ændre eller slette vedkommendes Nemkonto.

133

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det foreslås, at der som

§ 11

indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering

fastsætter regler om, hvilke offentlige udbetalere, som på anmodning fra betalingsmodtagere skal

indberette anvisning, ændring eller sletning af konti som Nemkonto i Nemkontosystemet, herunder

regler for de offentlige udbetaleres dokumentationskrav, administration af Nemkonti mv.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for digitalisering kunne fastsætte regler om, at

offentlige udbetalere skal indberette anvisning, ændring eller sletning af Nemkonti for de betalings-

modtagere, som de udbetaler ydelser til.

Herudover vil ministeren for digitalisering med den foreslåede ordning kunne fastsætte regler om,

at nærmere angivne offentlige udbetalere vil skulle bistå betalingsmodtagere med indberetning af

anvisning, ændring eller sletning af Nemkonto. Der vil således kunne fastsættes regler om, at f.eks.

kommunerne vil skulle bistå betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, ændring eller slet-

ning af Nemkonto.

Med den foreslåede bestemmelse, vil ministeren for digitalisering også kunne fastsætte regler om,

at den offentlige udbetaler blandt andet er ansvarlig for at sikre, at de videregivne oplysninger til

enhver tid er korrekte og opdaterede. Det vil også kunne indebære, at der fastsættes regler om bl.a.

krav til, hvilken dokumentation som de offentlige udbetalere vil skulle indhente ved indberetning til

Nemkontosystemet på vegne af en betalingsmodtager, og at den offentlige udbetaler skal sikre, at der

er den fornødne sikkerhed for, at det er den rette betalingsmodtager, som forestår anvisning mv. af

kontoen. Der vil i den forbindelse f.eks. kunne stilles krav om fremvisning af eksempelvis pas eller

anden identifikationsdokument.

Videre vil ministeren for digitalisering med den foreslåede ordning kunne fastsætte regler om, at

når en offentlig udbetaler foretager indberetning i Nemkontosystemet, vil indberetningen skulle god-

kendes af en anden autoriseret sagsbehandler hos den offentlige udbetaler end den person, der forestår

indberetningen. Med den foreslåede ordning vil der også kunne fastsættes regler om, at indberetnin-

gen vil kunne ske ved iagttagelse af andre kontrolforanstaltninger, der giver samme sikkerhed for

opdateringens rigtighed.

Ministeren for digitalisering kan også med den foreslåede ordning fastsætte regler om, at der vil

skulle oprettes passende kontrolforanstaltninger i de tilfælde, hvor den offentlige udbetaler fravælger,

at betalingsmodtageren efterfølgende foretager aktivering via den foreslået aktiveringsproces, jf. nær-

mere herom i den foreslåede § 6 og bemærkningerne hertil.

Ministeren for digitalisering vil herudover med den foreslåede ordning kunne fastsætte regler om,

hvordan offentlige udbetalere vil skulle administrere indberetninger i Nemkontosystemet og frister

for indberetninger. Ministeren for digitalisering vil eksempelvis kunne fastsætte regler om, at offent-

lige udbetalere vil skulle foretage indberetningen til Nemkontosystemet så hurtigt som muligt efter

anmodning fra en betalingsmodtager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

134

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Til § 12

Efter § 27 i Nemkontobekendtgørelsen skal vedkommende offentlige myndighed på borgeres og

virksomheders vegne anvise, ændre, spærre eller slette oplysninger om specifikke konti i Nemkonto-

registret, der vedrører myndighedens ydelsesarter.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse, hvorefter offentlige udbetalere på anmod-

ning fra en betalingsmodtager skal indberette anvisning, ændring eller sletning af konti som ydelses-

specifikke konti i Nemkontosystemet for ydelser, de selv udbetaler, jf. dog det foreslåede stk. 2, 2.

pkt. Den offentlige udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af en ydelsesart.

Anmoder en betalingsmodtager om, at flere forskellige ydelsesarter udbetales til en ydelsesspecifik

konto, skal der anvises en ydelsesspecifik konto for hver ydelsesart. Det bemærkes, at samme konto-

nummer kan anvises til flere ydelsesspecifikke konti.

Efter den foreslåede ordning skal den offentlige udbetaler angive, hvilken ydelsesart der omfattes

af udbetalinger til den ydelsesspecifikke konto.

Den offentlige udbetaler vil efter den foreslåede ordning være ansvarlig for at sikre, at de videre-

givne oplysninger i Nemkontosystemet vedrørende ydelsesspecifikke konti til enhver tid er korrekte

og opdaterede. Opdateringer, som betalingsmodtageren selv har foretaget via en selvbetjeningsløs-

ning, er den offentlige udbetaler ikke ansvarlig for.

Når en ydelsesspecifik konto slettes, vil eventuelle fremtidige betalinger af den pågældende ydel-

sesart fra den pågældende offentlige udbetaler blive udbetalt til betalingsmodtagerens Nemkonto.

