DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 11: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kunstig intelligens (Lov om forbudte former for AI), fra ministeren for digitalisering

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Forslag

til

Lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om kunstig intelligens

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens

og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU)

nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt

direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om

kunstig intelligens), jf. bilag 1 til denne lov.

Kapitel 2

Nationale kompetente myndigheder

§ 2.

Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet udpeges som

markedsovervågningsmyndighed i henhold til artikel 70, stk. 1, i

forordningen om kunstig intelligens.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen er bemyndigende myndighed i henhold til

artikel 70, stk. 1, og centralt kontaktpunkt i henhold til artikel 70, stk. 2, 3.

pkt., i forordningen om kunstig intelligens.

Stk. 3.

Ministeren for digitalisering kan udpege bemyndigende

myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder i henhold til artikel 70,

stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens til tilsynet med høj-risiko AI-

systemer i henhold til kapitel III i forordningen om kunstig intelligens.

Ministeren for digitalisering kan, efter aftale med vedkommende

ressortminister, udpege markedsovervågningsmyndigheder på øvrige

ressortområder.

§ 3.

De nationale kompetente myndigheder udfører deres opgaver og

udøver deres beføjelser efter forordningen om kunstig intelligens, denne lov

I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om

ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU)

2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797

og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens), EU-Tidende 2024, nr. L af 12.

juli 2024. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver

medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven og af forordningen i lovens bilag

er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens

umiddelbare gyldighed i Danmark.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 11: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kunstig intelligens (Lov om forbudte former for AI), fra ministeren for digitalisering

og regler udstedt i medfør heraf i fuld uafhængighed af politisk eller anden

udefrakommende indblanding og uden at søge eller modtage instrukser fra

regeringen eller nogen offentlig eller privat enhed i henhold til artikel 70,

stk. 1, 2. pkt., i forordningen om kunstig intelligens.

Stk. 2.

De nationale kompetente myndigheders afgørelser efter

forordningen om kunstig intelligens, denne lov eller regler udstedt i medfør

heraf kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 3

Fastlæggelse af nationale kompetente myndigheders opgaver

§ 4.

De nationale kompetente myndigheder udpeget i medfør af denne lov

påser overholdelsen af forordningen om kunstig intelligens.

§ 5.

Markedsovervågningsmyndigheden kan fra de i artikel 2, stk. 1, litra

a-g, i forordningen om kunstig intelligens, omhandlede fysiske og juridiske

personer, afkræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for

myndighedens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold hører

under myndighedens kompetence.

§ 6.

Markedsovervågningsmyndigheden har til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige

lokaliteter hos de i artikel 2, stk. 1, litra a-f, i forordningen om kunstig

intelligens, omhandlede fysiske og juridiske personer, hvis det skønnes

nødvendigt for at påse overholdelse af forordningen om kunstig intelligens,

denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Markedsovervågningsmyndigheden kan som led i kontrolbesøget

foretage tekniske undersøgelser af et produkt på stedet.

Stk. 3.

Markedsovervågningsmyndigheden kan være bistået af en eller

flere uafhængige sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1 og

tekniske undersøgelser efter stk. 2.

Stk. 4.

Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse.

Digitaliseringsstyrelsen eller Datatilsynet kan efter forhandling med

justitsministeren inden for sit område fastsætte regler herom.

Stk. 5.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

gennemførelse af kontrol som nævnt i stk. 1-4. Tilsvarende kan Datatilsynet

efter forhandling med Digitaliseringsstyrelsen fastsætte nærmere regler om

gennemførelse af kontrol som nævnt i stk. 1-4.

§ 7.

Markedsovervågningsmyndigheden kan offentliggøre sine afgørelser

i sager om forbudte former for AI-praksis i henhold til artikel 5, stk. 1, litra

a-h, i forordningen om kunstig intelligens.

§ 8.

Digitaliseringsstyrelsen, eller Datatilsynet efter forhandling med

Digitaliseringsstyrelsen, kan inden for sit område fastsætte nærmere regler

om, at markedsovervågningsmyndigheden kan udstede påbud og forbud for

at sikre overholdelsen af forordningen om kunstig intelligens.

§ 9.

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indførelse

gennemførelse

nødvendige

procedurer

for

overensstemmelsesvurdering

udpegning

overensstemmelsesvurderingsorganer og for overvågning heraf samt

suspension eller tilbagetrækning af udpegning i henhold til artikel 28, stk.

1, i forordningen om kunstig intelligens.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan delegere opgaver i henhold til stk. 1 i

et nærmere angivet omfang til anden offentlig myndighed eller privat

institution, i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordningen om kunstig

intelligens.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 10.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der:

1) Overtræder bestemmelserne om forbudte former for AI-praksis i

henhold til artikel 5, stk. 1, litra a-h, i forordningen om kunstig

intelligens.

2) Afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger til

bemyndigede organer eller nationale kompetente myndigheder som

svar på en anmodning i henhold til artikel 99, stk. 5.

3) Undlader at give markedsovervågningsmyndigheden oplysninger

efter § 5.

4) Undlader at give markedsovervågningsmyndigheden adgang til

lokaliteter omfattet af § 6, stk. 1, eller forhindrer

markedsovervågningsmyndigheden i at foretage tekniske

undersøgelser af et produkt efter § 6, stk. 2.

Stk. 2.

Artikel 99, stk. 7, i forordningen om kunstig intelligens skal følges

ved pålæggelse af straf efter stk. 1.

Stk. 3.

I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5.

Forældelsesfristen for overtrædelse af forordningen om kunstig

intelligens, denne lov, eller regler udstedt i medfør heraf er 5 år.

§ 11.

Digitaliseringsstyrelsen eller Datatilsynet kan efter forhandling med

justitsministeren inden for sit område fastsætte regler om, at

markedsovervågningsmyndigheder i nærmere angivne sager om

overtrædelse af forordningen om kunstig intelligens, loven eller regler

udstedt i medfør heraf i et bødeforlæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres

uden retssag. Det er en betingelse, at den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en

nærmere angivet frist at betale bøden, som er angivet i bødeforlægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og

om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende

anvendelse på bødeforlæg.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen

inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 12.

Loven træder i kraft den 2. august 2025.

Kapitel 6

Territorialbestemmelse

§ 13.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Formål

Gældende ret

Forordningen om kunstig intelligens

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Udpegning af

myndigheder

Gældende ret

Forordningen om kunstig intelligens

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

De nationale kompetente myndigheders opgaver mv.

Gældende ret

Forordningen om kunstig intelligens

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Sanktioner

Gældende ret

Forordningen om kunstig intelligens

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

uafhængige

nationale

kompetente

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

Økonomiske

konsekvenser

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og

erhvervslivet m.v.

Økonomiske og

erhvervslivet m.v.

administrative

konsekvenser

for

4.1.

administrative

konsekvenser

for

4.2.

Forholdet

til

databeskyttelsesforordningen

databeskyttelsesretten

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

1. Indledning

Formålet med dette lovforslag er at supplere reglerne i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede

regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr.

300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU)

2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797

og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens). Forslaget

fastsætter således supplerende nationale bestemmelser om kompetence- og

straffebestemmelser inden for det nationale råderum, som forordningen om

kunstig intelligens giver mulighed for.

Forordningen om kunstig intelligens har som hovedformål at forbedre det

indre markeds funktion og fremme udbredelsen af menneskecentreret og

troværdig kunstig intelligens (AI) og samtidig sikre et højt niveau af

beskyttelse af sundhed, sikkerhed og de grundlæggende rettigheder, der er

nedfældet i chartret, herunder demokratiet, retsstatsprincippet og

miljøbeskyttelse mod skadelige virkninger af AI-systemer i Unionen og

støtte innovation.

Forordningen om kunstig intelligens trådte i kraft den 2. august 2024.

Forordningen finder anvendelse fra den 2. august 2026. Dog finder

forordningens kapitel I (almindelige bestemmelser) og II (forbudte former

for AI-praksis) anvendelse fra den 2. februar 2025. Kapitel III, afdeling 4

(bemyndigende myndigheder og bemyndigede organer), kapitel V (AI-

modeller til almen brug), VII (forvaltning) og XII (sanktioner) og artikel 78

(fortrolighed) finder anvendelse fra den 2. august 2025, med undtagelse af

artikel 101 (bøder til udbydere af AI-modeller til almen brug).

Forordningens artikel 6, stk. 1 (højrisiko kunstig intelligens-systemer, der

omhandler produkter), og de tilsvarende forpligtelser i forordningen finder

hertil anvendelse fra den 2. august 2027.

Forordningen om kunstig intelligens har direkte virkning i Danmark, hvilket

betyder, at der som udgangspunkt ikke må være anden dansk lovgivning,

der regulerer forhold, som er reguleret i forordningen. Danmark er således

forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med

forordningens bestemmelser med virkning fra den 2. august 2025.

Flere bestemmelser i forordningen kræver, at der vedtages supplerende

bestemmelser i Danmark af hensyn til anvendelsen af forordningen,

herunder kompetence- og straffebestemmelser.

Forordningen om kunstig intelligens har trinvis anvendelse. Med dette

lovforslag foreslås som udgangspunkt supplerende bestemmelser, som skal

indrette dansk lovgivning med hensyn til de dele af forordningen, som finder

anvendelse fra den 2. februar 2025 samt den 2. august 2025. Der foreslås

endvidere enkelte bestemmelser af materiel karakter, som har til hensigt at

give udpegede myndigheder kompetence til blandt andet at afkræve alle

oplysninger, som skønnes nødvendige for myndighedens virksomhed,

herunder til afgørelse af, om et forhold hører under myndighedens

kompetence.

Digitaliseringsministeriet bemærker, at de enkelte bestemmelser i

forordningen om kunstig intelligens har forskellige anvendelsestidspunkter.

