Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 12
Offentligt
2929984_0001.png
Strategi for life
science frem
mod 2030
NOVEMBER 2024
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0002.png
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0003.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
3
Indhold
Forord
Udfordringer og muligheder for dansk life science
Industriens betydning for Danmark
Vision og pejlemærker frem mod 2030
Oversigt over initiativer
Kapitel 1: Et stærkere vækstlag
Tættere samarbejde mellem forskningsmiljøer, sundhedsvæsen og virksomheder
Bedre adgang til risikovillig kapital
4
6
8
12
15
16
18
21
Kapitel 2: Styrket forskning og bedre brug af sundhedsdata
Styrkede rammer for klinisk forskning
Indfri potentialet for anvendelse af sundhedsdata og kunstig intelligens
28
30
32
Kapitel 3: Bedre optag af innovation i sundhedsvæsenet
Styrket implementering og skalering af innovative, effektive og arbejdskraffrigørende sundhedsløsninger
Fremme adgang og hurtig ibrugtagning af innovative lægemidler
36
39
42
Kapitel 4: Attraktive rammevilkår for produktion og flere udenlandske investeringer
Nemmere og hurtigere etablering af produktion i Danmark
Kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst og udvikling
44
47
49
Kapitel 5: Internationalt samarbejde og sundhedsdiplomati
Styrke det internationale myndighedsarbejde, sundhedsdiplomati og eksportfremme
Styrke den danske interessevaretagelse i EU og internationalt
52
56
59
Sammen om udviklingen af life science-sektoren
Økonomi
62
65
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0004.png
4
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Forord
Life science-industren i Danmark står på skuldrene
af en lang og imponerende historie Banebrydende
løsninger som for eksempel insulin, høreapparater
og stomiposer har afsæt i Danmarks life science-
sektor Derudover har samarbejdet mellem life
science-virksomheder, sundhedsvæsenet og danske
forskere været med til at løfte behandlingen og
livskvaliteten markant for patienter, samtidig med
at sektoren spiller en afgørende rolle i at løse frem-
tidens udfordringer på sundhedsområdet
De seneste år er life science-industrien vokset i både
omfang og betydning for dansk vækst og velstand I
dag er life science en dominerende industri i dansk
økonomi og én af Danmarks vigtigste erhvervsmæs-
sige styrkepositioner Life science-sektoren er med
andre ord en hjørnesten i vores samfundsøkonomi,
ligesom den kommer vores velfærdssamfund, sund-
hedsvæsen og patienter her i landet og ude i verden
til gavn
Samtidig står vi i en virkelighed med en aldrende
befolkning, flere patienter med kroniske sygdomme
samt store rekrutteringsudfordringer Det kalder
på offentlig-privat samarbejde og innovative løs-
ninger For sektoren kan og vil bidrage til at løse
de udfordringer, vi står med Det er vigtigere end
nogensinde, at grundlaget er der for, at de gode
løsninger, når hele vejen frem til patienten – særligt
i et sundhedsvæsen, der er hjemsted for mange
banebrydende behandlingsmuligheder
Derfor kan vi skrive et nyt kapitel i historien om life
science, hvis vi formår at indfri sektorens enorme
potentiale frem mod 2030 Det rejser et simpelt,
men afgørende spørgsmål: Hvordan sætter vi endnu
mere skub i den positive udvikling af dansk life
science i en verden præget af hastig forandring?
Bag sektorens mange innovative løsninger står et
stærkt fundament af sundhedsforskning, investe-
ringsvillighed, teknologisk knowhow og ikke mindst
højtkvalificerede medarbejdere Det er de innova-
tive, teknologisk drevne løsninger, som bliver til
fremtidens forebyggelse, diagnostik og behand-
lingsmuligheder, og som samtidig skal frigive tid til
kerneopgaven for vores sundhedspersonale
Det er blandt andet disse vilkår, der er afgørende,
hvis vi skal have et smart sundhedsvæsen og indfri
industriens potentiale frem mod 2030 Men udvik-
lingen kommer ikke af sig selv eller med nemme
snuptagsløsninger Som en lille, åben økonomi er
Danmark dybt afhængig af andre lande, og derfor
kan danske virksomheder også mærke, når stabilitet
og samhandel erstattes med øgede spændinger
mellem stormagter, protektionisme, bekymringer
for forsyninger til vores virksomheder, begræns-
ninger på adgang til råstoffer og krig i verden
At verden er forandret betyder, at erhvervspolitik
er blevet geopolitik, og at sundheds- og erhvervs-
politik flettes endnu mere sammen Og det betyder,
at vi skal forstærke vores styrkepositioner At vi
skal tiltrække udenlandske investeringer til Dan-
mark At vi skal gøre det endnu lettere at skabe
morgendagens innovative løsninger samt etablere
og drive virksomhed At den samlede internationale
indsats skal målrettes, udbygges og koordineres,
så Danmark er en stærk aktør, både i EU og ude i
verden At life science-virksomheder og myndig-
heder via dansk sundhedsdiplomati skal styrke
samarbejdet om at forbedre vilkårene for eksport til
prioriterede markeder
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0005.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
5
Derfor præsenterer regeringen nu Danmarks nye
life science-strategi En strategi, der frem mod 2030
skal skabe endnu bedre rammevilkår, udvikle life
science-industrien som dansk styrkeposition og
bidrage til at skabe et sammenhængende og frem-
tidssikret sundhedsvæsen til gavn for patienterne
En strategi, der skal være med til at understøtte,
at Danmark i fremtiden er blandt de førende i
verden inden for innovative life science-løsninger
og patientbehandling i verdensklasse En strategi
med den klare ambition, at Danmark skal være en
førende life science-nation i Europa Strategien
skal understøtte sektorens muligheder for at øge
eksporten yderligere frem mod 2030, og at sekto-
rens løsninger i endnu højere grad bidrager til at
skabe et sammenhængende, robust og fremtids-
sikret sundhedsvæsen
Strategien er udarbejdet i tæt samarbejde med rele-
vante aktører for at få et klart billede af udfordring-
erne på tværs af sektoren og for at sikre, at strate-
gien tager afsæt i initiativer, der kan gøre en forskel
i sektoren I forlængelse heraf vil vi gerne kvittere
for Life Science Rådets store arbejde Life Science
Rådet har givet en klar retning til, hvordan Danmark
kan blive Europas førende life science-nation ved at
sætte fart på den langsigtede strukturelle udvikling,
og Rådets anbefalinger har derfor været et vigtigt
afsæt for regeringens life science-strategi
Med strategien er det blevet tid til at eksekvere, så
vi kan indfri det store potentiale for industrien Så
vi i fællesskab kan skrive et nyt banebrydende kapi-
tel om life science-sektorens historie i Danmark
og internationalt
Morten Bødskov
Erhvervsminister
Sophie Løhde
Indenrigs- og
sundhedsminister
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsminister
Christina Egelund
Uddannelses- og
forskningsminister
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0006.png
6
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Udfordringer og
muligheder for
dansk life science
Life science-sektoren er en af Danmarks vigtigste
erhvervsmæssige styrkepositioner og en funda-
mental del af vores velfærdssamfund Sektorens
innovative forskning og sundhedsløsninger bliver
skabt i et tæt samarbejde mellem virksomheder,
forskere og sundhedspersonale og er med til at
skabe en afgørende udvikling for patientbehand-
ling og nye arbejdsgange i vores sundhedsvæsen,
ligesom industrien bidrager betydeligt til, at dansk
økonomi står så stærkt, som det er tilfældet i dag
Men geopolitiske spændinger og en ændret konkur-
rencesituation har direkte indvirkning på danske
life science-virksomheder Internationale markeder
lukker om sig selv, og konkurrencen og det inter-
nationale kapløb om attraktive rammevilkår og
tiltrækning af investeringer er taget til Det er grund-
læggende blevet sværere at navigere i en virkelighed
præget af øget usikkerhed, kompleksitet og geo-
politisk konkurrence
Mio indbyggere
Under 20 år
20-64 år
65-80 år
Over 80 år
Figur 1
Befolknings-
vækst fordelt
på alders-
grupper, 1901-
2050
7
6
5
4
3
2
1
Kilde: Sundhedsstrukturkommissionen:
Sundhedsvæsenets udfordringer. 2023.
Danmarks Statistik, Statistikbanken,
tabllerne BEFOLK1 samt FRDK123
0
1901
1911
1921
1931
1941
1951
1961
1971
1981
1991
2001
2011
2021
2031
2041
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0007.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
7
Herhjemme og i mange andre lande møder sund-
hedsvæsenet samtidig store udfordringer Vi taler
ikke længere kun om det demografiske træk, men
om ”det dobbeltdemografiske pres”, hvor der bliver
flere ældre og borgere med kroniske sygdomme,
samtidig med at sundhedsvæsenet i stigende grad
oplever mangel på hænder
På trods af en høj innovationskraft i life science-
sektoren går det ofte for langsomt med at udbrede
og implementere effektive og innovative sundheds-
løsninger, som kan øge livskvaliteten, forebyggelse
og behandlingsmulighederne for den enkelte og
samtidig lette presset i sundhedsvæsenet
De globale og nationale sundheds- og erhvervs-
politiske udfordringer kræver politisk handling
Derfor indeholder life science-strategien en
række konkrete initiativer på tværs af sektoren
Initiativerne sigter blandt andet mod at styrke
life science-økosystemet, så nye virksomheder
får lettere ved at etablere sig og vinde fodfæste,
samt at sikre et tæt offentlig-privat samarbejde,
hvor patienter og sundhedspersonale får glæde af
sektorens effektive og innovative løsninger
Endelig skal initiativerne bidrage til, at der bliver
bedre vilkår for produktion, arbejdskraft og inve-
steringer, herunder fra udenlandske virksomheder
Hvad er Life Science?
Life science er et begreb, der dækker
over flere store områder, som i denne
publikation defineres som lægemidler,
medicinsk bioteknologi og medicinsk
udstyr, herunder sundhedsteknologi,
hjælpemidler, velfærdsteknologi, sund-
hedsapplikationer, AI-løsninger mv.
Samt at styrke forudsætningerne for eksport, inter-
nationalt samarbejde og interessevaretagelse i EU
og internationalt
Strategien indeholder fem kapitler, der favner de
centrale udfordringer og muligheder for sektoren
samt en række initiativer på de mest centrale
områder Men indfrielsen af ambitionsniveauet
og mulighederne i dansk life science kræver
derudover, at både offentlige og private aktører
engagerer sig i at realisere strategiens målsæt-
ninger og initiativer, så life science-sektoren kan
nå næste niveau
Sværere
rekruttering
I de kommende år vil et generationsskifte
medføre stor medarbejderafgang og en forværret
rekrutteringssituation i sundhedssektoren.
Det gælder særligt social- og sundhedsassistenter
og social- og sundhedshjælpere, som udgør
en stor andel af medarbejderne på det
kommunale sundheds- og ældreområde.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0008.png
8
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Industriens betydning
for Danmark
De seneste år er life science-industrien vokset
i både omfang og betydning for dansk vækst
og velstand I dag er life science-industrien en
drivkraft for væksten i Danmarks BNP og en af
Danmarks vigtigste styrkepositioner
Life science er samtidig ét af Danmarks største
eksporterhverv Der har været en positiv udvikling
i dansk eksport af life science-produkter de seneste
13 år Eksporten er steget fra 65 mia kr i 2010 til
hele 174 mia kr i 2023 Life science-industrien
har således med en gennemsnitlig årlig vækstrate i
eksporten på over 8 pct formået at øge eksporten
markant i perioden I 2023 udgjorde eksporten fra
life science-industrien knap 20 pct af Danmarks
samlede vareeksport De foreløbige eksporttal
fra 2024 viser desuden, at life science-eksporten i
det første halvår er højere i år, end den var i 2023
Hertil kommer den eksport, der ikke krydser den
danske grænse, det vil sige salget af de varer, som
produceres af danske virksomheder i udlandet
og sælges i udlandet For life science-industrien
estimeres denne eksport til at være vokset fra
55,7 mia kr i 2022 til 107,7 mia kr i 2023
Beskæftigelsen i Danmarks life science-industri
er også vokset markant de seneste år Fra 2010 til
2021 voksede life science-industriens beskæftig-
else med hele 43 pct , og i 2021, der er seneste
dataår, beskæftigede life science-virksomheder i
Danmark over 63 000 årsværk Industrien skaber
altså hvert år flere danske arbejdspladser på tværs
af alle uddannelsesniveauer
I 2021 bidrog life science-industrien med 36,5 mia
kr til de offentlige finanser i form af selskabsskatter
og personskatter Af de 36,5 mia kr var 22,7 mia
kr personskatter fra medarbejderne i life scien-
ce-virksomhederne, dvs indkomstskat og arbejds-
markedsbidrag De resterende 13,8 mia kr var life
36,5
mia. kr.
I 2021 bidrog life science-
industrien med 36,5 mia. kr.
i skattebetalinger.
Kilde: Erhvervsministeriet pba. Danmarks Statistik, 2024.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0009.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
9
Mia kr
180
Figur 2
172
174
Eksport af
danske life
science-
produkter,
2010-2023
160
141
140
151
152
120
100
100
82
80
65
60
72
85
88
106
107
114
40
Note: Eksportopgørelsen baserer
sig på grænsepassageprincippet,
dvs. den eksport, der krydser
den danske grænse. Danmarks
Statistik har revideret eksport­
tallene i 2024.
Kilde: Erhvervsministeriet pba.
Danmarks Statistik, 2024.
20
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Årsværk
70 000
Figur 3
63 066
60 000
52 257
50 000
44 118
40 000
44 231
45 648
46 565
48 429
49 970
57 346
58 212
59 703
Beskæftigelse
i den danske
life science-
industri,
2010-2021
55 186
30 000
20 000
10 000
Kilde: Erhvervsministeriet pba.
Danmarks Statistik, 2024.
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0010.png
10
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
science-virksomhedernes selskabsskattebetalinger
Skatteprovenuet fra selskaber og ansatte i life
science-industrien er mere end fordoblet i perioden
fra 2010 til 2021
Life science-industriens store betydning for dansk
økonomi fremgår også klart, når man kigger på
industriens produktion Lægemiddelindustrien, som
udgør den største andel af den samlede life science-
industri, har været afgørende for fremgangen i den
samlede industriproduktion i Danmark de seneste år,
jf figur 4
Derudover har lægemiddelindustrien de seneste år
løftet den samlede værdiskabelse i dansk økonomi
Økonomien har oplevet en generel stigning i brutto-
værditilvæksten siden 2020, hvorefter der fra 2021
har været en markant stigning i værdiskabelsen, som
er båret af lægemiddelindustrien, jf figur 5
Danmark er blandt andet på den baggrund et af de
lande i Europa med den højeste produktivitet og
værditilvækst inden for life science Derudover er
Danmark et af de lande, som har den største andel
af beskæftigede inden for life science Danmark er
desuden stærk inden for life science-forskning, og
udgivelse af life science-relaterede publikationer
Ligeledes ligger Danmark relativt højt sammen-
lignet med øvrige lande i EU, når det kommer til
antallet af kliniske forsøg pr indbygger Der er dog
mange europæiske lande, der har en højere eksport
af life science-produkter målt i absolutte tal end
Danmark, heriblandt Tyskland, Belgien, Holland,
Irland, Frankrig og Italien
Danmark har en relativ høj adgang til nye, effektive
lægemidler sammenlignet med andre europæiske
lande Tilstedeværelse af en stærk lægemiddel-
industri og forskningsmiljø er medvirkende til at
gøre Danmark til et attraktivt land at markedsføre
innovative behandlinger i, selv om det danske
marked er ganske lille sammenlignet med andre
europæiske markeder Det bidrager også til, at
Danmark kan opretholde en forholdsvis stabil for-
syningssikkerhed, når det kommer til lægemidler,
som er til gavn for danske patienter
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0011.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
11
Indeks (2021 = 100)
350
Figur 4
Industri, samlet
Lægemiddelindustri
Industri ekskl lægemiddelindustri
Industriens
produktion,
2021-2024
300
250
200
150
Note: Tallene i figuren er sæson­
korrigerede. Tallene er beregnet
som indeks, dvs. i forhold til et
bestemt udgangspunkt, nemlig
produktionen i 2021, der er sat
til 100.
