BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 95
Offentligt

Kommunal frisættelse

Virkninger af velfærdsaftaler på dagtilbuds-,

folkeskole- og ældreområdet, 2021-2024

Ulf Hjelmar, Nanna Høygaard Lindeberg, Søren Kjær Foged, Julie Schou Nicolajsen

og Elias Kragh Marcussen

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Kommunal frisættelse

– Virkninger af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, 2021-2024

e-ISBN: 978-87-7582-433-5

Projekt: 301964

Finansiering: Ældreministeriet (tidl. Social-, Bolig- og Ældreministeriet)

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål og

angiver her, hvilket eller hvilke

verdensmål der knytter sig til

publikationen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Forord

S-regeringen indgik i 2021 velfærdsaftaler i syv kommuner på

hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet gældende i

perioden 2021-2024. Baggrunden var, at man ønskede at lave

forsøg med en omfattende kommunal frisættelse fra særlig

nationale og kommunale regler og dokumentationskrav for

dermed at se, om det førte til positive resultater for borgere

og for lokale medarbejdere og ledere.

I denne slutevaluering af forsøget fokuseres på virkningerne

af arbejdet med velfærdsaftalerne i de syv kommuner, og

hvad der har forårsaget disse virkninger.

Rapporten er skrevet af professor mso Ulf Hjelmar (projektle-

der for undersøgelsen), chefanalytiker Søren Kjær Foged, pro-

jektchef Nanna Høygaard Lindeberg, analytiker Julie Schou Ni-

colajsen samt studentermedhjælper Elias Kragh Marcussen.

Universitetspraktikant Silje Elleby Larsen har bidraget til data-

behandling og -analyse.

Der rettes en stor tak for konstruktive bidrag fra de syv delta-

gende forsøgskommuner og en tak til de to eksterne review-

ere for at bidrage til kvalitetssikring af rapporten.

Ældreministeriet (tidligere Social-, Bolig- og Ældreministeriet)

har finansieret undersøgelsen.

Ulrik Hvidman

Forsknings- og analysechef for VIVE Styring og Ledelse

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

Afrapportering

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Indledning

Baggrund

Formål med evalueringen

Datakilder

Analytisk behandling af data

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Dagtilbudsområdet

Analysens hovedpointer

Aktiviteter i forbindelse med velfærdsaftalerne

Virkninger af arbejdet med velfærdsaftalerne

Frisættelsens elementer – hvordan er det gået?

Øvrige forhold

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Folkeskoleområdet

Analysens hovedpointer

Aktiviteter i forbindelse med velfærdsaftalerne

Virkninger af arbejdet med velfærdsaftalerne

Frisættelsens elementer – hvordan er det gået?

Øvrige forhold

Fritidsområdet

104

110

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Ældreområdet

Analysens hovedpointer

Aktiviteter i forbindelse med velfærdsaftalerne

Virkninger af arbejdet med velfærdsaftaler

Frisættelsens elementer – hvordan er det gået?

Øvrige forhold

113

115

116

121

133

152

Samlet konklusion

159

166

Litteratur

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Hovedresultater

Denne evaluering fremlægger de samlede erfaringer fra syv forsøgskommuners ar-

bejde med velfærdsaftaler på hhv. dagtilbuds-, folkeskole-, og ældreområdet. Lov-

givningen trådte i kraft i maj 2021, og evalueringen samler dermed op på mere end

3 års erfaringer med kommunal frisættelse under velfærdsaftalerne.

Der er fire centrale elementer i velfærds-

aftalerne. Et centralt element i velfærds-

Forsøgskommuner

Dagtilbudsområdet:

aftalerne er 1) frisættelse fra statslige og

kommunale regler. Der skal derudover

skabes mulighed for 2) et større fagligt

handlerum for de ledere og medarbej-

dere, som er tættest på borgeren. Samti-

dig skal der udvikles 3) lokale løsninger

tæt på borgeren og med 4) aktiv medar-

bejderinddragelse.

▪

Helsingør og Rebild Kommuner

Folkeskoleområdet:

▪

Esbjerg og Holbæk Kommuner

Ældreområdet:

▪

Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner

Målet med velfærdsaftalerne er at skabe

en bedre kvalitet for den enkelte borger

inden for de udvalgte velfærdsområder

og at skabe bedre rammer for produkti-

onen af velfærd i forsøgskommunerne. Derudover er målet at inspirere til forbed-

ring af velfærden på tværs af landets kommuner, bl.a. gennem ny lovgivning.

Evalueringen baserer sig på et mixed methods-undersøgelsesdesign, hvor der på

baggrund af spørgeskemaundersøgelser, skriftligt dokumentationsmateriale, inter-

views og registerdata foretages en helhedsvurdering af kommunernes arbejde med

velfærdsaftalerne. Undersøgelsesdesignet er bl.a. velegnet til at belyse medarbejdere

og lederes

oplevelse

af mekanismer og virkninger i arbejdet med velfærdsaftalerne.

Derimod er det med det anvendte undersøgelsesdesign vanskeligt at isolere betyd-

ningen af frisættelsen, herunder at adskille eventuelle virkninger af velfærdsaftalen fra

andre forhold og identificere størrelsen af disse. Evalueringen ser derudover på rela-

tivt kortsigtede virkninger for borgere og medarbejdere (2021-2024), der kunne se

anderledes ud, såfremt disse blev undersøgt i et længere tidsperspektiv.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Overordnede resultater af arbejdet med

velfærdsaftalerne

Ifølge de interviewede lokale politikere, ledere og medarbejdere har der generelt væ-

ret opbakning til forsøgene med kommunal frisættelse. Der er igangsat en lang række

forsøgsaktiviteter lokalt på de enkelte dagtilbud, folkeskoler og ældreenheder.

Blandt lokale politikere samt blandt ledere og medarbejdere i forvaltninger og insti-

tutioner er velfærdsaftalerne generelt blevet set som en anledning til at nytænke

velfærdsområderne. Det har resulteret i en række forsøgsaktiviteter, som i nogle til-

fælde har og i andre tilfælde ikke har krævet en frisættelse fra nationale og kommu-

nale regler. Anledningen til at nytænke velfærdsområderne har stået helt centralt i

de syv forsøgskommuner og har ført til en afklaring af det reelle regelgrundlag på

de tre velfærdsområder. I forlængelse af dette ses eksempler på aktiviteter, der reelt

godt kunne gennemføres ud fra det eksisterende regelgrundlag og dermed ikke

krævede en fritagelse fra statslig lovgivning.

Forsøgskommunerne lægger vægt på, at der med den kommunale frisættelse har

udviklet sig en mere tillidsbaseret form for styring og ledelse (en ny kultur og et nyt

mindset) i kommunerne, der generelt opleves som positiv, og som er en ændring,

som kommunerne ønsker at fastholde fremadrettet.

Det er ikke alle medarbejdere i forsøgskommunerne, der har arbejdet aktivt med

velfærdsaftalerne. På dagtilbuds- og folkeskoleområdet oplever ca. halvdelen af

medarbejderne, at de har arbejdet med velfærdsaftalerne i høj eller meget høj grad,

mens det tilsvarende gælder ca. en fjerdedel af medarbejderne på ældreområdet.

Virkninger af frisættelsen på tværs af de tre velfærdsområder

Der kan på baggrund af arbejdet med velfærdsaftaler ikke aflæses meget markante

virkninger, når der ses på den samlede gruppe af ældre/elever/børn på de tre vel-

færdsområder i de undersøgte kommuner.

På folkeskoleområdet

ses ikke en væsentlig ændring i oplevelsen blandt medarbej-

derne af den generelle kvalitet i undervisningen i løbet af forsøgsperioden. Der kan

ikke aflæses markante forskelle i forsøgsperioden i forhold til det faglige niveau i af-

gangsprøverne, elevtrivsel og elevfravær. Der er dog mindre udsving i disse indika-

torer på kvalitet for elevgruppen samlet set i løbet af forsøgsperioden, herunder et

mindre fald i afgangsprøverne i en af forsøgskommunerne i skoleåret 2023/2024.

Disse udsving kan dog ikke direkte tilskrives arbejdet med velfærdsaftaler.

På dagtilbudsområdet

ligger medarbejdere og lederes vurdering af kvaliteten af de

pædagogiske læringsmiljøer overordnet set på et relativt højt niveau, både ved for-

søgets opstart og ved slutevalueringen. Generelt set er medarbejdernes oplevelse af

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

kvalitet i dagtilbuddene uændret i perioden. Dog ses i forsøgsperioden et mindre

fald i andelen af medarbejdere, der oplever, at deres dagtilbud lykkes med at skabe

trivsel, læring, udvikling og dannelse for børn i udsatte positioner.

På ældreområdet

er det lederes og medarbejderes oplevelse, at mange af forsøgs-

aktiviteterne har gjort en mindre, men positiv forskel for kvaliteten for borgerne. For

eksempel har der i forsøgsperioden været en mindre stigning i andelen af medar-

bejdere, der vurderer, at borgerne får den hjælp, som de har brug for. Det fremgår

også af analysen, at der er indikationer på, at det er arbejdet med velfærdsaftalen,

der har bidraget til dette mindre løft i medarbejdernes oplevelse af kvalitet på æld-

reområdet.

Selvom der ikke kan identificeres markante virkninger for den samlede gruppe af

ældre/elever/børn på de tre velfærdsområder, så oplever medarbejderne på særlig

folkeskole- og ældreområdet positive virkninger for specifikke grupper af elever og

ældre. På folkeskoleområdet oplever medarbejderne, at elever med lav motivation i

undervisningen – elever, som ikke nødvendigvis er i udsatte positioner – i særlig høj

grad trives med kortere skoledage, tovoksenordninger og mere praksisrettet under-

visning. Det gælder også for borgere i ældreplejen, som opleves at have særlig gavn

af andre indsatser/aktiviteter end de vanlige, herunder indsatser med fokus på bor-

gerens selvbestemmelse og samlede livskvalitet.

Dette er ikke nødvendigvis en direkte følge af fritagelse fra nationale og kommunale

regler, men snarere en følge af det samlede arbejde med den kommunale frisæt-

telse, herunder den anledning til at tænke nyt, som frisættelsen har medført.

Medarbejderne oplever et større fagligt råderum som følge af velfærdsaftalerne

Blandt medarbejderne på de tre velfærdsområder har der i forsøgsperioden gene-

relt været en mindre stigning i oplevelsen af faglig frihed, hvilket medarbejderne

ofte oplever bidrager til øget arbejdsglæde og motivation i arbejdet. Det fremgår

også, at det navnlig er medarbejdere, der aktivt har arbejdet med velfærdsaftalerne,

som har den oplevelse, at forsøget med frisættelse har øget deres faglige råderum.

De interviewede ledere fremhæver, at velfærdsaftalerne giver mulighed for at ny-

tænke lokale tilbud og indsatser, hvilket ofte opleves som fremmende for lederens

trivsel, men også som en potentiel stor ledelsesopgave. De lokale ledere, særlig på

dagtilbuds- og ældreområdet, fremhæver i den sammenhæng, at ledelsesopgaven

under en kommunal frisættelse kan være omfangsrig og vanskelig – og på kort sigt

ikke nødvendigvis fremmende for ledernes trivsel.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Særligt regelfritagelse, øget fagligt råderum og øget borgercentrering har væ-

ret i fokus i arbejdet med velfærdsaftalerne

Der er ikke arbejdet lige meget med alle de centrale elementer i velfærdsaftalerne i

forsøgskommunerne – frisættelse fra statslige/kommunale regler, øget fagligt råde-

rum, øget borgercentrering og øget medarbejderinddragelse. Analysen viser, at kom-

munerne i høj grad har arbejdet med statslige/kommunale regler, med at skabe et

større fagligt handlerum for medarbejdere og med at udvikle borgernære løsninger.

Der er i mindre grad arbejdet med formel medarbejderinddragelse via MED-systemet.

Det fremgår af de gennemførte interviews og kommunernes beskrivelse af forsøgs-

aktiviteter, at arbejdet med frisættelsen fra statslige og kommunale regler generelt

har haft større betydning på folkeskoleområdet end på de to øvrige områder. På

folkeskoleområdet oplever kommunerne, at en væsentlig andel af de iværksatte ak-

tiviteter har krævet fritagelse fra statslig lovgivning. På ældreområdet er det en la-

vere andel af forsøgsaktiviteterne, som kommunerne oplever har krævet fritagelse

fra statslig lovgivning. På dagtilbudsområdet er der ikke præcis viden om, hvor

mange aktiviteter der er igangsat, og på den baggrund kan det heller ikke opgøres,

hvor mange af de igangsatte aktiviteter der har krævet frisættelse fra statslige reg-

ler. En vurdering midtvejs i forsøget lyder dog, at hovedparten af de igangsatte for-

søgsaktiviteter på dagtilbudsområdet ikke har krævet fritagelse fra statslig lovgiv-

ning (Hjelmar m.fl., 2023).

På alle tre velfærdsområder oplever medarbejderne et større fagligt handlerum.

Derudover oplever særligt de medarbejdere, der har arbejdet aktivt med frisættel-

sen, at velfærdsaftalerne har bidraget til, at børnenes/elevernes/borgernes situation

og behov er kommet mere i centrum.

De gennemførte interviews peger derudover på en række øvrige forhold, der kan

have øvet indflydelse på indfrielsen af potentialet i velfærdsaftalerne. Det gælder

navnlig kommunernes tilrettelæggelse af arbejdet med velfærdsaftalerne, den kom-

munale økonomi, hyppige lederskift, rekrutteringsudfordringer samt strukturelle vil-

kår og forandringer i de enkelte kommuner og på de enkelte velfærdsområder.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater på de tre udvalgte velfærdsområder

Dagtilbudsområdet: Oplevelse af generel høj kvalitet med mindre negativ æn-

dring i forsøgsperioden for børn i udsatte positioner. Medarbejderne, der har

arbejdet med velfærdsaftalerne, har oplevet øget trivsel

På dagtilbudsområdet oplever ledere og medarbejdere generelt en relativt høj grad

af kvalitet i tilbuddene både før og efter frisættelsesforsøget.

Fra før- til eftermålingen ses et mindre fald i andelen af medarbejderne, der er ”helt”

eller ”overvejende enige” i, at deres arbejde i dagtilbuddene er med til at sikre bør-

nene et dagtilbud, der udvikler dem. Der ses ligeledes en mindre negativ ændring i

oplevelsen af kvaliteten for børn i udsatte positioner. Det er ikke med afsæt i det

indsamlede materiale muligt at vurdere, i hvilken grad udviklingen hænger sammen

med arbejdet med velfærdsaftalerne eller andre forhold. Samtidig peger hovedpar-

ten af medarbejdere på, at frisættelsesforsøget betyder, at børnenes situation og

behov generelt er kommet mere i centrum for arbejdet.

På dagtilbudsområdet ses en positiv udvikling i selvvurderet trivsel blandt medar-

bejdere, der har arbejdet med velfærdsaftalerne. Der ses ikke statistisk signifikante

virkninger i forhold til sygefravær og i forhold til andelen af medarbejdere, der er

stoppet i ansættelsen.

For en række temaer ser vi ikke statistisk signifikante forskelle på ledernes vurdering

af deres arbejde i før- og eftermålingen. En række lokale ledere vurderer dog, at for-

søget har øget deres trivsel, og der er generelt en stigende andel af ledere, der op-

lever, at de har et velfungerende samarbejde med lederkollegerne. Lederne beskri-

ver dog samtidig ledelsesopgaven som kompleks og omfangsrig under en kommu-

nal frisættelse.

Ledere og medarbejdere fremhæver særlig tre forhold som afgørende for arbejdet

med at løfte kvaliteten i forsøgsperioden:

◼

Udviklingen af en ny styrings- og ledelseskultur, hvor den lokale ledelse er ble-

vet styrket, og forvaltning og politikere indtager en mere dialogorienteret rolle

◼

Oplevelsen af en større faglig frihed som væsentlig i forhold til at udvikle de

pædagogiske tilbud

◼

Øvrige forhold, der ikke er indeholdt i velfærdsaftalerne, og som karakteriseres

som udfordringer: den kommunale økonomi og hyppige lederskift.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Folkeskoleområdet: Der er positive indikationer for elever med lav motivation i

undervisningen, mens særligt ledere oplever øget trivsel

Der ses ikke markante forskelle i forsøgsperioden i forhold til det faglige niveau i af-

gangsprøverne, elevtrivsel og elevfravær. Der ses mindre udsving i afgangsprøverne

i en af forsøgskommunerne i skoleåret 2023/2024. Sådanne udsving kan dog ikke

direkte tilskrives arbejdet med velfærdsaftaler.

Medarbejdere fremhæver samtidig eksempler med oplevede positive virkninger for

elever med lav motivation i undervisningen, herunder praksisrettet og temabaseret

undervisning, kortere skoledage og tovoksenordninger.

I forhold til medarbejdere ses ikke en generel virkning af velfærdsaftalerne i forhold

til trivsel, bl.a. målt på graden af sygefravær og andelen af medarbejdere, der er

stoppet i ansættelsen. Medarbejdere, der i høj eller meget høj grad har arbejdet

med velfærdsaftalerne, oplever dog øget trivsel. Lokale ledere oplever også øget

trivsel, hvilket særlig begrundes med, at frisættelsen har givet mulighed for at ny-

tænke skolens tilbud.

Ledere, medarbejdere og elever fremhæver særligt fem forhold som afgørende for

arbejdet med at løfte kvaliteten i forsøgsperioden:

◼

Betydningen af fritagelse fra national lovgivning – medarbejdere og lokale le-

dere oplever, at en række af de iværksatte aktiviteter har krævet denne frita-

gelse

◼

Udviklingen af en mere tillidsbaseret styrings- og ledelseskultur, hvor et større

ansvar er blevet uddelegeret til de lokale skoler

◼

Oplevelsen af en større faglig frihed som væsentlig i forhold til at udvikle sko-

lens tilbud

◼

Blandt elever er der en oplevelse af øget medbestemmelse på skolen, herunder

større indflydelse i elevråd

◼

Øvrige forhold, som karakteriseres som udfordringer: den kommunale øko-

nomi, skolestrukturændringer og hyppige lederskift.

Ældreområdet: Oplevelse af mindre kvalitetsløft for de ældre og øget arbejds-

glæde for medarbejderne som følge af velfærdsaftalen

Den generelle oplevelse blandt medarbejdere og ledere er, at der er sket et mindre

kvalitetsløft for borgerne i forsøgsperioden. Det mindre samlede kvalitetsløft dæk-

ker over medarbejdernes oplevelse af, at nogle ældre har modtaget en mærkbart

bedre service som følge af forsøgsaktiviteterne, mens andre af kommunens modta-

gere af ældrepleje i mindre grad har været påvirket af forsøgsaktiviteterne.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Medarbejdere og ledere oplever især et kvalitetsløft i forhold til bedre at kunne un-

derstøtte de ældres personlige pleje og velbefindende, selvbestemmelse og ønsker

til aktiviteter/social kontakt. Analysen indikerer, at det er velfærdsaftalerne, der har

bidraget til dette oplevede kvalitetsløft.

Medarbejdere oplever også en mindre stigning i deres daglige arbejdsglæde, og

analysen indikerer, at det er velfærdsaftalerne, som har bidraget til den øgede ar-

bejdsglæde. Omvendt er arbejdsglæden hos lederne hverken steget eller faldet. Le-

derne beskriver ledelsesopgaven med frisættelsen som spændende og udfordrende,

men også som omfangsrig og til tider vanskelig at håndtere. Generelt ses der ikke

statistisk signifikante virkninger i forhold til medarbejdernes sygefravær og for an-

delen af medarbejdere, der er stoppet i ansættelsen.

Ledere og medarbejdere fremhæver særligt fire forhold som afgørende for arbejdet

med at løfte kvaliteten i forsøgsperioden:

◼

Udviklingen af en tillidsfuld samarbejdskultur på tværs af udførende enheder

(hjemmepleje, plejehjem m.m.), forvaltning og det politiske niveau

◼

Oplevelsen blandt medarbejdere af en større faglig frihed og større faglig tillid

fra ledelsen som væsentlig i forhold til at kunne tilrettelægge den daglige

praksis med borgerne og anvende sin faglighed

◼

Muligheden for et øget fokus på borgernes behov og borgernes ønsker om

selvbestemmelse over dagliglivet

◼

Øvrige forhold, som karakteriseres som udfordringer: den kommunale øko-

nomi, rekrutteringsproblemer, hyppige lederskift og at afsætte tid/ressourcer

til udvikling og forsøgsaktiviteter.

Kun en mindre del af de igangsatte aktiviteter (ca. 10 %) har ifølge kommunernes

vurdering krævet fritagelse fra statslig lovgivning.

Velfærdsaftalerne som inspiration til generel

udvikling af velfærd

Et mål med velfærdsaftalerne har været at inspirere til forbedring af velfærden på

tværs af landets kommuner. Generelt har der været stor interesse fra andre kommu-

ner i forhold til arbejdet med velfærdsaftaler i forsøgskommunerne.

Fra statslig side er der i 2024 fremsat lovinitiativer på navnlig folkeskole- og ældre-

området, som bl.a. er inspireret af arbejdet med velfærdsaftalerne (Folkeskolens

kvalitetsprogram og Ældrereform 2024). På dagtilbudsområdet er der vedtaget en

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

lovændring (L 48) om ændring af dagtilbudsloven, som medfører en række regelfor-

enklinger. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Resultaterne fra evalueringen kan ikke direkte overføres til øvrige kommuner. For-

søgskommunerne er særlig udvalgt, og der har generelt været en stor opmærksom-

hed omkring forsøgene. Dette har givet en udvælgelseseffekt, som aktørerne om-

kring forsøget vurderer som betydelig. Det betyder, at man skal være varsom med

direkte at overføre erfaringerne fra forsøgskommunerne til øvrige kommuner, som

ikke har været udvalgt på en tilsvarende måde, og hvor der som udgangspunkt ikke

er den samme store opmærksomhed.

Fakta om undersøgelsen

Evalueringen bygger på fire typer af data:

▪

Spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere og ledere i de syv kommu-

ner gennemført i starten af forsøget (2021) og i slutningen af forsøget (2024).

Der indgår i alt hhv. 3.994 svar (2021) og 3.228 svar (2024). Besvarelsesprocen-

ten var 68,5 % i førmålingen og 53,2 % i eftermålingen.

▪

Skriftligt dokumentationsmateriale fra kommunerne, herunder kommunale

opgørelser og information om forsøgsaktiviteter.

▪

Kvalitative interviews med politikere, forvaltning, lokale ledere, medarbejdere

og borgere/elever i de syv kommuner. Der er gennemført i alt 89 interviews i

2022 og 2024.

▪

Registerdata om medarbejdere og borgere/elever i de syv kommuner. Der

indgår bl.a. data om medarbejdernes sygefravær og andelen af medarbejdere,

der er stoppet, data om afgangskarakterer, elevfravær og elevtrivsel (folkesko-

leområdet), og resultater af sprogvurderinger (dagtilbudsområdet).

Undersøgelsen er baseret på en analytisk tilgang, som søger at kombinere for-

skellige typer af data med henblik på at belyse sammenhænge, virkninger og år-

sager fra forskellige vinkler og dermed opnå en mere nuanceret forståelse af et

komplekst felt.

Der er ikke tale om et eksperimentelt studie, der ville gøre det muligt at udtale sig

mere sikkert om årsagssammenhænge og effektstørrelser. Der er ikke foretaget en

juridisk vurdering af, hvorvidt de gennemførte aktiviteter i forsøgskommunerne har

krævet en fritagelse fra statslig lovgivning. En vurdering af dette forhold er baseret

på kommunernes oplevelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Afrapportering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

1.1

Indledning

Baggrund

Der blev i 2020 indgået en politisk principaftale om etablering af velfærdsaftaler på

hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet (Regeringen, 2020a).

På baggrund af den politiske principaftale er der indgået specifikke velfærdsaftaler

mellem regeringen og de enkelte forsøgskommuner, der indgår i aftalen (Regerin-

gen, 2020b Regeringen, 2020c; Regeringen, 2020d). På dagtilbudsområdet blev der

den 22. juni 2021 indgået velfærdsaftaler med kommunerne Helsingør og Rebild, og

på folkeskoleområdet blev der samtidig indgået velfærdsaftaler med Esbjerg Kom-

mune og Holbæk Kommune.

På ældreområdet blev der 30. september 2021 ind-

gået velfærdsaftaler med kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg.

De politiske aftaler har udmøntet sig i Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet

og folkeskoleområdet samt Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet, som begge

trådte i kraft den 15. maj 2021. Lovene er gældende frem til 31. juli 2025 vedrørende

dagtilbuds- og folkeskoleområdet og 1. juli 2025 vedrørende ældreområdet.

Ambitionen med velfærdsaftalerne har været at løfte kvaliteten af velfærden og at

skabe bedre rammer for medarbejdere og lokale ledere tæt på borgerne (Regerin-

gen, 2020a, s. 1). Dette skal opnås gennem de centrale elementer i velfærdsafta-

lerne, som fremgår af Boks 1.1.

Det fremgår også af den politiske principaftale på området, at der ”med velfærdsaf-

talerne opnås viden til brug for vores fremtidige velfærdssamfund”, og at ”der gen-

nemføres en delevaluering af erfaringerne med velfærdsaftalerne” (Regeringen,

2020a, s. 2).

Se eksempelvis velfærdsaftale mellem regeringen og Esbjerg Kommune (Esbjerg Kommune, 2021).

Velfærdsaftalerne er blevet forlænget fra 30.09.2024 til 31.07.2025 på dagtilbuds- og folkeskoleområdet og til

01.07.2025 på ældreområdet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 1.1

Gennemgående punkter i velfærdsaftalerne

▪

Medarbejdere og ledere frisættes fra

statslig regulering,

og det fremgår, at

kommunen har forpligtet sig til ligeledes at frisætte medarbejdere og ledere

fra en række kommunale regler, procedurer mv.

▪

Det specificeres, at man fra politisk side skal skabe

større handlerum

for of-

fentligt ansatte.

Der skal skabes mere plads til omsorg, nærvær og relationer i

mødet med

borgeren.

Medarbejdere og brugere på området

inddrages aktivt

i de lokale proces-

ser med at skabe nye løsninger.

1.2

Formål med evalueringen

Evalueringen skal følge op på erfaringer og resultater af arbejdet med velfærdsafta-

lerne på de tre velfærdsområder (se fx Regeringen, 2020c, s. 2).

Hovedspørgsmålet, som evalueringen søger at svare på, er, om forsøgskommunerne

på de tre velfærdsområder har opnået virkninger i forhold til borgere og i forhold til

lokale medarbejdere og ledere gennem arbejdet med velfærdsaftalerne.

Velfærdsaftalerne indeholder en række elementer, som forventes at bidrage til øget

kvalitet for borgeren og bedre rammer for medarbejderne og lokale ledere. Disse

elementer kan i kort form beskrives på følgende måde:

Frisættelse fra statslige og kommunale regler, der ikke understøtter kerne-

opgaven

Øget fagligt råderum og tillid til medarbejdere og lokale ledere

Øget fokus på og inddragelse af borgere

Mere aktiv medarbejderinddragelse, fx via MED-systemet.

Dertil kan komme øvrige elementer, der ikke direkte er indeholdt i velfærdsafta-

lerne, men som aktivt har bidraget til resultaterne i forsøgsperioden for borgere og

lokale medarbejdere og ledere.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Følgende undersøgelsesspørgsmål har været styrende for evalueringen:

Hvilke

aktiviteter

har forsøgskommunerne igangsat som følge af vel-

færdsaftalerne?

Hvilke forsøgsaktiviteter er igangsat lokalt i kommunerne?

I hvilken grad har medarbejderne aktivt arbejdet med elementerne i

velfærdsaftalerne og på den baggrund iværksat lokale aktiviteter?

Hvilke

virkninger

har arbejdet med velfærdsaftalerne haft?

Hvad er de oplevede virkninger for borgerne/børnene af arbejdet med

velfærdsaftalerne?

Hvad er virkningerne for medarbejdere og nærmeste ledere i forhold

til trivsel og motivation?

I hvilken grad er det

elementerne fra velfærdsaftalerne,

som har haft en

betydning for opnåelsen af resultater i forsøgsperioden?

Hvilken betydning har arbejdet med frisættelse fra statslige og kom-

munale regler haft?

Hvilken betydning har arbejdet med at skabe et øget fagligt råderum

for medarbejdere haft?

Hvilken betydning har arbejdet med at skabe et øget fokus på bor-

gere og inddragelse af borgere haft?

Hvilken betydning har arbejdet med en mere aktiv medarbejderind-

dragelse, fx via MED-systemet, haft?

Er der

øvrige elementer,

som har haft en betydning for opnåelsen af re-

sultater i forsøgsperioden? Dette kan være kontekstuelle vilkår, der kan

påvirke virkningerne af velfærdsaftalen, fx en oplevelse af manglende res-

sourcer.

Spørgsmålene undersøges på hvert enkelt velfærdsområde, og på den baggrund la-

ves en overordnet sammenligning på tværs af velfærdsområderne.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

1.3

Datakilder

Evalueringen bygger på indsamling og behandling af fire typer af data:

En spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i institutioner/tilbud

og ledere i de syv kommuner

Skriftligt dokumentationsmateriale fra kommunerne

Kvalitative interviews med lokale politikere, forvaltning, lokale ledere, med-

arbejdere og borgere i de syv kommuner

Øvrige kvantitative data om medarbejdere og om borgere.

Efter beskrivelsen af de fire typer af datakilder følger et afsnit, som beskriver den

analytiske behandling af data. I bilagsrapporten er evalueringens metode beskrevet

mere i detaljer (Bilag 1 i bilagsrapporten).

1.3.1

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelserne belyser navnlig undersøgelsesspørgsmål 1b og un-

dersøgelsesspørgsmål 2-4.

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse med medarbejdere og ledere på

dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, der er involverede i arbejdet med vel-

færdsaftalerne i de syv kommuner i hhv. 2021 og 2024.

Svar fra spørgeskemaundersøgelsen i 2021 er afrapporteret i et tidligere VIVE-notat

(Hjelmar et al., 2022). Svar fra spørgeskemaundersøgelsen i 2024 er afrapporteret i

bilagsrapporten.

Der indgår de samme spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen fra 2021 og 2024.

Dermed er det muligt at se, om oplevelsen af kvalitet og medarbejdertrivsel, samt

vurderingen af de elementer, der har potentiel betydning for opnåelsen af kvalitet

og trivsel, har ændret sig i forsøgsperioden.

I spørgeskemaundersøgelsen fra 2021 indgik i alt 3.994 unikke besvarelser fra ledere

og medarbejdere. Der indgik 558 svar fra dagtilbudsområdet, 1.712 svar fra folke-

skoleområdet og 1.724 svar fra ældreområdet. Der blev opnået en samlet besvarel-

sesprocent for medarbejdere og ledere på 68,5 % på dagtilbudsområdet, 63,5 % på

folkeskoleområdet og 68,2 % på ældreområdet. Besvarelsesprocenterne er relativt

ensartede på tværs af de syv kommuner (Hjelmar et al., 2022).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

I spørgeskemaundersøgelsen fra 2024 indgik i alt 3.228 unikke besvarelser fra ledere

og medarbejdere. Der indgik 479 svar fra dagtilbudsområdet, 1.366 svar fra folke-

skoleområdet og 1.383 svar fra ældreområdet. Der blev opnået en samlet besvarel-

sesprocent for medarbejdere og ledere på 53,2 % på tværs af de tre velfærdsområ-

der (50,8-59,1 %). Besvarelsesprocenterne var lidt mindre ensartede på tværs af de

syv kommuner end i 2021-undersøgelsen.

Spørgeskemaerne i 2021 og 2024 vedrører primært spørgsmål om oplevelsen af

kvalitet samt oplevelsen af betydningen af regler og dokumentation, faglig frihed

og tillid, borgeren i centrum samt medarbejderinddragelse. I spørgeskemaerne ind-

gik desuden nogle baggrundsspørgsmål.

1.3.2

Skriftligt dokumentationsmateriale

Det skriftlige dokumentationsmateriale belyser navnlig undersøgelsesspørgsmål 1.

VIVE har løbende modtaget skriftligt dokumentationsmateriale fra både forvaltnin-

gerne og de enkelte dagtilbud, skoler og ældreenheder.

I perioden ultimo 2021 til ultimo 2024 har kommunerne og de enkelte skoler/dagin-

stitutioner/ældreenheder beskrevet de igangsatte forsøgsaktiviteter.

I opgørelsen af forsøgsaktiviteter tages der direkte udgangspunkt i det, som kom-

munerne selv definerer som forsøgsaktiviteter – det dækker både lokale aktiviteter

målrettet borgerne/børnene og nye forvaltningsmæssige tiltag. VIVE har ikke fore-

taget en vurdering af, i hvilket omfang en forsøgsaktivitet lever op til specifikke kri-

terier, fx om aktiviteten er nyskabende og virkningsfuld (innovativ). Kommunerne

anvender ofte betegnelsen ”prøvehandlinger” om deres forsøgsaktiviteter.

I indberetningen af forsøgsaktiviteter er der en variation i, hvad de enkelte instituti-

oner/enheder har opgjort som én forsøgsaktivitet. Nogle har opgjort hver enkelt

forsøgsaktivitet som en forsøgsaktivitet for sig, eksempelvis kortere skoledage og

tolærerordning. Andre har puljet en række aktiviteter som én samlet forsøgsaktivi-

tet, enten fordi formål og fokus i forsøgsaktiviteterne er det samme, eller fordi de

organisatorisk er med til at muliggøre hinanden. I opgørelsen af antallet af forsøgs-

aktiviteter er der taget udgangspunkt i, hvad kommunerne og institutionerne/enhe-

derne selv definerer som forsøgsaktiviteter.

Ud over beskrivelser af forsøgsaktiviteter indgår der i evalueringen også andre typer

af skriftligt dokumentationsmateriale fra kommunerne: interne evalueringer, proces-

dokumenter, referater fra møder m.m.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

1.3.3

Kvalitative interviews

De kvalitative interviews belyser navnlig undersøgelsesspørgsmål 2-4.

VIVE har i hhv. 2022 og i 2024 gennemført casebesøg i hver af de syv kommuner, og

i den forbindelse blev der gennemført en række interviews.

I 2022 blev der lagt vægt på de lokale aktiviteter, der var blevet igangsat som følge

af velfærdsaftalerne. Hvert casebesøg indeholdt to lokale besøg – to dagtilbud, to

folkeskoler eller to ældreenheder – og et besøg i den kommunale forvaltning. I alt

blev der foretaget 49 interviews med repræsentanter fra forvaltningsledelserne, lo-

kale ledere, lokale medarbejdere samt borgere/elever.

I 2024 var forsøgsaktiviteterne længere i deres udvikling, og virkninger var tydeli-

gere. Derfor blev der lagt mindre vægt på lokale aktiviteter og mere vægt på vurde-

ringer af forsøgets betydning på tværs af hele kommunens styrings- og ledelses-

kæde. Hvert casebesøg blev afviklet fysisk i den enkelte kommune. I alt blev der fo-

retaget 40 interviews med lokale politikere, repræsentanter fra forvaltningsledel-

serne, lokale ledere, lokale medarbejdere samt borgere/elever.

Interviewene er foretaget med semistrukturerede interviewguides med generiske

spørgsmål tilrettet hvert enkelt velfærdsområde. Temaerne har været oplevelsen af

inddragelse i arbejdet med velfærdsaftalerne, oplevet indflydelse på arbejdet med

velfærdsaftaler, forandringer og udfordringer samt gevinster ved at være med i for-

søget.

1.3.4

Øvrige kvantitative data

De øvrige kvantitative data belyser navnlig undersøgelsesspørgsmål 2.

VIVE har inddraget øvrige kvantitative data om borgere og om medarbejdere i det

omfang, at data har været tilgængelige og meningsfulde for evalueringen.

På alle tre velfærdsområder, som indgår i evalueringen, er der inddraget data om

medarbejdernes sygefravær og medarbejdere, der er stoppet før og under forsøgs-

perioden (2014-2024). Analysen af disse data giver et billede af, hvordan sygefravær

og andelen af medarbejdere, der er stoppet, har udviklet sig i de syv velfærdsaftale-

kommuner sammenlignet med øvrige kommuner uden velfærdsaftaler.

På dagtilbudsområdet er der desuden inddraget data om udvikling i børnenes sprog-

vurderinger. Der indgår data om sprogvurderinger fra en af kommunerne i perioden

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

2020-2022. Analysen af disse data kan give en indikation af udviklingen i børnenes ta-

lesproglige færdigheder i starten af forsøgsperioden.

På folkeskoleområdet er der inddraget data om elevtrivsel, elevfravær og karakterer

fra afgangsprøverne. Data om elevtrivsel er hentet fra de nationale trivselsmålinger,

og de giver mulighed for at sammenligne udviklingen i elevtrivsel i forsøgsperioden

i hhv. de syv forsøgskommuner og i hele landet. Data om elevfravær (sygefravær og

ulovligt fravær) giver mulighed for at sammenligne udviklingen i elevfravær i for-

søgsperioden i hhv. de to forsøgskommuner og i hele landet. Endelig giver afgangs-

karaktererne som udgangspunkt mulighed for at se på udviklingen i elevernes fag-

lige niveau i løbet af forsøgsperioden.

På ældreområdet er der ikke inddraget øvrige kvantitative data om andre forhold

end om medarbejdernes sygefravær og om andelen af medarbejdere, der er stop-

pet.

1.4

Analytisk behandling af data

Den analytiske behandling af data tager udgangspunkt i et mixed methods design.

Dermed menes en analytisk tilgang, som søger at kombinere forskellige typer af

data med henblik på at belyse sammenhænge, virkninger og årsager fra forskellige

vinkler og dermed opnå en mere nuanceret forståelse af et komplekst felt.

I analysen har vi tildelt data fra spørgeskemaundersøgelsen relativ stor vægt, da

disse data både er indsamlet i starten af forsøget og i slutningen af forsøget, og

data dermed muliggør en systematisk analyse af ændringer i de centrale forhold,

der indgår i velfærdsaftalerne. Disse data er i analysen suppleret med navnlig øvrige

tilgængelige kvantitative data for dermed at kunne styrke undersøgelsens konklusi-

oner omkring opnåede resultater. Undersøgelsens spørgeskemadata omhandler

medarbejderes og lederes oplevelse af kvalitet/trivsel, mens øvrige kvantitative data

omhandler mere objektive mål for kvalitet/trivsel (fx elevers karakterer i afgangsprø-

ver og medarbejderes sygefravær).

På den baggrund undersøges det – primært ud fra de kvalitative interviews – om de

ændringer, der er sket i forsøgsperioden, opleves at have en sammenhæng med

Det vurderes, at der ikke eksisterer offentligt tilgængeligt survey- eller registerdata på kommunalt niveau på

ældreområdet, som på en valid måde kan belyse udviklingen i kvalitet for borgerne og samtidig henføres til

velfærdsaftalen. Det eksisterende data, som kommer tættest på at opfylde kriteriet, er antallet af forebyg-

gende sygehusophold for hjemmehjælpsmodtagere. Dette data er dog langt fra dækkende for alle kom-

muner/alle år og dertil påvirkelig af den kommunale sundhedsindsats, som ikke har været en del af lovfri-

sættelsen. På den baggrund er denne indikator fravalgt som en del af evalueringen, men dog til orientering

afrapporteret i bilagsrapporten (Bilagsfigur 3.62-3.64).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

elementerne i velfærdsaftalerne, og i hvilket omfang det dermed kan sandsynliggø-

res, at der er tale om virkninger af velfærdsaftalerne.

Der indgår i rapporten ikke præcise effekter af arbejdet med velfærdsaftalerne. Det

ville kræve et eksperimentelt undersøgelsesdesign, herunder fx at velfærdsaftale-

kommunerne var tilfældig udvalgt og der kunne etableres en sammenlignelig kon-

trolgruppe. Undersøgelsen er med andre ord en type af studie, hvor sammenhænge

kan sandsynliggøres med varierende styrke og sikkerhed. Det er altså ikke et ekspe-

rimentelt studie, der med større sikkerhed og præcision ville gøre det muligt at ud-

tale sig om årsagssammenhænge og effektstørrelser.

På baggrund af analysen af data fra spørgeskemaundersøgelsen ses fire typer af fi-

gurer/analyser i rapporten:

▪

Figurer, der viser, hvordan medarbejdere og lokale ledere vurderer kvali-

tet/trivsel og betydningen af de forskellige elementer i velfærdsaftalen i

slutningen af forsøget (2024). Det giver et billede af niveauet af kvali-

tet/trivsel og niveauet af faglig frihed mv., herunder i hvilken grad vel-

færdsaftalen vurderes at have påvirket de pågældende elementer.