Hvis en offentlig udbetaler, som har anvist en ydelsesspecifik konto, ikke længere er ansvarlig for

at udbetale en ydelse til en betalingsmodtager, skal betalingsmodtageren anmode den nye offentlige

udbetaler af den pågældende ydelse om at anvise en ny ydelsesspecifik konto. Alternativt vil fremti-

dige betalinger af den pågældende ydelse blive udbetalt til betalingsmodtagerens Nemkonto. Dette

vil eksempelvis være tilfældet, hvor en betalingsmodtager modtager en ydelse fra en kommune, og

vedkommende flytter til en anden kommune.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse, hvorefter en offentlig udbetaler på an-

modning fra betalingsmodtageren kan låse en ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet, så beta-

lingsmodtageren ikke umiddelbart selv kan foretage ændringer heraf.

Med den foreslåede ordning, vil en offentlig udbetaler på anmodning fra betalingsmodtageren eller

dennes værge eller fuldmagtshaver kunne låse en ydelsesspecifik konto, så betalingsmodtageren ikke

umiddelbart selv kan foretage ændringer heraf. Dette vil f.eks. være relevant i situationer hvor en

betalingsmodtager og kommunen har aftalt, at kommunen skal administrere betalingsmodtagerens

pension efter § 36, stk. 2, i lov om social pension. I forbindelse med aftalen kan betalingsmodtageren

135

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

give fuldmagt til, at kommunen kan anmode andre offentlige udbetalere om at anvise og låse ydel-

sesspecifikke konti for betalingsmodtageren.

Efter den foreslåede ordning vil det være frivilligt for de offentlige udbetalere, om de vil låse en

ydelsesspecifik konto på anmodning fra en betalingsmodtager.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse om, at hvis en offentlig udbetaler efter

anden lovgivning kan bestemme, på hvilken måde betaling af en ydelse til en betalingsmodtager skal

ske, kan den offentlige udbetaler anvise og låse en ydelsesspecifik konto, uanset at betalingsmodta-

geren ikke har anmodet herom.

Hvis betalingsmodtageren ikke har anmodet om låsning af en ydelsesspecifik konto, kan den of-

fentlige udbetaler anvise og låse en ydelsesspecifik konto, hvis den offentlige udbetaler efter anden

lovgivning kan bestemme, på hvilken måde betalingen skal ske. Som eksempel kan nævnes, at kom-

munalbestyrelsen ifølge § 36, stk. 1, i lov om social pension kan afgøre, på hvilken måde en beta-

lingsmodtagers pension skal udbetales, hvis den skønner, at en pensionist ikke kan administrere sin

pension. Der kan også henvises til § 90, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Betalingsmodtageren vil kunne klage over en afgørelse, der indbefatter låsning af en ydelsesspeci-

fik konto i medfør af de regler, som den offentlige udbetaler har truffet afgørelse efter. Klageinstansen

vil dermed også følge den lovgivning, den offentlige udbetaler har truffet afgørelsen ud fra. Er afgø-

relsen truffet efter lov om social pension, vil klageinstansen være Ankestyrelsen, jf. § 50 i lov om

social pension. Er afgørelsen truffet efter lov om aktiv socialpolitik vil klageinstansen være Ankesty-

relsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse om, at når en offentlig udbetaler kan låse

en ydelsesspecifik konto efter stk. 2 og 3, kan den pågældende offentlige udbetaler tilsvarende instru-

ere den, der forestår udbetalingerne, om at gennemføre denne handling samt indberette anvisning,

ændring eller sletning af låste ydelsesspecifikke konti i Nemkontosystemet.

Med den foreslåede bestemmelse vil en offentlig myndighed, der har bestemt, på hvilken måde

udbetalingen skal ske, kunne instruere og videredelegere kompetencen til at foretage selve anvisnin-

gen, ændringen eller sletningen af en låst ydelsesspecifikke konto i Nemkontosystemet til den instans,

som gennemfører udbetalingen af ydelsen. Kompetencen til at beslutte, om en konto skal anvises,

ændres eller slettes, kan dog ikke videredelegeres, og tilsvarende kan beslutningen om at ophæve en

låsning ikke videredelegeres. Det vil kun være den praktiske gennemførelse af beslutningen i Nem-

kontosystemet, som kan videredelegeres.

Som eksempel vil en kommune med den foreslåede ordning kunne instruere Udbetaling Danmark

om at anvise, ændre eller slette en låst ydelsesspecifik konto, når Udbetaling Danmark gennemfører

udbetalinger af den pågældende ydelse, og kommunen har indgået en aftale med betalingsmodtageren

eller truffet en afgørelse, som indbefatter, at en ydelse skal udbetales til en låst ydelsesspecifik konto.

136

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

Det foreslås, at der som

stk. 5

indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om de offentlige udbetaleres dokumentationskrav, indberetning, administration af

ydelsesspecifikke konti m.v.

