BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Voksnes læse- og

regnefærdigheder

Hovedrapport PIAAC Cycle 2 (2022/23)

Vibeke Jakobsen, Johannes Kroustrup, Christian Højgaard Mikkelsen og

Mona Larsen

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Voksnes læse- og regnefærdigheder

– Hovedrapport PIAAC Cycle 2 (2022/23)

e-ISBN: 978-87-7582-412-0

Projekt: 301364

Finansiering: Børne- og Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,

Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og

Udlændinge- og Integrationsministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål og

angiver her, hvilket eller hvilke

verdensmål der knytter sig til

publikationen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Forord

Færdigheder i læsning og regning er vigtige både for den en-

keltes mulighed for at opnå personlige mål og deltage aktivt

i samfundet og for produktivitet og velstand i samfundet som

helhed. Det primære formål med denne rapport er at få viden

om de 16-65-åriges læse- og regnefærdigheder i 2022/23 og

udviklingen heri siden 2011/12.

Målgruppen for denne undersøgelse er politikere, embeds-

mænd, arbejdsmarkedets parter, forskere, leverandører af

voksen- og efteruddannelse og andre med interesse for feltet.

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Vibeke Jakobsen,

analytiker Johannes Kroustrup, senioranalytiker Christian Høj-

gaard Mikkelsen og projektchef Mona Larsen, der også har

været projektleder for undersøgelsen.

Udkast til rapporten har været læst og kommenteret af to re-

ferees, der takkes for indsigtsfulde og konstruktive kommen-

tarer.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Børne- og Under-

visningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansmini-

steriet, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Lisbeth Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Arbejde og Ældre

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

Afrapportering

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

PIAAC-undersøgelsen

Hvorfor PIAAC?

Hvor og hvordan PIAAC2 er gennemført

Hvilke typer af basale færdigheder der måles og hvordan

Rapportens formål

Rapportens analyser

Data til rådighed for forskere mv.

2.1

2.2

16-65-åriges læse- og regnefærdigheder

Status i 2022/23 og udvikling siden 2011/12

Status for befolkningsgrupper i 2022/23 og udvikling siden 2011/12

4.1

4.2

Personer med lavt og højt færdighedsniveau

Indvandreres færdigheder

Læse- og regnefærdigheder

Færdigheder og baggrundskarakteristika

6.1

6.2

6.3

6.4

Hvad ligger bag de forbedrede læse- og regnefærdigheder?

Brug af færdigheder på arbejdet og i fritiden

Omfang af aktiviteter

Gennemførelse af aktivitet dagligt

Mest og mindst udbredte aktiviteter

Udbredelse af IT-aktiviteter

7.1

7.2

Deltagelse i ikke-formel læring og voksen- og efteruddannelse

Omfang af deltagelse og typer af uddannelse

Hvem deltager i ikke-formel læring og VEU?

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Dokumentation

8.1

8.2

8.3

Definition af læse- og regnefærdigheder

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Ændringer fra PIAAC1 til PIAAC2

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

Data

Dataindsamlingens forløb i PIAAC2

Plausible værdier

Niveauopdeling af færdighedsscorer

PIAAC2-data

Individkarakteristika

100

103

106

Dekomponeringsanalyse

109

111

114

116

120

123

128

Litteratur

Bilag 1 Beskrivende statistik

Bilag 2 Bilagstabeller til kapitel 2

Bilag 3 Bilagstabeller til kapitel 3

Bilag 4 Om indvandrergruppen og bilagstabeller til kapitel 4

Om indvandrergruppen

Bilagstabeller til kapitel 4

Bilag 5 Bilagstabeller til kapitel 5

Bilag 6 Bilagstabeller til kapitel 6

Læseaktiviteter

Skriveaktiviteter

Regneaktiviteter

IT-aktiviteter

135

137

138

139

140

141

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Hovedresultater

Læse- og regnefærdigheder er grundlæggende for den enkeltes mulighed for at opnå

personlige mål og deltage aktivt i samfundet. For eksempel er disse færdigheder vig-

tige som grundlag for at opnå nye færdigheder. At kunne læse og anvende skriftligt

materiale samt bruge tal i praktiske sammenhænge kan med andre ord have stor be-

tydning for, hvordan man klarer sig både på arbejdet og i dagligdagen i øvrigt. Be-

folkningens basale færdigheder

har derfor også væsentlig betyd-

ning for produktivitet og velstand

i Danmark og for landets interna-

tionale konkurrenceevne og soci-

ale sammenhængskraft.

For at understøtte voksnes læse-

og regnefærdigheder er det af-

gørende at have viden om ni-

veauet for og udviklingen i disse

færdigheder generelt og i for-

skellige befolkningsgrupper.

Denne viden, som er indsamlet i

forbindelse med PIAAC-under-

søgelsen, kan gøre os klogere på

behovet for indsatser, der skal

vedligeholde og udvikle voksnes

læse- og regnefærdigheder, og

hvordan indsatserne skal udfor-

mes og målrettes.

▪

Cirka 5.100 deltagere i alderen 16-65 år

▪

Tidligere gennemført i 2011/12.

▪

31 deltagende lande

▪

Besøgsinterview gennemført af Danmarks

Statistik

Fakta om PIAAC-undersøgelsen

▪

PIAAC står for “The Programme for the Inter-

national Assessment of Adult Competencies”

▪

Gennemført i 2022/23

▪

Afviklet af OECD

▪

Baggrundsspørgsmål og løsning af opgaver i

læsning, regning og adaptiv problemløsning

Voksnes læse- og regnefærdigheder er forbedret

De 16-65-åriges færdigheder i læsning og regning er forbedret fra 2011/12 til

2022/23. I gennemsnit er læsefærdighederne – målt på en skala fra 0-500 – forbed-

ret med 9 point, mens regnefærdighederne er forbedret med 8 point.

I 2022/23 ligger de 16-65-åriges læsefærdigheder på 273 point i gennemsnit, mens

aldersgruppens regnefærdigheder ligger på 279 point i gennemsnit.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Danmark og Finland er de eneste deltagerlande, hvor læsefærdighederne er forbed-

ret, mens regnefærdighederne kun er forbedret i 7 deltagerlande ud over Danmark

– heriblandt Norge, Sverige og Finland. Det vil sige, at Danmark sammen med Fin-

land er de eneste af de 31 deltagerlande, hvor både læse- og regnefærdigheder er

forbedret.

… men niveauet i Danmark er fortsat lavere end i

Norge, Sverige og Finland

Selvom niveauet for både læse- og regnefærdigheder er steget i Danmark, har Dan-

mark i gennemsnit et lavere niveau af færdigheder i både læsning og regning end

Norge, Sverige og Finland i 2022/23. Niveauet er især højere i Finland, som er det af

alle deltagerlandene i PIAAC 2022/23, hvor færdighedsniveauet i både læsning og

regning er højest. Forskellen mellem Danmark og hhv. Sverige og Norge er mindre,

især når det gælder regnefærdigheder. Dog er niveauet for både læse- og regnefær-

digheder i Danmark væsentligt højere end gennemsnittet for alle deltagerlandene.

Stor forskel trods forbedring for indvandrere

Forbedringen af de 16-65-åriges læse- og regnefærdigheder fra 2011/12 til 2022/23

viser sig både for personer med dansk oprindelse og for indvandrere. Ud over Dan-

mark er det kun Sverige og Finland blandt de 31 deltagerlande i PIAAC 2022/23, der

har oplevet en stigning i indvandreres færdigheder. I Danmark er forbedringen sær-

lig udtalt for vestlige indvandrere.

Trods forbedringen af indvandreres læse- og regnefærdigheder er forskellen mel-

lem indvandreres og majoritetsbefolkningens læse- og regnefærdigheder forholds-

vis stor i Danmark i 2022/23. Kun i fem af de øvrige deltagerlande i PIAAC 2022/23 –

heriblandt i Finland og Tyskland – er forskellen mellem de to gruppers læsefærdig-

heder større, end det er tilfældet i Danmark, mens forskellen mellem gruppernes

regnefærdigheder kun er større i to af de øvrige deltagerlande – igen bl.a. i Finland.

Med til billedet hører dog også, at sammensætningen af indvandrergruppen har

ændret sig i Danmark og formentlig også i de andre deltagerlande i perioden. For

eksempel er der flere indvandrere med mere end 5 års ophold i Danmark i 2022/23

end i 2011/12. Denne forskel har formentligt bidraget til den fundne forbedring af

indvandreres læse- og regnefærdigheder i Danmark i perioden.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

31-årige har det højeste niveau af færdigheder

Færdigheder i læsning og regning stiger markant med alderen frem til de 31 år.

Herefter falder disse færdigheder jævnt med alderen. Et lignende billede tegnede

sig i 2011/12, hvor det var de 28-årige, der havde det højeste niveau af læse- og

regnefærdigheder.

55-65-åriges læsefærdigheder er på samme niveau i 2022/23, som da de var 10 år

yngre. Danmark er sammen med Sverige og Tyskland de eneste af de 31 deltager-

lande, hvor læsefærdighederne for denne kohorte ikke er faldet fra 2011/12 til

2022/23.

Større ulighed i læsefærdigheder afhængigt af

uddannelse

Niveauforskellen for læsefærdigheder er steget mellem personer med det højeste

uddannelsesniveau og personer med lavere uddannelsesniveauer. Det skyldes, at

læsefærdighederne kun er forbedret for personer med lang videregående uddan-

nelse fra 2011/12 til 2022/23. Forbedringen for denne gruppe er på 10 point. Læse-

færdighederne for personer med lavere uddannelsesniveauer har ikke ændret sig

nævneværdigt i perioden.

Forbedrede færdigheder hænger sammen med

stigende uddannelsesniveau

En stor del af forbedringen af læse- og regnefærdighederne hænger sammen med,

at de 16-65-åriges uddannelsesniveau er steget fra 2011/12 til 2022/23. To tredje-

dele af forbedringen af læsefærdighederne og fire femtedele af forbedringen af

regnefærdighederne hænger sammen med stigningen i uddannelsesniveauet.

Bidraget fra uddannelse skal især ses i lyset af, at flere har en lang videregående ud-

dannelse i 2022/23, mens færre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse.

Personer med en lang videregående uddannelse har i gennemsnit en relativ høj fær-

dighedsscore i både læsning og regning, mens det modsatte er tilfældet for perso-

ner med grundskole som højeste fuldførte uddannelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Flere med færdigheder på højt niveau

Stigningen i de 16-65-åriges læse- og regnefærdigheder viser sig bl.a. ved, at flere

har læse- og regnefærdigheder på højt niveau i 2022/23. Færdigheder på højt ni-

veau svarer til, at ens færdighe-

der – på skalaen 0-500 – ligger

på mere end 325.

Færdigheder på højt niveau

Andelen af 16-65-årige med læ-

sefærdigheder på højt niveau er

steget med 6 procentpoint fra

2011/12 til 2022/23, mens den

tilsvarende andel med regnefær-

digheder på højt niveau er ste-

get med 5 procentpoint.

I 2022/23 har 15 % af de 16-65-

årige læsefærdigheder på højt ni-

veau, mens 21 % af dem har reg-

nefærdigheder på højt niveau.

Læsning:

Kan fx ræsonnere på baggrund af kom-

plekse spørgsmål, der kun indirekte afspejler sig i

tekstens indhold og/eller kræver, at flere informati-

oner i forskellige dele af opgavematerialet tages i

betragtning.

Regning:

Kan fx udtænke og implementere strate-

gier til at løse problemer, der kræver flere trin, eller

kan bruge og anvende problemløsningsstrategier

til at analysere, evaluere, ræsonnere og kritisk re-

flektere over kompleks og formel matematisk in-

formation, herunder dynamiske fremstillinger.

Fortsat mange med færdigheder på lavt niveau

Andelene af 16-65-årige med læse- og regnefærdigheder på lavt niveau har der-

imod – trods den generelle forbedring af færdighederne – ikke ændret sig nævne-

værdigt fra 2011/12 til 2022/23.

Færdigheder på lavt niveau sva-

rer til, at ens færdigheder – på

skalaen fra 0-500 – ligger på

mindre end 226.

Andelen af 16-65-årige med et

lavt færdighedsniveau i læsning

og regning er også uændret i

Norge og Sverige. Samme bil-

lede tegner sig i Finland, når det

gælder læsning, mens andelen

med regnefærdigheder på lavt

niveau her er faldet.

Regning:

Kan fx tilgå og anvende matematisk vi-

den til at løse enkle opgaver med ét trin, hvor in-

formationen præsenteres ved hjælp af billeder eller

simpelt struktureret information, eller kan tilgå,

handle på og bruge matematisk information indlej-

ret i lidt mere komplekse fremstillinger.

Læsning:

Kan fx læse korte, simple afsnit og ud-

vælge ord blandt to givne alternativer, der får sæt-

ningen til at give mening, eller kan vurdere en en-

kelt oplysning i relativt korte tekster.

Færdigheder på lavt niveau

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

I kontrast til udviklingen i de nordiske lande er andelen af 16-65-årige med hhv.

læse- og regnefærdigheder på lavt niveau steget i en række af de øvrige deltager-

lande.

18 % af de 16-65-årige svarende til ca. 667.000 personer har læsefærdigheder på

lavt niveau i Danmark, mens 17 % af dem har regnefærdigheder på lavt niveau sva-

rende til ca. 620.000 personer.

Stort overlap mellem personer med lavt

færdighedsniveau i både læsning og regning

82 % af de 16-65-årige, der har læsefærdigheder på lavt niveau, har også regne-

færdigheder på lavt niveau. Tilsvarende har 89 % af dem, der har regnefærdigheder

på lavt niveau, også læsefærdigheder på lavt niveau. I alt har omkring 550.000 16-

65-årige både læse- og regnefærdigheder på lavt niveau.

Ikke overraskende er der derfor et stort overlap mellem de befolkningsgrupper, vi

især finder blandt dem, der hhv. har læse- og regnefærdigheder på lavt niveau. Det

drejer sig om 55-65-årige, personer med indvandrerbaggrund (især ikke-vestlige

indvandrere), personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, personer

med et nogenlunde eller dårligt helbred og personer uden for arbejdsstyrken, der

ikke er under uddannelse. Disse kendetegn ved personer med et lavt færdighedsni-

veau er langt hen ad vejen de samme som i 2011/12.

IT-aktiviteter er mere udbredte end at læse,

skrive og regne

IT-aktiviteter fylder mere i dagligdagen end læse-, skrive- og regneaktiviteter i

2022/23, og omfanget af denne type aktiviteter ser ud til at være steget siden

2011/12. Mere end 90 % af de 16-65-årige udfører dagligt mindst én IT-aktivitet –

dette gælder både på arbejdet og i fritiden.

Næsten alle (99 %) af de 16-65-årige har erfaring med digitale enheder, og 91 %

bruger eller har brugt digitale enheder på arbejdet. I fritiden bruger næsten alle

(98 %) en smartphone hver dag, mens 69 % bruger en computer, og 40 % bruger en

tablet mindst én gang om ugen. IT bruges især til at kommunikere med andre, til at

få adgang til information og til underholdning eller fritid.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Næsten 6 ud af 10 har deltaget i ikke-formel

læring eller voksen- og efteruddannelse

Flertallet af de 16-65-årige i 2022/23 – nemlig 58 % – har deltaget i mindst én ikke-

formel læringsaktivitet eller i voksen- og efteruddannelse i de seneste 12 måneder.

84 % af dem har deltaget i jobrelaterede aktiviteter.

De 16-65-årige ser ud til at del-

tage i ikke-formel læring og

voksen- og efteruddannelse i

nogenlunde samme omfang

som i 2011/12.

Deltagelse stiger med stigende

uddannelsesniveau, og kvinder

deltager mere end mænd. Be-

skæftigede deltager mere end

ledige og personer under ud-

dannelse samt personer uden

for arbejdsstyrken i øvrigt.

