Folkeskoleforligskredsen
Kære ordførere
Med aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i fol-
keskolen blev det besluttet at indføre Folkeskolens Nationale Overgangs-
test i en overgangsperiode fra skoleåret 2022/23 til og med skoleåret
2025/26. Testen erstatter de tidligere nationale test, indtil Folkeskolens
Nationale Færdighedstest skal tages i brug fra skoleåret 2026/27.
Til jeres orientering offentliggør Børne- og Undervisningsministeriet nu
landsresultater fra Folkeskolens Nationale Overgangstest for skoleåret
2024/25.
De seneste resultater er overordnet på niveau med sidste skoleår. Dog ses
en større spredning i resultaterne mellem eleverne, med flere elever i top
og bund af skalaen i både læsning og matematik.
Andelen af de allerdygtigste elever i Folkeskolens Nationale Overgangs-
test i skoleåret 2024/25 er steget i både læsning og matematik på alle
klassetrin i forhold til andelen i 2023/24.
Andelen af elever med en ikke tilstrækkelig eller en mangelfuld præsta-
tion er steget på de fleste klassetrin i både læsning og matematik. I læs-
ning i 2. klasse ses dog en lille reduktion i andelen af elever med en ikke
tilstrækkelig eller en mangelfuld præstation.
Til jeres orientering udarbejdes der et faktaark med opfølgning på de na-
tionale mål for folkeskolens udvikling for skoleåret 2024/25, når der fore-
ligger resultater fra den årlige trivselsmåling for skoleåret 2024/25 i juni
2025.
Nyhed om landsresultater fra Folkeskolens Nationale Overgangstest for
skoleåret 2024/25 er vedlagt og netop offentliggjort på uvm.dk. Styrelsen
for It og Læring offentliggør landsresultaterne på uddannelsesstatitik.dk.
27. januar 2025
Sagsnr.: 25/00040
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044