▪

Figurer, der viser oplevelsen af udviklingen i kvalitet/trivsel og udviklingen

i oplevelsen af de forskellige elementer i velfærdsaftalen fra starten af for-

søget til slutningen af forsøget (2021-24). Det giver et billede af ændrin-

gerne i kvalitet/trivsel og niveauet af faglig frihed mv. i forsøgsperioden. I

bilagsrapporten er det udregnet, om udviklingen i middelværdier fra før-

til eftermålingen er statisk signifikant, når der kontrolleres for en række

baggrundsforhold ved respondenterne.

▪

Figurer, der viser, hvordan medarbejdere og lokale ledere vurderer kvali-

tet/trivsel og betydningen af de forskellige elementer i velfærdsaftalen i

slutningen af forsøget fordelt på hhv. de medarbejdere, der har arbejdet

meget med velfærdsaftalerne, og alle medarbejdere. Dette giver et billede

af, hvordan de medarbejdere og lokale ledere, der faktisk har arbejdet me-

get med velfærdsaftalerne, vurderer velfærdsaftalernes betydning for kva-

litet/trivsel og niveauet af faglig frihed mv., i forhold til den samlede

gruppe af medarbejdere og lokale ledere.

▪

Figurer, der viser oplevelsen af udviklingen i kvalitet/trivsel og udviklingen

i oplevelsen af de forskellige elementer i velfærdsaftalen fra starten af for-

søget til slutningen af forsøget (2021-24) fordelt på de medarbejdere, der

har arbejdet meget med velfærdsaftalerne, og de medarbejdere, der ikke

har (se bilagsrapport, Bilag 3). I disse figurer/analyser ses der udelukkende

på udviklingen for de medarbejdere, som både har besvaret før- og efter-

målingen. Forskellen i udviklingen mellem de to grupper giver indikationer

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

på, hvorvidt det er arbejdet med velfærdsaftalerne, som har påvirket udvik-

lingen i den oplevede kvalitet og de forskellige elementer i velfærdsaftalen.

De fire typer af figurer/analyser belyser arbejdet med velfærdsaftaler ud fra forskel-

lige indfaldsvinkler og giver forskellige billeder af arbejdet med velfærdsaftalerne.

På den baggrund har VIVE, suppleret af det øvrige datamateriale (interviews og do-

kumenter), foretaget en helhedsvurdering af velfærdsaftalens virkninger mv. Der er

på de enkelte velfærdsområder lavet en vurdering af, hvilke typer af analyser, som

giver det mest retvisende billede af arbejdet med velfærdsaftaler, og på det grund-

lag er der præsenteret centrale analyser og figurer. Der er som udgangspunkt ud-

valgt samme type af figurer/analyser på tværs af velfærdsområder, men der er også

visse forskelle begrundet i velfærdsområdernes beskaffenhed, de konkrete opgaver,

områdernes arbejde med velfærdsaftalerne mv.

Der er nogle opmærksomhedspunkter til det valgte undersøgelsesdesign, herunder

præcisionen i målingen af de enkelte elementer/variable i velfærdsaftalen. Dette

vedrører særligt

målingen af kvalitet

for de ældre/eleverne/børnene, der primært er

målt som medarbejdernes oplevelse af den faglige kvalitet jf. survey og interviews.

Der er altså tale om medarbejderoplevet kvalitet. Medarbejdernes perspektiv sup-

pleres, i det omfang det er muligt, af andre relevante og tilgængelige data på kvali-

tet, herunder evt. kommunale og nationale registerdata.

Der er ikke i rapporten foretaget en juridisk vurdering af, hvorvidt de gennemførte

forsøgsaktiviteter i kommunerne har krævet fritagelse fra lovgivning på området. I

rapporten fremhæves medarbejderes og lederes

oplevelse

af, hvorvidt dette er til-

fældet.

Derudover skal nævnes, at evalueringens

analysegenstand

er de enkelte velfærds-

områder. Evalueringen fokuserer dermed først og fremmest på velfærdsområdeni-

veau og ikke på enkeltkommuner. Med henblik på læring er der i analysekapitlerne

fremhævet ligheder og forskelle i de enkelte kommuners arbejde med og oplevede

udbytte af velfærdsaftalerne, herunder betydningen af forskelle i kommunal kon-

tekst (fx økonomi og rekrutteringsmuligheder).

Som nævnt tidligere har VIVE også inddraget øvrige kvantitative data om borgere

og om medarbejdere (fx data om sygefravær og andelen af medarbejdere, der er

stoppet). Mange af disse data viser ikke signifikante ændringer i løbet af forsøgspe-

rioden. De er dog medtaget i evalueringen, da VIVE ønsker at være transparente

omkring datagrundlaget og vurderingen af dette.

De kvalitative data fra de gennemførte interviews er bearbejdet i koder omhand-

lende de overordnede temaer i analysen: virkninger på borgerniveau, virkninger på

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

medarbejderniveau, frisættelse fra regler, fagligt råderum, borgerinddragelse, med-

arbejderinddragelse, ændret styring og kultur samt øvrige forhold.

Det kvalitative materiale er efterfølgende kondenseret til analytiske pointer. I udvæl-

gelsen af citater til rapporten er der lagt vægt på at finde illustrative citater, der kan

fremhæve en mere generel analytisk pointe. En sådan generel pointe trækker typisk

på flere forskellige aktørers udsagn og kan kondensere en mere generel oplevelse

inden for de forskellige respondentgrupper.

I bilagsrapporten (Bilag 1) er de forskellige typer af analyser beskrevet nærmere.

1.5

Læsevejledning

I Kapitlerne 2-4 ser vi på erfaringerne med og resultaterne af arbejdet med vel-

færdsaftalerne på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet. Først i hvert del-

kapitel redegøres for delanalysens hovedpointer. Hvert enkelt kapitel er derefter

struktureret på den samme måde ud fra undersøgelsesspørgsmålene. Først gen-

nemgås igangsatte aktiviteter og implementeringsgraden blandt medarbejdere. Der-

efter ses der på virkninger af arbejdet med velfærdsaftaler for hhv. borgere og for lo-

kale medarbejdere samt ledere. Dernæst ses der på de fire centrale elementer i vel-

færdsaftalerne, og det analyseres, hvilken betydning de har haft i forhold til de opnå-

ede virkninger. Endelig belyses øvrige elementer og deres betydning for de opnåede

resultater.

I Kapitel 5 opsamles erfaringerne med velfærdsaftalerne på tværs af de tre velfærds-

områder. På baggrund af analysekapitlerne 2-4 er det muligt at lave en direkte sam-

menligning på tværs af de tre velfærdsområder for dermed at kunne se, om der er

forskelle mellem velfærdsområderne i forhold til den måde, som de er implemente-

ret på, og i forhold til de virkninger, som velfærdsaftalerne har haft i forsøgskom-

munerne.

I bilagsrapporten til denne hovedrapport indgår detaljeret dokumentation for analy-

searbejdet. Evalueringens datakilder og analysemetode er nærmere beskrevet i Bilag

1. I Bilag 2 ses lokale medarbejdere og lederes svar på spørgeskemaundersøgelsen

fra 2021 og 2024. I Bilag 3 ses resultater af de statistiske analyser, der er lavet i for-

bindelse med undersøgelsen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Dagtilbudsområdet

I dette kapitel ser vi på arbejdet med de indgåede velfærdsaftaler på dagtilbudsom-

rådet i Helsingør og Rebild Kommuner. Kapitlet belyser erfaringer med arbejdet

med velfærdsaftalerne og beskriver virkninger af forsøget på borger-, medarbejder-

og lederniveau.

Velfærdsaftalerne indeholder en række elementer, der antages at medvirke til, at

velfærdsaftalerne kan skabe gode resultater for børn og medarbejdere/ledere i dag-

tilbud. I kapitlet belyser vi udviklingen i relation til seks elementer – de første fire

elementer indgår formelt i velfærdsaftalerne, og de sidste to elementer har vist sig

at have betydning i forløbet og indgår derfor i analysen (se fx Bilagstabel 2.9):

Færre statslige og kommunale regler

Større fagligt råderum

Mere borgerinddragelse og nærhed

Større formel medarbejderinddragelse

Anden form for styring, tillid og kultur

Øvrige forhold som rammesætning af arbejdet, ledelsesmæssige forhold

og ressourcer.

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet trådte i kraft den 15. maj 2021, og ef-

terfølgende blev der den 22. juni 2021 indgået lokale velfærdsaftaler med Helsingør

og Rebild Kommuner (Regeringen, 2020b). Herefter blev arbejdet med at implemen-

tere aftalerne i de to forsøgskommuner igangsat.

Samtidig med at forvaltninger og dagtilbud frisættes fra en række regler, så er der

på både statsligt og kommunalt niveau fastholdt regulering på udvalgte områder

(hegnspæle), som forvaltninger og dagtilbud fortsat skal efterleve (se Hjelmar et al.,

2023, s. 41).

Kommunerne er udelukkende frisat fra dagtilbudsloven og er forpligtet til at følge

lovgivningen i de tilstødende love, fx serviceloven og folkeskoleloven. Frisættelsen

løber til juli 2025.

Velfærdsaftalerne er blevet forlænget fra 30.09.2024 til 31.07.2025.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

2.1

Analysens hovedpointer

Igangsatte aktiviteter

▪

I de to forsøgskommuner på dagtilbudsområdet er der igangsat lokale for-

søgs- og udviklingsprocesser inden for seks forskellige temaer. Forsøgene

vedrører overgangsproblematikker, forældresamarbejde, inddragelse af

børneperspektiver, dokumentation, organisering af arbejdet og udvikling

af pædagogisk praksis.

▪

Knap halvdelen af medarbejderne (46 %) oplever, at de i høj eller meget

høj grad har arbejdet med velfærdsaftalerne i forsøgsperioden. Markant

flere ledere har arbejdet med velfærdsaftalerne (73 %).

Virkninger

▪

Medarbejdere og lederes vurdering af dagtilbuddenes kvalitet ligger over-

ordnet på et højt niveau både ved forsøgets opstart og ved slutevaluering.

Der ses i løbet af forsøgsperioden en mindre negativ ændring i oplevelsen

af særligt kvaliteten for børn i udsatte positioner.

For medarbejderne ses en positiv statistisk signifikant udvikling i selvvur-

deret trivsel, særligt blandt medarbejdere, der har arbejdet med velfærds-

aftalerne. Der ses ikke statistisk signifikante virkninger for medarbejdernes

sygefravær og for andelen af medarbejdere, der er stoppet.

▪

For en række temaer ser vi ikke statistisk signifikante forskelle på ledernes

vurdering af deres arbejde ved forsøgets opstart og ved slutevaluering. Di-

rekte adspurgt vurderer hovedparten af ledere, at forsøget har øget deres

trivsel. Der er endvidere en stigning i andelen af ledere, der oplever, at de

har et velfungerende samarbejde med lederkollegerne. Samtidig oplever

lederne ledelsesopgaven som kompleks og omfangsrig under en kommu-

nal frisættelse.

Frisættelsens elementer

▪

Forsøgskommunerne blev med velfærdsaftalerne fritaget for mere end

70 % af dagtilbudsloven (optalt pr. ord).

Kommunerne vurderer, at alle dagtilbud anvender nogle af frisættelsesmu-

lighederne i relation til national lovgivning.

Der er sket en mindre stigning i oplevelsen af faglig frihed blandt medar-

bejderne i forsøgsperioden. Det er særligt medarbejdere, der har arbejdet

aktivt med velfærdsaftalerne, som har denne oplevelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

▪

Der har i mange daginstitutioner været fokus på forældreinddragelse i for-

søgsperioden. Frisættelsesforsøgene har imidlertid ikke generelt ført til en

øget inddragelse af forældre, fx i bestyrelsesarbejde.

▪

Blandt de medarbejdere, der aktivt har arbejdet med frisættelsen, er der

en oplevelse af, at børnenes situation og behov er kommet mere i fokus i

det daglige arbejde.

▪

Der er i forsøgsperioden en oplevelse af en øget medarbejderinddragelse

via formelle kanaler som fx MED-systemet. Flere medarbejdere giver dog

også udtryk for et ønske om en endnu højere grad af inddragelse.

▪

Der er en gennemgående oplevelse af, at frisættelsen har skabt ”et andet

mindset” i kommunerne. Politikere, forvaltning og lokale ledere har fået

nye roller i den kommunale styring. Den lokale ledelse er blevet styrket, og

politikere og forvaltning opleves lokalt som mere involveret og dialogori-

enteret.

▪

Der fremhæves i øvrigt tre forhold af betydning for arbejdet med vel-

færds-aftalerne: betydningen af at være ”udvalgt” og have markant poli-

tisk opbakning, betydningen af at have ressourcer nok i kommunen til at

igangsætte nye initiativer og særlige ledelsesforhold i den enkelte kom-

mune, fx hyppige lederskift.

Evalueringens metode

▪

VIVEs evaluering på dagtilbudsområdet baserer sig på et mixed methods-

undersøgelsesdesign, der bl.a. er velegnet til at belyse medarbejdere og

lederes oplevelse af mekanismer og virkninger i arbejdet med velfærdsaf-

talerne (se afsnit 2.4). Derimod er det med det anvendte undersøgelsesde-

sign vanskeligt at isolere betydningen af frisættelsen, herunder at adskille

eventuelle virkninger af velfærdsaftalen fra andre forhold og identificere

størrelsen af disse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

2.2

Aktiviteter i forbindelse med velfærdsaftalerne

Følgende afsnit beskriver hovedtemaer i de igangsatte forsøgsaktiviteter, og i hvil-

ken grad medarbejdere og ledere oplever, at de har arbejdet med frisættelsen.

2.2.1

Igangsatte aktiviteter

I de to forsøgskommuner indgår i alt 47 kommunale daginstitutioner og selvejende

institutioner, 69 kommunale dagplejere og et gæstehus

i forsøget.

Dette afsnit beskriver eksempler på typer af aktiviteter, der er igangsat lokalt i dag-

tilbuddene i forbindelse med arbejdet med velfærdsaftalerne. Beskrivelserne af for-

søgsaktiviteter i de lokale dagtilbud er baseret på eksempler på igangsatte forsøgs-

aktiviteter, som er indhentet via de kommunale forvaltninger. Der er ikke tale om en

udtømmende opgørelse over samtlige forsøgsaktiviteter i forsøgsperioden. Det har

ikke været en kommunal prioritering at opgøre antallet af lokale forsøgsaktiviteter

kvantitativt.

Forsøgsaktiviteterne varierer meget i omfang. Det gælder den tidsmæssige ud-

strækning, hvor nogle aktiviteter er mindre aktiviteter, der løber over et par uger,

mens andre aktiviteter har strakt sig over hele projektperioden. Mens nogle aktivite-

ter involverer hele personalegruppen og omfatter mange delaktiviteter, så gennem-

føres andre aktiviteter af en eller få pædagogiske medarbejdere og består af få del-

aktiviteter.

Det fremgår af de gennemførte interviews, at der blandt nogle af de interviewede er

en oplevelse af, at der ved forsøgsperiodens afslutning ikke er så stort fokus på at

tale om og kategorisere nye pædagogiske initiativer som ”forsøgsaktiviteter” som i

starten af perioden, men at arbejdet inden for de ændrede rammer og kultur i hø-

jere grad opfattes som en del af en daglig drift.

Overordnet adresserer de eksempler på aktiviteter, som kommunerne angiver som

forsøgsaktiviteter, seks forskellige temaer. I Tabel 2.1 er oplistet eksempler på for-

søgsaktiviteter inden for hvert af temaerne. Nogle forsøgsaktiviteter vedrører pri-

mært ét tema, mens andre har en mere tværgående karakter. Nogle af forsøgsakti-

viteterne har fordret frisættelse fra statslige og/eller kommunale regler, mens andre

ikke har. Da der ikke foreligger en kvantitativ opgørelse af antallet af

I Rebild Kommune indgår 3 dagtilbudsområder med 22 børnehuse i alt samt 69 kommunale dagplejere. I Hel-

singør Kommune indgår 25 daginstitutioner.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

forsøgsaktiviteter, kan det heller ikke opgøres, hvor mange af de igangsatte aktivite-

ter der har krævet frisættelse fra statslige hhv. kommunale regler.

Tabel 2.1

Temaer for forsøgsaktiviteter på dagtilbudsområdet

Overgang fra

Forældre-

hjem til dagtil- samarbejde

bud, mellem

vuggestue/dag-

pleje, børne-

have og skole

Øget og tidligere

samarbejde mel-

lem vuggestue,

børnehave og

forældre i for-

hold til over-

gang.

Fra faste samta-

ler til løbende

samtaler ved be-

hov.

Nye former for

samarbejde i for-

ældrebestyrelse

og forældreråd.

Inddragelse af

børneperspek-

tiver

Dokumenta-

tion

Organisering af

Udvikling af

arbejdet i dagtil- pædagogisk

buddet

praksis

Dagligt pædago-

gisk fokus på

medindflydelse

til børnene.

Afprøve metoder

og projekter med

fokus på med-

indflydelse og di-

alog med bør-

nene.

Justering af

børnebeskrivel-

ser, så de ople-

ves som mere

meningsfulde.

Gentænkning af

arbejdet med

sprogvurderin-

ger.

Anvendelse af

redskaber til

vurdering af

børns trivsel og

udvikling.

Justering af grup-

peorganisering.

Legestuer i dag-

plejen.

Skemalagt forbe-

redelsestid, bl.a.

til planlægning af

ugen, sprogvur-

deringer og lig-

nende, faglig ud-

vikling mv.

Anvendelse af

tværgående res-

sourceteam.

Øget ansvar til

medarbejdere for

udvalgte opgaver.

Fælles uddannel-

sesindsatser.

Udvikling af pæ-

dagogisk praksis.

Forenkling af ar-

bejde med pæ-

dagogiske lære-

planer.

Udvikling ifm. til-

syn.

Samarbejde ved

overgang mel-

lem dagtilbud og Ny organisering

overgang til

af forældrebesty-

skole.

relser i kommu- Inddragelse af

nen.

børn ved tilsyn.

Anm.:

Tabellen oplister eksempler på forskellige temaer, som forsøgsaktiviteter har adresseret, og er ikke en udtømmende liste over

forsøgsaktiviteter.

VIVEs database over forsøgsaktiviteter.

Kilde:

En række dagtilbud har over hele forsøgsperioden arbejdet med at udvikle bedre

overgange

for børn. Ligeledes er der afprøvet nye måder at organisere

forældre-

samarbejde,

eksempelvis med henblik på at understøtte, at forældre med forskel-

lige nationaliteter i højere grad inddrages i samarbejdet. I Rebild Kommune er orga-

nisering og struktur for dagtilbudsområdet ændret pr. 1. august 2024. I den forbin-

delse reduceres 9 områder til 3, der afprøver forskellige måder at organisere foræl-

dreinvolvering med eksempelvis hhv. område- og husudvalg.

Der er forsøgsaktiviteter, hvor det pædagogiske arbejde tilrettelægges med henblik

på i højere grad at kunne tage højde for

børnenes perspektiver,

og forsøgsaktivi-

teter, hvor børn inviteres til at vise rundt i institutionen ved uanmeldt tilsyn.

I nogle institutioner er skriftlige

dokumentationsopgaver

reduceret, fx skriftlig do-

kumentation ved forældresamtaler, børns overgang til skole og registrering af

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

børnenes sovetider. I andre institutioner er der indført ny dokumentationspraksis

med henblik på at sikre systematik og fælles fokus i den pædagogiske praksis. For

eksempel ved anvendelse af pædagogiske redskaber som ’Alle med’ og ’TOPI’.

Eksempler på justeringerne af

organisering

og arbejdsdeling er forsøgsaktiviteter

med medarbejderdrevne ”styringsgrupper”, der har ansvar for udvikling af forskel-

lige faglige områder samt institutioner, hvor personalet har fået ansvar for rekrutte-

ring af nye medarbejdere. I dagplejen har man eksempelvis indført ´åbne legestuer´,

hvor dagplejere og børn kan mødes mere fleksibelt end hidtil.

Udvikling af pædagogisk praksis

vedrører formel og uformel efteruddannelse af

personalet i pædagogiske tilgange og metoder, udvikling af fælles faglige tilgange,

justering af arbejdet med pædagogiske læreplaner mv.

Boks 2.1

Eksempel på forsøgsaktivitet

▪

Forsøgsaktivitet:

Pædagogisk praksis, der ikke er rammesat af den styrkede pæda-

gogiske læreplan, herunder undladelse af skriftlig dokumentation og evaluering af

arbejdet med pædagogiske læreplaner.

▪

Formål:

I højere grad at følge den aktuelle børnegruppes interesser og personalets

faglige vurderinger frem for at arbejde med udgangspunkt i temaer beskrevet i den

styrkede pædagogiske læreplan. Frigøre tid fra dokumentationsopgaver til andre op-

gaver.

▪

Forandring:

Pædagogisk praksis og pædagogiske aktiviteter tilrettelægges i højere

grad med afsæt i børns interesser og personalets faglige vurderinger af børnenes in-

teresser og behov. Tidligere anvendtes tidsplaner for arbejde med og evaluering af

temaer i den styrkede pædagogiske læreplan, disse anvendes ikke længere.

▪

Oplevelse af betydning:

Medarbejderne oplever, at de i højere grad tilpasser pæda-

gogisk praksis til den aktuelle børnegruppes behov og interesser. Medarbejdere op-

lever en større grad af faglig frihed og kreativitet. Det opleves, at der frigøres tid,

som tidligere blev anvendt til dokumentation af det pædagogiske arbejde.

Mens ændringer vedrørende skriftlig evaluering af arbejdet med pædagogiske læreplaner og sprogvurderin-

ger vedrører bestemmelser i national lovgivning, vedrører ændringer i dokumentation af forældresamtaler,

børns overgang til skole og registrering af børnenes sovetider mv. kommunale regler/de enkelte dagtilbuds

egne regler. Se endvidere Tabel 2.2.

For flere eksempler på igangsatte aktiviteter, se Hjelmar et al. (2023).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

2.2.2

Implementering

En af forudsætningerne for, at intentionerne bag frisættelsesforsøget kan indfris, er,

at der lokalt er arbejdet med forsøget. Det fremgår af materiale fra de deltagende

kommuner, at der i alle dagtilbud har været arbejdet med forsøgsaktiviteter i for-

søgsperioden.

Figur 2.1 viser, i hvilken grad, medarbejdere og ledere vurderer, at de har arbejdet

med velfærdsaftalen.

Figur 2.1

I hvilken grad har du selv arbejdet med forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen)?

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

Ledere

I høj grad

I meget høj grad

17%

25%

30%

39%

34%

16%

Medarbejdere

Anm.:

Kilde:

Medarbejdere: n = 340. Ledere: n = 61.

VIVE-survey i 2024.

Figuren viser, at knap halvdelen af medarbejdere (46 %) vurderer, at de har arbejdet

med velfærdsaftalerne ”i meget høj” eller ”høj grad”. Blandt ledere vurderer en

større andel (73 %) end af medarbejdere, at de har arbejdet med velfærdsaftalerne

”i meget høj” eller ”høj grad”. Der skal i fortolkningen af medarbejdernes besvarel-

ser af spørgsmålet tages højde for, at dagtilbudsområdet er et område med stor

personaleudskiftning. Hvis den enkelte leder eller kolleger ikke har benævnt aktivi-

teter som omfattet af frisættelsesforsøget, selvom de oprindeligt er igangsat som

sådan, vil en ny medarbejder ikke nødvendigvis være bevidst om, at vedkommende

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

har arbejdet med frisættelsesforsøget. Kommunerne peger endvidere på, at der

blandt nogle ledere er opstået en ”frisættelses-træthed” i slutningen af forsøgsperi-

oden. Trætheden vedrører brug af termen ’frisættelse’, men afspejler ikke en træthed

i forhold til den praksis, der er udviklet som led i forsøget. Termen ’frisættelse’ er ble-

vet anvendt hyppigt i løbet af projektperioden, og nogle ledere oplever, at der ikke

fortsat er behov for at kategorisere initiativer og udviklingsprocesser, som ’frisættel-

sesaktiviteter’. Derfor har man på forvaltningsniveau og i nogle daginstitutioner valgt

at benævne lokale indsatser med en anden overskrift end ’frisættelse’. Som følge af

disse forhold kan der være usikkerhed forbundet med medarbejdernes besvarelse af

spørgsmålet.

I de gennemførte interview peges på faktorer som lederskift, høj personaleomsæt-

ning og manglende inddragelse af medarbejdere som årsager til, at der i nogle dag-

tilbud ikke i så høj grad har været arbejdet med forsøget.

2.3

Virkninger af arbejdet med velfærdsaftalerne

Et centralt mål for arbejdet med velfærdsaftalerne er at styrke kvaliteten af dagtil-

buddene. I dette afsnit belyser vi de oplevede virkninger af arbejdet for børn, med-

arbejdere og ledere.

2.3.1

Virkninger på børneniveau

Medarbejdere og ledere har både ved forsøgets opstart og ved slutevalueringen

vurderet en række spørgsmål vedrørende kvaliteten af de pædagogiske læringsmil-

jøer i det dagtilbud, de arbejder i. Medarbejdere og lederes vurdering af forskellige

parametre af dagtilbuddenes kvalitet ligger overordnet set på et relativt højt niveau

både ved forsøgets opstart i 2021 og ved slutevalueringen i 2024.

Figur 2.2 viser et af de parametre, ledere og medarbejdere har vurderet i forbindelse

med evalueringen, nemlig medarbejdernes vurdering af, hvorvidt man i dagtilbud-

det lykkes med at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er

grundlæggende.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.2

I hvilken grad vurderer du, at I lykkes med følgende i dit

dagtilbud? Skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor

legen er grundlæggende

60%

51%

50%

40%

34%

30%

29%

20%

17%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

Før

Efter

I høj grad

I meget høj grad

Anm.:

Medarbejdere: = 799. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsanalyse,

hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau,

og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.3.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figur 2.2 viser, at 80 % af medarbejderne vurderer, at man ”i meget høj grad” eller i

”høj grad” lykkes med at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen

er grundlæggende i dagtilbuddet ved forsøgets opstart. Cirka 83 % af medarbej-

derne har denne vurdering ved slutevalueringen. Der er ikke statistisk signifikant

forskel på vurderingerne ved før- og eftermålingen. Det samme gælder medarbej-

dere og lederes vurdering af en række øvrige spørgsmål vedrørende kvaliteten af de

pædagogiske læringsmiljøer i det dagtilbud, de arbejder i, jf. Bilagstabel 2.8.

Medarbejdere og ledere har ved forsøgets opstart og ved slutevalueringen endvi-

dere vurderet en række spørgsmål vedrørende oplevelsen af deres eget arbejde. Fi-

gur 2.3 viser et af de parametre, ledere og medarbejdere har vurderet, nemlig med-

arbejdernes vurdering af, hvorvidt deres arbejde er med til at sikre børnene et dag-

tilbud, der udvikler dem.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.3

Mit arbejde er med til at sikre børnene et dagtilbud, der udvikler

dem

70%

63%

60%

50%

40%

32%

30%

20%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

59%

33%

Anm.:

Medarbejdere: = 850. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,05) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.1.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

På tværs af de to kommuner er godt 90 % af medarbejderne helt eller overvejende

enige i, at deres arbejde i dagtilbuddene er med til at sikre børnene et dagtilbud,

der udvikler dem. Der ses fra før- til eftermålingen et mindre fald på 3 procentpoint

(fra 95 % til 92 %) af medarbejderne, der er ”helt” eller ”overvejende enige” i, at de-

res arbejde i dagtilbuddene er med til at sikre børnene et dagtilbud, der udvikler

dem. Der er ikke signifikant forskel på udviklingen for de medarbejdere, der har ar-

bejdet hhv. meget og lidt med velfærdsaftalen (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.2).

Figur 2.4 viser medarbejderes vurderinger, når de direkte spørges til, hvorvidt fri-

sættelsen har forbedret deres muligheder for at levere høj faglig kvalitet i deres ar-

bejde. Besvarelserne er opdelt, så medarbejdere, der i høj grad har arbejdet med fri-

sættelsesforsøget, sammenholdes med alle medarbejdere.

For andre spørgsmål vedrørende lederes og medarbejderes vurdering af deres oplevelse af kvaliteten af deres

daglige arbejde er kvaliteten på samme vis vurderet til at være på et højt niveau, og der ses ikke en stati-

stisk signifikant udvikling i vurderingerne over forsøgsperioden (se eksempelvis bilagsrapport, Bilagstabel

2.3).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.4

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har: Forbedret mine muligheder for at levere en

høj faglig kvalitet i mit arbejde

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

13%

23%

16%

34%

31%

29%

44%

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 339. Medarbejdere med høj implementering: n = 150. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Figur 2.4 viser, at særligt medarbejdere, der ”i høj grad” eller ”meget høj grad” har

arbejdet med velfærdsaftalerne, oplever, at forsøget har forbedret deres muligheder

for at levere en høj faglig kvalitet. 73 % af de medarbejdere, der i høj grad eller i

meget høj grad har arbejdet med frisættelsen, vurderer, at forsøget har forbedret

deres muligheder for at levere en høj faglig kvalitet i arbejdet. Blandt alle medarbej-

dere er det 50 %, der har denne vurdering.

Supplerende statistiske analyser bekræfter imidlertid det overordnede billede af, at

der på tværs af ledere og medarbejdere i de to kommuner ikke i forsøgsperioden er

sket en markant udvikling i oplevelsen af kvalitet i dagtilbuddene. Det gælder også

blandt de medarbejdere, der aktivt har arbejdet med velfærdsaftalerne i forsøgspe-

rioden (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.1-3.4).

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen i 2024 havde ledere og medarbejdere

mulighed for at angive konkrete eksempler på, hvilke dele af forsøget med frisæt-

telse, de oplever har været vigtigst. Blandt de respondenter, der har benyttet

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

muligheden, peges der på, at arbejdet med velfærdsaftalerne har givet anledning til

at gentænke og målrette den pædagogiske praksis til den konkrete børnegruppe

og at tilrettelægge arbejdet ud fra det enkelte barn eller børnegruppens behov.

Der nævnes i interview både eksempler på gentænkning af praksis, der har krævet

frisættelse fra statslige og kommunale regler, og eksempler på aktiviteter, der ikke

har krævet frisættelse fra konkrete regler. Endvidere henvises til fremkomsten af et

nyt mindset, hvor der i højere grad stilles spørgsmålstegn ved organisatoriske og

pædagogiske rutiner og ved ”det, vi plejer”.

Både i spørgeskemaundersøgelse og de gennemførte interviews med ledere og

medarbejdere betones mere tid med børnene som følge af ændrede arbejdsgange

og processer i relation til dokumentationsopgaver, mulighed for at følge børnenes

perspektiver og forfølge deres interesser samt etablering af ro og det ”at være i

nuet”, som vigtige mål for de aktiviteter, der er igangsat i forsøgsperioden og som

aspekter af frisættelsen med positiv betydning for det læringsmiljø, børnene møder.

Der gives i spørgeskemaundersøgelsen og blandt de interviewede omvendt også

eksempler på, at der i nogle daginstitutioner og dagplejer i begrænset omfang eller

slet ikke har været arbejdet med velfærdsaftalerne, og der derfor ikke er sket foran-

dringer i forsøgsperioden.

Blandt interviewede forældre er det endvidere et perspektiv, at frisættelse fordrer, at

der er faglig kompetente medarbejdere i dagtilbuddene, der frisættes. I tilfælde,

hvor der – bl.a. som følge af rekrutteringsudfordringer – er få pædagogisk uddan-

nede medarbejdere i dagtilbuddene, er der blandt interviewede forældre en bekym-

ring for, at frisættelse af praksis ikke bidrager til en bedre kvalitet.

Endelig peges blandt de interviewede på, at frisættelse fra de statslige regler om

minimumsnormeringer har medført, at normeringerne på interviewtidspunktet er la-

vere, end de kunne have været, hvilket vurderes at have negativ betydning for mu-

lighederne for at understøtte børnene. Se også afsnit 2.4.

Vurdering af børnenes sproglige udvikling i Helsingør Kommune

I Helsingør Kommune er sprogvurderinger af alle børn i dagtilbudsalderen fastholdt

i forsøgsperioden som følge af en kommunal fastsat hegnspæl.

Der er udarbejdet

en samlet oversigt over resultaterne af sprogvurderinger i kommunen i perioden

Det skal bemærkes, at der ikke findes statistisk signifikante forskelle på ledere og medarbejderes besvarelser

af spørgsmålet ”Hensynet til børnegruppens situation og behov er afgørende for mit pædagogiske arbejde

i før- og eftermålingen”. Se bilagsrapport, Bilagstabel 2.5.

Der anvendes to forskellige redskaber til sprogvurdering: 1) Sprogtrappen, som er stuepædagogens professi-

onelle vurdering af barnets sproglige udvikling, når barnet er 2 år. 2) Sprogvurdering 3-6, som er et scree-

ningsredskab for børn på 3-6 år. Redskabet anvendes, når børnene er 3, 5 og 6 år. Der er endvidere mulig-

hed for opfølgning, når barnet er 4 år. (Helsingør Kommune, 2023).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

2020-2022. Sprogvurderingsresultater fra kommunen er de eneste tilgængelige data

om børnenes udvikling på individniveau i forsøgsperioden.

Kommunen konkluderer i sin opsamling på resultaterne af sprogvurderinger i 2020-

2022, at resultaterne for 2022 generelt viser et tilfredsstillende billede. Hos de 2-

årige er der over perioden færre børn, som ikke har alderssvarende sprog. De sam-

lede resultater for talesproglige færdigheder for de 3- og 5-årige ligger lige under

sprogvurderingsmaterialets norm, hvilket kommunen vurderer som tilfredsstillende,

set i lyset af at kommunen har over 20 % flersprogede børn.

Resultaterne for de

etsprogede børn i kommunen ligger over normen (Helsingør Kommune, 2023).

Det skal bemærkes, at disse data kun i begrænset omfang kan anvendes til at vur-

dere virkninger af arbejde med velfærdsaftaler for børnene. For det første er det va-

rierende, i hvilken grad forsøgsaktiviteter i kommunens daginstitutioner har haft fo-

kus på at understøtte børnenes sprogudvikling. Det kan således ikke som udgangs-

punkt forventes, at arbejdet med velfærdsaftalerne har betydning for børnenes

sproglige kompetencer i alle kommunens dagtilbud. For det andet foreligger der

ikke data for sprogvurderinger i 2023 og 2024. Data er således fra forsøgsperiodens

første år, hvor arbejdet med velfærdsaftaler blev igangsat, men ikke var fuldt imple-

menteret og således ikke kan forventes at have fuld virkning for børnene.

Børn i udsatte positioner

Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud skal tage højde for børn i udsatte positio-

ner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes (Dagtilbudsloven, §

8, stk., 5). Tidligere undersøgelser har vist, at der er behov for at støtte dagtilbudde-

nes arbejde med børn i udsatte positioner (EVA, 2021).

Medarbejdere og ledere har vurderet, i hvilken grad, man i det dagtilbud, de er an-

sat, lykkes med at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for børn i udsatte po-

sitioner. 63 % af medarbejderne var i 2021 ”helt” eller ”overvejende” enige i, at deres

dagtilbud lykkes med at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for børn i ud-

satte positioner. I 2024 var det en lidt mindre (statistisk signifikant) andel på ca. 59

% af medarbejdere, der tilkendegav dette (se bilagsrapport, Bilagstabel 2.8).

Figur 2.5 viser medarbejdernes vurdering af tilstedeværelse af nødvendige faglige

redskaber til at give børn i udsatte positioner den bedst mulige støtte i 2021 og

2024.

Børn, som har mere end et sprog, er ofte forsinkede i deres sproglige udvikling. Sprogvurderingsmaterialets

norm er lavet på baggrund af resultater fra etsprogede børn med dansk som modersmål.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.5

Jeg har de nødvendige faglige redskaber til at give børn i udsatte

positioner den bedst mulige støtte

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

13%

17%

20% 21%

41%

19%

17%

Anm.:

Medarbejdere: = 843. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,05) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Det vil sige, at gennemsnittet i førmålingen er signifikant højere end gennemsnittet i

eftermålingen. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.7.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at 64 % af medarbejderne i 2021, var ”helt” eller ”overvejende” enige i,

at de havde de nødvendige faglige redskaber til at give børn i udsatte positioner

den bedst mulige støtte. I 2024 var det en lidt mindre andel af medarbejdere, der

tilkendegav det (59 %). Der er ikke signifikant forskel på udviklingen for de medar-

bejdere, der har arbejdet hhv. meget og lidt med velfærdsaftalen (se bilagsrapport,

Bilagsfigur 3.8).

En ændring på 4-5 procentpoint i negativ retning på dette spørgsmål afspejler, at

udviklingen i forsøgsperioden ikke har været som ønsket i relation til arbejdet med

børn i udsatte positioner. Vi ser i eksempler på lokale forsøgsaktiviteter i dagtilbud-

dene, at nogle af forsøgsaktiviteterne netop er rettet mod at give medarbejdere

flere redskaber til arbejdet med børn i udsatte positioner, bl.a. gennem efteruddan-

nelsesaktiviteter.

Der er ikke i det indsamlede materiale klare indikationer på årsager til udviklingen i

medarbejdernes vurderinger af dette spørgsmål, og det er derfor heller ikke muligt

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

at vurdere, hvorvidt arbejdet med velfærdsaftalerne eller andre forhold har betyd-

ning for udviklingen.

2.3.2

Virkninger på medarbejderniveau

En indikator på jobtilfredshed er, om man vil anbefale sit job til andre. Figur 2.6. vi-

ser, at hovedparten af medarbejdere i de to kommuner (67-68 %) vil anbefale deres

arbejde til andre både før og efter forsøget med velfærdsaftaler:

Figur 2.6

Jeg vil anbefale mit arbejde til andre

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

22%

21%

32%

37%

36%

Helt enig

Anm.:

Medarbejdere: = 857. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsanalyse,

hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau,

og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.9.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Når vi ser på den samlede medarbejdergruppe finder vi ikke statistisk signifikante

forskelle på medarbejdernes svar i før- og eftermålingen. Dette overordnede møn-

ster går igen i spørgeskemaundersøgelsens øvrige spørgsmål vedrørende medarbej-

dernes vurdering af deres arbejde (se bilagsrapporten, Bilag 2).

For så vidt angår om medarbejdere vil anbefale deres arbejde til andre, er der ikke

signifikant forskel på udviklingen for de medarbejdere, der har arbejdet hhv. meget

og lidt med velfærdsaftalen (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.10).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Registerdata på sygefravær og medarbejdere, der er stoppet i ansættelsen, viser i

øvrigt, at der ikke ser ud til at være en signifikant virkning af velfærdsaftalen på

disse trivselsparametre i forhold til udviklingen for sammenlignelige kommuner (se

bilagsrapport, Bilagsfigur 3.13-3.16).

Figur 2.7 viser medarbejdernes vurdering af, om frisættelsesforsøget har øget deres

trivsel. Medarbejderne er direkte adspurgt om deres vurdering af virkningerne af

forsøget med velfærdsaftalerne i forhold til egen trivsel. Besvarelserne er opdelt ef-

ter, i hvor høj grad medarbejderne har arbejdet med velfærdsaftalerne.

Figur 2.7

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har: Øget min trivsel som medarbejder

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

23%

32%

42%

31%

18%

I høj grad

I meget høj grad

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 330. Medarbejdere med høj implementering: n = 150. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Figuren viser en forskel på oplevelsen af trivsel blandt medarbejderne. 73 % af de

medarbejdere, der har en høj grad af implementering af velfærdsaftalerne, vurderer

”i meget høj grad” eller ”i høj grad”, at forsøget med frisættelse (velfærdsaftalen)

har forbedret deres trivsel. Blandt alle medarbejdere er det 50 %, der har denne vur-

dering.

I interviewene med medarbejdere og ledere gives der på tværs af de to kommuner

overordnet set udtryk for, at inddragelse af medarbejderne i arbejdet med velfærds-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

aftalerne samt en oplevelse af øget faglig frihed har medført en øget grad af moti-

vation og medarbejdertilfredshed. Blandt de interviewede forældre er det ligeledes

et perspektiv, at forældre oplever, at arbejdet med velfærdsaftalerne bidrager til

større engagement, motivation og arbejdsglæde blandt personalet.

2.3.3

Virkninger på lederniveau

Figur 2.8 viser, at hovedparten af ledere i de to kommuner vil anbefale deres ar-

bejde til andre både før og efter forsøget med velfærdsaftaler.

Figur 2.8

Jeg vil anbefale mit arbejde til andre (dagtilbud)

60%

49%

50%

39%

40%

39%

30%

20%

15%

25%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Ledere: n = 145. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsanalyse, hvor

der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau, og

signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.9.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at det ved forsøgsperiodens start var knap 3 ud af 4 af lederne (74 %),

der var ”overvejende” eller ´helt´ enige i, at de vil anbefale deres job til andre, mens

det ved eftermålingen var godt 3 ud af 4 af lederne (78 %), der havde denne vurde-

ring. Når vi ser på gennemsnittet af ledernes vurdering, finder vi ikke statistisk signi-

fikante forskelle på før- og eftermålingen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

For øvrige spørgsmål vedrørende ledernes vurdering af deres arbejde ser vi heller

ikke en markant udvikling over forsøgsperioden (se evt. bilagsrapport, Bilag 2).

