Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 79
Offentligt
2962176_0001.png
23. oktober 2024
Kære undervisningsminister Mattias Tesfaye
Med dette skriv ønsker Danmarks Billedkunstlærere at svare på BUVMs tilbagemelding på høringssvarene,
der vedrører fjernelse af billedkunst i 1.klasse. Dette brev er derfor endnu et partsindlæg om at bevare
billedkunst i 1.klasse, som også er sendt til Børne- og undervisningsudvalget.
Med venlig hilsen
Lykke Østrup Andersen
Landsforperson for Danmarks Billedkunstlærere
Mail:
[email protected]
, Mobil: 22 72 89 46
Børne- og Undervisningsministeriets svar på flere høringssvar der vedrører fjernelse af billedkunst i
1.klasse, som kom 3.oktober 2024
Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at forslaget om at afskaffe billedkunst på 1. klassetrin har givet anledning til, at et antal
høringsparter og et stort antal foreninger og personer, der ikke er høringsparter, har valgt at afgive høringssvar til lovforslaget med opfordring om,
at billedkunst i 1. klasse bevares.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, at billedkunst reduceres med 30 undervisningstimer i 1. klasse,
hvormed opstart af undervisningen i billedkunst udskydes til 2. klasse, hvor der vil være 60 undervisningstimer, dvs. to ugentlige lektioner.
Reduktionen af undervisningstiden i billedkunst i 1. klasse er bl.a. begrundet i ønsket om en kortere skoleuge i indskolingen, og at eleverne skal opleve
færre skift i voksne og færre lokaleskift. Samtidig var der afsat så få timer til faget på 1. klassetrin, at det var svært at sikre faglig fordybelse og solide
lærer-elev relationer. Til sidst kan eleverne i indskolingen udforske deres kreativitet i andre fag som fx dansk.
Herudover medfører de samlede ændringer i timetalsmodellen, at det bliver muligt for elever i udskolingen at vælge billedkunst som 2.
praktiske/musiske valgfag, ligesom antallet af undervisningstimer i praktiske fag over et skoleforløb samlet set forøges.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker med hensyn til reduktionen af undervisningstiden i håndværk og design, at det fremgår af aftalen om
folkeskolens kvalitetsprogram, at antallet af fagtimer i indskolingen og på mellemtrinnet afkortes med 150 timer for at forkorte skoledagen, herunder
håndværk og design der reduceres med 30 timer i 4. klasse.
Det fremgår endvidere af lovudkastet (side 163), at der med ændringen muliggøres en kortere skoledag for eleverne og en mere jævn fordeling af
timerne i faget over skoleårene. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Danmarks Billedkunstlæreres kommentar til BUVM:
BUVM siger: Reduktionen af undervisningstiden i billedkunst i 1. klasse er bl.a. begrundet i ønsket om en
kortere skoleuge i indskolingen, og at eleverne skal opleve færre skift i voksne og færre lokaleskift.
Samtidig var der afsat så få timer til faget på 1. klassetrin, at det var svært at sikre faglig fordybelse og
solide lærer-elev relationer. Til sidst kan eleverne i indskolingen udforske deres kreativitet i andre fag som
fx dansk.
BUVM siger: En kortere skoleuge i 1.klasse.
DBLs svar:
Vi forstår ønsket om en kortere skoleuge, men det er paradoksalt, at et praktisk fag som
billedkunst fjernes i 1. klasse for at øge timetallet i udskolingen. I Reformkommissionens anbefalinger
lægges der vægt på at sammenligne Danmark med niveauet for praktiske fag i udskolingen i Sverige og
Norge. Dog er der ikke taget højde for, hvilke konsekvenser det har for elever i 1. klasse at miste et praktisk
fag så tidligt i deres skoleforløb.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Svar fra børne- og undervisningsministeren til Danske Billedkunstlærere om forslag om at afskaffe billedkunst på 1. klassetrin
2962176_0002.png
I dag udgør de praktiske fag 22 % af skemaet i hele skoleforløbet i Danmark, mens det i Norge er 25 % og i
Sverige 22 %. Danmark har valgt ikke at øge timetallet for de praktiske fag samlet set, men blot at flytte
timerne fra indskolingen og mellemtrinnet til udskolingen. De boglige fag fylder således 78 % af et barns
skoleliv.