Bestemmelsen vil således kunne anvendes til at fastsætte regler om behandlingen og processen for

ydelsesspecifikke konti.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for digitalisering eksempelvis kunne fastsætte reg-

ler om dokumentationskrav for anvisning af ydelsesspecifikke konti, krav til indberetninger i Nem-

kontosystemet, herunder krav til identifikation af betalingsmodtageren, krav til sikkerhedsprocedurer

i forbindelse med indberetninger i Nemkontosystemet, samt sikre at korrekte ydelsesarter er tilknyttet

de anviste ydelsesspecifikke konti. Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler om

offentlige udbetaleres oplysningspligter ved anvisning af ydelsesspecifikke konti, herunder pligt til

at orientere betalingsmodtageren om kontoen samt proces og muligheder for at foretage ændringer af

kontoen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 13

Offentlige myndigheders har pligt til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger

til borgere og virksomheder, jf. § 30 i Nemkontobekendtgørelsen.

Det foreslås, at der som

§ 13

indsættes en bestemmelse, hvorefter offentlige udbetalere skal an-

vende Nemkontosystemet til at foretage betalinger til betalingsmodtagere med en Nemkonto eller

ydelsesspecifik konto, jf. dog stk. 3, § 9, stk. 1, og § 14, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 9, stk.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at offentlige udbetalere anvender Nemkontosystemet til

betaling til betalingsmodtagere til en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Herved sikres en ensartet

metode til betalinger på tværs af den offentlige sektor.

Bestemmelsen vil bl.a. indebære, at de offentlige udbetalere har en pligt til at sørge for, at de har

en aftale med et betalingsafviklende institut, der kan modtage betalingsordrer fra Nemkontosystemet.

Det betyder bl.a., at det pågældende betalingsafviklende institut rent teknisk skal være i stand til at

modtage betalingsordrer fra Nemkontosystemet og kunne lave en sikker udveksling af data. Det be-

mærkes, at betalingsordrerne fra Nemkontosystemet vil være i et standardbankformat.

Kravet om at anvende Nemkontosystemet gælder dog ikke i det omfang, den offentlige udbetaler

er underlagt andre regler, der ikke er forenelige med loven, regler fastsat i medfør af loven eller kravet

om anvendelse af Nemkontosystemet ved udbetaling, jf. det foreslåede stk. 3 og § 9. Kravet om an-

vendelse af Nemkontosystemet gælder endvidere ikke i tilfælde, hvor betalingsmodtageren har anvist

137

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om NemKonto, fra digitaliseringsministeren

UDKAST

en anden konto end Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto, hvortil betalingen skal ske, jf. § 14, stk.

Det foreslås i

stk. 2,

at Nemkontosystemet skal anskaffes fra Digitaliseringsstyrelsen.

Med den foreslåede bestemmelse skal anskaffelsen af Nemkontosystemet ske fra Digitaliserings-

styrelsen.

Loven medfører, at Digitaliseringsstyrelsen som systemejer på vegne af den danske stat skal stille

Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og derved give offentlige udbetalere mulig-

hed for at benytte Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen har derfor en særlig status som instru-

ment og teknisk tjeneste for hele den offentlige sektor og skal imødekomme alle offentlige udbetale-

res anmodning om tilslutning i overensstemmelse med § 21. Den udbudsretlige relation mellem Di-

gitaliseringsstyrelsen og de offentlige udbetalere er i denne henseende af intern karakter, kendetegnet

ved Digitaliseringsstyrelsens underordning og afhængighed af de offentlige udbetalere, når de afgiver

deres anmodning om tilslutning i medfør af loven.

Offentlige udbetalers anskaffelse af Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen foretages i

medfør af loven og uden, at det for offentlige udbetalere er muligt at forhandle om vilkår for Nem-

kontosystemets anvendelse og vederlag. Økonomien for Nemkontosystemet bygger på en model, som

indebærer, at opkrævning af betaling for anvendelse af Nemkontosystemet altid reguleres efter de

faktiske omkostninger ved Nemkontosystemet. Offentlige udbetalere har en pligt til at anskaffe Nem-

kontosystemet af Digitaliseringsstyrelsen.

Med den foreslåede ordning gives Digitaliseringsstyrelsen således en eksklusiv rettighed, som om-

handlet i § 17 i udbudsloven, til at levere Nemkontosystemet til offentlige udbetalere, som pålægges

pligt til at anvende løsningen. Eftersom alle regler om tilrådighedsstillelse og anvendelse vil følge af

loven, vil der ikke være tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, jf. udbudslovens § 24, nr. 24, og

offentlige udbetalere kan således anskaffe Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen i medfør af

loven, uden at skulle gennemføre et udbud, jf. også præambelbetragtning nr. 5 og 34 i Europa Parla-

mentets og Rådets direktiv nr. 2014/24 af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF (herefter udbudsdirektivet).