Kilde: Danmarks Statistik, 2024.
100
50
2021
2022
2023
2024
Indeks (2019 = 100)
115
Figur 5
BVT i alt inkl lægemiddelindustri
BVT ekskl lægemiddelindustri
Bruttoværdi-
tilvækst (BVT),
2019-2025
110
105
Note: Bruttoværditilvækst (BVT)
opgøres for det enkelte erhverv
som produktionen i basispriser
minus forbrug i produktionen i
køberpriser BVT er beregnet som
indeks, dvs. i forhold til et bestemt
udgangspunkt, nemlig BVT i
2019, der er sat til 100. 2024
og 2025 viser den forventede
bruttotilvækst.
Kilde: Økonomiministeriet:
Økonomisk Redegørelse,
december 2023.
100
95
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0012.png
12
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Vision og pejlemærker
frem mod 2030
Den nationale strategi for life science sætter ret-
ningen for udviklingen af life science-sektoren i
Danmark frem mod 2030 Strategien bygger oven
på Vækstplan for life science fra 2018 og Strategi
for life science fra 2021 og tager afsæt i de anbe-
falinger, regeringen modtog fra Life Science Rådet
i december 2023 Strategien er således udarbejdet
i tæt samarbejde med relevante aktører for at få et
klart billede af udfordringerne på tværs af sektoren
og for at bidrage til, at strategien tager afsæt i initia-
tiver, der kan gøre en forskel i sektoren
Med de tidligere strategier er der skabt et solidt
fundament og igangsat en række vigtige indsatser,
der bidrager til, at Danmark i dag er en stærk life
science-nation Men der er fortsat store potentialer
Hvis vi skaber de rette rammer og styrker det
tætte samarbejde på tværs af offentlige og private
aktører, kan life science-industrien i Danmark
vokse markant de kommende år Estimater peger
på, at eksporten kan stige til ca 350 mia kr i 2030
svarende til en fordobling sammenlignet med i
dag Ligeledes kan vi opnå et smartere og fremtids-
sikret sundhedsvæsen til gavn for patienterne, hvis
vi skaber bedre adgang til innovative sundheds-
løsninger og behandlinger samt bringer forskning
og viden om patienterne bedre i spil
Regeringens vision er, at Danmark skal være en
førende life science-nation i Europa i 2030 Strate-
gien skal understøtte sektorens muligheder for at
fordoble eksporten frem mod 2030, og at sektorens
løsninger i endnu højere grad bidrager ift at skabe
et sammenhængende, robust og fremtidssikret
sundhedsvæsen
I forlængelse af visionen sætter regeringen seks stra-
tegiske pejlemærker, der alle spiller en vigtig rolle for
udviklingen af life science i Danmark For at kunne
følge fremdriften på de strategiske pejlemærker
frem mod 2030, er der udvalgt en række indikatorer
Visionen og de strategiske pejlemærker skal udstikke
en fælles retning og samle aktører i og omkring life
science-sektoren om de fælles mål Life Science
Rådet er bredt sammensat af repræsentanter fra
danske og udenlandske life science-virksomheder,
sundhedsvæsenet, vidensinstitutioner, patient-
foreninger, erhvervsorganisationer og fagforeninger
og har en naturlig rolle heri Det vil derfor kræve, at
alle aktører bidrager, hvis udviklingen af life science
sektoren skal indfri de opstillede pejlemærker
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0013.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
13
Pejlemærker
Indikatorer
1
Danmark skal i højere grad understøtte nye
levedygtige virksomheder inden for life science.
Danmark skal være blandt de lande i Europa, der
udklækker flest nye, levedygtige life science-
virksomheder per mio. indbyggere.
2
Danmark skal gennem en styrket forsknings- og
IT-infrastruktur omsætte vores unikke sundhedsdata
til banebrydende forskning, udbredelse af kunstig
intelligens og øget innovation til gavn for bedre
patientbehandling.
Danmark skal i årene frem mod 2030 være blandt de
lande i Europa, der udfører flest kliniske forsøg per mio.
indbyggere.
3
Danmark skal fremme adgangen til innovative, effek-
tive og arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger og
innovative lægemidler for at skabe bedre sundhed for
borgere og fremtidssikre sundhedsvæsenet.
Danmark skal være blandt de lande i Europa, der hur-
tigst sikrer patienterne adgang til nye, effektive sund-
hedsløsninger (lægemidler og medicinsk udstyr), hvor
der er dokumenteret omkostningseffektiv merværdi.
4
Danmark skal understøtte attraktive rammevilkår
med henblik på at tiltrække mere life science-
produktion og flere udenlandske investeringer.
I 2030 skal life science-industriens produktions-
aktiviteter og udenlandske investeringer i dansk life
science ligge over niveauet i 2024, målt ved indeks over
lægemiddelindustriens produktion samt udenlandske
investeringer i dansk life science.
5
Danmark skal via et fokuseret sundhedsdiplomati
og myndighedssamarbejde fortsat indtage en aktiv
international rolle for at løse globale sundheds-
udfordringer og understøtte eksport af danske
sundhedsløsninger.
Danmark skal være en stærk aktør i EU for at under-
støtte Europa som en attraktiv life science-region
og sikre Danmarks life science-sektor konkurrence-
dygtige regulatoriske rammevilkår.
Styrkede eksportforudsætninger på de danske fokus-
markeder (Tyskland, Storbritannien, USA, Frankrig,
Japan, Sydkorea, Norge og Canada) skal bidrage til øget
eksport, og derved at dansk life science-eksport når
350 mia. kr. i 2030.
De fælleseuropæiske rammevilkår skal i endnu højere
grad bidrage til at understøtte virksomhedernes inve-
steringer i forskning og udvikling i den europæiske life
science-industri, ligesom det er tilfældet i USA.
6
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0014.png
Vision for life science i Danmark
frem mod 2030:
Danmark skal være en førende
life science-nation i Europa
til gavn for patienterne, det
danske sundhedsvæsen
og dansk økonomi.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0015.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
15
Oversigt over nye initiativer
1
11
Et stærkere vækstlag
Undersøge mulighederne for at fremme adgangen til risikovillig kapital, herunder
arbejde for at fremme fælleseuropæiske tiltag
Styrket forskning og bedre brug af sundhedsdata
Oprette en fjerde Videnskabsetisk Medicinsk Komité og igangsætte analyse
på det videnskabsetiske område
Videreudvikle Trial Nation
Fortsat styrke klinisk forskning
Realisere
Vision for bedre brug af sundhedsdata
Igangsætte strategisk arbejde med henblik på at udbrede kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
Bedre optag af innovation i sundhedsvæsenet
Etablere et sundhedsinnovationsindeks
Udarbejde analyse vedrørende effektvurdering af digitale sundhedsløsninger
Videreudvikle den datadrevne model for værdibaseret indkøb
Undersøge mulighederne for at etablere et Nationalt Center for Brugersamarbejde
Igangsætte et strategisk arbejde om arbejdskraftfrigørende løsninger i
det danske sundhedsvæsen
Udarbejde analyse om alternative prismodeller
Fremme udvikling og ibrugtagning af ATMP’er
Attraktive rammevilkår for produktion og flere udenlandske investeringer
Udpege nye industriparker
Oprette one-stop-shop for produktionsvirksomheder
Arbejde for at tiltrække flere udenlandske investeringer
Afsøge mulighederne for bedre anvendelse af vand i farmaceutisk produktion
Indføre en model for en branchedifferentiering af kravet om særskilt arbejdstilladelse
Etablere en international elitesommerskole
Internationalt samarbejde og sundhedsdiplomati
Styrke og målrette det bilaterale myndighedssamarbejde og sundhedsdiplomati
Fastholde og tiltrække udenlandske investeringer inden for life science
Øge virksomhedsinddragelsen og det offentlig-private samarbejde om eksport og investeringer
Styrke markedsføringsindsatsen af dansk life science via Healthcare Denmark
Styrke den politiske indsats i EU inden for life science og industripolitik
Styrke Danmarks engagement i det europæiske samarbejde om Heads of Medicines Agencies
(HMA) og European Medicines Agency (EMA)
Sammen om udviklingen af life science-sektoren
Fortsætte arbejdet i life science-enhederne
Udarbejde en ekstern evaluering af strategien
Øge sikkerheden i det danske life science-miljø
2
21
22
23
24
25
3
31
32
33
34
35
36
37
4
41
42
43
44
45
46
5
51
52
53
54
55
56
6
61
62
63
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0016.png
16
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Kapitel 1
Et stærkere
vækstlag
Væksten inden for life science i Danmark har været
i rivende udvikling de senere år, og den har primært
været drevet af få store medico- og lægemiddel-
virksomheder Det er godt og vigtigt med store,
stærke virksomheder for økonomien, og i særde-
leshed også for patientbehandlingen og sundheds-
væsenet Men det er også vigtigt, at vi styrker hele
vækstlaget af virksomheder inden for life science
At vi skaber de bedst mulige rammer for startups, så
endnu flere life science-virksomheder kan vokse sig
til store danske væksteventyr
Danmark har et godt udgangspunkt for at skabe
flere nye succesfulde life science-virksomheder
Danmark står nemlig stærkt, når det kommer til
forskning og udvikling inden for sundhed og life
science Det hænger i høj grad sammen med, at
der de seneste år er blevet investeret massivt i
forskning inden for sundhed og life science fra både
offentlig og privat side Investeringerne kommer
fra de offentlige forskningsfinansierende fonde
og forskningsreserven, ligesom midler anvendt på
forskning i regionerne og universiteternes basis-
midler til forskning også understøtter området
Alene i 2022 blev der udført sundhedsvidenska-
belig forskning i den offentlige sektor for over 12
mia kr Det gør sundhedsforskning til det største
enkeltstående forskningsområde i Danmark I 2020
investerede life science-virksomhederne selv knap
16 mia kr i egen forskning og udvikling, hvilket
svarer til ca en tredjedel af dansk erhvervslivs
samlede investeringer i egen forskning og udvik-
ling Danmarks stærke position inden for sundheds-
videnskabelig forskning kommer blandt andet også
til udtryk ved, at Danmark ligger i top, når man
opgør life science-publikationer per mio indbyg-
gere blandt europæiske lande
Der er dog fortsat et potentiale for i højere grad
at omsætte sundhedsvidenskabelig forskning
og udvikling til innovation og iværksætteri i life
science-sektoren Flere analyser viser nemlig,
Strategisk pejlemærke
Danmark skal i højere grad understøtte nye leve-
dygtige virksomheder inden for life science.
Indikator frem mod 2030
Danmark skal være blandt de lande i Europa, der
udklækker flest nye, levedygtige life science-
virksomheder per mio. indbyggere.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0017.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
17
at Danmark ikke i tilstrækkelig grad formår at
omsætte den stærke position inden for forskning
til nye levedygtige virksomheder Det skal vi gøre
bedre Der er store gevinster at hente for vores
samfund, patienter og sundhedsvæsen, hvis Dan-
mark lykkes med at få omsat en større del af den
banebrydende life science-forskning og viden på de
danske universiteter og hospitaler til nye produkter
og virksomheder
Med strategi for life science skal vi sikre, at Danmark
i højere grad understøtter nye levedygtige virksom-
heder inden for life science Det gør vi ved at:
•
skabe tættere samarbejde mellem forsknings-
miljøer, sundhedsvæsen og virksomheder
fremme adgangen til risikovillig kapital
•
Virksomheder per mio indbyggere
70
Figur 1 1
69
Indikator 1:
Levedygtige
life science-
virksomheder
per mio. ind-
byggere,
2015-2020
Note: Figuren omfatter EU14­
landene, Storbritannien og Schweiz.
Der måles på perioden 2015­2020,
da det er her data er mest robust
grundet dataforsinkelse på opgørelsen
af startup­virksomheder. Levedygtige
life science­virksomheder defineres
her som nye virksomheder, der er
kommet til serie A­finansieringsstadi­
et eller har eksisteret i mindst tre år.
Kilde: Erhvervsministeriet pba.
Amsterdam Data Collective,udtræk
fra databasen Crunchbase og World
Bank Group 2023.
60
50
42
40
30
43
44
45
48
30
22
20
12
10
4
0
13
13
14
14
16
16
28
Storbritannien
Grækenland
Tyskland
Spanien
Frankrig
Portugal
Belgien
Italien
Østrig
Luxembourg
Danmark
Finland
Irland
Holland
EU14-gns
Schweiz
Sverige
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0018.png
18
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Tættere samarbejde
mellem forskningsmiljøer,
sundhedsvæsen og
virksomheder
Danmark er i dag en af de førende life science-
nationer, når det kommer til udgivelse af life
science-publikationer pr tusind indbygger, men vi
formår ikke i tilstrækkelig og tilsvarende grad at
omsætte forskningen til nye levedygtige virksom-
heder eller produkter, der kan gøre en forskel for
vores sundhedsvæsen og patienter
En vigtig nøgle til at omsætte mere forskning til
succesfulde virksomheder er at få bragt vores life
science-økosystem endnu tættere sammen Ved at
forene kræfter fra universiteter, sundhedsvæsenet
og virksomheder kan vejen banes for endnu mere
innovation Vi ved, at tæt fysisk placering mellem
forskning, sundhedsvæsen og erhvervsliv gør en for-
skel Det er nemlig med til at understøtte, at vigtig
viden flyder mere frit, at mennesker med samme
faglighed nemt kan mødes, og grundlæggende at det
bliver nemmere at samarbejde på tværs
Publikationer per 1 000 indbyggere
1,20
Figur 1 2
1,14
1,06
1,00
0,81
0,80
0,61
0,62
0,62
0,63
0,67
Life science-
publikationer
per 1.000 ind-
byggere, 2022
0,60
0,47
0,40
0,39
0,31
0,39
0,40
0,49
0,54
0,57
0,59
0,20
Storbritannien
Grækenland
Tyskland
Italien
Frankrig
Spanien
Belgien
Østrig
Luxembourg
Danmark
Portugal
Irland
Finland
Holland
Kilde: Erhvervsministeriet pba.
Amsterdam Data Collective,
udtræk fra databasen Scopus og
World Bank Group, 2023.
EU14-gns
Schweiz
Sverige
Note: Figuren omfatter life
science­relaterede publikationer
i EU14­landene, Storbritannien
og Schweiz.
0
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0019.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
19
Danish Life Science Cluster
Danish Life Science Cluster er en dansk national klynge, der bygger bro, driver innovation
og skaber netværk mellem virksomheder, vidensmiljøer, sundhedsvæsen, kommuner og
organisationer inden for life science og velfærdsteknologi. Klyngen arbejder for at omsætte
den unikke danske forskning og viden inden for life science til nye og bedre kommercielle
løsninger. Danish Life Science Cluster blev etableret i 2020 med hubs i København, Aarhus,
Odense og Aalborg og har en række partnere, blandt andet regioner, vidensinstitutioner,
erhvervsorganisationer mv.