Som eksempel kan nævnes, at det blandt andet følger af

præambelbetragtning 179, at forordningen bør finde anvendelse fra den 2.

august 2026, men under hensyntagen til den uacceptable risiko, der på visse

områder er forbundet med anvendelsen af AI, bør forbuddene og de

almindelige bestemmelser i forordningen dog finde anvendelse allerede fra

den 2. februar 2025.

Digitaliseringsministeriet vil hertil fremsætte forslag til yderligere

supplerende lovgivning til de øvrige kapitler i forordningen om kunstig

intelligens forud for, at disse dele af forordningen om kunstig intelligens

skal finde anvendelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Formål

2.1.1. Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler, som supplerer og

gennemfører forordningen om kunstig intelligens og dermed regler om

udpegning af nationale kompetente myndigheder i overensstemmelse med

forordningen. Der er endvidere ikke i dansk ret fastsat generelle regler om

kunstig intelligens.

2.1.2. Forordningen om kunstig intelligens

Det følger af artikel 1, stk. 1, at forordningen om kunstig intelligens har til

formål at forbedre det indre markeds funktion og fremme udbredelsen af

menneskecentreret og troværdig kunstig intelligens (AI) og samtidig sikre

et højt niveau af beskyttelse af sundhed, sikkerhed og de grundlæggende

rettigheder, der er nedfældet i chartret, herunder demokratiet,

retsstatsprincippet og miljøbeskyttelse, mod de skadelige virkninger af AI-

systemer i Unionen og støtte innovation.

Det følger af artikel 2, stk. 1, at forordningen finder anvendelse på:

a) udbydere, der bringer AI-systemer i omsætning eller ibrugtager

sådanne eller bringer AI-modeller til almen brug i omsætning i

Unionen, uanset om disse udbydere er etableret eller befinder sig i

Unionen eller i et tredjeland

b) idriftsættere af AI-systemer, der er etableret eller befinder sig i

Unionen

c) udbydere og idriftsættere af AI-systemer, der er etableret eller

befinder sig i et tredjeland, hvis det output, der produceres af

systemet, anvendes i Unionen

d) importører og distributører af AI-systemer

e) producenter af et produkt, der sammen med deres produkt og under

eget navn eller varemærke bringer et AI-system i omsætning eller

ibrugtager det

f) bemyndigede repræsentanter for udbydere, der ikke er etableret i

Unionen

g) berørte personer, der befinder sig i Unionen

I forordningens artikel 2, stk. 2-12, er der fastsat regler om, hvornår en

række konkrete bestemmelser ikke finder anvendelse.

2.1.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forordningen om kunstig intelligens kræver national lovgivning, hvorfor

lovforslaget har til formål at indføre supplerende regler i forbindelse med

tilsynet med forordningen om kunstig intelligens kapitel II, navnlig med

forbudte former for AI praksis. På grund af forordningens trinvise

implementering foreslås det kun at indføre supplerende lovgivning til de

dele af forordningen, der træder i kraft den 2. februar 2025 og 2. august

2025.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at den foreslåede lov skal have

samme anvendelsesområde som forordningen om kunstig intelligens.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og de specielle bemærkninger

hertil.

2.2. Udpegning af uafhængige nationale kompetente myndigheder

2.2.1. Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler, som supplerer og

gennemfører forordningen om kunstig intelligens og dermed regler om

udpegning af nationale kompetente myndigheder i overensstemmelse med

forordningen.

2.2.2. Forordningen om kunstig intelligens

Det følger af artikel 70, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens, at hver

medlemsstat opretter eller udpeger som nationale kompetente myndigheder

mindst

én

bemyndigende

myndighed

mindst

én

markedsovervågningsmyndighed. Disse nationale kompetente myndigheder

udøver deres beføjelser uafhængigt, upartisk og uden bias for derved at

beskytte objektiviteten i deres aktiviteter og opgaver og for at sikre

anvendelsen og gennemførelsen af forordningen.

Det følger endvidere af artikel 28, stk. 1, i forordningen om kunstig

intelligens, at hver medlemsstat udpeger eller opretter mindst én

bemyndigende myndighed med ansvar for at indføre og gennemføre de

nødvendige procedurer for vurdering, udpegelse og notifikation af

overensstemmelsesvurderingsorganer og for overvågning heraf. Disse

procedurer udvikles i samarbejde mellem de bemyndigende myndigheder i

alle medlemsstater.

Det følger af artikel 70, stk. 2, 3. pkt., at medlemsstaterne udpeger en

markedsovervågningsmyndighed til at fungere som centralt kontaktpunkt

for forordningen.

Det følger herudover af præambelbetragtning nr. 153 i forordningen om

kunstig intelligens, at der i hver medlemsstat bør udpeges mindst én

bemyndigende myndighed og mindst én markedsovervågningsmyndighed

som nationale kompetente myndigheder til at føre tilsyn med anvendelsen

og gennemførelsen af forordningen om kunstig intelligens. For at øge

organisationseffektiviteten for medlemsstaternes vedkommende og oprette

et centralt kontaktpunkt for offentligheden og andre modparter på nationalt

plan

EU-plan

bør

hver

medlemsstat

udpege

markedsovervågningsmyndighed, der skal fungere som centralt

kontaktpunkt.

2.2.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at

Digitaliseringsstyrelsen

Datatilsynet

udpeges

som

markedsovervågningsmyndighed i henhold til artikel 70, stk. 1, i

forordningen om kunstig intelligens.

Hertil vurderes det hensigtsmæssigt, at Digitaliseringsstyrelsen udpeges

som bemyndigende myndighed, i henhold til artikel 70, stk. 1, og centralt

kontaktpunkt i henhold til artikel 70, stk. 2, 3. pkt., i forordningen om

kunstig intelligens.

Bestemmelsen formaliserer den politiske beslutning om at udpege

Digitaliseringsstyrelsen som centralt kontaktpunkt i henhold til artikel 70,

stk. 2, 3. pkt. og bidrager til overskuelighed og transparens.

Hertil foreslås, at ministeren for digitalisering kan udpege bemyndigende

myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder i henhold til artikel 70,

stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens til tilsynet med høj-risiko AI-

systemer i henhold til kapitel III i forordningen om kunstig intelligens.

Med

den

foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse

kan

Digitaliseringsministeren udpege yderligere nationale kompetente

myndigheder til tilsynet med høj-risiko AI-systemer i henhold til kapitel III

i forordningen om kunstig intelligens. Digitaliseringsministeren vil

herunder kunne udpege markedsovervågningsmyndigheder på øvrige

ministerområder.

Udpegning

markedsovervågningsmyndigheder

på

øvrige

ministerområder vil alene ske efter forhandling med vedkommende

minister, og Digitaliseringsstyrelsen vil ikke med nærværende lovforslag

kunne udpege markedsovervågningsmyndigheder i strid med

vedkommende ressortministers ønske.

I det omfang den pågældende ressortminister ikke ønsker at få udpeget en

markedsovervågningsmyndighed

på

eget

ressortområde

vil

markedsovervågningen skulle foretages af en af de øvrigt udpegede

markedsovervågningsmyndigheder efter aftale herom.

Forordningen om kunstig intelligens fastsætter, at de nationale kompetente

myndigheder skal udøve deres beføjelser uafhængigt, upartisk og uden bias

for derved at beskytte objektiviteten i deres aktiviteter og opgaver og for at

sikre anvendelsen og gennemførelsen af forordningen.

Digitaliseringsministeriet foreslår på den baggrund, at ordlyden videreføres

i den foreslåede § 3. Dette indebærer blandt andet, at de nationale

kompetente myndigheder skal udføre deres opgaver og udøve deres

beføjelser efter forordningen om kunstig intelligens, den foreslåede lov og

regler udstedt i medfør heraf i fuld uafhængighed af politisk eller anden

udefrakommende indblanding og uden at søge eller modtage instrukser fra

regeringen eller nogen offentlig eller privat enhed.

Med bestemmelsen sikres det, at de udpegede nationale kompetente

myndigheder er uafhængige af eventuelle overordnede myndigheder.

Det foreslås herudover, at afgørelser truffet af de nationale kompetente

myndigheder efter forordningen om kunstig intelligens, den foreslåede lov

og regler udstedt i medfør heraf ikke skal kunne indbringes for anden

administrativ myndighed.

Det er formålet med den foreslåede bestemmelse at sikre overensstemmelse

med kravene i artikel 70, stk. 1, 2. pkt., i forordningen om kunstig intelligens

om de nationale kompetente myndigheders uafhængighed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 2 og 3 og de specielle

bemærkninger hertil.

2.3. De nationale kompetente myndigheders opgaver mv.

2.3.1. Gældende ret

Som anført under pkt. 2.1. findes der ikke regler, som supplerer og

gennemfører forordningen om kunstig intelligens og dermed regler om de

nationale kompetente myndigheders opgaver og beføjelser, når disse er

udpeget i henhold til forordningen om kunstig intelligens.

2.3.2.

Forordningen

kunstig

markedsovervågningsforordningen

intelligens

Det fremgår af artikel 74, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens, at

forordning (EU) 2019/1020 (forordningen om markedsovervågning og

produktoverensstemmelse) finder anvendelse på AI-systemer, der er

omfattet af forordningen om kunstig intelligens. Med henblik på effektiv

håndhævelse af forordningen om kunstig intelligens skal enhver henvisning

til en erhvervsdrivende i henhold til forordning (EU) 2019/1020 forstås

således, at den omfatter alle operatører, der er omfattet af forordningen om

kunstig intelligens artikel 2, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens, og

enhver henvisning til et produkt i henhold til forordning (EU) 2019/1020

skal forstås således, at den omfatter alle AI-systemer, der henhører under

anvendelsesområdet for forordningen om kunstig intelligens.

Af præambelbetragtning nr. 156 i forordningen om kunstig intelligens

fremgår det blandt andet, at markedsovervågningsmyndigheder, der er

udpeget i henhold til forordningen, alle bør have håndhævelsesbeføjelser

som fastsat i forordningen om kunstig intelligens og forordning (EU)

2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse

(markedsovervågningsforordningen).