Hver tredje af de 16-65-årige har ikke fået opfyldt deres ønske om at deltage i

(mere) ikke-formel læring eller voksen- og efteruddannelse inden for det seneste år.

Dette gælder især kvinder, 25-54-årige og personer med lang videregående uddan-

nelse. De mest udbredte årsager til at have et uopfyldt ønske om at deltage er travl-

hed i både arbejds- og privatliv.

Især personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse og personer uden

for arbejdsstyrken har hverken deltaget i ikke-formel læring eller voksen- og efterud-

dannelse inden for det seneste år eller har ønsker herom, der ikke er blevet opfyldt.

Deltagelse i andre former for organiseret uddan-

nelsesaktivitet end ordinær uddannelse, fx kurser,

webinarer, workshops, foredrag eller privat under-

visning, der kan være jobrelaterede eller af person-

lig interesse.

Ikke-formel læring og voksen-

og efteruddannelse i PIAAC

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Afrapportering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

PIAAC-undersøgelsen

PIAAC (The Programme for the International Assessment of Adult Competencies) er

en international undersøgelse af 16-65-åriges basale færdigheder i læsning, regning

og adaptiv problemløsning. Ud over at løse opgaver med henblik på at vurdere ba-

sale færdigheder er de 16-65-årige blevet stillet en række spørgsmål om bl.a. formel

og uformel uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse, brug af færdigheder på jobbet

og i fritiden samt arbejdsmiljø.

Fokus i denne hovedrapport er på læse- og regnefærdigheder blandt 16-65-årige i

Danmark. Vi ser i den forbindelse også nærmere på indvandreres færdigheder. Des-

uden ser vi på de 16-65-åriges brug af basale færdigheder på arbejdet og i fritiden

samt deres deltagelse i uformel uddannelse, dvs. deltagelse i undervisningsaktivite-

ter som fx kurser, workshops eller privat undervisning. Rapportens formål er nær-

mere beskrevet i afsnit 1.4.

1.1

Hvorfor PIAAC?

Basale færdigheder er vigtige både for den enkelte og for samfundet som helhed.

Færdigheder i læsning, regning og problemløsning erhverves bl.a. i skolen og vide-

reudvikles og vedligeholdes i større og mindre omfang igennem livet. Niveauet af

færdigheder har betydning for mulighederne for som voksen at deltage i uddan-

nelse og på arbejdsmarkedet. For eksempel har basale færdigheder stor betydning

for den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning, løn og jobsøgning (Hanushek et al.,

2014; Rotger et al., 2022). Færdighederne har også betydning for, hvordan man kla-

rer sig i dagligdagen i forhold til fx at holde møder med kommunen, tage lån i ban-

ken, deltage i fritidsaktiviteter og afgive sin stemme ved folkeafstemninger.

Befolkningens basale færdigheder har – via deres betydning for den enkeltes mulig-

hed for at deltage i uddannelse og arbejde – også væsentlig betydning for produk-

tivitet og velstand i Danmark og for landets internationale konkurrenceevne og so-

ciale sammenhængskraft (Rosdahl et al., 2013).

Det er derfor afgørende at kende niveauet af basale færdigheder i den danske be-

folkning samt at have viden om, hvordan færdighedsniveauet er i Danmark sam-

menlignet med andre lande.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

1.2

Hvor og hvordan PIAAC2 er gennemført

31 lande har deltaget

PIAAC er en OECD-undersø-

gelse

. Et internationalt konsor-

tium, der har indgået kontrakt

med OECD, har gennemført

PIAAC-undersøgelsen i samar-

bejde med deltagerlandene.

Denne rapport præsenterer re-

sultater af anden bølge af PIAAC,

der blev gennemført i 2022/2023

(herefter PIAAC2 eller 2022/23).

31 lande deltog i PIAAC2.

Belgien, Canada, Chile, Danmark, Estland, Finland,

Frankrig, Holland, Irland, Israel, Italien, Japan, Ko-

rea, Kroatien, Letland, Litauen, New Zealand,

Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Singapore, Slova-

kiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet,

Tyskland, Ungarn, Østrig og USA.

Deltagerlande

PIAAC blev gennemført første gang i 2011/2012 (herefter PIAAC1 eller 2011/12).

Som følge af covid-19 blev PIAAC2 udskudt et år, hvorfor der er 11 – og ikke som

oprindeligt planlagt 10 – år mellem de to dataindsamlinger.

Omkring 5.100 16-65-årige har deltaget i Danmark

Fra Danmark har ca. 5.100 16-65-årige deltaget i PIAAC2-hovedundersøgelsen. Det

er disse besvarelser, som denne rapport bygger på. I hovedundersøgelsen indgår

dels et repræsentativt udsnit af 16-65-årige, dels en overrepræsentation af 16-65-

årige indvandrere, der har boet mindst 1 år i Danmark. Begrundelsen for denne

overrepræsentation er et ønske om at kunne gennemføre analyser med et særligt

fokus på indvandrere.

PIAAC2 er desuden gennemført blandt personer, der som 15-årige deltog i PISA-

2009. I alt ca. 1.200 personer deltog i denne del af undersøgelsen. Sammenhængen

mellem disse personers basale færdigheder som 15-årige (målt i PISA-2009) og de-

res situation, når de er sidst i 20’erne (målt i PIAAC2), vil blive belyst i en særskilt te-

marapport. Denne temarapport offentliggøres i 2025.

Opgaver løst på tablet

Dataindsamlingen i PIAAC2 er foretaget via besøgsinterview, der typisk har fundet

sted i respondentens eget hjem. Danmarks Statistiks trænede interviewerkorps har

gennemført disse besøgsinterview. Først har intervieweren stillet respondenten et

omfattende batteri af baggrundsspørgsmål. Denne del tog i gennemsnit ca. 50

OECD står for ´Organisation for Economic Co-operation and Development’.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

minutter. Dernæst har respondenten besvaret opgaver med det formål at teste ved-

kommendes basale færdigheder, hvilket i gennemsnit tog ca. 55 minutter. Opga-

verne er i PIAAC2 blevet besvaret på tablet og ikke – som i PIAAC1 – på PC eller på

papir. For nærmere beskrivelse af dataindsamlingens forløb, se afsnit 9.1.

’Doorstep’-interview bidrager til mere repræsentativt billede

Baggrundsspørgsmål og opgaver er som i PIAAC1 udelukkende formuleret på

dansk. Respondenter, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at besvare

baggrundsspørgsmål, kunne – som noget nyt i PIAAC2 – i stedet deltage i et såkaldt

’doorstep’-interview.

Doorstep-interviewet består i, at

respondenten angiver sit fore-

trukne sprog på et sprogidenti-

fikationskort. Derefter besvarer

respondenten nogle få spørgs-

mål på dette sprog på en tablet.

Der spørges til køn, alder, ud-

dannelse, beskæftigelsesstatus,

fødeland og antal år bosat i Danmark. Der var 10 forskellige sprog at vælge i mel-

lem, se faktaboks.

Brug af doorstep-interview har forbedret repræsentationen af især indvandrere i un-

dersøgelsen. Det skyldes, at brugen af doorstep-interview har gjort det muligt at

indsamle svar på centrale spørgsmål blandt respondenter, der ellers ikke ville have

kunnet deltage i undersøgelsen, og på baggrund heraf estimere færdighedsscorer

(se afsnit 9.1 og 9.2). Af de ca. 5.100, der har deltaget i hovedundersøgelsen, har

næsten 900 alene deltaget i et doorstep-interview.

Dansk, arabisk, engelsk, farsi/persisk, tysk, polsk,

rumænsk, tyrkisk, ukrainsk, urdu.

Doorstep-interview: Sprog

1.3

Hvilke typer af basale færdigheder der måles og

hvordan

I PIAAC2 er det de basale færdigheder i læsning, regning og adaptiv problemløs-

ning, der er undersøgt. Det teoretiske rammeværk for hver af de tre færdigheder er

udviklet af internationale eksperter udpeget af OECD. Rammeværket beskriver i de-

taljer, hvordan færdighederne defineres, og hvad der skal måles (OECD, 2021).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Brug af læsning og regning i hverdagen

I PIAAC tager definitionen af læse- og regnefærdigheder afsæt i en bred forståelse

af disse færdigheder. Dette indebærer, at det ikke er det at læse og regne i sig selv,

der måles. Fokus er derimod på, i hvilket omfang man kan læse og forstå en tekst, fx

en vejledning eller en varedeklaration, og bruge tal og regning, fx når man er i dia-

log med banken om et lån, eller når man skal købe maling til sin stue.

For definition af læse- og regnefærdigheder i PIAAC2, se Boks 1.3. For nærmere be-

skrivelse af disse definitioner, se Kapitel 8.

Boks 1.1

Definition af læse- og regnefærdigheder i PIAAC2

Læsefærdigheder

At tilgå, forstå, vurdere og reflektere over skrevne tekster med henblik på at opnå

personlige mål, udvikle sin viden og sit potentiale samt deltage i samfundet.

Regnefærdigheder

At tilgå, bruge og forholde sig kritisk til forskellige former for matematisk ind-

hold, information og begreber med henblik på at kunne give sig i kast med og

mestre matematikholdige krav i en række situationer i voksenlivet.

Det teoretiske rammeværk i forhold til forståelsen og konceptualiseringen af læse-

og regnefærdigheder er ændret lidt fra PIAAC1 til PIAAC2. For eksempel er det cen-

tralt for definitionerne heraf, at ordet ”evne” er taget ud i PIAAC2, da det kan give

anledning til at forstå færdigheder som en iboende evne, som nogen ikke besidder.

Der lægges derfor i de nye definitioner i højere grad op til, at bedre færdigheder er

mulige at tilegne sig.

En anden ændring fra PIAAC1 til PIAAC2 er, at der er blevet lagt større vægt på at

kunne foretage vurderinger i opgavesammensætningen i PIAAC2. Ændringen skal

ses i lyset af, at den øgede digitalisering af samfundet har ført til, at den mængde af

information, som den enkelte har mulighed for at tilgå, er steget, se afsnit 8.3 samt

OECD (2021).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Adaptiv problemløsning erstatter problemløsning med IT

Voksnes evne til at tilpasse sig til nye omstændigheder og til at lære gennem hele

livet er formentlig blevet vigtigere i komplekse, moderne samfund, som udvikler sig

med stigende hastighed. Dette er baggrunden for, at man i PIAAC2 har valgt at

måle færdigheder i adaptiv problemløsning (APS) frem for færdigheder i problem-

løsning med IT, som det var tilfældet i PIAAC1 (OECD, 2024a).

Færdigheder i problemløsning med IT handler om ens evne til at bruge digitale tek-

nologier, kommunikationsredskaber og et netværk med henblik på at finde og vur-

dere information, kommunikere med andre mennesker og udføre konkrete opgaver

(Rosdahl et al., 2013). Skiftet til APS betyder, at der i PIAAC2 foretages en bredere

afdækning af færdigheder i problemløsning: Problemløsning er her ikke afgrænset

til brug af informations- og kommunikationsteknologi.

APS handler om, i hvilket omfang den enkelte er i stand til at vælge og integrere for-

skellige former for information og kommunikation i bestræbelserne på at løse forskel-

lige typer af opgaver med det formål at nå det ønskede mål (Greiff et al., 2017). Fokus

i APS er desuden på den enkeltes kapacitet til undervejs at reflektere over den valgte

problemløsningsproces, herunder bl.a. at justere mål og strategier i lyset af tilgang af

ny information og ændringer i det problem, der skal løses (OECD, 2021).

Færdigheder i APS vil blive belyst i en særskilt temarapport, der offentliggøres i

2025, mens fokus i denne rapport er på læse- og regnefærdigheder.

Opgaver afspejler situationer i det virkelige liv

De opgaver i læsning, regning og problemløsning, som respondenterne skal be-

svare i PIAAC2, er forankret i forskellige situationer, som voksne kan møde i det vir-

kelige liv.

Opgaverne kan indeholde tekst, visuelle elementer og forskellige svarformater. Op-

gaverne varierer i sværhedsgrad. I testen af læse- og regnefærdigheder forøger et

rigtigt svar på en opgave typisk sandsynligheden for efterfølgende at få en sværere

opgave og vice versa.

I Figur 1.1 og Figur 1.2 er vist eksempler på PIAAC-opgaver i læsning og regning,

der ikke er anvendt i hovedundersøgelsen.

2 3

Opgaver anvendt i hovedundersøgelsen må ikke offentliggøres.

Den viste PIAAC-opgave i læsning er alene frigivet i en engelsksproget version. Flere eksempler på opgaver i

en engelsksproget version fremgår af OECD (2024b).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 1.1

Eksempel 1

Figur 1.2

Eksempel 2

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Ikke resultater for enkeltpersoner

Testdesignet omfatter et stort antal opgaver i hhv. læsning, regning og problemløs-

ning. Den enkelte respondent blev præsenteret for et udvalg af opgaver i 2 ud af de

3 typer af færdigheder. For nærmere beskrivelse af dataindsamlingens forløb, se af-

snit 9.1.

På baggrund af respondenternes svar på baggrundsspørgsmål og opgaver (eller al-

ternativt doorstep-interview) er estimeret en statistisk model, der for hver respon-

dent giver en fordeling for hver af de tre typer af færdigheder. For denne fordeling

trækkes tilfældigt 10 såkaldte ’plausible værdier’ for respondentens underliggende

færdighed, der måles på en numerisk skala fra 0 til 500.

PIAAC-målingen kan bruges til at måle 16-65-åriges færdigheder i Danmark som

helhed og for forskellige befolkningsgrupper, som kan sammenlignes med tilsva-

rende resultater dels i PIAAC1, dels i de andre deltagerlande. Til gengæld betyder

designet af PIAAC-målingen, at den ikke kan anvendes til at sige noget om den en-

kelte respondents færdighedsniveau.

Lavt og højt færdighedsniveau i læsning og regning

Skalaen fra 0 til 500 til målingen af færdighederne skal opfattes som kontinuert. Det

vil sige, at der i PIAAC ikke sondres mellem fx personer med og uden læsefærdighe-

der, men mellem personer med forskellige niveauer af læsefærdigheder (Rosdahl et

al., 2013).

Skalaen fra 0-500 er af PIAAC-konsortiet inddelt i niveauerne 0-5 på følgende måde:

▪

Niveau 0: Score fra 0 til under 176

Niveau 1: Score fra 176 til under 226

Niveau 2: Score fra 226 til under 276

Niveau 3: Score fra 276 til under 326

Niveau 4: Score fra 326 til under 376

Niveau 5: Score fra 376 til 500.

Det laveste niveau omfatter færdigheder til at løse de mest simple opgaver, mens

det højeste niveau omvendt omfatter færdigheder til at løse de mest komplekse op-

gaver. I lighed med OECD (2024a) betragter vi færdigheder på niveau 0 og 1 som

færdigheder på lavt niveau, mens vi betragter færdigheder på niveau 4 og 5 som

færdigheder på højt niveau.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Voksne med

læsefærdigheder på lavt niveau

kan fx læse korte, simple afsnit og ud-

vælge ord blandt to givne alternativer, der får sætningen til at give mening, eller

kan vurdere en enkelt oplysning i relativt korte tekster. Voksne med

læsefærdighe-

der på højt niveau

kan fx ræsonnere på baggrund af komplekse spørgsmål, der kun

indirekte afspejler sig i tekstens indhold og/eller kræver, at flere informationer i for-

skellige dele af opgavematerialet tages i betragtning.