Intet sted i verden står værdien af dette samspil
tydeligere frem end i Kendall Square i Cambridge,
Massachusetts Her har Massachusetts Insti-
tute of Technology (MIT), myndigheder samt life
science- og tech-virksomheder (for eksempel
pharma- og biotekselskaber, Google, Microsoft og
IBM) skabt et verdensførende innovationsdistrikt,
der blandt andet har dannet udgangspunkt for
verdensforandrende innovationer såsom inter-
nettet, satellitnavigation, nukleare og vedvarende
energiløsninger, medicinske og farmaceutiske
teknologier, robotteknologi, kunstig intelligens mv
Der er gennem de seneste år sket en positiv udvik-
ling i samspillet mellem universiter, hospitaler og
virksomheder i Danmark Et godt eksempel er det
spirende innovationsmiljø, der er opstået omkring
Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige
og natur- og biovidenskabelige fakulteter, Rigsho-
spitalet, Københavns Professionshøjskoles sund-
hedscampus og BioInnovation Institute Samtidig
har det nationale klyngeprogram, hvori Danish
Life Science Cluster indgår, til formål at fremme
samarbejde om innovation mellem virksomheder,
forsknings- og vidensmiljøer og øvrige aktører i
økosystemet
Men der er stadig barrierer og udfordringer for, at
endnu mere forskning omsættes til innovation og
iværksætteri Der er derfor brug for at accelerere
indsatsen, så fremtidens sundhedsløsninger bliver
skabt i Danmark
Regeringen ønsker at skabe et tættere samarbejde
mellem forskningsmiljøer, sundhedsvæsen og virk-
somheder for blandt andet at styrke udviklingen
af innovative løsninger inden for life science Med
Aftale om Iværksætterpakken igangsættes en række
tiltag, der skal styrke dette samarbejde yderligere
med henblik på at skabe endnu bedre forudsæt-
ninger for life science sektoren herhjemme
Erhvervsfyrtårn Life Science
Regeringen har i perioden 2023-2026 prioriteret 72,8 mio. kr. til Erhvervsfyrtårn Life Science,
der er et erhvervsfremmeinitiativ, der skal styrke det offentlige-private samarbejde på sund-
hedsområdet. En lang række offentlige og private aktører er for eksempel gået sammen om
at udvikle nye løsninger gennem fyrtårnets partnerskabsmodel. Med Novo Nordisk og Lund-
beck samt Erhvervshus Hovedstaden og Danish Life Science Cluster som frontløbere skaber
fyrtårnet offentlige-private partnerskaber og samarbejdsprojekter mellem sundhedssektoren,
vidensinstitutioner, kommuner og innovative små- og mellemstore virksomheder.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0020.png
20
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
•
Det er med
Aftale om
Iværksætter-
pakken aftalt
at:
Etablere et verdensførende innovationscenter for life science og kvanteteknologi
– Innovation District Copenhagen – i tæt samarbejde med Københavns Universitet og
Københavns Kommune samt øvrige private og offentlige aktører
Skabe et ensartet og effektivt system for viden- og teknologioverførsel (tech-trans)
fra universitet til virksomhed, så viden- og teknologioverførsel fra universitet til virk-
somhed bliver mere smidig Der nedsættes en task force til at udarbejde et oplæg til en
konkret model for viden- og teknologioverførsel på tværs af danske universiteter
Skabe bedre rammer for samspil mellem universiteter og virksomheder
ved at ændre
campusloven, så der bliver bedre muligheder for fysisk samlokation på campus samt
bedre rammer for samarbejde om forskning og innovation mellem universiteter og
virksomheder, herunder iværksættere, på campus
Styrke incitamenter for forskere til at samarbejde med erhvervslivet,
så der kommer
en meriteringsstruktur, som i højere grad belønner videnspredning, herunder blandt
andet virksomhedssamarbejder, innovation, entreprenørskab mv
Forhøje loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling (FoU)
fra
25 mio kr til 35 mio kr , så virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af underskud,
der stammer fra FoU-udgifter, på op til 35 mio kr årligt Ved en selskabsskat på 22 pct
svarer det til, at der kan udbetales op til 7,7 mio kr årligt Det styrker incitamentet til
at investere i forskning og udvikling for blandt andet forskningstunge virksomheder
Initiativet skal have virkning fra og med indkomståret 2027 Derudover igangsættes en
undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udvik-
lingsaktiviteter er tidssvarende
Styrke patentvoucher-ordningen,
der giver tilskud til SMV’er til de udgifter, der er
forbundet med et patenteringsforløb
Etablere en ny fast track for immaterielle rettigheder til iværksættere,
så iværksæt-
tere og små virksomheder får vejledning til at komme i gang med at bruge og beskytte
deres immaterielle rettigheder
Videreføre projektet Open Entrepreneurship,
der er et samarbejde på tværs af alle
danske universiteter om at understøtte startups Projektet har vist sig at være en
effektiv måde at skabe en stærkere iværksætterkultur blandt forskere og studerende
på de danske universiteter samt konkret understøtte etablering af flere nye forsk-
ningsbaserede startups fra universiteterne
Styrke universiteternes innovationsindsats og virksomhedssamarbejde
ved at mål-
rette midler til universiteternes innovationsindsatser, som skal understøtte iværk-
sætteri og kommercialisering af forskning Samtidig skal universiteterne opstille
mål og beskrive konkrete initiativer i de flerårige strategiske rammekontrakter
og tilvejebringe bedre og mere robuste data for universiteternes innovations- og
iværksætteraktiviteter
•
•
•
•
•
•
•
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0021.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
21
Bedre adgang til risikovillig
kapital
Historisk har Danmark udviklet flere store virk-
somheder inden for life science For eksempel er 8
virksomheder i C25-indekset life science-virksom-
heder Adgang til risikovillig kapital har betydning
for, at der skabes flere virksomheder inden for life
science, samt at gode idéer omsættes til startups
og sidenhen levedygtige virksomheder Det skyldes
ikke mindst den lange udviklingstid samt den store
teknologiske og markedsmæssige usikkerhed, der
er forbundet med udvikling af nye behandlinger og
løsninger inden for life science
Begrænset adgang til risikovillig kapital risikerer at
medføre, at nogle sundhedsløsninger aldrig kommer
ud af laboratoriet og ud til den enkelte patient, hvor
de kan redde liv, skabe velstand og nye arbejdsplad-
ser samt styrke sundhedsvæsenet ved for eksempel
at frigøre ressourcer Samtidig risikerer vi, at danske
startups flytter til USA, Storbritannien eller andre
europæiske lande, hvor der er bedre adgang til
risikovillig kapital, ikke mindst når vækstrejsen for
alvor tager fart, og kapitalbehovet vokser markant
EIFO's investeringer
i life science
I 2023 lavede EIFO direkte investeringer i life
science for 283 mio. kr. (ekskl. fondsinvesteringer)
ud af et samlet investeret beløb på 914 mio. kr.
svarende til ca. en tredjedel.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0022.png
22
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
En væsentlig forudsætning for, at flere iværksættere
kan blive vækstsucceser i Danmark er, at de kan
investere i udviklingen af deres virksomhed Derfor
er det med Aftale om Iværksætterpakken blandt
andet besluttet, at adgangen til kapital skal styrkes
ved at ophæve beskatningen af selskabers udbytter
fra unoterede porteføljeaktier og forhøje progres-
sionsgrænsen for beskatning af personers aktie-
indkomst Det indgår i aftalen, at der gøres op med
det, der af nogen benævnes ”fantomskatten”, og der
gives mulighed for at udskyde skattebetalingen,
hvor salgssummen betales som en løbende ydelse
Der skal være mulighed for at vælge realisationsbe-
skatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier
i en periode på syv år efter børsnotering Samtidig
styrkes Danmarks Eksport- og Investeringsfonds
(EIFO) kapacitet til at understøtte virksomhedernes
adgang til kapital, der hvor private investorer ikke
kan løfte den fulde investering alene
Regeringen ønsker derudover at igangsætte et
arbejde med henblik på at undersøge mulighe-
derne for at fremme adgangen til risikovillig kapital
Målet er at understøtte det private kapitalmarked
gennem markedsbaserede indsatser og samarbej-
der med private investorer, for eksempel gennem
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)
og/eller i regi af Den Europæiske Investerings-
bank (EIB), så mere forskning kan omsættes til
innovation, startups og sidenhen levedygtige virk-
somheder, som kan levere sundhedsløsninger til
gavn for samfund, sundhedsvæsen og patienter
Mio EUR per mio indbyggere
Figur 1 3
100
80
60
40
100
Venture-
investeringer
i life science-
virksomheder
per mio. ind-
byggere, 2023
83,45
80
60
56,13
41,45
33,55
22,47
24,47 25,87
40
Storbritannien
Grækenland
Luxembourg
Portugal
Spanien
Tyskland
Frankrig
Belgien
Østrig
Italien
Danmark
Finland
Sverige
Holland
Irland
Kilde: Erhvervsministeriet pba.
Amsterdam Data Collective,
udtræk fra databasen Crunchbase
og World Bank Group,2023.
EU14-gns
Schweiz
Note: Figuren omfatter
finansiering i stadierne pre­seed,
seed, serie A, serie B og serie C+
i EU14­landene, Storbritannien
og Schweiz. Ventureinvesteringer
i life science­virksomheder er
regnet som et 3­årigt gennemsnit
pga. store årlige udsving. Vær­
dien for 2023 afspejler dermed
gennemsnittet for perioden
2021­2023.
20
0
20
8,98
0,02
1,26
1,30
2,36
2,55
4,83
11,19
20,09
13,11
0
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0023.png
Adgang til risikovillig kapital har
betydning for, at der skabes flere
virksomheder inden for life
science, samt at gode idéer
omsættes til startups og sidenhen
levedygtige virksomheder.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0024.png
24
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Verdensklasse forsknings- og
innovationsmiljøer i life science
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0025.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
25
Aalborg
I Aalborg står man blandt andet stærkt inden for
MedTech pga. tæt samarbejde mellem Aalborg
Universitet, Aalborg Universitetshospital og en
række øvrige life science-aktører og -virksomheder,
hvor tekniske og sundhedsvidenskabelige kompe-
tencer mødes i udviklingen af innovative løsninger.
Økosystemet styrkes yderligere, når det nye virk-
somhedsområde, Novi Medi Park, i nærheden af
det nye Aalborg Universitetshospital står færdigt.
Aarhus
Aarhus har med Aarhus Universitet,
Aarhus Universitetshospital og virksomhedsmiljøet
INCUBA Skejby et af Danmarks mest videns-
intensive områder inden for life science
og særligt biotek.
Der er blandt andet skabt et solidt fundament
for kommercialisering af biotekforskning gennem
en række succesfulde spinouts. For eksempel
er 8 af de 10 største investeringer i spino-
uts fra Aarhus Universitet fra 2020-2023 life
science-virksomheder.
Odense
Omkring Odense er der skabt et innovativt life
science-netværk på tværs af offentlige og private
aktører. Samtidig har man i Odense et stærkt
udgangspunkt inden for sundheds-
og velfærdsteknologi.
Det skyldes blandt andet Odenses regionale
styrkeposition inden for robotteknologi og det
stærke offentlig-private samarbejde på sund-
hedsområdet mellem robotklyngen Odense
Robotics, Syddansk Sundhedsinnovation, Odense
Universitetshospital, Syddansk Universitet
og mange flere.
Kalundborg
Omkring Kalundborg er der skabt et i international
sammenhæng unikt økosystem centreret
omkring life science og biosolutions.
Her samarbejder en række videns- og uddannelses-
institutioner med Kalundborg Kommune og
store produktionsvirksomheder om at skabe et
forsknings- og uddannelsesmiljø med fokus på
blandt andet bæredygtig, cirkulær produktion og
procesteknologi inden for life science og biosoluti-
ons. Økosystemet understøttes også af Knowledge
Hub Zealand, der arbejder for at skabe et uddannel-
ses- og erhvervsmæssigt fyrtårn inden for biosoluti-
ons og biomanufacturing.
Lyngby og Hørsholm
Omkring Lyngby og Hørsholm har Danmarks
Tekniske Universitet blandt andet med DTU Skylab
og DTU Science Park skabt et stærkt innovations-
miljø med fokus på entreprenørskab inden for
blandt andet life science.
DTU har også indgået et partnerskab med
Region Hovedstaden om et fælles forsknings- og
innovationsmiljø under navnet Technical University
Hospital of Greater Copenhagen.
Her skal DTU og flere af regionens hospitaler
blandt andet udvikle innovative sundhedsløsninger
og –teknologier for eksempel inden for AI.
København
Sammen med Københavns Kommune og
Københavns Universitet vil regeringen skabe et
verdensførende innovationsdistrikt inden for life
science og kvanteteknologi ved navn Innovation
District Copenhagen.
Området skal bygge videre på et stærkt
universitetsmiljø inden for sundhed, naturviden-
skab og kvanteteknologi, internationalt anerkendte
forskningsmiljøer på Rigshospitalet og Københavns
Professionshøjskole, et stærkt accelerator- og
inkubationsmiljø med blandt andet BioInnovation
Institute samt mange startups og mere
etablerede virksomheder.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0026.png
26
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Det er med
Aftale om
Iværksætter-
pakken aftalt
at:
•
Give mulighed for at udskyde skattebetalingen, hvor salgssummen betales som en
løbende ydelse,
for eksempel i form af milepælsbetalinger (”fantomskatten”) Dermed
fjernes den nuværende likviditetsudfordring, der består i, at sælger bliver beskattet af
usikre betalinger, som endnu ikke er modtaget Initiativet skal have virkning for over-
dragelser fra og med den 1 januar 2026
Etablere en permanent bro for iværksættere til markedsbaseret finansiering
ved
at styrke den eksisterende matchfinansieringsordning, hvor finansiering fra private
investorer ”matches” af lånefinansiering fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
(EIFO), samt gøre ordningen permanent Matchfinansieringsordningen vil samtidig få
et eftersyn
Ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier
(”Iværksætterskatten”)
Lempelsen af beskatningen skal gøre det mere attraktivt for
danske og udenlandske investorer at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede
selskaber og dermed potentielt bidrage til at øge adgangen til kapital for unoterede
selskaber Initiativet omfatter også danske selskabers investering i udenlandske uno-
terede selskaber Initiativet skal have virkning for udbytter, der udloddes den 1 januar
2025 eller senere
Indføre en periode på syv år med realisationsbeskatning af selskabers nynoterede
porteføljeaktier
Selskaber med under 10 pct ejerskab i nynoterede virksomheder får
dermed mulighed for at vælge realisationsbeskatning for en periode på syv år efter
den første børsnotering af selskabet Herved er der mulighed for i en periode at undgå
lagerbeskatning, som i visse situationer kan medføre en stor likviditetsbelastning for
selskabet Når perioden er udløbet, vil selskabet overgå til lagerbeskatning, hvorved
der vil ske beskatning af de urealiserede avancer, der er optjent i perioden med realisa-
tionsbeskatning Initiativet skal have virkning for aktier, der børsnoteres den 1 januar
2025 eller senere
Forhøje muligheden for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud fra 9,5 mio.
kr. til 20 mio. kr.