Markedsovervågningsforordningen er suppleret i dansk ret ved lov nr. 799

af 8. juni 2020, med senere ændringer, om produkter og

markedsovervågning. I medfør af § 9, stk. 1, i den nævnte lov varetager

Sikkerhedsstyrelsen opgaven som kontrolmyndighed, medmindre andet

følger af § 9, stk. 2. Den pågældende lov finder imidlertid ikke anvendelse

på produkter omfattet af forordningen om kunstig intelligens.

Det følger af artikel 99, stk.1, i forordningen om kunstig intelligens, blandt

andet at medlemsstaterne i overensstemmelse med de vilkår og betingelser,

der er fastsat i forordningen om kunstig intelligens, fastsætter regler om

sanktioner og andre håndhævelsesforanstaltninger, som også kan omfatte

advarsler og ikkeøkonomiske foranstaltninger, for operatørers overtrædelse

af forordningen om kunstig intelligens og træffer alle nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres korrekt og effektivt, og

dermed tager hensyn til de retningslinjer, som Europa-Kommissionen har

udstedt i henhold til artikel 96 i forordningen om kunstig intelligens. Artikel

99, stk. 1, finder anvendelse allerede fra den 2. august 2025.

Det følger videre af artikel 28, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens,

at hver medlemsstat udpeger eller opretter mindst én bemyndigende

myndighed med ansvar for at indføre og gennemføre de nødvendige

procedurer

for

vurdering,

udpegelse

notifikation

overensstemmelsesvurderingsorganer og for overvågning heraf. Disse

procedurer udvikles i samarbejde mellem de bemyndigende myndigheder i

alle medlemsstater.

2.3.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Markedsovervågningsmyndighederne skal i medfør af forordningen føre

tilsyn med forbudte former for AI-praksis fra den 2. august 2025. Der bør

således fra denne dato i medfør af artikel 99, stk. 1 være fastsat nationale

regler om blandt andet sanktioner og andre håndhævelsesforanstaltninger,

for operatørers overtrædelse af forordningen om kunstig intelligens artikel

5, stk. 1, litra a-h. Det er på den baggrund nødvendigt at give

markedsovervågningsmyndighederne kompetence til at føre tilsyn og

kontrol fra denne dato.

Det følger af artikel 99, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens, at

medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner og andre

håndhævelsesforanstaltninger, som også kan omfatte advarsler og

ikkeøkonomiske foranstaltninger, for operatørers overtrædelse af

forordningen om kunstig intelligens og træffer alle nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres korrekt og effektivt

Digitaliseringsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at

markedsovervågningsmyndighedernes kompetence svarer til de relevante

kompetencer, som myndighederne i medfør af henvisningen i forordningen

kunstig

intelligens

artikel

74,

stk.

til

markedsovervågningsforordningen som minimum vil skulle besidde fra den

2. august 2026.

Digitaliseringsministeriet foreslår på den baggrund, at der blandt andet

fastsættes regler om, at markedsovervågningsmyndighederne, fra de i artikel

2, stk. 1, litra a-g, i forordningen om kunstig intelligens omhandlede fysiske

og juridiske personer, kan afkræve alle oplysninger, som skønnes

nødvendige for myndighedens virksomhed, herunder til afgørelse af, om

forhold hører under myndighedens kompetence.

Der foreslås hertil, at markedsovervågningsmyndigheden har til enhver tid

mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til alle

erhvervsmæssige lokaliteter hos de i artikel 2, stk. 1, litra a-f, i forordningen

om kunstig intelligens, omhandlede fysiske og juridiske personer, hvis det

skønnes nødvendigt for at påse overholdelse af forordningen om kunstig

intelligens, denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Digitaliseringsministeriet

foreslår

herudover,

markedsovervågningsmyndigheden kan være bistået af en eller flere

uafhængige sagkyndige i forbindelse med adgang fastsat i medfør af den

foreslåede bestemmelse om kontrolbesøg.

Det foreslås herudover, at der, efter forhandling med justitsministeren, kan

fastsættes regler om, at politiet om nødvendigt yder bistand til kontrollens

gennemførelse.

Det foreslås desuden, at Digitaliseringsstyrelsen eller Datatilsynet, efter

forhandling med Digitaliseringsstyrelsen, inden for sit område, kan fastsætte

nærmere regler om, at markedsovervågningsmyndigheden kan udstede

påbud og forbud for at sikre overholdelsen af forordningen om kunstig

intelligens.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at Digitaliseringsstyrelsen og

Datatilsynet får den fornødne hjemmel til at fastsætte nødvendige regler for,

at markedsovervågningsmyndighederne kan udstede påbud og forbud i

forbindelse med tilsynet med forbudte former for AI-praksis. Forbud

udstedes i henhold til forordningen om kunstig intelligens og

markedsovervågningsforordningen, om omfatter herunder regler om

udstedelse af midlertidige forbud mod levering, markedsføring, udstilling

eller anden tilgængeliggørelse af et AI-system, hvis AI-systemet vurderes at

udgøre et forbudt AI-system i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a-h.

Hertil kan markedsovervågningsmyndighederne forbyde at bringe et AI-

system i omsætning, gøre det tilgængeligt på markedet mv., hvis systemet

eller operatøren ikke lever op til forordningen om kunstig intelligens, regler

i den foreslåede lov, samt regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås herudover, at markedsovervågningsmyndigheden kan

offentliggøre sine afgørelser i sager om forbudte former for AI-praksis.

Offentliggørelse kan ske med henblik på at oplyse offentligheden om, at

produktet udgør en forbudt form for AI-praksis i henhold til artikel 5, stk. 1,

litra a-h.

I den forbindelse bemærkes det, at oplysninger, som har karakter af

forretningshemmeligheder, ikke kan offentliggøres som led i

offentliggørelse af myndighedens afgørelser.

Videregivelse af oplysninger indhentet ved udøvelse af undersøgelses- og

håndhævelsesbeføjelserne i henhold til nærværende lovforslag og

forordningen om kunstig intelligens skal ske i overensstemmelse med

gældende lovgivning, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen,

databeskyttelsesloven samt forvaltningsloven.

Det bemærkes, at de enkelte bestemmelser i forordningen om kunstig

intelligens træder i kraft på forskellige tidspunkter. Tilsyn og kontrol skal

på den baggrund ske i overensstemmelse med de bestemmelser i

forordningen om kunstig intelligens og markedsovervågningsforordningen,

som finder anvendelse på det konkrete tidspunkt. Der påtænkes ikke fastsat

regler om opgaver, tilsyn og kontrol, som træder i kraft, førend de er

nødvendige hertil.

Nærværende lovforslag sigter derfor på at fastsætte supplerende regler,

navnlig i forhold til tilsynet med forbudte former for AI praksis i henhold til

forordningen om kunstig intelligens kapitel II.

Det foreslås herudover, at Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte nærmere

regler om indførelse og gennemførelse af nødvendige procedurer for

overensstemmelsesvurdering

udpegning

overensstemmelsesvurderingsorganer og for overvågning heraf samt

suspension eller tilbagetrækning af udpegning i henhold til artikel 28, stk.

1, i forordningen om kunstig intelligens.

Det foreslås i forbindelse hermed, at Digitaliseringsstyrelsen kan delegere

opgaver i henhold til stk. 1 i et nærmere angivet omfang til anden offentlig

myndighed eller privat institution, i henhold til artikel 28, stk. 2, i

forordningen om kunstig intelligens.

Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringsstyrelsen få mulighed

for at fastsætte regler om opgaver, tilsyn og kontrol til brug for

implementering af nødvendige bestemmelser i kapitel 3, afdeling 4 (om

bemyndigende myndigheder og bemyndigede organer), i forordningen om

kunstig intelligens, der finder anvendelse fra den 2. august 2025.

Med den foreslåede bestemmelse kan der blandt andet fastsættes regler om,

at bemyndigende myndigheder – efter ansøgning – kan udpege

bemyndigede

organer

til

foretage

overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Der vil endvidere kunne blive

fastsat regler om akkreditering, og om hvilke opgaver disse udpegede

organer skal udføre.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 4-9 og de specielle bemærkninger

hertil.

2.4. Sanktioner

2.4.1. Gældende ret

Som anført under pkt. 2.1 findes der ikke regler, som supplerer forordningen

om kunstig intelligens og dermed heller ikke regler om sanktionering af

overtrædelse af bestemmelser i forordningen om kunstig intelligens.

2.4.2. Forordningen om kunstig intelligens

Det følger af artikel 99, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens, at

medlemsstaterne – i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er

fastsat i forordningen om kunstig intelligens – fastsætter regler om

sanktioner og andre håndhævelsesforanstaltninger, som også kan omfatte

advarsler og ikkeøkonomiske foranstaltninger, for operatørers overtrædelse

af forordningen om kunstig intelligens, og at medlemsstaterne træffer alle

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres korrekt og

effektivt, og dermed tager hensyn til de retningslinjer, som Kommissionen

har udstedt i henhold til artikel 96. Det følger endvidere, at sanktionerne skal

være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning. Der tages hensyn til SMV’ers, herunder

iværksættervirksomheders, interesser og deres økonomiske levedygtighed.

Det følger videre af artikel 99, stk. 3, at manglende overholdelse af forbud

mod de i artikel 5 anførte former for AI-praksis straffes med administrative

bøder på op til 35.000.000 EUR eller, hvis lovovertræderen er en

virksomhed, op til 7 pct. af dens samlede globale årlige omsætning i det

foregående regnskabsår, alt efter hvilket beløb der er størst.

Det følger herudover af artikel 99, stk. 5, at afgivelse af ukorrekte,

ufuldstændige eller vildledende oplysninger til bemyndigede organer eller

nationale kompetente myndigheder som svar på en anmodning straffes med

administrative bøder på op til 7.500.000 EUR eller, hvis lovovertræderen er

en virksomhed, op til 1 pct. af dens samlede globale årlige omsætning i det

foregående regnskabsår, alt efter hvilket beløb der er størst.