Figur 2.9 viser ledernes vurdering af, om frisættelsesforsøget har øget deres trivsel,

når lederne direkte adspørges om deres vurdering af virkningerne af forsøget med

velfærdsaftalerne i forhold til egen trivsel.

Figur 2.9

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har øget din trivsel som leder?

35%

30%

25%

23%

25%

20%

14%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Anm.:

Kilde:

Ledere: n = 57.

VIVE-survey i 2024.

Figuren viser, at godt halvdelen af lederne vurderer, at forsøget med frisættelse (vel-

færdsaftalen) ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” har forbedret deres trivsel. Det kan

bemærkes, at 9 % af lederne ”slet ikke” oplever, at frisættelsesforsøget har forbedret

deres trivsel. Det svarer omtrentligt til niveauet for medarbejdere, jf. Figur 2.7.

På tværs af ledelseskæden peges der blandt de interviewede på, at arbejdet med

velfærdsaftaler særligt har haft betydning for de decentrale daginstitutionslederes

opgaver. Et perspektiv er, at ledelsesopgaven er blevet mere kompleks. En område-

leder formulerer det på denne måde:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Men altså, ledelsesopgaven bliver også mere kompleks […], fordi man kan

sige det der med, at det ene hus, de laver sprogvurderinger, det andet, det

gør ikke. Så hvis du skal understøtte det, så gør du det på to forskellige må-

der. […] Så på den måde er det en væsentlig mere kompleks opgave, og det

er også en anden ledelsesopgave, end vi havde før.

(Leder, Kommune 2)

Blandt de interviewede ledere beskrives opgaven med at lede det decentrale ar-

bejde med frisættelsen af nogle som en spændende og motiverende opgave og af

andre som en vanskelig opgave. Det sidste perspektiv sammenfattes af en leder på

denne måde:

Nu siger jeg bare, det er noget af det sværeste, jeg nogensinde har oplevet.

Jeg har fået så meget arbejde af det.

(Leder, Kommune 1)

I interview med ledere og medarbejdere fra de kommunale forvaltninger gives der

udtryk for, at der gennem forsøgsperioden har været iværksat en række aktiviteter

med henblik på at understøtte ledere i de nye opgaver, der har ligget i arbejdet

med velfærdsaftalerne, herunder i at styrke ledernes samarbejde med hinanden.

2.4

2.4.1

Frisættelsens elementer – hvordan er det gået?

Statslige og kommunale regler

Dagtilbuddene i de to kommuner er i forsøgsperioden frisat fra en række statslige

og kommunale regler på dagtilbudsområdet.

National lovgivning

Forsøgskommunerne har gennem Lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folke-

skoleområdet (2021) fået markante fritagelser fra statslig lovgivning. Den statslige

hovedlovgivning på dagtilbudsområdet er således med velfærdsaftalerne i de to

forsøgskommuner reduceret med 71 % – fra 18.286 ord til 5.224 ord.

Dertil skal

nævnes, at kommunerne fortsat skulle overholde alle andre statslige love/regler

I dagtilbudsloven er talt fra § 1 frem til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne (uden velfærdsaftale). I

opgørelsen af ord med velfærdsaftalen er taget udgangspunkt i

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområ-

det og folkeskoleområdet.

Paragraffer, der er specificeret i § 8, stk. 2 i lov om velfærdsaftaler, og derfor ikke

skal fratrækkes: § 2, stk. 2, § 3 a, stk. 1 og 4, §§ 4 og 5, § 7, § 16, stk. 4, § 18, stk. 1 og 3, § 19, § 20, stk. 1, §

21, § 22 a, § 23, stk. 1-3, §§ 24-26, § 28, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1-3, §§ 32-43, § 78, § 80, § 81, stk. 1, 1. pkt.,

bortset fra tilsyn med betegnelsen af ordningen, § 81 a, § 81 b, §§ 82 og 83, § 84, stk. 2, § 85, stk. 1, § 92, stk.

1, § 93, stk. 1 og 2, § 93 a, §§ 94-99 og §§ 101 og 102.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

med betydning for den kommunale praksis, herunder fx folkeskoleloven, servicelo-

ven/Barnets Lov, sundhedsloven og psykologloven.

Helsingør og Rebild Kommuner har inden for rammerne af Lov om velfærdsaftaler

på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (2021) haft mulighed for at arbejde

med en ny praksis. Kommunerne har benyttet denne mulighed til at frisætte kom-

munernes dagtilbud fra en række paragraffer i dagtilbudsloven.

Kommunerne har ikke udarbejdet oversigter over, hvor mange af de igangsatte for-

søgsaktiviteter, der har krævet frisættelse fra hhv. statslige og kommunale regler

(Hjelmar m.fl., 2023).

På tidspunktet for midtvejsevalueringen blev det vurderet, at hovedparten af de

igangsatte forsøgsaktiviteter på dagtilbudsområdet ikke fordrede frisættelse fra

statslige eller kommunale regler. Det blev vurderet videre, at der var få forsøgsakti-

viteter, som har krævet frisættelse fra statslige regler. Disse forsøg relaterer sig til

dagtilbudslovens § 8 (pædagogiske læreplaner), § 11 (sprogvurderinger af børn), §

14 (forældrebestyrelser) og § 16 (frokostordninger) (Hjelmar m.fl., 2023).

På tidspunktet for slutevalueringen foreligger ikke en præcis registrering af lokalt

igangsatte forsøgsaktiviteter, og hvorvidt hvert enkelt forsøg har krævet fritagelse

fra statslige og kommunale regler. Der er derfor ikke grundlag for at vurdere, hvor

stor en andel af

forsøgsaktiviteterne,

som har krævet frisættelse fra statslige regler.

Med henblik på at tilvejebringe viden om anvendelsen af frisættelsen fra statslige

regler har vi ved slutevalueringen afdækket, hvor stor en andel af de kommunale

daginstitutioner,

der jf. kommunernes vurdering har gennemført aktiviteter, som har

krævet frisættelse fra statslige regler. Opgørelsen indeholder ikke oplysninger om

antallet af aktiviteter, der har krævet frisættelse.

Der er således tale om to forskellige opgørelsesmetoder i hhv. midtvejsevalueringen

og slutevalueringen. Opgørelserne giver hver især et indtryk af aktiviteter i kommu-

nerne, der har fordret frisættelse fra statslige regler, men kan ikke direkte sammen-

holdes.

Kommunerne angiver ved slutevalueringen, at alle dagtilbud anvender frisættelses-

muligheder i relation til national lovgivning, eksempelvis i relation til dagtilbudslovens

formålsparagraf. I Rebild Kommune er formålsbestemmelsen erstattet af en kommu-

nal kondensering af formålsparagraffen (§ 7), kommunens politikker og strategier på

Helsingør Kommune har kommunen besluttet, at der kan fraviges fra dagtilbudsloven for alle bestemmelser

undtagen § 11, § 12, § 27, § 27a, § 27c, § 29 og § 43a. I Rebild Kommune har kommunen besluttet, at der

kan fraviges fra dagtilbudsloven for alle bestemmelser undtagen § 6, § 11, stk. 2, 3 og 6-10, § 12, § 16, §

16b, stk. 3, § 17, § 18, § 20, § 22, stk. 1 og 3, § 27, § 27a, § 27b, § 27c, § 29, § 43a, § 78a, § 79, § 81, § 84, §

85a, § 86, § 87, § 88, § 89, § 90, § 91.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

børne- og ungeområdet samt den pædagogiske læreplan. I Helsingør Kommune er

dagtilbuddene underlagt en midlertidig styrelsesvedtægt i forsøgsperioden.

Helsingør Kommune angiver, at frisættelsen fra § 8, § 9, § 14, § 15 og § 16 er an-

vendt af mellem 3 og 25 daginstitutioner i kommunen (ud af 25 institutioner). Re-

bild Kommune angiver, at frisættelsen fra § 8, § 9, § 11, § 14, § 15 og § 16 er anvendt

af mellem 9 og 22 daginstitutioner i kommunen (ud af 22 institutioner). Det skal be-

mærkes, at opgørelsen er udtømmende for Helsingør Kommune, men ikke for Re-

bild Kommune.

I forhold til den tilsvarende opgørelse i midtvejsevalueringen er der ikke sket en stor

forandring i kommunernes vurdering af, hvilke paragrafundtagelser som daginstitu-

tionerne har benyttet sig af (Hjelmar m.fl., 2023).

Tabel 2.2 indeholder eksempler på aktiviteter i dagtilbuddene i de to kommuner,

der har fordret frisættelse fra disse statslige regler. Eksemplerne er indhentet ved

slutevalueringen.

Tabel 2.2

Eksempler på aktiviteter i dagtilbud, som har krævet frisættelse fra

statslige regler

Beskrivelse af eksempler på aktiviteter,

som kræver frisættelse

Regler i dagtilbudsloven

Kommune, hvor frisæt-

telsen er anvendt og an-

tal institutioner

Helsingør: 6 institutioner

Rebild: 20 institutioner

Der arbejdes fortsat med de pædagogiske

læreplanstemaer som fundament, men på

en anden måde end tidligere. Den styrkede

pædagogiske læreplan følges ikke nødven-

digvis en til en, og der planlægges i dagtil-

buddene ikke med at nå hele vejen om-

kring alle elementer i den pædagogiske

læreplan. Dette muliggøres bl.a. af, at lære-

planen ikke skal offentliggøres, og skriftlig-

heden omkring arbejdet med den pædago-

giske læreplan er nedtonet.

Der tages i højere grad afsæt i den aktu-

elle/konkrete børnegruppe og deres behov

end i et hensyn til at nå omkring alle lære-

planstemaer ved planlægning og gennem-

førelse af pædagogiske aktiviteter.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 1-6 og

stk. 8

Det skal fremgå af den pædagogiske

læreplan, hvordan det pædagogiske

læringsmiljø understøtter børns brede

læring, herunder nysgerrighed, gåpå-

mod, selvværd og bevægelse, inden

for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling

2) Social udvikling

3) Kommunikation og sprog

4) Krop, sanser og bevægelse

5) Natur, udeliv og science

6) Kultur, æstetik og fællesskab.

Det skal bemærkes, at der ikke i rapporten er foretaget en juridisk vurdering af, hvorvidt de gennemførte for-

søgsaktiviteter i kommunerne har krævet fritagelse fra lovgivning på området. I rapporten præsenteres

medarbejderes og lederes

oplevelse

af, hvorvidt dette er tilfældet.

På dagtilbudsområdet behandles der et lovforslag L 48 om ændring af dagtilbudsloven, som forventes at

træde i kraft den 1. januar 2025. Med lovændringen vil der herefter ikke være krav om, at den pædagogiske

læreplan udarbejdes skriftligt, ligesom der ikke vil være krav om, at den pædagogiske læreplan skal evalue-

res minimum hvert andet år.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Beskrivelse af eksempler på aktiviteter,

som kræver frisættelse

Regler i dagtilbudsloven

Kommune, hvor frisæt-

telsen er anvendt og an-

tal institutioner

Helsingør: Alle institutio-

ner

Den pædagogiske læreplan er ikke afsæt

for det pædagogiske arbejde.

Dagtilbudslovens § 9

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig

I Rebild Kommune tager lederen under vel- for, at den pædagogiske læreplan ud- Rebild: Alle daginstitutio-

færdsaftalen eksempelvis udgangspunkt i

arbejdes, og for at sikre, at det pæda- ner

kommunens egen

Mål og retning

– et kon- gogiske arbejde i dagtilbuddet tilrette-

centrat på én side af dagtilbudslovens for- lægges og udøves inden for rammerne

målsparagraf og kommunens strategier og heraf. Lederen af dagtilbuddet er end-

politikker på området. Mål og retning er

videre ansvarlig for at offentliggøre

politisk besluttet. Lederens ansvar under

den pædagogiske læreplan.

velfærdsaftalen været knyttet an til

Mål og

retning

og ikke læreplanen.

I og med at dagtilbuddene ikke udarbejder

pædagogiske læreplaner, offentliggøres de

heller ikke. Den skriftlige dokumentation er

reduceret til fordel for fælles refleksion

over praksis.

Dagtilbud arbejder med at understøtte

børns sproglige udvikling, men gennemfø-

rer ikke nødvendigvis sprogvurderinger ved

formodning om, at barnet kan have behov

for sprogstimulering.

Dagtilbudslovens § 11

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for,

at der gennemføres en sprogvurdering

af børn i alderen omkring 3 år, der er

optaget i et dagtilbud, hvis der er

sproglige, adfærdsmæssige eller andre

forhold, der giver formodning om, at

barnet kan have behov for sprogsti-

mulering.

Rebild: 21 institutioner

Forældreråd nedsættes uden valg til besty-

Dagtilbudslovens § 14

Helsingør: 3 institutioner

relsen.

Forældre kan løbende tilgå arbej-

Forældrebestyrelser. Forældre med

Rebild: 15 institutioner

det i forældreråd ad hoc fra møde til møde. børn i en kommunal, selvejende eller

Inddragelse af forældre gennem forældre- udliciteret daginstitution eller i kom-

råd, hvor der også er forældre repræsente- munal dagpleje skal have adgang til at

ret fra private pasningstilbud (Rebild).

få oprettet en forældrebestyrelse i den

kommunale dagpleje eller i den en-

Aktiviteten vedrører både institutionsni-

kelte daginstitution med et flertal af

veau og anvisningsenhedsniveau.

valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om

folkeskolen. Medarbejderne i dagtil-

buddet skal være repræsenteret i for-

ældrebestyrelsen. Kommunalbestyrel-

sen kan beslutte, at medarbejderre-

præsentanter i forældrebestyrelser i

kommunale daginstitutioner og kom-

munal dagpleje skal have stemmeret.

Der er ikke nedsat faste forældrebestyrel-

ser.

Dagtilbudslovens § 15

Helsingør: 3 institutioner

Forældrebestyrelsen i en daginstitu-

Rebild: 15 institutioner

Nogle dagtilbud har nedsat udvalg med

tion skal fastsætte principper for dag-

forældrerepræsentanter fra årgange – også institutionens arbejde, for samarbejdet

årgange, der endnu ikke går i dagtilbud.

mellem dagtilbud og hjem og for an-

Andre steder har de enkelte børnehuse ud- vendelsen af en budgetramme for

valg, der fastsætter egne principper. Foræl- daginstitutionen inden for de rammer

drebestyrelser inddrages ikke i arbejde

og eventuelle prioriterede indsatser,

vedrørende den pædagogiske læreplan.

som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Dagtilbud arbejder med frokostordninger

på en ny måde. Der tilbydes

Dagtilbudslovens § 16 a og b

Helsingør: Alle institutio-

ner

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Beskrivelse af eksempler på aktiviteter,

som kræver frisættelse

Regler i dagtilbudsloven

Kommune, hvor frisæt-

telsen er anvendt og an-

tal institutioner

frokostordning, der hvor det er forældrene, Alle børn i kommunale, selvejende og Rebild: 9 institutioner

der ønsker det. Afstemning og organise-

udliciterede daginstitutioner og privat-

institutioner skal jf. § 19 have et sundt

ring håndteres lokalt.

frokostmåltid alle hverdage. Forældre-

Nogle dagtilbud har valgt ikke at afholde

valg (fravalg) til frokostordning, i stedet har bestyrelsen i kommunale, selvejende

og udliciterede daginstitutioner jf.

bestyrelsen truffet beslutning.

§ 19, stk. 2-4, kan beslutte at fravælge

et sundt frokostmåltid jf. § 16 a, stk. 1,

jf. dog stk. 2, 4 og 8.

Note:

1) Begge kommuner har taget et strategisk valg og ikke haft fokus på en præcis kommunal registrering af lokalt igangsatte for-

søgsaktiviteter i deres frihedsforsøg, og hvorvidt hvert enkelt forsøg har krævet fritagelse fra statslige og kommunale regler. Se

også Bilag 1.

2) I relation til praksis i Rebild Kommune skal det bemærkes, at forældreråd kan udgøres af fx en gruppe af forældre i en institu-

tion, hvorimod en bestyrelse kan gå på tværs af flere institutioner i et område. I relation til Helsingør Kommune erstatter foræl-

dreråd bestyrelsen i de dagtilbud, der har arbejdet med det.

3) Der er ikke foretaget en systematisk opsamling på, hvorvidt den samlede forældregruppe har været enig med bestyrelsernes

beslutning i de konkrete daginstitutioner.

Kilde:

VIVE.

Figur 2.10 viser ledernes vurdering af, hvorvidt den statslige styring understøtter de-

res muligheder for at udøve ledelse før og efter frisættelsesforsøget. Det fremgår, at

der ikke er en statistisk signifikant forskel fra før arbejdet med velfærdsaftalerne til

slutningen af forsøget med velfærdsaftaler.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.10

Den nuværende statslige styring på dagtilbudsområdet

understøtter mine muligheder for at udøve ledelse

60%

52%

50%

42%

40%

29%

39%

30%

20%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

12%

Anm.:

Ledere: n = 80. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsanalyse, hvor

der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau, og

signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagstabel 2.10.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Kommunale regler

I forbindelse med indgåelse af velfærdsaftalen har politikerne vurderet, hvilke eksi-

sterende kommunale regler og dokumentationskrav, der skulle fjernes eller gøres

valgfrie for dagtilbuddene.

I førmålingen var 50 % af lederne ”helt” eller ”overvejende” enige i, at der er en

stærk kommunalpolitisk styring af dagtilbudsområdet, mens det i eftermålingen var

35 % af lederne, der havde denne vurdering (se evt. bilagsrapport, Bilag 2).

I begge kommuner er dagtilbuddene frisat fra kommunens økonomistyringsprincip-

per, hvilket bl.a. betyder, at dagtilbuddene har fuld overførselsret mellem budget-

årene. I interview med ledere og medarbejdere fremhæves denne frisættelse

Se Hjelmar et al. (2023) for en beskrivelse af de kommunale hegnspæle. De kommunale hegnspæle er ikke

justeret i forsøgsperioden.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

positivt. Denne frisættelse giver mulighed for mere stabilitet i personalegruppen,

idet det i nogle institutioner har muliggjort en reduktion af midlertidige ansættelser.

Lokale retningslinjer i dagtilbud

I nogle af de deltagende daginstitutioner har daginstitutionslederen på eget initiativ

fastsat lokale hegnspæle/retningslinjer for arbejdet i institutionen. Eksempelvis har

en daginstitutionsleder i Rebild Kommune prioriteret, at der fortsat skal gennemfø-

res systematiske sprogvurderinger i daginstitutionen, selvom det ikke er hverken er

et lovgivningsmæssigt krav eller en kommunal hegnspæl i Rebild Kommune i for-

søgsperioden. I de tilfælde, hvor der er fastsat lokale hegnspæle, er dette sket med

afsæt i en vurdering af behov i daginstitutionens børnegruppe.

Administrative opgaver og dokumentation

Flere af de igangsatte aktiviteter på dagtilbudsniveau har til formål at reducere det,

der opleves som unødig dokumentation, samt at skabe tid til dokumentationsar-

bejde, som ledere og medarbejdere lokalt oplever som understøttende for den pæ-

dagogiske praksis. Dokumentationskrav kan både udspringe af statslige og kommu-

nale regler samt være fastlagt af dagtilbuddene selv.

Figur 2.11 viser medarbejdernes vurdering af, i hvilken grad deres administrative op-

gaver understøtter deres arbejde.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.11

Langt de fleste af mine administrative opgaver (krav om

registreringer, dokumentation mv.) understøtter arbejdet med at

levere pædagogisk arbejde af høj kvalitet

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

21% 21%

26%

45% 44%

Anm.:

Medarbejdere: = 785. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,10) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Det vil sige, at gennemsnittet i eftermålingen er signifikant højere end gennemsnit-

tet i førmålingen. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.17.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at der er sket en mindre, men signifikant stigning i andelen af medar-

bejdere, der er ”overvejende enige” eller ”helt” enige i, at langt de fleste af deres ad-

ministrative opgaver understøtter arbejdet med at levere pædagogisk arbejde af høj

kvalitet. Der er ikke signifikant forskel på udviklingen for de medarbejdere, der har

arbejdet hhv. meget og lidt med velfærdsaftalen (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.18).

Det skal bemærkes, at respondenterne ikke er anmodet om at forholde sig til, om

regler og administrative opgaver er statslige, kommunale eller lokale. Vi har således

ikke anmodet respondenterne om at skelne mellem regler fra de forskellige admini-

strative niveauer ved besvarelsen af dette spørgsmål. I de kvalitative interviews skel-

ner respondenterne typisk heller ikke, og det fremgår, at det kan være vanskeligt for

medarbejdere og ledere at afgøre, hvor hvilke regler udspringer fra.

Dette fund ses også hos Bjørnholt & Holm-Petersen (2024).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

I interviewene med ledere og medarbejdere er der eksempler på medarbejdere, der

oplever, at registreringer og dokumentationskrav giver mening og eksempler på det

modsatte:

Medarbejder 1:

Vi har en fast [medarbejder], der ligesom arbejder med

sprog og kører alle sprogvurderingerne. Hun arbejder i begge vores huse,

og vi bruger sprogvurderingerne rigtig meget i vores arbejde, og jeg ville

ikke være dem foruden. Jeg tænkte, ej, jeg vil ikke af med dem.

Medarbejder 2:

Jamen altså, vi har rigtig mange sprogvurderinger og rig-

tig mange sådan nogle obligatoriske papirer, der skal skrives, og møder,

der skal afholdes. […] Og noget af det meste af det er, at det skal vi bare.

Per automatik skal vi gøre det […] For eksempel, en sprogvurdering. Hvis

[vi vurderer, at] lille Villads, han er helt fint med, han kan sagtens, og vi

kan sagtens undvære at lave en sprogvurdering på ham. Nå nej, det kan vi

ikke. Den skal laves.

I spørgeskemaundersøgelsens åbne svar peger medarbejderne på, at fritagelse for

regler og dokumentation har givet mere tid til børnene, og at det er givende kun at

skulle dokumentere arbejde med diverse modeller, test af børn og andre skriftlige

opgaver, når det lokalt vurderes nødvendigt.

Der er dog også et modsatrettet perspektiv; nemlig at fritagelsen for regler og do-

kumentation kan forårsage en mangel på systematisk dokumentation af eksempel-

vis børnenes trivsel. Blandt respondenterne er det eksempelvis et perspektiv, at

selvom det er positivt ikke at skulle arbejde med pædagogiske dokumentationsmo-

deller, kan arbejdet med modeller (her specifikt SMTTE-modellen) bidrage til, at der

fastholdes et højt teoretisk fagligt niveau. Nogle angiver, at de oplever, at reduktio-

nen af pædagogisk dokumentation har medført mindre systematisk refleksion om

praksis og børnenes behov for støtte til fx deres sproglige udvikling. Blandt inter-

viewede forældre er det endvidere et perspektiv, at der kan være en bekymring for,

om afskaffelse af systematiske vurderinger af børnenes udvikling kan medføre, at

personalet ikke i samme grad som tidligere følger systematisk op på børnenes ud-

vikling og behov.

Figur 2.12 viser medarbejdernes vurdering af, i hvilken grad forsøget har fritaget

dem fra regler og/eller dokumentation, der ikke understøtter arbejdet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.12

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har: Fritaget mig fra regler og/eller

dokumentation, der ikke understøtter mit arbejde

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

12%

10%

23%

25%

43%

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 312. Medarbejdere med høj implementering: n = 141. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Det fremgår af figuren, at det navnlig er de medarbejdere, der har arbejdet aktivt

med velfærdsaftalen, som vurderer, at forsøget har fritaget dem fra regler og/eller

dokumentation, der ikke understøtter arbejdet. Der ses ikke en markant udvikling i

medarbejdere og lederes vurdering af arbejdet med en systematisk evalueringskul-

tur fra før- til eftermålingen, jf. bilagsrapport, Bilagstabel 2.8.

2.4.2

Fagligt råderum

En af antagelserne om, hvorfor velfærdsaftaler kan skabe gode resultater for bør-

nene, er, at nye måder at løse velfærdsudfordringer på vil spire frem, når der gives

plads til øget faglighed lokalt. Figur 2.13 viser medarbejdernes vurdering af, i hvil-

ken grad de har faglig frihed i arbejdet før og efter velfærdsaftalen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.13

Jeg har faglig frihed til at udføre det pædagogiske arbejde

60%

51%

50%

41%

40%

44%

39%

30%

20%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Medarbejdere: n = 835. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,05) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Det vil sige, at gennemsnittet i eftermålingen er signifikant højere end gennemsnit-

tet i førmålingen. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.19.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at der i løbet af forsøgsperioden er sket en stigning på 5 procentpoint i

andelen af medarbejdere, der er ”helt enige” eller ”overvejende enige” i, at de har fag-

lig frihed til at udføre det pædagogiske arbejde. Forskellen er statistisk signifikant.

Figur 2.14 viser, at der blandt medarbejdere, der har arbejdet aktivt med velfærdsaf-

talerne, i højere grad er en oplevelse af, at forsøget med frisættelse har øget det

faglige råderum end blandt den samlede medarbejdergruppe.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.14

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har: Øget mit faglige råderum i forhold til at

tilrettelægge og gennemføre mit arbejde

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

13%

28%

22%

20%

32%

38%

I meget høj grad

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 334. Medarbejdere med høj implementering: n = 149. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

I spørgeskemaundersøgelsen fremgår det af de åbne svar, at medarbejdere har op-

levet det som givende, at der ikke er kommet nye initiativer fra kommunens side

under frisættelsesforsøget. Der er en oplevelse af, at dette har skabt ”arbejdsro” og

fleksibilitet samt selvbestemmelse og frihed til fordybelse, der højner kvaliteten i det

enkelte dagtilbud.

Det fremgår af interviewene, at nogle medarbejdere har oplevet, at deres leder i hø-

jere grad end før forsøget inviterer medarbejderne til at byde ind med idéer til ud-

vikling af praksis. Det opleves som motiverende for medarbejderne, og medarbej-

derne fremhæver, at det fører til større trivsel og arbejdsglæde. Medarbejderne pe-

ger på, at færre centralt fastsatte fokusområder og dokumentationskrav medfører

muligheder for at sætte lokalt præg på det pædagogiske arbejde.

Andre medarbejdere fremhæver, at der også før arbejdet med velfærdsaftalen var

en høj grad af faglig frihed, og de har som følge heraf ikke noteret væsentlige ledel-

sesmæssige forandringer i deres dagtilbud.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Der peges også blandt medarbejderne på, at den øgede frihed er forbundet med

mindre ledelsesmæssig sparring og opbakning, fx i forhold til vanskelige forældre-

samtaler, hvilket ikke opleves som en positiv forandring.

2.4.3

Borgerinddragelse og nærhed til borgeren

Hensigten med velfærdsaftalerne er bl.a. at understøtte, at beslutninger træffes sam-

men med børn og forældre med henblik på trivsel, kvalitet og udvikling for børnene.

Inddragelse af forældreperspektiver

Figur 2.15 viser, at ca. tre fjerdedele af medarbejderne (73-75 %) i de to kommuner

var ”overvejende enige” eller ”helt enige” i, at forældre har indflydelse fx gennem

forældrebestyrelsen både før og efter arbejdet med velfærdsaftalerne. Der er altså

ikke sket en signifikant ændring på dette område, og vi ser ikke signifikant forskel

på udviklingen for de medarbejdere, der har arbejdet hhv. meget og lidt med vel-

færdsaftalen (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.22).

Figur 2.15

Forældre i mit dagtilbud har indflydelse på den pædagogiske

praksis, fx gennem forældrebestyrelsen

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

19%

23%

35% 35%

38%

Anm.:

Medarbejdere. n = 772. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsana-

lyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentni-

veau, og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.21.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

For øvrige spørgsmål vedrørende medarbejderes og lederes vurdering af inddra-

gelse og samarbejde med forældre ser vi på samme vis generelt en stor andel, der

vurderer, at der er højt niveau af inddragelse og respekt i samarbejdet. Der ses ikke

en markant udvikling over forsøgsperioden (se bilagsrapport, Bilagstabel 2.5).

Bestyrelser har bl.a. haft forslag til, at daginstitutioner kunne reducere i mængden af

orientering og pædagogisk dokumentation til forældre, som jf. daginstitutionernes

egen praksis blev delt på eksempelvis Aula. Dette med henblik på at frigive mere tid

til samværet med børnene.

Både blandt de interviewede ledere, medarbejdere og forældre er der en oplevelse

af, at forældrene ikke i så høj grad har været opmærksomme på og involverede i fri-

sættelsesforsøget. De interviewede forældre fortæller, at der har været informeret

bredt i forældregruppen om frisættelsesforsøget i forbindelse med forsøgets op-

start. Der gives endvidere eksempler på, at forældre ved forældremøder er blevet

opfordret til at komme med idéer til forsøgsaktiviteter.

Det fremgår af interviewene, at den brede forældregruppe primært har haft fokus

på samarbejdet med dagtilbuddet om deres eget barn og i begrænset grad har en-

gageret sig i frisættelsesforsøget. To medarbejdere formulerer deres erfaringer på

denne måde:

Medarbejder 1:

Helt ærligt, så er de jo vuggestueforældre. De er mere in-

teresserede i, om der er en favn at aflevere sit barn i. Og om barnet har

spist og drukket og sovet og været i sikker favn. De er ret ligeglade med

frisættelse.

Medarbejder 2:

Måske dem, der sidder i forældrebestyrelsen, som engage-

rer sig lidt. De synes måske, det har været spændende, men alle andre,

altså, hvis du spurgte dem, så ville de sige “hvad?”

En forælder formulerer sin oplevelse af forældreinvolveringen på denne måde:

Så det er jo ikke fordi, at personalet ikke ønsker det. Men vi er jo heller

ikke til stede. Vi er lige inde og få et hurtigt kig i en hverdag [i dagtilbud-

det, red.], og så går vi jo igen. […] Altså det at fortælle forældrene om det i

hverdagen er også svært. For vi er jo også på vej ud af døren hurtigt.

(Forælder, kommune 2)

Inddragelse af børns perspektiver

Figur 2.16 viser, at blandt de medarbejdere, der aktivt har arbejdet med frisættelsen,

er oplevelsen, at børnenes situation og behov er kommet mere i centrum for deres

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

arbejde. Blandt medarbejdere, der i høj grad har arbejdet med velfærdsaftalen, op-

lever 80 % ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”, at forsøget har bragt børnenes be-

hov mere i centrum for deres arbejde. Til sammenligning er det blandt alle medar-

bejdere 59 %, der har denne vurdering.

Figur 2.16

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har: Betydet at børnenes situation og behov er

kommet mere i centrum for mit arbejde

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

15%

21%

32%

33%

27%

47%

I meget høj grad

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 334. Medarbejdere med høj implementering: n = 150. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

I spørgeskemaundersøgelsens åbne svar peges der på, at frisættelsen, herunder det

nye mindset, hvor det italesættes og opleves som legitimt og positivt at foreslå æn-

dringer af arbejdsgange, procedurer og aktivitet med henblik på at udvikle og kvali-

ficere praksis, har givet rum til at gentænke og målrette den pædagogiske praksis

efter den konkrete børnegruppe (se også afsnit 2.5.1). Også i de gennemførte inter-

views giver ledere og medarbejdere forskellige eksempler på prøvehandlinger med

fokus på øget inddragelse af børnenes perspektiver og medbestemmelse. En af de

interviewede medarbejdere fortæller om prøvehandlingen ’fællesskabsdag’, som en

daginstitution gennemfører i samarbejde med dagplejere.

En fællesskabsdag ude ved os går ud på, at det er børnene, der bestem-

mer. Det er jo nogle timer om formiddagen. […] Der var et eksempel, hvor

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

der var nogle børn, der sagde, de vil gerne hejses op i et træ. Jamen, så

blev de hejst op i et træ i et reb. Og så stod vores mandlige kollega der og

hejste. Så var det jo fedt, ikke. En dag var det med en stige, hvor de bare

ville kravle højt op. Så var der nogle andre, der ikke lige vil det. Så fornem-

mer vi jo lidt.

(Medarbejder, kommune 2)

2.4.4

Formel medarbejderinddragelse

Figur 2.17 viser medarbejdernes angivelse af, hvorvidt de inddrages i formelle be-

slutninger på arbejdspladsen via det formelle MED-system mv.

Figur 2.17

Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min arbejdsplads,

fx via MED-system, samarbejdsudvalg mv.

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

23%

37%

33%

29%

21%

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Medarbejdere: n = 776. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsana-

lyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentni-

veau, og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.23.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at hovedparten af medarbejderne (74-80 %) er ”overvejende enige”

eller ”helt enige” i, at de bliver inddraget i formelle beslutninger. Fra forsøgets start

til slutningen af forsøget er der sket en mindre, men signifikant stigning (6 procent-

point) i oplevelsen blandt medarbejderne i forhold til at blive formelt inddraget i

beslutningerne på arbejdspladsen. Supplerende analyser viser, at stigningen er

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

drevet af medarbejdere, som har arbejdet relativt lidt med velfærdsaftalen (se bi-

lagsrapport, Bilagsfigur 3.24). Dette indikerer, at velfærdsaftalerne ikke har haft så

stor en betydning i forhold til dette spørgsmål.

I de kvalitative interviews er der eksempler på, at medarbejdere i varierende grad

har oplevet at blive inddraget. Nogle medarbejdere oplever en høj grad af inddra-

gelse. En af de interviewede siger:

Det har virkelig været fedt at få lov til at få al den medbestemmelse som

medarbejder.

(Medarbejder, kommune 2)

Et andet perspektiv blandt flere af de interviewede medarbejdere er, at der i arbej-

det med frisættelsen har været for lille et fokus på at inddrage medarbejderne og

igangsætte forandringer med afsæt i deres idéer. Nogle medarbejdere peger på, at

der fortsat er en række krav i form af bl.a. sprogvurderinger, der medfører, at med-

arbejderne ikke oplever, at de har fået stor faglig frihed.

Det fremgår af interviewene, at der blandt ledere er en øget opmærksomhed om-

kring, hvilke beslutninger, medarbejderen involveres i. En af de interviewede ledere

giver et eksempel:

Det er ikke så længe siden, vi drøftede uddannelse. En gang om året, så

skal vi se, hvem ønsker hvad. Hvem vil gerne på uddannelse? Hvem skal

så bestemme, hvem der skal afsted? Og der ville vi egentlig gerne have

personalet til, at det var dem, som sagde: ”Det er ud fra de her kriterier, vi

vælger”. Der sagde de: ”Nej tak”. Der var de ikke klar endnu. Det ansvar

havde de ikke lyst til at tage. […] Men derimod, så havde vi en ansættel-

sesrunde nede hos mig i vuggestuen, hvor jeg faktisk lader dem læse an-

søgninger […] og lader dem udvælge. […] Det er dem, der har det primære

i forhold til, hvem bliver ansat. Det ville de gerne.

Og jo flere gange, man så oplever det. Jo flere gange, man prøver. Jo mere

erfaring får du. Jo større dømmekraft får man.

(Leder, kommune 2)

I Helsingør Kommune er sprogvurderinger af alle børn i dagtilbudsalderen fastholdt i forsøgsperioden som

følge af en kommunal fastsat hegnspæl.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

2.5

Øvrige forhold

Der er en række øvrige forhold, som ikke direkte er indeholdt i velfærdsaftalerne, og

som har vist sig at have betydning for virkningerne af arbejdet med velfærdsafta-

lerne. I dette afsnit belyser vi:

▪

Styring, tillid og kultur

Rammesætning, ressourcer og ledelsesforhold.

2.5.1

Styring, tillid og kultur

Det fremgår af materiale fra de to kommuner og de gennemførte interviews, at der i

forbindelse med arbejdet med velfærdsaftalerne i begge kommuner er foretaget

ændringer i samarbejdet mellem det politiske niveau, forvaltning og dagtilbuddene.

Der tales om et nyt ”mindset”, der er opstået på tværs af styringskæden i forbin-

delse med arbejdet med velfærdsaftalerne. Det nye mindset beskrives som en til-

gang til styring, ledelse, samarbejde og inddragelse, der rækker ud over de enkelte

forsøgsaktiviteter og udviklingsprocesser på fagområdet. Med begrebet henvises til

en tankegang, hvor der i højere grad stilles spørgsmålstegn ved organisatoriske og

pædagogiske rutiner og ved ”det, vi plejer”, og hvor dagtilbudsledere og medarbej-

dere i højere grad inddrages i dialog om udvikling af området. Det italesættes og

opleves som legitimt og positivt at foreslå ændringer af arbejdsgange, procedurer

og aktivitet med henblik på at udvikle og kvalificere praksis.

Flere beskriver det som en kulturændring, som også vil have betydning, hvis ram-

merne i velfærdsaftalerne ikke videreføres efter projektperioden.

Vi har i spørgeskemaundersøgelsen fra 2024 bedt dagtilbudslederne angive, i hvil-

ken grad, de vurderer, at der under forsøget med velfærdsaftalen er skabt en anden

og mere tillidsfuld samarbejdskultur i kommunen på tværs af dagtilbud, forvaltning

og det politiske niveau. Hovedparten (60 %) af lederne, angiver, at de i ”høj grad”

eller ”meget høj grad” vurderer, at der er skabt en anden og mere tillidsfuld samar-

bejdskultur.

Ændringer af politikernes fokus

Blandt de interviewede politikere bliver der givet udtryk for, at man i forsøgsperio-

den har arbejdet med dels at udvikle overordnede politiske visioner og mål for om-

rådet, dels at reducere politisk fastsatte retningslinjer for praksis i dagtilbuddene. En

politiker beskriver forandringen på denne måde:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Jeg synes at mærke, at vi har fået en større respekt i byrådet i forhold til

ikke at blande sig i daginstitutionens hverdag. Fordi det har da været lidt

for meget. At komme med det ene og det andet og tredje projekt eller

måde at gøre tingene på. […] Det er det, der er kommet. Så den der til-

gang har forplantet sig.

(Politiker, kommune 1)

Politikerne har under velfærdsaftalerne arbejdet med at fastsætte en mere overord-

net retning for arbejdet i kommunerne. I Helsingør Kommune er der på tidspunktet

for dataindsamlingen fokus på, at der skal arbejdes med at skabe deltagelsesmulig-

heder for alle børn samt inddragelse af børneperspektiver i dagtilbud. I Rebild er

der udarbejdet en vision om mål og retning for dagtilbudsområdet i kommunen. I

begge kommuner betoner interviewede politikere, at de har fokus på, at arbejdet

med velfærdsaftalerne først og fremmest skal give værdi lokalt i dagtilbuddene.

Politikerne har i projektperioden fået indblik i dagtilbuddenes praksis på nye måder,

eksempelvis gennem nyhedsbreve og statussager udarbejdet af forvaltningerne og

ved at deltage i følgegrupper og præsentationsdage, hvor dagtilbuddene har præ-

senteret deres arbejde for hinanden, politikere og forældre. En konsulent formulerer

det på følgende måde:

Altså, jeg tror aldrig, at vores politikere har vidst så meget om, hvad der

sker i dagtilbuddene, som de har gjort i den her periode. Uden at de er

blevet overdyngede. [..] de her statussager til børn- og familieudvalget, og

vi har haft de her politiske følgegrupper, hvor de har fået mundtlige tilba-

gemeldinger. Så det politiske tilbageløb har også bare været anderledes.

(Forvaltningskonsulent, kommune 1)

I begge kommuner har arbejdet med velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet fået en

betydning også for andre kommunale områder. Det er i kommunerne besluttet at

igangsætte en proces for arbejdet med frisættelse i organisationen med inspiration

fra erfaringerne med arbejdet med velfærdsaftalerne på dagtilbudsområdet.

Ændringer i forvaltningsrolle

Fælles for kommunerne er, at ledelse og medarbejdere i de kommunale forvaltnin-

ger har understøttet en kontinuerlig dialogbaseret opfølgning på dagtilbuddenes

arbejde med velfærdsaftalerne. Forvaltningerne har endvidere justeret form og ind-

hold i dialog og information til politikerne til en mere løbende og dialogbaseret ori-

entering og dialog end tidligere.

I forsøgsperioden har der endvidere været fokus på udvikling af det kommunale til-

syn med dagtilbuddene med henblik på at give tilsynet en mere dialog- og udvik-

lingsorienteret frem for kontrolorienteret karakter. Blandt de interviewede ledere og

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

medarbejdere i forvaltningerne er der en oplevelse af, at dagtilbuddene i højere

grad end tidligere kontakter kommunens konsulenter for vejledning og sparring om

faglige udfordringer. En af de interviewede konsulenter beskriver sin oplevelse af

udviklingen på denne måde:

Altså, før var det lidt forsvar (fra dagtilbuddenes side (red.)), ikke? Hvor nu

[…] vi er stadigvæk en myndighed og har det, vi skal kigge efter. Men vi er

mere sådan en udviklingssamarbejdspartner og kan være dem, der kom-

mer udefra og er med i nogle processer. Så det er sådan blevet mere et

fagligt tillidsfuldt rum, vil jeg sige.