Det forbedrer mulighederne for at modregne fremført underskud for
for eksempel virksomheder med høje investeringsomkostninger Initiativet skal have
virkning fra og med indkomståret 2025
Igangsætte initiativer, så ATP kan øge fokus yderligere på investeringer i iværk-
sættervirksomheder i ATP’s investeringsstrategi
Herunder opfordres Danmarks
Eksport- og Investeringsfond (EIFO) til løbende at bidrage til udviklingen af attraktive
co-investeringsmuligheder for større, institutionelle investorer som ATP og private
pensionsselskaber Endvidere skal der ses på prospektreglerne og deres anven-
delse i relation til mulige initiativer, så de i højere grad understøtter investorernes
investeringsbeslutninger
Styrke virksomhedernes adgang til blandt andet grøn venturefinansiering
ved at
tilføre et kapitalindskud på 2 mia kr til Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)
•
•
•
•
•
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0027.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
27
Regeringen
vil:
•
Undersøge mulighederne for at fremme adgangen til risikovillig kapital Målet er
at understøtte det private kapitalmarked gennem markedsbaserede indsatser og
samarbejder med private investorer, for eksempel gennem Danmarks Eksport- og
Investeringsfond (EIFO) og/eller i regi af Den Europæiske Investerringsbank (EIB)
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0028.png
28
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Styrket forskning
og bedre brug af
sundhedsdata
Danmark har en stærk forskningstradition på sund-
hedsområdet med forskning i international top-
klasse, hvilket er afgørende for at kunne udvikle og
fremtidssikre sundhedsvæsenet og tilbyde patien-
ter behandling i verdensklasse Vores stærke tra-
dition inden for forskning er også med til at styrke
den danske life science-industri og tiltrækning af
udenlandske investeringer
Vi har i dag blandt andet en række førende univer-
sitetshospitaler med adgang til avanceret medi-
cinsk udstyr, laboratorier og ekspertise Samtidig
har vi i Danmark en lang tradition for indsamling
af sundhedsdata Det betyder, at vi har nogle af
verdens bedste og mest komplette sundhedsdata,
der er afgørende for Danmarks konkurrenceevne
internationalt og for udviklingen af et bedre og
mere effektivt sundhedsvæsen til gavn for patienter
og medarbejdere Hertil er der et stort uudnyttet
potentiale at hente for life science-sektoren og
sundhedsvæsenet i nye datadrevne løsninger, her-
under løsninger der gør brug af kunstig intelligens
Danmarks position understøttes af den høje digita-
liseringsgrad samt det tætte samarbejde og tillid på
tværs af offentlige og private aktører Danskerne
har generelt høj tillid til, at offentlige institutioner
sikkert og ansvarligt anvender sundhedsdata til
kvalitetsudvikling og forskning Sådan skal det blive
ved med at være Data skal fortsat behandles etisk
forsvarligt, også når vi tager nye løsninger i brug
Vores myndigheder er stabile, transparente og
dialogsøgende Vi har et stærkt uddannelsessystem
og et attraktivt arbejdsmarked Vores arbejdsstyrke
er fleksibel, og vores medarbejdere er dygtige og
velkvalificerede Det har blandt andet været med til
at sikre, at Danmark i dag er et af de lande i Europa,
der er vært for flest kliniske forsøg i forhold til
indbyggertallet
Men den globale konkurrence omkring forsknings-
aktiviteter er stigende, og det er helt afgørende,
at vi sikrer de bedst mulige rammevilkår for forsk-
ning og udvikling i Danmark Derfor indgår der i
Aftale om Et stærkere erhvervsliv et permanent
Kapitel 2
Strategisk pejlemærke
Danmark skal gennem en styrket forsknings- og
IT-infrastruktur omsætte vores unikke sundheds-
data til banebrydende forskning, udbredelse af
kunstig intelligens og øget innovation til gavn for
bedre patientbehandling.
Indikator frem mod 2030
Danmark skal i årene frem mod 2030 være blandt
de lande i Europa, der udfører flest kliniske forsøg
per mio. indbyggere.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0029.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
29
FoU-fradrag på 120 pct Der er endvidere med
forskningsreserven for 2024 afsat 788,1 mio kr
til forskning inden for sundhed og life science,
herunder b la 210 mio kr til styrket klinisk og
uafhængig forskning samt 100 mio kr til forskning
i bedre rammer for forskning i psykiatrien
Samtidig er der en bred anerkendelse blandt for-
skere, sundhedsmyndigheder og life science-virk-
somheder af, at der er brug for at forbedre adgan-
gen til sundhedsdata Hvis vi skal fastholde det høje
niveau af forskning og udviklingen af vores sund-
hedsvæsen, er der derfor brug for at styrke hele
infrastrukturen omkring forskningsaktiviteterne
Med strategi for life science skal vi sikre, at Dan-
mark gennem en styrket forsknings- og IT-infra-
struktur, fokus på høj datasikkerhed, etik og gen-
nemsigtighed om brugen af data omsætter vores
unikke sundhedsdata til banebrydende forskning,
udbredelse af kunstig intelligens og øget innovation
til gavn for patientbehandlingen
Det gør vi ved at:
•
•
styrke rammerne for klinisk forskning
indfri potentialet for anvendelse af
sundhedsdata og kunstig intelligens
Forhøjelse af fradrag for udgifter
til forskning og udvikling
Rammerne omkring forsknings- og
udviklingsaktiviteter er et vigtigt
rammevilkår for at styrke life
science-industrien i Danmark.
Derfor er det med Aftale om
Et stærkere erhvervsliv besluttet
at forhøje fradraget for udgifter til
forskning og udvikling (FoU).
Konkret bliver FoU-fradraget
forhøjet til en sats på 120 pct. op til
et loft på 1 mia. kr. fra 2028 og frem.
Kliniske forsøg per mio indbyggere
Figur 2 1
35
35
31
Indikator 2:
Kliniske for-
søg per mio.
indbyggere,
2023
30
30
25
25
24
20
20
16
18
14
15
15
12
10
6
7
7
7
8
12
13
13
10
10
5
5
Storbritannien
Grækenland
Tyskland
Frankrig
Portugal
Spanien
Belgien
Danmark
Finland
Schweiz
Holland
Sverige
Note: Figuren omfatter kliniske
forsøg i EU14­landene, Storbri­
tannien og Schweiz.
Kilde: Erhvervsministeriet pba.
Clinicaltrials.gov og World Bank
Group, 2024.
Italien
Østrig
Irland
0
Tyskland
Irland
FrankrigItalienFinland Spanien Holland
Storbritannien Grækenland Østrig Belgien
Portugal Sverige Schweiz Danmark
0
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0030.png
30
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Styrkede rammer for
klinisk forskning
Der har i en årrække været gode rammevilkår for at
gennemføre klinisk forskning i Danmark Danske og
udenlandske virksomheders finansiering af klinisk
forskning er steget fra ca 247 mio kr i 2010 til ca
495 mio kr i 2019
Dertil er der skabt smidigere rammer for sundheds-
forskning gennem ændring af lov om videnskabsetisk
behandling af sundhedsvidenskabelige forsknings-
projekter og sundhedsdatavidenskabelige forsk-
ningsprojekter samt sundhedsloven, hvilket blandt
andet giver mere information og selvbestemmelse til
patienter og forsøgspersoner i klinisk forskning
Endvidere har Trial Nation siden 2018 arbejdet
aktivt for at gøre det nemt og attraktivt for life
science-virksomheder at foretage kliniske forsøg
i Danmark
Når kliniske forsøg udføres i Danmark, betyder
det også bedre behandlingsmuligheder for danske
patienter For så er der større chance for, at de
resultater, som forsøgene viser, også kommer
danske patienter til gavn Samtidig er gennem-
førelsen af kliniske forsøg og afprøvninger med til
at tiltrække investeringer til Danmark samt skabe
arbejdspladser og vækst
Men den globale konkurrence om klinisk forskning
og tiltrækning heraf er stigende Flere lande har i
dag opbygget en viden og infrastruktur, der gør, at
de kan udføre klinisk forskning af høj kvalitet Samti-
dig er der sket et stort fald i antallet af patienter, der
bliver tilbudt deltagelse i kliniske forsøg Det skyldes
især udviklingen inden for personlig medicin, der
indebærer, at nye innovative lægemidler, herunder
avancerede terapier (ATMP'er), i gennemsnit bliver
afprøvet af langt færre patienter end tidligere
Trial Nation
Trial Nation er en offentlig-privat organisation, der arbejder for at tiltrække flere investeringer i kliniske forsøg med
lægemidler og afprøvninger af medicinsk udstyr til Danmark.
Trial Nation har til formål at gøre det nemmere og mere attraktivt for life science-virksomheder at foretage kliniske
forsøg og afprøvninger i Danmark ved konkret at fungere som én samlet indgang for virksomheder og forskere, der
ønsker at finde egnede sites og patienter.
Trial Nation blev etableret med vækstplan for life science fra 2018. Medlemmerne af Trial Nation er Erhvervs-
ministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, de fem regioner, Danske Patienter, De Lægevidenskabelige Selskaber
samt mere end 20 danske og udenlandske life science-virksomheder.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0031.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
31
Regeringen vil igangsætte nye initiativer, så Danmark
også i fremtiden er hjemland for udviklingen af nye
behandlinger, forebyggelsestilbud og nyt medicinsk
udstyr Det sker på baggrund af anbefalinger fra
oktober 2023 fra en tværsektoriel arbejdsgruppe til,
hvordan rammerne for klinisk forskning kan styrkes
i Danmark
Regeringen
vil:
•
Oprette en fjerde Videnskabsetisk Medicinsk Komité, så fase 1-forsøg kan behandles
på 14 dage, og Danmark dermed bliver et mere attraktivt land at placere klinisk forsk-
ning i, og igangsætte en analyse, som skal undersøge mulighederne for at understøtte
effektive og fremtidssikrede sagsgange og organisering på det videnskabsetiske
område i Danmark
Videreudvikle Trial Nation som brobygger inden for klinisk forskning med henblik på at
tiltrække flere kliniske forsøg til Danmark
Fortsat styrke klinisk forskning i regi af forhandlingerne om fordeling af forsknings-
reserven, som det fremgår af regeringsgrundlaget
•
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0032.png
32
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Indfri potentialet for anvendelse
af sundhedsdata og kunstig
intelligens
Danmark har nogle af verdens bedste sundhedsdata
Samtidig er der en lang tradition for at indsamle data
i sundhedsvæsenet, og datakvaliteten er meget høj
Danskerne har generelt høj tillid til det offentlige
system og til indsamlingen og anvendelsen af sund-
hedsdata til kvalitetsudvikling og forskning
Sundhedsdata er nøglen til et bedre og mere effek-
tivt sundhedsvæsen til gavn for patienter og medar-
bejdere Samtidig er sundhedsdata af god kvalitet et
væsentligt konkurrenceparameter for den danske
life science-industri, og de danske sundhedsdata
rummer potentialer for både tiltrækning af flere kli-
niske forsøg, udvikling af nye lægemidler, medicinsk
udstyr og brug af kunstig intelligens i sundheds-
væsenet Adgangen til data og muligheden for at
forske med data er derfor afgørende i den globale
konkurrence Dertil kan sundhedsdata bidrage til
at forløse potentialet for en etisk forsvarlig anven-
delse af kunstig intelligens, som de seneste år har
påkaldt sig stor opmærksomhed Kunstig intelli-
gens kan blandt andet anvendes til at støtte læge-
faglige beslutninger, prædiktion af komplikationer,
diagnosticere, overvågning af bivirkninger samt
automatisering af kliniske opgaver og forskning
Området har derfor potentialet til at medføre store
sundhedsmæssige, arbejdskraftbesparende og
økonomiske gevinster
På trods af unikke sundhedsdata i Danmark er der
dog bred anerkendelse blandt forskere, sundheds-
myndigheder og life science-virksomheder af, at
der er en række udfordringer, som står i vejen for
at udnytte det fulde potentiale Adgangen til sund-
hedsdata opleves oftest lang og besværlig Mang-
lende overblik, administrativt tunge godkendelses-
processer, variation i juridiske fortolkninger hos de
dataansvarlige myndigheder, vanskeligheder med
at koble data på tværs af dataansvarlige myndighe-
der og utilstrækkelig analysekapacitet er nogle af
de kendte barrierer Samtidig møder anvendelsen
af kunstig intelligens-baserede teknologier også
udfordringer, som står i vejen for at realisere gevin-
sterne ved innovative løsninger
75 pct.
af danskerne synes, at forskning
i genetiske undersøgelser er
vigtigt eller meget vigtigt.
72 pct.
af danskerne har tillid til, at
forskere og sundhedsvæsenet
behandler oplysninger forsvarligt.
Kilde: Advice for Nationalt Genomcenter, 2019.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0033.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
33
Kortere sags-
behandlingstider
Det er regeringens ambition, at sags-
behandlingstiderne til udlevering af data
nedbringes, og at andelen af forskning
i kunstig intelligens-løsninger til klinisk
brug skal stige frem mod 2030.
Der er tidligere igangsat et arbejde med at forbedre
grundlaget for forskning med sundhedsdata ved at
skabe smidigere rammer for sundhedsforskning
Dertil har regeringen med Digitaliseringsstrategien
besluttet at nedsætte et nævn, som skal vurdere,
om sundhedsapps kan anbefales til borgere og
sundhedspersoner Herudover forventer Europa-
Parlamentet at vedtage forordningen om European
Health Data Space senere på året Der vil derved
blive taget hul på et arbejde med at skabe en
IT-infrastruktur til deling af data på tværs af EU-
landene, som styrker dataanvendelse i forskning
og innovation Men dette bringer os ikke i mål
Regeringen vil nu tage det afgørende skridt for at
realisere potentialet og etablere og implementere
en teknisk infrastruktur og governance for bedre
brug af sundhedsdata til forskning og innovation, så
det kommer brugerne til gavn fra 2025 Med en ny
infrastruktur for sundhedsdata vil vi give forskere
og life science-industrien mulighed for at analysere
de unikke danske sundhedsdata Det vil betyde, at
den nyeste viden og innovative behandlinger og
teknologier kommer danske patienter til gavn
Regeringen vil sikre konkrete udviklingstrin frem
mod at etablere og implementere den tekniske
infrastruktur og governance for bedre brug af sund-
hedsdata til forskning og innovation frem mod 2030
Regeringen vil afsøge mulighederne for at gøre det
i et offentlig-privat samarbejde Ambitionen er, at
der trinvist i strategiperioden frem mod 2028 skal
være mærkbare positive effekter for brugerne af
sundhedsdata
Regeringen vil udvikle og trinvis etablere et effek-
tivt ”kontaktpunkt” for ansøgning om brug af sund-
hedsdata til forskning og innovation til gavn for alle
brugere af sundhedsdata og for patienterne Bor-
gerne skal samtidig gives bedre indsigt i brugen af
data om dem i forskningsprojekter og bedre mulig-
heder for at registrere fravalg
Vision for bedre brug af sundhedsdata
Danmark skal være internationalt førende i brug af sundhedsdata ved at skabe en mere enkel og smidig adgang til data,
muliggøre avancerede dataanalyser på tværs af datakilder og sikre høj datasikkerhed og gennemsigtighed om brugen af
data. Visionen indeholder fire målsætninger:
•
•
•
•
Nem og hurtig adgang til ansøgning og godkendelse
Sikker og fleksibel adgang til data på en fælles national analyseplatform
Bedre og fælles dataservices
Høj datasikkerhed og gennemsigtighed
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0034.png
34
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Regeringen
har allerede
igangsat
arbejdet med
at:
•
Ændre lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsknings-
projekter og sundhedsdatasvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsloven
med henblik på at forbedre rammerne for forskning inden for nye teknologier såsom
kunstig intelligens og forskning i store datasæt
Etablere en Digital Taskforce
for kunstig intelligens, der blandt andet skal håndtere
juridiske barrierer for udnyttelse af kunstig intelligens med videre
Etablere Nævn for Sundhedsapps,
der skal anbefale sundhedsapps, så borgere og
sundhedspersoner får et bedre overblik og vejledning om apps af høj sundheds-
faglig kvalitet
•
•
Regeringen vil desuden, at de nuværende datakilder
og analysemiljøer via en national analyseplatform
sikrer en koordineret, hurtig og sikker adgang til
data på et analysemiljø efter brugerens eget valg
Endvidere vil regeringen med lovforslag om ændring
af sundhedsloven styrke rammerne for at sikre, at
sundhedsdata er tilgængelige for forskere, sund-
hedspersoner, myndigheder og virksomheder på
life science-området på en smidig og sikker måde
Regeringen vil desuden i regi af Digital Taskforce for
kunstig intelligens håndtere blandt andet juridiske
barrierer for udnyttelse af kunstig intelligens mv for
eksempel i relation til GDPR og AI-forordningen og
om nødvendigt foreslå tilpasning af regler, lovgiv-
ning og organisering
Initiativerne forventes, når de er implementerede,
at kunne gøre Danmark internationalt førende i
brugen af sundhedsdata ved at skabe en enklere
og mere smidig adgang til data, muliggøre avance-
rede dataanalyser på tværs af datakilder og sikre
høj datasikkerhed samt gennemsigtighed omkring
databrug Det vil betyde, at den nyeste viden og
innovative behandlinger og teknologier kommer
danske patienter til gavn
Der er behov for et bredt fælles-offentligt og
offentlig-privat samarbejde for at forløse poten-
tialet i bedre brug af sundhedsdata til forskning og
innovation Regeringen vil derfor organisere arbej-
det med bedre brug af sundhedsdata under Nati-
onal bestyrelse for digitalisering og data på sund-
heds- og ældreområdet Regeringen vil desuden
række ud til private fonde med henblik på at sikre
et bredt samfundspartnerskab om bedre brug af
sundhedsdata
Regeringen ønsker også at indfri det uudnyttede
potentiale i kunstig intelligens på sundhedsom-
rådet med henblik på at høste gevinster til gavn
for patienter, sundhedspersonale, life science-
industrien, økonomi og forskning Regeringen har
allerede besluttet at nedsætte en digital taskforce,
der skal gøre den offentlige sektor verdensførende
i anvendelse af kunstig intelligens, og som blandt
andet vil beskæftige sig med håndtering af juridiske
barrierer for anvendelse og udbredelse af nye tek-
nologier Med strategien igangsættes yderligere en
strategisk indsats, der skal accelerere anvendelsen
af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet til gavn for
patienterne og sundhedspersonalet
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0035.png
Regeringen
vil:
•
Udvikle og trinvist etablere ét kontaktpunkt for sundhedsdata og udvikle en national
analyseplatform i et fælles-offentligt og offentlig-privat samarbejde, således at man
som bruger kan ansøge om adgang til sundhedsdata fra alle relevante datakilder og
dataansvarlige myndigheder ét sted Ét kontaktpunkt for sundhedsdata forventes at
kunne komme brugere til gavn trinvist fra 2025, mens en national analyseplatform kan
udvikles frem mod 2027
Igangsætte et strategisk arbejde med henblik på større udbredelse af kunstig intelli-
gens i sundhedsvæsenet
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0036.png
36
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Bedre optag af innovation
i sundhedsvæsenet
Kapitel 3:
Danmark har i international sammenhæng et
stærkt og robust sundhedsvæsen Det skyldes
blandt andet et stærkt, tillidsfuldt og gensidigt
afhængigt offentlig-privat samarbejde mellem
sundhedsvæsenet, forskningsmiljøer og life
science-virksomheder Samarbejdet er med til at
tilbyde borgere og patienter effektive og innovative
sundhedsløsninger, der bidrager til et sundt og langt
liv med høj livskvalitet Det gælder alt fra læge-
midler, specialiseret medicinsk udstyr og digitale
sundhedsløsninger, som bidrager til forebyggelse,
diagnostik og nye behandlingsformer
Men trods et stærkt fundament risikerer sundheds-
væsenet at slå revner Både herhjemme og i mange
andre lande står sundhedsvæsenet over for store
udfordringer Det skaber et stigende pres, at Dan-
mark står over for en aldrende befolkning med
flere behandlingskrævende tilstande og kroniske
sygdomme samtidig med at der i fremtiden vil være
færre i den erhvervsaktive alder til at varetage
opgaverne i sundhedsvæsenet Det kalder på mere
innovationskraft i sundhedsvæsenet
Heldigvis eksisterer der allerede masser af inno-
vation takket være vores stærke life science-øko-
system hvor virksomheder, forskningsmiljøer og
initiativrige medarbejdere i sundhedsvæsenet
arbejder på højtryk for at udvikle og afprøve nye
løsninger og teknologier samt automatisere opga-
ver, hvor det giver mening Det er løsninger, som
kan forbedre patientbehandlingen og frigive tid til
kerneopgaven Der er imidlertid en række udfor-
dringer og barrierer, som hæmmer udbredelsen af
nye løsninger og datadrevne teknologier Eksempel-
vis bærer den nuværende organisering og styring
af indkøb og ibrugtagning af ny teknologi præg af
manglende beslutnings- og eksekveringskraft samt
tværgående og systematisk prioritering Dertil er
sundhedsområdet karakteriseret ved utilstrække-
lige strukturer og incitamenter for udbredelse af
nye løsninger Derfor er det helt afgørende, at vi
handler nu Der er behov for, at vi sikrer hurtigere
ibrugtagning og udbredelse af effektive sundheds-
løsninger for at fremtidssikre sundhedsvæsenet
Løsninger, der på den ene side bidrager til bedre
patientforløb og højere livskvalitet for den enkelte,
og som samtidig aflaster sundhedsvæsenet og
understøtter det nære, sammenhængende sund-
hedsvæsen tættere på borgerens hjem
Strategisk pejlemærke
Danmark skal fremme adgangen til innovative,
effektive og arbejdskraftfrigørende sundheds-
løsninger og innovative lægemidler for at skabe
bedre sundhed for borgere og fremtidssikre
sundhedsvæsenet.