Slutteligt bemærkes det, at det følger af artikel 99, stk. 9 i forordningen om

kunstig intelligens, at afhængigt af medlemsstaternes retssystem kan

reglerne om administrative bøder anvendes på en sådan måde, at bøderne

pålægges af kompetente nationale domstole eller af andre organer, alt efter

hvad der er relevant i disse medlemsstater.

2.4.3. Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4.3.1. Bødestraf

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at sanktioner for overtrædelser

af forordningens bestemmelser efter dansk ret fastsættes som en strafferetlig

sanktion i henhold til artikel 99, stk. 9, 1. pkt., jf. artikel 99, stk. 3 og 5.

Digitaliseringsministeriet finder, at det i lovforslaget bør fastsættes, hvilke

bestemmelser i forordningen der er strafbelagt ved overtrædelser. På den

måde kan der skabes klarhed over hvilke bestemmelser, der er strafferetligt

sanktioneret.

På den baggrund foreslås det, at overtrædelser af følgende bestemmelser i

forordningen skal kunne sanktioneres strafferetligt:

- Overtrædelser af bestemmelserne om forbudte former for AI-praksis

i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a-h i forordningen om kunstig

intelligens.

- Afgivelse af ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger

til bemyndigede organer eller nationale kompetente myndigheder

som svar på en anmodning i henhold til artikel 99, stk. 5.

Det foreslås herudover, at overtrædelse af følgende bestemmelser i

nærværende lovforslag skal kunne sanktioneres strafferetligt:

- Undladelse af at give markedsovervågningsmyndigheden

oplysninger efter § 5.

- Undladelse af at give markedsovervågningsmyndigheden adgang til

lokaliteter omfattet af § 6, stk. 1, eller forhindring af

markedsovervågningsmyndigheden i at foretage tekniske

undersøgelser af et produkt efter § 6, stk. 2.

Der henvises i den forbindelse også til afsnit 2.4.3.2. nedenfor og

lovforslagets § 11 om muligheden for at fastsætte nærmere regler om

anvendelse af administrative bødeforlæg.

Det er endvidere Digitaliseringsministeriets vurdering, at det er mest

hensigtsmæssigt, hvis forældelsesfristen for overtrædelse af den foreslåede

lov, regler udstedt i medfør af loven eller forordningen om kunstig

intelligens fastsættes til fem år, under hensyntagen til, at de omfattede

straffesager kan antage en vis størrelse og kompleksitet.

Der henvises til lovforslagets § 10 og de specielle bemærkninger hertil.

2.4.3.2. Administrative bødeforlæg

Med lovforslagets § 11 foreslås det, at de kompetente nationale

myndigheder efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler

om at markedsovervågningsmyndigheder i nærmere angivne sager om

overtrædelse af forordningen om kunstig intelligens, loven eller regler

udstedt i medfør heraf kan udstede administrative bødeforlæg.

Forslaget udgør en hjemmel til fastsættelse af regler, der muliggør hurtig og

effektiv behandling af ukomplicerede overtrædelser. Kompetencen i stk. 2

gælder alene ved åbenbare og objektivt konstaterbare overtrædelser, hvor

overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden

bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor bødeudmålingen ligger fast. Der vil

alene kunne udstedes administrative bødeforlæg for de i lovforslagets § 10,

stk. 1, oplistede overtrædelser.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan kun anvendes efter forhandling med

justitsministeren. Herved sikres, at betingelserne om, at der skal være tale

om sager, der er enkle og ukomplicerede uden bevistvivl eller tvivl om

sanktionsniveau for normalbøder i førstegangstilfælde i forskellige

situationer, er opfyldt.

Forslaget retter sig kun mod sager, hvor den, der har begået det strafbare

forhold, tilstår det strafbare forhold. I tilfælde, hvor den, der har begået

overtrædelsen, ikke erklærer sig rede til at betale bøden inden en nærmere

angivet frist, vil domstolene afgøre bødespørgsmålet. I sådanne tilfælde vil

den relevante kompetente nationale myndighed skulle indgive

politianmeldelse sammen med en redegørelse for den kompetente

myndigheds vurdering, herunder en vurdering af niveauet for bøden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 10 og 11 og de specielle

bemærkninger hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det bemærkes overordnet, at lovforslaget supplerer forordningen om

kunstig intelligens, som har økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv at have økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige af

betydning.

Forordningen om kunstig intelligens medfører betydelige økonomiske

konsekvenser for de kompetente myndigheder, som skal føre tilsyn på

baggrund heraf, som dog ikke kan henføres til lovforslaget. De forøgede

udgifter vedrører løn til medarbejdere, der varetager tilsyns- og

håndhævelsesopgaver i relation til forordningen om kunstig intelligens,

samt til almindeligt kontorhold, herunder it-understøttelse, efteruddannelse,

rejseudgifter ved deltagelse i internationalt arbejde m.v.

For så vidt angår lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil der i

forbindelse med udstedelsen af eventuelle bekendtgørelser blive foretaget

vurdering

eventuelle

økonomiske

konsekvenser

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Digitaliseringsministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget

følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Da lovforslaget

fungerer som et forordningsbestemt supplement til forordningen om kunstig

intelligens, har det ikke selvstændig relevans i forbindelse med de syv

principper. Der er heller ikke foreslået yderligere supplerende

bestemmelser, som kunne være relevante i denne sammenhæng. Det

bemærkes dog, at det supplerende lovforslag er udformet således, at de syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning iagttages i videst muligt

omfang.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.

Økonomiske

administrative

konsekvenser

for

erhvervslivet m.v.

Det bemærkes overordnet, at lovforslaget supplerer forordningen om

kunstig intelligens, som har økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Lovforslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv at have økonomiske

eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. af betydning.

For så vidt angår lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil der i

forbindelse med udstedelsen af eventuelle bekendtgørelser blive foretaget

en vurdering af eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Område for Bedre

Regulering (OBR), der på det foreliggende grundlag har vurderet, at

lovforslaget ikke i sig selv medfører administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Lovforslaget har desuden ikke i sig selv innovations- og

iværksættermæssige konsekvenser. Det vurderes ikke at være nødvendigt at

gennemføre innovations- og iværksættertjekket.

4.2.

Forholdet

til

databeskyttelsesforordningen

databeskyttelsesretten

Behandling af personoplysninger i relation til forordningen om kunstig

intelligens er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforordningen) samt lov nr. 502

af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(databeskyttelsesloven).

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at

implementere mere specifikke bestemmelser, der tilpasser anvendelsen af

artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af

almindelige, ikke-følsomme oplysninger kan finde sted for at overholde en

retlig forpligtelse eller for at udføre opgaver af offentlig interesse. Den

foreslåede bestemmelse i § 5 giver således hjemmel til behandling af ikke-

følsomme personoplysninger som følge af kravene i forordningen.

Det forslås i lovforslaget, at markedsovervågningsmyndigheder kan

afkræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for myndighedens

virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold hører under

myndighedens kompetence fra de i artikel 2, stk. 1, litra a-g, i forordningen

om kunstig intelligens, omhandlede fysiske og juridiske personer.

Behandlingen vil i sådanne tilfælde være nødvendig af hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, som angivet i databeskyttelsesforordningens artikel 9,

stk. 2, litra g. Behandlingen vurderes hertil som nødvendig for, at

markedsovervågningsmyndigheden kan løfte tilsynsforpligtelsen i henhold

til artikel 5, stk. 1, litra a-g, i forordningen om kunstig intelligens. Den

foreslåede bestemmelse er derfor i overensstemmelse med de overordnede

mål for lovforslaget.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse er proportional i forhold til de

legitime mål og respekterer det væsentligste indhold af retten til

databeskyttelse, da behandlingen er betinget af nødvendighed. Det skal

desuden

bemærkes,

øvrige

bestemmelser

databeskyttelsesforordningen og -loven, herunder de grundlæggende

principper i artikel 5, også skal overholdes ved behandling af

personoplysninger i henhold til den foreslåede bestemmelse.

Offentliggørelsesordninger anses i almindelighed for at være særligt

indgribende for den enkelte fysiske eller juridiske person, hvis

personoplysninger bliver offentliggjort. Den offentliggørelsesordning, som

foreslås i § 7, kan i nogle tilfælde medføre, at oplysninger, som omfattes af

databeskyttelseslovens § 7, offentliggøres. Digitaliseringsministeriet

vurderer dog, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelse er

tilstrækkeligt tungtvejende til at etablere en offentliggørelsesordning.

Offentliggørelse i henhold til den foreslåede § 7 vil dog kun være

nødvendig, når offentliggørelsen sker af hensyn til varetagelsen af private

eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse af oplysningerne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og de specielle bemærkninger

hertil.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget supplerer forordningen om kunstig intelligens, som har

administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv at have

administrative konsekvenser for borgerne af betydning.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede

regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr.

300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU)

2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797

og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens), EU-Tidende

2024, nr. L af 12. juli 2024. .

Danmark har siden 1993 haft et retsforbehold på visse områder, herunder

områder relateret til politiarbejde. Som følge heraf deltager Danmark ikke i

EU’s samarbejde på disse områder, og EU-retlige regler, der vedrører disse

områder, er derfor ikke gældende i Danmark. Artikel 5, stk. 1, litra d og h,

og stk. 2-6 i forordningen om kunstig intelligens vedrører politiets brug af

kunstig intelligens og er dermed omfattet af det danske retsforbehold.

Retsforbeholdet omfatter hertil artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra g), i det

omfang den finder anvendelse på brugen af systemer til

biometrisk

kategorisering til aktiviteter inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i

straffesager.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[Udfyldes efter høring]

…

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni

2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om

ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013,

(EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU)

2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU)

2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens), EU-Tidende

2024, nr. L af 12. juli 2024.