For voksne med

regnefærdigheder på lavt niveau

gælder, at de fx kan tilgå og an-

vende matematisk viden til at løse enkle opgaver med ét trin, hvor informationen

præsenteres ved hjælp af billeder eller simpelt struktureret information, eller kan tilgå,

handle på og bruge matematisk information indlejret i lidt mere komplekse fremstil-

linger. Voksne med

regnefærdigheder på højt niveau

kan fx udtænke og implementere

strategier til at løse problemer, der kræver flere trin, eller kan bruge og anvende pro-

blemløsningsstrategier til at analysere, evaluere, ræsonnere og kritisk reflektere over

kompleks og formel matematisk information, herunder dynamiske fremstillinger.

For detaljeret beskrivelse af hhv. læse- og regnefærdigheder på hver af de seks ni-

veauer, se afsnit 9.3

Arbejdsmarkedstilknytningen blandt voksne med færdigheder på lavt niveau vil

blive belyst i en særskilt temarapport, der offentliggøres i 2025.

Kontinuitet over tid vs. relevans på indsamlingstidspunktet

Udviklingen af undersøgelsesdesign og opgaver til PIAAC2 er et resultat af balance-

ringen af to modsatrettede hensyn:

▪

Kontinuitet i måleinstrumenterne over tid, så det blev muligt at måle ud-

viklingen siden PIAAC1

Behovet for måleinstrumenternes relevans på indsamlingstidspunktet, så

opgaverne var opdaterede og relevante for den sammenhæng, de skulle

anvendes i.

Kontinuiteten sikres ved, at man i PIAAC2 anvender en væsentlig del af opgaverne

fra PIAAC1. Over en tredjedel af opgaverne i PIAAC2 var også med i PIAAC1 (35 % af

opgaverne i læsning og 40 % af opgaverne i regning). Med over 10 år mellem data-

indsamlingerne i PIAAC1 og PIAAC2 har det dog været afgørende at sikre, at opga-

verne udvikles i takt med tiden for at sikre deres relevans, samtidig med at det også

sikres, at der undersøges det samme overordnede fænomen. Formålet med PIAAC-

undersøgelsen er netop at undersøge den voksne befolknings færdigheder i forhold

til samfundsdeltagelse, og for at måle disse konsistent over tid er det nødvendigt at

tage højde for den viden og de krav, der er relevante for at deltage i samfundet på

indsamlingstidspunktet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

I PIAAC2 er nogle af opgaverne fra PIAAC1 derfor blevet erstattet af nye, mere tids-

svarende opgaver. For at bibeholde opgavernes relevans er bl.a. nye typer af medier

og digitale værktøjer inkorporeret i PIAAC2. Samtidig er der stræbt efter en balance

mellem opgaver, der befinder sig i et mere moderne nutidigt rum, og opgaver, der

er mere traditionelle. Endelig er der i udformningen af opgaver i PIAAC2 taget hen-

syn til ændringer i det teoretiske rammeværk fra PIAAC1 til PIAAC2, hvad angår for-

ståelsen og konceptualiseringen af læse- og regnefærdigheder.

1.4

Rapportens formål

Fokus i denne rapport er på 16-65-åriges læse- og regnefærdigheder. Desuden ser

vi på de 16-65-åriges brug af basale færdigheder på arbejdet og i fritiden samt de-

res deltagelse i ikke-formel læring og voksen- og efteruddannelse.

Læse- og regnefærdigheder

Formålet med denne rapport er for det første at besvare en række centrale spørgs-

mål vedr. 16-65-åriges læse- og regnefærdigheder. Følgende spørgsmål er belyst i

kapitel 2-5:

▪

Hvad er niveauet for færdigheder i 2022/2023, hvordan varierer det af-

hængigt af køn, alder, uddannelsesniveau, helbred og arbejdsmarkedssta-

tus, hvordan er niveauet i Danmark sammenlignet med de andre nordiske

lande, og hvordan har det udviklet sig siden 2011/12? (Kapitel 2)

▪

Hvem har færdigheder på lavt niveau, og hvem har færdigheder på højt

niveau? (Kapitel 3)

Hvordan er færdighedsniveauet blandt indvandrere? (Kapitel 4)

I hvilket omfang kan ændringer i befolkningssammensætningen forklare

udviklingen i færdighederne fra 2011/2012 til 2022/2023? (Kapitel 5)

I analyserne af læse- og regnefærdigheder sammenligner vi udvalgte resultater fra

Danmark med resultater fra de øvrige nordiske lande, som har deltaget i PIAAC2, dvs.

Finland, Norge og Sverige. Grunden til, at vi i internationale sammenligninger har

valgt et hovedfokus på sammenligninger med Finland, Norge og Sverige, er, at de

nordiske lande har mange fællestræk med hensyn til fx velfærdsstatens opbygning og

arbejdsmarkedsinstitutioner. Vi sammenligner dog også med gennemsnittet for alle

deltagerlandene i PIAAC2 og inddrager endvidere i enkelte tilfælde sammenligninger

med andre deltagerlande.

For yderligere sammenligninger mellem Danmark og de øvrige deltagerlande, se OECD (2024a).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Brug af færdigheder på arbejdet og i fritiden

Formålet med rapporten er for det andet at belyse de 16-65-åriges brug af læse-,

skrive-, regne- og IT-færdigheder på arbejdet og i fritiden. Brug af disse færdighe-

der kan bidrage til at vedligeholde og eventuelt forbedre ens færdighedsniveau og

kan spille en rolle for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejds-

markedet senere i livet. For eksempel viser Rotger et al. (2022), at brug af især IT-

færdigheder bidrager til at forbedre voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter en

ledighedsperiode. Følgende spørgsmål er belyst i

Kapitel 6:

▪

Hvor udbredt er brugen af læse-, skrive-, regne- og IT-færdigheder i

2022/23, og er udbredelsen heraf steget eller faldet siden 2011/2012?

Hvor udbredt er 16-65-åriges brug af forskellige typer af IT-færdigheder i

2022/2023, og hvad karakteriserer dem, der bruger disse færdigheder?

Deltagelse i ikke-formel læring og voksen- og efteruddannelse

Tilegnelse af færdigheder sker ikke kun i det ordinære uddannelsessystem, men

også i familien, på arbejdspladsen og via mere eller mindre struktureret voksenud-

dannelse og muligheder for læring (OECD, 2024a). Formålet med denne rapport er

derfor for det tredje at se nærmere på 16-65-åriges deltagelse i ikke-formel læring

og voksen- og efteruddannelse. Hermed menes deltagelse i andre former for orga-

niseret uddannelsesaktivitet end ordinær uddannelse, fx kurser, webinarer, work-

shops, foredrag eller privat undervisning, der kan være jobrelaterede eller af per-

sonlig interesse. Med det formål at gøre status over voksnes deltagelse i ikke-formel

læring og voksen- og efteruddannelse er følgende spørgsmål belyst i

Kapitel 7:

▪

I hvilket omfang deltager 16-65-årige i ikke-formel læring og voksen- og

efteruddannelse, hvilke typer af ikke-formel læring og voksen- og efterud-

dannelse deltager de især i, og hvad karakteriser dem, der deltager?

▪

I hvilket omfang deltager 16-65-årige ikke i ikke-formel læring eller vok-

sen- og efteruddannelse trods ønsker herom, hvad er årsagerne til dette,

og hvad karakteriserer dem, der ikke deltager?

1.5

Rapportens analyser

Vægtede data

Der er generelt en faldende tendens til at ville deltage i spørgeskemaundersøgelser –

en tendens, der blev forstærket i forbindelse med covid-19 (OECD, 2024c). Denne

tendens har også vist sig i forbindelse med indsamlingen af PIAAC 2 data. For

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks vedkommende er svarprocenten faldet fra 46 % i PIAAC1 til 27 % i

PIAAC2. En lav svarprocent øger bekymringen for, at der er skævheder i data. Her-

med menes, at der kan være nogle befolkningsgrupper, som har været mindre tilbø-

jelige til at deltage i undersøgelsen end andre. For at imødekomme dette er PIAAC-

data vægtet med registeroplysninger. En omfattende analyse af de indsamlede

PIAAC2-data foretaget af PIAAC-konsortiet med kvalitetssikring af uafhængige ek-

sperter viser, at kvaliteten af de danske data trods en lav svarprocent er god. For

nærmere beskrivelse af rapportens datagrundlag, se afsnit 9.

Opgørelser med og uden doorstep-interview

Doorstep-interview er som nævnt en nyskabelse i PIAAC2, som er indført for at

opnå et mere repræsentativt billede af de 16-65-åriges færdigheder på indsam-

lingstidspunktet. Af hensyn til sammenligneligheden med PIAAC1 er der imidlertid

set bort fra respondenter, der har deltaget i doorstep-interview i PIAAC2, i opgørel-

ser af ændringer over tid. Dette sker for at sikre, at de befolkningsgrupper, der ind-

går i beregningerne for hhv. PIAAC1 og PIAAC2, er sammenlignelige.

Konsekvensen er, at doorstep-interview indgår i tallene for Danmark som helhed,

når niveauet af færdigheder i PIAAC2 opgøres, mens de er udeladt, når færdigheder

i PIAAC2 sammenlignes med færdigheder i PIAAC1. Vi opererer med andre ord med

to forskellige tal for færdighedsniveauet i læsning og regning i Danmark som hel-

hed, afhængigt af om opgørelsen alene vedrører situationen i 2022/23 (PIAAC2), el-

ler om det er udviklingen over tid, der opgøres.

Doorstep-interview er desuden generelt udeladt, når befolkningsgrupper sammen-

lignes. Dette gælder både i opgørelser for PIAAC2, og når opgørelser for PIAAC1 og

PIAAC2 sammenlignes. Udeladelsen er i dette tilfælde en følge af, at de fleste af de

individkarakteristika, der indgår i opgørelserne, ikke findes for doorstep-responden-

terne.

Beskrivende statistiske sammenhænge og statistisk signifikans

Rapportens resultater er baseret på beskrivende analyser af sammenhænge. Så-

danne analyser siger ikke noget om kausaliteten i de fundne sammenhænge. Det vil

sige, at vi ikke på baggrund af fx en positiv sammenhæng mellem færdighedsniveau

og deltagelse i ikke-formel læring og voksen- og efteruddannelse kan sige noget

om, hvorvidt man deltager mere, fordi man har et højt færdighedsniveau, eller om

man har et højt færdighedsniveau, fordi man deltager mere.

For at afgøre, om der er en væsentlig (statistisk signifikant) forskel mellem PIAAC1-

og PIAAC2-resultater eller mellem resultater for forskellige lande eller forskellige

befolkningsgrupper, har vi i rapporten støttet os til en statistisk test, som populært

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

sagt fortæller os, hvor sikre vi kan være på, at de målte forskelle er reelle. Testen gi-

ver en såkaldt p-værdi, som altid er mellem 0 og 1, og jo mindre p-værdien er, de-

sto mere sikre kan vi være på, at der er reel forskel på de resultater, vi sammenlig-

ner. Vi betragter resultater som statistisk signifikant forskellige, hvis p-værdien er

mindre end 0,1.

1.6

Data til rådighed for forskere mv.

PIAAC-data kan anvendes til mange forskellige typer af analyser – langt flere end

der er præsenteret i denne rapport. Som eksempel kan nævnes, at der i OECD

(2024a) er analyser af, hvordan færdigheder hænger sammen med løn, social tillid

og deltagelse i frivilligt arbejde. Det er muligt for forskere at få adgang til PIAAC-

data via Danmarks Statistiks forskningsservice. Adgang kræver, at man ansøger

Børne- og Undervisningsministeriet om tilladelse til at bruge PIAAC-data via dette

link: https://uddannelsesstatistik.dk/pages/forskning.aspx. Desuden er det muligt for

fx forskere, studerende og andre at få adgang til et udsnit af anonymiserede inter-

nationale PIAAC-data via OECD’s hjemmeside, se:

https://www.oecd.org/skills/piaac/data/.

I mange publikationer anvendes et signifikansniveau på 5 %. Vi har dog i denne rapport valgt et signifikansni-

veau på 10 %, da vi i nogle af analyserne har et begrænset antal observationer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

16-65-åriges læse- og

regnefærdigheder

PIAAC1, der blev gennemført i 2011/12, viste, at de 16-65-åriges læsefærdigheder lå

på et lavere niveau i Danmark end i Norge, Sverige og Finland, mens regnefærdig-

hederne lå på niveau med Norge og Sverige, men under niveauet i Finland. Af

PIAAC1 fremgik også, at niveauet for læse- og regnefærdigheder varierer betydeligt

mellem forskellige befolkningsgrupper. For eksempel viste resultaterne, at personer

med en lang videregående uddannelse og personer i beskæftigelse generelt havde

bedre færdigheder end personer med grundskole og personer uden for uddannelse

og beskæftigelse (Rosdahl et al., 2013).

I dette kapitel viser vi, hvordan det går med de 16-65-åriges læse- og regnefærdighe-

der i 2022/2023, og hvordan udviklingen heri har været siden PIAAC1. Vi viser opgø-

relser for de 16-65-årige som helhed, og vi sammenligner med situationen i de øvrige

nordiske lande. Desuden viser vi opgørelser for forskellige befolkningsgrupper.

2.1

Status i 2022/23 og udvikling siden 2011/12

Vi ser først på, hvad de 16-65-åriges færdighedsniveau i læsning og regning er i

gennemsnit i 2022/23, og hvordan det har udviklet sig siden 2011/12. Vi sammen-

ligner resultaterne for Danmark med resultater for de øvrige nordiske lande. Desu-

den viser vi, hvordan de 16-65-åriges læse- og regnefærdigheder fordeler sig på de

seks færdighedsniveauer. For beskrivelse af færdighedsniveauer, se afsnit 1.3 og 9.3.

Forskellige gennemsnit til forskellige formål

Vi præsenterer her to forskellige gennemsnit for hhv. læse- og regnefærdigheder i

2022/23. Forskellen består i, om doorstep-interview indgår eller ej. I 2022/23 giver

gennemsnittet inklusive doorstep-interview det mest retvisende billede for de 16-

65-årige som helhed. Dette gennemsnit er dog ikke retvisende, når vi sammenligner

med resultater i 2011/12, fordi der ikke blev gennemført doorstep-interview i

PIAAC1, jf. afsnit 1.5.

Vi viser derfor færdighedsscorer inklusive doorstep-interview i tal for 2022/23, mens

opgørelserne er eksklusive doorstep-interview, når vi laver sammenligninger over tid.

De gennemsnitlige scorer for læse- og regnefærdigheder hhv. med og uden door-

step-interview fremgår af Figur 2.1. For begge færdigheder gælder, at den gennem-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

snitlige score er højere, når doorstep-interview er udeladt. Med andre ord har perso-

ner, der har deltaget som doorstep-respondenter, generelt et lavere færdighedsni-

veau end den øvrige befolkning.

Resultaterne (inkl. doorstep-interview) viser, at på en skala fra 0-500 ligger de 16-65-

åriges læsefærdigheder i 2022/23 i gennemsnit på 273, mens deres regnefærdigheder

i gennemsnit ligger på 279.

Det er her værd at bemærke, at

der generelt er høj grad af sam-

menhæng mellem den enkeltes

niveau af læse- og regnefærdig-

heder. I 2022/23 er korrelations-

koefficienten mellem læse- og

regnefærdigheder 0,91.

Til sam-

menligning er gennemsnittet for

alle deltagerlande 0,94 (OECD,

2024a). Korrelationskoefficienten

måler i dette tilfælde sammen-

hængen mellem læse- og regne-

færdigheder. Hvis koefficienten

var 1, ville der være perfekt sam-

menhæng mellem de to færdig-

heder. En høj koefficient på 0,91

betyder dermed fx, at mange

personer, der har læsefærdighe-

der på et vist niveau, i mange til-

fælde vil have regnefærdigheder

på et nogenlunde tilsvarende niveau.

300

250

200

150

100

Med

doorstep

Uden

doorstep

Med

doorstep

Uden

doorstep

350

273

280

279

286

Figur 2.1

16-65-åriges færdigheder i

læsning og regning med og

uden doorstep-interview,

2022/23. Gennemsnitlig score.