(Forvaltningskonsulent, kommune 2)

Der gives blandt de interviewede endvidere udtryk for en oplevelse af, at ledere og

medarbejdere i de kommunale forvaltninger og ledere i dagtilbuddene igennem de

forskellige dialoger og aktiviteter, der har været gennemført i forsøgsperioden, har

fået et større kendskab til hinanden og påtager sig et større fælles ansvar for områ-

det end tidligere. En leder beskriver sin oplevelse af dialogerne:

[…] Så der synes jeg egentlig, vi snakker mere pædagogik. Og det er rigtig

godt. Så vi får et større kendskab til hinanden.

(Leder, kommune 1)

Øget fokus på lokal ledelse og samarbejde mellem dagtilbud

Der er i de to forsøgskommuner igangsat en udvikling mod et tættere fagligt sam-

arbejde mellem lederne af de forskellige dagtilbud. En signifikant større andel af le-

derne oplever, at de i løbet af forsøgsperioden har fået et mere velfungerende sam-

arbejde med deres lederkolleger, jf. Figur 2.18.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.18

Jeg har et velfungerende fagligt samarbejde med mine

lederkollegaer

60%

52%

50%

56%

40%

34%

30%

20%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

20%

Anm.:

Ledere: n = 86. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0.,10) i regressionsanalyse,

hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau,

og signifikans givet ved t-test. Det vil sige, at gennemsnittet i eftermålingen er signifikant højere end gennemsnittet i før-

målingen Se også bilagsrapport, Bilagstabel 2.10.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at hovedparten af lederne både før og efter forsøgsperioden var ”helt”

eller ”overvejende” enige i, at de havde et velfungerende samarbejde med lederkol-

legerne. Fra forsøgets start til slutningen af forsøget er der sket en statistisk signifi-

kant stigning på 18 procentpoint i oplevelsen blandt lederne af, at de har et velfun-

gerende samarbejde med lederkollegerne.

En af de ledere, der oplever, at samarbejdet på tværs af dagtilbud er styrket, formu-

lerer sin erfaring på denne måde:

Vi snakker mere pædagogik. Og det er rigtig godt. Så vi får et større kend-

skab til hinanden.

(Leder, kommune 1)

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

2.5.2

Rammesætning, ressourcer og ledelsesforhold

Fokus og rammesætning af arbejdet

Politikere samt ledere og medarbejdere i både forvaltninger og dagtilbud i de to

kommuner beskriver, at det forhold, at kommunerne har været udvalgt til at arbejde

med velfærdsaftaler, har betydet, at der har været en særlig opmærksomhed om-

kring forsøget. En af de interviewede fra de kommunale forvaltninger formulerer det

på denne måde:

Jeg er sikker på, at det er ekstra kraftfuldt at blive udvalgt [som en af syv

velfærdsaftalekommuner, (red.)]. Men jeg tror godt, at man kan overføre

nogle af de her greb til ikke-udvalgte. […]. Og fra en kommunalbestyrelses

side, man kan sige: “Ja. Vi vil gerne have noget af det her mere tillids-

baserede ledelse.” […] Men det kræver eddermame disciplin, når man ikke

har nogen [eksterne evaluatorer (red.)] eller Mathias Tesfaye til at holde

sig fast på det.

(Forvaltning, kommune 1)

I interviews med ledere og medarbejdere fremgår endvidere, at den kommunale

rammesætning af arbejdet, fx i form af hegnspæle, tilrettelæggelse af inddragende

processer mv., har betydning for implementering og oplevet virkning. Supplerende

analyser af ledere og medarbejderes besvarelse af spørgeskemaerne ved forsøgets

opstart og ved slutevalueringen viser ligeledes, at der for en række spørgsmål vedr.

kvalitet, ressourcer mv. er kommunespecifikke forskelle på udviklingen i medarbej-

deres og lederes besvarelser.

Ressourcer og tid til opgaven

Figur 2.19 viser, at godt halvdelen af medarbejderne er enige i, at de har tid nok til

at udføre deres arbejde, mens ca. en fjerdedel er helt eller overvejende uenige i, at

det er tilfældet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.19

Jeg har tid nok til at udføre mit daglige arbejde

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

18%

22% 21%

42% 42%

13%

11%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Medarbejdere: n = 798. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsana-

lyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentni-

veau, og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.25.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Vi finder ikke en statistisk signifikant udvikling i medarbejdernes vurderinger af,

hvorvidt de har tid nok over forsøgsperioden. Der er ikke signifikant forskel på ud-

viklingen for de medarbejdere, der har arbejdet hhv. meget og lidt med velfærdsaf-

talen (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.26).

Det er blandt interviewede medarbejdere et perspektiv, at det er demotiverende, at

kommunerne har haft mulighed for at afvige fra lov om minimumsnormeringer og

dermed have flere børn pr. personale end omkringliggende kommuner.

Figur 2.20 viser, at der er variation i ledernes vurdering af, hvorvidt der er ressourcer

nok til opgaven i dagtilbuddene i de to kommuner.

Det skal bemærkes, at Helsingør Kommune oplyser, at kommunen levede op til lovgivningen om minimums-

normeringer, inden den nationale lovgivning trådte i kraft. Minimumsnormeringer har været en kommunal

hegnspæl i Helsingør.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.20

Der er ressourcer nok (fx personale afsat til børnegrupperne)

40%

35%

30%

25% 26%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

13%

29%

26%

27%

Anm.:

Ledere: n = 137. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,10) i regressionsanalyse,

hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau,

og signifikans givet ved t-test. Det vil sige, at gennemsnittet i førmålingen er signifikant højere end gennemsnittet i efter-

målingen Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.31.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at der har været en negativ udvikling i andelen af ledere, der er ”helt

enige” eller ”overvejende enige” i, at der er ressourcer nok. Mens 43 % af lederne

havde denne vurdering ved forsøgsperiodens opstart, var det i eftermålingen 35 %

af lederen. Forskellen er statistisk signifikant.

En af de interviewede ledere har dette perspektiv på ressourcespørgsmålet:

Og undervejs i det her, der er jo også kommet nogle besparelser. Altså, det

kunne være fedt, hvis vi bare var frisat, så vi bare kunne få lov til at være,

havde jeg nær sagt. […] Vi er jo i gang med en frisættelse. Men så kommer

der hele tiden nogle nye ting.

(Leder, kommune 2)

Blandt de interviewede forældre fremhæves det, at en central forudsætning for en

positiv virkning af velfærdsaftalerne er, at der er fagligt kompetent pædagogisk ud-

dannet personale i dagtilbuddene. Det opleves derfor som en udfordring, at det i

nogle dagtilbud er vanskeligt at rekruttere uddannet personale. Forældrene udtryk-

ker bekymring for, at frisat personale uden en pædagogisk uddannelse ikke har

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

tilstrækkelig faglig dømmekraft, sparring og retningslinjer at læne sig op ad til at

kunne fastholde tilstrækkelig kvalitet i dagtilbuddene.

Ledelsesforhold

De to kommuner har forskellige ledelsesstruktur på området: I Rebild Kommune er

der områdeledelse på dagtilbudsområdet, mens der i Helsingør Kommune er net-

værksledelse. Denne ledelsesstruktur kan have betydning for, i hvilken grad der er

mulighed for en tæt ledelsesmæssig sparring.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere og medarbejdere var der mulighed for

at angive konkrete eksempler på vigtige forhold omkring frisættelsen. Blandt de re-

spondenter, der har benyttet muligheden, peges der bl.a. på, at forhold som leder-

skift og forskellige tilgange til inddragelse af medarbejderne på tværs af dagtilbud-

dene har haft betydning for, hvor meget der er arbejdet med velfærdsaftalerne i

forsøgsperioden. I de åbne besvarelser giver nogle respondenter eksempelvis ud-

tryk for, at de oplever, at dagplejen i begrænset omfang har været inddraget i arbej-

det. De samme temaer berøres i de gennemførte interviews.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Folkeskoleområdet

I dette kapitel ser vi på arbejdet med de lokalt indgåede velfærdsaftaler på skole-

området i Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune.

Kapitlet har til formål at belyse erfaringer med arbejdet med velfærdsaftalerne og

beskrive virkninger af forsøget på borgerniveau samt på medarbejder- og lederni-

veau. Velfærdsaftalerne indeholder en række elementer, der antages at medvirke til,

at velfærdsaftalerne kan skabe gode resultater for eleverne, men også for medarbej-

derne og de lokale ledere i skolen. I dette kapitel belyser vi arbejdet i de to forsøgs-

kommuner med følgende seks elementer – de første fire elementer indgår formelt i

velfærdsaftalerne, og de sidste to elementer har vist sig at have betydning i forløbet

og indgår derfor i analysen (se fx Bilagstabel 2.20):

Færre statslige og kommunale regler

Større fagligt råderum

Mere borgerinddragelse og nærhed

Større formel medarbejderinddragelse

Anden form for styring, tillid og kultur

Øvrige forhold.

Lov om velfærdsaftaler på folkeskoleområdet trådte i kraft den 15. maj 2021, og ef-

terfølgende blev der indgået lokale velfærdsaftaler med Holbæk og Esbjerg Kom-

muner (Regeringen 2020c). Herefter blev arbejdet med at implementere aftalerne

sat i gang i de to forsøgskommuner.

Samtidig med, at kommuner og skoler frisættes fra en række regler, så er der på både

statsligt og kommunalt niveau fastholdt regulering på udvalgte områder (hegnspæle),

som kommuner og skoler fortsat skal efterleve (se Hjelmar et al., 2023, s. 77).

Kommuner og skoler er kun frisatte fra folkeskoleloven og er forpligtet til at følge

lovgivningen i de tilstødende love, fx serviceloven, Barnets Lov og dagtilbudsloven.

Frisættelsen løber til 31.07.2025.

Esbjerg har deltaget i forsøget med kommunens 25 folkeskoler med egne SFO-til-

bud, Holbæk med 14 skoler (herunder et 10. klassecenter og to specialskoler) med

egne SFO-tilbud.

Velfærdsaftalerne er blevet forlænget fra 30.09.2024 til 31.07.2025.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

3.1

Analysens hovedpointer

Igangsatte aktiviteter

▪

I de to forsøgskommuner er der i skoledelen igangsat lokale forsøg inden

for syv forskellige temaer. Forsøgene vedrører tilrettelæggelse af skoledag

(herunder forkortet skoledag), organisering af klasser og hold, nye

(valg)fag, nye test, nye former for inddragelse, sociale indsatser og over-

gang til fritid. I alt er igangsat ca. 219 aktiviteter. Ikke alle aktiviteter har

krævet fritagelse fra statslig lovgivning.

▪

I fritidsdelen (SFO- og klubområdet) har især den forkortede skoledag haft

betydning. Den har ført længere aktivitetsbånd, som har givet plads til

bredere tilbud og større faglighed blandt det pædagogiske personale.

▪

Halvdelen af medarbejderne (50 %) har i høj eller meget høj grad arbejdet

med velfærdsaftalerne i forsøgsperioden. Alle skoler og stort set alle klas-

setrin har været involveret i forsøgsaktiviteterne.

Virkninger

▪

Det overordnede billede for eleverne er, at arbejdet med velfærdsaftalerne

ikke direkte kan aflæses i form af generelle ændringer i trivsel og fagligt

niveau. Der kan ikke aflæses markante forskelle i løbet af forsøgsperioden i

forhold til det faglige niveau i afgangsprøverne, elevtrivsel og elevfravær.

Der er dog mindre udsving i disse indikatorer på kvalitet for elevgruppen

samlet set i løbet af forsøgsperioden, herunder et mindre fald i afgangs-

prøverne i en af forsøgskommunerne i skoleåret 2023/24. Disse udsving

kan dog ikke direkte tilskrives arbejdet med velfærdsaftaler. Medarbejdere

fremhæver i interviewene eksempler med oplevede positive virkninger for

eleverne, herunder praksisrettet og temabaseret undervisning, kortere sko-

ledage og tovoksenordninger. Dette gælder særligt i forhold til elever med

lav motivation i undervisningen, og som ikke nødvendigvis er i udsatte po-

sitioner.

▪

I forhold til medarbejderne ses ikke en generel virkning af velfærdsafta-

lerne i forhold til trivsel, bl.a. målt på graden af sygefravær og andelen af

medarbejdere, der er stoppet på arbejdet. Medarbejdere, der aktivt har ar-

bejdet med velfærdsaftalerne, oplever dog øget trivsel. Lokale ledere ople-

ver også øget trivsel, hvilket særligt begrundes med, at frisættelsen giver

mulighed for at nytænke skolens tilbud.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Frisættelsens elementer

▪

Forsøgskommunerne har med velfærdsaftalerne fået markante fritagelser

fra statslig lovgivning – svarende til 68 % af folkeskoleloven (målt i antal

ord). Kommunerne oplever, at en stor del af de iværksatte aktiviteter har

krævet fritagelse fra statslig lovgivning. Det gælder ifølge kommunerne

særligt forsøg med forkortet skoledag, ændret timetalsfordeling, nye fag

og ændret form for dokumentation. Virkninger af disse aktiviteter kan ikke

tilskrives regelfritagelserne direkte, men skal snarere ses som et resultat af

det samlede arbejde med frisættelsens elementer, der er igangsat på sko-

lerne som følge af velfærdsaftalerne.

▪

Der er sket en signifikant stigning i oplevelsen af faglig frihed blandt med-

arbejderne i forsøgsperioden. Det er særligt medarbejdere, der har arbej-

det aktivt med velfærdsaftalerne, som har denne oplevelse.

▪

Forsøgene har ikke ført til en generelt øget inddragelse af elever i under-

visningen. Der er blandt elever en oplevelse af øget indflydelse i elevråd. Der

er også eksempler på øget indflydelse blandt forældre i skolebestyrelser.

▪

Der ses i forsøgsperioden ikke en oplevelse af en øget medarbejderinddra-

gelse via formelle kanaler, fx via MED-systemet. Generelt er det ikke et

område, der er blevet prioriteret under forsøgsperioden.

▪

Politikere, forvaltning og lokale ledere har fået nye roller i den kommunale

styring. Der er skabt en mere tillidsbaseret form for styring og ledelse.

Der fremhæves i øvrigt tre forhold af betydning for arbejdet med vel-

færdsaftalerne: Medarbejderne oplever, at økonomien kan være en barri-

ere for frisættelsen, at der ikke er tid nok til at udføre arbejdet, og at sko-

lestrukturændringer har fjernet fokus fra frisættelsen, fx i form af hyppige

lederskift.

Evalueringens metode

▪

VIVEs evaluering på folkeskoleområdet baserer sig på et mixed methods-

undersøgelsesdesign, der bl.a. er velegnet til at belyse medarbejdere og

lederes oplevelse af mekanismer og virkninger i arbejdet med velfærdsaf-

talerne (se afsnit 2.4). Derimod er det med det anvendte undersøgelsesde-

sign vanskeligt at isolere betydningen af frisættelsen, herunder at adskille

eventuelle virkninger af velfærdsaftalen fra andre forhold og identificere

størrelsen af disse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

3.2

Aktiviteter i forbindelse med velfærdsaftalerne

Dette afsnit beskriver, hvilke typer af aktiviteter der er igangsat lokalt i skolerne i

forbindelse med arbejdet med velfærdsaftalerne, og i hvor høj grad man lokalt har

arbejdet med velfærdsaftalerne.

3.2.1

Igangsatte aktiviteter

Syv kategorier af aktiviteter

På skolerådet kan aktiviteterne iværksat på skolerne opdeles i syv kategorier, der

vedrører forskellige organisatoriske, faglige og pædagogisk-didaktiske facetter af

skolen. I Tabel 3.1. er der oplistet eksempler på aktiviteter inden for hver kategori

(for uddybning, se Hjelmar et al., 2023, s. 62):

Tabel 3.1

Typer af forsøgsaktiviteter

Tilrettelæg-

Organise-

Nye fag og

gelse af sko- ring af klas- faglige tilgange

ledag og

ser og hold

medarbejder-

ressourcer

Kortere skole-

dag.

Inddeling af

elever i år-

gange frem

Flere timer

med to voksne for klasser.

i undervisnin- Holddan-

gen.

nelse.

Få, kendte

voksne om-

kring eleverne,

fx via årgangs-

teams.

Udskifte fast

skema med

fordybelses-

dage mv. Afvi-

gelse fra mini-

mumstimetal-

let.

Nye fag og sam-

menlægning af

fag, herunder nye

valgfag.

Udvikling af nye

fag – lærere og

elever imellem.

Faglige bånd, fx

læsebånd.

Test, evalue-

ring og doku-

mentation

Samarbejde

og inddra-

gelse

Sociale ind-

satser

Skole-fritid

Udvikling af

elevplaner og

dialog med

eleverne.

Dialog om kva-

litet frem for

kvalitetsrap-

porter.

Fælles pæda-

gogisk udvik-

lingsarbejde.

Større sam-

menhæng og

overgang mel-

lem skole og

fritid.

Udvikling af

det tværpro-

fessionelle

samarbejde.

Ekstra APV.

Afprøve mo-

deller for invol-

vering af ele-

ver, forældre,

medarbejdere,

skolebestyrel-

ser m.fl.

Trivsels- og

fællesskabs-

indsatser.

Morgen-

madscafé.

Understøtte

overgang

mellem

skole og fri-

tid.

Aktiviteter i

samarbejde

med lokal-

miljøet i fri-

tidstilbud-

det.

Udvikling og

Fordybelsesdage. afprøvning af

nye prøvefag i

Projektbaseret læ- forbindelse

ring.

med folkesko-

lens afgangs-

Lektiecafé.

prøver.

Kulturaktiviteter.

Samarbejde med

lokalområdet.

Instrumentalun-

dervisning.

Skoleskak.

Anm.:

Kilde:

Tabellen oplister eksempler på forskellige typer af forsøgsaktiviteter og er ikke en udtømmende liste over forsøgsaktiviteter.

VIVEs database over forsøgsaktiviteter.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

På baggrund af de seneste opgørelser fra kommunerne kan der i alt identificeres ca.

219 aktiviteter i 2024. Der er optalt 58 aktive aktiviteter i Holbæk Kommune og 161

aktive aktiviteter i Esbjerg Kommune ved indsamlingstidspunktet i 2024.

Ikke alle aktiviteter har krævet fritagelse fra statslig lovgivning (se afsnit 3.4.). En

række af aktiviteterne oplistet i Tabel 3.1 og beskrevet i det følgende har som ud-

gangspunkt været mulige at igangsætte inden for rammerne af folkeskoleloven.

Fællestræk for aktiviteter på skoleområdet

Det er kendetegnende for forsøgsaktiviteterne, at der overvejende er tale om for-

søgsaktiviteter af stor volumen, både i forhold til hvor mange elever og medarbej-

dere forsøgsaktiviteterne involverer, og hvor store ændringer forsøgsaktiviteterne

indebærer. Selv de mest afgrænsede forsøgsaktiviteter involverer typisk som mini-

mum en hel årgang af elever på skolen, om end enkelte forsøgsaktiviteter, som fx

lektiecaféer, i praksis kun indbefatter en mindre elevgruppe.

Nogle aktiviteter er i særlig grad udbredt til mange skoler på tværs af de to vel-

færdsaftalekommuner på folkeskoleområdet. Forkortelse af skoledagen er anvendt

på næsten alle almene folkeskoler. Skolerne benytter den forkortede skoledag som

en mulighed for i højere grad at have to lærere (tolærerordning) eller både en lærer

og en pædagog (tovoksenordning) tilstede i undervisningen. I alt er der én skole,

der ikke anvender muligheden for at forkorte skoledagen, samt tre skoler, der ikke

anvender tovoksentimer, fremgår det i en opgørelse fra forsøgskommunerne over

aktiviteter fra 2024.

På de fleste skoler er skoledagen forkortet for alle skolens elever. På enkelte skoler

har man alene forkortet skoledagen for en del af elevgruppen, enten indskoling eller

mellemtrin. Skolerne har i forskellig grad justeret på længden af hhv. pauser og de

enkelte lektioner.

Nye måder at organisere eleverne på er en anden udbredt forsøgsaktivitet. Det kan

dreje sig om at organisere eleverne i årgange frem for klasser eller om holddannelse

på tværs af klasser eller årgange. Endelig er oprettelsen af nye fag også udbredt. Ek-

sempler på nye fag er verdensmål (på to skoler), juniortræner (på tre skoler), E-sport

(på én skole) og teknologi og programmering (på én skole).

3.2.2

Omfanget af arbejdet med velfærdsaftalerne på skolerne

Figur 3.1 viser, i hvilken grad medarbejdere på skolerne i de to kommuner på folke-

skoleområdet har arbejdet med velfærdsaftalen:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.1

I hvilken grad har du selv arbejdet med forsøget med

frisættelse (velfærdsaftalen)?

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

13%

34%

30%

Anm.:

Kilde:

Medarbejdere: n = 841.

VIVE-survey i 2024.

Figuren viser, at halvdelen af alle medarbejdere (50 %) på skolerne i de to kommu-

ner ”i høj grad” eller ”meget høj grad” har arbejdet med velfærdsaftalen. Kun 2 %

angiver, at de ”slet ikke” har arbejdet med forsøget.

Omfanget af medarbejdere, der har arbejdet med velfærdsaftalen, stemmer overens

med indtrykkene fra VIVEs øvrige dataindsamling. På alle skoler og på stort set

samtlige årgange

er der blevet gennemført mindst én aktivitet i frisættelsesperio-

den. Dette indikerer, at det primært er enkelte medarbejdere eller teams, der ikke

har været involveret i frisættelsen, snarere end hele årgange eller skoler.

Fra de kvalitative interviews er det indtrykket, at de medarbejdere, der ikke har væ-

ret motiverede for at indgå i arbejdet med velfærdsaftalen, har haft varierende be-

grundelser. De har oplevet arbejdet med velfærdsaftaler som ”gammel vin på nye

flasker”, som en spareøvelse eller har ikke haft overskuddet eller engagementet til at

tage del i nytænkningen af skoledagen.

To skoler har ikke forsøg på alle klassetrin.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Det bemærkes, at omfanget af arbejdet med frisættelsen har været begrænset på

specialskolerne. Det skyldes bl.a., at specialskolerne i vid udstrækning allerede inden

frisættelsen har haft øget frihed til at tilpasse undervisningen og tilrettelægge sko-

ledagen, så den bedst muligt imødekommer de individuelle elevers behov. For ek-

sempel har de fleksibilitet i forhold til skoledagens længde og indhold, mulighed for

at reducere i skriftlige opgaver og justere læringsmål og eksamenskrav samt en la-

vere elev-lærerratio (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023).

3.3

Virkninger af arbejdet med velfærdsaftalerne

I dette afsnit belyser vi virkninger af arbejdet med velfærdsaftalerne for eleverne

samt for medarbejdere og lokale ledere på skolerne.

3.3.1

Virkninger på elevniveau

Et centralt mål for arbejdet med velfærdsaftalerne er, at virkningerne af arbejdet af-

spejles i øget kvalitet på borgerniveau. I dette tilfælde vil det sige, at virkningerne af

arbejdet afspejles i elevernes faglighed og trivsel.

Faglig udvikling

Figur 3.2 viser, hvorvidt medarbejderne vurderer, at deres undervisning er med til at

sikre eleverne et højt fagligt niveau:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.2

Min undervisning er med til at sikre eleverne et højt fagligt

niveau

60%

52% 50%

50%

40%

32%

30%

34%

20%

14% 14%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Medarbejdere: n = 2.441. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P<0,05) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.33.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at der overordnet ikke er markante ændringer i medarbejdernes vur-

deringer af, hvorvidt deres undervisning er med til at sikre eleverne et højt fagligt

niveau fra før- til eftermålingen. En høj andel af medarbejdere (samlet set 84 %) i

både før- og eftermålingen er ”overvejende enige” eller ”helt enige” i, at deres un-

dervisning sikrer eleverne et højt fagligt niveau. Resultaterne indikerer således en

stabil og positiv opfattelse af undervisningens kvalitet i forhold til elevernes faglige

niveau.

Sammenlignes medarbejdere, der har arbejdet meget med velfærdsaftalen, med

samtlige medarbejderes oplevelse af, om frisættelsen har forbedret deres mulighe-

der for at levere høj faglig kvalitet i deres arbejde, er der stor forskel på, hvordan fri-

sættelsen vurderes:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.3

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har: Forbedret dine muligheder for at levere en

høj faglig kvalitet i dit arbejde?

40%

35%

30%

26%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

14%

12%

22%

36%

34%

19%

I høj grad

I meget høj grad

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 808. Medarbejdere med høj implementering: n = 417. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Figur 3.3 viser, at mens 70 % af medarbejdere, der har arbejdet meget med frisæt-

telsen, vurderer, at frisættelsen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har forbedret

deres muligheder for at levere en høj faglig kvalitet, gør det sig gældende for 45 %

af alle medarbejdere.

Flere skoleledere og medarbejdere vurderer i interviewene, at frihedsforsøget ikke

har haft en negativ indvirkning på elevernes faglige niveau eller præstationer.

Tværtimod er flere af de interviewede ledere og medarbejderes oplevelse, at ele-

verne enten er på samme niveau som før forsøget, eller at der har været en faglig

fremgang. En oplevelse, der særligt går igen, er, at muligheden for mere praksisret-

tet og/eller temabaseret undervisning bidrager positivt til elevernes læringsudbytte.

Eleverne fremhæver også, at tovoksenordningerne, som flere skoler har implemen-

teret, har givet dem bedre mulighed for at få hjælp og støtte i undervisningen, hvil-

ket har styrket deres læringsudbytte af undervisningen. I forhold til tilrettelæggelse

af undervisningen giver eleverne udtryk for, at projektorienterede forløb,

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

undervisning ud af huset og oplevelsen af øget indflydelse på undervisningen bidra-

ger til et øget engagement for skolearbejde.

Det er vanskeligt at måle den præcise virkning af de enkelte aktiviteter og tiltags

betydning for elevernes faglige niveau, da der er foretaget mange samtidige æn-

dringer i skoledagen og undervisningen. Sammenlignes karaktergennemsnittet ved

elevernes afgangsprøver i 9. klasse fra perioden 2018/2019-2023/2024 for de to

kommuner, afviger den kommunale udvikling ikke markant fra den nationale trend.

Karaktererne i begge kommuner og de nationale karakterer (Uddannelsesstatistik,

2024a) følger de samme op- og nedadgående mønstre over tid (se bilagsrapport,

Bilagsfigur 3.58):

▪

I Esbjerg kommune har elevernes faglige præstationer både før og under fri-

sættelsen ligget omkring eller lidt under det nationale gennemsnit på tværs

af fagene. I 2018/2019-2020/2021 lå gennemsnittet i de bundne prøver på

landsgennemsnittet. Efter frisættelsen i skoleåret 2021/2022 ligger karakter-

gennemsnittet enten 0,3 eller 0,4 karakterpoint under landsgennemsnittet.

Man har i Esbjerg Kommune ikke arbejdet målrettet med elevernes afgangs-

prøver som led i frisættelsesforsøget, og det er derfor svært at vurdere, om

disse negative ændringer over tid kan tilskrives frisættelsen.

▪

I Holbæk kommune ligger eksamenskaraktererne i hele perioden

2018/2019-2023/2024 under landsgennemsnittet. Forskellen til landsgen-

nemsnittene varierer over tid, hvor den største findes i skoleårene

2018/2019 og 2021/2022 (0,7 point under landsgennemsnittet), mens den

mindste forskel var i skoleåret 2020/2021 (0,3 point under landsgennem-

snittet). Forskellene mellem kommunen og landsgennemsnittet er nogen-

lunde stabile over tid, og mindre ændringer fra år til år kan ikke direkte til-

skrives arbejdet med velfærdsaftalerne.

Et alternativ til at se på udviklingen i det faktiske karaktergennemsnit er at anvende

Børne- og Undervisningsministeriets

Socioøkonomiske reference

(Styrelsen for IT og

Læring, 2024). Denne metode viser skolernes karaktergennemsnit, når man tager

højde for elevsammensætningen, dvs. køn, herkomst og forældres uddannelses- og

indkomstniveau. Tallene vedr. det socioøkonomiske indeks afspejler de tidligere

rapporterede prøvekarakterer, om end de også viser, at Esbjerg Kommune i skole-

året 2023/2024 klarer sig statistisk signifikant dårligere end forventet (-0,5 karakter-

point), når man tager højde for elevsammensætningen. Det er ikke muligt at afgøre,

om dette udsving er tilfældigt for dette skoleår, eller om det har nogen tilknytning

til frisættelsesforsøget.

Flere studier fremhæver desuden, at reformer ofte kræver flere år med større æn-

dringer på skoleområdet, før de har en mærkbar indflydelse på elevernes karakterer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Dette skyldes kompleksiteten i at implementere større ændringer eller reformtiltag,

og det skyldes, at det tager tid for både medarbejdere og elever at tilpasse sig til

nye undervisningsformer.

Dertil kommer, at analyser af udviklingen i eksamenska-

rakterer over tidsperioden bør tolkes varsomt, idet prøvekarakterer i 2019/2020 ba-

seres på ophøjede standpunktskarakterer som følge af covid-19-relaterede aflysnin-

ger af prøver. Covid-19 medførte også delvise aflysninger i skoleårene 2020/2021

og 2021/2022.

Elevernes hverdag og trivsel

Figur 3.4 viser, i hvilket omfang medarbejderne vurderer, at deres undervisning er

med til at sikre eleverne høj trivsel:

Figur 3.4

Min undervisning er med til at sikre eleverne høj trivsel

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

49% 48%

41% 42%

Anm.:

Medarbejdere: n = 2.467. Forskel i gennemsnit fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsanalyse, hvor

der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau og

signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.35.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

VIVE har påpeget, at det tager tid, før effekter af skolereformer kan ses på elevernes faglige resultater (Niel-

sen et al., 2020). Rapporten beskriver, hvordan ændringer som længere skoledage, nye læringsformer og

mere varieret undervisning først kan forventes at have en målbar effekt efter flere år, da både skoler, lærere

og elever skal tilpasse sig reformens krav. VIVE har også i andre analyser af skolereformen peget på, at re-

former tager tid at slå igennem (Jensen & Nielsen, 2018). VIVE fremhæver, at implementeringen af refor-

men har været langsom, og at de forventede effekter på elevernes faglige niveau endnu ikke er tydelige på

grund af den langsomme tilpasningsproces på skolerne.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Heller ikke her er der statistisk signifikante ændringer i medarbejdernes vurdering

fra før- til eftermålingen. Her svarer samlet set 90 pct. af medarbejdere i både før-

og eftermålingen, at de er ”overvejende enige” eller ”helt enige” i, at deres undervis-

ning sikrer eleverne høj trivsel. Resultaterne indikerer således også her en stabil og

positiv opfattelse af undervisningen i forhold til at sikre elevernes trivsel.

Ledere og medarbejdere peger i undersøgelsen på, at frisættelsen har skabt bedre

muligheder for at fokusere på arbejdet med elevernes trivsel og fællesskaberne på

skolen gennem bl.a. tilrettelæggelsen af undervisningen. Ligeledes bidrager samarbej-

det mellem lærere og pædagoger i fx tovoksentimer til et øget fokus på trivsel og

gode læringsmiljøer. Lærerne oplever færre konflikter og en bedre atmosfære i klas-

seværelset, og det forklares med, at eleverne er mindre trætte sidst på skoledagen.

Flere elever fremhæver, at den kortere skoledag har skabt en bedre sammenhæng

mellem skole og fritid, hvilket har øget deres motivation for at komme i skole og gi-

vet dem mere overskud til fritidsaktiviteter. Lærerne giver også udtryk for, at mange

af eleverne trives med denne hverdag:

Så når jeg siger til dem

[eleverne, red.],

jamen altså, en almindelig skole-

dag før alt det her, det var faktisk til kl. 15 flere dage om ugen, så tror de

jo, at jeg kommer fra en fjern planet. Altså fordi ”det kan man da ikke,

hvad så med vores fritid?”, er deres første spørgsmål. Så jeg tror, at hvis

ikke vi får lov til at føre de her frihedsting videre, så tror jeg, at vi for nogle

børns vedkommende skal starte forfra med at lære dem at gå i skole, fordi

de har vænnet sig til, at ”jamen, sådan er skole”.

(Lærer)

Trods positive udsagn om elevernes trivsel i Esbjerg og Holbæk viser de nationale

trivselsmålinger ingen markant forbedring over tid (Uddannelsesstatistik, 2024b).

Begge kommuner har haft trivselsmålinger, der generelt ligger på niveau med eller

tæt på det nationale gennemsnit (jf. Bilagstabel 3.1):

▪

For indikatorerne 'generel trivsel', 'social trivsel' og 'faglig trivsel' har Es-

bjerg haft en trivsel, der generelt ligger lidt højere end det nationale gen-

nemsnit, mens Holbæk ligger en smule lavere. Esbjerg har haft en stabil

udvikling på disse områder, mens Holbæk har oplevet en mindre nedgang

i samme periode.

▪

For 'støtte og inspiration' har Esbjerg haft en lidt højere score end både det

nationale gennemsnit og Holbæk, der ligger lavere og stabilt gennem perio-

den. Denne indikator har dog generelt været faldende på nationalt niveau.

▪

På indikatoren 'ro og orden' har Esbjerg gennem hele perioden ligget lidt

over både Holbæk og det nationale gennemsnit, selvom scoren har vist et

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

fald mod slutningen af perioden. Holbæk ligger her konsekvent lidt lavere

end det nationale niveau.

Trivselsmålingerne er komplekse og påvirkes af mange faktorer, hvilket gør det van-

skeligt at isolere eventuelle effekter af frisættelsen. Foruden naturlige og tilfældige

fluktuationer i målingerne over tid sker der også andre ting på området samtidig

med frisættelsen. Ser man nærmere på data, har Esbjerg Kommune fx i alle skoleår

til og med 2021/2022 haft en lidt højere andel elever med højest trivsel sammenlig-

net med landsgennemsnittet, hvorefter kommunen for første gang i 2022/2023 og

2023/2024 ligger under landsgennemsnittet. Her afspejler ændringerne i det lokale

gennemsnit et fald i andelen med højest trivsel. Det er imidlertid ikke muligt at

identificere, om disse forskydninger skyldes frisættelsen eller andre lokale forhold.

Det fremgår også, at andelen af elevbesvarelser i de nationale trivselsmålinger er

faldet med næsten en tredjedel efter frisættelsesforsøgene (Uddannelsesstatistik,

2024b). Dermed reduceres mulighederne for at lave stærke databaserede sammen-

ligninger i trivselsmålingerne over tid markant.

Indvirkninger på fravær

Skolefravær opgøres enten som lovligt fravær, ulovligt fravær eller sygefravær,

hvoraf særligt de to sidstnævnte kan ses som indikatorer for elevernes skolemæs-

sige trivsel og velbefindende.

Ser vi på sygefravær og ulovligt fravær blandt elever i de to forsøgskommuner sam-

menlignet med nationale trends fra skoleåret 2018/2019 og frem til 2022/2023 (Ud-

dannelsesstatistik, 2024c), ser vi følgende:

▪

Hvad angår sygefravær, ligger både Esbjerg Kommune og Holbæk Kom-

mune stabilt omkring landsgennemsnittet gennem hele perioden med en-

kelte udsving (jf. Bilagstabel 3.2).

▪

I forhold til andelen af elever med mere end 5 pct. sygefravær

ligger Es-

bjerg Kommune generelt under landsgennemsnittet, mens Holbæk Kom-

mune ligger over. De to kommuner følger den nationale trend over tid –

dog med den undtagelse, at der i den førstnævnte kommune ses en stag-

nation i stigningen af sygefravær blandt elever med over 10 pct. fravær fra

2021/2022.

▪

Hvad angår ulovligt fravær, ligger Esbjerg Kommune stabilt på landsgen-

nemsnittet. Holbæk Kommune ligger lidt højere end landsgennemsnittet i

Sygefravær er en specifik form for lovligt fravær og refererer til de dage, hvor en elev er fraværende fra sko-

len på grund af sygdom.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

enkelte år, fx 2,1 procentpoint højere i 2020/2021, 1,1 procentpoint højere

i 2021/2022 og 1,5 procentpoint højere i 2022/2023, jf. Bilagstabel 3.2.

▪

I forhold til elever med mere end 5 pct. ulovligt fravær

ligger Esbjerg

Kommune på omtrent samme niveau som landsgennemsnittet og følger

den nationale trend, mens Holbæk Kommune ligger markant over lands-

gennemsnittet med en fortsat stigning over årene.

Det skal dog bemærkes, at det er vanskeligt at sammenligne fravær før velfærdsaf-

talen med fraværsmønstret under frisættelsen, da covid-19 har haft store indvirknin-

ger på fraværet forud for forsøget. Dertil har Esbjerg Kommune indført et nyt fra-

værsregistreringssystem fra 2024, hvilket har haft betydning for, hvordan, hvornår

og hvor ofte der registreres fravær. Det har potentielt haft indvirkning på den stig-

ning i elevfraværet, der registreres i Esbjerg Kommune i skoleåret 2023/2024.

Fagligt og socialt udfordrede elever

Figur 3.5 viser, hvorvidt medarbejderne vurderer, at de har de nødvendige faglige

redskaber til at give elever i udsatte positioner den bedst mulige undervisning:

Ulovligt fravær er fravær, der ikke er godkendt af skolen og derfor ikke har en saglig begrundelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.5

Jeg har de nødvendige faglige redskaber til at give elever i

udsatte positioner den bedst mulige undervisning

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

15% 16%

23%

42%

39%

18%

14%

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Medarbejdere: n = 2.463. Forskel i gennemsnit fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant målt med X-TEST e, hvor

der kontrolleres for baggrundsvariable, og hvor standardfejl er klyngekorrigeret på individniveau. Se også bilagsrapport,

Bilagsfigur 3.37.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at der samlet set ikke er statistisk signifikante forskelle fra før- til ef-

termålingen. Der peges dog blandt skoleledere, medarbejdere og forældre på, at

frisættelsen har potentiale i forhold til at sikre gode rammer for inklusion af fagligt

og socialt udfordrede elever i almendelen. Det skyldes særligt de kortere skoledage

og muligheden for at afvige fra minimumstimetallet:

Vi har kunnet lave skolen om i stedet for at skulle insistere på, at det var

eleverne, der skulle laves om.

(Forælder og skolebestyrelsesmedlem)

Forælderen beskriver her, hvordan frisættelsen har skabt større fleksibilitet, som er

blevet brugt til at imødekomme behovene hos barnet, der både undervises i speci-

alklasser og almenklassen. Dette skyldes bl.a., at afskaffelsen af minimumstimetallet

giver skolerne frihed til at tilrettelægge individuelle forløb i højere grad end tidli-

gere. For eksempel kan et forløb med fokus på at integrere en elev i en almen klasse

prioriteres, så eleven får de bedste betingelser for en positiv oplevelse. Det kan fx

ske ved at lade eleven deltage i et bestemt fag i almenklassen og undlade et fag i

specialklassen i en periode, hvis det skemateknisk er nødvendigt. Med afskaffelsen

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

af minimumstimetallet er oplevelsen i kommunerne, at der en øget fleksibilitet til at

tilrettelægge skemaerne ud fra enkelte elevers behov.

3.3.2

Virkninger på medarbejder- og skoleledelsesniveau

Jobtilfredshed hos medarbejdere

Figur 3.6 viser, hvorvidt medarbejderne vil anbefale deres job til andre før og efter

velfærdsaftalen:

Figur 3.6

Jeg vil anbefale mit arbejde til andre (folkeskole, medarbejdere)

40%

35% 35%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

27%

26%

26% 26%

Anm.:

Medarbejdere: n = 2.625. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsana-

lyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentni-

veau og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.39.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Overordnet set viser resultaterne, at medarbejdernes vurderinger af, om de vil anbe-

fale deres arbejde til andre, ikke har ændret sig signifikant fra før til eftermålingen.

Registerdata på sygefravær og medarbejdere, der er stoppet, viser i øvrigt, at der

generelt set ikke ser ud til at være en signifikant virkning af velfærdsaftalen på disse

trivselsparametre i forhold til udviklingen for sammenlignelige kommuner (se tabel-

lerne 3.36-3.39 i Bilagsrapport).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Sammenlignes medarbejdere, der har arbejdet meget med velfærdsaftalen, med alle

medarbejderes oplevelse af, om frisættelsen har øget deres trivsel som medarbej-

der, ser vi dog en signifikant forskel på, hvordan frisættelsen vurderes:

Figur 3.7

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har: Øget min trivsel som medarbejder?

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

13%

12%

17%

27%

25%

23%

34%

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 807. Medarbejdere med høj implementering: n = 413. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Figur 3.7 viser, at knap 3 ud af 4 medarbejdere (74 %), der har arbejdet meget med

velfærdsaftalen, vurderer, at frisættelsen ”i høj grad” eller ”meget høj grad” har øget

deres trivsel som medarbejder, mens dette gør sig gældende for lidt under halvde-

len af alle medarbejdere (48 %).