Danmark har siden 1993 haft et retsforbehold på visse

områder, herunder områder relateret til politiarbejde. Som

følge heraf deltager Danmark ikke i EU’s samarbejde på disse

områder, og EU-retlige regler, der vedrører disse områder, er

derfor ikke gældende i Danmark. Artikel 5, stk. 1, litra d og h,

og stk. 2-6 i forordningen om kunstig intelligens vedrører

politiets brug af kunstig intelligens og er dermed omfattet af

det danske retsforbehold. Retsforbeholdet omfatter hertil

artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra g), i det omfang den finder

anvendelse på brugen af systemer til

biometrisk kategorisering

til aktiviteter inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i

straffesager.

Er i strid med de fem

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering

ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler, som supplerer forordningen om kunstig intelligens.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689

af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF)

nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU)

2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig

intelligens) jf. bilag 1 til denne lov.

Til § 2

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler i dansk ret om udpegning af bemyndigende

myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder i henhold til artikel 70, stk. 1, i forordningen om

kunstig intelligens.

Det følger af artikel 70, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens, at hver medlemsstat opretter

eller udpeger som nationale kompetente myndigheder mindst én bemyndigende myndighed og mindst

én markedsovervågningsmyndighed med henblik på overholdelse af forordningen. Disse nationale

kompetente myndigheder udøver deres beføjelser uafhængigt, upartisk og uden bias for derved at

beskytte objektiviteten i deres aktiviteter og opgaver og for at sikre gennemførelsen af forordningen.

Af forordningens artikel 70, stk. 2, 3. pkt., følger det, at medlemsstaterne udpeger en

markedsovervågningsmyndighed til at fungere som centralt kontaktpunkt for forordningen om

kunstig intelligens og underretter Kommissionen om identiteten af det centrale kontaktpunkt.

Det følger endvidere af artikel 28, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens, at hver medlemsstat

udpeger eller opretter mindst én bemyndigende myndighed med ansvar for at indføre og gennemføre

nødvendige

procedurer

for

vurdering,

udpegelse

notifikation

overensstemmelsesvurderingsorganer og for overvågning heraf. Disse procedurer udvikles i

samarbejde mellem de bemyndigende myndigheder i alle medlemsstater.

Det foreslås i

stk. 1,

at Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet udpeges som

markedsovervågningsmyndighed i henhold til artikel 70, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens.

Ved »markedsovervågningsmyndighed« forstås den nationale myndighed, der udfører aktiviteterne

og træffer foranstaltningerne i henhold til forordning (EU) 2019/1020 i henhold til artikel 3, stk. 26,

i forordningen om kunstig intelligens.

UDKAST

Med den foreslåede bestemmelse udpeges Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet som

markedsovervågningsmyndighed. Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet foreslås dermed tillagt de

beføjelser mv., som følger af denne lov og forordningen af kunstig intelligens. Hermed sikres det, at

kravet i forordningen om kunstig intelligens artikel 70, stk. 1 om udpegning af kompetente

myndigheder er iagttaget.

Det foreslås i

stk. 2,

at Digitaliseringsstyrelsen udpeges som bemyndigende myndighed og centralt

kontaktpunkt i henhold til artikel 70, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt., i forordningen om kunstig intelligens.

Ved »bemyndigende myndighed« forstås den nationale myndighed, der er ansvarlig for at indføre og

gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering, udpegelse og notifikation af

overensstemmelsesvurderingsorganer og for overvågning heraf i henhold til artikel 3, stk. 19, i

forordningen om kunstig intelligens.

Med den foreslåede bestemmelse udpeges Digitaliseringsstyrelsen som både bemyndigende

myndighed og som centralt kontaktpunkt. Digitaliseringsstyrelsen foreslås dermed tillagt de

beføjelser mv., som følger af denne lov og forordningen af kunstig intelligens. Derudover sikres det,

at kravet i forordningen om kunstig intelligens artikel 70, stk. 1 om udpegning af kompetente

myndigheder samt kravet i forordningens artikel 70, stk. 2, 3. pkt., om udpegning af et centralt

kontaktpunkt er iagttaget.

Det foreslås i

stk. 3.

at ministeren for digitalisering kan udpege bemyndigende myndigheder og

markedsovervågningsmyndigheder i henhold til artikel 70, stk. 1, i forordningen om kunstig

intelligens til tilsynet med høj-risiko AI-systemer i henhold til kapitel III i forordningen om kunstig

intelligens. Ministeren for digitalisering kan, efter aftale med vedkommende ressortminister, udpege

markedsovervågningsmyndigheder på øvrige ressortområder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliseringsministeren får mulighed for at udpege

markedsovervågningsmyndigheder på øvrige ressortområder efter forhandling med den minister,

hvorunder den pågældende myndighed henhører, i relation til at udpege kompetente myndigheder til

tilsynet med høj-risiko AI-systemer i henhold til kapitel III i forordningen om kunstig intelligens.

Med bestemmelsen gives der således mulighed for udpegning af markedsovervågningsmyndigheder

på øvrige ressortområder, hvor markedsovervågningen med fordel kan varetages af en eksisterende

myndighed med bred indsigt i det pågældende ressortområde.

I det tilfælde, at en ressortminister ikke samtykker til udpegning af en

markedsovervågningsmyndighed på det pågældende ressortområde, vil markedsovervågningen

skulle foretages af øvrige markedsovervågningsmyndigheder. Det vil også her gælde, at disse opgaver

UDKAST

ikke kan tildeles til markedsovervågningsmyndigheder på øvrige ressortområder uden den

pågældende ressortministers samtykke.

Til § 3

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler i dansk ret om, at de nationale kompetente

myndigheders uafhængighed.

Det følger af forordningens artikel 70, stk. 1, 2. pkt., at disse nationale kompetente myndigheder

udøver deres beføjelser uafhængigt, upartisk og uden bias for derved at beskytte objektiviteten i deres

aktiviteter og opgaver og for at sikre anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning.

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 154 i forordningen om kunstig intelligens, at de nationale

kompetente myndigheder bør udøve deres beføjelser uafhængigt, upartisk og uden bias for derved at

beskytte principperne om objektivitet i deres aktiviteter og opgaver og for at sikre anvendelsen og

gennemførelsen af forordningen.

Det foreslås i

stk. 1,

at de nationale kompetente myndigheder udfører deres opgaver og udøver deres

beføjelser efter forordningen om kunstig intelligens, denne lov og regler udstedt i medfør heraf i fuld

uafhængighed af politisk eller anden udefrakommende indblanding og uden at søge eller modtage

instrukser fra regeringen eller nogen offentlig eller privat enhed i henhold til artikel 70, stk. 1, 2. pkt.,

i forordningen om kunstig intelligens.

Ved »nationale kompetente myndigheder« forstås en bemyndigende myndighed eller en

markedsovervågningsmyndighed i henhold til artikel 3, nr. 48, i forordningen om kunstig intelligens.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de bemyndigende myndigheder og

markedsovervågningsmyndigheder varetager opgaver og beføjelser efter den foreslåede lov, regler

udstedt i medfør heraf samt forordningen om kunstig intelligens uafhængigt af den pågældende

ressortminister. Dette indebærer blandt andet, at de bemyndigende myndigheder og

markedsovervågningsmyndighederne skal være uafhængige af udefrakommende indblanding fra

offentlige og private enheder. Dette inkluderer herunder også, at myndighederne ikke vil kunne

modtage eller søge instrukser fra andre, herunder vedkommende ressortminister, uanset at de i øvrigt

er organisatorisk underlagt det pågældende ressortministerium, og at ressortministeren således er den

øverste foresatte.

De nationale kompetente myndigheders eventuelle overordnede myndigheder har således ikke

instruktionsbeføjelse i de opgaver og sager, som behandles i medfør af den foreslåede lov, herunder

i forbindelse med de nationale kompetente myndigheders udførelse af tilsyn og kontrol. De nationale

kompetente myndigheder er dermed funktionelt uafhængige af overordnede myndigheder.

UDKAST

De nationale kompetente myndigheder kan i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde være

underlagt instruktioner fra overordnede myndigheder, uden at det påvirker den funktionelle

uafhængighed på området omfattet af forordningen om kunstig intelligens.

Med bestemmelsen sikres der overensstemmelse med kravene i artikel 70, stk. 1, 2. pkt., i

forordningen om kunstig intelligens om de nationale kompetente myndigheders uafhængighed.

Det foreslås i

stk. 2,

at de nationale kompetente myndigheders afgørelser efter denne lov, regler

udstedt i medfør heraf samt forordningen om kunstig intelligens ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Bestemmelsen udelukker, at de nationale kompetente myndigheders afgørelser er undergivet

administrativ rekurs. Sådanne afgørelser må i stedet indbringes direkte for domstolene.

Med bestemmelsen sikres der overensstemmelse med kravene i artikel 70, stk. 1, 2. pkt. i

forordningen om kunstig intelligens om de nationale kompetente myndigheders uafhængighed.

Til § 4

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler i dansk ret om de nationale kompetente

myndigheders opgaver i henhold til forordningen om kunstig intelligens.

Det foreslås derfor i

§ 4,

at de nationale kompetente myndigheder udpeget i medfør af denne lov påser

overholdelsen af forordningen om kunstig intelligens.

Bestemmelsen skal, sammen med de foreslåede §§ 5-9, sikre, at de nationale kompetente

myndigheder kan udføre deres opgaver i henhold til forordningen, herunder foretage kontrol og tilsyn.

Bestemmelserne skal endvidere sikre, at ministeren for digitalisering kan fastsætte fordelingen af

opgaver mellem de nationale kompetente myndigheder.

De udpegede danske markedsovervågningsmyndigheder skal i henhold til den foreslåede lov påse

overholdelsen af kapitel II i forordningen om kunstig intelligens, navnlig forbudte former for AI-

praksis. De udpegede bemyndigende myndigheder påser overholdelsen af forordningen i relation til

overensstemmelsesvurderingsorganer. Samlet set udgør disse myndigheder de nationale kompetente

myndigheder i henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 48, og artikel 70, stk. 1, i forordningen om kunstig

intelligens for så vidt angår de dele af forordningen af kunstig intelligens, som finder anvendelse i

løbet af 2025.