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Både læse- og regnefærdigheder er forbedret siden 2011/12 …

Vi sammenligner dernæst de 16-65-åriges gennemsnitsscorer i læsning og regning i

2022/23 (eksklusive doorstep-interview) med de tilsvarende resultater for 2011/12

og viser her ændringerne. Resultaterne for 2011/12 kan ses i Rosdahl et al. (2013).

I denne opgørelse indgår doorstep-interview. Når de er udeladt, er korrelationskoefficienten 0,88.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

De 16-65-åriges færdigheder i

både læsning og regning er for-

bedret siden 2011/12, se Figur

2.2. Den gennemsnitlige score i

læsning er steget med 9 point,

mens den gennemsnitlige score i

regning er steget med 8 point.

Figur 2.2

Ændring i gennemsnitlig

færdighedsscore i læsning og

regning fra 2011/12 til 2022/23.

Point.

… men niveauet i Danmark er

lavere end niveauet i de øvrige

nordiske lande

Selvom niveauet for både læse-

og regnefærdigheder er steget i

Danmark, har Danmark i gen-

nemsnit lavere færdighedsscorer

end de øvrige nordiske lande,

der deltager i undersøgelsen, se

Figur 2.3.

Anm.:

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

Figur 2.3

16-65-åriges færdigheder i læsning og regning i de nordiske

lande og i OECD

, 2022/23. Gennemsnitlig score.

Læsefærdigheder

350

300

250

200

150

100

Finland Sverige Norge Danmark OECD

Anm.:

Note:

Regnefærdigheder

350

296

284

281

273

300

259

250

200

150

100

294

285

279

262

Finland Sverige Norge Danmark OECD

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Scoren for alle lande i figuren samt OECD-gennemsnittet er signifikant for-

skellig fra Danmarks score for begge færdigheder.

”OECD” omfatter her de 31 lande, der deltager i PIAAC2, se afsnit 1.2.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Niveauet er især højere i Finland, som er det land af alle 31 deltagerlande i PIAAC2,

hvor færdighedsniveauet i både læsning og regning er højest, mens forskellen mel-

lem Danmark og hhv. Sverige og Norge er mindre. Sidstnævnte gælder især i for-

hold til regnefærdigheder.

For både læsning og regning gælder dog, at den gennemsnitlige færdighedsscore i

Danmark ligger væsentlig over det samlede gennemsnit for de 31 lande, der delta-

ger i PIAAC2 (i Figur 2.3 benævnt ”OECD”).

Læsefærdigheder kun forbedret i Danmark og Finland

I Danmark er den gennemsnitlige færdighedsscore i læsning som nævnt steget med

9 point fra 2011/12 til 2022/23. Danmark har dermed den ottende højeste score i

læsefærdigheder blandt de 31 lande i 2022/23, se Bilagstabel 2.1. Havde scoren hy-

potetisk set været 9 point lavere, havde Danmark været rangeret som nummer 13.

Den største stigning i læsefærdigheder finder vi dog i Finland, hvor dette gennemsnit

er steget med 15 point, se Figur 2.4. Danmark og Finland er de eneste af de 31 delta-

gerlande, hvor læsefærdighederne i gennemsnit er blevet forbedret siden 2011/12.

Den gennemsnitlige færdighedsscore i læsning er ganske vist også højere i 2022/23

end i 2011/12 i Norge og Sverige, men disse stigninger er ikke statistisk signifikante.

Figur 2.4

Ændring i gennemsnitlig færdighedsscore i læsning og regning i

de nordiske lande fra 2011/12 til 2022/23. Point.

Læsefærdigheder

Finland

Regnefærdigheder

Sverige

Norge

Danmark

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Søjler med mørk farve viser signifikant ændring fra 2011/12 til 2022/23.

Den gennemsnitlige færdighedsscore i læsning stiger dog statistisk signifikant fra 2011/12 til 2022/23 i Norge

og Sverige, når det tages højde for ændringer i disse landes befolkningssammensætning, hvad angår køn,

alder og indvandrerbaggrund (OECD, 2024a). I Kapitel 5 ser vi nærmere på, hvad ændringer i befolknings-

sammensætningen i Danmark betyder for de fundne resultater.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Flere lande har i lighed med Danmark forbedrede regnefærdigheder

Ligesom i Danmark er den gennemsnitlige færdighedsscore steget i Finland og

Norge fra 2011/12 til 2022/23. Stigningen er som nævnt på 8 point. Danmark har

dermed også den ottende højeste score i regnefærdigheder blandt de 31 lande i

2022/23, se Bilagstabel 2.1. Havde scoren hypotetisk set været 8 point lavere, havde

Danmark været rangeret som nummer 12.

Også når det gælder regnefærdigheder er stigningen størst i Finland, nemlig på 17

point, mens stigningen i Norge er på niveau med stigningen i Danmark, nemlig på 8

point. Regnefærdighederne er forbedret i 8 af de 31 deltagerlande (OECD, 2024a).

Den gennemsnitlige færdighedsscore i regning er også højere i Sverige i 2022/23

end i 2011/12, men denne stigning er ikke statistisk signifikant.

18 % har læsefærdigheder på lavt niveau

Færdighedsscorerne i læsning og regning er opgjort på en skala fra 0-500, der kan

opdeles i niveauerne 0-5. Vi betragter færdigheder på niveau 0 og 1 som færdighe-

der på lavt niveau, mens vi betragter færdigheder på niveau 4 og 5 som færdighe-

der på højt niveau, se afsnit 1.3 og 9.3, hvor de seks niveauer for hhv. læse- og reg-

nefærdigheder er beskrevet i detaljer.

18 %

af de 16-65-årige har læsefærdigheder på lavt niveau, mens 15 % har færdig-

heder på højt niveau, se Figur 2.5. Det vil sige, at 67 % svarende til to tredjedele af

de 16-65-årige har læsefærdigheder på niveau 2 og 3. Langt størstedelen af de 16-

65-årige har dermed læsefærdigheder i den midterste del af fordelingen. Samtidig

er andelen, der har læsefærdigheder på lavt niveau, i store træk lige så stor som an-

delen med læsefærdigheder på højt niveau.

17 % har regnefærdigheder på lavt niveau

For regnefærdigheder gælder stort set tilsvarende, at 17 % af de 16-65-årige har

regnefærdigheder på lavt niveau. Til gengæld har lidt flere af dem, nemlig 21 %,

regnefærdigheder på højt niveau. Igen har størstedelen, nemlig 62 % af de 16-65-

årige, regnefærdigheder på niveau 2 og 3.

Den gennemsnitlige færdighedsscore i regning stiger dog statistisk signifikant fra 2011/12 til 2022/23 i Sve-

rige, når der tages højde for ændringer i befolkningssammensætningen, hvad angår køn, alder og indvan-

drerstatus (OECD, 2024a). Se desuden forudgående fodnote.

Følger af 7,4 % på niveau 0 og 10,4, % på niveau 1, som afrundet giver hhv. 7 og 10 %, men tilsammen giver

18 %.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.5

16-65-åriges færdigheder i læsning og regning fordelt på

niveauer, 2022/23. Procent.

Læse-

færdigheder

Regne-

færdigheder

Niveau 0

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

Niveau 5

100

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview.

Blandt de nordiske lande er Danmark med hhv. 18 og 17 % det land, der har de

største andele 16-65-årige med læse- og regnefærdigheder på lavt niveau (Figur

2.6). I Finland og Sverige har 12 % færdigheder på lavt niveau i både læsning og

regning. De tilsvarende andele i Norge er hhv. 15 og 13 %. Andelen af 16-65-årige i

Danmark med færdigheder på lavt niveau ligger dog under gennemsnittet for de

deltagende lande, som er hhv. 26 og 25 %.

I Danmark er der samtidig færre af de 16-65-årige, der har færdigheder på højt niveau

i læsning og regning (som nævnt hhv. 15 og 21 %) end i de øvrige nordiske lande.

Finland er det land, der har den højeste andel med færdigheder på højt niveau, nem-

lig 35 og 31 % for hhv. læsning og regning. Både Norge og Sverige har 20 % med læ-

sefærdigheder på højt niveau og hhv. 23 og 22 % med regnefærdigheder på højt ni-

veau. Andelene med færdigheder på højt niveau i Danmark ligger dog over gennem-

snittet for alle deltagerlande, som er 12 og 14 % for hhv. læsning og regning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.6

16-65-åriges færdigheder i læsning og regning fordelt på

niveauer, 2022/23, særskilt for de nordiske lande og OECD-

gennemsnit. Procent.

Læsefærdigheder

Finland

Regnefærdigheder

5 7 20

6 6 17

Sverige

6 8

Norge

7 10

14 1

Danmark

7 10

9 17

11 1

OECD

9 16

12 2

100

Niveau 0

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

Niveau 5

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Andelen med færdigheder på lavt niveau er vist til venstre for 0. Alle andele

er positive. Andele, der adskiller sig statistisk signifikant fra andele for Danmark med hensyn til læsefærdigheder: Niveau

0/1 (lavt færdighedsniveau): Alle viste lande samt OECD-gennemsnittet; Niveau 2: Finland, Norge samt OECD-gennemsnit-

tet; Niveau 3: Finland, Sverige samt OECD-gennemsnittet; Niveau 4/5 (højt færdighedsniveau): Alle viste lande samt OECD-

gennemsnittet.

Andele, der adskiller sig statistisk signifikant fra andele for Danmark med hensyn til regnefærdigheder: Niveau 0/1 (lavt

færdighedsniveau): Alle viste lande samt OECD-gennemsnittet; Niveau 2: Finland samt OECD-gennemsnittet; Niveau 3:

OECD-gennemsnittet; Niveau 4/5 (højt færdighedsniveau): Finland samt OECD-gennemsnittet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Mere end 600.000 personer har læse- eller regnefærdigheder på lavt niveau

Når vi opregner de fundne tal til

alle 16-65-årige

, finder vi, at

ca. 667.000 16-65-årige har læ-

sefærdigheder på lavt niveau,

mens 572.000 har læsefærdig-

heder på højt niveau (Figur 2.7).

1.600

Figur 2.7

16-65-årige fordelt på niveauer for

læse- og regnefærdigheder,

2022/23. Antal personer (i 1.000).

1.485

1.398

1.007

667 620

Omkring 620.000 af de 16-65-

årige har regnefærdigheder på

lavt niveau, mens 782.000 har

regnefærdigheder på højt ni-

veau.

Flere med færdigheder på

højt niveau

Andelen af de 16-65-årige, der

1.200

800

400

Niveau 0 og 1

930

782

572

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4 og 5

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

har færdigheder på højt niveau, er steget fra 2011/12 til 2022/23, se Figur 2.8. For

læsefærdigheder gælder, at andelen med et højt færdighedsniveau er steget med 6

procentpoint. Den tilsvarende stigning for regnefærdigheder er på 5 procentpoint.

I samme periode er andelen af de 16-65-årige, der har færdigheder på lavt niveau,

tilsyneladende faldet, men ændringen er ikke statistisk signifikant.

Ifølge opgørelser i OECD (2024a) ligner udviklingen i fordelingen af læse- og regne-

færdigheder på niveauer i Danmark udviklingen i de øvrige nordiske deltagerlande.

I Finland, Norge og Sverige er andelen af 16-65-årige med lavt niveau af færdighe-

der i hhv. læsning og regning nogenlunde stabil, samtidig med at en stigende andel

har hhv. læse- og regnefærdigheder på højt niveau. Undtagelser er dog, at andelen

med et højt niveau af læsefærdigheder ikke er steget statistisk signifikant i Sverige,

mens andelen af 16-65-årige med regnefærdigheder på lavt niveau er faldet med 4

procentpoint i Finland (OECD, 2024a).

Den fulde opvægtede population udgør 3.729.947 personer. For at finde antal 1.000 personer på hvert niveau

er andelen på hvert niveau ganget på den opvægtede population. Nærmere beskrivelse af vægtede data

fremgår af afsnit 9.

Det er her værd at bemærke, at tallene i Figur 2.8 er eksklusive doorstep-interview. Det betyder, at hvis man

lægger ændringerne i Figur 2.8 til de tal, der findes i Rosdahl et al. (2013), summerer de ikke til de tal, der

findes i Figur 2.5. 16-65-åriges færdigheder i læsning og regning fordelt på niveauer eksklusive doorstep-

interview findes i Bilagsfigur 2.1.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Udviklingen i de nordiske lande

står i kontrast til udviklingen i

en række af de øvrige deltager-

lande. I halvdelen af disse lande

er andelen af 16-65-årige med

et lavt niveau af læsefærdighe-

Læse-

færdigheder

Figur 2.8

Ændring i andelene, der har hhv.

læse- og regnefærdigheder på

lavt og højt niveau fra 2011/12 til

2022/23. Procentpoint.

der steget, mens en tredjedel

har oplevet en stigning i ande-

len med lavt niveau af regne-

færdigheder (OECD, 2024a).

Niveau 0/1

Niveau 4/5

-2

Regne-

færdigheder

Niveau 0/1

Niveau 4/5

-4

-2

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Søjler med mørk

farve viser signifikant forskel fra 2011/12 til 2022/23.

2.2

Status for befolkningsgrupper i 2022/23 og

udvikling siden 2011/12

Færdighederne i læsning og regning varierer i forskellige befolkningsgrupper. For

eksempel viser Rosdahl et al. (2013) at mænd i gennemsnit har højere færdigheds-

score i regning end kvinder, at 25-34-årige og 35-44-årige i gennemsnit har højere

færdighedsscorer i både læsning og regning end andre aldersgrupper, og at perso-

ner med en lang videregående uddannelse i gennemsnit scorer højere i både læs-

ning og regning end personer med korterevarende uddannelser.

Formålet med dette afsnit er at se nærmere på niveauet for læse- og regnefærdig-

heder i forskellige befolkningsgrupper i 2022/23, og på hvordan det har udviklet sig

siden 2011/12. Fokus er på forskelle afhængigt af køn, alder, uddannelse, helbred

og arbejdsmarkedstilknytning. Oplysninger om de fleste af disse individkarakteri-

stika er ikke tilgængelige for doorstep-respondenter, hvorfor de er udeladt af opgø-

relserne i dette afsnit, se også afsnit 1.5 og afsnit 9.

Befolkningssammensætningen har ændret sig fra 2011/12 til 2022/23, hvilket kan

påvirke de fundne resultater. Sammensætningen af de 16-65-årige har især ændret

sig, når det gælder uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus, se Bilagstabel 1.1 i

For tilsvarende opgørelser opdelt efter køn, alder og uddannelse, hvor doorstep-respondenter indgår, se

OECD (2024a).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 1. I 2022/23 er der således relativt flere i aldersgruppen, der har en videregå-

ende uddannelse, mens relativt færre har grundskole eller en erhvervsfaglig uddan-

nelse som højeste fuldførte uddannelse. Desuden er relativt flere i beskæftigelse i

2022/23, mens relativt færre er ledige, under uddannelse (uden at være i beskæfti-

gelse) eller uden for arbejdsstyrken i øvrigt.

I dette afsnit diskuterer vi, hvordan disse ændringer kan have påvirket de fundne re-

sultater. I Kapitel 5 præsenterer vi resultater af en egentlig analyse af sammenhæn-

gen mellem ændringer i befolkningssammensætningen og de fundne stigninger i

læse- og regnefærdighederne for de 16-65-årige som helhed, se afsnit 2.1.

Ikke forskel på kvinders og mænds læsefærdigheder

Mænd har i gennemsnit en højere færdighedsscore i regning end kvinder i 2022/23,

mens der ikke er forskel på

mænd og kvinder, når det gæl-

der læsning (Figur 2.9). Samme

billede tegnede sig i 2011/12

(Rosdahl et al., 2013). Både

mænds og kvinders færdighe-

der i læsning og regning er i

gennemsnit forbedret fra

2011/12 til 2022/23 (Figur 2.10).

