Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024-3154
Doknr.
107394
Dato
03-11-2024
Til medlemmerne af Udvalget for Digitalisering og It
Til udvalgets orientering har Nets Danmark A/S, der er en del af den italienske Nexi Group,
meddelt Digitaliseringsstyrelsen, at der den 31. oktober 2024 blev indgået endelig købsaftale
med den statsejede franske virksomhed IN Groupe om salg af
Nets’ eID-forretning,
der omfat-
ter Nets DanID A/S. Ejerskiftet trådte endeligt i kraft den 1. november 2024.
Nets DanID A/S er kontraktpart med Digitaliseringsstyrelsen om henholdsvis MitID og Nem-
Log-in, herunder MitID Erhverv. Det er dog alene løsningernes udviklings- og driftskontrakter,
og ikke selve ejerskabet af løsningerne, der følger med salget af Nets DanID. MitID er fortsat
ejet af et partnerskab mellem den offentlige sektor og pengeinstitutterne, og NemLog-in er
ejet af den offentlige sektor, repræsenteret ved Digitaliseringsstyrelsen. Dette blev udvalget
også orienteret om i forbindelse med indgåelse af købsaftalen den 9. november 2023.
Siden den oprindelige aftaleindgåelse den 9. november 2023 er købet blevet godkendt af Er-
hvervsstyrelsen i henhold til investeringsscreeningsloven, hvor købet ikke vurderes at udgøre
en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden. Dertil har Digitaliseringsstyrelsen væ-
ret i indgående dialog med Nets Danmark og Nets DanID om mange aspekter af ejerskiftet for
at sikre, at Nets DanID efter ejerskiftet fortsat har mulighed for at opfylde samtlige af kontrak-
ternes krav, som vil være uændrede.
På den baggrund forventes ejerskiftet ikke at få betydning for borgere, myndigheder og virk-
somheder, der benytter de omfattede løsninger MitID og NemLog-in, herunder MitID Erhverv.
Med venlig hilsen
Caroline Stage