UDKAST

Til § 5

Der gælder ikke i dag regler om markedsovervågningsmyndighedernes mulighed for at afkræve

oplysninger fra fysiske og juridiske personer som led i et tilsyn i henhold til forordningen om kunstig

intelligens.

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 156 i forordningen om kunstig intelligens, at

markedsovervågningsmyndigheder, der er udpeget i henhold til forordningen, alle bør have

håndhævelsesbeføjelser som fastsat i forordningen om kunstig intelligens og forordning (EU)

2019/1020

markedsovervågning

produktoverensstemmelse

(markedsovervågningsforordningen).

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a-c, at

markedsovervågningsmyndigheden som minimum skal tillægges beføjelsen til at pålægge

erhvervsdrivende at forelægge relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger

om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder adgang til software, i det omfang

en sådan adgang er nødvendig for at vurdere produktets overensstemmelse med lovgivningen.

Samtidig skal markedsovervågningsmyndigheden have beføjelser til at pålægge erhvervsdrivende at

levere oplysninger om forsyningskæden og distributionsnettet, om produkters tilstedeværelse på

markedet og om andre modeller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt,

og oplysninger om ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger er nødvendige for sagen.

Det foreslås i

§ 5,

at markedsovervågningsmyndigheden fra de i artikel 2, stk. 1, litra a-g, i

forordningen om kunstig intelligens omhandlede fysiske og juridiske personer kan afkræve alle

oplysninger, som skønnes nødvendige for myndighedens virksomhed, herunder til afgørelse af, om

et forhold hører under myndighedens kompetence.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre markedsovervågningsmyndigheden

tilstrækkelig mulighed for at søge en sag oplyst. Det er essentielt for både erhvervsdrivende og

brugere, at markedsovervågningsmyndighedens afgørelser træffes på så oplyst et grundlag som

muligt. Dette har blandt andet afgørende betydning for vurderingen af, hvor indgribende en

foranstaltning der skal træffes samt for at sikre proportionalitet.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at det som udgangspunkt er operatører som

defineret i artikel 3, stk. 8 i forordningen om kunstig intelligens, der kan indhentes oplysninger fra.

Herudover kan der også blive tale om, at markedsovervågningsmyndigheden kan indhente

oplysninger fra de i artikel 2, stk. 1, litra g, i forordningen om kunstig intelligens, omhandlede fysiske

og juridiske personer, hvis det findes nødvendigt.

UDKAST

Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at markedsovervågningsmyndigheden kan udføre en

effektiv kontrol. Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet, vil altid bero på en

proportionalitetsvurdering og karakteren af den dokumentation, der kan kræves, vil variere fra sag til

sag. Oplysningspligten vil blandt andet kunne anvendes til at markedsovervågningsmyndigheden

pålægger de artikel 2, stk. 1, litra a-g, i forordningen om kunstig intelligens, omhandlede fysiske og

juridiske personer at forelægge relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger

om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder adgang til software, i det omfang

en sådan adgang er nødvendig for at vurdere produktets overensstemmelse med lovgivningen.

Markedsovervågningsmyndigheden vil også kunne pålægge de artikel 2, stk. 1, litra a-g, i

forordningen om kunstig intelligens, omhandlede fysiske og juridiske personer at levere oplysninger

om forsyningskæden og distributionsnettet, om produktets tilstedeværelse på markedet og om andre

modeller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt, og oplysninger om

ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger er nødvendige for sagen.

De oplysninger, markedsovervågningsmyndigheden vil kunne kræve, skal være relevante for det,

kontrollen skal belyse, og være tilgængelige for virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse afgrænses af det almindelige forbud mod at udsætte andre for

selvinkriminering,

som

det

blandt

andet

kan

udledes

Den

Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6 og § 10 i retssikkerhedsloven. Er der konkret mistanke om,

at det af oplysningerne vil fremgå, at den pågældende har begået noget strafbart, vil det således ikke

kunne kræves, at oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde må sagen overlades til politiets

efterforskning.

Indhentning og videregivelse af oplysninger efter stk. 1, som er indhentet i forbindelse med udøvelsen

af undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelserne i henhold til nærværende lovforslag og forordningen

om kunstig intelligens skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder reglerne i

databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven samt forvaltningsloven.

Markedsovervågningsmyndigheden skal ved indhentning og behandling af oplysninger overholde de

grundlæggende principper i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, herunder sikre at indsamlingen

er proportional og nødvendig for tilsynet.

Behandling af oplysninger i denne forbindelse vurderes at være nødvendig af hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, som angivet i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Behandlingen vurderes hertil som nødvendig for at sikre tilstrækkelig oplysning af

markedsovervågningsmyndighedens tilsynssager.

Til § 6

UDKAST

Der gælder ikke i dag regler om markedsovervågningsmyndighedernes mulighed for at foretage

kontrolbesøg i led af et tilsyn i henhold til forordningen om kunstig intelligens.

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 156 i forordningen om kunstig intelligens, at

markedsovervågningsmyndigheder, der er udpeget i henhold til forordningen, alle bør have

håndhævelsesbeføjelser som fastsat i forordningen om kunstig intelligens og forordning (EU)

2019/1020

markedsovervågning

produktoverensstemmelse

(markedsovervågningsforordningen).

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra d og e, at

markedsovervågningsmyndigheden som minimum skal tillægges beføjelsen til uden forudgående

varsel at foretage inspektion på stedet og fysisk kontrol af produkter, samt beføjelsen til at få adgang

til alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den pågældende erhvervsdrivende anvender som led

i sit erhverv, sin forretning, sit livsværk eller sit fag, for at identificere manglende overensstemmelse

og indhente dokumentation.

Det foreslås i

stk. 1,

at markedsovervågningsmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter hos de i artikel 2, stk. 1, litra a-f, i

forordningen om kunstig intelligens, omhandlede fysiske og juridiske personer, hvis det skønnes

nødvendigt for at påse overholdelse af forordningen om kunstig intelligens, denne lov eller regler

udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at markedsovervågningsmyndigheden kan udføre

en effektiv kontrol ved at sikre markedsovervågningsmyndigheden adgang til alle erhvervsmæssige

lokaliteter hos de i artikel 2, stk. 1, litra a-f, i forordningen om kunstig intelligens, omhandlede fysiske

og juridiske personer, hvis det skønnes nødvendigt for at påse overholdelse af forordningen om

kunstig intelligens, denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede bestemmelse giver markedsovervågningsmyndigheden adgang til alle lokaler eller

arealer, som den erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller

sit fag. Det vil blandt andet omfatte fabrikations-, salgs- og lagerlokaliteter og kan eksempelvis også

være kontorlokaler, baglokaler eller udendørs områder tilhørende den erhvervsdrivende.

Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse vil skulle ske under hensyntagen til bestemmelserne i

retssikkerhedsloven, herunder de almindelige regler om fravigelse af varsling af tilsyn. Herudover

skal særligt retssikkerhedslovens § 10, om retten til ikke at inkriminere sig selv, iagttages ved

anvendelsen af bestemmelsen. Det gør sig især gældende i tilfælde, hvor

markedsovervågningsmyndigheden anvender muligheden for adgang uden retskendelse, fordi

myndigheden har en mistanke om et strafbart forhold.

UDKAST

Det vil kun være muligt for markedsovervågningsmyndigheden at anvende den foreslåede

bestemmelsen til at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrollen. Det betyder, at bestemmelsen

kan anvendes med henblik på at konstatere, om AI-systemer, der henhører under anvendelsesområde

i forordningen om kunstig intelligens, er i overensstemmelse med reglerne, eller om en

erhvervsdrivende lever op til sine forpligtelser. Det kan f.eks. være en kontrol, hvor der er behov for

at føre tilsyn med produkter fra en lokalitet uden offentlig adgang. Det skal således være formålet

med adgangen, at der skal indhentes oplysninger, der er nødvendige for selve kontrollen.

Adgangshjemlen

gælder

både

relation

til

proaktive

kontroller,

hvor

markedsovervågningsmyndigheden har planlagt kontrolopgaven på forhånd, og reaktive

kontrolopgaver, som oftest sker efter en udefrakommende begivenhed, som f.eks. en anmeldelse eller

ulykke.

Hvis det ud fra en samlet betragtning af blandt andet ovenstående elementer vurderes, at det vil være

nødvendigt at kontrollere produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, vil

markedsovervågningsmyndigheden således kunne anvende bestemmelsen.

Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt, hvis markedsovervågningsmyndigheden ikke kan

foretage en effektiv kontrol, fordi der kræves en teknisk vurdering af AI-systemet med assistance fra

en teknisk ekspert.

Hvis det derimod ikke skønnes at være nødvendigt, herunder proportionalt med det

markedsovervågningsmyndigheden vil opnå ved at få adgang til de pågældende lokaler, vil

bestemmelsen ikke kunne anvendes. Markedsovervågningsmyndigheden er så henvist til at føre tilsyn

fra lokaler, der er offentligt tilgængelige, eller til at afkræve oplysninger i medfør af den foreslåede §

Det foreslås i

stk. 2,

at markedsovervågningsmyndigheden som led i kontrolbesøget kan foretage

tekniske undersøgelser af et produkt på stedet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at markedsovervågningsmyndigheden kan udføre

en effektiv kontrol ved at sikre, at markedsovervågningsmyndigheden kan foretage tekniske

undersøgelser med henblik på at påse overholdelse af forordningen om kunstig intelligens, denne lov

eller regler udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes, når markedsovervågningsmyndigheden vurderer,

at det er nødvendigt at foretage en teknisk undersøgelse som led i et kontrolbesøg, for at sikre en

korrekt sagsoplysning med henblik på at kunne vurdere, om der foreligger en overtrædelse af

forordningen om kunstig intelligens, denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Det vil blandt

UDKAST

andet kunne omfatte undersøgelser af datasæt og algoritmer til brug for vurdering af, hvorvidt et AI-

system anvendes til brug for følelsesgenkendelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at markedsovervågningsmyndigheden kan være bistået af en eller flere

uafhængige sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1 og tekniske undersøgelser efter stk.