Indikator frem mod 2030
Danmark skal være blandt de lande i Europa, der
hurtigst sikrer patienterne adgang til nye, effek-
tive sundhedsløsninger (lægemidler og medicinsk
udstyr), hvor der er dokumenteret og omkostnings-
effektiv merværdi.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0037.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
37
Eksempel: VIRTU Research Group udvikler banebrydende og
effektiv ikke-medicinsk behandling i psykiatrien
VIRTU Research Group er en førende forskningsenhed, som udvikler virtual reality-baseret
behandling i psykiatrien. Ved hjælp af teknologien kan patienter med psykiatriske lidelser
få aktiveret virkelighedstro følelser, tanker og fysiologiske reaktioner i et kontrolleret og
tilpasset miljø.
Denne individualiserede behandlingsform simulerer situationer, der er vanskelige at skabe i
den virkelige verden, og giver mulighed for at eksponere patienter for frygtede situationer i
trygge rammer. Resultaterne fra kortvarige behandlingsforløb med brug af virtual reality har
indtil videre vist hurtig behandlingsrespons uden de bivirkninger, der typisk er forbundet
med medicinsk behandling.
1 Tyskland
Tyskland
Figur 3 1
88 pct
78 pct
Indikator 3:
Top 10 euro-
pæiske lande
med adgang
til flest nye,
innovative
lægemidler,
2023
2 Italien
3 Østrig
Italien
Østrig
65 pct
63 pct
62 pct
61 pct
56 pct
54 pct
10
20
30
40
50
60
70
70 pct
75 pct
4 Schweiz
Schweiz
5 Danmark
Danmark
6 Frankrig
Frankrig
7 Tjekkiet
Tjekkiet
8 Spanien
Spanien
9 England
England
10 Holland
Holland
80
90
100
Andel af tilgængelige lægemidler
Note: Figuren angiver andelen af lægemidler, som der er fuld eller delvis adgang til, i landene i 2023 opgjort på baggrund af antallet af nye lægemidler, der har fået en europæ­
isk markedsføringstilladelse fra 2019­2022. Tallene er opgjort den 5. januar 2024.
Kilde: IQVIA for EFPIA, Patients W.A.I.T. Indicator 2023 Survey, 2024.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0038.png
38
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation
I sundhedsudspillet lægger regeringen op til at etablere et nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation, der skal
styrke udviklingen og udbredelsen af innovative sundhedsløsninger, som kan forbedre patientbehandlingen og fri-
give tid hos sundhedspersonalet. Med centret ønsker regeringen at nedbryde barrierer for udbredelse af de gode
sundhedsløsninger. Det skal understøtte, at borgere og sundhedspersonale får bedre adgang til innovative løsninger,
der allerede er taget i brug et andet sted i landet og dermed bidrage til mere sammenhængende patientforløb og bedre
behandling. Centret skal også understøtte sundhedsorganisationer og virksomheder i deres arbejde med at udvikle og
afprøve innovative løsninger og igangsætte strategiske innovationsindsatser på tværs af området.
Centret foreslås forankret som et selvstændigt center i Digital Sundhed Danmark, sundhedsvæsenets nye nationale
drifts- og udviklingsorganisation som ejes af kommuner, regioner og staten i fællesskab. Regeringen foreslår at afsætte
2 mia. kr. over de næste 10 år til investeringer i udbredelse af nye digitale løsninger i regi af Digital Sundhed Danmark
og Nationalt Center for Sundhedsinnovation.
Men det handler også om at benytte de innovative
og ofte arbejdskraftbesparende løsninger, vi alle-
rede har, og udnytte potentialet i offentlig-private
partnerskaber til at finde nye svar på sundheds-
væsenets udfordringer Med sundhedsudspillet vil
regeringen sætte skub i innovation og implemente-
ring af nye sundhedsløsninger Derfor etableres der
et nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation,
som skal styrke udbredelse af innovative sund-
hedsløsninger og understøtte lokale innovations-
indsatser på tværs af sundhedsvæsenet Centret
skal bidrage til mere sammenhængende patient-
forløb og bedre behandling
Dertil er der i forlængelse af Aftale om regionernes
økonomi for 2025 enighed om, at der er behov for
en styrket national, tværgående innovationsindsats
og behov for at sikre en stærkere understøttelse af
udbredelse og og implementering af arbejdskraft-
frigørende løsninger i det danske sundhedsvæsen
Danske patienter har en relativt god og hurtig
adgang til nye, effektive lægemidler Tilstedevær-
elsen af en stærk lægemiddelindustri og gode forsk-
ningsmiljøer er medvirkende til at gøre Danmark til
et attraktivt land at afprøve og markedsføre inno-
vative behandlinger i, selvom det danske marked
er småt I 2023 tog det i gennemsnit 169 dage for
et nyt lægemiddel at blive tilgængeligt i Danmark
fra godkendelse af lægemidlet Danmark lå i toppen
over lande i Europa med kortest tid til tilgængelig-
hed Fremover skal Danmark også ligge i top Det
skal selvfølgelig ske med øje for patientsikkerhed og
for at sikre mest mulig sundhed for pengene
Regeringen ønsker, at flere innovative og effektive
sundhedsløsninger, lægemidler og medicinsk udstyr
skaleres og udbredes på tværs af sundhedsvæsenet,
så de kan gøre en forskel for patienterne og frigøre
hænder i sundhedsvæsenet Innovation og skalering
heraf skal derfor være en kerneopgave, som sund-
hedsvæsenet måles og vurderes på – på lige fod
med de tre kerneopgaver, som vi har i dag: Behand-
ling, uddannelse og forskning Derfor er der brug
for rammer, der er med til at sikre, at skalering og
implementering af både nye og eksisterende sund-
hedsløsninger prioriteres
Med strategi for life science forbedrer vi derfor
rammerne for, at Danmark kan øge implemen-
teringen af arbejdskraftfrigørende sundhedsløs-
ninger samt fremme adgangen til omkostnings-
effektive og innovative lægemidler for at skabe
bedre sundhed for borgere og et fremtidssikret
sundhedsvæsen
Det gør vi ved at:
•
styrke implementering og skalering af
omkostningseffektive og innovative sund-
hedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet
fremme hurtig ibrugtagning af nye og
omkostningseffektive lægemidler
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0039.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
39
Styrket implementering og
skalering af innovative, effektive
og arbejdskraftfrigørende
sundhedsløsninger
I Danmark er vi gode til at udvikle innovative sund-
hedsløsninger i tæt offentlig-privat samarbejde
mellem virksomheder og sundhedspersonale
Løsningerne bidrager til at give patienter og bor-
gere bedre muligheder for forebyggelse, diagnostik
og behandling og kan samtidig frigøre ressourcer
i sundhedsvæsenet Hertil er det tætte offentlig-
private samarbejde og markedsadgangen på
hjemmemarkedet et afgørende springbræt for, at
virksomheder kan afsætte produkterne på inter-
nationale markeder
Det gode offentlig-private samarbejde og vores
tradition for at tænke nyt og tage innovative løsnin-
ger i brug skal vi blive endnu bedre til at udnytte
I dag ender for mange sundhedsløsninger mest
som knopskydninger, som ikke bliver anvendt eller
skaleret bredt, selv om de har vist sig effektive og
værdiskabende Manglen på systematisk udbre-
delse af nye løsninger er uhensigtsmæssig, især
når der aldrig før har været et større behov for
at få implementeret løsninger, der kan forbedre
patientbehandlingen og frigøre arbejdskraft i sund-
hedsvæsenet Det betyder nemlig, at der ligger et
urealiseret potentiale i teknologier, som patienter,
sundhedspersonale og industrien går glip af
For at sundhedssektoren skal indfri det arbejds-
kraftbesparende og kvalitetsforbedrende poten-
tiale i nye teknologier, skal innovation være en
kerneopgave i sundhedsvæsenet Derfor er det
afgørende, at vi får styrket implementering og
skalering af innovative og effektive sundheds-
løsninger De innovative sundhedsløsninger skal
Nyt bemyndiget organ med fokus på innovativt medicinsk udstyr skal
sikre effektiv adgang til fremtidens behandling
I april 2024 blev TÜV SÜD godkendt som bemyndiget organ i Danmark til certificering af medicinsk udstyr. I de sene-
ste år har der ikke været et bemyndiget organ i Danmark til at certificere medicinsk udstyr efter den nye forordning om
medicinsk udstyr (MDR).
Det bemyndigede organ i Danmark vil være en central aktør i det danske life science-økosystem ved at sikre hurtigere
markedsadgang for medicovirksomhederne. Samtidig vil det øge den samlede kapacitet hos bemyndigede organer i EU,
som har været under stort pres som følge af blandt andet øgede certificeringskrav til medicinsk udstyr og et lavt antal
bemyndigede organer.
TÜV SÜD vil have særligt fokus på innovative løsninger som for eksempel software, cardio-, neuro- og ortopædisk-
relateret udstyr og meget andet, som vil komme den danske medicoindustri, sundhedsvæsenet og ikke mindst patien-
terne til gavn.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0040.png
40
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Initiativer, som
regeringen
allerede har
igangsat:
•
•
Styrkelse af udvikling og forskning i virtual reality-behandling
af patienter med alvor-
lige psykiatriske diagnoser i regi af Aftale om bedre psykiatri
Styrkelse af det nationale digitale behandlingstilbud Internetpsykiatrien.dk,
en plat-
form der faciliterer evidensbaseret digital terapi for let til moderat depression eller
angst
Afsat 500 mio. kr. til mere behandling i eget hjem
blandt andet gennem udstyr til
borgere med KOL og diabetes, digitale tilbud til genoptræning og skærmbesøg i den
kommunale sygepleje Aftalen har til formål at forebygge unødvendige indlæggelser og
nedbringe antallet af fysiske kontrolbesøg
Igangsat et arbejde, som skal etablere nationale rammer for en systematisk skalering
og implementering af arbejdskraftfrigørende løsninger i det danske sundhedsvæsen
(Aftale om Regionernes økonomi 2025)
Etablering af et Nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation.