I interviews med både medarbejdere og ledere bekræftes billedet af, at arbejdet

med velfærdsaftalen har bidraget positivt til medarbejdernes trivsel. Både medar-

bejdere og skoleledere fremhæver, at den oplevede frihed til at tilpasse skoledagen

og undervisningen efter elevernes behov har været stærkt motiverende for persona-

let. Den større fleksibilitet i undervisningens tilrettelæggelse og muligheden for at

nytænke fagudbud har givet lærerne mulighed for at inddrage egne kompetencer

på nye måder i både valgfag og projekter, hvilket har skabt engagement og en op-

levelse af at levere undervisning af højere kvalitet:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Jeg har fået et større ejerskab til det, jeg laver. Det var egentlig stort før,

men det er blevet endnu større.

(Lærer, Holbæk)

Blandt de medarbejdere og skoleledere, der er begejstrede for velfærdsaftalen, ud-

trykkes der en bekymring for, hvad der vil ske, når velfærdsaftalen udløber. Skolele-

derne og medarbejdere frygter, at en indsnævring af friheden, der har været med til

at skabe større arbejdsglæde og fleksibilitet, vil forsvinde, og at det kan føre til fru-

stration blandt personalet.

Det fremgår også af undersøgelsen, at nogle medarbejdere føler sig pressede af

den øgede frihed og manglende faste rammer, hvilket har skabt usikkerhed. Foran-

dringen har været overvældende for dem, der trives bedst med klare strukturer, og

flere oplever en større arbejdsbyrde uden tilstrækkelige ressourcer. Dette har i

nogle tilfælde ført til bekymringer for ikke at kunne nå klassernes undervisningsmål.

I følgende boks ses en række citater fra medarbejdere på skolerne, der viser nuan-

cerne i oplevelsen af at arbejde med velfærdsaftalen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Citater fra medarbejdere om arbejdet

med velfærdsaftalen

Jeg er rigtig glad for at se et skoleforløb, der faktisk har fået mere

sammenhæng fra indskoling over mellemtrin til udskoling, bare i

løbet af 4 år. Og hvor vi kan se en progression i det, eleverne laver.

Der er opstået nogle nye sammenhænge hos os, som jeg er spændt

på, hvordan kan få lov til at hænge ved. Men jeg ser også tilbage

på en tid, hvor nogle kolleger har været mere pressede end andre.

Jeg har også gennem hele processen været begejstret for det. Men

man vil jo gerne mere hele tiden. Når noget fungerer, og man ser

begejstring blandt eleverne, blandt sine kollegaer og hos en selv, så

har man jo flere visioner, man har flere tanker omkring, ”hvad er

det så, vi kan gøre for at videreudvikle på det”. Og der synes jeg, at

hele den her proces, hvor vi snakkede meget ind i, at ”nu er vi ved

år 1, hvad vil vi så i år 2 ” – den proces blev bremset af, at der bare

var nogle vilkår, som ikke muliggjorde det. Det var lidt ærgerligt,

synes jeg.

Hvis jeg kigger på min arbejdsglæde nu kontra for 3 år siden, så er

min arbejdsglæde klart større i dag, end den var dengang. Og det

er jo noget af det, som frihedsforsøget har muliggjort. Og så vil jeg

sige, at evalueringen [med elever, red.] er vigtig – det er jo ikke

fordi, man ikke har evalueret med elever før, men det der med,

hvor vigtigt det er at bringe eleverne ind som aktive medspillere i

forhold til at skabe medbestemmelse og medindflydelse. Den moti-

vationsfaktor, der så kommer i forlængelse af det og deres engage-

ment i undervisningen, det har været vigtigt.

Frihed forpligter, og frihed presser. For nogle er det at have en me-

get fast rammesætning af, hvad man skal lave, mega fedt – lige-

som det er det for nogle af vores elever. Og for andre er det frihe-

den, der bliver det livgivende. For nogle har det været rigtig, rigtig

hårdt. Og det har også været forandringen, der har været hård for

dem.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Virkninger for lederne på skolen

Figur 3.8 viser, hvorvidt ledere på skolerne vil anbefale deres job til andre før og ef-

ter velfærdsaftalen:

Figur 3.8

Jeg vil anbefale mit arbejde til andre (folkeskole, ledere)

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

19%

14%

28%

44% 45%

35%

Anm.:

Ledere: n = 194. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P<0,10) i regressionsanalyse,

hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau

og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.39.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at signifikant flere ledere på skolerne vil anbefale deres job til andre i

slutningen af forsøget med velfærdsaftaler sammenlignet med før forsøget.

Flere skoleledere italesætter, at de er kommet tættere på deres medarbejdere og

har fået et bedre kendskab til, hvad der motiverer den enkelte medarbejder gennem

dialog om udviklingen af undervisningen. Lederne har i højere grad end tidligere

ageret sparringspartnere:

For der var altid nogle mærkelige rammer, der var nogle begrænsninger,

der var nogle tal, og nogle ting og sager, der skulle måles op. Og de skulle

have så og så mange minutter et eller andet undervisning om ugen. De

skulle have så og så mange minutter med pædagoger per klasse. Sådan er

det slet ikke mere. Nu bruger vi folk der, hvor der er behov. Vi har nogle

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

små klasser, der aldrig har set en pædagog. Så har vi nogle andre klasser,

hvor der er vildt meget behov for pædagoger. Så er der to derinde. Det der

med at tingene skal give mening. Det er virkelig fedt. Det med, at vi [sko-

len, red.] kan slappe lidt af i forhold til at følge alle mulige regler. Det kan

godt lyde lidt laissez-faire-agtigt, men gøre det, der giver mening, det er

helt fantastisk. Det gør også, at lærerne investerer endnu mere i deres ar-

bejde, end de ellers vil gøre.

(Skoleleder)

Samtidig peger skoleledere på, at frisættelsen ikke blot har handlet om frihed fra

eksterne krav, men også om at have frihed til at udvikle de enkelte skoler på måder,

der er bedst for den konkrete elevgruppe. Dette perspektiv understøtter tænknin-

gen af frihed som en mulighed for at skabe langsigtede ændringer i skolernes kultur

og praksis. Enkelte skoleledere påpeger dog, at dele af denne udvikling og kultur-

ændring sandsynligvis ville have fundet sted uanset frihedsforsøget, da skolerne al-

tid stræber efter at forbedre deres praksis og skabe en god skole for eleverne.

3.4

3.4.1

Frisættelsens elementer – hvordan er det gået?

Statslige og kommunale regler

Forsøgskommunerne har gennem

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folkesko-

leområdet

fået markante fritagelser fra statslig lovgivning. Den statslige hovedlov-

givning på folkeskoleområdet er således med velfærdsaftalerne i de to forsøgskom-

muner reduceret med 68 % – fra 19.798 ord til 6.420 ord.

Aktiviteter, der har krævet frisættelse fra statslig lovgivning

Ifølge kommunerne har 176 ud af 219 (85 %) aktiviteter på folkeskoleområdet kræ-

vet frisættelse fra national lovgivning. Denne beregning er dog usikker, da det er

vanskeligt entydigt at afgøre, hvorvidt en konkret lokal aktivitet reelt har krævet fri-

tagelse fra statslig lovgivning. Den reelle andel af forsøgsaktiviteter, der har krævet

fritagelse fra statslig lovgivning, er formentlig noget lavere end de 85 %, som kom-

munerne antager.

Et eksempel kan illustrere dette: Frisættelse fra folkeskolelovens § 16 e (se Tabel

3.2.) muliggør en reduktion af skoledagens længde for de to forsøgskommuner.

I folkeskoleloven er talt fra §1 frem til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne (uden velfærdsaftale). I

opgørelsen af ord med velfærdsaftalen er taget udgangspunkt i

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområ-

det og folkeskoleområdet.

Der er frasorteret alle øvrige paragraffer end de specificerede, som det fremgår af

§9, stk. 4.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Imidlertid har det for alle landets kommuner været muligt siden skoleåret 2021/22

at afkorte skoledagen ved at konvertere al understøttende undervisning.

Spørgs-

målet er så, om den forkortede skoledag i forsøgskommunerne går ud over denne

bestemmelse, fx ved at nytænke skoledagen på en måde, som går ud over at fjerne

understøttende undervisning? Dette er vanskeligt at afgøre entydigt fra aktivitet til

aktivitet, og derfor vil opgørelsen af lokale aktiviteter omkring forkortet skoledag,

der reelt har krævet fritagelse fra statslig lovgivning, være usikker.

Skolernes tilgang til definitionen, af hvad en aktivitet indebærer, varierer meget fra

skole til skole. Enkelte skoler har registreret få aktiviteter med stor betydning for sko-

ledagens organisering. Blandt andet har en skole med klassetrin fra 0.-6. årgang regi-

steret én aktivitet, hvor de har omlagt al undervisning til projekter. Kommunerne vur-

derer, at denne ene aktivitet har krævet afvigelse fra 10 paragraffer

i folkeskoleloven.

Andre skoler har registreret mange aktiviteter. Blandt andet en skole med klassetrin

fra 0.-9. årgang med i alt 18 aktiviteter, hvor én aktivitet i sig selv er afkortning af sko-

ledagen, hvor kommunernes vurdering er, at det kræver afvigelse fra to paragraffer

folkeskoleloven. I en overvægt af aktiviteter er kommunernes vurdering, at der har

været anvendt afvigelse fra to eller flere paragraffer pr. registreret aktivitet.

Skolernes oplevelse er, at en række aktiviteter ikke i sig selv har krævet frisættelse

fra national lovgivning, men kun er muliggjort i kraft af aktiviteter, der kræver fri-

sættelse, fordi dette har frigivet ressourcer. Det drejer sig bl.a. om forkortet skole-

dag og fravigelse fra krav i forhold til lærerens undervisningskompetence, der fx har

muliggjort to voksne i undervisningen ved at frigøre ressourcer hertil.

Tabel 3.2 viser aktiviteter i de to kommuner, der ifølge kommunerne har fordret fri-

sættelse fra statslig lovgivning:

Aftalen om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddan-

nelser, 1. juni 2021. Se også https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202113L00035.

§5, §14b, §16, §16b, §25a, §40 stk. 7, §18, §12, §13, §13 stk. 3.

§14b, §16.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3.2

Aktiviteter, som har krævet frisættelse fra statslig lovgivning

Aktivitet

Sammenlægning af flere fag

til ét fag, oprettelse af nye

fag eller afvigelse fra be-

stemte fag på bestemte

klassetrin

Fritagelse fra lovgivningen

Folkeskoleloven § 5, stk. 2

Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for tre fagblokke og omfatter for alle

elever; humanistiske fag, praktiske/musiske fag og naturfag.

Det følger af bestemmelsen, hvilke fag der skal undervises i på hvilke klassetrin.

Det er dog muligt at undervise tværfagligt, så længe det sikres, at fagenes mål

opnås i undervisningen.

Folkeskoleloven § 12

Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder.

Folkeskoleloven § 25

Mulighed for aldersintegrerede klasser op til 3. klassetrin.

Organisering af elever på

anden vis end i klasser på

baggrund af elevernes alder

Undladt at gennemføre nati- Folkeskoleloven § 13, stk. 3*

onale test eller gjort natio-

nale test frivillige

Børne- og undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte

klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering.

OBS: Bekendtgørelsen om obligatoriske nationale test i folkeskolen er efterføl-

gende erstattet af en ny bekendtgørelse om Folkeskolens Nationale Overgangs-

test fra skoleåret 2022/2023.

Elevplaner erstattes af læ-

ringssamtaler

Folkeskoleloven §13 b

Som led i den løbende evaluering skal der for hver elev fra børnehaveklassen til

og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan.

OBS: Elevplaner er fra og med skoleåret 2022/23 erstattet af meddelelsesbogen,

hvortil der stilles få formelle krav, og hvor skolerne i høj grad har frihed til at be-

slutte format, indhold og praksis for anvendelse mv., så det giver mening for den

enkeltes skoles lokale arbejde med evaluering og opfølgning.

Reduktion af skoledagens

Folkeskoleloven § 14 b

længde, herunder afkortning

af understøttende undervis- Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varig-

ning

hed af

1) mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin

2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og

3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.

Folkeskoleloven § 16b og 16 d

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning,

godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i

børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin samt for 4.-9. klassetrin for specialklasse

og specialskoler med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferen-

tiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. På 4.-9. klassetrin er

det forudsat, at reglerne kan fraviges, hvis det sker med henblik på at tilrette-

lægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisnin-

gen.

Folkeskoleloven § 16 e

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning,

godkende at fravige reglerne om en mindstevarighed af undervisningstiden på

alle klassetrin med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Aktivitet

Fritagelse fra lovgivningen

tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. OBS: § 16e blev midlertidigt ind-

ført i skoleåret 2021/2022.

Afvigelse fra minimumstime- Folkeskoleloven § 16

tallet i fagene

Der er minimumstimetal i fagene dansk, matematik og historie og vejledende

timetal i folkeskolens øvrige fag. Undervisningen i fagene kan tilrettelægges som

tværfaglig undervisning, hvor undervisningen foregår på tværs af to eller flere af

folkeskolens fag.

Konvertering af UUV-timer

til tolærertimer

Folkeskoleloven § 16a

Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af understøt-

tende undervisning. Øvrige bestemmelser under § 16 giver dog forskellige mulig-

heder for konvertering af UUV-timer til tolærertimer.

Ansættelse af personale

med anden faglig baggrund

end uddannet lærer

Folkeskoleloven § 28

For at kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal undervise-

ren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddan-

nelse, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren i denne henseende.

Der er dog mulighed for at ansætte personer med særlige kvalifikationer til at un-

dervise i enkelte fag.

Folkeskoleloven § 40a

Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år.

OBS: Kravet om kvalitetsrapporter er afskaffet fra skoleåret 2022/23 og er erstat-

tet af skoleudviklingssamtaler.

Udvikling af valgfag med af- Folkeskoleloven § 9 stk. 8

læggelse af praktisk/musisk

prøve ved afslutningen af 8. Stk. 8. På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk og design,

klasse

jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf.

stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt.-angivne valgfag.

Organisere undervisningen i Folkeskoleloven § 25 a

hold på tværs af klasser og

klassetrin i videre omfang,

Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af

end hvad reglerne giver mu- klasser og klassetrin.

lighed for

Fleksibel skolestart på tre

tidspunkter i løbet af skole-

året

Folkeskoleloven § 34

Om undervisningspligtens indtræden (og dermed om tidspunktet for skolestart),

udsættelse af undervisningspligtens indtræden og rullende skolestart.

Folkeskoleloven § 40, stk. 7

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har under-

visningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i

de fag, som de underviser i (kompetencedækning).

NB. Det er besluttet i forbindelse med Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram,

at målsætningen om fuld kompetencedækning i indskolingen afskaffes.

Note:

* Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 882 af 21/06/2022 (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.) og

findes nu i § 13 a, stk. 1 (”Børne- og undervisningsministeren udarbejder obligatoriske test, der skal anvendes som led i den lø-

bende evaluering af eleven, jf. § 13, stk. 2, og øvrige test.)

VIVE.

Kvalitetsrapporter erstattes

af dialog

Afvigelse af kravet om kom-

petencedækning

Kilde:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

De mest udbredte aktiviteter, der ifølge kommunerne har krævet fritagelse fra nati-

onal lovgivning, har været at forkorte skoledagens længde ved bl.a. at afvige fra §

14b om undervisningstidens samlede varighed og fra § 16 om minimumstimetallet i

fagene dansk, matematik og historie. Lige så har en række tiltag i forhold til doku-

mentation og evaluering, som ifølge kommunerne har krævet frisættelse fra natio-

nal lovgivning, været meget udbredt. Det drejer sig om at afvige fra § 13, stk. 3 om

gennemførsel af nationale test, fra § 13b om elevplaner samt fra § 40a om kvalitets-

rapporter. Endelig har det også været meget udbredt at arbejde med fagrækken i

forhold til sammenlægning af flere fag til ét, oprettelse af nye fag og afvigelse fra at

lægge bestemte fag på bestemte klassetrin relateret til fritagelse fra § 5, stk. 2. (Hjel-

mar et al., 2023, s. 76).

Interviewene på folkeskoleområdet viser, at skolerne i høj grad har en oplevelse af fri-

sættelse fra nationale regler, og at det har været kraftigt medvirkende til større æn-

dringer på skolerne. Dog fremgår det af interviewene, at der også er opfattelse af, at

der har været grænser for frisættelsen fra national lovgivning, bl.a. fremhæves det, at

der kunne have været en højere grad af frisættelse i forhold til afgangsprøverne.

Figur 3.9 viser skoleledernes vurdering af, i hvor høj grad den statslige styring un-

derstøtter ledelsesopgaven. Figuren viser, at der fra før- til eftermålingen ikke er

sket en signifikant ændring i ledernes vurdering af dette spørgsmål.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.9

Den nuværende statslige styring på skoleområdet understøtter

mine muligheder for at udøve ledelse (ledere)

60%

50%

43%

40%

34%

30%

36%

20%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Ledere: = 175. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsanalyse, hvor der

kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau og signifi-

kans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.47.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Det fremgår også af interviewene, at velfærdsaftalen har været en anledning til at se

på regelsættet på folkeskoleområdet og dermed få en afklaring på, hvilke aktivite-

ter, der lokalt kan gennemføres på skolerne inden for det eksisterende regelsæt, og

hvilke aktiviteter, der kræver en regelfritagelse. Denne øvelse vurderes i kommu-

nerne som et positivt resultat i sig selv.

National lovgivning der ikke er blevet fraveget

Folkeskolens afgangsprøver har været en national hegnspæl på folkeskoleområdet.

Dog har skolerne under frisættelsen haft mulighed for at ændre i op til tre fag af de

fag, der skal indgå i folkeskolens afgangseksamen.

Afholdelsen af de obligatoriske afgangsprøver har udfordret muligheden for at ny-

tænke udskolingen, da skolerne skal sikre sig, at elevernes faglige viden er svarende

til afgangsprøvernes faginddeling og formater. Udskolingen har dermed været mere

begrænset i sine muligheder til at udvikle og afprøve nye tiltag mv. end indskoling

og mellemtrin (Hjelmar et al., 2023).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Det fremgår af interviewene, at det kommunalt-statslige samarbejde om dispensa-

tion fra forskellige dele af folkeskolens afgangsprøver har været et centralt tema for

både forvaltning, skoleledelser og udskolingslærere. Ansøgninger om dispensation

til at ændre afgangsprøvernes form og indhold for at tilpasse dem til nye fag og ar-

bejdsformer har ifølge lokale skoleledelser og involverede udskolingslærere ikke

fungeret hensigtsmæssigt. Manglen på afklaring har hæmmet udviklingen af nye

fag i udskolingen og begrænset erfaringerne med nye prøveformater. Desuden har

tekniske begrænsninger i centrale IT-systemer udfordret holddannelser, der afviger

fra de oprindelige klasseinddelinger i prøvesituationer.

Kommunale regler og politikker

Frisættelsen fra statslig lovgivning gav også kommunerne anledning til at reducere i

kommunale regler på området. Forvaltningerne i begge kommuner har i det indle-

dende arbejde med velfærdsaftalen vurderet, hvilke kommunale regler der skulle

fjernes, og hvilke der skulle fastholdes. Eksempler på kommunale regler, der er fast-

holdt som hegnspæle, er bl.a. den kommunale børne- og ungepolitik (Esbjerg Kom-

mune) og personalepolitikken (Holbæk Kommune)

. De kommunale hegnspæle er

ikke justeret i forsøgsperioden.

Arbejdet med velfærdsaftalen har i begge kommuner haft en kommunal rammesæt-

ning. I den ene kommune har et fælles mål- og retningspapir, der beskriver de over-

ordnede mål for arbejdet med velfærdsaftalen, dannet rammen for skolernes ar-

bejde. I den anden kommune har det været samarbejdsaftaler mellem byrådet og

de enkelte skoler.

På nogle af de deltagende skoler har den lokale ledelse eller skolebestyrelse ligele-

des udarbejdet lokale principper for arbejdet på skolerne. Disse principper har flere

steder præget typen af igangsatte aktiviteter. Eksempelvis har en skolebestyrelse

fastsat et princip om, at skolerne skulle arbejde med overgangen fra dagtilbud til

skole. Et andet eksempel er en skolebestyrelse, der bl.a. har prioriteret, at skolen

skulle arbejde med skole-hjem-samarbejdet, kreative læringsmiljøer og sammen-

hængen mellem skole og fritid.

Administrative opgaver og dokumentation

Figur 3.10 viser, hvorvidt medarbejderne vurderer, at deres administrative opgaver

understøtter arbejdet med at levere kvalitet i undervisningen:

Se Hjelmar et al. (2023, s. 56) for en komplet beskrivelse af de kommunale hegnspæle.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.10

Langt de fleste af mine administrative opgaver understøtter

arbejdet med at levere kvalitet

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

16% 17%

13%

11%

32%

29%

32%

Anm.:

Medarbejdere: n = 2.414. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P<0,01) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.46.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at signifikant flere af medarbejderne i eftermålingen har svaret ’over-

vejende enig’ eller ’helt enig’ i, at langt de fleste af deres administrative opgaver un-

derstøtter arbejde med at levere kvalitet sammenlignet med førmålingen.

Sammenlignes medarbejdere, der har arbejdet meget med velfærdsaftalen, med alle

medarbejderes oplevelse af, om frisættelsen har fritaget dem fra regler og/eller do-

kumentation, der ikke understøtter deres arbejde, ses en signifikant forskel på, hvor-

dan frisættelsen vurderes:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.11

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har: Fritaget dig fra regler og/eller

dokumentation, der ikke understøtter mit arbejde?

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

12%

19%

21%

20%

18%

27%

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 802. Medarbejdere med høj implementering: n = 408. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Figur 3.11 viser, at 57 % af medarbejdere, der har arbejdet meget med velfærdsafta-

len, vurderer, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” oplever, at frisættelsen har

fritaget dem fra regler og/eller dokumentation, der ikke understøtter deres arbejde,

mens det tilsvarende gør sig gældende for 38 % af alle medarbejdere.

I den ene kommune lægges vægt på, at kvalitetsrapporter er udskiftet med kvali-

tetsdialoger mellem skoler, forvaltning og politikere. Det bemærkes, at kravet om

kvalitetsrapporter blev afskaffet i løbet af forsøgsperioden (fra skoleåret 2022/23)

og er erstattet af skoleudviklingssamtaler (se også Tabel 3.2.).

Der er også eksempler på skoler, der har afskaffet elevplaner og konverteret timerne

brugt herpå til timer, læreren kan bruge i skole/hjemsamarbejdet på opfordring fra

skolebestyrelsen.

Skolerne har også haft valgfrihed i omfanget og typen af faglige test i løbet af sko-

leåret. Her ser vi, at flere skoler har fravalgt test i vid udstrækning, mens andre

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

skoler har fastholdt test på fx bestemte årgange eller i bestemte fag. Der er også

eksempler på skoler, der først har afskaffet alle test i løbet af året, men løbende har

indført test i takt med, at lærere og flere steder også elever blev opmærksomme på,

hvilke test der var meningsfulde fortsat at udføre. Langt de fleste skoler har afveget

fra lovkravet om afholdelse af nationale test. Enkelte skoler har dog anvendt testene

i bestemte fag.

Inspiration til folkeskolens kvalitetsprogram

I foråret 2024 blev

Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse

indgået med et bredt flertal

. Formålet med kvalitetsprogrammet er bl.a. at give

skolerne mere frihed til at tilrettelægge deres arbejde ud fra lokale behov. Program-

met består af 33 initiativer under tre overskrifter:

▪

Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle.

De fleste initiativer forventes at træde i kraft ved begyndelsen af skoleåret 2025/2026.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at det nye kvalitetsprogram for folke-

skolen bygger på erfaringer fra arbejdet med velfærdsaftalerne. Det drejer sig om:

▪

Den permanente mulighed for kortere skoledage

Afskaffelse af den understøttende undervisning, der erstattes med en ny

timebank

Flere valgfag

Lettelse af prøvetrykket

Igangsættelse af et arbejde med at se på bl.a. prøveformerne på lidt læn-

gere sigt.

Derudover får skolerne øget frihed i forhold til de gældende læreplaner (Fælles

Mål)

på kort sigt, ligesom der udarbejdes nye læreplaner, som i højere grad skal give

plads til fordybelse med fokus på fagenes kernestof.

I løbet af arbejdet med velfærdsaftalerne er der indgået politisk aftale om at udfase de nationale test og ind-

føre Folkeskolens Nationale Overgangstest fra skoleåret 2022/23 frem til 2026/27, hvor Folkeskolens Natio-

nale Færdighedstest tages i brug. Endvidere er kvalitetsrapporterne afskaffet og erstattet af udviklingssam-

taler.

Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og

Dansk Folkeparti.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

3.4.2

Fagligt råderum og tillid

Figur 3.12 viser, hvorvidt medarbejderne vurderer, om de oplever stor faglig tillid fra

ledelsen vedr. udførelsen af deres arbejde:

Figur 3.12

Jeg oplever stor faglig tillid fra min leder

60%

48%

44%

40%

37% 37%

50%

30%

20%

13%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

11%

Anm.:

Medarbejdere: n = 2.637. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P<0,01) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.49.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at der i forsøgsperioden er sket en signifikant stigning i medarbejder-

nes oplevelse af, at der er en faglig frihed tillid fra deres ledere.

Sammenlignes medarbejdere, der har arbejdet meget med velfærdsaftalen, med

samtlige medarbejderes oplevelse af, om frisættelsen har øget deres faglige råde-

rum i forhold til at tilrettelægge og gennemføre deres arbejde, ses en signifikant

forskel på, hvordan frisættelsen vurderes:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.13

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har: Øget dit faglige råderum i forhold til at

tilrettelægge og gennemføre dit arbejde?

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

12%

19%

26%

21%

34%

39%

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 808. Medarbejdere med høj implementering: n = 415. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Figur 3.13 viser, at 73 % af medarbejdere, der har arbejdet meget med velfærdsafta-

len, vurderer, at deres faglige råderum er øget under arbejdet med velfærdsaftalen,

mens det til sammenligning gør sig gældende for 47 % af alle medarbejdere.

I undersøgelsen fremhæver medarbejderne på skolerne især arbejdet med at gen-

tænke og tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i elevgruppen. Det er

både i form af temadage, udeundervisning, inddragelse af lokale aktører, bedre mu-

lighed for holddeling, co-teaching samt muligheden for at afvige fra minimums-

timetallet til fordel for i højere grad at tilpasse sammensætningen af fag og timer til

elevgruppens behov. Her fremhæves også oplevelsen af at råde over egen forbere-

delsestid som et element, der bidrager til oplevelsen af øget fagligt råderum. Mulig-

heden for at oprette nye fag eller sammenlægge eksisterende fag fremhæves også

som et eksempel på en udvidelse af det faglige råderum:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Jeg tror netop, at fritidsforsøget har gjort, at vi ikke bare kører på copy-pa-

ste. At vi netop nytænker. Det giver os drive til at komme med ideer og

føre dem ud i livet. I stedet for at vi bare siger, ”det her gjorde vi sidste år,

det gør vi sgu igen i år.

(Lærer)

Blandt interviewede skoleledere og medarbejdere, der tilkendegiver at have arbejdet

aktivt med forsøget, har frisættelsen lokalt på skolerne skabt et miljø, hvor medarbej-

derne har stor indflydelse på undervisningsindholdet og de pædagogiske metoder, de

anvender. Der er kommet et miljø, hvor det er naturligt, at medarbejdere foreslår æn-

dringer af arbejdsgange, procedurer og aktiviteter med henblik på at udvikle og kvali-

ficere praksis. Samtidig har det også styrket samarbejdet lærerne imellem, da de nu

har større frihed til at dele erfaringer og udforske nye løsninger sammen.

3.4.3

Borgerinddragelse og nærhed til borgeren

Inddragelse af elever

Figur 3.14 viser, hvorvidt medarbejderne vurderer, om de inddrager elevernes per-

spektiver i forhold til deres undervisning:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.14

Jeg inddrager elevernes perspektiver i forhold til min

undervisning

60%

54%

50%

52%

40%

33%

30%

20%

14% 14%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Medarbejdere: n = 2.389. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsana-

lyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentni-

veau og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.51.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at der ikke er sket en signifikant udvikling i løbet af forsøgsperioden i

medarbejdernes vurdering af, om de inddrager elevernes perspektiver i undervisnin-

gen.

Sammenlignes medarbejdere, der har arbejdet meget med velfærdsaftalen, med

samtlige medarbejderes oplevelse af, om frisættelsen har betydet, at elevernes situ-

ation og behov er kommet mere i centrum på deres arbejdsplads, ses en signifikant

forskel på, hvordan frisættelsen vurderes:

100

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.15

I hvilken grad oplever du, at forsøget med frisættelse

(velfærdsaftalen) har: Betydet at elevernes situation og behov er

kommet mere i centrum på din arbejdsplads?

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

11%

28%

21%

18%

28%

39%

33%

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 808. Medarbejdere med høj implementering: n = 414. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Figur 3.15 viser, at blandt medarbejdere vurderer 72 % af de medarbejdere, der har

arbejdet meget med velfærdsaftalen, at frisættelsen har sat elevernes situation og

behov i centrum på deres arbejdsplads, mens det til sammenligning gør sig gæl-

dende for 46 % af alle medarbejdere.

I interviewene giver flere elever udtryk for, at de oplever en øget grad af inddra-

gelse og medbestemmelse i undervisningens tilrettelæggelse og planlægning af

skoledagen. Eleverne fremhæver, at de kan komme med forslag til temadage, pro-

jektemner, valgfag og udflugtsmål, og at deres forslag og ideer i højere grad bliver

imødekommet end tidligere:

Vi er gode til at spørge ind, og så får vi også lidt indflydelse på vores ti-

mer. Altså det kan godt være, at hvis vi siger, vi gerne vil se film, at det så

ikke bliver lige med det samme, men de finder rent faktisk plads til, at det

kommer. Men jeg tror også, at det måske også er nemmere at få indfly-

delse i de mindre klasser, fordi de ikke har så meget

[fagligt, red.],

som de

skal nå, hvor at heroppe [i

udskolingen, red.]

kan det godt være, at det er

101

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

lidt sværere at finde tiden til det. Selvom man nogle gange har brug for

måske bare en dag, hvor man laver noget andet – altså til for eksempel at

gå en tur eller et eller andet, så er det måske svært at finde tiden til det

heroppe i 8.-9. klasse.

(Elev fra 9. klasse)

Flere skoler har arbejdet med et mere aktivt elevråd, der bliver involveret i større

beslutninger på skolerne. I den ene kommune er der således nedsat et fælles elev-

råd på tværs af skolerne, der ligeledes kan deltage i evalueringsaktiviteter og møder

om arbejdet med velfærdsaftalerne for at repræsentere elevperspektivet.

Der ses en positiv udvikling i ledernes vurdering af formaliseret elevinddragelse i

form af, at elevernes perspektiver inddrages i forhold til undervisningen via elevråd.

I medarbejdernes svar ses også en lille positiv udvikling i deres vurdering af, hvor-

vidt elevrådet har indflydelse på undervisningen (se evt. Bilag 2 i Bilagsrapport).

Inddragelse af forældre

I de indledende faser af frisættelsen blev forældre, elever og lærere inviteret med til

ideudvikling (se Hjelmar et al., 2023, s. 83). Ud fra forældreinterviewene synes den

efterfølgende inddragelse og involvering af forældre i arbejdet med velfærdsaftalen

at være begrænset. Ligeledes har frisættelsen i løbet af projektperioden ikke været

særligt synlig for forældrene. Forældrene nævner, at dette både skyldes, at formid-

lingen af forsøget har været aftagende, men også fordi forældre, der ikke har haft

børn i skolen forud for frisættelsen, oplever skolens organisering og aktiviteter som

normalen.

Inddragelsen af forældre i arbejdet med velfærdsaftalen er heller ikke noget, der går

igen i svarene fra skoleledere og medarbejdere. Der er dog eksempler på et styrket

skole-hjem-samarbejde under frisættelsen. En skole har fx anvendt timerne fra af-

skaffelsen af elevplaner til mere direkte kontakt mellem skolens medarbejdere og

elevernes forældre. Det er sket i form af flere årlige skolehjemsamtaler, forældremø-

der og sociale arrangementer i klassen. I de kommunale aktivitetsbeskrivelser står

det anført, at skolen ligger i toppen blandt forældretilfredshed i kommunen.

Der er også eksempler på ændringer i skolebestyrelsens arbejde på flere skoler. Be-

styrelsesmedlemmer i flere skolebestyrelser giver udtryk for, at samarbejdet mellem

skoleledelserne og skolebestyrelserne er blevet et mere reelt samarbejde, hvor be-

styrelsens handle- og beslutningsrum er blevet større. Ligeledes har skolebestyrel-

sen oplevet, at deres arbejde også har ændret sig med frisættelsen. De har lagt

mere frihed ud til medarbejderne og samtidig søgt at være rammesættende i for-

hold til, hvilke områder skolerne skulle arbejde med.

102

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

3.4.4

Formel medarbejderinddragelse

Figur 3.16 viser, hvorvidt medarbejderne vurderer, om de bliver inddraget i formelle

beslutninger på deres arbejdsplads, fx via MED-system, samarbejdsudvalg mv.:

Figur 3.16

Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min arbejdsplads,

fx via MED-system, samarbejdsudvalg mv.

40%

35% 35%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

17% 17%

11% 11%

31% 32%

Anm.:

Medarbejdere: n = 2.383. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsana-

lyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentni-

veau og signifikans givet ved t-test. Se også Bilagsrapport, Bilagsfigur 3.53.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figuren viser, at der ikke er sket en signifikant udvikling fra førmålingen til eftermå-

lingen i medarbejdernes oplevelse af at være inddraget i beslutninger på deres ar-

bejdsplads via formelle fora.

Medarbejderinddragelse via formelle fora på arbejdspladsen var ikke et element,

der generelt blev fremhævet i de kvalitative interviews blandt hverken skoleledere

eller medarbejdere. Der er heller ikke fra forsøgskommunerne beskrivelser af for-

søgsaktiviteter, der går på at øge inddragelsen af medarbejdere via formelle fora.

103

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

3.5

Øvrige forhold

Der er en række øvrige forhold, som ikke direkte er indeholdt i velfærdsaftalerne, og

som har vist sig at have betydning for virkningerne af arbejdet med velfærdsafta-

lerne. I dette afsnit belyser vi:

▪

Styring, tillid og kultur

Ressourcer, medarbejdertid og kommunale forudsætninger.

3.5.1

Styring, tillid og kultur

Figur 3.17 viser, hvorvidt skolelederne vurderer, at der under frihedsforsøget er

skabt en anden og mere tillidsfuld samarbejdskultur i kommunen på tværs af skole,

forvaltning og det politiske niveau:

Figur 3.17

Der er under frihedsforsøget (velfærdsaftalen) skabt en anden og

mere tillidsfuld samarbejdskultur i kommunen på tværs af skole,

forvaltning og det politiske niveau

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

17%

34%

42%

Helt enig

Anm.:

Kilde:

Ledere n = 65.

VIVE-survey i 2024.

76 % af skolelederne vurderer, at der er blevet skabt en anden og mere tillidsfuld

samarbejdskultur i kommunen på tværs af skole, forvaltning og det politiske niveau.

104

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Ligeledes er det værd at bemærke, at ingen ledere vurderer sig ”helt uenig” i udsag-

net.

Generelt vurderer lederne, at der er en mindre stram kommunal og statslig styring

af folkeskoleområdet fra før til efter arbejdet med velfærdsaftalen, og en positiv ud-

vikling i at den statslige og kommunale styring understøtter deres muligheder for at

udøve ledelse (se bilagsrapport, Bilag 2).

Interviews med politikere, forvaltning, skoleledere og medarbejdere peger på, at

velfærdsaftalen har skabt en mere tillidsfuld samarbejdskultur i kommunen på tværs

af skole, forvaltning og politikere. De interviewede beskriver en ny tilgang til ledelse

og skoleudvikling, der er opstået gennem arbejdet med velfærdsaftalen. I de to

kommuner er der sket et skift fra en mere central styring til en mere decentral og

tillidsbaseret ledelsesmodel.

Politikernes rolle er blevet mere dialogsøgende

De nye samarbejdsformer mellem skole, forvaltning og politikere beskrives som en

ny måde at tænke ledelse, styring og samarbejde på, der rækker ud over de enkelte

forsøgsaktiviteter lokalt på skolerne. En politiker beskriver det på følgende måde:

Altså, hvis man nu skulle forestille sig, at

[navn, red.]

skulle være udvalgs-

formand i næste periode, og han kom til mig med sager om sådan nogle

detailreguleringssager – altså, du ville jo aldrig gøre det. Det ville jo være

helt ulogisk, fordi det er ikke den måde, vi leder på længere. Så for mig

har det vigtigste med frihedsbesøget i langt højere grad handlet om, hvem

der har hvilken ledelsesopgave, og at få det tydeliggjort. Og når vi lykkes

med det politisk, så bliver de glade på skolerne, og når de lykkes med det

på skolerne, så er det godt for børnene.

(Politiker, kommune 2)

Det bliver i undersøgelsen beskrevet, at tidligere var politikernes rolle typisk baseret

på formulering og opfølgning på mål, men efter frisættelsen har politikerne i begge

kommuner arbejdet mere aktivt med tillidsbaseret ledelse. Dialogen er blevet det

centrale omdrejningspunkt for tilliden, hvor politikerne har tæt kontakt med sko-

lerne for at få indblik i deres udfordringer og resultater:

Men altså før, der bad man nok lidt mere om redegørelser. Så beder man

forvaltningen om en redegørelse, så ryger den helt ud til skolen om en re-

degørelse og så videre. Det gør vi sådan set ikke længere. Det kan være, at

det kommer igen – men det håber jeg egentlig ikke, fordi det har egentlig

aldrig været noget, som nogen er blevet rigere af. Tværtimod, så er der

kun nogen, der er blevet fattigere på timer. Det, som vi gør i dag, det er

105

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

nok mere at tage dialogen inden for udvalget og så få en tilbagerapporte-

ring på, om man har haft en dialog ude på skolen.

(Politiker, kommune 1)

I forlængelse heraf bestræber politikere sig i højere grad end tidligere på at ”gå

med” på forslag fra skoleledelserne for at støtte lokale løsninger. Et konkret eksem-

pel er, at politikerne i den ene kommune har accepteret, at et dagtilbud lægges

sammen med den lokale skole frem for andre dagtilbud. Denne beslutning kom ef-

ter en henvendelse fra dagtilbuddet og skolen i forbindelse med en ny distrikts-

struktur på dagtilbudsområdet.

Arbejdet med velfærdsaftalen har også fra et kommunalpolitisk perspektiv tydelig-

gjort overvejelser om, hvordan skolevæsenet skal ledes under en frihedsdagsorden.

Decentralisering af beslutningskompetencen har givet skolerne større frihed til at

håndtere egne udfordringer, men det har også vist behovet for en balance mellem

lokal autonomi og en fælles politisk retning, der skaber fokus på at løse større tvær-

gående udfordringer i et fælles skolevæsen.

Tilmed har velfærdsaftalerne sat fokus på den lokale ledelse, hvor det har været ty-

deligt, at skiftet mod mere frihed stiller nye krav til, hvilken type ledelse der er nød-

vendig. Politikere har oplevet, at nogle skoleledere har haft svært ved at leve op til

disse nye krav, hvilket har øget opmærksomheden på, hvilken type ledelse man fra

politisk side ønsker på skolerne.

Forvaltningens rolle er at understøtte lokal udvikling

Arbejdet med velfærdsaftalerne på skoleområdet har ført til et skift i opfattelsen af

egen rolle. Forvaltningen fungerer under frisættelsen i højere grad end tidligere

som en facilitator, der understøtter skoleledelserne i at navigere i den frihed, de har

fået tildelt.

I takt med ændringerne i forvaltningens rolle er der sket et skifte i fokus fra at skabe

ensartethed på tværs af skoler til et fokus på tilpasning til lokale behov på skolerne.

Tidligere var der en klar tendens til at pålægge alle skoler ens forpligtelser, som fx

at alle skulle sørge for, at eleverne bevægede sig i 40 minutter dagligt. Denne til-

gang betød, at når en skole fandt en succesfuld løsning, blev der hurtigt presset på

for, at alle andre skoler også skulle implementere den samme metode. I dag er

denne tankegang ændret. Forvaltningen anerkender i højere grad, at forskellige

skoler kan have forskellige behov og løsninger. Det er blevet accepteret, at skoler

kan løse udfordringer på forskellige måder.

