Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 200

Det fremgår af aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner og lovarbejdet for lov om minimumsnormeringer i daginstitutioner, at personale ansat for midler fra de statslige puljer til sociale normeringer ikke skal indgå i opgørelsen af minimumsnormeringer på kommuneniveau. De statslige puljer til sociale normeringer omfatter puljerne fra hhv. aftalen om Stærke Dagtilbud og 1.000-dages programmet. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvordan fodnote 3 skal forstås i BUU alm. del – svar på spørgsmål 111, folketingsåret 2023-24, hvor det oplyses, at kommunerne er blevet DUT-kompenseret for puljen fra Stærke Dagtilbud ifm. lovkravet om minimumsnormeringer på kommuneniveau? Skal det forstås sådan, at kommunerne dermed ikke er blevet kompenseret for puljen fra 1.000-dages-programmet ifm. lovkrav om minimumsnormeringer på kommuneniveau og i så fald hvorfor?
Dato: 28-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: dagtilbud

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 28-02-2025
Modtaget: 28-02-2025
Omdelt: 28-02-2025

Spm., om aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner og lovarbejdet for lov om minimumsnormeringer i daginstitutioner

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version