I forbindelse med kontrol der kræver særligt udstyr eller specialistviden kan

markedsovervågningsmyndigheden have behov for bistand fra en eller flere sagkyndige med henblik

på at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang. Den eller de sagkyndige har med den foreslåede

bestemmelse adgang til samme sted som markedsovervågningsmyndigheden, så længe den eller de

sagkyndige ledsages af mindst en medarbejder fra markedsovervågningsmyndigheden.

Det beror på en konkret og individuel vurdering, om en sagkyndig er uafhængig. Eksempelvis kan

markedsovervågningsmyndigheden ikke medbringe en sagkyndig til et kontrolbesøg hos en

erhvervsdrivende, hvis den pågældende sagkyndige samtidig er konkurrent til den erhvervsdrivende.

Er der tale om et område, hvor der er meget få sagkyndige, vil der således skulle foretages en

afvejning af, hvor stort behovet er for at medbringe en sagkyndig over for beskyttelsen af den

erhvervsdrivendes forretningshemmeligheder, der må anses som tungtvejende.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.

at politiet om nødvendigt yder bistand til kontrollens gennemførelse.

Politiets bistand kan være aktuel i en situation, hvor markedsovervågningsmyndigheden nægtes

adgang til en lokalitet ad frivillighedens vej. Der kan i sådanne særlige tilfælde være behov for, at

politiet anvender magt for at få adgang til lokaliteten.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at Digitaliseringsstyrelsen eller Datatilsynet efter forhandling med

justitsministeren inden for sit område kan fastsætte regler herom.

Det kan være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om, hvordan politiets bistand skal foregå, hvilket

Digitaliseringsstyrelsen eller Datatilsynet i givet fald således kan fastsætte efter forhandling med

justitsministeren.

Det foreslås endelig i

stk. 5,

at Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler om gennemførelse af

kontrol som nævnt i stk. 1-4. Tilsvarende kan Datatilsynet efter forhandling med

Digitaliseringsstyrelsen fastsætte regler om gennemførelse af kontrol som nævnt i stk. 1-4.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes nærmere regler om gennemførelsen

af kontrol som nævnt i stk. 1-4.

UDKAST

Til § 7

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler i dansk ret om de nationale kompetente

myndigheders offentliggørelse af afgørelser i henhold til forordningen om kunstig intelligens.

Det følger af artikel 99, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens, at i overensstemmelse med de

vilkår og betingelser, der er fastsat i denne forordning, fastsætter medlemsstaterne regler om

sanktioner og andre håndhævelsesforanstaltninger, som også kan omfatte advarsler og

ikkeøkonomiske foranstaltninger, for operatørers overtrædelse af denne forordning og træffer alle

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres korrekt og effektivt, og dermed tager

hensyn til de retningslinjer, som Kommissionen har udstedt i henhold til artikel 96.

Det foreslås i

§ 7,

at markedsovervågningsmyndigheden kan offentliggøre sine afgørelser i sager om

forbudte former for AI-praksis i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a-h i forordningen om kunstig

intelligens.

Bestemmelsen skal sikre, at de udpegede markedsovervågningsmyndigheder, som en nødvendig

håndhævelsesforanstaltning, kan offentliggøre afgørelser i sager om forbudte former for AI-praksis i

henhold til artikel 5, stk. 1, litra a-h i forordningen om kunstig intelligens, når tungtvejende

samfundsmæssige hensyn taler for offentliggørelse.

Offentliggørelse i henhold til den foreslåede § 7 kan omfatte navnet på den juridiske eller fysiske

person, som er adressat for afgørelsen samt oplysninger om strafbare forhold eller mulige strafbare

forhold. Markedsovervågningsmyndigheden kan blandt andet vælge at offentliggøre afgørelser i

henhold til den foreslåede § 7 for at afværge konkret eller overhængende fare for skade på personer

eller for betydelige formuetab. Offentliggørelse kan endvidere ske, hvis offentliggørelsen er

nødvendig for, at forbrugere kan varetage deres interesser i forhold til de fysiske eller juridiske

personer, som der offentliggøres oplysninger om. Offentliggørelse kan dog aldrig ske, hvis

offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den juridiske eller fysiske person i

forhold til de samfundsmæssige hensyn, som taler for offentliggørelse. Det afgørende er, om

offentlighedens interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn

til private og offentlige interesser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

UDKAST

Der

på

nuværende

tidspunkt

ikke

fastsat

regler

dansk

ret

markedsovervågningsmyndighedernes opgaver i forbindelse med tilsynet i henhold til forordningen

om kunstig intelligens.

Det foreslås i

§ 8,

at Digitaliseringsstyrelsen, eller Datatilsynet efter forhandling med

Digitaliseringsstyrelsen, inden for sit område kan fastsætte nærmere regler om at

markedsovervågningsmyndigheden kan udstede påbud og forbud for at sikre overholdelsen af

forordningen om kunstig intelligens.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at både Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet har den

fornødne hjemmel til at fastsætte nødvendige regler for, at markedsovervågningsmyndighederne på

eget ressortområde, udpeget i henhold til forordningen om kunstig intelligens, kan tilrettelægge deres

opgaver hensigtsmæssigt.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 8 indebærer, at Digitaliseringsstyrelsen eller

Datatilsynet inden for sit område efter forhandling med Digitaliseringsstyrelsen vil kunne fastsætte

nødvendige regler om markedsovervågningsmyndigheders adgang til at udstede påbud og forbud.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan der blandt andet fastsættes regler om, at

markedsovervågningsmyndighederne kan udstede midlertidige forbud mod levering, markedsføring,

udstilling eller anden tilgængeliggørelse af et produkt, hvis produktet vurderes at udgøre et forbudt

AI-system i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a-h. Et forbud efter den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse vil kunne rettes mod fysiske og juridiske personer i henhold til artikel 2,

stk. 1, litra a-f.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan der herudover blandt andet fastsættes regler om,

at markedsovervågningsmyndigheden kan forbyde enhver at bringe et produkt i omsætning, gøre det

tilgængeligt på markedet, udlevere det eller tage det i brug, hvis produktet eller operatøren ikke lever

op til regler i den foreslåede lov, regler udstedt i medfør heraf, forordningen om kunstig intelligens.

Til § 9

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler i dansk ret om de bemyndigende myndigheders

opgaver, tilsyn og kontrol.

Det følger af artikel 28, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens, at hver medlemsstat udpeger

eller opretter mindst én bemyndigende myndighed med ansvar for at indføre og gennemføre de

nødvendige

procedurer

for

vurdering,

udpegning

notifikation

UDKAST

overensstemmelsesvurderingsorganer og for overvågning heraf. Disse procedurer udvikles i

samarbejde mellem de bemyndigende myndigheder i alle medlemsstater.

Det foreslås i

stk. 1,

at Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indførelse og

gennemførelse af nødvendige procedurer for overensstemmelsesvurdering og udpegning af

overensstemmelsesvurderingsorganer og for overvågning heraf samt suspension eller tilbagetrækning

af udpegning i henhold til artikel 28, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens.

Med den foreslåede bestemmelse får Digitaliseringsstyrelsen mulighed for at fastsætte regler om, at

bemyndigende myndigheder efter ansøgning kan udpege bemyndigede organer til at foretage

overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

Det foreslås i

stk. 2,

at Digitaliseringsstyrelsen kan delegere opgaver i henhold til stk. 1 i et nærmere

angivet omfang til anden offentlig myndighed eller privat institution, i henhold til artikel 28, stk. 2, i

forordningen om kunstig intelligens.

Bestemmelsen skal give mulighed for, at private og offentlige myndighed efter delegation kan udføre

akkrediteringsfunktioner i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordningen om kunstig intelligens.

Til § 10

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om straf for overtrædelse af regler i forordningen

om kunstig intelligens.

Det følger af artikel 99, stk. 1, i forordningen om kunstig intelligens, at i overensstemmelse med de

vilkår og betingelser, der er fastsat i denne forordning, fastsætter medlemsstaterne regler om

sanktioner og andre håndhævelsesforanstaltninger, som også kan omfatte advarsler og

ikkeøkonomiske foranstaltninger, for operatørers overtrædelse af denne forordning og træffer alle

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres korrekt og effektivt, og dermed tager

hensyn til de retningslinjer, som Kommissionen har udstedt i henhold til artikel 96.

Af præambelbetragtning nr. 41 i forordningen om kunstig intelligens følger det, at i medfør af artikel

2 og 2a i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, er de

regler, der er fastsat i forordningen om kunstig intelligens artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra g), i det

omfang den finder anvendelse på brugen af systemer til biometrisk kategorisering til aktiviteter inden

for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra d), i det

omfang den finder anvendelse på brugen af AI-systemer, der er omfattet af nævnte bestemmelse,

artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra h), og stk. 2-6, og artikel 26, stk. 10, der er vedtaget på grundlag af

artikel 16 i TEUF vedrørende medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelsen af

UDKAST

aktiviteter, der er omfattet af tredje del, afsnit V, kapitel 4 eller 5, i TEUF, ikke bindende for og finder

ikke anvendelse i Danmark.

Det foreslås i lovforslagets

§ 10,

at det fastsættes, hvilke bestemmelser i forordningen og loven der

er strafbelagt ved overtrædelser.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at den, der overtræder bestemmelserne om forbudte former for AI-praksis

i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a-h i forordningen om kunstig intelligens straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Med den foreslåede bestemmelse straffes overtrædelse af artikel 5, stk. 1, litra a-g.

