Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 93
Offentligt
2974146_0001.png
HVORDAN HAR BØRN OG UNGE DET?
De seneste år har der været omfattende offentlig debat af den kraftige stigning i
selvrapporteret mistrivsel og diagnosticeret psykisk sygdom blandt børn og unge.
Psykiatrifonden mener, at det kan være nyttigt at forankre den debat i de nuan-
cer, som forskningen og de løbende spørge-undersøgelser viser os.
MISTRIVSLEN ER STEGET – MEN IKKE FOR ALLE
Dette dokument sammenholder tre aktuelle danske trivselsundersøgelser for at kunne give en kvali-
ficeret afdækning af mistrivselskrisen; 1) Den Nationale Sundhedsprofil
1
, 2) Børn og unge i Danmark
– Velfærd og trivsel
2
, og 3) Skolebørnsundersøgelsen
3
.
• Flere unge mellem 16 og 24 år svarer, at de
oplever mistrivsel: Fra 2013 til 2023 er andelen
steget fra 17,5 % til 34,8 % for unge kvinder og
fra 8,2 % til 16 % for unge mænd
1,4,20
.
• Af de tre trivselsundersøgelser fremgår et
mønster for den stigende mistrivsel: 1) For-
værringen sætter ind omkring 2013/2014. 2)
Stigningen rammer primært unge – særligt
unge kvinder. 3) Stigningen er et internationalt
fænomen
5,6
.
Andel (i %) med lav mental trivsel i alderen 16-24 år
1
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Anmodning om foretræde fra Psykiatrifonden om børn og unges mistrivsel samt hvidbog og præsentation til deres foretræde for udvalget den 6/2-25
2974146_0002.png
IKKE ALT ER MISTRIVSEL
Mistrivsel og psykisk sygdom er i overvejende grad to forskellige fænomener, der måles forskelligt,
og som ikke må blandes sammen. Det er vigtigt at forstå forskellen, så ressourcer bruges rigtigt, og
børn og unge får den hjælp, der passer til deres behov.
•
Definitionen på psykisk sygdom
er væ-
sentlige symptomer på psykisk sygdom,
væsentlig grad af længerevarende funkti-
onspåvirkning i dagligdagen og væsentlig
reduceret livskvalitet. Er sådanne sympto-
mer og funktionsnedsættelser ikke til stede,
er det ikke psykisk sygdom
7
.
- Psykisk sygdom konstateres
baseret
på en klinisk udredning af en børne-ung-
domspsykiater med afsæt i standardise-
ret diagnostisk manual (ICD/DSM).
• Definitionen på mistrivsel
er individets
oplevelse af eget velbefindende og evne til
at klare dagligdagens krav
7
.
- Mistrivsel måles
med spørgeskemaer
baseret på børn og unges egne svar om
selvrapporteret mentalt helbred.
MERE MISTRIVSEL MEDFØRER IKKE NØDVENDIGVIS PSYKISK SYGDOM
Mistrivsel fører ikke automatisk til psykisk sygdom.
• Mange børn og unge oplever perioder med
mistrivsel uden at udvikle en psykisk lidelse.
Mistrivsel er oftest midlertidig, og kun omkring
7 % oplever vedvarende svær mistrivsel
8
.
• Vedvarende svær mistrivsel blandt unge kan
have stor betydning for fremtiden i forhold til
uddannelse og beskæftigelse
9
. Vedvarende
svær mistrivsel blandt børn og unge skal ta-
ges meget alvorligt, da det kan være tegn på
en underliggende psykisk sygdom.
• Det er samtidigt klart, at langt flere unge
mennesker end tidligere oplever mistrivsel.
Ungdomsårene er vigtige år for oplevelser og
udvikling. Unge mennesker skal ikke holdes
tilbage, og derfor er det vigtigt at adressere
denne mistrivsel effektivt – også selvom den
er midlertidig.
• Der har været en markant stigning i diagno-
sticering af psykisk sygdom blandt børn og
unge i Danmark. Den internationale forskning
tyder på underliggende forekomster af psy-
kisk sygdom blandt børn og unge på 13-16
%
10,11
. Lignende repræsentative befolknings-
undersøgelser er ikke gennemført i Danmark.