I en række andre deltager-

lande

er kvinder bedre til at

læse end mænd, men ikke i

Danmark. Dette på trods af, at

PISA-undersøgelsen, der måler

læse- og regnefærdigheder

blandt skoleelever, finder, at pi-

ger har bedre læsefærdigheder

end drenge (Christensen et al.,

2022). 16-24-årige kvinder har

ganske vist en højere færdig-

hedsscore i læsning end mænd

i 2022/23, men forskellen er

ikke signifikant (resultat ikke

vist i nogen tabel eller figur). Sammenhængen mellem pigers og drenges basale

færdigheder som 15-årige (målt i PISA-2009) og deres situation, når de er sidst i

20’erne (målt i PIAAC2), vil blive belyst i en særskilt temarapport.

Anm.:

Figur 2.9

Kønsforskelle 2022/23

Færdigheder i læsning og regning særskilt for mænd og

kvinder, 2022/23. Gennemsnitlig score.

350

300

250

200

150

100

Læsefærdigheder

Mænd

Regnefærdigheder

Kvinder

278

281

292

280

Resultaterne er eksklusiv doorstep-interview. For regnefærdig-

heder er der statistisk signifikant forskel i færdighedsscoren

mellem kvinder og mænd.

Bl.a. i Estland, Finland, Holland, Letland, Norge og Tyskland.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

En mulig forklaring på, at mænd

har højere score i regnefærdig-

heder end kvinder, kan være, at

arbejdsmarkedet er kønsopdelt.

Arbejdsmarkedet er med andre

ord karakteriseret ved, at kvin-

der og mænd er placeret syste-

matisk forskelligt i brancher og

sektorer og i forhold til ledel-

sesansvar (Holt & Søndenbroe,

2022). Alt efter hvilken del af ar-

bejdsmarkedet, man har uddan-

net sig til og arbejder i, er det

forventeligt, at man har opbyg-

get og anvender forskellige ty-

per af færdigheder. Hvis mænd

fx er mere tilbøjelige til at vedli-

geholde og evt. forbedre deres

regnefærdigheder både i uddan-

nelsessystemet og på jobbet end

kvinder, kan det være en af for-

klaringerne på de forskelle, vi ser

mellem mænd og kvinder, når det gælder regnefærdigheder.

Anm.:

Figur 2.10

Ændring for mænd og kvinder

fra 2011/12 til 2022/23

Ændring i gennemsnitlig færdighedscore i læsning og reg-

ning fra 2011/12 til 2022/23, særskilt for mænd og kvinder.

Point.

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

Alle de viste ændringer fra 2011/22 til 2022/23 er statistisk sig-

nifikante. For de bagvedliggende tal, se Bilagstabel 2.2.

31-årige har det højeste niveau af færdigheder

Både læse- og regnefærdighederne stiger relativt markant med alderen indtil omkring

31-årsalderen, hvorefter de falder jævnt med stigende alder, se Figur 2.11, venstre

side. Med andre ord er færdighedsscorerne i gennemsnit højest for de 31-årige, mens

de i gennemsnit er lavest for de 65-årige. Et lignende mønster viste sig i 2011/12, hvor

læse- og regnefærdighederne toppede omkring de 28 år (Rosdahl et al., 2013).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.11

Aldersforskelle i 2022/23

Færdigheder i læsning og regning særskilt efter kontinuert alder (til venstre) og aldersintervaller (til

højre), 2022/23. Gennemsnitlig score.

320

302

293

284

269

260

Gennemsnitlig score

300

297

287

282

280

276

260

240

Alder

240

Læsefærdigheder

16-24 år

45-54 år

Regnefærdigheder

35-44 år

25-34 år

55-65 år

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Der er statistisk signifikant forskel på færdighedsscorerne mellem de 16-24-

årige og de 25-34-årige, de 55-65-årige og de 25-34-årige for både læse- og regnefærdigheder. For læsefærdigheder er

der desuden statistisk signifikant forskel på færdighedsscorerne mellem de 44-54-årige og de 25-34-årige, og for regne-

færdigheder er der statistisk signifikant forskel på færdighedsscorerne mellem de 35-44-årige og de 25-34-årige.

Betydningen af alder viser sig også ved, at 25-34-årige i gennemsnit scorer højere i

både læsning og regning end andre aldersgrupper i 2022/23, mens 55-65-årige er

den aldersgruppe, der i gennemsnit har de laveste færdighedsscorer, se Figur 2.11,

højre side. Dette resultat er på linje med situationen i de fleste andre deltagerlande

(OECD, 2024a).

Færdigheder er især forbedret for aldersgruppen 25-34 år

De 25-34-årige er den aldersgruppe, der har oplevet den største stigning i færdig-

hedsscoren i både læsning og regning fra 2011/12 til 2022/23. Stigningen er i

begge tilfælde i gennemsnit på 15 point, se Figur 2.12. Både læse- og regnefærdig-

heder er ligeledes forbedret for 45-54-årige, hvor stigningen i gennemsnit er på

hhv. 10 og 8 point. Desuden er læsefærdighederne for 55-65-årige i gennemsnit

forbedret med 8 point, mens regnefærdighederne i gennemsnit er forbedret med

11 point for de 16-24-årige.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

De skitserede ændringer bety-

der, at afstanden mellem de 25-

34-årige, der som nævnt scorer

højest i både læsning og reg-

ning, og de 55-65-årige, der

scorer lavest, er blevet større fra

2011/12 til 2022/23.

Figur 2.12

Ændring for aldersgrupper fra

2011/12 til 2022/23

Læsefærdigheder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-65 år

De fundne ændringer fra

2011/12 til 2022/23 inden for

aldersgrupper afspejler kohor-

teeffekter. Kohorteeffekter op-

står, når der sker samfunds-

mæssige ændringer i forhold til

fx uddannelsesoptag, kvalitet i

uddannelse og konjunktursitua-

tion, som kan have formet ge-

nerationernes færdigheder for-

skelligt. Når vi sammenligner fx

Regnefærdigheder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-65 år

25-34-årige i 2011/12 med 25-34-årige i 2022/23, sammenligner vi forskellige fød-

selskohorter, der er påvirket af forskellige samfundsmæssige forhold.

55-65-åriges læsefærdigheder er på samme niveau, som da de var 10 år yngre

Vi kan også tilnærmelsesvist følge en fødselskohorte. 10-årsaldersgrupperne kan

betragtes som fødselskohorter. For eksempel omfatter personer, der er født i 1958-

1968, dem, der i 2011/12 tilnærmelsesvis var 45-55 år, mens de i 2022/23 var 55-65

år. Ændringer over tid for en fødselskohorte afspejler alderseffekter.

Ifølge opgørelser i OECD (2024a) skiller Danmark sig sammen med Sverige og Tysk-

land ud ved, at læsefærdighederne for personer født i 1958-1968 (55-65 år i

2022/23) er uændrede fra 2011/12 til 2022/23. Tendensen i alle øvrige deltager-

lande er, at den kohortes læsefærdigheder er faldet i perioden. Desuden er Dan-

mark et af de få lande, hvor læsefærdigheder ikke er faldet for hverken personer

født i 1969-1978 (45-54 år i 2022/23) eller personer født i 1979-1988 (35-44 år i

2022/23). Dog ser det anderledes ud for regnefærdigheder, hvor personer født i

1958-1968 (55-65 år i 2022/23) oplever et fald.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Endelig er læse- og regnefærdighederne forbedret i Danmark for personer født i

1989-1996 (27-34 år i 2022/23

). Samme billede tegner sig i cirka en tredjedel af

deltagerlandene (heriblandt Norge, Sverige og Finland).

Læsefærdigheder er kun forbedret for personer med lang videregående ud-

dannelse

Læse- og regnefærdigheder sti-

ger med stigende uddannelses-

niveau (Figur 2.13). Samme bil-

lede tegnede sig i 2011/12

(Rosdahl et al., 2013) og er i øv-

rigt billedet på tværs af delta-

gerlande (OECD, 2024a). Med

andre ord er færdighedssco-

rerne i gennemsnit højest for

personer med lang videregå-

ende uddannelse, mens de i

gennemsnit er lavest for perso-

ner, der har grundskole som hø-

jeste fuldførte uddannelse.

Dog skal bemærkes, at personer

med en gymnasial uddannelse i

gennemsnit har en højere fær-

dighedsscore i både læsning og

regning end personer med en

erhvervsfaglig uddannelse.

Dette var også tilfældet i

2011/12 (Rosdahl et al., 2013).

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

Forskellen i både læse- og regnefærdigheder mellem gruppen

af grundskoleuddannede og alle de øvrige uddannelseskatego-

rier er statistisk signifikant.

Figur 2.13

Uddannelsesforskelle i 2022/23

Færdigheder i læsning og regning særskilt efter uddan-

nelse, 2022/23. Gennemsnitlig score.

350

300

250

200

150

100

292

263

246

313

322

298

294

273

250

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående

Lang videregående

Større ulighed i læsefærdigheder afhængigt af uddannelse

Personer med lang videregående uddannelse er den eneste af de undersøgte uddan-

nelsesgrupper, der har oplevet en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige

færdighedsscore i læsning fra 2011/12 til 2022/23.

Stigningen er relativ stor, nemlig

Analyserne af fødselskohorter kan tidligst starte ved 27 år i 2022/12, for at gruppen kan være en del af be-

folkningen i 2011/12. Derfor sammenlignes personer født i 1989 til 1996 (27-34 år i 2022/23 og 16-23 år i

2011/12).

OECD’s rapport finder kun en stigning for videregående uddannelse (’tertiary-educated’) i Finland (OECD,

2024a). Forskellen i konklusioner skyldes, at vi her skelner mellem hhv. kort og mellemlang videregående

uddannelse og lang videregående uddannelse. Desuden anvender vi en lidt anden definition af uddannel-

sesniveau end OECD (2024a).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

på 10 point (Figur 2.14). Ingen af de undersøgte uddannelsesgrupper har oplevet en

statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige færdighedsscore i regning.

Figur 2.14

Ændring for uddannelsesgrupper fra 2011/12 til 2022/23

Ændring i gennemsnitlig færdighedscore i læsning og regning fra 2011/12 til 2022/23, særskilt efter

uddannelsesniveau. Point.

Læsefærdigheder

-1

-5

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående

Lang videregående

Regnefærdigheder

-5

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående

Lang videregående

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Søjler med mørk farve viser signifikant ændring fra 2011/12 til 2022/23. For

de bagvedliggende tal, se Bilagstabel 2.4.

De stigende læsefærdigheder for personer med lang videregående uddannelse er

overraskende, set i lyset af at flere af de 16-65-årige i 2022/23 end i 2011/12 har en

lang videregående uddannelse, se bilag 1. Den forøgede andel af personer med lang

videregående uddannelse har sandsynligvis medført, at gruppen er blevet mere hete-

rogen. Større heterogenitet vil formentlig indebære, at spredningen i, hvad personer

med en lang videregående uddannelse kan, er blevet større. Som udgangspunkt ville

vi derfor forvente, at gruppens gennemsnitlige færdighedsscorer var faldet.

At læsefærdighederne er forbedret for personer med lang videregående uddannelse

betyder, at uligheden i læsefærdigheder især i forhold til gruppen af personer med

grundskole som højest fuldførte uddannelse er blevet større. En lignende, men mere

markant tendens ses bl.a. i Norge og Finland (OECD, 2024a).

OECD finder, at langt de fleste deltagerlande oplever et fald i de gennemsnitlige færdighedsscorer i læsning

for alle uddannelsesgrupper fra 2012 til 2023 (OECD, 2024a).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Der tegner sig generelt et billede af, at læse- og regnefærdighederne ikke er forbed-

ret for personer på de enkelte uddannelsesniveauer (med undtagelse af lang videre-

gående uddannelse, når det gælder læsning). Dette kan tale for, at stigningen i de 16-

65-åriges læse- og regnefærdigheder i Danmark især kan tilskrives, at uddannelsesni-

veauet i Danmark er steget. Dette ser vi nærmere på i kapitel 5, hvor vi viser, om æn-

dringer i befolkningssammensætningen på bl.a. uddannelsesniveau har bidraget til

den fundne stigning i hhv. læse- og regnefærdigheder fra 2011/12 til 2022/23.

Både læse- og regnefærdigheder er typisk forbedret uanset helbredstilstand

Færdighedsscorerne i både læs-

ning og regning stiger i gen-

nemsnit med stigende helbred

(Figur 2.15). Samme billede teg-

nede sig i 2011/12 (Rosdahl et

al., 2013).

Den positive sammenhæng

mellem færdigheder og helbred

kan være et resultat af, at et

godt helbred understøtter læ-

ring og kognitive evner, hvilket

gør det lettere for personer

med et godt helbred at opnå

færdigheder på højt niveau.

Et godt helbred fremmer desu-

den sandsynligheden for vedva-

rende beskæftigelse og aktiv

deltagelse i fritidsliv. Dette giver

personer med godt helbred

flere muligheder for at vedlige-

holde og udvikle deres færdig-

heder gennem både arbejde og fritidsaktiviteter, hvor de kan anvende og forbedre

deres kompetencer.

Anm.:

Figur 2.15

Forskelle afhængigt af helbred

2022/23

Færdigheder i læsning og regning særskilt efter helbreds-

tilstand, 2022/23. Gennemsnitlig score.

350

300

250

200

150

100

Læsefærdigheder

Fremragende

Nogenlunde

Regnefærdigheder

Godt

289 288 277

260

247

296 294

284

268

253

Meget godt

Dårligt

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

Forskellen i både læse- og regnefærdigheder mellem gruppen

af personer med fremragende helbred og de øvrige grupper er

statistisk signifikant.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Færdighederne i læsning og

regning er forbedret stort set

uanset helbredstilstand fra

2011/12 til 2022/23 (Figur 2.16).

De største forbedringer er sket

for personer med fremragende

helbred i både læsning og reg-

ning (13 point i begge tilfælde)

og for personer med dårligt

helbred i læsning (14 point).

De eneste undtagelser fra det

generelle billede er, at personer

med nogenlunde helbred ikke

har oplevet en statistisk signifi-

kant forbedring af deres læse-

færdigheder – det samme er til-

fældet for personer med dårligt

helbred, når det gælder regne-

færdigheder.

Anm.:

Figur 2.16

Ændring afhængigt af helbred

fra 2011/12 til 2022/23

Ændring i gennemsnitlig færdighedscore i læsning og reg-

ning fra 2011/12 til 2022/23, særskilt efter helbredstilstand.

Point.

Læsefærdigheder

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Regnefærdigheder

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Søjler med mørk

farve viser statistisk signifikant ændring fra 2011/12 til 2022/23.

For de bagvedliggende tal, se Bilagstabel 2.5.

Ledige har læse- og regnefærdigheder på relativt højt niveau

Beskæftigede, ledige og personer under uddannelse har i gennemsnit læse- og reg-

nefærdigheder på nogenlunde samme niveau i 2022/23, mens andre uden for ar-

bejdsstyrken i gennemsnit har et lavere færdighedsniveau i både læsning og regning

(Figur 2.17). I 2011/12 havde ledige derimod i gennemsnit et lavere niveau af færdig-

heder end både beskæftigede og personer under uddannelse (Rosdahl et al., 2013).

Resultatet for ledige er overraskende, set i lyset af at ledigheden er lavere i 2022/23

end i 2011/12, se Bilagstabel 1.1 i Bilag 1. Når beskæftigelsen som i 2022/23 er høj,

vil udsatte grupper have lettere ved at komme i arbejde, end når beskæftigelsessitu-

ationen er mindre gunstig. Vi ville derfor som udgangspunkt forvente, at personer,

der er ledige i 2022/23, har større udfordringer (i gennemsnit) end ledige i 2011/12.