•
•
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0041.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
41
komme patienter og sundhedsvæsenet til gavn, for
eksempel ved at øge den enkeltes livskvalitet, sikre
behandling tæt på eget hjem og samtidig frigive
ressourcer og arbejdskraft Og vi skal skabe en
bedre og mere struktureret markedsadgang i det
danske sundhedsvæsen
Det skal være let at indgå offentlig-private samar-
bejder og partnerskaber om for eksempel udvikling
af nye produkter Vi skal skabe bedre rammer for
klinisk innovation, hvor life science-virksomheder
og sundhedspersonale går sammen om at udvikle
løsninger, som svarer på de konkrete udfordringer
i sundhedsvæsenet Nye sundhedsløsninger skal
implementeres i bund, så de bliver en naturlig del
af driften og hverdagen i sundhedsvæsenet Og vi
skal blive bedre til at skalere og udbrede de gode,
eksisterende løsninger, som allerede har dokumen-
teret effekt – både på hospitaler og i kommuner
Det vil også kræve, at vi som samfund har en mere
helheds- og værdibaseret tilgang til investeringer i
sundhed, som understøtter fokus på totaløkonomi,
tværsektorielle gevinster og afledte effekter ved
innovative sundhedsløsninger Der er med andre
ord behov for en flerstrenget indsats, hvor innova-
tion står helt centralt i sundhedsvæsenet
Regeringen vil derfor igangsætte et strategisk
arbejde, der skal bidrage til opfølgningen på
Life Science Rådets anbefaling om en sammen-
hængende struktur for systematisk udvikling,
test, implementering og skalering af arbejdskraft-
frigørende løsninger i tæt samarbejde med
private virksomheder
Regeringen
vil:
•
Etablere et sundhedsinnovationsindeks for at skabe overblik over, hvilke nye behand-
lingsformer og teknologier der tages i brug, hvor hurtigt de tages i brug, og hvor der
evt vurderes at være potentiale for yderligere indsatser Indekset skal benchmarke
det danske sundhedsvæsens evne til at optage innovation i forhold til sammenlignelige
lande, hvor der er mulighed for det
Udarbejde analyse med henblik på at afdække muligheden for at opstille en national
ramme til effektvurdering af digitale innovative sundhedsløsninger med henblik på,
at der på sigt skal sikres en mere struktureret proces på området for både sundheds-
væsenet og life science-virksomheder, end tilfældet er i dag
Videreudvikle den datadrevene model for værdibaseret indkøb, der blev igangsat
og finansieret med strategi for life science 2021, samt sikre ensartet fortolkning af
udbuds- og statsstøtteregler gennem øget kendskab til ”best practice”
Undersøge mulighederne for at etablere et Nationalt Center for Brugersamarbejde
som en faglig platform for understøttelse af samarbejdet mellem brugere og sund-
hedssektorens aktører Det kan for eksempel omhandle en platform, der forener
brugerrepræsentanter, som er efterspurgt af sundhedssektoren, og give aktører
adgang til konkret vejledning, facilitering og rekruttering, når en organisation ønsker at
samarbejde med repræsentanter fra brugerperspektivet
I forlængelse af Aftale om regionernes økonomi for 2025 og sundhedsreformudspillet
igangsætte et strategisk arbejde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som skal etab-
lere nationale rammer for en systematisk skalering og implementering af arbejdskraft-
frigørende løsninger i det danske sundhedsvæsen
•
•
•
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0042.png
42
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Fremme adgang og
hurtig ibrugtagning af
innovative lægemidler
Det er afgørende, at patienter har hurtig adgang til
de mest effektive og sikre behandlinger samtidig
med, at vi sikrer mest mulig sundhed for pengene
I dag foregår der en hastig teknologisk og viden-
skabelig udvikling af mange nye og innovative
behandlingsformer og teknologier, som rummer
store potentialer Det gælder blandt andet avance-
rede terapier (ATMP) såsom genterapi, celleterapi
og vævsteknologier, der kan tilbyde potentielt
helbredende behandling af alvorlige og sjældne
sygdomme, hvor konventionelle lægemidler har haft
begrænset effekt og krævet kontinuerlig behandling
ofte med mange bivirkninger for patienterne
Det anslås, at der er ca 250 igangværende kliniske
studier af unikke ATMP’er, der potentielt kan komme
på markedet inden for det kommende årti, og Det
Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) forventer
10-20 ansøgninger årligt om markedsførings-
godkendelser for nye ATMP’er de næste fem år
Danmark har gode forudsætninger for at kunne
blive et foregangsland inden for både forskning,
udvikling og ibrugtagning af ATMP i kraft af en
stærk life science-industri og stærke faglige miljøer
på hospitaler og universiteter inden for klinisk
forskning og personlig medicin De første ATMP’er
er allerede taget i brug i det danske sundhedsvæsen,
men der er en række udfordringer, som gør det
vanskeligt at indfri de fulde potentialer, blandt
andet regulatorisk kompleksitet, begrænset natio-
nal organisering og koordinering på området, samt
behov for investeringer i infrastruktur og nye
samarbejdsmodeller mellem sundhedsvæsenet og
virksomhederne
Udfordringerne betyder blandt andet, at nogle
virksomheder søger mod vores nabolande, som
allerede har gennemført nationale initiativer for at
skabe gode rammevilkår Det kan potentielt betyde,
at danske patienters adgang til disse lægemidler kan
blive forsinket
Samtidig ses stigende medicinudgifter på særligt
apoteksmedicin Der er behov for tiltag, der kan
sikre patienters adgang til effektive lægemidler Et
tiltag kan være at indføre alternative prismodel-
ler for apoteksmedicin, som det allerede kendes
fra hospitalsmedicin Det kan for eksempel være
aftaler, der håndterer økonomiske usikkerheder
for samfundet, når et lægemiddel tages i brug, eller
aftaler, hvor den endelige betaling afhænger af, om
lægemidlet har den forventede effekt
Det er vigtigt for regeringen at skabe fremtids-
sikrede regulatoriske rammer for udvikling og
godkendelse af nye, effektive lægemidler, som
imødekommer patienternes behov, øger forsynings-
sikkerheden for lægemidler og samtidig sikrer
konkurrencedygtige vilkår for at tiltrække inve-
steringer i forskning, udvikling og produktion af
lægemidler i EU Derfor arbejder regeringen også
på EU-niveau for at fremme danske prioriteter i
forbindelse med forhandlinger om revision af
EU’s lægemiddellovgivning
ATMP’er
Avancerede terapier (ATMP’er) er
genterapier, celleterapier samt vævs-
teknologier, der i høj grad er målret-
tet og tilpasset den enkelte patient.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0043.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
43
For at understøtte udviklingen og gøre Danmark
til en af de førende nationer inden for udvikling og
ibrugtagning af innovative og effektive lægemidler
vil regeringen igangsætte en flerstrenget strate-
gisk indsats Regeringen vil udvikle og ibrugtage
ATMP’er gennem en styrket national indsats og
understøtte det offentlig-private samarbejde
Dertil vil regeringen undersøge, om der kan være
fordele ved at indføre alternative prismodeller for
apoteksmedicin og indføre mulighed for forhandling
af konfidentielle prisaftaler på udvalgte apoteks-
lægemidler ifm tilskudsvurderingen Tiltaget vil
bidrage til, at patienterne får mulighed for at få
tilskud til flere innovative lægemidler, samtidig med
at der opnås mere sundhed for pengene
Samlet set skal indsatsen styrke udviklingen af
innovative lægemidler i Danmark
Regeringen
vil:
•
Udarbejde en analyse, som skal afklare, om alternative prismodeller med fordel kan
benyttes til at håndtere nogle af de usikkerheder, som begrænser patienters adgang til
apotekslægemidler med henblik på at give patienterne øget og hurtigere adgang til nye
omkostningseffektive lægemidler
Gennemføre en flerstrenget strategisk indsats for at fremme udvikling og ibrugtagning
af effektive avancerede terapier (ATMP’er) ved at understøtte en national samarbejds-
struktur på tværs af sundhedsvæsenet, forskningsverden og lægemiddelindustrien,
gennemføre analyser og pilotprojekter samt etablere styrket tidlig regulatorisk rådgiv-
ning hos Lægemiddelstyrelsen om udvikling og godkendelse af innovative lægemidler
•
Regeringen vil derudover:
•
Fremlægge lovforslag, der giver mulighed for, at Amgros i en afgrænset periode på 3 år
kan forhandle konfidentielle rabatter på udvalgte lægemidler i tilskudssystemet under
forudsætning af, at rabatterne vurderes at lede til lavere samlede regionale udgifter til
tilskudsmedicin
Præsentere en ny ambitiøs strategi for personlig medicin, der skal understøtte
patienters hurtige adgang til omkostningseffektiv behandling med de nye former for
personlig medicin
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0044.png
44
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Attraktive rammevilkår
for produktion og
flere udenlandske
investeringer
Den geopolitiske udvikling skaber behov for et styr-
ket fokus på, at Europa fastholder en industriel base
inden for produktion af centrale styrkepositioner og
teknologier med henblik på langsigtet forsynings-
sikkerhed Her er life science et af Danmarks abso-
lut stærkeste kort
I en tid med økonomisk usikkerhed er life science en
konjunkturrobust sektor, der holder hånden under
dansk økonomi, når dele af den øvrige industri er i
tilbagegang Gennem de seneste år har Danmark haft
en positiv udvikling i industriproduktionen – også
sammenlignet med andre lande Fremgangen er især
drevet af den massive vækst i life science-industrien
I de senere år har flere life science-virksomheder
lagt betydelige investeringer i produktionsfaciliteter
i Danmark Det gælder både danske og udenlandske
virksomheder I 2023 var udlandets generelle inve-
steringer i dansk life science ca 70,4 mia kr
Den internationale konkurrence om life science-
investeringer og produktionsvirksomheder er
dog skærpet Andre lande markerer sig på life
science-området med målrettede industripolitiske
indsatser for at fremme deres position og tiltræk-
ningsevne Omvendt har placeringen og tiltræknin-
gen af produktionsarbejdspladser i en dansk kon-
tekst haft begrænset opmærksomhed de seneste
årtier Og trods life science-industriens massive
vækst er Danmark fortsat blandt de lande i EU,
hvor industriproduktionen fylder mindst som andel
af BNP Der er således et betydeligt potentiale
for at udbygge og udvikle Danmark som grønt life
science-produktionsland
Med strategi for life science tager vi derfor de næste
skridt for, at vi kan understøtte attraktive ramme-
vilkår med henblik på at tiltrække mere life science-
produktion og flere udenlandske investeringer
Det gør vi ved at:
•
gøre det nemmere og hurtigere at etablere
produktion i Danmark
styrke adgangen til kvalificeret arbejdskraft
Kapitel 4:
•
Strategisk pejlemærke
Danmark skal understøtte attraktive rammevilkår
med henblik på at tiltrække mere life science-
produktion og flere udenlandske investeringer.
Indikator frem mod 2030
I 2030 skal life science-industriens produktions-
aktiviteter og udenlandske investeringer i dansk life
science ligge over niveauet i 2024, målt ved indeks
over lægemiddelindustriens produktion samt uden-
landske investeringer i dansk life science.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0045.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
45
70,4 mia. kr.
I 2023 var udlandets generelle
investeringer i dansk life
science 70,4 mia. kr.
Kilde: Danmarks Nationalbank
Indeks (2021 = 100)
Figur 4 1
350
Indikator 4:
Lægemiddel-
industriens
produktion,
2021-2024
300
250
200
150
100
Note: Tallene i figuren er sæson­
korrigerede. Tallene er beregnet
som indeks med produktionen i
2021 som indeks 100.
Kilde: Danmarks Statistik, 2024.
50
2021
2022
2023
2024
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0046.png
46
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Life science-aktiviteter:
Figur 4 2
10 Over 10 000 årsværk
9
8
7
6
5
4
3
2
1
5 000-10 000 årsværk
1 000-5 000 årsværk
500-1000 årsværk
250-500 årsværk
100-250 årsværk
50-100 årsværk
25-50 årsværk
10-25 årsværk
0-10 årsværk
Life science-
aktiviteter
i Danmark,
2023
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0047.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
47
Nemmere og hurtigere
etablering af produktion i
Danmark
Danmark har en lang tradition for et tæt og tillids-
fuldt samarbejde på tværs af offentlige og private
aktører Vores myndigheder er stabile, transpa-
rente og dialogsøgende Vi har en velfungerende
infrastruktur, et stærkt uddannelsessystem og et
attraktivt arbejdsmarked Vores arbejdsstyrke
er fleksibel, og vores medarbejdere er dygtige og
velkvalificerede
Vi er i Danmark frontløber i industrielle symbioser,
hvor der gennem en cirkulær tilgang til produktion
skabes grønne synergier på tværs af virksomheder,
som udnytter hinandens overskydende ressourcer
Og hvor offentlig-private samarbejdsprojekter
om for eksempel udnyttelse af overskudsvarme
skaber en lokal og regional merværdi, der kommer
den enkelte borger til gode Det tætte samarbejde
mellem offentlige og private virksomheder, kom-
muner, regioner, uddannelsesinstitutioner, lokale
forsyningsselskaber mv er et vigtigt konkurrence-
parameter, hvor vi i Danmark er foran
Alt dette gør Danmark til et attraktivt sted for virk-
somheder at placere forsknings- og produktions-
investeringer inden for life science Det momentum
skal vi udbygge og udvikle For at kunne udfolde
dette potentiale er der behov for at tage hånd om
de udfordringer som produktionsvirksomheder står
over for i dag
Flere lande arbejder aktivt på at skabe gode ramme-
vilkår for life science-produktion I den forbindelse
hindres flere produktionsvirksomheder af, at vores
nuværende rammer ikke er gearet til at følge med
Virksomheder oplever et ufleksibelt og bureaukratisk
system med lange sagsbehandlingstider, hvor det i dag
kan kræve op mod 20 forskellige myndigheds-
tilladelser fra både stat og kommune for at udvide
eller etablere produktion.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0048.png
48
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
udviklingen på life science-området Det gælder
helt lavpraktisk i forhold til hurtigt at kunne sikre,
at der er et tilstrækkeligt sammenhængende areal,
hvor der kan bygges nye eller udvides eksisterende
produktionsanlæg, og at den omkringliggende
infrastruktur, herunder forsyning af energi, vand og
transport, er egnet til life science-produktion
Samtidig oplever virksomheder et ufleksibelt og
bureaukratisk system med lange sagsbehandlings-
tider, hvor det i dag kan kræve op mod 20 forskellige
myndighedstilladelser fra både stat og kommune for
at udvide eller etablere produktion Det hæmmer
hurtig og effektiv etablering af produktionsfacilite-
ter i Danmark og svækker vores konkurrencekraft
på den internationale scene i forhold til tiltrækning
af produktionsinvesteringer fra både danske og
udenlandske virksomheder Derfor vil regeringen
i tæt samarbejde med interesserede kommuner
udpege nye industriparker forbeholdt produktions-
erhverv og oprette en one-stop-shop for produkti-
onsvirksomheder i Erhvervsstyrelsen Regeringen
vil således rulle den røde løber ud for produktions-
virksomheder i Danmark
Regeringen har allerede udstedt ændringer af
drikkevandsbekendtgørelsen og en ny bekendt-
gørelse om afsaltning af havvand til drikkevand, som
skal bidrage til, at produktionsvirksomheder kan
få bedre adgang til vand til lægemiddelproduktion
Regeringen vil afsøge, om der er behov for yder-
ligere tiltag, da adgangen til vand er et afgørende
parameter for placering af life science-produktion
Regeringen
vil:
•
Udpege nye industriparker forbeholdt produktionserhverv, herunder life science-virk-
somheder, for at sikre egnede arealer med adgang til den nødvendige erhvervsmæssig
infrastruktur, herunder blandt andet el, vand, transport og afledning af spildevand
Oprette en one-stop-shop for produktionsvirksomheder, der skal bidrage til at
sikre en hurtigere og smidigere myndighedsproces ved etablering og udvidelse af
produktionsfaciliteter
Arbejde for at tiltrække flere udenlandske investeringer inden for blandt andet forsk-
ning og udvikling, kliniske studier og produktion gennem en styrket indsats i udlandet,
herunder via markedsføring af one-stop-shop for tilladelser til produktionsvirksomhe-
der og af industriparker
Afsøge mulighederne for bedre anvendelse af vand, herunder blandt andet genbrug af
vand i farmaceutisk produktion, med det formål at mindske trækket på grundvandet
samt at sikre gode og konkurrencedygtige rammevilkår for tiltrækning og fastholdelse
af lægemiddelproduktion i Danmark
•
•
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0049.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
49
Kvalificeret arbejdskraft er en
forudsætning for vækst
og udvikling
I lyset af industriens store vækst og de markante
investeringer i life science-produktion herhjemme
ventes udviklingen i efterspørgslen efter medar-
bejdere at fortsætte med at stige de kommende
år Manglende adgang til tilstrækkelig kvalificeret
arbejdskraft kan derfor risikere at udgøre en
væsentlig barriere for udnyttelse af industriens
store vækstpotentiale Life science-virksomheder
oplever store udfordringer med adgang til arbejds-
kraft i Danmark Dog er beskæftigelsen i life
science-industrien vokset markant de seneste år
med en stigning på 43 pct fra 2010 til 2021
Adgang til kvalificeret arbejdskraft kræver et ved-
holdende fokus på at sikre, at der er uddannelses-
tilbud, der imødekommer efterspørgslen i life
science-industrien Det indebærer blandt andet, at
der er et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser på
relevante uddannelser, udvikling af danske talenter
inden for life science samt gode muligheder for om-
og opkvalificering af medarbejdere gennem videre-
og efteruddannelse Et andet greb til rekruttering
af medarbejdere kan være at tiltrække talenter
uden for Danmarks grænser på en målrettet og
balanceret måde I juni 2023 indgik regeringen en
bred aftale om Rammerne for reform af universitets-
uddannelserne i Danmark Med den kommende
reform etableres et nyt uddannelseslandskab for
universiteterne, hvor der blandt andet introduceres
nye typer af kandidatuddannelser med et tydeligere
arbejdsmarkedssigte, som giver de studerende gode
muligheder for at afprøve deres faglige og teoretiske
viden i praksis
43 pct.
