Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25, Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 54, BUU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2974568_0001.png
København, februar 2025
Kære Uddannelsesordførere og Børne- og Undervisningsordfører
Vi henvender os med en dybfølt opfordring til jer om at tage ansvar for en afgørende udfordring
i vores skolesystem: behovet for at genindføre skolepsykologuddannelsen som en toårig
kandidatuddannelse. Uddannelsen blev afskaffet i 2004, men dens relevans og nødvendighed
er nu mere presserende end nogensinde.
I dag oplever vi stigende mistrivsel blandt børn, hvor 23 % vurderes at have behov for særlig
støtte
1
. Skolernes udfordringer kalder på en tværfaglig tilgang, der kombinerer pædagogik,
didaktik og psykologi. Tidligere sikrede skolepsykologerne en rådgivning direkte og tilgængelig
på skolerne. De kunne i kraft af deres grunduddannelse som lærere vejlede i praksis og med
stor forståelse for praksis. De kunne vejlede lærere omkring undervisningsmiljøerne og
fællesskabede aktiviteter, og de kunne støtte børn direkte i deres skolemiljøer – en funktion, der
nu er svækket af PPR-systemets centralisering. I dag fungerer PPR-psykologerne ofte som
konsulenter på besøg på skolerne. Ligesom der i PPR er kommet et stigende fokus på de
behandlende indsatser. Flere steder skal PPR nu også snart tilbyde gratis og let tilgengængelig
behandling, der kan risikere et øget fokus på det individorienterede og det patologiserede blik
på børn og unge.
Regeringens forslag om en étårig gratis masteruddannelse er intentionelt positiv, men
desværre helt utilstrækkelig. Uddannelsens begrænsede studietid levner ikke plads til den
teoretiske og praktiske fordybelse, der er nødvendig for at imødegå skolernes komplekse
udfordringer. Desuden risikerer lærerne med den korte masteruddannelse ikke at få
gennemslagskraft i det nuværende hierarkiske PPR-system. Her efterspørges både fra forældre
og lærere ofte en individorienterede forklaring på børns udfordringer, mens et kontekstuelt blik
ikke i samme grad kommer i fokus.
En genindført skolepsykologuddannelse på kandidatniveau vil ruste skolepsykologerne til at
arbejde på individ-, gruppe- og organisationsniveau. De skal kunne:
Rådgive lærere om at skabe inkluderende læringsmiljøer, der understøtter børns trivsel
og udvikling.
Facilitere komplekse samarbejder mellem elever, lærere og forældre.
Arbejde forebyggende for at forhindre, at mistrivsel eskalerer til skolefravær eller
stigende psykiatriske udfordringer.
Skolepsykologer skal være til stede på skolerne, hvor de kan handle hurtigt og praksisnært.
Genindførslen af skolepsykologerne (cand.pæd.psyk) vil styrke lærernes arbejde og sikre, at
børn får den hjælp, de har brug for, når de har brug for den. Den vil også kunne fastholde dygtige
lærere til arbejdet i skolerne.
1
Særlige behov i skolen - vive.dk
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Henvendelse af 4/2-25 fra Jan Sejersdahl Kirkegaard, Jette Lentz & Anne Vestergaard om genindførelse af skolepsykologuddannelsen som en toårig kandidatuddannelse
København, februar 2025
Vi opfordrer til, at skolepsykologuddannelsen genindføres som en toårig kandidatuddannelse.
Dette vil sikre en solid faglighed, der kan møde skolernes behov og styrke PPR-systemet.
Skolepsykologerne skal igen være de specialister, der kan bygge bro mellem teori og praksis og
fungerer som et nøgleled i forebyggelse og løsning af børns mistrivsel.
At genindføre skolepsykologuddannelsen er ikke blot en uddannelsespolitisk beslutning. Det
er en investering i fremtidens børn, deres trivsel og vores skolesystem. Vi har brug for
tværfaglighed og samarbejde, hvor skolepsykologerne kan spille en central rolle. Det er på tide
at sikre de rådgivningsmuligheder, som lærere og børn fortjener.
Vi opfordrer jer derfor til at tage det politiske ansvar og sikre, at uddannelsen genindføres på
kandidatniveau. Dette skridt er afgørende for at skabe et skolesystem, der kan tackle nutidens
og fremtidens udfordringer.
Vi uddyber gerne vores pointer ved personligt fremmøde eller ved henvendelse til os.
Med venlig hilsen,
Jette Lentz (cand.pæd.psyk og tidligere leder af PPR i København),
Jan Sejersdahl Kirkegaard (cand.pæd.psyk og tidligere leder af PPR i Århus)
Anne Vestergaard Jensen (lærer, master i specialpædagogik og VISO-specialist)