Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 96
Offentligt
2974470_0001.png
Flexuddannelsen – en velafprøvet og velfungerende erhvervsrettet
uddannelse, der kvalificerer unge med kognitive handicap til
arbejdsmarkedet
Flexuddannelsen – kompetenceudvikling gennem praksislæring og teoriundervisning
Flexuddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
uddannelse
for unge med kognitive handicap, som gennem et
struktureret uddannelsesforløb gør de unge klar til en fremtid på arbejdsmarkedet inden for køkken, detail,
lager, grøn service samt pleje- og omsorgssektoren. Uddannelsens formål er, at unge med kognitive handicap
får mulighed for at udvikle kompetencer som medfører, at de flyttes fra offentlig forsørgelse til delvis
selvforsørgelse. Siden 2018 har Glad Fonden i samarbejde med flere end 170 virksomheder og 10 kommuner
udbudt Flexuddannelsen, som har sikret 138 unge med kognitive handicap en erhvervsrettet uddannelse.
Mere end 80 pct. er kommet videre i beskæftigelse.
Flexuddannelsens uddannelsesforløb
Flexuddannelsen er organiseret som praksislæring på hold med syv elever. Det 2-årige uddannelsesforløb
indeholder 1.700 timers praksislæring med faglærer og ansatte på de tilknyttede virksomheder og 300 timers
teoriundervisning ved faglærer og vejleder. Således rækker Flexuddannelsen langt ud over et beskæftigelses-
forløb,
og netop kompetencerne er afgørende i de unges efterfølgende ansættelser.
Flexuddannelsen er særligt kendetegnet ved et højt fagligt niveau, hvor faglærere skaber sammenhæng
mellem fagområderne gennem den virksomhedsforlagte teoriundervisning. I tilbagemeldinger fra virksom-
heder, der ansætter de unge efter endt uddannelse, lægges der særligt vægt på det kompetenceniveau, som
de unge har opnået under uddannelsen.
En uddannelse med tydelige læringsmål og struktur
Kompetencemål for Flexuddannelsen er beskrevet for 7-9 fagområder inden for hver branche. I
uddannelsesforløbet er der fastlagt fire evalueringer og tre semesterprøver samt en afsluttende eksamen
med ekstern censor fra en erhvervsskole. Evalueringer og semesterprøver tydeliggør elevens progression i
uddannelsen og fungerer som afsæt for planlægning af fokus i resten af uddannelsesforløbet for at sikre, at
eleven opnår uddannelsens kompetenceniveau.
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Materiale til Gladfondens foretræde for udvalget den 6/2-25 om flexuddannelsen
2974470_0002.png
Målet er, at eleven ved Flexuddannelsens afslutning har opnået:
Viden om og forståelse for:
Basale metoder og normer
inden for erhvervet
Arbejdsmarkedets
grundlæggende vilkår og
mekanismer
Færdigheder til at kunne:
Udføre praktiske
arbejdsopgaver inden for
erhvervet
Præsentere og diskutere
resultaterne af eget arbejde
Anvende erhvervets- og
fagområdets terminologi i
kommunikation med
samarbejdspartnere og
brugere/kunder
Handlekompetence til at kunne:
Tage ansvar for afgrænsede
arbejdsprocesser
Indgå i tværfagligt samarbejde
inden for et erhvervs eller fags
praksis
Indgå aktivt i læringssituationer
inden for et erhvervs- eller
fagområde
Flexuddannelsens målgruppe – unge med kognitive handicap
Flexuddannelsens målgruppe er unge mellem 18-30 år, der har afsluttet en Særlig Tilrettelagt Uddannelse
(STU) eller tilsvarende. Målgruppen er karakteriseret ved at profitere af et læringsmiljø, der tilbyder struktur,
forudsigelighed, tæt støtte og en høj grad af undervisningsdifferentiering i praksislæring og teoriundervisning.
De unge skal ved uddannelsesstart være selvtransporterende og kunne møde i uddannelsen 25 timer/ugen.
Flexuddannelsen er velafprøvet med store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster
Flexuddannelsen har som forsøgsuddannelse vist, hvordan de unge gennem udvikling af en faglighed, der
fører til beskæftigelse, opnår selvtillid, større økonomisk selvstændighed og øget livskvalitet.
Foruden de menneskelige gevinster medfører investering i uddannelsen ligeledes en samfundsøkonomisk
gevinst. Det fremgår i en evaluering udarbejdet af HBS Economics i 2022
1
, at Flexuddannelsen kan bidrage til
at styrke de offentlige finanser med min. 16 mio. kr. pr. årgang ved et optag på 500 elever årligt. Dertil er der
potentiale for større årgange i fremtiden med dertilhørende yderligere samfundsgevinster til følge.
Glad Fonden anbefaler, at der etableres ca. 7 hold i hver region, således der på landsplan løbende vil være ca.
500 årselever i gang på Flexuddannelsen ved fuld indfasning. Dette ved, at der år 1 påbegyndes ca. 7 hold i
hver region og der år 2 påbegyndes ca. 7 hold i hver region - justeret under hensyn til antal afgangselever på
STU. En årselev koster ca. 190.000 kr. (2024-tal). Det vil sikre en volumen, hvor der kan skabes den nødvendige
lokale organisering i form af uddannelsesleder, faglærere og vejledere samt administrativ support i hver
region. Den regionale forankring vil også skabe grundlag for samspil med det lokale erhvervsliv. For at skabe
en forankring der sikrer ensartet kvalitet i uddannelsesniveau, fælles faglig udvikling og én indgang til
Flexuddannelsen anbefales det, at én udbyder står for uddannelsen på tværs af landet.
________________________________________________________________________________
Glad Fonden anbefaler: Flexuddannelsen skal fremtidssikres ved forankring i lovgivningen
I dag er Flexuddannelsen kun finansieret til optag af elever til og med 2025, herefter er der ingen finansiering eller
noget lovgrundlag til optag på uddannelsen i 2026 og frem. Det er derfor helt afgørende for Flexuddannelsens
fortsatte eksistens og positivt samfundsbidrag, at den juridiske og økonomiske ramme sikres, således der fortsat
kan tilbydes en kompetencegivende, erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitive handicap i fremtiden.
1
Evaluering af Flexuddannelsen (hbseconomics.com)