BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Analyse: forventede udgifter til efteruddannelse af lærere i digital teknologiforståelse, fra Dansk Magisterforening

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 92
Offentligt

ANALYSE

13. januar 2025

Analysens hovedpointer

•

Der er ikke afsat tilstrækkelige midler til at implementere digital teknologiforståelse

i folkeskoleelevernes skemaer.

Det er langt dyrere at indføre digital teknologiforståelse i allerede eksisterende fag

(som det er besluttet), sat overfor hvad det koster, hvis man indførte det som obli-

gatorisk fag på mellemtrinnet og valgfag i udskolingen.

Der er enighed i fagkundskaben og blandt centrale aktører om, at digital teknolo-

giforståelse bør være et selvstændigt fag i folkeskolen.

•

Analysen er udarbejdet i januar 2025 af po-

litisk seniorrådgiver Jesper Enemark Chri-

stiansen og programleder Anette Lerche

fra DM. Der anvendes tal fra Københavns

Professionshøjskole ift. efteruddannelses-

omkostninger.

Hvis du har spørgsmål til analysen, kan du

kontakte programleder Anette Lerche på

[email protected] eller 20 64 65 03. Hvis du har

spørgsmål til brug af analysen i pressen,

kan du kontakte DM’s pressevagt på 29 11

60 80.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Analyse: forventede udgifter til efteruddannelse af lærere i digital teknologiforståelse, fra Dansk Magisterforening

Med aftalen om

folkeskolen fra marts 2024

blev det besluttet, at digital teknologiforståelse skal imple-

menteres i folkeskolens undervisning. Modellen man valgte, var at implementere teknologiforståelse i ek-

sisterende fag, samt at det udbydes som valgfag i udskolingen.

Aftalen om folkeskolen bygger

–

hvad angår digital teknologiforståelse

–

ovenpå aftalen om en

digitalise-

ringsstrategi for Danmark fra februar 2024.

I denne aftale fremgår det, at der afsættes 160 mio. kr. fra

2024-2026 til teknologiforståelse i folkeskolens undervisning.

Som det fremgår nedenfor, vil en hensigtsmæssig implementering af digital teknologiforståelse være væ-

sentligt dyrere end de 160 mio. kr., der er afsat til formålet med digitaliseringsstrategien. Beregninger

viser derudover, at det er væsentligt dyrere at implementere teknologiforståelse i den eksisterende un-

dervisning, end det vil være at etablere et selvstændigt fag. Teknologiforståelse som et selvstændigt fag

er samtidig den løsning, der bakkes op af fagkundskaben og af aktørerne omkring folkeskolen.

En række eksperter og relevante aktører omkring folkeskolen har i flere sammenhænge påpeget, at digi-

tal teknologiforståelse bør være et selvstændigt fag i folkeskolen

. Nogle af de tungtvejende argumenter

for teknologiforståelse som et selvstændigt og obligatorisk fag er:

•

Teknologiforståelse bør ikke kun være valgfag, da det kan skabe social og kønsmæssig skævhed

–

det viser erfaringer fra forsøg med teknologiforståelse som valgfag i folkeskolen

Teknologiforståelse som obligatorisk fag modvirker opdelingen i et digitalt A- og B-hold baseret

på social baggrund, køn eller geografi. Det sikrer, at børn og unge har viden, færdigheder og

kompetencer til at begå sig i en stadig mere digitaliseret verden.

Selvom børn er hurtige på digitale platforme, betyder det ikke, at de automatisk forstår digitale

mekanismer eller agerer sikkert. Ligesom trafikfærdsel kræver oplæring, har børn brug for under-

visning i digital sikkerhed og etik.

Børn og unge bruger meget tid online, hvor de oplever både positive og negative sider af den

digitale verden. Uden vejledning risikerer de at møde digital mobning, økonomisk svindel, had-

tale og ekstremt indhold.

•

Lærere skal have de nødvendige kompetencer for at undervise i teknologiforståelse. Det viser forsøgene

med teknologiforståelse i folkeskolen

. Det er særligt vigtigt i denne sammenhæng, da der er tale om en

ny faglighed, der er ny for langt de fleste lærere. Opbygning af kompetencer kræver investering i efterud-

dannelse. Både for lærerne i folkeskolen og for deres undervisere på læreruddannelserne. For så vidt an-

går den efteruddannelse, der vedrører lærerne i folkeskolen, er der væsentlig forskel på, hvad

https://avisendanmark.dk/debat/teknologiforstaaelse-som-valgfag-i-folkeskolen-giver-ulighed-hos-boern-og-unge

https://emu.dk/sites/default/files/2021-04/gsk_Teknologiforst%C3%A5else_rapport%20om%20udviklingsprojekt%20om%20valg-

fag%20med%20teknologiforst%C3%A5else.pdf

https://emu.dk/sites/default/files/2021-09/gsk_teknologiforst%C3%A5else_evalueringsrapport.pdf

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Analyse: forventede udgifter til efteruddannelse af lærere i digital teknologiforståelse, fra Dansk Magisterforening

omkostningen er ved at efteruddanne lærere til at implementere digital teknologiforståelse i den øvrige

undervisning, og hvad omkostningen er ved at efteruddanne til, at teknologiforståelse etableres som et

selvstændigt fag. Forskellen fremgår af det følgende afsnit.

Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er udgifterne til efteruddannelse af lærere betydeligt højere ved

den politisk besluttede løsning, hvor digital teknologiforståelse skal indarbejdes i eksisterende fag. I eva-

lueringen af forsøgene med undervisning i teknologiforståelse i folkeskolen, er kompetenceudvikling af

lærerne afgørende for en succesfuld implementering

Modellen, hvor teknologiforståelse implementeres som et obligatorisk fag på mellemtrinnet (og som

valgfag i udskolingen), koster

493 mio. kr.

over en tiårig periode. Til sammenligning koster modellen,

hvor teknologiforståelse indarbejdes i 2-4 eksisterende fag og som valgfag i udskolingen

982 mio. kr.

over en tiårig periode. Det bør nævnes, at udgifterne fordeler sig over en årrække pga. antallet af lærere,

der skal efteruddannes.

Som nævnt i indledningen er der afsat

160 mio. kr.

til implementering af faget teknologiforståelse i folke-

skolen i perioden 2024-2026.

Tabel 1: Omkostninger forbundet med lærernes kompetenceudvikling

Teknologiforståelse som

obligatorisk

fag på mel-

lemtrinnet

Faget indgår som obligatorisk fag i fagrækken og udby-

des med samme timetal og klassetrinsplacering som

håndværk og design. Der er i gennemsnit brug for ca. 2

lærere pr. skole med 35 ECTS-kompetenceudvikling =

2164 lærere

Teknologiforståelse udbydes som valgfag i udskolingen.

Hver anden skole tilbyder valgfaget og har brug for 2 læ-

rere med 35 ECTS-kompetenceudvikling= 1.082 lærere

2164 lærere * 228.000

(pris for kompetence-

udvikling 35 ECTS)

493 mio. kr.

Teknologiforståelse som

valgfag

i udskolingen og

som

faglighed ind i eksi-

sterende fag

1.082 lærere* 228.000

(pris for kompetence-

udvikling 35 ECTS)

247 mio. kr.

Undervisning i teknologiforståelse i 2-4 eksisterende fag

(ex. dansk, matematik, evt. kombineret med samfunds-

fag og natur/teknik etc.) vil kræve 10 ECTS-kompetence-

udvikling af ca. 10 lærere pr. skole= 10.820 lærere

10.820 lærere * 68.000

(pris for kompetence-

udvikling 10 ECTS)

736 mio. kr.

I alt ved teknologiforståelse som valgfag og i 2-4 eksiste-

rende fag

982 mio. kr.

Kilde: Beregnet af Københavns Professionshøjskole, se forudsætninger for beregningerne i bilag 1

https://emu.dk/sites/default/files/2021-09/gsk_teknologiforst%C3%A5else_evalueringsrapport.pdf

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 92: Analyse: forventede udgifter til efteruddannelse af lærere i digital teknologiforståelse, fra Dansk Magisterforening

Timepris for skolefrikøb: 400,00 kr. (uden lønstigning/regulering).

1 ECTS = 27,33 timer.

Prisestimater

–

obligatorisk fag og valgfag (35 ECTS)

Pris per person for UC-enkeltfag: 35.700 kr. (2024 pris på KP).

Frikøb fra undervisning i 35 ECTS = 956 timer * 0,50% * 400 kr. = 191.200 kr.

Prisestimater - eksisterende fag (10 ECTS)

Pris per person for diplommodul: 12.400 kr.

(baseret på modulet ”Teknologi

og digitale læremidler i matematikfa-

get”)

Frikøb fra undervisning i 10 ECTS = 273 timer * 0,50% * 400 kr. = 54.600 kr.

Antagelser vedr. mulighed for frikøb af lærere til kompetenceudvikling:

Der foretages praksisforankret kompe-

tenceudvikling på hver skole, der begrænser frikøb af lærere fra egen undervisning til 50%. (OBS: Frikøb kan være

vanskeligt at realisere i praksis og den endelige model skal minimere frikøb. I forsøgs- og udviklingsprogrammet for

teknologiforståelse i folkeskolen var frikøbet på 25%).

Antagelser vedr. priser på kompetenceudviklingsforløb:

Professionshøjskolerne kan tilbyde skolerne en skole- og

praksisforankret kompetenceindsats til samme pris, som et videreuddannelsesforløb normalt koster.

Antagelser vedr. teknologiforståelse som obligatorisk fag:

Det antages i beregningerne, at teknologiforståelse

som obligatorisk fag tilrettelægges med et tilsvarende timetal pr. klassetrin, som faget håndværk og design (270 ti-

mer pr. skole år i 3.-6. klasse (mellemtrin)).

Antagelser vedr. teknologiforståelse som valgfag og faglighed ind i fag:

Teknologiforståelse udbydes som valg-

fag i udskolingen. Det antages at hver 2. skole har mulighed for at udbyde valgfag i teknologiforståelse. Da valgfaget

ikke er obligatorisk, ved vi fra erfaringer med valgfagsordninger i udskolingen, at mange skoler ikke har ressour-

cer/elever nok til at udbyde alle valgfag. Det antages derfor at der er behov for kompetenceudvikling af 2 lærere på

hver 2. skole for at sikre en robust kompetencedækning i teknologiforståelse på alle skoler.

Antagelser vedr. omfang af kompetenceudviklingsbehov for undervisning i teknologiforståelse, som obliga-

torisk fag og/eller som valgfag:

Det antages at valgfag modsvarer en praksisbaseret videreuddannelse i samme

dybde og omfang som et 35 ECTS-enkeltfag (4 semestre). 35 ECTS er standard-ECTS for et undervisningsfag på læ-

reruddannelsen og et 35 ECTS-enkeltfag i teknologiforståelse vil dermed give undervisningskompetence i teknologi-

forståelse som obligatorisk fag og/eller valgfag i grundskolen.

Antagelser vedr. omfang af kompetenceudviklingsbehov for undervisning i teknologiforståelse ind i eksiste-

rende fag:

Det antages at undervisning i andre fag modsvarer videreuddannelse i samme dybde og omfang som et

10 ECTS specialiseringsmodul (over 1-2 semestre).