Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 79
Offentligt
2962175_0001.png
Lykke Østrup Andersen
Kære Lykke Østrup Andersen
Tak for jeres henvendelse af 23. oktober 2024 vedr. billedkunst i 1. klasse
og lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram mv.
Jeg er glad for, at Danmarks Billedkunstlærere bakker op om ambitio-
nerne om en kortere skoleuge og færre skift af voksne i 1. klasse.
Jeg har noteret mig jeres bekymring, hvad angår billedkunst i 1. klasse,
som vi også tidligere har drøftet ved et møde i ministeriet. I regeringen er
vi meget optagede af at skabe en skole, der er mere praktisk og virkelig-
hedsnær. Intentionen med Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er
netop at skabe rum til undervisning, hvor eleverne kan engagere og for-
dybe sig praktisk, kreativt, skabende og teoretisk i fagene. Det skal blandt
andet ske gennem Fagfornyelsen og en indsats for bedre faglokaler.
I de kommende to år skal fagudvalg for Fagfornyelsen udarbejde nye fag-
planer for folkeskolens fag. Alle fagudvalg vil skulle forholde sig til, hvor-
dan fagplanen fremover kan understøtte fordybelse og mere praktisk un-
dervisning inden for alle fagenes kernestof. Det betyder, at alle skolens
fag fremover vil få en mere praktisk tilgang.
Samtidig er regeringen optaget af, at gode lokaler er afgørende for ele-
vernes arbejde med praktiske og kreative elementer. Med dette budskab
sender regeringen derfor 2,6 mia. kr. ud til bedre faglokaler, der bl.a. kan
gå til indretning af billedkunstlokalet, opdatering af skolens værksteder
eller udstillingsmontrer på skolens gangarealer.
Jeg håber, at I kan støtte op om denne intention, og at I vil hjælpe med at
formidle dette budskab.
Med venlig hilsen
7. januar 2025
Sagsnr.: 24/33871
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Mattias Tesfaye