Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 188

En forælder har på den offentlige Facebook-gruppe ”Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen” delt en historie om et dagtilbud, hvor der slet ikke var ansat nogen pædagoger, jf. Forældrebevægelsen HvorErDerEnVoksen DK | Facebook. Information bragte den 20. december 2024 et indlæg fra en ung pædagogmedhjælper, der havde sagt sit job op i desperation over tilstanden i den vuggestue, han arbejdede i, jf. https://www.information.dk/debat/2024/12/paedagogmedhjaelper-kan-holde-masken-laengere-sagt. Manglen på pædagoger resulterede i dage, hvor han var den mest erfarne i vuggestuen. Det rejser et grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at dagtilbud lever op til dagtilbudslovens § 7 om trygge og pædagogiske læringsmiljøer. I forlængelse heraf, mener ministeren, at et dagtilbud uden ansat pædagogisk personale kan leve op til dagtilbudslovens § 7, som fastslår, at dagtilbud skal sikre trygge og pædagogiske læringsmiljøer? Og hvordan vil ministeren definere "pædagogisk personale" i dagtilbudsloven? Der synes ikke at være en klar definition i loven, hvilket skaber usikkerhed om, hvilke fagligheder, der tæller med i normeringen.
Dato: 14-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: dagtilbud

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 14-02-2025
Modtaget: 14-02-2025
Omdelt: 14-02-2025

MFU spm. om en historie om et dagtilbud, hvor der slet ikke var ansat nogen pædagoger, jf. Forældrebevægelsen HvorErDerEnVoksen DK | Facebook

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version