Vi kan derfor ikke sige, hvad forekomsten
og udviklingen er i Danmark. Stigningen kan
skyldes ændringer i klinisk og diagnostisk
praksis. Langt flere børn og unge bliver i dag
undersøgt, diagnosticeret og behandlet end
tidligere
7,12
.
• Selvmord blandt unge er forblevet stabilt
trods stigende mistrivsel. Det understøtter
en formodning om, at den øgede forekomst
af psykisk sygdom primært skyldes bedre
diagnosticering frem for reel stigning i under-
liggende psykisk sygdom, fordi personer, som
lider af psykisk sygdom, er i højere risiko for at
begå selvmord
13
.
2
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Anmodning om foretræde fra Psykiatrifonden om børn og unges mistrivsel samt hvidbog og præsentation til deres foretræde for udvalget den 6/2-25
2974146_0003.png
MANGE MYTER – FÅ FAKTA
Der er mange teorier om, hvorfor mistrivsel
blandt børn og unge er steget – men vi har end-
nu ikke alle svarene. Vi ved, at:
1. Stigningen sætter ind omkring år 2013-2014.
2. Stigningen sker blandt unge og særligt unge
kvinder – men ikke blandt børn.
3. Stigningen er ikke et dansk fænomen, men
sker på samme vis i mange andre lande, vi nor-
malt sammenligner os med.
En forklaring, der skal betragtes som en væsent-
lig årsag til mistrivselskrisen, bør kunne redegø-
re for de tre parametre. Forklaringer, der ikke gør
dette, kan have bidraget til krisen, men udgør
ikke en central forklaring.
Når vi som samfund effektivt vil hjælpe unge
mennesker, er det vigtigt at tage udgangspunkt
i forklaringer, der er underbygget af børn og un-
ges egne udsagn i de tre trivsels-surveys
14
.
RIGTIG HJÆLP TIL RETTE
PROBLEM: MISTRIVSEL ≠
PSYKISK SYGDOM
Det kan øge effekten af støtte, når børn og
unge får den rette hjælp i tide! Det er vigtigt at
supplere selvrapporteret mistrivsel og diagno-
sticering af psykisk sygdom med systematisk
afdækning af funktion som fx skolefravær og
spørgeskemaet Strengths and Difficulties Ques-
tionnaire (SDQ):
• SDQ kan identificere graden af mistrivsel ved
blandt at måle funktionspåvirkningen. SDQ
kan derfor hjælpe med at skelne mellem dem,
der har brug for lettere støtte, og dem der bør
udredes for psykisk sygdom
15.
Det er vigtigt
at få den rigtige støtte, uanset om man er i
mistrivsel eller har en psykisk sygdom.
• Vidensråd for Forebyggelse anbefaler
bl.a.landsdækkende evidensbaserede indsat-
ser, bedre koordinering, systematisk evalue-
ring, opkvalificering af fagfolk og øget forsk-
ning som løsninger på, at børn og unge med
psykisk sygdom får den rette støtte.
• Det kommunale behandlingstilbud for
5-17-årige med let til moderat mistrivsel im-
plementeres i 2024-25 med 1) lettilgængelig
hjælp uden henvisning, 2) screening med SDQ,
3) evidensbaseret behandling, 4) samt et tvær-
sektorielt samarbejde for hurtig henvisning til
psykiatrien ved behov
16
.
• Sociale medier kan have en negativ effekt på
unges trivsel, særligt yngre kvinder. Der er en
sammenhæng mellem skærmtid og graden
af mistrivsel, men effekten afhænger af den
unges brugsmønstre og kontekst. Opmærk-
somhed og oplysning til forældre og sundheds-
myndigheder kan understøtte regulering og
kan øge bevidstheden om skadelig skærmtid
17–19
.
Forskning peger på smartphones i kom-
bination med meget konkurrencepræge-
de sociale medier som en forklaring på
mistrivsel. Forklaringen passer på alle
tre mønstre: Smartphones blev udbredt
globalt omkring 2013 og gav adgang til
sociale medier, der især påvirker unge
kvinder
18, 19
.
Tidlig indsats mod
mistrivsel
i hjemmet,
i skolen og i fritiden er essentiel for at
sikre, at de unge opbygger mod og livs-
mestring igennem de følsomme år.