I stedet for at forvaltningen skaber detaljerede procedurer for udførelsen af tiltag,

fokuserer den nu på at sikre gode rammer, der giver skolerne mulighed for at finde

deres egne løsninger. Dette skifte indebærer en øget decentralisering af beslut-

106

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

ningskompetencen, hvor skolerne nu har frihed til at vælge og fravælge forskellige

indsatser og projekter, der passer til deres specifikke behov:

Men når jeg sådan ser tilbage, så er det (…) jeg selv tager med mig, at det

handler om ledelse. Det er en friheds-, og det er en styringspolitik, men

egentlig også en ledelsesreform. For det at bedrive skoleledelse er noget

andet i et frihedsforsøg, end det var før. Det er langt mere procesfacilite-

ring i min optik. Det er at modne de gode processer og villigheden til at

gøre noget derude. Altså skabe den der motivation og begejstring. Det er

ikke at sige ”Værsgo, her er friheden, og så læner jeg

[forvaltningen, red.]

mig tilbage og kigger”. Det er stadigvæk at sætte en retning og at have

nogle forventninger. Men alligevel procesfacilitere det.

(Forvaltning, kom-

mune 2)

Skolelederens rolle som procesfacilitator

Det fremgår af interviewene, at arbejdet med velfærdsaftalen stiller nye krav til sko-

lelederens rolle, særligt i samarbejdet med forvaltningen og politikere samt i for-

hold til at involvere medarbejderne på de enkelte skoler i skolens strategiske udvik-

ling.

Flere skoleledere oplevede i starten af velfærdsaftalen et stort politisk pres for at

formidle "den gode historie" og fremvise succesfulde eksempler på, hvad frisættel-

sen kunne føre til. I løbet af forsøgsperioden er dette pres dog aftaget, og der er

opstået en mere nuanceret interesse fra politisk side i forhold til, hvordan skolerne

konkret arbejder med friheden og håndterer udfordringerne.

Under frisættelsen har skoleledelsen i høj grad arbejdet med at skabe retning og

ejerskab blandt medarbejdere. Det betyder, at de har arbejdet mere procesfacilite-

rende, end de har gjort tidligere. Fokus har været på at sætte en retning for frisæt-

telsen samtidig med, at man som leder har udvist tillid og givet en udstrakt grad af

faglig frihed til medarbejderne.

Det har været en udfordrende rolle for flere ledere. I en af kommunerne har man

søgt at imødekomme denne udfordring ved at facilitere stærke fora på tværs af sko-

leledelser til sparring og dialog om tværgående udfordringer.

Flere ledere italesætter, at frisættelsen har givet mulighed for at udvikle lederrollen:

Frihedsforsøget har i høj grad påvirket lederrollen og givet os en mulighed

for at udforske nye måder at lede på. Det har været en rejse væk fra den

traditionelle rolle som koordinator til en mere strategisk ledelsesposition,

hvor fokus er på kulturforandringer og involvering af medarbejdere og

107

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

elever. Uden frihedsforsøget ville vi ikke have implementeret fleksibel sko-

lestart, hvor børn kan starte flere gange om året, fordi vi tidligere har væ-

ret hæmmet af strukturelle barrierer og et fastlåst mindset.

(Skoleleder)

3.5.2

Ressourcer, medarbejdertid og kommunale forudsætninger

Ressourcer

Figur 3.18 viser, hvorvidt lederne vurderer, om der er ressourcer nok (fx tid afsat til

den enkelte elev) på deres skole:

Figur 3.18

Der er ressourcer nok (fx tid afsat til den enkelte elev)

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

18%

20%

17%

25%

23%

39%

43%

Anm.:

Ledere: n = 182. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P<0,01) i regressionsanalyse,

hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau

og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.55.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Det fremgår af figuren, at der er signifikant flere ledere (57 %), der i eftermålingen

vurderer, at der mangler ressourcer sammenlignet med førmålingen (35 %).

I de åbne svar i spørgeskemaundersøgelsen ser vi, at mange medarbejdere også

fremhæver manglende ressourcer som en begrænsning. Oplevelsen af økonomiske

108

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

besparelser og en manglende økonomi til indkøb af undervisningsmaterialer, mulig-

heder for udflugter m.m. går igen i de åbne svar.

Interviews med skoleledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter i skolebesty-

relsen peger ligeledes på, at økonomiske begrænsninger og oplevelsen af besparel-

ser begrænser, hvor meget friheden kan realiseres i praksis. Især ønsket om mindre

hold og flere voksne i undervisningen nævnes.

Det fremgår af dokumenter på området, at der i forsøgsperioden ikke er truffet poli-

tiske beslutninger om generelle besparelser på folkeskoleområdet. Et dokument fra

Esbjerg Kommune viser dog, at skoleområdet er under økonomisk pres på grund af

en rammebesparelse på 0,3 %, som også gælder for andre kommunale områder (Es-

bjerg Kommune, 2024).

Medarbejderes tid til opgaven

Figur 3.19 viser, hvorvidt medarbejderne vurderer, om de har tid nok til at udføre

deres daglige arbejde:

Figur 3.19

Jeg har tid nok til at udføre mit daglige arbejde

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

20% 19%

22%

20%

40% 41%

13%

11%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Medarbejdere: n = 2.327. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P<0,05) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.56.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

109

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figuren viser, at der er sket en mindre, men signifikant ændring i medarbejdernes

vurdering af, om de har tid nok til de daglige opgaver. Henholdsvis 41 % i førmålin-

gen og 44 % i eftermålingen svarer, at de er ”overvejende enige” eller ”helt enige” i,

at der er tid nok til det daglige arbejde.

Forskelle i kommunale forudsætninger

Begge kommuner har foretaget væsentlige ændringer i skolestrukturen i forsøgspe-

rioden, og det kan have påvirket arbejdet med velfærdsaftalerne.

I Holbæk Kommune blev der som led i budgetforhandlingerne for 2021-2024 vedta-

get en ny skolestruktur. Kommunen gik fra fire store skoler til 11 selvstændige sko-

ler med deres egne ledelser og skolebestyrelser.

I Esbjerg Kommune skete en lignende omstrukturering i 2024. Den tidligere struktur

med seks store skoledistrikter blev opløst, og i stedet oprettedes 25 selvstændige

skoler med egne ledelser og skolebestyrelser.

Skolestrukturændringerne har medført ansættelse af nye ledelser på en række af

skolerne sammenfaldende med frisættelsen. Både i interviews med medarbejdere

og i de åbne svar i spørgeskemaundersøgelsen fremhæves det, at de mange leder-

skift har skabt en ustabilitet i arbejdet med velfærdsaftalen. Skoleledere og medar-

bejdere har gennemgående oplevet det som udfordrende med implementering af

to så store forandringstiltag samtidigt, som indgåelse af velfærdsaftale og ny skole-

struktur er.

3.6

Fritidsområdet

Velfærdsaftalen på folkeskoleområdet inkluderer også fritidsområdet. Afsnittet her

vil have fokus på arbejdet med velfærdsaftalen på SFO- og klubområdet i Esbjerg

og Holbæk Kommune (se også Hjelmar et al., 2023).

Det fremgår af interviews med medarbejdere på SFO- og klubområdet, at frisættel-

sen og de kortere skoledage har skabt en ny dynamik i fritidsdelen, fordi det har

skabt en mulighed for at igangsætte aktiviteter i SFO og klub, som før ikke var mu-

lige. Førhen gik mange af de større elever hjem efter skole, da de ikke fandt tiden i

SFO og klub tiltrækkende. I dag er oplevelsen anderledes. SFO’en og klubben er i

højere grad blevet et socialt samlingspunkt, hvor de ældre elever hænger ud og

hygger sig sammen i en klub-lignende atmosfære.

Pædagogerne på SFO- og klubområdet ser denne udvikling som meget positiv, da

det giver dem mulighed for at tilbyde længere og mere meningsfulde aktiviteter,

110

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

som tidligere var begrænset af korte aktivitetsbånd – i mange tilfælde på kun tre

kvarter. Dette har skabt flere muligheder og har været noget, personalet længe har

efterspurgt.

Aktiviteter i forbindelse med arbejdet med velfærdsaftalen

En stor del af aktiviteterne, der involverer fritidstilbuddene, centrerer sig om elever-

nes overgang fra skole til fritidstilbud. Flere skoler arbejder med flydende overgang

mellem skole og fritid ved fx at have både lærere og pædagoger tilgængelige for

elever i bestemte tidsrum i overgangen mellem skole og fritid. Samtidig er der sko-

ler, der arbejder med et styrket samarbejde mellem lærere og fritidspædagoger,

bl.a. med henblik på at sikre sammenhæng i forhold til, hvad man arbejder med i

skole og fritid.

”Vild SFO” – pædagogisk aktivitet med

fokus på biodiversitet

Eksempel på udnyttelsen af mere sammenhængende tid i SFO-tilbud

Som et resultat af arbejdet med velfærdsaftalen er der blevet skabt nye

aktiviteter. Blandt andet en aktivitet, der fremmer børn og unges enga-

gement i natur og biodiversitet. Eksemplet på dette er en ugentlig akti-

vitet, hvor børnene deltager i en "vild SFO," hvor de udforsker naturen

og deltager i alt fra praktiske opgaver til læring om biodiversitet.

Aktiviteten er fleksibel, og der deltager altid børn – nogle gange

mange, andre gange få – men der er altid interesse for at være med.

Denne nye mulighed, som ikke eksisterede tidligere, tager afsæt i en

pædagogs interesse for biodiversitet og skaber mulighed for, at ele-

verne kan udforske naturen og finde på nye kreative måder at lære og

opleve biodiversitet på. Dette har også inspireret til at inkludere ele-

menter af science i aktiviteten.

Betydningen af frisættelsen på fritidsområdet på elevniveau

Blandt de pædagoger, der har givet et åbent svar i spørgeskemaundersøgelsen, er

det gennemgående, at pædagogerne stræber efter at inddrage eleverne i videst

muligt omfang i aktiviteterne. Inddragelsen sker på forskellige måder, fx gennem

børnemøder og evalueringsmøder.

111

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

I interviewene med elever fremhæves det, at klubtilbuddene er blevet styrket. Ek-

sempelvis tilbydes aktiviteter som rundbold, FIFA og bordtennis. Der er også mulig-

hed for at få mad, enten tilberedt af lærerne eller bestilt udefra. Eleverne beskriver,

at klubben er blevet et sted at være sammen med venner frem for at tage hjem ef-

ter skoletid:

Det er en klub for 7. klasse-18 år, så man kan også komme, efter man er

gået ud af skolen. Men det er mandag og onsdag, og så kan man tage

derop og spille rundbold eller FIFA, nogle gange er der mad. Nogle gange

laver vi mad, andre gange bestiller vi. Det er virkelig hyggeligt… Der er

også bordtennis og et kæmpe fjernsyn. Så har man et sted at være med

sine venner, så man ikke bare hænger ud ved Netto… Der kommer også

rigtig mange fra andre skoler og nogle, der ikke går i skole længere.

(Elev)

Betydningen af frisættelsen på fritidsområdet på medarbejderniveau

I de åbne svar angiver pædagoger i fritidstilbud ligeledes, at arbejdet med velfærds-

aftalen har haft en betydelig positiv indvirkning på deres arbejdsglæde – især gen-

nem elementer som de kortere skoledage. Denne ændring har givet eleverne mere

tid i SFO, hvilket giver pædagogerne et bedre kendskab til eleverne og muligheden

for at igangsætte aktiviteter, som skaber et mere meningsfuldt arbejdsmiljø for pæ-

dagogerne.

Flere arbejdstimer i SFO’en har også bidraget positivt til pædagogernes engagement.

Et eksempel er, at en pædagog, der tidligere havde flere timer i skolen og færre i

SFO'en, ofte var udmattet, når pædagogen endelig nåede til SFO-tiden. Dette har æn-

dret sig, og pædagogen har nu mere energi til at engagere sig i aktiviteterne.

Pædagogerne fremhæver desuden, at frisættelsen har haft en positiv indvirkning på

deres arbejdsmiljø ved at give dem større frihed til at udnytte deres faglighed.

Da SFO’en ikke længere er kortpasning, hvor børnene kun var i SFO’en en kort peri-

ode, er der nu tid til at igangsætte aktiviteter og skabe en ugeplan, der tilbyder vari-

erede oplevelser. Dette har også fjernet følelsen af, at SFO-tilbuddet var et kortva-

rigt vakuum, som opstod, når børnene ankom sent og hurtigt skulle hjem:

Det har jeg også kunnet mærke på vores pædagoger på skolen. Det der

med, at de ikke først fik børnene 14.45. Og så går de hjem 15.30. Hvad

skal man nu lave? Det bliver sådan lidt et vakuum. Nu er der tid til at

sætte nogle forskellige aktiviteter i gang. Få lavet en ugeplan over, hvad er

det, vi tilbyder ungerne de forskellige dage. (…) Og det ikke bare bliver så-

dan en kortpasning, inden mor og far kommer hjem, men at man kan

være sammen med sine kammerater i lidt længere tid om nogle forskel-

lige aktiviteter.

(Medarbejder)

112

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Ældreområdet

I aftaler og lov om velfærdsaftaler på ældreområdet frisættes tre kommuner på æld-

reområdet (Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner) inden for nationale hegns-

pæle samt lovparagraffer, som forsøgskommunerne fortsat skal efterleve (Regerin-

gen, 2020c).

Det indebærer, at de tre forsøgskommuner frisættes fra udvalgte paragraffer i ser-

viceloven og friplejeboligloven jf. lov om velfærdsaftaler på ældreområdet. Konkret

fremgår det af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet, at kommunerne kan

frisætte sig fra §§ 79 a og 81 a, § 83, stk. 1, 3 og 5, § 83 a, § 84, stk. 1, §§ 86, 90-92,

94 og 94 a, § 139, stk. 2, og §§ 151, 151 b og 151 c i lov om social service og § 8, stk.

1 og 2, og §§ 32 og 33 i lov om friplejeboliger. En oplistning af disse paragraffer,

herunder overskrifter for de indsatser og områder, som paragrafferne omhandler,

fremgår af Boks 4.1.

Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet trådte i kraft 15. maj 2021. De endelige

velfærdsaftaler mellem regeringen og de enkelte ældrekommuner blev indgået 30.

september 2021. Frisættelsen på ældreområdet gælder frem til 1. juli 2025.

Undervejs i perioden med velfærdsaftalen har der været mulighed for, at kommu-

nerne kan ansøge om yderligere lovfritagelser. På den baggrund ansøgte Langeland

Kommune Social- og Ældreministeriet om yderligere lovgivningsfritagelse i slutnin-

gen af 2021. Ansøgningen blev godkendt i 2022 og omfattede yderligere frisættelse

i forhold til servicelovens § 112, stk. 1 og §§ 113 og 116 om hjælpemidler, forbrugs-

goder og boligindretning (Social- og Ældreministeriet, 2022)

Derudover blev der i 2023, efter kommunal anmodning, givet yderligere lovfrisættelse

og justeret i velfærdsaftaleloven på ældreområdet. Konkret blev Viborg Kommune

frisat fra bestemmelser om hjælpemidler (servicelovens §§ 112, stk. 1, 112 a, 113 a og

113 b), ligesom velfærdsaftaleloven på ældreområdet blev ændret, således at kravet

om skriftlighed i alle afgørelser bortfaldt, og det blev muligt for borgere at selvvisitere

sig til madservice (Social- og Ældreministeriet, 2023).

På andre områder blev den kommunale anmodning om yderligere lovfritagelse ikke

imødekommet. Anmodningerne blev behandlet af Social- og Ældreministeriet. Mini-

steriet imødekom således ikke en anmodning om lovfrisættelse, hvis hensigt var at

Det kan opgøres, at frisættelsen fra paragraffer, i form af den relevante lovtekst, i serviceloven og friplejebo-

ligloven udgør ca. 5 % af den samlede lovtekst i de to love (med optælling fra § 1 til og med ikrafttrædel-

ses- og overgangsbestemmelser).

Velfærdsaftalerne er på ældreområdet blevet forlænget fra 30.09.2024 til 01.07.2025.

Langeland Kommune oplyser, at den ekstra frisættelse fra servicelovens § 112, stk. 1 og §§ 113 og 116 ikke

har været bragt i spil i konkrete prøvehandlinger i Langeland Kommune.

113

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

gøre det muligt for kommunerne at opbevare væske på depot (frem for at væsken

afhentes på apoteket) og etablere eget akutlager for visse medicinpræparater. Af-

slagene blev givet med henvisning til velfærdsaftalelovens § 11, stk. 2, hvorefter

sundhedsloven ikke kan fraviges til skade for patientsikkerheden og patientens rets-

stilling (Social- og Ældreministeriet, 2023).

Boks 4.1

Paragraffer, som kommunerne på ældreområdet er frisat fra jf. lov

om velfærdsaftaler

Lov om social service (serviceloven)

▪

§ 79 a (Forebyggende hjemmebesøg)

§ 81 a (Værdighedspolitik)

§ 83 stk. 1, 3 og 5 (Personlig pleje, praktisk hjælp og madservice)

§ 83 a (Rehabiliteringsforløb)

§ 84, stk. 1 (Afløsning eller aflastning af pårørende)

§ 86 (Genoptræning og vedligeholdende træning)

§ 90 (Hjælp leveres i overensstemmelse med kommunens afgørelse)

§§ 91-92 (Frit valg af leverandør)

§ 94 (Selvudpeget hjælper)

§ 94 a (Mulighed for, at borgeren kan vælge en anden hjælp end den, der er

truffet afgørelse om)

§ 139, stk. 2 (Kvalitetsstandarder)

§§ 151-151 b (Tilsyn på plejehjem og friplejehjem)

§ 151 c (Tilsynspolitik).

Lov om friplejeboliger (friplejeboligloven)

▪

§ 8, stk. 1 og 2 (Forpligtelser for friplejeboligleverandøren)

§ 32 (Afregning mv. i forhold til friplejeboliger)

§ 33 (Takster for tilsyn med friplejeboliger).

I dette kapitel belyser vi erfaringerne med arbejdet med velfærdsaftalerne og beskri-

ver virkninger af forsøget på borgerniveau samt på medarbejder- og lederniveau.

114

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

4.1

Analysens hovedpointer

Igangsatte aktiviteter

▪

I de tre forsøgskommuner på ældreområdet er der igangsat i alt ca. 120

forsøgsaktiviteter. Forsøgene vedrører nye/ændrede indsatser til borgerne,

pårørendeinddragelse, ændrede arbejdsgange/samarbejdsrelationer, do-

kumentation samt initiativer i forhold til rekruttering/fastholdelse.

▪

Cirka en fjerdedel af medarbejderne (26 %) har i høj eller meget høj grad

arbejdet med velfærdsaftalerne i forsøgsperioden. Markant flere ledere har

i høj eller meget høj grad arbejdet med velfærdsaftalerne (60 %).

Virkninger

▪

I forhold til virkninger for borgerne er den generelle oplevelse blandt

medarbejdere og ledere, at der er sket et mindre samlet kvalitetsløft i for-

søgsperioden. Det mindre samlede kvalitetsløft dækker over, at medarbej-

derne oplever, at nogle ældre har modtaget en mærkbart bedre service

som følge af forsøgsaktiviteterne, mens andre af kommunens modtagere

af ældrepleje i mindre grad har været påvirket af forsøgsaktiviteterne.

Medarbejderne oplever især et kvalitetsløft i forhold til bedre at kunne un-

derstøtte de ældres personlige pleje og velbefindende, selvbestemmelse

og ønsker til aktiviteter/social kontakt. Analysen indikerer, at velfærdsafta-

lerne har bidraget til det oplevede kvalitetsløft for borgerne.

▪

Medarbejdere oplever en mindre stigning i deres arbejdsglæde i forsøgs-

perioden. Analysen indikerer, at kommunernes arbejde med velfærdsafta-

lerne har bidraget til den øgede arbejdsglæde. Der ses ikke statistisk signi-

fikante virkninger af frisættelsen for medarbejdernes sygefravær og for an-

delen af medarbejdere, der er stoppet i ansættelsen.

▪

Blandt lederne er arbejdsglæden samlet set hverken steget eller faldet. Le-

derne beskriver ledelsesopgaven i forbindelse med frisættelsen som bety-

delig og spændende, men også vanskelig at håndtere.

Frisættelsens elementer

▪

Forsøgskommunerne giver generelt udtryk for, at de har oplevet det sam-

lede omfang af den statslige lovfritagelse som begrænset – bl.a. fordi

sundhedsområdet, voksensocialområdet og de dele af serviceloven, der

vedrører hjælpemidler, ikke var en del af frisættelsen. Cirka 90 % af de

igangsatte aktiviteter har ikke krævet lovfritagelse, ifølge kommunernes

vurdering. De ca. 10 % af forsøgsaktiviteter, som ifølge kommunerne har

115

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

krævet lovfrisættelse, opleves generelt som meningsfulde – og har bl.a. in-

spireret dele af ældrereformen.

▪

Der er i forsøgsperioden sket en stigning i medarbejdernes oplevelse af

deres faglig frihed og i den faglige tillid fra ledelsen, og der er klare indi-

kationer på, at kommunernes arbejde med velfærdsaftalerne har bidraget

til dette.

▪

Frisættelsesforsøgene har givet et øget oplevet fokus på borgerens ind-

dragelse, behov og ønsker. Dette hænger sammen med, at den øgede op-

levede faglige frihed hos medarbejderne ofte er blevet brugt til borger-

centrerede indsatser og aktiviteter.

▪

Der er i forsøgsperioden ikke ændret i omfanget af oplevet medarbejder-

inddragelse via formelle kanaler som fx MED-systemet.

I forsøgsperioden giver lokale politikere, chefer og ledere generelt udtryk

for, at velfærdsaftalen har medvirket til en anden og mere tillidsfuld sam-

arbejdskultur på tværs af udførende enheder, forvaltning og det politiske

niveau.

▪

Øvrige forhold som kommunale besparelser, muligheden for at afsætte

tid/ressourcer, lederskift og rekrutteringsproblemer kan påvirke potentia-

let for virkninger af kommunal frisættelse.

Evalueringens metode

▪

VIVEs evaluering på ældreområdet baserer sig på et mixed methods-un-

dersøgelsesdesign, der bl.a. er velegnet til at belyse medarbejdere og le-

deres oplevelse af mekanismer og virkninger i arbejdet med velfærdsafta-

lerne (se afsnit 2.4). Derimod er det med det anvendte undersøgelsesde-

sign vanskeligt at isolere betydningen af frisættelsen, herunder at adskille

eventuelle virkninger af velfærdsaftalen fra andre forhold og identificere

størrelsen af disse.

4.2

Aktiviteter i forbindelse med velfærdsaftalerne

Følgende afsnit beskriver hovedtemaer i de igangsatte forsøgsaktiviteter, og i hvil-

ken grad medarbejdere og ledere oplever, at de har arbejdet med frisættelsen.

4.2.1

Forsøgsaktiviteter

På tværs af de tre frisatte kommuner på ældreområdet er der som led i velfærdsaf-

talen igangsat et betydeligt antal forsøgsaktiviteter. Der er stor variation i forhold til,

116

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

hvor mange medarbejdere og organisatoriske enheder i ældreplejen, som forsøgs-

aktiviteterne involverer (Hjelmar et al., 2023).

På baggrund af kommunernes egne opgørelser kan der identificeres i alt ca. 120

forsøgsaktiviteter på ældreområdet, som har været gennemført som en del af vel-

færdsaftalen.

Blandt disse ca. 120 forsøgsaktiviteter er det kommunernes ople-

velse, at 11 konkrete forsøgsaktiviteter har krævet frisættelse fra national lovgivning

(se afsnit 4.4.1). Den resterende, og dermed største andel af forsøgsaktiviteterne, har

ikke krævet frisættelse fra national lovgivning, dvs. ca. 90 %. Forsøgsaktiviteterne for-

deler sig på tværs af kommunernes mange ældreenheder, herunder de distriktsop-

delte hjemmeplejegrupper, de tre kommuners ca. 25 kommunale plejehjem mv.

Kommunerne forklarer fordelingen mellem prøvehandlinger, der har krævet og ikke

krævet frisættelse fra national lovgivning, med flere forhold. For det første er ser-

viceloven en rammelovgivning, der i udgangspunktet giver kommunerne ret vide

frihedsgrader. For det andet har frisættelsen fra national lovgivning på ældreområ-

det, ifølge kommunerne, reelt været mindre end håbet. For det tredje er forsøgsak-

tiviteter i mange tilfælde blevet drevet af lokale lederes og medarbejderes ønske

om at ændre en konkret lokal praksis. Sådanne lokale praksisændringer har i mange

sammenhænge ikke krævet lovgivningsfrisættelse.

Selvom størstedelen af forsøgsaktiviteter ikke har krævet en national lovfritagelse,

så er det stadig kommunernes oplevelse, at en betydelig del af aktiviteterne har haft

positive virkninger for de tre kommuners borgere og medarbejdere (se afsnit 4.3).

Ifølge forsøgskommunerne har velfærdsaftalen således i mange tilfælde været en

anledning til at ændre eksisterende praksis, vaner og kultur hos både ledere og

medarbejdere.

Over hele perioden med velfærdsaftaler er der kommet nye forsøgsaktiviteter til.

Dette illustreres ved, at der ved VIVEs midtvejsevaluering med afsluttet dataindsam-

ling medio 2022 blev optalt lidt over 50 forsøgsaktiviteter, mens der i forbindelse

med denne slutevaluering er optalt ca. 120 forsøgsaktiviteter.

Forsøgsaktiviteternes indhold vedrører en række overordnede temaer, hvor der kan

sondres mellem nye/ændrede indsatser til borgerne, pårørendeinddragelse, æn-

drede arbejdsgange/samarbejdsrelationer, dokumentation og rekruttering/fasthol-

delse (se også Hjelmar et al., 2023). Ligesom det var tilfældet ved VIVEs midtvejs-

status i 2023, så udgør de borgerettede indsatser og ændringer i arbejds-

gange/samarbejde hovedparten af forsøgsaktiviteterne, jf. også Tabel 4.1.

Der hersker generelt lidt usikkerhed om, hvordan forsøgsaktiviteter opgøres, herunder fx om den samme

overordnede forsøgsaktivitet, der iværksættes flere steder i en organisation, tælles én eller flere gange.

117

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 4.1. giver eksempler på mangfoldigheden i de igangsatte forsøgsaktiviteter på

tværs af ovennævnte temaer. Temaerne fordeler sig på tværs af alle delområder i

ældreplejen med flest forsøgsaktiviteter på plejecenter- og hjemmeplejeområdet.

Tabel 4.1 har fokus på at give eksempler på forsøgsaktiviteter, der ikke blev præsen-

teret i VIVEs midtvejsrapport (se Hjelmar et al., 2023). Forsøgsaktiviteterne i tabellen

udgør dermed kun et lille udpluk af igangsatte aktiviteter – og de viste forsøgsakti-

viteter vil typisk omhandle flere temaer på samme tid (selvom de i Tabel 4.1 for

overskuelighedens skyld kun vises som relateret til ét af temaerne).

Tabel 4.1

Eksempler på forsøgsaktiviteter på ældreområdet siden VIVEs

midtvejsevaluering

Borgerrettede aktiviteter

Organisationsrettede aktiviteter

Øvrige

Ny/ændret indsats til bor-

ger mv.

Afklarende helhedsvurde-

ringsforløb via terapeut

fra rehabiliteringsforløb

eller træning.

Bedre ro om livets afslut-

ning på plejehjemmet.

Brobygning til foreningsli-

vet ifm. træning.

Fristevogn på plejehjem.

Fleksible indsatser i hjem-

meplejen kaldet ”Fremti-

dens ældreliv”.

Ledsagerordning til syns-

handicappede borgere

67+.

Motionsfællesskaber dre-

vet af frivillighed.

Selvvisitation til madser-

vice.

Selvvisitation til standard-

hjælpemidler.

Styrket demenstilbud til

borgere i eget hjem.

Tyngdehjælpemidler kan

udlånes før bevilling.

Anm.:

Pårørende-

inddragelse

Lokal frisæt-

telse af

pleje- og

omsorgs-

centre.

Målrettet

kommunalt

tilsyn på

plejecentre.

Ændret arbejdsgang/sam-

arbejde mv.

Borgernære teams med

nærvisitation i hjemme-

plejen.

Centralisering af forflyt-

ningsvejlederfunktionen.

Fleksibel arbejdstid på

plejehjem, i hjemmeplejen

og i madservice.

Medicinsikkerhed ved ud-

skrivelser fra hospitalet.

Optimering af arbejds-

gangen for faldregistre-

ring.

Selvtilrettelæggelse i af-

tenteam i hjemmeplejen.

Støttestrømper og hjæl-

pemiddel i samme ar-

bejdsgang.

Visitator sidder en dag

om ugen i hjemmepleje-

grupperne.

Øget produktivitet via nye

arbejdsgange og mere

velfærdsteknologi på ple-

jecenter.

Reducere doku-

mentation

Mindre doku-

mentation og

bedre medicin-

administration

på plejehjem og

i hjemmeplejen.

Dokumentation

– arbejde i

tværgående ar-

bejdsgruppe

med henblik på

at forbedre/re-

ducere doku-

mentation.

Rekruttering

/fastholdelse

Effektiv intro-

duktion af nye

medarbejdere

på plejecenter.

Onboarding og

kompetenceud-

vikling i hjem-

meplejen.

For oversigter over forsøgsaktiviteter i de enkelte kommuner, se bl.a. Middelfart Kommune (2024a), Langeland Kommune (2024)

og Viborg Kommune (2024).

VIVE og kommunerne.

Kilde:

Hensigten med borgerrettede forsøgsaktiviteter (vedr. indsatser til og inddragelse af

borgere og pårørende) er at forbedre hjælpen til borgere og/eller at prioritere så-

danne indsatser ud fra en faglig og ressourcemæssig vurdering. Tilsvarende er for-

målet med organisationsrettede forsøgsaktiviteter (vedr. arbejdsgange, samarbejde

118

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

og dokumentation) at anvende ressourcer mere effektivt og derved frigøre ressour-

cer til fx borgernært arbejde eller andre prioriterede indsatser/områder.

4.2.2

Implementering

Blandt andet på grund af velfærdsaftalens karakter og det forhold, at de fleste for-

søgsaktiviteter er drevet nedefra af lokale medarbejdere/ledere, er det ikke alle

medarbejdere/ledere, der har arbejdet lige meget med velfærdsaftalen.

I eftermålingen har VIVE spurgt medarbejderne om, i hvilket omfang de har arbejdet

med velfærdsaftalen. Figur 4.1 viser, at ca. en fjerdedel af medarbejderne (26 %) an-

giver at have arbejdet med velfærdsaftalen i høj eller meget høj grad. Omvendt har

4 ud af 10 medarbejdere ikke arbejdet særlig meget med velfærdsaftalen (slet ikke

eller i mindre grad). Billedet er nogenlunde det samme, når der udelukkende ses på

medarbejdere, som har været ansat i kommunen i hele perioden med velfærdsafta-

len (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.59).

Ældreområdet er typisk er karakteriseret ved relativ stor personaleudskiftning, og det kunne i den sammen-

hæng antages, at hyppig personaleudskiftning var en hovedårsag til, at 4 ud af 10 medarbejdere i mindre

grad eller slet ikke har arbejdet med velfærdsaftalen. Dette lader dog ikke til at være hovedforklaringen, da

samme billede gør sig gældende for medarbejdere, som har været ansat i kommunen i hele perioden med

velfærdsaftalen.

119

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.1

I hvilken grad har du selv arbejdet med frihedsforsøget

(velfærdsaftalen)?

40%

36%

35%

30%

25%

21%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

Ledere

I høj grad

I meget høj grad

20%

32%

29%

24%

Medarbejdere

Anm.:

Medarbejdere: n = 842. Ledere: n = 66. Besvarelser fra medarbejdere og ledere, som på besvarelsestidspunktet havde væ-

ret ansat minimum 3 måneder.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Ikke overraskende har lederne arbejdet mere med velfærdsaftalen end medarbej-

derne. Således har 6 ud af 10 ledere arbejdet med frisættelsen i høj eller meget høj

grad (60 %). Billedet er det samme, når der udelukkende ses på ledere, som har væ-

ret ansat i kommunen i hele perioden med velfærdsaftalen (62 % jf. bilagsrapport,

Bilagsfigur 3.59).

Omfanget af medarbejderes og lederes arbejde med velfærdsaftalen, sådan som det

fremgår af Figur 4.1, stemmer godt overens med indtrykket fra VIVEs interviews i de

tre kommuner. De fleste interviewede ledere giver udtryk for, at de næsten alle har

arbejdet med velfærdsaftalen, mens det omvendt ikke er alle medarbejdere, som

har været involveret i konkrete prøvehandlinger. Ifølge kommunale informanter har

forsøgsaktiviteter især været knyttet op på ledere og medarbejdere, som har haft

den fornødne tid samt idéer og motivation til at indgå i prøvehandlingerne.

120

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

4.3

4.3.1

Virkninger af arbejdet med velfærdsaftaler

Oplevede virkninger for kvalitet for borgerne

VIVEs data viser

, at medarbejderne generelt oplever, at mange af forsøgsaktivite-

ter har gjort en positiv forskel for kvaliteten for borgerne. I nogle tilfælde kommer

dette direkte til udtryk ved, at borgerrettede forsøgsaktiviteter opleves at have for-

bedret den leverede hjælp til de ældre, mens det i andre tilfælde kommer til udtryk

ved ændrede arbejdsgange, der indirekte opleves at have frigivet tid til borgernær

pleje. Generelt er det medarbejdernes vurdering, at velfærdsaftalen samlet har bi-

draget til et kvalitetsløft for borgerne.

Medarbejderne er dog også tydelige omkring, at det langt fra er alle borgere, som

vil have mærket en positiv forskel, der kan henføres til velfærdsaftalen. Dels har en

del medarbejdere kun arbejdet med velfærdsaftalen i begrænset omfang, dels har

mange forsøgsaktiviteter fokuseret på en mindre målgruppe af borgere i ældreple-

jen (se fx afsnit 4.2.1).

Denne oplevelse hos ledere og medarbejdere af, at velfærdsaftalen generelt har

medført et kvalitetsløft for borgerne fremgår også af VIVEs survey. Figur 4.2 viser

således, at de fleste medarbejdere både i før- og eftermålingen oplever, at borgerne

får den hjælp, de har brug for. Hvor det i førmålingen var ca. 7 ud af 10 medarbej-

dere (69 %), som var enige i, at borgerne modtager den fornødne hjælp, så er det i

eftermålingen knap 8 ud af 10 (77 %). Stigningen i den gennemsnitlige score på

spørgsmålet fra før- til eftermålingen er statistisk signikant (se også bilagsrapport,

Bilagsfigur 3.60).

Data består primært fra aktivitetsbeskrivelser fra kommunerne samt interviews og survey med medarbej-

dere/ledere.

121

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.2

Den enkelte borger får den hjælp, som vedkommende har brug

for

50%

45%

40%

35%

30%

44%

46%

31%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

21%

16%

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Medarbejdere: = 2.617. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,01) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.60.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Den mindre forbedring i den generelle oplevelse af kvalitet, jf. Figur 4.2, genfindes i

de øvrige survey-spørgsmål, der vedrører den oplevede faglige kvalitet, herunder

medarbejdernes oplevelse af borgers personlig pleje og velbefindende samt ople-

velsen af sammenhæng og kontinuitet i indsatserne (se bilagsrapport, Bilagsfigur

3.60-3.65). Der er også en mindre forbedring i medarbejdernes vurdering af, i hvilke

omfang vedkommendes arbejde er med til at understøtte kvalitet i hjælpen til bor-

geren – også selvom vurderingen heraf allerede var på et ganske højt niveau i før-

målingen. Dette fremgår af Figur 4.3.

122

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.3

Mit arbejde er med til at understøtte en høj kvalitet med hjælpen

hos den enkelte borger

60%

54%

50%

41%

40%

39%

30%

20%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

10%

Anm.:

Medarbejdere: = 2.265. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,05) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.72.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

På tværs af de undersøgte dimensioner af kvalitet fremgår det, at forbedringen er

størst på de kvalitetsdimensioner, der vedrører understøttelse af borgers ønsker til

aktiviteter og social kontakt. Dette fund er i overensstemmelse med VIVEs øvrige

dataindsamling (interviews og dokumentindsamling), der peger på, at en væsentlig

andel af de gennemførte forsøgsaktiviteter har været målrettet borgere, som har

haft behov for hjælp/motivation til at gennemføre aktiviteter, som normalt ikke er

en del af kommunens pleje og omsorg. Det har fx omhandlet borgere med relativt

få ressourcer, herunder fx borgere med demens og psykisk sygdom.

Et eksempel på dette er aktiviteter, der er givet som en del af indsatsen ”Fremtidens

Ældreliv” (Middelfart Kommune 2024a). Et formål med denne forsøgsaktivitet har

været at gøre plads til indsatser i hjemmeplejen, som fagligt vurderes at kunne øge

borgers livskvalitet (se også afsnit 4.4.2). Et andet eksempel er forsøgsaktiviteter

vedrørende samarbejde med civilsamfund og frivillige organisationer om fx træ-

ningstilbud og caféfællesskaber (se også afsnit 4.4.3).

123

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.4 viser, at lidt mere end 4 ud af 10 medarbejdere (42 %) i eftermålingen op-

lever, at deres arbejdsplads generelt lykkes med at understøtte relevante aktiviteter

for borgeren. Dette er en statistisk signikant udvikling sammenlignet med førmålin-

gen, hvor 3 ud af 10 medarbejdere (33 %) havde denne oplevelse.

Figur 4.4

I hvilken grad oplever du, at du og din arbejdsplads lykkes med at

levere en hjælp til borgeren af høj kvalitet på følgende områder?

Aktiviteter (fx at bruge tid på aktiviteter, borgeren sætter pris på)

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

19%

38%

35%

28%

22%

14%

11%

I nogen grad

Før

Efter

I høj grad

I meget høj grad

Anm.:

Medarbejdere: = 2.199. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,01) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Se også billagsrapport, Bilagsfigur 3.70.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Ser man på tværs af de forskellige dimensioner af kvalitet i ældreplejen, tegner der

sig et billede af, at medarbejderne samlet set har oplevet en mindre positiv udvik-

ling i den leverede kvalitet til borgerne. Figur 4.5 viser således, at andelen af medar-

bejdere, der hovedsageligt oplever høj kvalitet, er steget med 6-10 procentpoint på

tværs af de seks udvalgte kvalitetsparametre.

124

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.5

Andel medarbejdere, der overvejende oplever høj kvalitet på

udvalgte parametre

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

78%

69%

76%

70%

75%

69%

62%

57%

55%

45%

42%

33%

Før

Efter

Anm.:

Medarbejdere: n = 2.199–2.617. Medarbejdere, der overvejende oplever høj kvalitet, er opgjort som medarbejdere, der har

svaret enten 4 (”Overvejede enig / I høj grad) eller 5 (”Helt enig / I meget høj grad”) på det pågældende spørgsmål på en

skala fra 1-5.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Det er naturligvis svært at afgøre, i hvilket omfang velfærdsaftalerne har været ud-

slagsgivende for den forbedring fra før- til eftermålingen, som fremgår af Figur 4.5.

Der er således en række øvrige faktorer, som i perioden også kan have påvirket

ældreplejen og medarbejdernes oplevelse af kvalitet.

En måde at nærme sig en vurdering af, hvorvidt det er velfærdsaftalen, som har bi-

draget til den positive udvikling i den oplevede kvalitet, er at zoome ind på oplevel-

125

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

sen af kvalitet for medarbejdere, der har arbejde med frisættelsen i hhv. større og

mindre udstrækning.

Vores analyser peger her på

, at den positive udvikling på de forskellige kvalitets-

parametre især drives af en positiv udvikling hos medarbejdere, som

har

arbejdet

med frisættelsen. Dette gælder dimensionerne vedrørende borgers personlige pleje

og velbefindende, borgers kontrol og selvbestemmelse samt kommunens under-

støttelse af borgers sociale kontakt og aktiviteter (se også bilagsrapport, Bilagsfigur

3.60-3.72). Dette støtter en fortolkning, hvor velfærdsaftalen har bidraget til den po-

sitive udvikling i oplevelsen af kvalitet på de pågældende dimensioner. Fortolknin-

gen støttes også af VIVEs øvrige dataindsamling (primært interviews og aktivitets-

beskrivelser), der jf. afsnit 4.4 tydeliggør de mekanismer, hvorigennem velfærdsafta-

len opleves at påvirke kvaliteten positivt, herunder ikke mindst via en oplevelse af

øget fagligt råderum/tillid og øget borgercentrering.

For kvalitetsdimensionerne om, hvorvidt borger får den fornødne hjælp, og om der

er sammenhæng/kontinuitet i hjælpen, ses der derimod en nogenlunde identisk po-

sitiv udvikling for medarbejdere, der både har arbejdet lidt og meget med velfærds-

aftalen. Dette kan indikere, at andre faktorer end velfærdsaftalen har haft betydning

for den positive udvikling på disse kvalitetsdimensioner, og/eller at frisættelsespro-

jektet har haft en generel positiv virkning på kvaliteten, uagtet i hvor høj grad den

enkelte har arbejdet med velfærdsaftalen

Figur 4.6 viser, at lidt over en tredjedel af medarbejderne (36 %) oplever, at vel-

færdsaftalen i høj eller meget høj grad har forbedret vedkommendes muligheder

for at levere en høj faglig kvalitet til borgerne. Blandt de medarbejdere, som har ar-

bejdet relativt meget med frisættelsen, er det 3 ud af 4 (76 %), som har denne ople-

velse. Dette støtter også en fortolkning, hvor arbejdet med velfærdsaftalen har bi-

draget til det oplevede løft i kvaliteten.