Det er dog muligt, at gruppen af ledige i dag i højere grad består af nyuddannede

og korttidsledige snarere end af langtidsledige, hvilket kan være med til at drive de

gennemsnitlige færdighedsscorer for ledige op.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Resultaterne for ledige i 2022/23

afspejler, at denne gruppes læse-

og regnefærdigheder er forbed-

ret markant siden 2011/12: Grup-

pens færdighedsscorer i læsning

og regning er i gennemsnit ste-

get med hhv. 19 og 27 point i pe-

rioden (Figur 2.18).

For andre uden for arbejdsstyr-

ken gælder, at deres færdighe-

der i både læsning og regning i

gennemsnit også er forbedret

fra 2011/12 til 2022/23. For be-

skæftigede er det alene læse-

færdighederne, der er forbedret

i perioden, mens gruppen af

personer under uddannelse ikke

har oplevet statistisk signifikante

forbedringer i hverken læsning

eller regning.

Anm.:

Figur 2.17

Forskelle afhængigt af arbejds-

markedstilknytning 2022/23

Færdigheder i læsning og regning særskilt efter arbejds-

markedstilknytning, 2022/23. Gennemsnitlig score.

350

300

250

200

150

100

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

Forskellen i både læse- og regnefærdigheder mellem andre uden

for arbejdsstyrken og beskæftigede er statistisk signifikant.

283 284

249

284

290 293

255

286

Figur 2.18

Ændring afhængigt af arbejdstilknytning fra 2011/12 til 2022/23

Ændring i gennemsnitlig færdighedscore i læsning og regning fra 2011/12 til 2022/23, særskilt efter

arbejdsmarkedstilknytning. Point.

Læsefærdigheder

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

Regnefærdigheder

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Søjler med mørk farve viser signifikant forskel fra 2011/12 til 2022/23. For

de bagvedliggende tal, se Bilagstabel 2.6.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Personer med lavt og højt

færdighedsniveau

For at identificere, hvor der er størst behov for målrettede indsatser rettet mod at

styrke læse- og regnefærdighederne i befolkningen, er det nødvendigt at have vi-

den om, hvad der karakteriserer personer med færdigheder på lavt niveau. Viden

om, hvad der karakteriserer personer med færdigheder på højt niveau, sætter samti-

dig resultaterne vedrørende karakteristika ved personer med færdigheder på lavt ni-

veau i relief.

Personer med færdigheder på lavt niveau findes i mange forskellige befolknings-

grupper (Rosdahl et al., 2013). Dette kapitel har til formål dels at identificere de be-

folkningsgrupper, der især er overrepræsenterede blandt personer med færdighe-

der på hhv. lavt og højt niveau i 2022/23, dels at belyse, om dette billede har æn-

dret sig fra 2011/12 til 2022/23. Fokus er her på betydningen af køn, alder, uddan-

nelsesniveau, helbred og arbejdsmarkedstilknytning. I kapitel 4 ser vi på, hvad ind-

vandrerstatus betyder i denne forbindelse.

Vi betragter færdigheder på niveau 0 og 1 som færdigheder på lavt niveau, mens vi

betragter færdigheder på niveau 4 og 5 som færdigheder på højt niveau, se også

afsnit 1.3. I 2022/23 har 18 % af de 16-65-årige læsefærdigheder på lavt niveau,

mens 15 % har læsefærdigheder på højt niveau. De tilsvarende andele for regnefær-

digheder er hhv. 17 og 21 %, se afsnit 2.1.

For at identificere de befolkningsgrupper, der er markant overrepræsenterede blandt

personer med færdigheder på lavt niveau, har vi sammenlignet fordelinger af de un-

dersøgte befolkningsgrupper blandt personer med læse- og regnefærdigheder på

lavt niveau med tilsvarende fordelinger blandt 16-65-årige som helhed. Sidstnævnte

fordelinger fremgår af bilagstabel 1.1 i Bilag 1. Vi har desuden opgjort fordelingen ef-

ter færdighedsniveau for befolkningsgrupper, se Bilagstabel 3.3 i Bilag 3.

Arbejdsmarkedstilknytningen blandt 16-65-årige med et lavt færdighedsniveau vil desuden blive nærmere

belyst i en særskilt temarapport.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.1

16-65-årige fordelt på individkarakteristika særskilt for personer

med læse-/regnefærdigheder på lavt niveau og alle 16-65-årige,

2022/23. Procent.

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Befolkningsgrupper markeret med ’fed’ skrift er de grupper, der er nævne-

værdigt overrepræsenterede. Datagrundlaget findes i bilagstabel 3.1 i Bilag 3.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Stort overlap mellem personer med færdigheder på lavt niveau i læsning og

regning

Der er en stor grad af overlap mellem de befolkningsgrupper, der er overrepræsen-

terede blandt personer med hhv. læse- og regnefærdigheder på lavt niveau, se Fi-

gur 3.1. Dette er ikke overraskende, set i lyset af at 82 % af de personer, der har fær-

digheder på lavt niveau i læsning, også har et lavt niveau af færdigheder i regning.

Samtidig har 89 % af de personer, der har færdigheder på lavt niveau i regning,

også har et lavt niveau af færdigheder i læsning (tal ikke vist i nogen tabel eller fi-

gur). Opregnet svarer det til, at cirka 550.000 personer både har læse- og regnefær-

digheder på lavt niveau.

Følgende grupper er overrepræsenterede blandt både personer med et lavt niveau

af færdigheder i læsning og personer med et lavt niveau af færdigheder i regning:

▪

55-65-årige

personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse

personer med et nogenlunde eller dårligt helbred

personer, der indgår i gruppen ’andre uden for arbejdsstyrken.

Dertil kommer, at følgende grupper er overrepræsenterede blandt personer med et

lavt niveau af færdigheder i læsning:

▪

mænd

personer med erhvervsfaglig uddannelse.

På tilsvarende vis har vi – for at identificere de befolkningsgrupper, der er markant

overrepræsenterede blandt personer med færdigheder på højt niveau – sammenlig-

net fordelingen af de undersøgte befolkningsgrupper blandt personer med læse-

og regnefærdigheder på højt niveau med de tilsvarende fordelinger blandt 16-65-

årige som helhed.

Overlappet lidt mindre blandt personer med færdigheder på højt niveau

Der er også et overlap mellem, hvad der karakteriserer personer, der har et højt ni-

veau af færdigheder i hhv. læsning og regning, om end overlappet her er lidt min-

dre, se Figur 3.2. Dette viser sig også ved, at 87 % af de personer, der har læsefær-

digheder på højt niveau, ganske vist også har regnefærdigheder på højt niveau,

men overlappet er mindre, når vi tager afsæt i personer med højt niveau i regning:

”Kun” 67 % af de personer, der har regnefærdigheder på højt niveau, har også læse-

færdigheder på højt niveau (tal ikke vist i nogen tabel eller figur).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.2

16-65-årige fordelt på individkarakteristika særskilt for personer

med læse-/regnefærdigheder på højt niveau og alle 16-65-årige,

2022/23. Procent.

Anm.:

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Befolkningsgrupper markeret med ’fed’ skrift er de grupper, der er nævne-

værdigt overrepræsenterede. Datagrundlaget findes i bilagstabel 3.2 i Bilag 3.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Følgende grupper er overrepræsenterede blandt både personer med et højt niveau

af færdigheder i læsning og personer med et højt niveau af færdigheder i regning:

▪

25-34-årige

personer med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse

personer med et fremragende eller meget godt helbred

personer i beskæftigelse.

Desuden er 35-44-årige og personer med en gymnasial uddannelse overrepræsen-

terede blandt personer med et højt færdighedsniveau i læsning, mens mænd er

overrepræsenterede blandt personer med et højt færdighedsniveau i regning.

Kendetegn ved personer med lavt og højt færdighedsniveau ligner med få

undtagelser billedet fra 2011/12

De fundne kendetegn ved personer, der er overrepræsenterede blandt personer

med hhv. læse- og regnefærdigheder på lavt og højt niveau i 2022/23, ligner langt

hen ad vejen de tilsvarende resultater for 2011/12 (Rosdahl et al., 2013). Der er dog

enkelte undtagelser, hvilket i alle tilfælde handler om, at visse befolkningsgrupper

var overrepræsenterede blandt personer med lavt eller højt færdighedsniveau i

2011/12, men ikke i 2022/23.

Ledige var overrepræsenterede både blandt personer med lavt færdighedsniveau i

læsning og blandt personer med lavt færdighedsniveau i regning i 2011/12. Ændrin-

gen for ledige fra 2011/12 til 2022/23 er ikke overraskende set i lyset af den mar-

kante forbedring af de lediges gennemsnitlige færdighedsscorer i både læsning og

regning i perioden, se afsnit 2. Desuden var kvinder overrepræsenterede blandt per-

soner med regnefærdigheder på lavt niveau i 2011/12. Endelig var mænd og perso-

ner under uddannelse overrepræsenterede blandt personer med læsefærdigheder

på højt niveau, mens 35-44-årige og personer med gymnasial uddannelse var over-

repræsenterede blandt personer med regnefærdigheder på højt niveau.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Indvandreres færdigheder

Indvandrere udgør en stor andel af befolkningen i Danmark. Hvis vi alene ser på de

15-64-årige, som tilnærmelsesvist er målgruppen for denne undersøgelse, drejede

det sig pr. 1. januar 2023 om knap 600.000 svarende til mere end 15 % af alders-

gruppen (Danmarks Statistik, 2023). Indvandreres læse- og regnefærdigheder har

betydning for den enkeltes mulighed for at deltage i uddannelse og på arbejdsmar-

kedet (se fx Hanushek et al. (2014); Rotger et al. (2022)), og for hvordan han/hun

klarer sig i dagligdagen. Da indvandrerne udgør en stor befolkningsgruppe i Dan-

mark, har deres læse- og regnefærdigheder endvidere betydning for produktivitet

og velstand i Danmark.

I dette kapitel ser vi på indvandreres læse- og regnefærdigheder i 2022/2023 og

sammenligner dem med læse- og regnefærdighederne blandt personer med dansk

oprindelse. Vi viser også, hvordan indvandreres læse- og regnefærdigheder har æn-

dret sig fra 2011/12 til 2022/23. Desuden ser vi på, hvordan indvandreres læse- og

regnefærdigheder hænger sammen med deres køn, opholdstid i Danmark, alder ved

indvandring og beskæftigelsesstatus. Vi skelner mellem, om indvandrerne har oprin-

delse i et vestligt eller ikke-vestligt land. Definition af indvandrere og af vestlige og

ikke-vestlige lande fremgår af afsnit 9.5. Der er meget få efterkommere, som har

deltaget i PIAAC2-hovedundersøgelsen. Vi har valgt at inkludere efterkommere i

gruppen af personer med dansk oprindelse.

Da opgaver i PIAAC er formuleret på dansk, må man alt andet lige forvente, at ind-

vandrere scorer lavere end personer med dansk oprindelse i opgaveløsningen. Det

gælder selvfølgelig for læsefærdigheder, men da regneopgaver også er formuleret

på dansk, kan der meget vel være indvandrere, som klarer sig dårligere, end hvis de

havde fået stillet samme opgave på deres modersmål. I 2011/12 var de gennemsnit-

lige færdighedsscorer i læsning og regning da også lavere for indvandrere, især ind-

vandrere med ikke-vestlig oprindelse, end for personer med dansk oprindelse (se

Rosdahl et al. 2013).

Indvandrere, som har opholdt sig mindst 1 år i Danmark

PIAAC2-stikprøven består dels af en repræsentativ stikprøve af personer i alderen

16-65 år, dels af en repræsentativ stikprøve af indvandrere i alderen 16-65 år, som

har opholdt sig mindst 1 år i Danmark. Sidstnævnte gruppe er overrepræsenteret i

Efterkommere er født og opvokset i Danmark og har gået gennem det danske skolesystem. Et flertal af ind-

vandrere i Danmark er kommet til landet efter skolealderen (se også bilag 4, bilagsfigur 4.4). Derfor står

indvandrere også typisk i en helt anden situation – fx i forhold til mestring af det danske sprog – end efter-

kommere. Vi har derfor valgt at inkludere efterkommere i gruppen af personer af dansk oprindelse (frem

for i gruppen af indvandrere). Der er for få efterkommere i datagrundlaget til at det giver mening at lave

særskilte analyser for efterkommere.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

PIAAC2-stikprøven, se afsnit 9. Der er også indvandrere i den førstnævnte stikprøve,

og nogle af dem har været i Danmark under 1 år. Indvandrere med en opholdstid på

under 1 år er udeladt i analyserne i dette kapitel. Det drejer sig om 63 personer sva-

rende til ca. 1 %. af de respondenter, der er indvandrere.

Resultater skal fortolkes med forsigtighed

Svarprocenten blandt indvandrerne i PIAAC2 er lidt lavere end for den samlede stik-

prøve til PIAAC2, nemlig 23 %. Desuden har en stor andel af indvandrerne i undersø-

gelsen gennemført doorstep-interview (se afsnit 9). Brug af doorstep-interview i

PIAAC2-undersøgelsen bidrager til, at vi får et mere repræsentativt billede af indvan-

drernes læse- og regnefærdigheder. Der er dog samtidig større usikkerhed forbundet

med beregningen af færdighedsscorer for respondenter med doorstep-interview. På

grund af den lidt lavere svarprocent og den store andel doorstep-interview for ind-

vandrere skal resultaterne i dette kapitel for 2022/23 fortolkes med forsigtighed.

Ændringer i gruppernes sammensætning over tid og forskelle mellem door-

step-respondenter og andre respondenter kan påvirke resultaterne

Sammensætningen af indvandrere har ændret sig over tid. Læse- og regnefærdig-

heder afhænger af forhold som køn, alder, uddannelse og arbejdsmarkedsstatus (jf.

kapitel 2). Dertil kommer, at en række forhold omkring migrationen – som fx op-

holdstid i Danmark, alder ved indvandring og oprindelsesland – har betydning for

indvandreres læse- og regnefærdigheder (Rosdahl et al., 2013). Hvis sammensæt-

ningen af indvandrere på de nævnte karakteristika har ændret sig over tid, kan det

påvirke resultaterne vedr. udviklingen i indvandreres læse- og regnefærdigheder fra

PIAAC1 til PIAAC2. Tilsvarende gælder, at hvis doorstep-respondenter adskiller sig

fra andre respondenter, vil det påvirke resultaterne for PIAAC2, om doorstep-re-

spondenterne indgår i opgørelserne eller ej.

Vi har set på, hvad der karakteriserer respondenterne i de undersøgte grupper (vest-

lige og ikke-vest indvandrere samt personer med dansk oprindelse), når det gælder

de ovennævnte karakteristika, og hvordan disse karakteristika ændrer sig afhængigt

af det anvendte datagrundlag. Resultaterne, der fremgår af bilag 4, viser bl.a., at ande-

len af indvandrere med mere end 5 års ophold i Danmark er større i PIAAC2 end i

PIAAC1, og at andelen af ikke-vestlige indvandrere fra Syrien er større i PIAAC2 end i

PIAAC1, mens andelen af ikke-vestlige indvandrere fra Tyrkiet er mindre.

Det fremgår også af bilag 4, at andelen af indvandrere med en opholdstid på 1-5 år

er mindre, når doorstep-respondenter medtages, end når doorstep-respondenter

udelades, samt at andelen af vestlige indvandrere, der har oprindelse i Polen, falder,

mens andelen af vestlige indvandrere, der har oprindelse i Tyskland, stiger, når

doorstep-respondenter er udeladt af PIAAC2-opgørelserne.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Som beskrevet i kapitel 2 giver opgørelser, der inkluderer doorstep-interview, det

mest retvisende billede af færdigheder for de 16-65-årige som helhed i 2022/23. I

sammenligninger med færdighedsscorer i 2011/12 er det dog mest retvisende at

anvende gennemsnit for 2022/23, hvor doorstep-interview er udeladt.