Hverken Reformkommissionen eller forligskredsen har på noget tidspunkt overvejet at tage føringen blandt
de nordiske lande ved at øge timetallet i de praktiske fag gennem hele skoleforløbet. I stedet fastholdes det
nuværende niveau blot ved at omfordele timerne, så de praktiske fag fortsat kun udgør 22 % af skemaet.
Ved at reducere timerne til de praktiske fag i de første skoleår, øger man vægten af de boglige fag i
indskolingen, mens der gives flere praktiske fag i udskolingen.
Dette er i direkte modstrid med, hvad statsminister Mette Frederiksen tidligere har udtalt om folkeskolen:
•
•
•
"Folkeskolen er efter min mening blevet for boglig og akademisk."
–
Mette Frederiksen, 11. oktober
2022, Phapsalon.dk.
"Har vi i virkeligheden skabt en grundskole, som i alt for høj grad tilgodeser de børn og unge, som
passer ind i en meget teoretisk, til tider abstrakt, til tider akademisk inspireret skolemetode?"
–
Mette Frederiksen, Folkemødet 2019, Reelligestilling.dk.
"For nogle børn er vores skole blevet for akademisk. Alt for teoretisk."
–
Mette Frederiksen, 2. juni
2021, Folketingets afslutningsdebat, Folkeskolen.dk.
Hvis man tror, at øget timetal i de praktiske fag i udskolingen, samtidig med at man reducerer timerne i
indskolingen og på mellemtrinnet, vil føre til flere elever på erhvervsuddannelserne, viser erfaringer fra
vores Nordiske Samråd i billedkunst, at dette stadig er en udfordring i både Norge og Sverige
–
trods flere
timer i de praktiske fag. Det understreger, at det ikke er nok at fokusere på udskolingen; en tidlig indsats i
praktiske fag som billedkunst i 1. klasse er afgørende for at vække og udvikle elevernes interesse for
praktiske færdigheder gennem hele skoleforløbet.
For at flere elever skal vælge erhvervsuddannelser, må politikerne signalere, at praktiske færdigheder har
stor værdi – allerede fra 1. klasse og gennem hele skoleforløbet. Timetallet og status for de praktiske fag i
folkeskolen skal øges, så de udgør en væsentlig del af undervisningen. Først når man tør ligestille de
praktiske fag med de boglige fag i hele skoleforløbet, kan man forvente at eleverne tør tro på, at praktiske
færdigheder har en værdi og der også er status i at tage en erhvervsuddannelse.
Hvis man fjerner billedkunst i 1. klasse, sender man som politikere det budskab, at billedkunst og praktiske
færdigheder ikke er vigtige for de yngste elever. Skolen vil fortsat være domineret af boglige fag.
Nedenfor ses en tabel over hvordan timetallet i de enkelte fag i 1.klasse er fordelt fra 1970 - 2024
Timefordelingen 1970 -1993 er værd at kigge på. 2025 kunne være et bud.
Timetallet i
1.klasse
Dansk
Engelsk
Kristendom
Matematik
Natur og teknik
Idræt
Musik
Billedkunst
Klassens time
I alt
1970
Lek. á
50 Min.
7
0
1
4
0
2
2
2
0
18
I dag
svarende
til 21 lek.
1975
Lek. á
45 min.
9
0
1
4
1
1
1
1
18
1993
2003
2006-
2010
11
0
2
5
1
1
1
1
1
23
2014-
2024
11
1
2
5
1
2
2
1
0
25
+ evt. under-
støttende
undervis-
ning.
2025
9
0
2
4
1
1
1
1
1
20
10
0
2
5
1
1
1
1
1
22
10
0
2
5
1
2
2
1
0
23
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Svar fra børne- og undervisningsministeren til Danske Billedkunstlærere om forslag om at afskaffe billedkunst på 1. klassetrin
BUVM siger: Færre skift af voksne i 1.klasse
DBLs svar:
Vi forstår ønsket om færre skift af lærere for eleverne i 1. klasse, men det bør ikke være en
begrundelse for at fjerne et vigtigt og praktisk fag som billedkunst. Mange skoler arbejder allerede med
teams, hvor faste lærere følger eleverne gennem ugen, hvilket sikrer både kontinuitet og variation i
undervisningen. Elever i 1. klasse kan sagtens håndtere at have flere faste lærere, så længe der er et godt
teamsamarbejde, der støtter deres udvikling.
Det er vigtigt, at børn ikke oplever unødvendige skift i overgangen fra børnehave til skole. Lærere bør
modtage eleverne og undervise dem fuldtid allerede fra børnehaveklassen, sammen med pædagogerne.