Det er vigtigt at støtte unges funktions-
evne i hverdagen gennem relevant støt-
te, så de kan trives på trods af
psykisk
sygdom.
3
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Anmodning om foretræde fra Psykiatrifonden om børn og unges mistrivsel samt hvidbog og præsentation til deres foretræde for udvalget den 6/2-25
2974146_0004.png
LITTERATUR
1.
Sundhedsstyrelsen.
Danskernes Sundhed –
Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
(2022).
12. Plana-Ripoll, O. et al. Temporal changes in sex-
2.
Ottosen, M. H. et al.
Børn og unge i Danmark
– Velfærd og trivsel 2022.
(2022).
3.
Madsen, K. R. et al.
Skolebørnsundersøgelsen
2022. Helbred, Trivsel Og Sundhedsadfærd
Blandt Skoleelever i 5., 7., Og 9. Klasse i
Danmark.
1–166 (2023).
4.
Sundhedsstyrelsen.
Danskernes Sundhed -
Den Nationale Sundhedsprofil 2013.
(2014).
5.
Cosma, A. et al. Cross-National Time Trends
in Adolescent Mental Well-Being From 2002
to 2018 and the Explanatory Role of School-
work Pressure. J.
Adolesc. Health Off. Publ.
Soc. Adolesc. Med.
66,
S50–S58 (2020).
6.
Twenge, J. M. et al. Worldwide increases in
adolescent loneliness.
J. Adolesc.
(2021).
7.
Jeppesen, P.
et al. Mental sundhed og syg-
dom hos børn og unge i alderen 10-24 år
– forekomst, fordeling og forebyggelsesmu-
ligheder.
1–359 (2020).
8.
Rockwool Fonden.
For Mange Unge Er
Mistrivsel Noget, Der Kommer Og Går.
(2024).
9.
Ladekjær, E., Andreasen, A. G. & Papke, F. L.
Unge på vej på arbejdsmarkedet.
(2022).
10. Polanczyk, G. V., Salum, G. A., Sugaya, L.
S., Caye, A. & Rohde, L. A. Annual Research
Review: A meta-analysis of the worldwide
prevalence of mental disorders in children and
adolescents.
J. Child Psychol. Psychiatry
56,
345–365 (2015).
11. Sacco, R., Camilleri, N., Eberhardt, J., Um-
la-Runge, K. & Newbury-Birch, D. A systematic
review and meta-analysis on the prevalence of
mental disorders among children and adole-
scents in Europe.
Eur. Child Adolesc. Psychia-
19. Haidt, J.
The Anxious Generation. How the
Great Rewiring of Childhood Is Causing an
Epidemic of Mental Illness.
(Penguin Books,
2024).
20. Sundhedsstyrelsen.
Danskernes Sundhed
Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsun-
dersøgelsen 2023
– Centrale Udfordringer.
(2024).
18. Murthy, V. H. Opinion | Surgeon General: Why
I’m Calling for a Warning Label on Social Me-
dia Platforms.
The New York Times
(2024).
17.
16. Sundhedsstyrelsen.
Faglig ramme for det
kommunale behandlingstilbud til børn og
unge i psykisk mistrivsel.
(2023).
Birkjær, M. & Kaats, M.
Er sociale medier
faktisk en trussel for unges trivsel.
(Nor-
dic Council of Ministers, 2019). doi:10.6027/
Nord2019-026.
15. Grasso, M., Lazzaro, G., Demaria, F., Menghini,
D. & Vicari, S. The Strengths and Difficulties
Questionnaire as a Valuable Screening Tool
for Identifying Core Symptoms and Behavi-
oural and Emotional Problems in Children with
Neuropsychiatric Disorders.
Int. J. Environ.
Res. Public. Health
19,
7731 (2022).
14. Hede, A. & Konnerup, M. Mistrivselskrisen.
Samfundsøkonomen
Krisestyring i samfun-
det,
40–50 (2024).
13. Nordentoft, M., Mortensen, P. B. & Pedersen,
C. B. Absolute Risk of Suicide After First Ho-
spital Contact in Mental Disorder.
ARCH GEN
PSYCHIATRY
68,
(2011).
and age-specific incidence profiles of mental
disorders—A nationwide study from 1970 to
2016.
Acta Psychiatr. Scand.
(2022).
try
33,
2877–2894 (2024).
4