Se også bilagsrapport, Bilagstabel 2.35.

I bilagsrapporten (Bilag 3) fremgår disse supplerende analyser på Bilagsfigur 3.46-3.59, hvor udviklingen for

medarbejdere med hhv. høj og lav implementering sammenlignes fra før- til eftermålingen.

For eksempel via en generel ændring i kultur og tilgang til arbejdet med borgerne.

126

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.6

I hvilken grad oplever du, at frihedsforsøget (velfærdsaftalen) har:

Forbedret dine muligheder for at levere en høj faglig kvalitet til

borgerne?

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

15%

17%

35%

47%

29%

11%

I høj grad

I meget høj grad

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 860. Medarbejdere med høj implementering: n = 213. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Sammenlignes medarbejdernes og ledernes oplevelse af kvalitet fra før- til eftermå-

lingen, fremgår det i øvrigt, at lederne på stort set alle dimensioner har oplevet en

større forbedring af kvaliteten end medarbejderne (se bilagsrapport, Bilagsfigur

3.60-3.72).

Boksen herunder viser illustrative citater på, hvordan medarbejdere oplever, at kon-

krete forsøgsaktiviteter har forbedret deres muligheder for at levere kvalitet til bor-

gerne.

127

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Eksempler på, hvordan medarbejderne

oplever, at prøvehandlinger kan gøre

en positiv forskel for borgere/pårø-

rende

Man skulle måske lige vænne sig til, at nu kunne man godt

sige ’Ja’ i stedet for ’Nej’, når man blev spurgt om noget af

borgeren. […] Man har nogle andre briller på, når man går

ind ad døren ude hos borgeren. I stedet for ydelser tænker

man, hvordan har borgeren det, hvordan ser hjemmet ud.

Medarbejder i hjemmeplejen, prøvehandling

om ’Fremtidens ældreliv’ (jf. afsnit 4.4.2)

Vi har haft kvikservice i mange år, men kun haft åbent to

gange om ugen. Nu er vi tilgængelige hele tiden, hvor bor-

gerne kan komme ud til vores depot.

Visitator, prøvehandling om

’Visitation til hjælpemidler’ (jf. afsnit 4.4.1)

De kommunale tilsyn på plejehjemmene foretages lidt sjæld-

nere, men nu med inddragelse af de pårørende. […] Og det

har givet mange flere nuancer på interviewene. Så de pårø-

rende har egentlig opkvalificeret og kommet med nogle an-

dre vinkler.

Konsulent, prøvehandling om

’Kommunale tilsyn’ (jf. afsnit 4.4.1)

Det er VIVEs vurdering, at der ikke eksisterer offentligt tilgængeligt survey- eller re-

gisterdata på kommunalt niveau på ældreområdet, som på en valid måde kan be-

128

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

lyse udviklingen i kvalitet for borgerne, og som samtidig kan forventes at blive på-

virket af velfærdsaftalen.

Derimod har VIVE fundet det meningsfuldt at inddrage kommunernes egne beskri-

velser og vurderinger/evalueringer af konkrete forsøgsaktiviteter (se særligt afsnit

4.4). For eksempel har Viborg Kommune beskrevet deres forsøgsaktiviteter i seks så-

kaldte ”Prøvehandlingshæfter”, hvor fordele og opmærksomhedspunkter for de en-

kelte forsøgsaktiviteter er dokumenteret, og hvor der er givet en samlet vurdering af

den enkelte aktivitet (Viborg Kommune, 2024). Tilsvarende har Langeland Kommune

udarbejdet et opsamlende notat i 2024, hvor kommunens forsøgsaktiviteter er be-

skrevet og vurderet, bl.a. i forhold til, hvor mange borgere aktiviteten har berørt

(Langeland Kommune, 2024). Middelfart Kommune har også udarbejdet en sådan

oversigt over forsøgsaktiviteter, herunder en beskrivelse og status for de enkelte ak-

tiviteter. Middelfart Kommune har derudover fået foretaget en brugerundersøgelse

blandt ca. 200 modtagere af kommunens hjemmepleje i hhv. 2019 og 2024. Under-

søgelsen viser, at hjemmeplejemodtagernes overordnede tilfredshed har været no-

genlunde uændret fra 2019 til 2024. På det tilfredshedsparameter, der vedrører

hjemmeplejemodtagernes oplevelse af selvbestemmelse og indflydelse på hjælpen,

findes en positiv udvikling (Middelfart Kommune, 2024b).

Endelig har VIVE selv gennemført interviews med borgere og repræsentanter fra de

lokale ældreråd, der har fokuseret på konkrete prøvehandlinger samt kommunernes

overordnede arbejde med velfærdsaftalen. Disse interviews har været med til at in-

formere vurderingen af konkrete prøvehandlinger samt kommunernes overordnede

borgerinddragelse i relation til velfærdsaftalen. VIVE har ikke gennemført spørge-

skemaundersøgelser til de ældre i kommunerne, bl.a. fordi det vurderes, at sådanne

spørgeskemaundersøgelser vil have svært ved at afdække borgernes syn på de en-

kelte forsøgsaktiviteter.

4.3.2

Oplevede virkninger for medarbejdertrivsel

I førmålingen fremgik det, at der i udgangspunktet var en forholdsvis høj medarbej-

dertrivsel i de tre kommuners ældrepleje. Dette gælder både i forhold til medarbej-

dernes glæde ved deres daglige arbejde, og i forhold til, om medarbejderne vil an-

befale deres arbejde til andre (Hjelmar et al., 2022).

Som det fremgår af Figur 4.7, er dette også i tilfældet i eftermålingen, hvor 77 % af

medarbejderne vil anbefale deres arbejde til andre. Til sammenligning var andelen

Det eksisterende data, som kommer tættest på at opfylde kriteriet, er antallet af forebyggelige sygehusop-

hold for hjemmehjælpsmodtagere. Dette data er dog langt fra dækkende for alle kommuner/alle år og der-

til påvirkelig af den kommunale sundhedsindsats, som ikke har været en del af lovfrisættelsen. På den bag-

grund er denne indikator fravalgt som en del af evalueringen, men dog til orientering afrapporteret i bi-

lagsrapporten (bilag, Bilagsfigur 3.62-3.64).

129

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

72 % i førmålingen. Denne mindre stigning er statistisk signifikant. Supplerende

analyser viser, at der for dette spørgsmål ikke er en signifikant forskel i udviklingen

for de medarbejdere, der har arbejdet hhv. relativt meget og relativt lidt med frisæt-

telsen.

Figur 4.7

Jeg vil anbefale mit arbejde til andre

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

18%

17%

29%

33%

43% 44%

Anm.:

Medarbejdere: = 2.726. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,01) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Se også billagsrapport, Bilagsfigur 3.74.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Omvendt viser det sig, at den positive udvikling på de trivselsindikatorer, der vedrø-

rer daglig arbejdsglæde, primært drives af medarbejdere, som har arbejdet meget

med velfærdsaftalen (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.77). Dette støtter en fortolkning,

hvor velfærdsaftalen har bidraget til den mindre positive udvikling i medarbejdernes

arbejdsglæde. Fortolkningen støttes også af VIVEs øvrige dataindsamling (primært

interviews), hvor medarbejdere peger på, at særligt oplevelsen af øget fagligt råde-

rum og øget faglig tillid fra ledelsen bidrager til øget arbejdsglæde og motivation.

Boksen herunder giver illustrative beskrivelser, hvordan medarbejdere oplever, at

konkrete prøvehandlinger har forbedret deres arbejdsglæde, fx som en følge af

øget fleksibilitet, øget fagligt råderum og tidsbesparende arbejdsgange.

130

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Eksempler på, hvordan medarbejderne op-

lever, at prøvehandlinger kan gøre en po-

sitiv forskel for medarbejdertrivsel

Vi har kørt fleksible arbejdstider. For hjemmeplejen har det

været gennemgående genialt, og for os har det været sat helt

fri. […] Vi er heller ikke på samme måde udfordret af, at der

er spildtid, fordi vi har dispenseringer og klippekort og andre

ting, som kan ligge i enderne.

Medarbejder i hjemmeplejen, prøvehandling om

’Fleksibel arbejdstid’ (jf. afsnit 4.4.4)

Så det er egentlig de hverdagsrehabiliterende terapeuter, der

har en stor opgave i at vurdere og lave nogle gode beskrivel-

ser. […] Vi kommer så på banen til allersidst, når terapeuterne

skriver til os, hvad de har vurderet. Og så er vi som regel altid

enige. Så på den måde er det jo meget tidsbesparende for os.

Visitator, prøvehandling om

’Afklarende helhedsvurderingsforløb’ (jf. afsnit 4.4.1)

Vi har lagt det ud til assistenterne selv at op- og nedjustere i

deres uddelegerede sundhedslovsydelser. Det vil sige, er der

en medarbejder, som har brug for mere tid til at give fx noget

medicin, så kan de selv gå ind til deres planlægger og få

mere tid, uden at sygeplejersken skal ind over. Det betyder

enormt meget for os – også imellem os. Det er tillid til hinan-

den på en anden måde.

Sygeplejerske, prøvehandling om

overdragede sundhedslovsydelser

Hvor lederne var mere positive end medarbejderne i forhold til udviklingen i den

oplevede kvalitet, så forholder det sig anderledes med trivslen. Således er ledernes

trivsel generelt set hverken steget eller faldet fra før- til eftermålingen (se bilags-

131

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

rapport, Bilagstabel 3.60 og 3.62). Dette underbygges af de kvalitative interviews,

hvor lederne i flere sammenhænge beskriver arbejdet med velfærdsaftalen som en

betydelig ledelsesopgave.

For eksempel har nogle ledere skullet omstille sig til en mere faciliterende tilgang til

ledelse med henblik på i højere grad at understøtte medarbejdernes idéer, løsninger

og faglige stillingtagen. Derudover har det ofte været en stor ledelsesopgave at for-

midle indholdet af velfærdsaftalen til medarbejderne, herunder at afstemme medar-

bejdernes forventninger til frisættelsen med de reelle muligheder. En del ledere

nævner fx, at mange medarbejdere har haft urealistisk høje forventninger til bl.a.

ændringer i deres dokumentationsbyrde som følge af velfærdsaftalen. En leder for

et plejehjem, der har arbejdet med dokumentation, fortæller:

Det har faktisk været ret svært. Medarbejderne tænkte, at så blev vi bare

frisat, og så skulle vi ikke dokumentere mere. [..] Dokumentationen for-

svinder jo ikke. Men igen lavede man så en prøvehandling et sted, hvor de

fandt ud af, hvor det er henne, man kan gøre det smartere i vores doku-

mentation. Hvordan man kan sikre, at alt står rigtigt og få det givet videre,

så alle på plejehjemmet bliver dygtigere til at dokumentere de præcise

ting.

(Leder på plejehjem)

Figur 4.8 giver et samlet billede af medarbejdernes oplevelse af velfærdsaftalens be-

tydning for deres trivsel. Figuren viser, at lidt over en tredjedel af medarbejderne (36

%) i høj eller meget høj grad oplever, at deres trivsel er øget som følge af frisættel-

sen. Blandt de medarbejdere, som har arbejdet meget med velfærdsaftalen, er det

tilsvarende knap 3 ud af 4 (73 %) som oplever, at velfærdsaftalen i høj eller meget

høj grad har bidraget til at øge deres trivsel.

132

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.8

I hvilken grad oplever du, at frihedsforsøget (velfærdsaftalen) har:

Øget min trivsel som medarbejder?

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

17%

31%

26%

46%

27%

10%

I høj grad

I meget høj grad

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 861. Medarbejdere med høj implementering: n = 212. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Registerdata på dels sygefravær, dels medarbejdere, der er stoppet i ansættelsen,

viser i øvrigt, at der ikke ser ud til at være en signifikant virkning af velfærdsaftalen

på disse trivselsparametre i forhold til udviklingen for sammenlignelige kommuner

(se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.81-3.86). I en enkelt af ældrekommunerne er der en

tendens til, at færre medarbejdere er stoppet i forhold til udviklingen for sammen-

lignelige kommuner. Dette kan muligvis ses i sammenhæng med, at lederne i kom-

munerne samlet set oplever, at rekrutteringsvilkårene er blevet bedre i løbet af ar-

bejdet med velfærdsaftalen (se afsnit 4.5.2).

4.4

Frisættelsens elementer – hvordan er det gået?

VIVEs analyser viser, at forsøgskommunerne aktivt har gjort brug af de elementer,

der indgår i frisættelsen, og at de generelt vurderer dem som virkningsfulde driv-

kræfter i at forbedre kvalitet og trivsel: frisættelse fra regler, øget fagligt råderum

og tillid, inddragelse af borgere og formel medarbejderinddragelse.

133

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.9 viser, at medarbejdere, som har arbejdet aktivt med frisættelsen, generelt

oplever, at velfærdsaftalen har bidraget til et øget fagligt råderum og bragt borger-

nes situation og behov mere i centrum (74 % og 80 %). Til sammenligning er det lidt

færre af medarbejderne, som oplever, at frisættelsen har fritaget dem fra ikke un-

derstøttende regler/dokumentation (50 %).

Figur 4.9

Andel medarbejdere, der mener frihedsforsøget (velfærdsaftalen)

i høj eller meget høj grad har:

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

19%

20%

10%

Fritaget mig fra ikke-

Øget mit faglige råderum i Betydet at borgernes situation

understøttende regler og/eller forhold til at tilrettelægge og og behov er kommet mere i

dokumentation

gennemføre mit arbejde

centrum

Alle medarbejdere

Med høj implementering

35%

38%

74%

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 822-857. Medarbejdere med høj implementering: n = 197-213. Medarbejdere med høj implemen-

tering er defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

De følgende afsnit uddyber indholdet af Figur 4.9.

4.4.1

Statslige og kommunale regler

Frisættelse fra statslige regler

De tre kommuner på ældreområdet giver generelt udtryk for, at frisættelsen fra na-

tional lovgivning var mindre, end de havde håbet på. Det fremgår af informanternes

udsagn, at de paragraffer i serviceloven og friplejeboligloven, som kommunerne

blev fritaget fra, gav kommunerne nye muligheder, men også en række fortsatte

134

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

begrænsninger, bl.a. fordi sundhedsområdet, voksensocialområdet og de dele af

serviceloven, der vedrører hjælpemidler, ikke var en del af frisættelsen. Derudover

skulle de tre kommuner naturligvis fortsat overholde alle øvrige love/regler med di-

rekte og indirekte betydning for den kommunale ældrepleje, herunder fx databe-

skyttelsesregler, forvaltningslov, forvaltningsretlige grundsætninger og grundlæg-

gende principper for offentlig forvaltning.

Efter kommunal ansøgning kom der undervejs i velfærdsaftaleperioden yderligere

lovfritagelse til, som blev anvendt til forsøgsaktiviteter om selvvisitation til hjælpe-

midler og madservice (se også afsnit 4.2.1.).

Figur 4.10 viser ledernes vurdering af, i hvor høj grad den statslige styring under-

støtter ledelsesopgaven. Figuren viser, at der fra før- til eftermålingen på samme tid

både

er en større andel af ledere, som er mere positive og mere negative over for

den statslige styring. I tråd med de gennemførte interviews kan dette dække over,

at nogle ledere har været skuffede over frisættelsens omfang, mens andre ledere

har nydt godt af de muligheder, som lovfritagelsen har givet.

Figur 4.10

Den nuværende statslige styring på ældreområdet understøtter

mine muligheder for at udøve ledelse (ledere)

60%

55%

50%

39%

35%

28%

40%

30%

20%

14%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Ledere: = 145. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant i regressionsanalyse, hvor der

kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau, og signifi-

kans givet ved t-test. Se også billagsrapport, Bilagsfigur 3.91.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

135

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

På trods af, at lovfrisættelsen ikke generelt er blevet opfattet som omfattende, så

oplyser de tre kommuner alligevel, at de tilsammen har iværksat 11 forsøgsaktivite-

ter, der har krævet fritagelse fra national lovgivning. De 11 forsøgsaktiviteter berø-

rer i alt seks paragrafområder, jf. Tabel 4.2.

Forsøgsaktiviteterne omhandler afklarende vurderingsforløb uden forudgående

myndighedsafgørelse, forebyggende hjemmebesøg, kommunale tilsyn, rehabilite-

ring frem for træning samt visitation til hjælpemidler og madservice. De 11 forsøgs-

aktiviteter fordeler sig på de seks paragrafområder, idet der er flere aktiviteter, som

omhandler samme paragraf.

En del af indholdet og tankegangen i de 11 forsøgsaktiviteter, der ifølge kommu-

nerne har krævet lovfrisættelse, er adresseret i den politiske aftale og lovudkastet til

en ny ældrereform (Regeringen, 2024; Social, Bolig- og Ældreministeriet, 2024). Det

drejer sig bl.a. om forslag til visitation i rummelige pleje- og omsorgsforløb, udar-

bejdelsen af en ”positivliste” for hjælpemidler samt bortfald af kommunernes for-

pligtigelse til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg.

Tabel 4.2

Forsøgsaktiviteter på ældreområdet, som forsøgskommunerne vurderer

har krævet fritagelse fra national lovgivning

Forsøgsaktivitet

Har krævet fritagelse fra

Afklarende helhedsvurderingsforløb

Forsøgsaktiviteten indebærer, at der ikke

længere træffes en afgørelse efter SEL § 83a.

Derimod iværksættes et såkaldt ”afklarende

helhedsvurderingsforløb” via en terapeut.

Der træffes først afgørelse om evt. hjælp jf.

SEL § 83, efter at dette helhedsvurderings-

forløb er afsluttet. Frisættelsen anvendes

desuden til ikke at fastlægge mål for bor-

gere i helhedsvurderingsforløb.

Formålet er i højere grad at tænke rehabili-

tering ind i afklaringen af behovet for hjælp

på forskellige tidspunkter i et borgerforløb

samt at reducere administration i forbin-

delse med rehabiliteringspakker og afgørel-

ser foretaget tidligt i et borgerforløb.

Servicelovens § 83, stk. 3 og stk. 5 samt § 83a

§ 83, stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk.

1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83a vil

kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte

behovet for hjælp efter stk. 1.

§ 83. stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål

for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjæl-

pen skal løbende tilpasses modtagerens behov.

§ 83a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og

tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funk-

tionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne for-

bedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for

hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og kon-

kret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.

§ 83a, stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges

og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrel-

sen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i

samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.

§ 83a, stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliterings-

forløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der un-

der rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal

dette ske i samarbejde med modtageren.

§ 83a, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af

et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under

forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen

og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens

funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et

136

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Forsøgsaktivitet

Har krævet fritagelse fra

rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modta-

gerens behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk. 6.

Forebyggende hjemmebesøg

Forsøgsaktivitet 1

Forsøgsaktiviteten betyder, at der gives en

individuel faglig vurdering af besøgsinter-

vallet for borgere.

Formålet er en bedre prioritering af medar-

bejderressourcer baseret på en faglig vurde-

ring af den enkeltes behov for forebyg-

gende hjemmebesøg.

Forsøgsaktivitet 2

Forsøgsaktiviteten betyder, at der ikke læn-

gere tilbydes forebyggende hjemmebesøg

til borgere, der

alene

er visiteret til praktisk

hjælp af kommunen.

Formålet er at frigøre ressourcer ud fra en

betragtning om, at de medarbejdere, der le-

verer praktisk hjælp, i forvejen observerer

borgerens tilstand og funktionsniveau.

Servicelovens § 79a

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt fore-

byggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 82 år, og

som bor i kommunen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjem-

mebesøg til alle borgere, som bor i kommunen, i deres fyldte 75.

år og deres fyldte 80. år.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjem-

mebesøg til alle borgere, som bor alene i kommunen, i deres

fyldte 70. år.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemme-

besøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 81 år, som er i

særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktions-

evne, og som bor i kommunen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter be-

hov, jf. dog stk. 1-3.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere,

som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83,

fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg

Servicelovens § 151, stk. 2

Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrel-

sen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på pleje-

hjem mv., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov

om almene boliger mv. eller lov om boliger for ældre og perso-

ner med handicap og i andre tilsvarende boligenheder i kommu-

nen.

Kommunalt tilsyn

Forsøgsaktiviteten betyder, at det kommu-

nale tilsyn på plejecentre foretages i et rul

hen over 2 år frem for som et årligt tilsyn.

Tilsynet på kommunens plejecentre gen-

nemføres efter en ny faglig metode.

Formålet er at gøre det kommunale tilsyn

mindre ressourcekrævende og mere fokuse-

ret på at løfte faglighed og kvaliteten i det

daglige arbejde. Hermed tænkes der på re-

levant og præcis journalføring og dokumen-

tation.

Rehabilitering i stedet for træning

Forsøgsaktiviteten indebærer, at borgere i

målgruppen for træning efter SEL § 86, stk. 2

i stedet – ud fra en faglig vurdering – kan

tilbydes et afklarende besøg ved de hver-

dagsrehabiliterende terapeuter. De hver-

dagsrehabiliterende terapeuter vurderer,

hvordan øget fysisk aktivitet kan implemen-

teres i hverdagen som et alternativ til træ-

ning.

Formålet er at ændre fokus fra vedligehol-

dende træning ved en terapeut til styrket

fokus på den rehabiliterende tankegang,

herunder understøtte kontinuiteten vedr.

borgers fysiske aktivitet i hverdagen.

Visitation til hjælpemidler

Tidligere foregik visitation til standardhjæl-

pemidler ved, at visitationen vurderede, om

en borger var berettiget til et standardhjæl-

pemiddel. Dette indebar, at borgeren skulle

Servicelovens § 86

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning

af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke be-

handles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedlige-

holde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på

grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer har behov herfor.

Servicelovens § 112, stk. 1

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til perso-

ner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når

hjælpemidlet

137

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Forsøgsaktivitet

redegøre for sit behov i dialog med visita-

tor, der herefter dokumenterede behovet i

omsorgssystemet. Borgerne mødte direkte

op i kommunens ”Kvikservice” eller ringede

til visitationen, som bestilte en tid i Kvikser-

vice.

Forsøgsaktiviteten betyder, at Kvikservice

udvides med længere åbningstider og øget

tilgængelighed. I Kvikservice oprettes et ud-

stillingsområde, hvor alle standardhjælpe-

midler findes. Borgerne har her mulighed

for at afprøve og få instruktion i brugen af

hjælpemidlet. Borgerne vurderer selv, om de

har behov for et standardhjælpemiddel.

Formålet er at give borgere en kortere og

mere enkel betjening samt reducere admini-

strativt tidsforbrug til fx telefontid og koor-

dination mellem visitation, Hjælpemiddel-

service og Kvikservice.

Visitation til madservice

Forsøgsaktivitet 1

Forsøgsaktiviteten udvider tilgængelighe-

den af tilbuddet om madservice, således at

alle pensionsberettigede borgere kan selvvi-

sitere sig til madservice ved at ringe op til

visitationen.

Formålet er bl.a. at gøre det enkelt for bor-

geren samt reducere administration, da der

ikke skal foretages en visitation og laves en

afgørelse.

Forsøgsaktivitet 2

Forsøgsaktiviteten indebærer, at borgere

selv bestiller madservice via kommunens

hjemmeside uden at skulle igennem en an-

søgnings- og visitationsproces. Borgerne

skal selv vurdere, om de er i målgruppen for

madservice. Borgerne har fortsat mulighed

for at vælge mellem kommunal eller privat

leverandør.

Formålet er bl.a. at gøre det nemt og fleksi-

belt for borger at anmode om madservice

døgnet rundt samt at reducere tidsforbrug

til fx telefontid og vurdering af borgers be-

hov.

Forsøgsaktivitet 3

Forsøgsaktiviteten betyder, at borgere, der

er henvist/visiteret til personalestyrede dag-

centre (§ 79) samtidig visiteres til Madser-

vice Café de dage, de er i dagcenter. Altså

en udvidelse af målgruppen for servicelo-

vens § 83, stk. 2 til også at gælde borgere,

som ud fra en faglig vurdering deltager i

den forebyggende og rehabiliterende ind-

sats på personalestyrede dagcentre.

Har krævet fritagelse fra

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte

funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet el-

ler

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Servicelovens § 83, stk. 1 og 2

§ 83, kommunalbestyrelsen skal tilbyde

1) personlig hjælp og pleje,

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet

3) madservice.

Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af

midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opga-

ver.

138

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Forsøgsaktivitet

Formålet er, at borgere i aktivitetstilbud til-

bydes ensartet serviceniveau på baggrund

af den faglige vurdering.

Anm.:

Har krævet fritagelse fra

For oversigter over forsøgsaktiviteter i de enkelte kommuner se bl.a. Middelfart Kommune (2024a), Langeland Kommune (2024)

og Viborg Kommune (2024).

VIVE og kommunerne.

Kilde:

I VIVEs midtvejsrapport fra 2023 blev forsøgsaktiviteterne om forebyggende hjem-

mebesøg og tilsyn beskrevet, hvorfor disse ikke beskrives yderligere i denne gen-

nemgang (se Hjelmar et al., 2023). Siden er der kommet en række yderligere for-

søgsaktiviteter til, der har krævet lovfrisættelse. Det vedrører bl.a. forsøgsaktiviteter

om visitation til hjælpemidler og madservice, som blev mulige efter at Social- og

Ældreministeriet imødekom en kommunal anmodning om yderligere frisættelse fra

lovgivning (se afsnit 4.2.1.).

Forsøget om visitation af hjælpemidler indebærer, at borgerne nu selv vurderer, om

de har behov for et standardhjælpemiddel frem for, at dette vurderes og dokumen-

teres af en visitator. Standardhjælpemidlerne kan afprøves i kommunens beman-

dede Kvikservice, der har fået udvidet åbningstiden. Standardhjælpemidler er fx ba-

debænk, toiletforhøjer, toiletstol, rollator, transport kørestol og gribetang. Kvikser-

vice har herefter dagligt mellem 1-9 borgerbesøg, og forsøgsaktiviteten betegnes

som en succes for både borgere og kommune. Borgerne kan således selv vurdere,

om de har brug for hjælpemidler på baggrund af afprøvning og rådgivning fra det

tilstedeværende personale. Derudover er der en tidsbesparelse for kommunen for-

bundet med, at medarbejderne bruger mindre tid på dokumentation, fx udarbej-

delse af afgørelser.

I to kommuner er der også afprøvet forsøg med selvvisitation til madservice, uden

at borgerne først skal gennemgå en ansøgnings- og visitationsproces. I den ene

kommune kan alle pensionsberettigede borgere visitere sig selv til madservice ved

at ringe til visitationen, der tilmelder borgeren. I den anden kommune kan borgerne

selv bestille madservice via kommunens hjemmeside – eller ringe til visitationen,

hvis de ikke kan anvende den digitale løsning. Begge kommuner lægger vægt på, at

forsøgsaktiviteten reducerer administration, da der ikke skal foretages en visitation

og laves en afgørelse. Indtil videre har ingen af kommunerne, som følge af prøve-

handlingen, oplevet en nævneværdig vækst i antallet af borgere med madservice.

Endelig har én kommune arbejdet med to forsøgsaktiviteter, der begge bygger på

gennemførelsen af såkaldt afklarende helhedsvurderingsforløb ved en terapeut.

Helhedsvurderingsforløbene kræver ikke en afgørelse efter servicelovens § 83a, her-

under en administrativ oprettelse af en rehabiliteringspakke. Derimod træffes først

en afgørelse om evt. mere vedvarende hjælp, efter at helhedsvurderingsforløbet er

139

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

afsluttet. Det afklarende helhedsvurderingsforløb kan på baggrund af en faglig vur-

dering også anvendes i stedet for træning efter servicelovens § 86.

Frisættelse fra lokale regler

Forsøgskommunerne har også arbejdet med egne regler. Med egne regler forstås

både konkret praksis og tidsforbrug relateret til dokumentation samt kommunens

arbejde med egne regler for processer og arbejdsgange.

Alle tre kommuner har arbejdet med at reducere og effektivisere egen administra-

tion og dokumentation. Det vedrører fx en forsøgsaktivitet, hvor en kommune har

nedsat en tværgående arbejdsgruppe for dokumentation – og i den forbindelse bl.a.

gennemført en spørgeskemaundersøgelse om medarbejdernes oplevelse af doku-

mentationsbyrden. På den baggrund har kommunen droppet ældreområdets IT-sy-

stemer og iværksat fælles undervisning for hjemmepleje og sygepleje fokuseret på

de dele af dokumentationen, som medarbejderne oplevede som særlig besværlig.

En anden forsøgsaktivitet om dokumentation vedrører indførslen af døgnrytmepla-

ner i hjemmeplejen. Døgnrytmeplanerne skal bidrage til, at medarbejdere hurtigere

får et overblik over de opgaver, der skal udføres hos borgerne på forskellige tids-

punkter af døgnet. Samlet set har omfanget af prøvehandlinger vedrørende admini-

stration/dokumentation været af en ikke ubetydelig størrelse.

Figur 4.11 viser en lille stigning i andelen af medarbejdere, som i forsøgsperioden

oplever, at deres administrative opgaver understøtter arbejdet med kvalitet. I efter-

målingen er det således 74 % af medarbejderne, der fortrinsvis oplever deres admi-

nistrative opgaver som understøttende, hvilket er en stigning på 5 procentpoint fra

førmålingen. Der er dog ikke signifikant forskel på udviklingen i oplevelsen af admi-

nistration for de medarbejdere, der har arbejdet hhv. meget og lidt med velfærdsaf-

talen (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.88).

140

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.11

Langt de fleste af mine administrative opgaver (krav om

registreringer, dokumentation mv.) understøtter arbejdet med at

levere høj kvalitet til borgeren

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

21%

18%

42%

40%

34%

27%

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

Anm.:

Medarbejdere: = 2.467. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,01) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagstabel 3.87.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Lokale regler kan også forstås bredere som egne ”regler” for processer og arbejds-

gange. På dette punkt har kommunerne sat relativt mange forsøgsaktiviteter i gang.

Dette har bl.a. drejet sig om nye og mere effektive arbejdsgange mellem visitation

og udførende enheder, samt forsøg, der har frigivet tid hos de sundhedsfaglige

medarbejdere. Eksempelvis har kommunerne arbejdet med forsøgsaktiviteter, der

har ændret de sundhedsfaglige medarbejdernes opgaver og arbejdsgange ved, at

en række praktiske opgaver i ældreplejen nu løses af ikke-sundhedsfagligt perso-

nale. Det drejer sig fx om rengøring i borgers hjem samt klargøring af medarbejde-

res telefoner, transportmidler mv.

Sammenfattende giver kommunerne udtryk for, at velfærdsaftalen i relativt stort

omfang har adresseret kommunernes egne regler – ikke mindst i form af ændrede

interne processer og arbejdsgange. Derudover er det oplevelsen, at et mindre antal

specifikke forsøgsaktiviteter har bidraget til at effektivisere og reducere arbejdet

med dokumentation, men at kommunerne typisk ikke er kommet så langt som hå-

bet med at nedbringe dokumentationstiden. Dette skyldes, ifølge kommunerne, bl.a.

141

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

at en del dokumentation kommer fra sundhedsloven og/eller er koblet op på etab-

lerede IT-systemer, som er svære at ændre på. Ifølge flere ledere har en del medar-

bejdere udtrykt skuffelse over oplevelsen af at skulle dokumentere i samme omfang

som før arbejdet med velfærdsaftalen (se også afsnit 4.3.2).

Figur 4.12 giver indikationer på, hvordan velfærdsaftalen har påvirket regler og do-

kumentation. Figuren viser, at knap 1 ud af 5 medarbejdere (19 %) oplever, at vel-

færdsaftalen i høj eller meget høj grad har fritaget dem fra ikke-understøttende

regler/dokumentation. Til sammenligning oplever de fleste medarbejdere, at vel-

færdsaftalen ikke har betydet en væsentlig frisættelse fra ikke-understøttende reg-

ler/dokumentation. Det er dog halvdelen af de medarbejdere, som har arbejdet ak-

tivt med frisættelsen, der oplever, at velfærdsaftalen i høj eller meget høj grad har

fritaget dem fra ikke-understøttende regler/dokumentation.

Figur 4.12

I hvilken grad oplever du, at frihedsforsøget (velfærdsaftalen) har:

Fritaget mig fra regler og/eller dokumentation, der ikke

understøtter mit arbejde?

40%

36%

35%

31%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

18%

14%

25%

23%

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 822. Medarbejdere med høj implementering: n = 197. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

142

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

4.4.2

Fagligt råderum og tillid

Medarbejdernes oplevelse af deres faglige råderum og den faglige tillid fra ledelsen

var allerede på et højt niveau i førmålingen. Fra før- til eftermålingen er der dog

sket en mindre stigning i både oplevelsen af faglig frihed og i den faglige tillid fra

ledelsen.

Figur 4.13 viser, at godt 3 ud af 4 medarbejdere (76 %) i eftermålingen er overve-

jende eller helt enige i, at de har faglig frihed til at tilrettelægge hjælpen til bor-

gerne. Dette er en lille stigning i forhold til førmålingen (73 %).

Figur 4.13

Jeg har faglig frihed til at tilrettelægge hjælpen til borgerne

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

18% 17%

30%

32%

43% 44%

Anm.:

Medarbejdere: = 2.540. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,01) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Se også billagsrapport, Bilagsfigur 3.92.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Supplerende analyser viser, at stigningen fra før- til eftermålingen især drives af

medarbejdere, som har arbejdet aktivt med frisættelsen (se bilagsrapport, Bilagsfi-

gur 3.93). Dette støtter en fortolkning, hvor medarbejdernes arbejde med velfærds-

aftalen har bidraget til den positive udvikling. Derudover viser supplerende analy-

ser

, at det ikke mindst er medarbejdere ansat i hjemmeplejen, som driver den

Disse supplerende analyser er ikke vist.

143

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

positive udvikling i oplevelsen af fagligt råderum. Dette er ikke overraskende, givet

at ganske mange forsøgsaktiviteter i hjemmeplejen har handlet om at øge medar-

bejdernes faglige råderum i relation til borgerne. Det drejer sig fx om en kommunes

arbejde med borgerteams, hvor de nye teams skal understøtte en mere fleksibel og

mere nærværende pleje, bl.a. baseret på øget faglig frihed og tillid til udførende

medarbejdere.

Dertil kommer andre forsøgsaktiviteter, der også har øget medarbejdernes faglige rå-

derum. Det gælder fx i forhold til en faglig prioritering mellem borgere, som kan have

et forskelligt behov for forebyggende hjemmebesøg, og i forhold til fagligt at vurdere,

om en borger skal tilbydes et rehabiliteringsforløb frem for træning. For disse to for-

søgsaktiviteter er det altså medarbejdere inden for rehabiliterings- og forebyggelses-

området, som har oplevet et øget fagligt råderum (se også afsnit 4.4.1).

VIVEs dataindsamling peger desuden på, at en betydelig del af de lokale ledere op-

lever, at de som følge af kommunens arbejde med velfærdsaftalen i højere grad skal

kunne facilitere medarbejdernes idéer, løsninger og faglige stillingtagen. Ligeledes

oplever lederne, at de i forbindelse med velfærdsaftalen har givet medarbejderne

større faglig frihed end tidligere (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.92). Flere ledere

nævner i den sammenhæng, at de har været positivt overraskede over indholdet af

de forsøgsaktiviteter, som medarbejderne har fundet på, samt hvordan mange med-

arbejdere er vokset med det øgede faglige råderum.

Som et eksempel på en forsøgsaktivitet, der har øget medarbejdernes faglige råde-

rum, er der i en kommunes hjemmepleje arbejdet med at tildele hver hjemmepleje-

gruppe en ramme med 10 timer om ugen til indsatser, der ligger ud over kommu-

nens indsatskatalog. Kommunen har kaldt denne indsats ”Fremtidens Ældreliv”, jf.

Boks 4.2. (Middelfart Kommune 2024a).

144

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.2

”Fremtidens ældreliv” i hjemmeplejen

Indsatsen ”Fremtidens ældreliv” betyder, at hver hjemmeplejegruppe tildeles 10

timer om ugen til indsatser, der ligger ud over kommunens indsatskatalog. Ti-

merne kan anvendes af grupperne uden at skulle tildeles af visitationen. Ændrin-

gen har, ifølge både medarbejdere og ledere, gjort en stor positiv forskel for bor-

gere og medarbejdere ved, at en del medarbejdere nu tør tænke anderledes ud

fra en faglig vurdering af borgers dagsaktuelle ønsker og behov.

Ifølge informanterne har forsøgsaktiviteten bidraget til, at medarbejderne i højere

grad ser på, hvad der dagligt skal til for at lykkes med borgeren frem for at køre

stringent efter en ydelsesliste. Det er kommunens oplevelse, at indsatsen mere

end ”tjener sig selv ind” ved at forebygge andre indsatser. For eksempel er ind-

satsen blevet anvendt som en midlertidig og intensiv indsats, der har forhindret,

at borgere tildeles en mere vedvarende ydelse.

Ligesom lederne oplever, at de har arbejdet med at give øget faglig tillid og råde-

rum til medarbejderne, så deles denne opfattelse også af medarbejderne – om end

udviklingen er mindre markant for medarbejdere end for ledere. Figur 4.14 illustre-

rer dette. Figuren viser således en mindre stigning i andelen af medarbejdere, som

oplever stor faglig tillid fra ledelsen. Supplerende analyser viser, at den generelle

stigning i den oplevede faglige tillid fra ledelsen primært drives af medarbejdere,

som har arbejdet aktivt med velfærdsaftalen (se bilagsrapport, Bilagsfigur 3.93).

Dette støtter en fortolkning, hvor det er arbejdet med velfærdsaftalen, som har bi-

draget til den positive udvikling.

145

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.14

Jeg oplever stor faglig tillid fra ledelsen vedr. udførelsen af mit

arbejde

60%

52%

50%

40%

33% 32%

30%

20%

12% 12%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

48%

Anm.:

Medarbejdere: = 2.734. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,01) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Se også bilagsrapport, Bilagsfigur 3.92.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

At velfærdsaftalen har bidraget til at øge det faglige råderum for de medarbejdere,

som har arbejdet aktivt med frisættelsen, finder også støtte i Figur 4.15. Figuren vi-

ser således, at knap 3 ud af 4 medarbejdere (74 %), som har arbejdet meget med

velfærdsaftalen, oplever, at frisættelsen har øget deres faglige råderum.

146

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.15

I hvilken grad oplever du, at frihedsforsøget (velfærdsaftalen) har:

Øget mit faglige råderum i forhold til at tilrettelægge og

gennemføre mit arbejde?

60%

50%

40%

36%

27%

24%

18%

13%

30%

20%

16%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 857. Medarbejdere med høj implementering: n = 212. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

4.4.3

Borgercentrering

Når der ses nærmere på forsøgsaktiviteterne på ældreområdet, viser det sig, at en

betydelig del af forsøgsaktiviteter bygger på en logik om, at medarbejderne får øget

fagligt råderum til bedre at møde borgerne i deres ønsker og behov. Eksempelvis

ved at medarbejderne ikke ”blot” udfører opgaver på en ydelsesliste, men derimod

anvender deres faglighed i forhold til borgerens dagsaktuelle behov for omsorg,

pleje og selvbestemmelse.

På den måde går udvidelsen af medarbejdernes faglige råderum og en øget grad af

borgercentrering i forsøgsaktiviteterne, ifølge informanterne, ofte hånd i hånd. Et

eksempel på dette ses i prøvehandlingen om en ”fristevogn” på et plejehjem, jf.

Boks 4.3.

147

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.3

Fristevogn på plejehjem

Fristevognen er et rullebord, hvor der er indbydende mad og drikke på, fx port-

vin, frugt, småkager og chips. Fristevognen kører rundt to gange om ugen på ple-

jehjemmet – den ene gang med en køkkenmedarbejder og den anden gang med

en aktivitetsmedarbejder. Fristevognen bidrager, ifølge informanterne, til at fore-

bygge indlæggelser relateret til ernæring og hydrering, og til at personalet får en

snak med alle borgere på deres stuer.

Andre eksempler på borgercentrerede forsøgsaktiviteter er fx aktiviteter, der har til

formål at øge kommunens samarbejde med civilsamfund og frivillige organisationer

med henblik på træningstilbud og cafétilbud. Her har kommunes rolle fx været at

”rekruttere” og følge ældre borgere over i de frivillige tilbud og fællesskaber.

Figur 4.16 illustrerer, hvordan der i forsøgsperioden synes at være kommet et øget

fokus på borgerens inddragelse, behov og ønsker i relation til den konkrete pleje.