Det sikrer sammenhæng i børnenes undervisning. På en tresporet skole er der normalt plads til op til tre
fuldtidslærere, men ofte vil fire eller fem lærere kunne varetage samtlige fag for en årgang. God ledelse og
kompetencedækning blandt disse lærere er essentiel for at sikre elevernes trivsel og udvikling. Ligeledes er
det et led i børnenes udvikling mod større robusthed og selvstændighed, at kunne modtage undervisning af
forskellige voksne og erfare, at undervisningsformer kan være varierende afhængig af den lærer og det fag
der undervises i. Det er en læringsproces, som er en del af det at starte i 1.klasse.
BUVM siger: Færre lokaleskift
DBLs svar:
Vi er uenige i, at lokaleskift skulle være et problem for eleverne. At bevæge sig mellem forskellige
faglokaler – som billedkunstlokalet, musiklokalet og idrætssalen – er en vigtig del af deres læring. Det
skaber variation i skoledagen og giver eleverne mulighed for at forbinde specifikke læringsmiljøer med
faglige oplevelser. Eleverne lærer at navigere i forskellige rum, hvilket er en central del af en spændende og
varieret skoledag.
BUVM siger: Samtidig var der afsat så få timer til faget på 1. klassetrin, at det var svært at sikre faglig
fordybelse og solide lærer-elev relationer.
DBLs svar:
Ministeriet hævder, at det lave timetal i billedkunst i 1. klasse gør det svært at skabe faglig
fordybelse og opbygge stærke lærer-elev relationer. Vi finder dette argument svagt, da mange skoler
allerede arbejder halvårligt med dobbeltlektioner og tematiske forløb, der gør det muligt at fordybe sig i
billedkunstfaget. Vi er derfor uforstående over for, at der med en lektion i natur og teknikforståelse er større
mulighed for fordybelse og solide lærer-elev relationer.
BUVM siger: Til sidst kan eleverne i indskolingen udforske deres kreativitet i andre fag som fx dansk.
DBLs svar:
At lade eleverne tegne en tegning til en tekst eller klippe en skabelon i dansk er ikke det samme
som at udforske deres kreativitet i billedkunst. I billedkunst arbejder eleverne med æstetiske læreprocesser
og udvikler deres evne til at tænke visuelt og kunstnerisk, hvilket er centralt for deres dannelse. Det er
derfor vigtigt at opretholde billedkunst som et selvstændigt fag, der har en unik rolle i at styrke elevernes
kreative og kunstneriske udvikling. Desuden kunne man med rimelighed tage en lektion fra dansk, som har
mange timer.
BUVM siger: Herudover medfører de samlede ændringer i timetalsmodellen, at det bliver muligt for
elever i udskolingen at vælge billedkunst som 2. praktiske/musiske valgfag, ligesom antallet af
undervisningstimer i praktiske fag over et skoleforløb samlet set forøges.
DBLs svar:
Selvom det er positivt, at elever i udskolingen får mulighed for at vælge billedkunst som valgfag,
må denne udvidelse ikke ske på bekostning af de yngste elevers muligheder for at udvikle deres kreative
færdigheder. De praktiske fag bør styrkes gennem hele skoleforløbet, så eleverne får mulighed for at udvikle
deres kreative og praktiske evner fra en tidlig alder. Det er vigtigt at elever gennem hele skoleforløbet
oplever, at der også er status i at være god til de praktiske fag.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Svar fra børne- og undervisningsministeren til Danske Billedkunstlærere om forslag om at afskaffe billedkunst på 1. klassetrin
2962176_0004.png
Opfordring til at genoverveje fjernelsen af billedkunst i 1. klasse:
Danmarks Billedkunstlærere skriver dette inden lovforslagets 1. behandling for at give
mulighed for, at undervisningsministeren og Børne- og undervisningsudvalget kan
overveje forslaget endnu en gang. En fjernelse af billedkunst i 1. klasse sender et signal
om, at de praktiske fag ikke prioriteres tidligt i skoleforløbet. Vi opfordrer derfor til, at
beslutningen genovervejes, så de praktiske fag styrkes fra begyndelsen af skolegangen.
Dette vil gavne både elevernes trivsel og deres faglige udvikling.
Med venlig hilsen
Lykke Østrup Andersen
Landsforperson for
Danmarks Billedkunstlærere
og på vegne af foreningens Landsstyrelse