Beskæftigelsen i life
science-industrien er steget
43 pct. fra 2010 til 2021.
Kilde: Danmarks Statistik.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0050.png
50
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Initiativer, som
regeringen
allerede har
igangsat:
•
•
Styrkelse af adgangen til kvalificeret arbejdskraft
i regi af Aftalen om Rammerne for
reform af universitetsuddannelserne i Danmark
Undtagelse fra kravet om dansk bankkonto
for udenlandske arbejdstagere med
opholdstilladelse efter forskerordningen og fast track-ordningens almindelige beløbs-
spor, forskerspor, uddannelsesspor og kortidsspor samt forlængelse af fristen fra 90
dage til 180 dage for opfyldelse af bankkontokravet for udenlandske arbejdstagere,
der er omfattet af erhvervsordninger, hvor kravet stadig gælder
Ændring af reglerne således, at visse udlandsdanskere, der har etableret sig i udlan-
det, kan få familie med til Danmark
på samme lempelige vilkår som udenlandske
arbejdstagere
Udvidelse af jobskiftereglen,
så den også omfatter skift i erhvervsordning under et
igangværende ansættelsesforhold, samt skabe mulighed for at forlænge korttidsop-
hold efter fast track-ordningen
Fortsat sikring af hurtigere og mere effektiv sagsbehandling
i Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration (SIRI), der har sænket den gennemsnitlige sags-
behandlingstid for førstegangsansøgninger på flere erhvervsordninger
•
•
•
Det er med
Aftale om
Iværksætter-
pakken aftalt
at:
•
Udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder
til at omfatte
flere SMV’er samt og afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen, som virk-
somheder kan tilbyde som indkomstskattefrie medarbejderaktier, og erstatte det
med et krav om en grundløn til medarbejderne Derudover skal det undersøges, om
det er muligt at give ikke-børsnoterede virksomheder et retskrav på at anvende en
skematisk værdiansættelse for medarbejderaktier, når de anvender de øvrige regler
for tildeling af indkomstskattefrie medarbejderaktier Initiativet skal godkendes af
EU-Kommissionen med henblik på, at det kan få virkning for tildeling af medarbejder-
aktier fra og med den 1 januar 2026
Lempe lønkravet for nøglemedarbejdere i bruttoskatteordningen med 15.000 kr.
fra 75 100 (2024-niveau) til ca 60 000 kr om måneden Det skal gøre det lettere for
danske virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække fremtræ-
dende, internationale nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), fordi disse kan
opnå gunstige skattemæssige vilkår Initiativet skal have virkning fra og med indkoms-
tåret 2026
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0051.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
51
Med aftalen kan universiteterne oprette yderligere
1 100 engelsksprogede studiepladser på kandidat-
uddannelserne årligt i 2024-2028 og 2 500 studie-
pladser årligt fra 2029 inden for områder, hvor der
er en høj efterspørgsel efter arbejdskraft Endvidere
er der en ambition om, at 20 pct af de kandidat-
studerende fremover skal tage deres uddannelse
som en fleksibel erhvervskandidatuddannelse, og at
internationale studerende skal udgøre op mod halv-
delen af de erhvervskandidatstuderende
Som led i udbredelsen af nye fleksible erhvervs-
kandidatuddannelser, hvor studerende uddan-
ner sig sideløbende med relevant beskæftigelse,
lægges der også op til at etablere konkrete sam-
arbejder målrettet forskellige sektorer, herunder
eksempelvis life science, hvor virksomheder og
universiteter går sammen om at udvikle og udbyde
fleksible erhvervskandidatforløb med udgangs-
punkt i de studerendes og virksomhedernes behov
Endvidere har regeringen allerede iværksat en lang
række tiltag, som skal bidrage til at lette virksom-
hedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft, så
længe ledigheden er lav, og gøre det mere enkelt for
udenlandske medarbejdere at benytte erhvervs-
ordningerne Samtidig skal mindre bureaukrati
og større fleksibilitet bidrage til, at virksomheder
i Danmark kan tiltrække den nødvendige kvalifi-
cerede arbejdskraft Det er en nøglekomponent
for succes i dansk life science og ambitionen om at
udvikle og udbygge Danmark som hjemsted for grøn
life science-produktion
Regeringen ønsker med life science-strategien at
skabe endnu bedre rammer for danske virksomhe-
ders adgang til kvalificeret arbejdskraft i fremtiden
Regeringen lægger derfor konkret op til i endnu
højere grad at understøtte og skabe gode rammer
for udviklingen af forsknings- og iværksætter-
talenter inden for life science For Danmark skal
være helt i front i forhold til at omsætte gode idéer
fra forskningsverden til vækst, virksomheder og nye
løsninger på nationale og globale udfordringer
Regeringen
vil:
•
Indføre en model for en branchedifferentiering af kravet om særskilt arbejdstilladelse til
medfølgende familie, der arbejder i samme koncern, således at medfølgende familie til
udenlandske medarbejdere i life science-industrien får mulighed for at have en ugentlig
arbejdstid på ned til 20 timer I dag stilles der krav om en ugentlig arbejdstid på minimum
30 timer på tværs af alle brancher
Etablere en international elitesommerskole inden for udvalgte forskningsområder inden
for life science, der skal udvikle danske talenter og opbygge internationale netværk
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0052.png
52
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Internationalt
samarbejde og
sundhedsdiplomati
Life science-industrien befinder sig i en ny geopoli-
tisk virkelighed Åbenhed, stabilitet og samhandel
viger for globale spændinger, usikkerhed og øget
regionalisering Markedsadgang bliver mere kom-
pleks, globale forsyningskæder kommer under pres,
og den internationale konkurrence om rammevilkår
og investeringer skærpes
Den geopolitiske udvikling udfordrer den euro-
pæiske konkurrenceevne og sætter fornyet fokus
på industri- og sundhedspolitik Samtidig sker der
en stigende grad af regulering og lovgivning på EU-
niveau, ligesom EU indtager en stadig større rolle
på sundhedsområdet, hvilket også har erhvervs-
politiske konsekvenser
De globale tendenser har også stor betydning for
det danske hjemmemarked og for life science-indu-
striens muligheder for at understøtte løsninger af
de globale sundhedsudfordringer, såsom kroniske
sygdomme, psykiske lidelser, infektionssygdomme
og antibiotikaresistens Stærke internationale
relationer og rammevilkår er derfor vigtigere end
nogensinde Med en lille, åben økonomi er det afgø-
rende at have fokus på Danmarks kritiske afhæn-
gigheder samtidig med, at vi skal fastholde en høj
konkurrenceevne og værne om frihandel og åbne
markeder Hertil kommer, at life science er blevet
en strategisk vigtig industri globalt, som en række
nationer og regioner investerer kraftigt i
Kapitel 5:
Strategiske pejlemærker
Danmark skal via et fokuseret sundhedsdiplomati
og myndighedssamarbejde fortsat indtage en aktiv
international rolle for at løse globale sundheds-
udfordringer og understøtte eksport af danske
sundhedsløsninger.
Danmark skal være en stærk aktør i EU for at under-
støtte Europa som en attraktiv life science-region
og sikre Danmarks life science-sektor konkurrence-
dygtige regulatoriske rammevilkår.
Indikatorer frem mod 2030
Styrkede eksportforudsætninger på de danske
fokusmarkeder (Tyskland, Storbritannien, USA,
Frankrig, Japan, Sydkorea, Norge og Canada) skal
bidrage til øget eksport, og derved at dansk life
science-eksport når 350 mia. kr. i 2030.
De fælleseuropæiske rammevilkår skal i endnu
højere grad bidrage til at understøtte virksomhe-
dernes investeringer i forskning og udvikling i den
europæiske life science-industri, ligesom det er
tilfældet i USA.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0053.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
53
Mia kr
180
Figur 5 1
172
174
Indikator 5:
Eksport af
danske life
science-
produkter,
2023
160
141
140
151
152
120
100
100
82
80
65
72
85
88
106
107
114
Note: Eksportopgørelsen baserer
sig på grænsepassageprincippet,
dvs. den eksport, der krydser
den danske grænse. Danmarks
Statistik har revideret eksporttal­
lene i 2024. Tallene stemmer der­
for ikke direkte overens med eks­
porttallene i Erhvervsministeriets
udgivelse Life science­industriens
økonomiske fodaftryk fra 2023.
Kilde: Erhvervsministeriet pba.
Danmarks Statistik, 2024.
60
40
20
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Mio EUR
80 000
Figur 5 2
2010
2022
Indikator 6:
Udvikling i
FoU-
investeringer
i lægemiddel-
sektoren i
Europa og USA,
2010 og 2022
+
7,1 pct. årligt
70 000
60 000
50 000
+
5,7 pct. årligt
40 000
30 000
20 000
10 000
0
Kilde: Efpia, The Pharmaceutical
Industry in Figures, 2024.
Europa
USA
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0054.png
54
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Eksporten af danske life science-produkter var ca
174 mia kr i 2023 Hertil kommer den eksport,
der ikke krydser den danske grænse, dvs salget af
de varer, som produceres af danske virksomheder
i udlandet og sælges i udlandet For life science-
industrien estimeres denne eksport til at være
vokset fra 55,7 mia kr i 2022 til hele 107,7 mia kr
i 2023 Adgangen til de internationale markeder
er afgørende for vækst inden for life science-
industrien For at Danmark kan indfri ambitionen
om at blive en førende life science-nation i Europa
og realisere eksportpotentialet, er det vigtigt, at den
samlede internationale indsats målrettes, styrkes
og koordineres, så Danmark er en stærk aktør, både
i EU og i verden
Med Aftale om strategi for life science af maj 2021
har Danmark etableret sundhedsdiplomati og
myndighedssamarbejde med udsendte rådgivere til
fokusmarkederne: Tyskland, Storbritannien, USA,
Frankrig, Japan, Sydkorea, Norge og Canada
Hertil kommer indsatsen i de lande, hvor Danmark
har udsendte sektorrådgivere fra det bistandsfinan-
sierede myndighedssamarbejde, som er Vietnam,
Kina, Indien, Mexico og Brasilien Formålet med det
bistandsfinansierede myndighedssamarbejde er at
opbygge kapacitet og rammevilkår, der modvirker
klimaforandring og fremmer bæredygtig vækst,
social udvikling og god forvaltning, etablerer net-
værk og på sigt åbner døre for danske virksom-
heder De danske innovationscentre - Innovation
Centre Denmark – sikrer herudover videnshjemtag
og adgang til internationale innovationshubs og
verdensførende forskningsmiljøer, mens Invest in
Denmark tiltrækker udenlandske investeringer i
Danmark og skaber dermed vækst og danske jobs
Med strategi for life science tager vi nye skridt, der
skal sikre, at Danmark via et fokuseret sundheds-
diplomati og myndighedssamarbejde fortsat skal
indtage en aktiv international rolle for at løse glo-
bale sundhedsudfordringer og understøtte eksport
af danske sundhedsløsninger Ligesom Danmark
skal være en stærk aktør i EU for at understøtte
Europa som en attraktiv life science-region via
konkurrencedygtige regulatoriske rammevilkår
Det gør vi ved at:
•
styrke det internationale myndigheds-
samarbejde, sundhedsdiplomati og
eksportfremme
styrke den danske interessevaretagelse i EU
og internationalt
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0055.png
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0056.png
56
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Styrke det internationale
myndighedssamarbejde,
sundhedsdiplomati og
eksportfremme
Selvom eksporten af innovative, danske sundheds-
løsninger aldrig har været større, oplever mange
virksomheder barrierer, som kan besværliggøre
adgangen til de globale markeder Samtidig ses en
tendens, hvor Danmarks vigtigste eksportmarkeder
i stigende grad præges af stærk konkurrence og
stadigt mere uforudsigelige og komplekse vilkår
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Udenrigs-
ministeriet har opbygget bilaterale myndighedssam-
arbejder med højindkomstlandene Tyskland, Stor-
britannien, USA, Frankrig, Japan, Sydkorea, Norge
og Canada med henblik på at fremme dansk eksport
ved at løfte markedsbarrierer og etablere samar-
bejde med lokale myndigheder i disse otte markeder
Det er centralt for at øge dansk eksport, at Dan-
marks bilaterale myndighedssamarbejde og sund-
hedsdiplomati styrkes og målrettes, så det i endnu
højere grad understøtter de områder, hvor dansk
life science-industri har styrkepositioner, bidrager
til forbedrede rammevilkår for danske virksomhe-
der og øget efterspørgsel efter danske løsninger
Dette kræver en fokuseret og koordineret indsats
fra de udsendte sundhedsdiplomater og deres kol-
leger i de danske ambassader og fra de involverede
danske sundhedsmyndigheder
Det kræver også en styrket dialog med life science-
industrien En strategisk og gennemsigtig tilrette-
læggelse af myndighedssamarbejdet i de enkelte
Sundhedsdiplomatiet baner vejen for bedre patientbehandling og adgang til nye markeder for danske virksomheder
Et stærkt dansk sundhedsdiplomati og internationalt myndighedssamarbejde er vigtige forudsætninger for at fremme
dansk eksport og sikre, at danske sundhedsløsninger bidrager til at gøre en forskel for patienter i hele verden. Siden den
seneste life science-strategi fra 2021 har sundhedsdiplomatiet blandt andet banet vejen for:
1
En målrettet offentlig-privat indsats for at prioritere indsatsen mod depression og selvmord i Sydkorea har bidraget
til konkrete ændringer i koreansk lovgivning Lovændringerne betyder, at flere koreanere nu har adgang til medicinsk
behandling for depression, og danske lægemiddelvirksomheder kan øge eksporten til Korea
Udenrigsministeriet har med udmøntningen af den tidligere life science-strategi haft et styrket fokus på at tiltrække
vaccineaktiviteter til Danmark I forlængelse heraf er der blevet etableret et samarbejde mellem Trial Nation, Innova-
tion Center Denmark i Boston og Invest in Denmark, der har ført til, at Moderna har investeret i Danmark ved udfø-
relsen af to vaccinestudier inden for RSV og influenza
Det danske myndighedssamarbejde i Storbritannien har været med til at sikre etableringen af UK-DK Medtech Inno-
vation Collaborative, et klinisk-orienteret og innovativt acceleratorprogram med ophæng i sundhedspolitiske priori-
teter Myndighedssamarbejdet har givet danske virksomheder mulighed for at fremvise deres innovative teknologier,
hvilket har ført til konkrete SMV-eksportordrer og fremmet innovative løsninger til britiske patienter
2
3
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0057.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
57
lande, kombineret med styrket offentlig-privat
dialog, skal bidrage til at sikre en sammenhængende
indsats, der adresserer de vigtigste udfordringer og
udnytter potentialer på de enkelte markeder
Det er centralt også at have fokus på fastholdelse
og tiltrækning af udenlandske virksomheder og
investeringer, da de yder et vigtigt bidrag til dansk
økonomi Derudover bringer de udenlandske virk-
somheder ny viden, innovation og teknologi til life
science-sektoren De udenlandske virksomheder er
derfor med til at sikre, at Danmark forbliver førende
i udviklingen af fremtidens life science teknologier
og løsninger
Parallelt skal den strategiske markedsføringsindsats
af danske sundhedsløsninger styrkes Opgaven med
et stærkere forankret udstillingsvindue for danske
sundhedsløsninger i forhold til udlandet er en
fælles offentlig-privat opgave, som i dag varetages
af det offentlig-private markedsføringskonsortium
Healthcare Denmark i tæt samarbejde med sund-
hedsmyndigheder og sundhedsvæsen
Healthcare Denmark
Markedsføringskonsortiet Health-
care Denmark blev oprettet i 2012
med det formål at skabe en inter-
national indgang til ekspertise og
innovation inden for den danske
sundheds- og life science-sektor.