Figuren viser således, at knap 2 ud af 3 medarbejdere (63 %) i eftermålingen ople-

ver, at deres arbejdsplads lykkes med at understøtte borgernes kontrol/selvbestem-

melse over dagliglivet. Til sammenligning var det i førmålingen 57 %, som havde

denne oplevelse. Supplerende analyser viser, at stigningen især drives af medarbej-

dere, som har arbejdet relativt meget med velfærdsaftalen (se bilagsrapport, Bilags-

figur 3.67). Dette støtter en fortolkning, hvor det er arbejdet med velfærdsaftalen,

som har bidraget til den positive udvikling i den oplevede grad af kontrol og selv-

bestemmelse for borgeren.

148

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.16

I hvilken grad oplever du, at du og din arbejdsplads lykkes med at

levere en hjælp til borgeren af høj kvalitet på følgende områder?

Kontrol/selvbestemmelse over dagliglivet

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

Før

Efter

I høj grad

I meget høj grad

20%

16%

38%

33%

41%

43%

Anm.:

Medarbejdere: = 2.319. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,01) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Se også Bilagsfigur 3.66.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Figur 4.17 viser, at for de medarbejdere, som har arbejdet relativt meget med vel-

færdsaftalen, så angiver hele 8 ud af 10 medarbejdere (80 %), at velfærdsaftalen har

bragt borgernes situation og behov mere i centrum for hjælpen.

149

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.17

I hvilken grad oplever du, at frihedsforsøget (velfærdsaftalen) har:

Betydet, at borgernes situation og behov er kommet mere i

centrum for hjælpen

60%

49%

50%

40%

32%

30%

27%

31%

20%

15%

12%

10%

Slet ikke

I mindre grad

Alle medarbejdere

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Med høj implementering

Anm.:

Alle medarbejdere: n = 855. Medarbejdere med høj implementering: n = 213. Medarbejdere med høj implementering er

defineret som havende arbejdet med velfærdsaftalen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

VIVE-survey i 2024.

Kilde:

Både den kvalitative og kvantitative dataindsamling peger endelig på, at velfærdsaf-

talen i mindre omfang har påvirket inddragelsen af pårørende (se bilagsrapport, Bi-

lagstabel 2.29). Samlet set er det således relativt få forsøgsaktiviteter, der har foku-

seret på øget pårørendeinddragelse. Forsøgsaktiviteter omhandlende pårørende

vedrører fx arbejdet med at frisætte og engagere pårørende i bruger- og pårøren-

deråd på plejehjem samt øget inddragelse af pårørende ved det kommunale tilsyn

på plejehjem.

4.4.4

Formel medarbejderinddragelse

Evalueringen viser, at der i forsøgsperioden ikke er ændret ved graden af medarbej-

derinddragelse via formelle kanaler som fx MED-systemet. Dette fremgår af Figur 4.18.

150

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.18

Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min arbejdsplads,

fx via MED-system, samarbejdsudvalg mv.

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

29%

23% 24%

34%

35%

Anm.:

Medarbejdere: = 2.434. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er ikke statistisk signifikant (P > 0,05) i regressi-

onsanalyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respon-

dentniveau, og signifikans givet ved t-test. Se bilagsrapport, bilagstabel 2.30.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Medarbejderinddragelse i forbindelse med velfærdsaftalen kommer også til udtryk

på andre måder end ved øget fagligt råderum. For eksempel har en kommune gen-

nemført en omfattende afprøvning af fleksibel arbejdstid på plejehjemsområdet, i

hjemmeplejen og for kommunens madservice. De relevante medarbejdere har budt

ind med ønsker til fx vagtlængder og forskudt mødetid. Formålet har været at af-

prøve, om mere fleksible arbejdstider kan øge arbejdsglæden, få flere medarbejdere

op i tid samt øge fremmødet. Informanterne vurderer, at der har været positive virk-

ninger af de fleksible arbejdstider – og at der fortsat er et stort udnyttet potentiale

ved mere fleksible arbejdstider, fx ved bedre integration af aftenvagterne i hjemme-

plejen.

151

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

4.5

4.5.1

Øvrige forhold

Styring, ledelse og kultur

VIVEs dataindsamling viser, at oplevede ændringer i styring, ledelse og kultur gene-

relt har været centrale faktorer i kommunernes arbejde med velfærdsaftalen

På ældreområdet har den overordnede

nationale styring

af velfærdsaftalerne været

præget af stor national tillid til, at de tre kommuner har brugt frisættelsen til lokalt

at sætte nyskabende og meningsfulde aktiviteter i gang i en kontekst af mindre

central regulering/styring (Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet, 2021).

Hos de tre ældrekommuner deles denne oplevelse af en grundlæggende tillid fra

regeringen. Samtidig er det dog også de frisattes kommuners oplevelse, at de ofte

har stået meget alene med frisættelsen, herunder at kommunernes anmodninger

om yderligere lovfritagelse har taget lang tid at behandle. Det er derfor flere infor-

manters anbefaling, at man ved et nyt nationalt frisættelsesprojekt nøje overvejer

forberedelsen af forsøget samt den løbende understøttelse af de frisatte kommu-

ners arbejde.

I forhold til den lokale styring/ledelse af frisættelsen kan der sondres mellem den

politiske og den administrative proces. I alle tre kommuner har velfærdsaftalerne

været stærkt

lokalpolitisk

forankrede, både overordnet via byrådet og via det rele-

vante politiske udvalg.

I Viborg Kommune er det opfattelsen, at velfærdsaftalen har bragt politikerne tæt-

tere på driften på en positiv måde, fx ved at det relevante politiske udvalg er blevet

grundigt præsenteret for de mange prøvehandlinger af de involverede ledere/med-

arbejdere. I Middelfart Kommune er det ligeledes den generelle oplevelse, at vel-

færdsaftalen har bragt lokalpolitikerne tættere på driften – og at lokalpolitikerne

generelt er mere lydhøre, når det er de direkte berørte ledere/medarbejdere, som

fortæller om deres udfordringer. Middelfart Kommune nævner desuden, at det poli-

tiske udvalgs tillid og opbakning til forvaltningens bottom-up tilgang til frisættelsen

har været helt afgørende for at lykkes med velfærdsaftalen. Også i Langeland Kom-

mune er både byråd og politisk udvalg løbende blevet inddraget og orienteret om

arbejdet med velfærdsaftalen. Den lokalpolitiske forankring er grundlæggende ble-

vet oplevet som god, og der er hos flere informanter en stolthed over, at Langeland

Kommune har formået at udnytte frisættelsen til en række prøvehandlinger, der har

krævet lovfritagelse. Samtidig betoner informanter fra Langeland Kommune dog

også, at den begrænsede lovfrisættelse og kommunens vanskelige økonomi gene-

Herunder evt. også ekstra tilførsel af ressourcer.

152

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

relt har udfordret både politikernes, forvaltningens og driftens arbejde med vel-

færdsaftalen.

Alle tre kommuner nævner også den lokale

administrative styring/ledelse

af forsøget

som en meget vigtig faktor i arbejdet med velfærdsaftalen. De tre kommuner har

valgt lidt forskellige modeller, som også blev beskrevet i VIVEs midtvejsrapport (se

Hjelmar et al., 2023). Selvom kommunerne har valgt forskellige modeller, er der

også betydelige ligheder i tilgangene, herunder ikke mindst, at alle tre kommuner

har arbejdet ud fra den præmis, at forbedringer og faglige nyskabelser primært skal

komme fra de lokale ledere og medarbejdere, der i dagligdagen er tættest på bor-

gerne. En hovedforskel mellem kommunerne går imidlertid på, hvor meget disse lo-

kale prøvehandlinger løbende bør understøttes og evt. korrigeres fra forvaltningens

side. Viborg Kommune har her valgt en relativt struktureret tilgang med betydelig

forvaltningsunderstøttelse, både i forhold til igangsætning og efterfølgende imple-

mentering af forsøgsaktiviteter. Viborgs Kommunes tilgang til igangsætning og im-

plementering af forsøgsaktiviteter fremgår af Boks 4.4.

153

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.4

Model for afprøvning og implementering af forsøgsaktiviteter i

Viborg Kommune

a) Model for afprøvning af forsøgsaktiviteter

b) Model for implementering af forsøgsaktiviteter

Fire kategorier af prøvehandlinger med betydning for implementering:

Prøvehandlinger, der implementeres efter en fælles ramme.

Disse prøvehand-

linger kræver et fælles forberedelsesarbejde – fx udarbejdelse af retningslinjer

eller tilpasning af IT-systemer.

Prøvehandlinger, der kræver lokale tilpasninger.

Her er der plads til mere de-

centralt råderum. De enkelte arbejdspladser skal vurdere, hvilke dele af prø-

vehandlingen og hvilke erfaringer, det giver mening at implementere lokalt,

og hvilken adfærd det kræver.

Prøvehandlinger, der allerede er implementeret.

Prøvehandlinger, der ikke implementeres.

En mindre gruppe prøvehandlinger

er ikke blevet implementeret. Den primære grund er, at den samme funktion

allerede dækkes af et andet eksisterende tilbud eller arbejdsgang.

Kilde: VIVE og Viborg Kommune.

Viborg Kommunes tilgang vedrører for det første en afprøvningsmodel for forsøgs-

aktiviteter. Her afprøves forsøgsaktiviteter som udgangspunkt i ca. 100 dage, inden

de evalueres på tre parametre: borgeren/den pårørende,

154

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

medarbejderen/organisationen samt økonomi og ressourcer. Når der er truffet be-

slutning om, hvorvidt den enkelte aktivitet fortsættes/udbredes, kan prøvehandlin-

gerne herefter inddeles i fire kategorier for implementering. Kategorierne indvirker

på, hvordan implementeringen gribes an. For eksempel vil visse forsøgsaktiviteter

blive implementeret relativt ensartet på tværs af kommunen, mens andre forsøgsak-

tiviteter implementeres med lokale tilpasninger (se Boks 4.4).

I Middelfart Kommune har man arbejdet med en mere decentral model end i Viborg

Kommune. I Middelfart Kommune brugte man det første halve år på at tale med

samtlige medarbejdere for at sikre sig, at man fik et stærkt medarbejderperspektiv

ind i velfærdsaftalen. I den forbindelse italesatte kommunen meget tydeligt vel-

færdsaftalen som en lærings- og kulturrejse, hvor man skulle væk fra en nulfejlskul-

tur og i stedet gøre, hvad der gav mening for de medarbejdere, som var tættest på

borgeren. Ifølge informanter i Middelfart Kommune var denne nye måde at arbejde

på i starten svært for mange medarbejdere, men den nye tilgang har, ifølge kom-

munen, efterhånden bidraget til en reel kulturforandring, hvor forsøgsaktiviteter lø-

bende vokser frem nedefra. Den samlede ledelseskæde på Middelfart Kommunes

sundheds- og ældreområde har forpligtet sig på også fremadrettet at forankre den

eksperimenterende kultur i arbejdet på området.

Langeland Kommune nævner endelig, at de har haft held med en målrettet tilgang

til frisættelsen, hvor lederen for træning og forebyggelse i samarbejde med en jurist

har gennemgået frisættelsens juridiske muligheder. Dette har, ifølge kommunen,

mundet ud i en række meningsfulde forsøgsaktiviteter, der ikke kunne være gen-

nemført uden lovfritagelsen (se afsnit 4.4.1). Den pågældende leder og jurists sam-

arbejde har desuden generelt givet en bedre forståelse af de muligheder/begræns-

ninger, lovgivningen sætter.

Endelig betoner de tre kommuner den helt essentielle betydning af

lokale ledere

for

velfærdsaftalens virkninger (se også afsnit 4.3). Det er således meget ofte de lokale

driftsledere, som understøtter medarbejdernes idéer og faglige råderum. Derudover

har de lokale ledere også selv en central rolle i at udvikle og formulere konkrete for-

søgsaktiviteter. På en lokal arbejdsplads har man som følge af de gode erfaringer

fra velfærdaftalen ønsket at videreføre den systematiske tilgang til at drøfte og ud-

vikle nye løsninger. Derfor har arbejdspladsen, som en udløber af velfærdsaftalen,

indført korte ”optimeringsmøder” hver 14. dag mellem leder og medarbejdere.

Det er generelt de lokale lederes opfattelse, at arbejdet med velfærdsaftalen har be-

tydet, at der er kommet en større lydhørhed fra forvaltningen og det lokalpolitiske

niveau. Dette har bl.a. medvirket til, at lokale ledere i øget omfang oplever, at de

kan skubbe tilbage på ”mindre gode idéer” ovenfra. En række informanter oplever

også af den grund kommunens samlede ledelseskæde som styrket. Dette tema be-

lyses ved Figur 4.19. Figuren viser, at knap 7 ud af 10 ledere (68 %) angiver, at

155

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

velfærdsaftalen har bidraget til en anden og mere tillidsfuld samarbejdskultur på

tværs af udførende enheder, forvaltning og det politiske niveau.

Figur 4.19

Der er under frihedsforsøget (velfærdsaftalen) skabt en anden og

mere tillidsfuld samarbejdskultur i kommunen på tværs af

udførende enheder, forvaltning og det politiske niveau

60%

49%

50%

40%

30%

25%

19%

20%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Helt enig

Anm.:

Kilde:

Ledere: = 72.

VIVE-survey i 2024.

4.5.2

Kommunal økonomi, rekruttering og lederskift

VIVEs midtvejsevaluering pegede på, at

tid og ressourcer

i den enkelte kommune

kan spille en rolle for forsøgets resultater. For eksempel blev det fremhævet, at der

kan være en negativ virkning af at sammenkoble frisættelsen med besparelser. En

sådan kobling mellem frisættelse og besparelser kan virke demotiverende for med-

arbejderne og hæmme nye idéer og løsninger (Hjelmar et al., 2023).

Det kan i den forbindelse nævnes, at én af kommunerne har oplevet betydelige be-

sparelser i ældreplejen i perioden for arbejdet med velfærdsaftalen (Langeland

Kommune). Dette har, ifølge kommunen, haft en negativ indflydelse på antallet af

forsøgsaktiviteter og medarbejdernes motivation for projektet. I de to øvrige

156

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

kommuner har der ikke været besparelser, men omvendt har disse kommuner heller

ikke tilført ressourcer til ældreplejen som følge af velfærdsaftalen.

Fra et lokalt ressourceperspektiv er det interessant, at Figur 4.20 viser, at flere med-

arbejdere i eftermålingen, sammenlignet med førmålingen, oplever, at der er res-

sourcer nok (fx tid afsat til den enkelte borger). Hvor det i førmålingen således er

43 % af medarbejderne, som er enige i, at der er ressourcer nok, så er det tilsva-

rende 55 % i eftermålingen. Denne stigning i oplevede ressourcer gælder medarbej-

dere i alle tre kommuner, men stigningen er ikke overraskende noget mindre i Lan-

geland Kommune end de to øvrige kommuner. En betydelig positiv udvikling ses

også for lederne på dette spørgsmål om, hvorvidt der er ressourcer nok (se bilags-

rapport, Bilagsfigur 3.106).

Figur 4.20

Der er ressourcer nok (fx tid afsat til den enkelte borger)

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

10%

22%

17%

12%

25%

21%

34%

43%

Anm.:

Medarbejdere: = 2.370. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,01) i regressions-

analyse, hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondent-

niveau, og signifikans givet ved t-test. Se bilagsrapport, Billagsfigur 3.106.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

Jævnfør interviews kan oplevelsen af flere ressourcer fra før- til eftermålingen

hænge sammen med gennemførte forsøgsaktiviteter, der har frigjort mere tid til

kerneopgaverne. Forsøgsaktiviteten ”Fremtidens Ældreliv” er et eksempel på dette,

idet ydelsen kan sættes på af hjemmeplejen udenom visitation og samtidig opleves

at modvirke ressourcekrævende ”brandslukning” hos borgerne (se også afsnit 4.4.2).

157

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Af andre øvrige forhold med potentiel betydning for kommunernes arbejde med

velfærdsaftalen bør endelig nævnes det lokale omfang af

leder- og medarbejderud-

skiftninger samt rekrutteringssituationen

i kommunerne. Også på dette punkt kan

der iagttages forskelle mellem de tre kommuner, således opleves relativt hyppige

lederudskiftninger og svære vilkår for rekruttering som hæmmende for frisættelses-

arbejdet. I den forbindelse nævner nogle ledere, at velfærdsaftalen kan have bidra-

get positivt til kommunens muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere,

da det fra et leder- og medarbejderperspektiv kan opfattes som attraktivt og spæn-

dende at arbejde med frisættelse.

Figur 4.21 viser, at der fra før- til eftermålingen har været en tydelig positiv udvik-

ling i ledernes oplevelse af muligheden for lokalt at rekruttere det nødvendige per-

sonale. Hvor det i førmålingen således er 4 ud af 10 ledere (41 %), som er enige i, at

de kan rekruttere det nødvendige personale, så er det i eftermålingen 7 ud af 10 le-

dere (72 %). Det er dog usikkert, i hvilket omfang de ændrede rekrutteringsmulighe-

der er relateret til frisættelsen, da rekrutteringsvilkår også løbende er påvirket af en

række andre faktorer.

Figur 4.21

Jeg har gode muligheder for at rekruttere det personale, jeg har

brug for (ledere)

60%

51%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt uenig

Overvejende uenig Hverken enig eller Overvejende enig

uenig

Før

Efter

Helt enig

18%

11%

25%

16% 16%

26%

21%

15%

Anm.:

Ledere: = 163. Udviklingen i gennemsnittet fra før- til eftermåling er statistisk signifikant (P < 0,01) i regressionsanalyse,

hvor der kontrolleres for baggrundsvariable på respondentniveau. Standardfejl er klyngekorrigeret på respondentniveau,

og signifikans givet ved t-test. Se bilagsrapport, billagsfigur 3.108.

VIVE-survey i 2021 og 2024.

Kilde:

158

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Samlet konklusion

Velfærdsaftalerne indeholder de samme elementer –- om regelfritagelser, øget fag-

ligt råderum, borgercentrering m.m. – på både dagtilbuds-, folkeskole og ældreom-

rådet. Derudover er der på de tre velfærdsområder den samme ambition om at

opnå positive virkninger for borgere og medarbejdere (og lokale ledere), og afta-

lerne er implementeret i den samme periode (2021-24). Dermed er det muligt at

lave en sammenligning på tværs af de tre velfærdsområder. En sådan sammenlig-

ning kan belyse, om der er forskelle mellem velfærdsområderne i forhold til den

måde, som velfærdsaftalerne er implementeret på, og i forhold til de oplevede virk-

ninger af velfærdsaftalerne i forsøgskommunerne.

I det følgende laves en samlet konklusion, og der foretages en sammenligning mel-

lem velfærdsområderne i forhold til igangsatte aktiviteter, oplevede virkninger for

hhv. borgere og medarbejdere (og lokale ledere) samt i forhold til betydningen af

de forskellige elementer, der indgår i velfærdsaftalerne.

Da der kun indgår få forsøgskommuner pr. velfærdsområde, er der en usikkerhed

forbundet med sammenligningen på velfærdsområdeniveau. I sammenligningen

fremhæves derfor kun relativt overordnede forskelle mellem velfærdsområderne.

Igangsatte aktiviteter

På alle tre velfærdsområder har man aktivt arbejdet med velfærdsaftalerne og

igangsat aktiviteter ud fra lokale behov. Generelt har der i forsøgskommunerne væ-

ret en stor opbakning til forsøgene med kommunal frisættelse.

Der er dog markante forskelle mellem velfærdsområderne i forhold til, hvor mange

af medarbejderne der aktivt har benyttet sig af de muligheder, der ligger inden for

velfærdsaftalerne. På folkeskole- og dagtilbudsområdet angiver omtrent halvdelen

af medarbejderne, at de i høj eller i meget høj grad har arbejdet med velfærdsafta-

lerne. På ældreområdet gælder dette for ca. en fjerdedel af medarbejderne.

Medtager man de medarbejdere, der angiver, at de ”i nogen grad” har arbejdet ak-

tivt med velfærdsaftalerne, så fremgår det, at det gælder omtrent 80 % af medarbej-

derne på folkeskole- og dagtilbudsområdet og knap 60 % af medarbejderne på

ældreområdet. På tværs af alle tre velfærdsområder gælder det altså, at et flertal af

medarbejderne i en eller anden grad har arbejdet med velfærdsaftalerne. Velfærds-

aftalerne har dermed generelt haft en vis gennemslagskraft blandt medarbejderne.

Der ses også markante forskelle i forhold til, hvor mange aktiviteter der er igangsat

på de forskellige velfærdsområder. På folkeskoleområdet er der igangsat ca. 219

159

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

aktiviteter (i to kommuner), mens der på ældreområdet er igangsat ca. 120 aktivite-

ter (i tre kommuner). På dagtilbudsområdet har det ikke været meningsfuldt for

kommunerne præcist at opgøre antallet af aktiviteter. Ikke alle aktiviteter har krævet

fritagelse fra statslig lovgivning på de forskellige velfærdsområder.

Ser man på typen af aktiviteter, er der ligeledes markante forskelle. På folkeskole-

området har man igangsat typer af aktiviteter, som ifølge forsøgskommunerne gri-

ber ind i hinanden, og hvor oplevelsen blandt medarbejdere og ledere er, at de til-

sammen i mange tilfælde har resulteret i en gennemgribende omstrukturering af

elevernes skoledag. På dagtilbuds- og ældreområdet har der været en større andel

af mere enkeltstående forsøgsaktiviteter, som ikke i samme grad har omstruktureret

medarbejdere og borgeres dagligdag.

Virkninger af frisættelse for borgere

Der kan på baggrund af arbejdet med velfærdsaftaler ikke aflæses meget markante

virkninger, når der ses generelt på den samlede gruppe af ældre/elever/børn på de

tre velfærdsområder i de undersøgte kommuner.

På dagtilbudsområdet vurderer medarbejdere, at kvaliteten er på et højt niveau ved

både før- og eftermåling. Der har altså været et begrænset rum for forbedring i den

medarbejderoplevede kvalitet. Det fremgår også, at der fra før- til eftermålingen er

et mindre fald i andelen af medarbejdere, der er ”helt” eller ”overvejende enige” i, at

deres dagtilbud lykkes med at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for børn i

udsatte positioner.

På folkeskoleområdet ses ikke blandt medarbejderne en oplevelse af en stigning el-

ler et fald i oplevelsen af kvalitet for eleverne for elevgruppen samlet set. Det frem-

går også, at der ikke kan aflæses markante forskelle i løbet af forsøgsperioden i for-

hold til det faglige niveau i afgangsprøverne, elevtrivsel og elevfravær. Der er dog

mindre udsving i disse indikatorer på kvalitet for elevgruppen samlet set i løbet af

forsøgsperioden, herunder et mindre fald i afgangsprøverne i en af forsøgskommu-

nerne i skoleåret 2023/24. Disse udsving kan dog ikke direkte tilskrives arbejdet

med velfærdsaftaler.

På ældreområdet er der en oplevelse blandt medarbejderne af, at mange af for-

søgsaktiviteterne har gjort en positiv forskel for kvaliteten for borgerne. Eksempelvis

fremgår det, at andelen af medarbejdere, der vurderer, at borgerne får den hjælp,

som de har brug for, er steget i løbet af forsøgsperioden. Det fremgår også af ana-

lysen, at der er indikationer på, at arbejdet med velfærdsaftalen har bidraget til stig-

ningen i den oplevede kvalitet for borgerne på ældreområdet.

160

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Selvom der ikke kan aflæses meget markante virkninger for borgerne samlet set, vi-

ser analysen positive oplevede virkninger for specifikke grupper af ældre/ele-

ver/børn. Det gælder for elever med lav motivation i undervisningen, hvor det vur-

deres, at de i særlig høj grad trives med kortere skoledage, tovoksenordninger og

mere praksisrettet undervisning. Det gælder også for borgere i ældreplejen, som

opleves at have særlig gavn af andre indsatser/aktiviteter end de vanlige, herunder

indsatser med fokus på borgerens selvbestemmelse og samlede livskvalitet.

På alle tre velfærdsområder lægger forsøgskommunerne vægt på, at der i forsøgs-

perioden har udviklet sig en mere tillidsbaseret form for styring og ledelse i kom-

munerne, hvilket er en ændring, der ønskes fastholdt fremadrettet (se også senere

afsnit om ”Oplevelsen og betydningen af en ny styring og en ny ledelsesform”).

Virkninger af frisættelse for medarbejdere og lokale ledere

Der er forskelle mellem velfærdsområderne i forhold til, hvordan medarbejdernes

trivsel har udviklet sig i forsøgsperioden i de undersøgte kommuner.

På ældreområdet oplever medarbejderne samlet set en mindre stigning i deres ar-

bejdsglæde, og der er indikationer på, at velfærdsaftalerne har bidraget til denne

stigning.

På dagtilbuds- og folkeskoleområdet ses ikke nogen generelle og markante ændrin-

ger i oplevelsen af trivsel blandt medarbejderne i forsøgsperioden. Det fremgår dog,

at der blandt de medarbejdere, som har arbejdet relativt meget med velfærdsafta-

lerne, er en oplevelse af, at forsøget med frisættelsen har øget deres trivsel.

Registerdata for hhv. sygefravær og medarbejdere, der er stoppet i ansættelsen, vi-

ser, at der ikke kan aflæses en signifikant forskel i forhold til udviklingen for sam-

menlignelige kommuner. Dette gælder for alle tre velfærdsområder.

Lokale ledere fremhæver på tværs af de tre velfærdsområder, at frisættelsen giver

mulighed for at nytænke lokale tilbud og indsatser, hvilket ofte opleves som frem-

mende for ledernes arbejdsglæde, men også som en potentiel stor ledelsesopgave.

De lokale ledere, særlig på dagtilbuds- og ældreområdet, fremhæver i den sam-

menhæng, at ledelsesopgaven under en kommunal frisættelse kan være omfangsrig

og vanskelig – og på kort sigt ikke nødvendigvis fremmer ledernes trivsel.

Betydningen af regelfritagelser

Generelt har kommunerne med velfærdsaftalerne fået betydelige fritagelser fra

statslig lovgivning. Cirka 70 % af hhv. folkeskoleloven og dagtilbudsloven er kom-

munerne blevet undtaget fra (målt i antal ord). På ældreområdet er det vanskeligere

161

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

at opgøre omfanget af fritagelserne fra statslig lovgivning, bl.a. fordi serviceloven

omfatter meget andet end ældreområdet, og fordi sundhedslove, som spiller en be-

tydelig rolle for ældreområdet, ikke var en del af frisættelsen. Også på ældreområ-

det er der dog tale om en markant frisættelse fra relevante paragraffer i servicelo-

ven og friplejeboligloven.

Der er markante forskelle på, i hvor høj grad kommunerne på de forskellige vel-

færdsområder oplever at have benyttet sig af fritagelsen fra statslig lovgivning. På

folkeskoleområdet er oplevelsen blandt medarbejdere og ledere, at en betydelig an-

del af de iværksatte aktiviteter har krævet fritagelse fra statslig lovgivning. Den præ-

cise andel af forsøgsaktiviteter, der har krævet fritagelse fra statslig lovgivning, kan

ikke præcist opgøres, da det ville kræve en nærmere juridisk granskning af hver en-

kelt aktivitet.

På ældreområdet vurderer kommunerne, at det er en noget lavere andel af forsøgs-

aktiviteterne, der har krævet fritagelse fra statslig lovgivning. Det vurderes af kom-

munerne, at ca. 10 % af aktiviteterne på ældreområdet har krævet fritagelse fra

statslig lovgivning.

På dagtilbudsområdet kan det ikke opgøres entydigt, hvor mange af forsøgsaktivi-

teterne der har krævet fritagelse fra statslig lovgivning. Kommunerne vurderer dog

ved slutevalueringen, at alle dagtilbud i en eller anden grad har anvendt frisættel-

sesmulighederne i relation til national lovgivning. Af midtvejsevalueringen fremgik

det – opgjort på aktivitetsniveau – at hovedparten af de igangsatte forsøgsaktivite-

ter på dagtilbudsområdet ikke har krævet fritagelse fra statslig lovgivning (Hjelmar

m.fl., 2023).

Der er på alle tre velfærdsområder fremsat ny generel lovgivning i forsøgsperioden.

På folkeskole- og ældreområdet er der fremsat og vedtaget lovforslag, der betyder,

at en række af fritagelserne fra statslig lovgivning fra velfærdsaftalerne har inspire-

ret ny lovgivning gældende for alle kommuner (Folkeskolens kvalitetsprogram og

Ældrereform, 2024). Derudover er der på dagtilbudsområdet vedtaget et lovforslag

om regelforenklinger (Lovforslag L48).

Endelig skal det nævnes, at regelfritagelserne er blevet set som en anledning i for-

søgskommunerne til at gennemgå det faktiske regelgrundlag på de tre velfærdsom-

råder. Dette er i sig selv et væsentligt resultat af forsøget, da det i kommunerne har

skabt en større klarhed over, hvad der rent faktisk er muligt at gennemføre af aktivi-

teter inden for de eksisterende regelsæt på de tre velfærdsområder – og omvendt,

hvilke regler der forhindrer gennemførelsen af aktiviteter, der lokalt opleves som

meningsfulde.

162

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Oplevelsen og betydningen af et øget fagligt råderum

Resultaterne i forhold til ambitionen i velfærdsaftalerne om at øge det faglige råde-

rum blandt medarbejderne er forholdsvis entydige på tværs af de tre velfærdsområ-

der.

På alle tre velfærdsområder er der sket en stigning i oplevelsen af en øget faglig fri-

hed. Det fremgår samtidig, at det navnlig er medarbejdere, der aktivt har arbejdet

med velfærdsaftalerne, som har den oplevelse, at forsøget med frisættelse har øget

deres faglige råderum.

I forhold til betydningen af et øget fagligt råderum blandt medarbejderne fremhæ-

ver informanter på alle tre velfærdsområder, at det øgede faglige råderum ofte bi-

drager til en større arbejdsglæde. På ældreområdet fremhæves det også, at frisæt-

telse og et øget fagligt råderum kan bidrage til bedre muligheder for at fastholde

og rekruttere medarbejdere til ældreplejen.

Oplevelsen og betydningen af en øget borgercentrering

På alle tre velfærdsområder oplever de medarbejdere, der har arbejdet aktivt med

frisættelsen, at velfærdsaftalerne generelt har bidraget til, at børnenes/elevernes/de

ældres situation og behov er kommet mere i centrum.

På ældreområdet fremhæves især forskellige borgercentrerede aktiviteter, herunder

nye træningstilbud og fællesskabscafé. På dagtilbudsområdet fremhæves især en

øget inddragelse af børnenes perspektiver i de daglige aktiviteter, fx i form af fæl-

lesskabsdage. På folkeskoleområdet fremhæves særligt elevernes oplevelse af en

øget medindflydelse i elevråd.

I forhold til den oplevede betydning af de borgerrettede aktiviteter for borgerne er

der visse forskelle på tværs af velfærdsområderne. På ældreområdet oplever medar-

bejdere og lokale ledere, at mange af de borgerrettede forsøgsaktiviteterne har haft

relativ stor betydning for borgerne. På dagtilbuds- og folkeskoleområdet fremhæ-

ves aktiviteterne ikke i lige så høj grad.

Oplevelsen og betydningen af formel medarbejderinddragelse

Der er mindre forskelle mellem velfærdsområderne i forhold til oplevelsen af at

blive inddraget aktivt i de lokale processer med at skabe nye innovative velfærdsløs-

ninger.

På dagtilbudsområdet er der blandt nogle medarbejdere en oplevelse af en øget

medarbejderinddragelse gennem fx MED-systemet. Medarbejderne på dagtilbuds-

området giver dog også udtryk for, at de kunne ønske sig en endnu højere grad af

163

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

medarbejderinddragelse. På folkeskole- og ældreområdet er den generelle ople-

velse, at der ikke er ændret ved graden af medarbejderinddragelse via formelle ka-

naler som fx MED-systemet.

I forhold til betydningen af formel medarbejderinddragelse fremgår det, at kommu-

nerne ikke generelt tillægger det markant betydning for deres arbejde med vel-

færdsaftalerne. Medarbejderne lægger i stedet vægt på den mere uformelle medar-

bejderinddragelse, som kommer til udtryk ved oplevelsen af en mere tillidsbaseret

form for styring og ledelse under velfærdsaftalerne (se næste afsnit).

Oplevelsen og betydningen af en ny styring og en ny ledelsesform

I løbet af forsøgsperioden med velfærdsaftaler er det oplevelsen, at der har udviklet

sig en ny form for styring i kommunerne (et ”nyt mindset”) og en ny ledelsesform.

Dette går igen på tværs af de tre velfærdsområder og på tværs af de syv forsøgs-

kommuner. Denne nye form for styring og ledelse opleves generelt som positiv og

som en ændring, der ønskes fastholdt fremadrettet.

Den nye form for styring og ledelse i kommunerne beskrives som en mere tillidsba-

seret form for styring og ledelse. De interviewede informanter fremhæver i en sam-

menhæng, at aktørerne på tværs af styringskæden får andre roller. Flere politikere

beskriver, at de i mindre grad styrer efter regler og detaljerede mål, og at de har

løsnet på dokumentationskrav. Forvaltningerne beskriver ofte, at de har en mere fa-

ciliterende rolle i forhold til de lokale institutioner og tilbud (dagtilbud, skoler, æl-

dreenheder), og at samarbejdet i højere grad baserer sig på mundtlige tilbagemel-

dinger frem for skriftlig dokumentation. De lokale ledere beskriver, at de har fået en

ny ledelsesrolle, hvor fokus i højere grad end tidligere er på at skabe egne rammer

for lokale udviklingsaktiviteter tilpasset behovene på den enkelte institutions/ar-

bejdsplads. Medarbejderne beskriver, at de har fået et øget fagligt råderum.

I interviewene bliver det endelig generelt fremhævet, at der har været en markant

politisk opbakning til arbejdet med velfærdsaftaler, og at det har haft en væsentlig

og positiv betydning for oplevelsen af den nye styring og ledelse.

Oplevelsen og betydningen af øvrige forhold

På tværs af de tre velfærdsområder og syv forsøgskommuner har der været en

række udfordringer, der rækker ud over elementerne i velfærdsaftalerne, og som,

ifølge de interviewede informanter, har haft en betydning for arbejdet med og re-

sultaterne af velfærdsaftalerne.

164

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Særligt fire udfordringer trækkes frem af kommunerne: Den kommunale økonomi,

strukturelle forhold på det enkelte velfærdsområde, lederskift og rekrutteringspro-

blemer.

På dagtilbudsområdet nævnes hyppige lederskift, udfordringer i relation til rekrutte-

ring af uddannede medarbejdere og den pressede kommunale økonomi som mar-

kante udfordringer. På folkeskoleområdet nævnes navnlig udfordringer med den

kommunale økonomi, skolestrukturændringer og lederskift. På ældreområdet næv-

nes særlig udfordringer med en presset kommunal økonomi, lederskift, rekruttering

af medarbejdere og at afsætte tilstrækkeligt med tid/ressourcer til udvikling og for-

søgsaktiviteter.

Endelig har det også haft betydning, at de syv forsøgskommuner er særligt udvalgt,

og der har været en ekstra stor opmærksomhed omkring forsøgene. Forsøget om-

kring velfærdsaftalerne blev lanceret i statsministerens åbningstale i Folketinget i

oktober 2020, og statsministeren kontaktede selv borgmestrene i de syv udvalgte

kommuner og inviterede dem til at indgå i forsøget.

Denne proces har givet en særlig udvælgelseseffekt, som aktørerne omkring forsø-

get vurderer som betydelig. Det betyder, at man skal være forsigtig med direkte at

overføre erfaringerne fra de syv forsøgskommuner til øvrige kommuner, som ikke er

udvalgt på samme måde, og hvor der ikke nødvendigvis er den samme politiske op-

mærksomhed.

165

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Litteratur

Bjørnholt, B. & Holm-Petersen, C. (2024).

Erfaringer med friinstitutioner.

København:

VIVE.

Børne- og Undervisningsministeriet (2024).

Undersøgelse af PPR’s samarbejde med

dagtilbud: En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere og dagtil-

budschefer.

København: Børne- og Undervisningsministeriet.

Dagtilbudsloven (2024). LBK nr 988 af 27/08/2024: https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2024/988

Esbjerg Kommune (2021).

Endelig velfærdsaftale på folkeskoleområdet mellem rege-

ringen og Esbjerg Kommune.

Esbjerg: Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune (2024).

Program for besøg af Undervisningsministeren.

Esbjerg: Es-

bjerg Kommune.

EVA (2021).

Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner: En national un-

dersøgelse blandt dagtilbudschefer.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

Helsingør Kommune (2023).

Dokument 394825-23_v1. Bilag sprogvurderinger i dag-

tilbud resultater. Kommunalt og fordelt på institutionsniveau.

Helsingør: Helsin-

gør Kommune.

Hjelmar, U., Bech, A., Nicolajsen, J.S., Foged, S.K. & Lindeberg, N.H. (2022).

Evalue-

ring af velfærdsaftaler i syv kommuner: Notat med resultater fra førmåling blandt

medarbejdere og ledere.

København: VIVE.

Hjelmar, U., Lindeberg, N.H., Foged, S.K., Nicolajsen, J.S., Schoop, S.R., & Bech, A.

(2023).

Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler: Forsøg med frisættelse i syv kommu-

ner på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, 2021-22.

København: VIVE.

Jensen, V.M. & Nielsen, C.P. (2018).

Viden om folkeskolereformen: Opsamling af re-

sultater fra følgeforskningsprogrammet 2015-2018.

København: VIVE.

Langeland Kommune (2024). Orientering om status for velfærdsaftalen på ældreom-

rådet: https://dagsordener.langelandkommune.dk/vis?Referat-Aeldre--og-Sund-

hedsudvalget-d.18-09-2024-kl.17.00&id=46584738-8811-428f-b74c-

79f42a69f138

166

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folkeskoleområdet (2021). LBK nr 1171 af

12/08/2022: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1171

Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (2021). Lov nr 879 af 12/05/2021:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/879

Middelfart Kommune (2024a). Fremtidens Ældreliv: Frisættelse af ældreområdet i

Middelfart Kommune: https://middelfart.dk/familie/aeldre/fremtidens-aeldreliv/

Middelfart Kommune (2024b).

Brugerundersøgelse i hjemmeplejen. Rapport novem-

ber 2024. Brugerundersøgelse gennemført af Axcess Nordic for Middelfart Kom-

mune.

Middelfart: Middelfart Kommune.

Nielsen, C.P., Jensen, V.M., Kjer, M.G. & Arendt, K.M. (2020).

Elevernes læring, trivsel

og oplevelser af undervisningen i folkeskolen: En evaluering af udviklingen i re-

formårene 2014-2018.

København: VIVE.

Regeringen (2020a).

Politisk principaftale mellem regeringen og borgmestre vedr.

indgåelse af velfærdsaftaler på hhv. dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og

ældreområdet.

København: Statsministeriet.

Regeringen (2020b).

Aftale om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet.

København:

Børne- og Undervisningsministeriet.

Regeringen (2020c).

Aftale om velfærdsaftaler på folkeskoleområdet.

København:

Børne- og Undervisningsministeriet.

Regeringen (2020d).

Aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet.

København: Social-

og Boligministeriet.

Regeringen (2024).

Regeringens ældrereform: Du bliver aldrig for gammel til at have

det godt.

København: Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Social- og Ældreministeriet (2022).

Godkendelse af Langeland Kommunes ansøgning

om forsøg efter servicelovens § 184 i regi af velfærdsaftalerne på ældreområdet.

København: Social- og Ældreministeriet.

Social- og Ældreministeriet (2023).

Afgørelser vedr. Viborg Kommunes ansøgninger

om yderligere frihedsgrader i regi af velfærdsaftalerne på ældreområdet.

Køben-

havn: Social- og Ældreministeriet.

Social, Bolig- og Ældreministeriet (2024).

Aftale mellem regeringen (Socialdemokra-

tiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

167

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren

Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om en reform af

ældreområdet.

København: Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Styrelsen for It og Læring (2024).

Den socioøkonomiske reference for Grundskoleka-

rakterer: En vejledning til læsning og tolkning af resultaterne.

København: Børne-

og Undervisningsministeriet.

Uddannelsesstatistik (2024a). Grundskolen: Karakterer: https://uddannelsesstati-

stik.dk/Pages/Topics/13.aspx

Uddannelsesstatistik (2024b). Grundskolen: Elevtrivsel: https://uddannelsesstati-

stik.dk/Pages/Topics/19.aspx

Uddannelsesstatistik (2024c). Grundskolen: Elevfravær: https://uddannelsesstati-

stik.dk/Pages/Topics/15.aspx

Viborg Kommune (2024). Oversigt over prøvehandlinger: https://viborg.dk/service-

og-selvbetjening/stoette-og-omsorg/velfaerdsaftalen-paa-aeldreomraa-

det/oversigt-over-proevehandlinger/

168

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Orientering om offentliggørelse af slutevaluering af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområde, fra børne- og undervisningsministeren