I det følgende viser vi udvalgte resultater for 2022/23 med og uden doorstep-inter-

view. Det sker for det første for at illustrere betydningen af, om doorstep-respon-

denterne indgår eller ej. For det andet er formålet at præsentere de tal, der indgår i

sammenligninger af resultater for hhv. 2011/12 og 2022/23, hvor doorstep-interview

som nævnt er udeladt.

4.1

Læse- og regnefærdigheder

For at sammenligne indvandreres gennemsnitlige færdighedsscorer i læsning og

regning i 2022/2023 med de tilsvarende tal for personer med dansk oprindelse,

præsenterer vi to forskellige gennemsnit. Forskellen består i, om doorstep-interview

indgår eller ej.

Indvandrere har lavere færdighedsscorer

De gennemsnitlige færdighedsscorer i læsning og regning hhv. med og uden door-

step-interview fremgår af Figur 4.1. Få personer i gruppen af personer med dansk

oprindelse har gennemført et doorstep-interview (se afsnit 9), og derfor har det ikke

betydning for denne gruppes færdighedsscorer, om doorstep-interview er medtaget

eller ej. Det har det til gengæld for indvandrerne – især for de vestlige indvandrere

(se Figur 4.1).

Ser vi på færdighedsscorerne, hvor doorstep-interview er medtaget (der som nævnt

er de mest retvisende tal for færdigheder), finder vi, at indvandrere i gennemsnit har

betydeligt lavere færdigheder end personer med dansk oprindelse i både læsning

og regning. De gennemsnitlige færdighedsscorer i læsning er 202 for ikke-vestlige

indvandrere, 236 for vestlige indvandrere og 283 for personer med dansk oprin-

delse. Det vil sige, at forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med

dansk oprindelse er 81 point, mens forskellen mellem vestlige indvandrere og per-

soner med dansk oprindelse er 47 point. Tilsvarende forskelle på de tre grupper fin-

des, når det gælder deres gennemsnitlige færdighedsscore i regning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.1

16-65-åriges færdigheder i læsning og regning med og uden

doorstep-interview, særskilt for indvandrerstatus, 2022/23.

Gennemsnitlig score.

Læsefærdigheder

350

300

250

202

200

150

100

Ikke-vestlige

indvandrere

Vestlige

indvandrere

Dansk

oprindelse

223

236

274

283 283

Regnefærdigheder

350

300

250

207

200

150

100

Ikke-vestlige

indvandrere

Vestlige

indvandrere

Dansk

oprindelse

231

243

283

289 289

Med doorstep

Uden doorstep

Anm.:

Der er statistisk signifikant forskel på færdighedsscorerne mellem personer med dansk oprindelse og de to indvandrergrupper,

uanset om doorstep-interview er medtaget eller ej. En undtagelse er dog færdighedsscore i regning, hvor der ikke er statistisk

signifikant forskel mellem vestlige indvandrere uden doorstep-interview og personer med dansk oprindelse.

Forbedrede læse- og regnefærdigheder uanset indvandrerstatus

Færdighederne i både læsning og regning er i gennemsnit forbedret fra 2011/12

til 2022/23 for både indvandrere og personer med dansk oprindelse. Dog er forbed-

ringen af regnefærdighederne ikke statistisk signifikant for ikke-vestlige indvan-

drere. Forbedringen er især stor for vestlige indvandrere (13-15 point), se Figur 4.2.

Det er dog vigtigt at huske, at indvandrergruppens sammensætning har ændret sig

fra 2011/12 til 2022/23, hvilket kan have betydning for de fundne resultater. Indvan-

drerne i 2022/23 adskiller sig som nævnt fx fra indvandrerne i 2011/12 med hensyn

til opholdstid i Danmark og oprindelsesland, se også Bilag 4.

De gennemsnitlige færdighedsscorer i 2011/12 fremgår af Bilagstabel 4.9.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.2

Ændring afhængigt af indvandrerstatus fra 2011/12-2022/23

Ændring i gennemsnitlig færdighedscore i læsning og regning fra 2011/12 til 2022/23, særskilt efter

indvandrerstatus. Point.

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Dansk oprindelse

Vestlige indvandrere

Ikke-vestlige indvandrere

Anm.:

Resultaterne er eksklusiv doorstep-interview. Gennemsnitlige færdighedsscorer for 2011/12 er vist i Bilagstabel 4.9. Æn-

dringerne i score fra 2011/12 til 2022/23 er statistisk signifikante med undtagelse af ændringen i regnefærdigheder for

ikke-vestlige indvandrere.

Større forskel end i de fleste andre deltagerlande ...

Forskellen mellem indvandreres og majoritetsbefolkningens læse- og regnefærdighe-

der (baseret på opgørelser med doorstep-interview) er forholdsvis stor i Danmark, når

vi sammenligner med de andre deltagerlande i PIAAC2

Der er kun fem deltager-

lande, hvor gabet i læsefærdigheder er større end i Danmark: Finland, Japan, Tyskland,

Region Flandern i Belgien og Tjekkiet. Og der er kun er to deltagerlande, hvor gabet i

regnefærdigheder er større end i Danmark: Tjekkiet og Finland (OECD, 2024a).

... men et af de få lande, hvor indvandreres færdigheder er forbedret

Danmark er til gengæld et af de få deltagerlande, hvor indvandrere har oplevet en

statistisk signifikant stigning i læsefærdighederne fra 2011/12 til 2022/23. Ud over

Afgrænsningen af indvandrere er lidt anderledes i OECD (2024a), da den er baseret på surveydata, mens af-

grænsningen i analyserne i denne rapport er baseret på registerdata og Danmarks Statistiks definition af

herkomst (se afsnit 9).

Danmark, Tjekkiet og Finland er de tre lande, som har den højeste vægtede andel doorstep-interview, og må-

ske har det betydning for de fundne resultater, at de tre lande har en bedre repræsentation af indvandrere

med et lavt færdighedsniveau end de øvrige deltagerlande (OECD, 2024a).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Danmark er det kun er Finland og Sverige, der har oplevet dette (OECD, 2024a).

Hvor meget sammensætningen af indvandrerbefolkningen har ændret sig fra

2011/12 til 2022/23 varierer for landene. Det er i denne forbindelse værd at be-

mærke, at den statistisk signifikante forbedring af indvandrernes læsefærdigheder i

Danmark – i modsætning til de fleste andre deltagerlande – både gælder indvan-

drere, som har været mindre end 10 år i Danmark, og indvandrere, der har været

her i mere end 10 år (OECD, 2024a).

Mange indvandrere med lavt færdighedsniveau

Indvandreres lavere færdighedsscorer kommer også til udtryk ved, at flere af dem har

læse- og regnefærdigheder på lavt niveau (niveau 0 og 1), se Figur 4.3. For personer

med dansk oprindelse gælder, at omkring 10 % har et lavt færdighedsniveau i både

læsning og regning. Blandt vestlige indvandrere har 42 % et lavt færdighedsniveau i

læsning, og 40 % har et lavt færdighedsniveau i regning. De tilsvarende andele for

ikke-vestlige indvandrere er hhv. 65 og 62 %. Næsten to tredjedele af de ikke-vestlige

indvandrere har altså hhv. læse- og regnefærdigheder på lavt niveau.

Figur 4.3

16-65-åriges færdigheder i læsning og regning fordelt på

niveauer, særskilt for indvandrerstatus, 2022/23. Procent.

Læsefærdigheder

Dansk oprindelse

Vestlige indvandrere

Ikke-vestlige indvandrere

100

Regnefærdigheder

Dansk oprindelse

Vestlige indvandrere

Ikke-vestlige indvandrere

Niveau 0

Anm.:

Niveau 3

100

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 4 og 5

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Der er statistisk signifikant forskel på fordelingerne for personer med dansk

oprindelse og de to indvandrergrupper.

Fordelingerne på færdighedsniveau i læsning og regning, når doorstep-interview ikke er medtaget, fremgår

af Bilagstabel 4.10.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Markant overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere blandt personer med

færdigheder på lavt niveau

Især ikke-vestlige, men også vestlige indvandrere er overrepræsenterede blandt 16-

65-årige, der har færdigheder på lavt niveau. Dette gælder både læse- og regnefær-

digheder. Resultatet fremgår, når man sammenligner fordelingen af 16-65-årige

med færdigheder på lavt niveau efter indvandrerstatus med den tilsvarende forde-

ling af alle 16-65-årige, se Tabel 4.1. Omvendt er personer med dansk oprindelse

overrepræsenterede blandt personer med hhv. læse- og regnefærdigheder på højt

niveau, dvs. færdigheder på niveau 4 eller 5.

Tabel 4.1

16-65-årige fordelt på indvandrerstatus blandt alle og særskilt for læse- og

regnefærdigheder på hhv. lavt og højt niveau, 2022/23. Procent.

Læsefærdigheder

Niveau 0/1

Ikke-vestlige indvandrere

Vestlige indvandrere

Personer med dansk oprindelse

Anm.:

Note:

Resultater er inklusive doorstep-interview.

Regnefærdigheder

Niveau 0/1

30,9

13,7

55,4

Niveau 4/5

1,2

3,5

95,3

Alle

7,9

5,5

86,5

Niveau 4/5

1,0

3,9

95,1

30,4

13,7

55,9

Indvandrere, der har opholdt sig mindre end 1 år i Danmark, indgår ikke.

4.2

Færdigheder og baggrundskarakteristika

Færdighederne i læsning og regning varierer ikke kun med indvandrerstatus, men

også med en række andre karakteristika (se afsnit 2 og Rosdahl et al. (2013)). I dette

afsnit ser vi først på, hvordan færdighederne varierer med køn og beskæftigelse for

indvandrere og personer med dansk oprindelse, og hvordan færdigheder for ind-

vandrerne varierer med opholdstid i Danmark og alder ved indvandring til Danmark.

Forskel på mænds og kvinders læse- og regnefærdigheder

Både blandt personer med dansk oprindelse og de to indvandrergrupper har kvin-

der i gennemsnit en højere færdighedsscore i læsning end mænd. Forskellen på

mænd og kvinder er især store for vestlige indvandrere (se Figur 4.4).

Tidligere i afsnit 2.2 fandt vi ingen forskelle på mænds og kvinders læsefærdigheder, men dog et resultat, der

meget ligner tallene for personer med dansk oprindelse. Bemærk endvidere, at datagrundlaget er anderle-

des her end i afsnit 2.2, da doorstep-interview her er inkluderet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.4

Køn og færdigheder i læsning og regning

16-65-åriges færdigheder i læsning og regning særskilt for køn og indvandrerstatus, 2022/23. Gen-

nemsnitlig score.

Læsefærdigheder

350

300

250

200

150

100

Dansk

oprindelse

Vestlige

Ikke-vestlige

indvandrere indvandrere

Mænd

282 285

250

221

196

Regnefærdigheder

350

300

250

206

200

150

100

Dansk

oprindelse

Vestlige

Ikke-vestlige

indvandrere indvandrere

295

284

235

251

208 207

Kvinder

Anm.:

Der er statistisk signifikant forskel på færdighedsscorerne mellem mænd og kvinder for alle grupperne med undtagelse af

færdighedsscore i regning for ikke-vestlige indvandrere.

Mønsteret er lidt anderledes, når vi ser på regnefærdigheder. For personer med

dansk oprindelse har mænd i gennemsnit en højere færdighedsscore i regning end

kvinder, mens det omvendte er tilfældet for vestlige indvandrere. Der er ingen køns-

forskelle i færdighedsscore i regning for ikke-vestlige indvandrere.

Kort opholdstid i Danmark og lavere færdighedsscore

Både for vestlige og ikke-vestlige indvandrere har de personer, der har boet i Dan-

mark i 10 eller færre år, i gennemsnit lavere færdighedsscorer i læsning og regning

end personer, der har boet over 20 år i Danmark (se Figur 4.5). Det hænger forment-

lig bl.a. sammen med, at tilegnelse af det danske sprog tager tid. Der er til gengæld

ikke megen forskel på færdighedsscorerne, om indvandrerne har boet 11-15 år, 16-

20 eller 21+ år i Danmark.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.5

Opholdstid i Danmark og færdigheder i læsning og regning

16-65-årige vestlige og ikke-vestlige indvandreres færdigheder i læsning og regning særskilt for op-

holdstid, 2022/23. Gennemsnitlig score.

Læsning

300

257

250

200

150

100

1-5 år 6-10 år 11-15 år 16-20 år 21- år

Vestlige indvandrere

203

195

233

191

242

209

207

253

Regning

300

254

250

208

200

150

100

1-5 år 6-10 år 11-15 år 16-20 år 21- år

Ikke-vestlige indvandrere

204

198

238

216

197

213

264

263

Anm.:

Vi har gennemført test af, om færdighedsscorerne er forskellige for personer, der har opholdt sig mindst 21 år i Danmark, og

hver af de øvrige grupper afgrænset ved opholdstid. Der er statistisk signifikant forskel på færdighedsscorerne i læsning og

regning mellem vestlige indvandrere, som har opholdt sig hhv. 1-5 år og 21+ år i Danmark, og mellem vestlige indvandrere,

som har opholdt sig hhv. 6-10 år og 21+ år i Danmark. Der er endvidere statistisk signifikant forskel på færdighedsscorerne i

læsning og regning mellem ikke-vestlige indvandrere, som har opholdt sig hhv. 6-10 år og 21+ år i Danmark.

Indvandrere, der er kommet til Danmark som børn, har de højeste færdigheds-

scorer

Alder ved indvandring hænger også sammen med færdighederne i læsning og reg-

ning. De gennemsnitlige færdighedsscorer falder generelt med stigende alder ved

indvandring. Færdighedsscorerne er højest for indvandrere, der er kommet til Dan-

mark, før de fyldte 15 år, og lavest for indvandrere, der er kommet til Danmark, efter

de fyldte 30 år (Figur 4.6). Indvandrere, der er kommet til Danmark som 15-20-årige,

skiller sig ud ved at have færdighedsscorer, der ikke er statistisk signifikant forskel-

lige fra færdighedsscorerne for indvandrere, der er kommet til Danmark som 31-65-

årige. Om dette er på grund af sammensætningseffekt (fx at de har en anden sam-

mensætning på oprindelsesland eller socioøkonomisk baggrund end de øvrige ind-

vandrere, eller at flere af dem er uledsagede flygtningebørn), eller om det er en spe-

cielt sårbar alder at migrere i, kan vi ikke svare på.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.6

Alder ved indvandring og færdigheder i læsning og regning

16-65-årige vestlige og ikke-vestlige indvandreres færdigheder i læsning og regning særskilt for al-

der ved indvandring til Danmark, 2022/23. Gennemsnitlig score.

Læsning

300

250

200

150

100

1-14 år

15-20 år

20-30 år

31-65 år

239

237

189

246

216

197

186

Regning

300

256

250

200

150

100

1-14 år

15-20 år

20-30 år

31-65 år

242

253

238

196

204

225

191

Vestlige indvandrere

Ikke-vestlige indvandrere

Anm.:

Vi har gennemført test af, om færdighedsscorerne er forskellige for personer, der var 31-65 år, da de indvandrede til Danmark,

og hver af de øvrige grupper afgrænset ved alder ved indvandring. Der er statistisk signifikant forskel på færdighedsscorerne i

læsning mellem indvandrere, der er kommet til Danmark som 31-65-årige, og indvandrere, der er kommet til Danmark som 1-

14-årige, 15-20-årige eller 20-30-årige. Eneste undtagelse er ikke-vestlige indvandrere, der er indvandret som 15-20-årige, og

som ikke adskiller sig fra ikke-vestlige indvandrere, der er indvandret som 31-65-årige, med hensyn til færdighedsscorerne i

læsning. Der er endvidere statistisk signifikant forskel på færdighedsscorerne i regning mellem indvandrere, der er kommet til

Danmark som 31-65-årige, og indvandrere, der er kommet til Danmark som 1-14-årige eller 20-30-årige.