Healthcare Denmark organiserer
blandt andet delegationsbesøg
fra udlandet, og deres partnere er
Erhvervsministeriet, Udenrigsmini-
steriet, Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet, Danske Regioner, virksom-
heder, erhvervsorganisationer og
forskningsinstitutioner.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0058.png
58
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Målsætninger og fokusområder for sundhedsdiplomatiet og myndighedssamarbejde
Sundhedsdiplomatiet og myndighedssamarbejdet har følgende målsætninger:
•
•
•
•
Styrkede rammevilkår for dansk life science
Øget optag af international best practice hos danske myndigheder
Øget eksport, udenlandske investeringer og beskæftigelse i den danske life scince-sektor
Stærke og langvarige alliancer med sundhedsmyndigheder i prioritetslande
Indsatsen målrettes inden for fem fokusområder:
1
2
3
4
5
Regulering af lægemidler og medicinsk udstyr
Sundhedsinnovation og data
Fremtidens sundhedsvæsen
Bæredygtighed og nye sundhedstrusler
Forebyggelse og behandling af ikke-smitsomme sygdomme
Inden for hvert af disse fokusområder vil de danske styrkepositioner blive bragt i spil gennem fagligt samarbejde med
søstermyndigheder, gensidige delegationsbesøg og deltagelse i offentlig-private events med inddragelse af danske
virksomheder, såsom symposier, rundbordsarrangementer mv. Det kræver en fokuseret og koordineret indsats fra de
udsendte sundhedsdiplomater og de involverede myndigheder og en tæt dialog med life science-industrien. Herved
sikres også sammenhæng mellem myndighedssamarbejdet og de øvrige danske indsatser, herunder Trade Council’s
eksportfremmeindsats, forsknings- og innovationsfremme samt Invest in Denmark’s tiltag for at tiltrække life science-
investeringer til Danmark.
Regeringen
vil:
•
Styrke og målrette det bilaterale myndighedssamarbejde og sundhedsdiplomati
gennem en strategisk tilgang i samarbejdet med sundhedsmyndigheder og beslut-
ningstagere i prioriterede lande og på områder, hvor der er størst værdi for dansk life
science og for myndighederne
Fastholde og tiltrække udenlandske investeringer inden for life science, blandt andet
via myndighedsindsatsen i Invest in Denmark
Øge virksomhedsinddragelsen i det offentlig-private samarbejde om eksport og inve-
steringer, blandt andet i regi af Partnerskabsforum for international sundhed og life
science etableret primo 2023
Styrke markedsføringsindsatsen af dansk life science via en opprioritering af det
offentlig-private markedsføringskonsortium Healthcare Denmark med tilsvarende
privat medfinansiering med henblik på blandt andet at etablere et nyt besøgscenter
med fokus på blandt andet klinisk forskning og kronisk sygdom i Innovation District
Copenhagen samt samarbejde om en international, årlig life science-kongres
i Danmark
•
•
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0059.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
59
Styrke den danske
interessevaretagelse i EU
og internationalt
Life science-virksomhedernes vilkår fastsættes
i stigende grad af regulering fra EU, hvor en øget
lov- og reguleringsmæssig kompleksitet kan være
en væsentlig udfordring for danske og europæiske
life science-virksomheders internationale konkur-
renceevne, innovation, udvikling, produktion og
markedsføring af lægemidler og medicinsk udstyr
Danmark skal derfor arbejde aktivt for, at det forbli-
ver attraktivt for danske og europæiske life science-
virksomheder at placere sine aktiviteter i EU
Det betyder, at Danmarks engagement i EU og det
internationale samarbejde med henblik på at styrke
virksomhedernes rammevilkår og internationale
markedsadgang er vigtigere end nogensinde før
såfremt den danske styrkeposition inden for life
science skal opretholdes og udbygges i årene frem
mod 2030 Samtidig stiller det øgede krav til de
danske myndigheder om at sikre de rette ramme-
vilkår og regulatoriske processer i det europæiske
myndighedssamarbejde
For at varetage danske interesser bedst muligt i de
tværgående erhvervs- og sundhedspolitiske dags-
ordener, prioriteres en endnu tættere dialog med
relevante interessenter fra life science-industrien
i Danmark samt en styrket tværministeriel koordi-
nation mellem Erhvervsministeriet, Udenrigs-
ministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Derudover vil regeringen i forbindelse med det kom-
mende EU-formandskab arbejde for at fremme en
helhedsorienteret tilgang til life science industriens
Aktuelle EU-dagsordener inden for life science, sundhed og industripolitik omfatter blandt andet:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Revision af EU’s lægemiddellovgivning
Antimikrobiel resistens
EU Life Science Strategy
Critical Medicines Act
Health Emergency Preparedness and Response (HERA)
Patentpakken
Biotech / biomanufacturing
Health Technology Assessment (HTA) inkl Joint Clinical Assessments (JCA)
Implementering og revision af forordningerne for medicinsk udstyr (MDR) og in vitrodiagnostik (IVDR)
Implementering af forordning vedrørende European Health Data Space (EHDS)
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0060.png
60
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
vilkår i EU med udgangspunkt i danske erfaringer
med en klar kobling mellem en robust lægemiddel-
industri og adgang til nye og innovative lægemid-
ler, som kan bidrage til at adressere nogle af de
samfundsudfordringer EU står over for, når det
kommer til sundhed og strategisk autonomi Rege-
ringen indgår på den baggrund blandt andet aktivt
i arbejdet med revisionen af EU´s lægemiddellov-
givning ligesom, at Danmark fremadrettet vil indgå
i det fælles europæiske samarbejde om en fælles
life science-strategi, der skal være med til at sætte
rammen for udviklingen af life science i Europa og
globalt Herudover vil Danmark også tage del i den
fælles kamp mod antimikrobiel resistens (AMR),
som også skal ses i sammenhæng med regeringens
kommende AMR-handlingsplan
Sideløbende med indsatsen op til og under for-
mandskabet igangsættes en koordineret indsats i
EU for at forbedre rammevilkårene for life science-
industrien, herunder i EU's industri-, handels- og
konkurrencepolitik Dels med oprustning af
Erhvervsstyrelsens engagement i EU-arbejdet for
at understøtte dansk interessevaretagelse i for-
hold til life science-industrien, dels ved at fokusere
og styrke indsatsen omkring life science på den
faste danske EU-repræsentation i Bruxelles End-
videre videreføres Lægemiddelstyrelsens engage-
ment i blandt andet det europæiske samarbejde
om Heads of Medicines Agencies (HMA) og Euro-
pean Medicines Agency (EMA) for at bidrage til at
fremme sikre lægemidler og medicinsk udstyr
Regeringen
vil:
•
Styrke den politiske indsats i EU inden for life science, herunder arbejde for at vare-
tage danske interesser i den europæiske industripolitik, og at der fremlægges en euro-
pæisk politisk strategi for life science, der er med til at sætte rammen for life science i
Europa og globalt
Styrke Danmarks engagement i det europæiske samarbejde om HMA og EMA for
at fremme sikre lægemidler og medicinsk udstyr samt fremme Danmark som life
science-nation
•
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0061.png
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0062.png
62
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
Sammen om udviklingen
af life science-sektoren
Det stærke samarbejde mellem den offentlige
og den private sektor er unikt for Danmark Det
gælder også, når det kommer til life science-
sektoren Life Science Rådet, der har medlemmer
fra både sundhedsvæsenet, uddannelsesinstitu-
tioner, patientforeninger, erhvervsorganisatio-
ner, life science-virksomheder og myndigheder,
har spillet en markant rolle i tilblivelsen af life
science-strategien Gennem dialog og sparring
har aktørerne i Rådet sat ambitiøse mål og leveret
værdifulde anbefalinger til, hvordan Danmark ind-
frier sit fulde potentiale som Europas førende life
science-nation
Kendetegnende for store dele af life science-
sektoren er Life Science Rådet et offentlig-privat
samarbejde, som beror på en høj grad af tillid og på
en gensidig afhængighed mellem den offentlige og
private sektor De seneste år er sundhedspolitik,
erhvervspolitik og uddannelses- og forskningspoli-
tik i højere grad blevet sammenkoblet Svarene på
de udfordringer, som Danmark står over for, både
på sundhedsområdet og på det erhvervspolitiske
område, skal nemlig i højere grad end tidligere
findes i fællesskab
Derfor er der et stort potentiale i at fastholde og
udvikle det samarbejde, som allerede eksisterer
mellem sektorerne Der ses mange eksempler på, at
sektorerne i stadig større grad etablerer samarbejds-
projekter – for eksempel mellem sundhedsvæsenet
og uddannelsesinstitutioner, mellem uddannelses-
institutioner og life science-virksomheder og mellem
life science-virksomheder og sundhedsvæsenet Det
er forhold som disse, der skaber fundamentet for,
at life science-sektoren sammen kan og skal finde
løsninger på de udfordringer, som både sundheds-
væsenet og industrien i Danmark står over for
Life Science Rådet
Life Science Rådet er et offentlig-privat samarbejdsforum, der blev nedsat med henblik på at styrke dialogen mellem
offentlige og private parter inden for life science-sektoren. Rådets fokusområder er blandt andet løbende tilpasning af
rammevilkårene for life science-industrien samt fokus på bedre patientbehandling og øget jobskabelse. Life Science
Rådet har afleveret anbefalinger til regeringens forsknings- og innovationsindsats (juni 2022) samt til life science-
strategien (december 2023).
Life Science Rådet blev nedsat med Aftale om strategi fra life science 2021-23 med repræsentanter fra virksomheder,
brancheorganisationer, patientorganisationer, sundhedsaktører samt fra universiteter, fonde og lønmodtager-
organisationer. Rådet mødes pt. ca. 2-4 gange årligt og sekretariatsbetjenes af Erhvervsministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
Regeringen vil fremadrettet afholde halvårlige drøftelser i regi af Life Science Rådet om blandt andet implementering af
strategien og udviklingen i centrale indikatorer.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0063.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
63
Hvis life science-strategien for alvor skal gøre
en forskel for den danske life science-sektor, er
det centralt, at både offentlige og private aktører
sammen engagerer sig i at realisere strategiens
målsætninger og initiativer Der er behov for et kon-
tinuerligt fokus på den danske life science-sektors
rammevilkår og udvikling Her spiller Life Science
Rådet en afgørende rolle i forhold til at følge imple-
mentering af strategien samt udviklingen på stra-
tegiens indikatorer, ligesom Rådet kan bidrage med
nye perspektiver
Derudover har den geopolitiske situation medført,
at et højteknologisk område som life science, kan
være sårbart over for eksempelvis spionage og
uønsket vidensoverførsel til ikke-ligesindede stater
En særlig problematik knytter sig til danske bio- og
sundhedsdata, som er kilde til både den danske
forskningsmæssig styrkeposition på området og til
en betydelig sårbarhed Samtidig har en del teknologi
inden for life science dobbelt anvendelsespotentiale
og kan derfor bruges til militær kapacitetsopbygning
i ikke-ligesindede stater Sikkerhed og beskyttelse
af dansk kritisk life science-teknologi er derfor
afgørende i den globale konkurrence præget af geo-
politisk usikkerhed Proaktiv støtte til life science-
aktører er derfor afgørende for at modvirke uønsket
overførsel af dansk life science-teknologi, der kan
have negative konsekvenser for dansk national sik-
kerhed og virksomhedernes konkurrenceevne
Regeringen
vil:
•
•
•
Fortsætte en koordineret indsats igennem life science-enhederne i Erhvervs-
ministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Udarbejde en ekstern evaluering af strategien, som også forelægges Life Science Rådet
i 2027
Øge sikkerheden i det danske life science-miljø ved at styrke Politiets Efterretnings-
tjenestes (PET’s) proaktive støtte til danske life science-forskningsinstitutioner og
virksomheder
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0064.png
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0065.png
STRATEGI FOR LIFE SCIENCE FREM MOD 2030
65
Økonomi
Regeringens forslag til fordeling af midler til initiativer i strategi for life science
Mio. kr. (2024-niveau)
Styrket forskning og bedre brug af sundhedsdata
Oprette en fjerde Videnskabsetisk Medicinsk Komité (VMK)
og igangsætte analyse på det videnskabsetiske område
Videreudvikle Trial Nation
Realisere
Vision for bedre brug af sundhedsdata
Igangsætte et strategisk arbejde med henblik på at
udbrede kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
Bedre optag af innovation i sundhedsvæsenet
Udarbejde analyse vedrørende effektvurdering
af digitale sundhedsløsninger
Videreudvikle den datadrevne model for værdibaseret indkøb
Undersøge mulighederne for at etablere et
Nationalt Center for Brugersamarbejde
Igangsætte et strategisk arbejde om arbejdskraftfrigørende
løsninger i det danske sundhedsvæsen
Udarbejde analyse om alternative prismodeller
Fremme udvikling og ibrugtagning af ATMP’er
Attraktive rammevilkår for produktion og flere udenlandske investeringer
Udpege nye industriparker*
Oprette one-stop-shop for produktionsvirksomheder*
Etablere en international elitesommerskole
Internationalt samarbejde og sundhedsdiplomati
Styrke og målrette det bilaterale myndighedssamarbejde
Udsendte sundhedsdiplomater og investeringsfremme
Styrke markedsføringsindsatsen af dansk life
science via Healthcare Denmark
Styrke den politiske indsats i EU inden for
life science og industripolitik
Styrke Danmarks engagement i det europæiske
samarbejde om Heads of Medicines Agencies (HMA)
og European Medicines Agency (EMA)
Sammen om udviklingen af life science-sektoren
Fortsætte arbejdet i life science-enhederne
6,0
6,0
6,0
6,5
16,8
20,0
4,3
2,0
16,8
20,0
7,5
2,0
16,8
20,0
7,5
2,0
16,8
20,0
7,5
2,0
7,3
3,7
0,5
4,4
9,6
3,5
3,9
10,1
3,5
3,9
10,1
3,5
1,0
4,0
0,1
-
0,8
6,0
-
-
-
-
0,2
5,5
-
-
-
2,5
-
7,0
-
-
-
2,5
-
7,0
3,5
4,7
6,1
1,0
2,5
4,7
7,5
-
2,5
4,7
-
2,5
2,5
4,7
-
2,5
2024
2025
2026
2027
3,7
3,7
3,7
3,7
Reserve til yderligere initiativer
I alt
7,6
100**
6,1
100
7,3
100
6,8
100
Anm.: *Regeringen lægger op til, at der afsættes i alt 102,4 mio. kr. til rød løber til produktionsvirksomheder fra 2024­2027 (omfatter initiativerne om industriparker og one­stop­shop). Finansieringen
sker udover life science­rammen inden for rammerne af regeringens landdistriktsudspil.
**Der er med FL24 udmøntet brofinansiering på i alt 0,9 mio. kr. i 1. kvartal 2024 til initiativer, der ikke fremadrettet finansieres inden for life science­rammen og derfor ikke fremgår af tabellen.
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
Strategi for Life Science
November 2024
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf : + 45 33 92 33 50
E-mail: em@em dk
ISBN 978-87-94224-85-7 (trykt version)
ISBN 978-87-94224-86-4 (digital version)
2024/25:06
Publikationen kan hentes på
www regeringen dk
www em dk
Fotokreditering:
Forside: Maja Mohr Mortensen / Erhvervsministeriet
Side 5 (Morten Bødskov): Maja Mohr Mortensen / Erhvervsministeriet
Side 5 (Sophie Løhde): Ólafur Steinar Rye Gestsson / Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Side 5 (Lars Løkke Rasmussen): Kristoffer Jonsson / Udenrigsministeriet
Side 5 (Christina Egelund): Uddannelses- og Forskningsministeriet
Side 10: dusanpetkovic / istockphoto
Side 27: Viktorya Sergeeva / Pexels
Side 31: Colourbox
Side 35: Colourbox
Side 40: Charlotte Dahl / Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Side 43: Colourbox
Side 45: Colourbox
Side 55: Colourbox
Side 57: Colourbox
Side 61: Lukas S / Unsplash
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0067.png
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens Strategi for life science frem mod 2030 af november 2024 samt faktaark
2929984_0068.png
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf : + 45 33 92 33 50
E-mail: em@em dk