Dato
Side
13. januar 2025
1 af 1
Børne- og Undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Invitation til udvalgstur på Asmildkloster Landbrugsskole
Landbrug & Fødevarer har, ligesom mange andre aktører, et stort fokus på en kommende ung-
domsuddannelsesreform herunder etableringen af en ny epx.
Landbrugsuddannelsen har som en af de få erhvervsuddannelser haft stor succes de senere år i
form af øget optag, særligt blandt de helt unge, lavt frafald samt lærepladsgaranti til de elever, som
starter på uddannelsen. Det skyldes bl.a. landbrugsskolernes unikke undervisnings- og kostskole-
miljø.
Vi vil i den forbindelse gerne invitere medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget på besøg
på Asmildkloster Landbrugsskole i 2025 til en præsentation af, hvad en landbrugsskole kan tilbyde
af faciliteter af både faglig og social karakter – også i forbindelse med vores ønske om en grøn fag-
lig linje på epx.
Vi forestiller os, at et besøg på Asmildkloster Landbrugsskole både kan indebære en rundvisning
på skolen, dialog med elever samt et virksomhedsbesøg i lokalområdet. Et endeligt program kan
dog fastsættes med udgangspunkt i udvalgets eventuelle ønsker.
Vi stiller os naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af invitationen.
Med venlig hilsen
Martin Hjort Jensen
Viceformand
Landbrug & Fødevarer