Det foreslås i stk. 1,

nr. 2,

at den, der afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger

til bemyndigede organer eller nationale kompetente myndigheder som svar på en anmodning i

henhold til artikel 99, stk. 5.

De foreslåede bestemmelser tjener to formål:

At opfylde forordningens krav om sanktionering efter artikel 99, stk. 3, jf. stk. 9, hvor

forordningen har et loft for administrative bøder på 35.000.000 euro eller, hvis

lovovertræderen er en virksomhed, op til 7 pct. af dens samlede globale årlige omsætning i

det foregående regnskabsår, alt efter hvilket beløb der er størst.

At opfylde forordningens krav om sanktionering efter artikel 99, stk. 5, jf. stk. 9, hvor

forordningen har et loft for administrative bøder på 7.500.000 euro eller, hvis lovovertræderen

er en virksomhed, op til 1 pct. af dens samlede globale omsætning i det foregående

regnskabsår, alt efter hvilket beløb der er størst.

Forbeholdet om, at højere straf kan være forskyldt efter den øvrige lovgivning, har til formål at sikre,

at handlinger, der tillige indebærer en overtrædelse af bestemmelser, der kan medføre højere straf,

kan henføres under sådanne bestemmelser.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at supplere artikel 99, stk. 1, i forordningen om kunstig

intelligens, hvorefter medlemsstaterne – i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er

fastsat i forordningen – fastsætter regler om blandt andet sanktioner.

Det bemærkes, at det følger af forordningens artikel 99, stk. 6, at for SMV’er, herunder

iværksættervirksomheder, skal hver bøde, der er omhandlet i artikel 99 være op til den procentsats

eller det beløb, der er omhandlet i blandt andet stk. 3 og 5, alt efter hvilken af dem der er lavest.

Det bemærkes hertil, at ved udmåling af bødestraf skal de fastsatte beløbsgrænser i henhold til artikel

99, stk. 3 og 5, i forordningen om kunstig intelligens overholdes.

UDKAST

Det foreslås i stk. 1,

nr. 3,

at den, der undlader at give markedsovervågningsmyndigheden oplysninger

efter § 5 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at det kan sanktioneres, hvis fysiske og juridiske personer

undlader at imødekomme krav fra markedsovervågningsmyndighederne om at afgive oplysninger,

som skønnes nødvendige for myndighedens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold hører

under myndighedens kompetence.

Den foreslåede bestemmelse afgrænses af det almindelige forbud mod at udsætte andre for

selvinkriminering,

som

det

blandt

andet

kan

udledes

Den

Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6 og § 10 i retssikkerhedsloven.

Det foreslås i stk. 1,

nr. 4,

at den, der undlader at give markedsovervågningsmyndigheden adgang

eller forhindrer markedsovervågningsmyndigheden i at foretage tekniske undersøgelser af et produkt

efter § 6, stk. 1 og 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at det kan sanktioneres, hvis de i artikel 2, stk. 1, litra a-

f, i forordningen om kunstig intelligens, omhandlede fysiske og juridiske personer ikke giver

markedsovervågningsmyndigheden adgang til lokaliteter omfattet af den foreslåede § 6, stk. 1.

Tilsvarende sikres det, at det kan sanktioneres, hvis de i artikel 2, stk. 1, litra a-f, i forordningen om

kunstig

intelligens,

omhandlede

fysiske

juridiske

personer

forhindrer

markedsovervågningsmyndigheden i at foretage tekniske undersøgelser af et produkt på stedet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger om udmøntningen af

forordningens bestemmelser om administrative bøder i dansk ret.

Det foreslås i

stk. 2,

at hensynene oplistet i artikel 99, stk. 7, i forordningen om kunstig intelligens

skal følges ved idømmelse af straf efter stk. 1.

Forslaget indebærer således, at der i hver enkelt sag skal tages behørigt hensyn til de oplistede hensyn

i artikel 99, stk. 7, i forordningen om kunstig intelligens. Der skal eksempelvis tages hensyn til

overtrædelsens art, grovhed og varighed, om der er andre skærpende eller formildende faktorer ved

sagens omstændigheder såsom opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som direkte eller

indirekte følge af overtrædelsen, den måde, hvorpå de nationale kompetente myndigheder fik

kendskab til overtrædelsen, navnlig om operatøren har underrettet om overtrædelsen og i givet fald i

hvilket omfang. Det bemærkes, at straffelovens kapitel 10 om straffens fastsættelse i øvrigt finder

anvendelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at i regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde.

UDKAST

Forslaget indebærer således, at der er adgang til at fastsætte straffebestemmelser i regler, der udstedes

i medfør af loven, herunder ved manglende overholdelse af udstedte forbud.

Det foreslås i

stk. 4,

at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne

i straffelovens 5. kapitel.

Det bemærkes, at det fremgår af artikel 99, stk. 8, i forordningen om kunstig intelligens, at hver

medlemsstat fastsætter regler om, i hvilket omfang administrative bøder kan pålægges offentlige

myndigheder og organer, der er etableret i den pågældende medlemsstat.

Med dette lovforslag er det ikke tiltænkt, at offentlige myndigheder skal kunne pålægges bøder for

overtrædelse af bestemmelserne i forordningen om kunstig intelligens, lovforslaget samt regler

udstedt i medfør heraf.

Det foreslås i

stk. 5,

at forældelsesfristen for overtrædelse af forordningen om kunstig intelligens,

denne lov, eller regler udstedt i medfør heraf er 5 år.

Af straffelovens § 93, stk. 1, følger de almindelige forældelsesfrister for strafbare lovovertrædelser,

der skal beregnes efter det strafmaksimum, der er foreskrevet for lovovertrædelsen. Det er således

strafferammen for den pågældende lovovertrædelse og ikke den konkrete forskyldte straf, som er

afgørende for beregningen af forældelsesfristen. Forældelsesfristen er efter straffelovens § 93, stk.

11, 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis forældelsesfristen

for overtrædelse af den foreslåede lov, regler udstedt i medfør af loven eller forordningen om kunstig

intelligens fastsættes til 5 år, under hensyntagen til, at de omfattede straffesager kan antage en vis

størrelse og kompleksitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om udstedelse af administrative bødeforlæg for

overtrædelse af regler i forordningen om kunstig intelligens.

Det følger af artikel 99, stk. 3, i forordningen om kunstig intelligens, at ved manglende overholdelse

af forbud mod de i artikel 5 anførte former for AI-praksis straffes overtrædelsen med administrative

bøder på op til 35.000.000 EUR eller, hvis lovovertræderen er en virksomhed, op til 7 % af dens

samlede globale årlige omsætning i det foregående regnskabsår, alt efter hvilket beløb der er størst.

Det foreslås i stk.

at Digitaliseringsstyrelsen eller Datatilsynet efter forhandling med

justitsministeren inden for sit område kan fastsætte regler om, at markedsovervågningsmyndigheder

UDKAST

i nærmere angivne sager om overtrædelse af forordningen om kunstig intelligens, loven eller regler

udstedt i medfør heraf i et bødeforlæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag. Det er en

betingelse, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden en nærmere angivet frist at betale bøden, som er angivet i bødeforlægget.

Kompetencen i stk. 1 gælder alene ved åbenbare og objektivt konstaterbare overtrædelser, hvor

overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og

hvor bødeudmålingen ligger fast.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan kun anvendes efter forhandling med justitsministeren. Herved

sikres, at betingelserne om, at der skal være tale om sager, der er enkle og ukomplicerede uden

bevistvivl eller tvivl om sanktionsniveau for normalbøder i førstegangstilfælde i forskellige

situationer, er opfyldt.

Der vil kunne udstedes administrative bødeforlæg til såvel fysiske som juridiske personer.

Bestemmelsen retter sig kun mod sager, hvor den, der har begået det strafbare forhold, tilstår det

strafbare forhold. I tilfælde, hvor den, der har begået overtrædelsen, ikke erklærer sig rede til at betale

bøden inden en nærmere angivet frist, vil domstolene afgøre bødespørgsmålet. I sådanne tilfælde vil

den relevante nationale kompetente myndighed skulle indgive politianmeldelse sammen med en

redegørelse for den nationale kompetente myndigheds vurdering, herunder en vurdering af niveauet

for bøden.

Det foreslås i

stk. 2,

at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en

sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende finder anvendelse på bødeforlæg.

Henvisningen til retsplejelovens regler indebærer for det første, at bødeforlægget skal opfylde de

krav, der fremgår af retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2. Bødeforlægget skal således

blandt andet angive den regel, der påstås overtrådt, og lovovertrædelsens kendetegn, som de fremgår

af reglen, lovovertrædelsens navn, hvis loven indeholder angivelse heraf, straffehjemlen og en kort

beskrivelse af det forhold, der påstås begået, med sådan angivelse af tid, sted, genstand,

udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendige for en tilstrækkelig tydelig

beskrivelse.

Henvisningen til retsplejelovens regler indebærer for det andet, at den, der påstås at have begået

overtrædelsen, ikke har pligt til at udtale sig, og at den pågældende skal vejledes herom.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis bøden betales i rette tid, eller bliver inddrevet efter vedtagelsen eller

afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3. lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til § 12

Det foreslås i lovforslagets

§ 12,

at loven træder i kraft den 2. august 2025. Med den foreslåede

ikrafttrædelsesdato fraviges udgangspunkt om to årlige ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet

lovgivning. Udgangspunktet kan fraviges, blandt andet hvor det følger af Danmarks EU-retlige

forpligtelser, at de nationale regler skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt.

Det følger af artikel 113, litra b, i forordningen om kunstig intelligens, at en række regler finder

anvendelse fra den 2. august 2025.

På den baggrund foreslås en ikrafttrædelsesdato, som svarer til dette tidspunkt.

Til § 13

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås i

§ 13,

at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Forordningen om kunstig intelligens finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland, der ikke er

medlemmer af EU. Hvis bestemmelser svarende til forordningen om kunstig intelligens skal

gennemføres for Færøerne og Grønland, vil det skulle ske ved lov.