Beskæftigede har højere færdighedsscorer

Beskæftigede har gennemsnitlig højere færdighedsscorer i både læsning og regning

end ikke-beskæftigede blandt personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige ind-

vandrere, mens der ikke er forskel på gennemsnitlige færdighedsscorer for vestlige

indvandrere med og uden beskæftigelse (Figur 4.7).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.7

Beskæftigelsesstatus og færdigheder i læsning og regning

16-65-åriges færdigheder i læsning og regning særskilt for beskæftigelsesstatus og indvandrerstatus,

2022/23. Gennemsnitlig score.

Læsefærdigheder

350

300

250

200

150

100

Dansk

oprindelse

Vestlige

Ikke-vestlige

indvandrere indvandrere

Beskæftigede

288

274

235 242

211

188

Regnefærdigheder

350

300

250

200

150

100

Dansk

oprindelse

Vestlige

Ikke-vestlige

indvandrere indvandrere

295

278

244 244

217

194

Ikke-beskæftigede

Anm.:

Der er statistisk signifikant forskel på færdighedsscorerne mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede for personer med

dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere, mens der ikke er statistisk signifikante forskelle mellem beskæftigede og

ikke-beskæftigede for vestlige indvandrere.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Hvad ligger bag de forbedrede

læse- og regnefærdigheder?

I dette kapitel ser vi nærmere på, hvad der kan ligge bag stigningen i læse- og reg-

nefærdigheder fra 2011/12 til 2022/23. Til dette formål har vi undersøgt, om æn-

dringer i sammensætningen af de 16-65-årige på række individkarakteristika har bi-

draget til den fundne stigning i hhv. læse- og regnefærdigheder fra 2011/12 til

2022/23. De udvalgte individkarakteristika er køn, alder, uddannelse, indvandrersta-

tus, helbred og arbejdsmarkedsstatus. Analyserne er gennemført vha. den såkaldte

Blinder-Oaxaca-dekomponeringsmetode. Metoden, der skelner mellem ’forklaret’

og ’uforklaret’ del, er nærmere beskrevet i boks 5.1. og kapitel 10. I dette kapitel er

fokus på den forklarede del. På trods af anvendelsen af betegnelserne ’forklaret’ og

’uforklaret’ del afspejler resultaterne af denne metode ikke kausale effekter, men

kan alene fortolkes som sammenhænge.

Boks 5.1

Dekomponeringsmetode

Blinder-Oaxaca-dekomponeringsmetoden opdeler stigningen i den gennemsnit-

lige færdighedsscore i hhv. læsning og regning fra 2011/12 til 2022/23 i hhv. en

’forklaret’ og en ’uforklaret’ del. Den såkaldt forklarede del vedrører bidrag til

stigningen fra ændringen i sammensætningen af befolkningen på køn, alder, ud-

dannelse, indvandrerstatus, helbred og arbejdsmarkedsstatus, mens den uforkla-

rede del vedrører dels bidrag fra ændringer i færdighedsniveauet givet disse ka-

rakteristika, dels forhold, som analysen ikke tager højde for.

Ændringer i befolkningssammensætningen

Sammensætningen af de 16-65-årige – og dermed sammensætningen af dem, der

er udtrukket til at deltage i de to PIAAC-målinger – har ændret sig fra 2011/12 til

2022/23, se Bilag 1, hvilket kan spille en rolle for de fundne resultater.

Vi finder, at sammensætningen af de 16-65-årige især har ændret sig, når det gæl-

der uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus, se bilagstabel 1.1 i Bilag 1.

Der er generelt en højere andel, der har korte, mellemlange og lange videregående

uddannelser som højeste fuldførte uddannelse i 2022/23 end i 2011/12. Samtidig er

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

der en lavere andel, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Desuden

har personer med videregående uddannelser generelt en højere færdighedsscore i

læsning og regning end personer uden videregående uddannelse, se afsnit 2. Et sti-

gende uddannelsesniveau kan derfor med stor sandsynlighed være en del af bag-

grunden for, at færdighederne i læsning og regning er forbedret.

Der er relativt flere i beskæftigelse i 2022/23, mens relativt færre er ledige, under

uddannelse (uden at være i beskæftigelse) eller uden for arbejdsstyrken i øvrigt.

Desuden har beskæftigede i gennemsnit en højere færdighedsscore end personer

uden for beskæftigelse og uddannelse. Den stigende beskæftigelse kan derfor også

have bidraget til forbedringen af læse- og regnefærdigheder.

Stor del af stigning hænger sammen med ændret befolkningssammensætning

Færdighedsscorerne for læsning

og regning er i gennemsnit steget

med hhv. 9 og 8 point fra 2011/12

til 2022/23, se afsnit 2.1.

For læsefærdigheder gælder, at

5,7 ud af stigningen på 9,0 point

hænger sammen med ændringer i

befolkningssammensætningen på

de inkluderede individkarakteri-

stika. Det svarer til 63 % af stig-

ningen, se Figur 5.1.

For regnefærdigheder gælder, at

5,9 ud af stigningen på 7,9 point –

svarende til 75 %

– hænger sam-

men med ændret befolknings-

sammensætning.

Anm.:

Figur 5.1

Forklaret og uforklaret forskel i

færdigheder

Forskel i færdighedsscore fra 2011/12 til 2022/23, opdelt

på forklaret og uforklaret del, særskilt for læse- og regne-

færdigheder. Point og procent.

Læsefærdigheder

Forklaret

Regnefærdigheder

Uforklaret

5,7 point,

63 %

5,9 point,

75 %

3,3 point,

37 %

2,0 point,

25 %

Stigningen i både læse- og regne-

færdigheder hænger med andre

Færdighederne er forklaret af karakteristikaene køn, alder ud-

dannelse, indvandrerstatus, helbred og arbejdsmarkedsstatus.

ord i høj grad sammen med ændringer i sammensætningen af de 16-65-årige på

køn, alder, uddannelse, indvandrerstatus, helbred og arbejdsmarkedsstatus.

Disse forskelle adskiller sig marginalt fra de forskelle, vi viste i Figur 2.3. Det skyldes, at det ikke er alle perso-

ner, der har oplysninger om alle de inkluderede karakteristika. Der er således enkelte observationer, der

ikke indgår i dekomponeringsmodellen, men som indgår i det overordnede gennemsnit vist i Figur 2.3.

Til en Blinder-Oaxaca-dekomponering foretages først regressioner for hvert af årene, dvs. at man undersøger

sammenhængen mellem færdighedsscorer og de inkluderede karakteristika i hvert af årene 2011/12 og

2022/23, se også Kapitel 10. For resultaterne af de bagvedliggende regressioner, se Bilagstabel 5.1 i Bilag 5.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Især højere uddannelsesniveau spiller en rolle

Det er i høj grad den ændrede sammensætning af de 16-65-årige på uddannelse,

der hænger sammen med de højere færdighedsscorer i læsning og regning i

2022/23, se Figur 5.2. For læsefærdigheder gælder, at 66 % af stigningen – svarende

til 5,9 point – hænger sammen med en ændret uddannelsessammensætning. De til-

svarende tal for regnefærdigheder er 78 % svarende til 6,2 point.

Figur 5.2

Bidrag fra individkarakteristika

Bidrag fra individkarakteristika til stigning i færdighedsscore fra 2011/12 til 2022/23, særskilt for

læse- og regnefærdigheder. Point.

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

0,0

-0,1

5,9

0,0

-0,3

0,1

-2

Køn

Alder

Uddannelse

Indvandrer-

status

Helbred

Arbejds-

markedsstatus

-2

-0,3

-0,1

0,0

6,2

0,0

0,1

Et positivt bidrag fra uddannelse betyder her, at hvis de 16-65-årige havde haft

samme (lavere) uddannelsesniveau i 2022/23 som i 2011/12, ville forbedringen i

hhv. læse- og regnefærdigheder have været mindre.

Ændringen i sammensætningen af de 16-65-årige på de øvrige karakteristika ser

ikke ud til at spille nogen nævneværdig rolle for det stigende færdighedsniveau i

hverken læsning- eller regning.

Stigende færdighedsniveau hænger sammen med flere med videregående ud-

dannelse og færre med grundskole

Det store bidrag fra uddannelse til stigningen i færdighedsscorerne i læsning og

regning kommer særligt fra personer med grundskole og personer med lange

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

videregående uddannelser, se Figur 5.3. Et fald i andelen af personer, der har grund-

skole som højeste fuldførte uddannelse, bidrager med ca. 2 point til stigningen fra

2011/12 til 2022/23 i både læse- og regnefærdigheder. Bidraget skal ses i lyset af, at

personer, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, i gennemsnit har

lavere færdighedsscorer end personer med andre uddannelsesniveauer, se afsnit 2.

En stigning i andelen af personer med en lang videregående uddannelse bidrager

med knap 2 point til stigningen i både læse- og regnefærdigheder. I dette tilfælde

kan bidraget tilskrives, at personer med lange videregående uddannelser i gennem-

snit har en højere færdighedsscore end personer med andre uddannelsesniveauer.

Figur 5.3

Bidrag fra ændringer i uddannelsesniveau

Bidrag fra ændringer i uddannelsesniveau til stigning i færdighedsscore fra 2011/12 til 2022/23, sær-

skilt for læse- og regnefærdigheder. Point.

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

2,1

Grundskole

2,2

0,1

Gymnasial

0,0

1,1

Erhvervsfaglig

Kort- og mellemlang

videregående

1,8

Lang videregående

1,0

0,9

1,1

1,9

For både læsning og regning gælder, at i alt omkring 2 point af stigningen kan til-

skrives, at færre har en erhvervsfaglig uddannelse, mens flere har en kort- eller mel-

lemlang videregående uddannelse. Bidraget fra færre med en erhvervsfaglig uddan-

nelse kan tilskrives, at færdighedsscoren for personer med erhvervsfaglige uddan-

nelser i gennemsnit er lavere end for personer med videregående uddannelser. Om-

vendt skal bidraget fra en stigende andel af 16-65-årige med korte- og mellem-

lange videregående uddannelser ses i lyset af, at de i gennemsnit har høje færdig-

hedsscorer end personer med grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Ud over et stigende uddannelsesniveau kan stigningen i læse- og regnefærdigheder

også hænge sammen med andre faktorer. I de seneste år har der fx været et øget

fokus på VEU-indsatsen, der har været målrettet personer med lavt færdighedsni-

veau (Regeringen, 2017). VEU-aktiviteten har imidlertid været faldende de seneste

år (Uddannelsesstatistik, 2024).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Brug af færdigheder på

arbejdet og i fritiden

Brug af færdigheder styrker den

enkelte og fremmer sammen-

hæng og udvikling i samfundet

som helhed.

Færdigheder bliver særligt værdi-

fulde for samfundet, når de om-

sættes i praksis – for eksempel

når de bruges til at forstå infor-

mationer, løse problemer og

kommunikere. Hyppig gennem-

førelse af læse-, skrive-, regne-

og IT-aktiviteter på arbejdet og i

fritiden kan samtidig være afgø-

rende for, at den enkelte opret-

holder eller endda tilegner sig

nye færdigheder. Brug af ens

læse-, skrive-, regne- og IT-fær-

digheder har derfor stor betyd-

ning både for enkeltpersoners

mulighed for at deltage aktivt i

samfundet og for deres position

på arbejdsmarkedet.

I dette kapitel ser vi på, i hvilket

omfang og hvor hyppigt

16-65-

årige gennemfører en række ud-

valgte læse-, skrive-, regne- og IT-

aktiviteter (se Boks 6.1 og Bilag

) på arbejdet

og i fritiden. Desuden har vi set nærmere på omfanget og hyppig-

heden af IT-aktiviteter generelt og i forskellige befolkningsgrupper.

Boks 6.1

Aktiviteter

▪

Læseaktiviteter:

At læse vejledninger, in-

struktioner, breve, notater, e-mails, artik-

ler, bøger, manualer og finansielle doku-

menter.

▪

Skriveaktiviteter:

At skrive breve, notater,

e-mails, rapporter, artikler og udfylde

blanketter.

▪

Regneaktiviteter:

At beregne priser,

mængder og budgetter, at bruge dia-

grammer, grafer og tabeller, at foretage

målinger. At bruge kort, planer, avance-

ret matematik og statistik på arbejdet og

at bruge formler, regneregler og infor-

mation til at træffe økonomiske beslut-

ninger i fritiden.

▪

IT-aktiviteter:

At bruge IT til kommunika-

tion og informationssøgning, at bruge

kontorprogrammer, specialsoftware og

programmering på arbejdet og at bruge

IT til underholdning, e-handel og andre

private opgaver i fritiden.

Resultaterne siger derimod ikke noget om intensitet eller præstation i forhold til den enkelte aktivitet.

I 2022/23 er spørgsmålene vedrørende læse- og skriveaktiviteter de samme, uanset om der spørges til aktivi-

teter på arbejdet eller i fritiden, mens der er mindre forskelle mellem de stillede spørgsmål vedrørende regne-

aktiviteter og større forskelle mellem de spørgsmål, der vedrører IT-aktiviteter. I 2011/12 var spørgsmålene

vedrørende alle typer af aktiviteter ens for arbejde og fritid.

På arbejdet skal forstås som nuværende eller seneste job. Spørgsmålene er stillet til personer, der har arbej-

det inden for de seneste 12 måneder. Arbejdstagere, der ikke er beskæftigede på interviewtidspunktet, har med

andre ord besvaret spørgsmål vedrørende aktiviteter ’på arbejdet’.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

6.1

Omfang af aktiviteter

For at få et indblik i, i hvilket omfang de 16-65-årige gennemfører hhv. læse-,

skrive-, regne- og IT-aktiviteter i 2022/23, og om de gør dette i større eller mindre

omfang end i 2011/12, har vi konstrueret et indeks. Der er dannet indeks for både

PIAAC1 og PIAAC2. Indekset består af et simpelt gennemsnit, der er opgjort ved at

summere hyppigheden af de enkelte aktiviteter og dele med antallet af spørgsmål.

Indekset er opgjort for hhv. læse-, skrive-, regne- og IT-aktiviteter og særskilt for ’på

arbejdet’ og ’i fritiden’. De spørgsmål og opdelinger, som indekset bygger på for

2022/23, fremgår af Bilagstabel 6.1 og frekvenstabellerne Bilagstabel 6.2-Bilagstabel

6.9 i Bilag 6. Tilsvarende opgørelser, der viser spørgsmål og opdelinger for 2011/12,

findes i Rosdahl et al. (2013).

Opgørelser baseret på indekset er illustreret i Figur 6.1. Skalaen går fra 1,0 til 5,0,

hvor 1,0 betyder, at man aldrig udfører nogen af de omfattede aktiviteter, mens 5,0

betyder, at man dagligt udfører alle aktiviteterne. Med andre ord afspejler en høj

score både et stort omfang og en høj hyppighed af de omfattede aktiviteter, mens

en lav score omvendt indikerer både lavt omfang og lav hyppighed.

Værdien 3,0 svarer fx til, at man i gennemsnit udfører alle aktiviteter mindre end én

gang om ugen, men mindst én gang om måneden. Dog kan en værdi på 3,0 også

dække over andre mønstre, fx at man har én type af læseaktivitet hver dag, men at

man sjældnere udfører andre typer af læseaktiviteter.

På arbejdet læser eksempelvis over 72 % af de 16-65-årige breve, notater eller e-

mails hver dag, mens 40 % aldrig læser bøger, videnskabelige publikationer eller ar-

tikler i fagtidsskrifter (Bilagstabel 6.2). Disse forskelle i frekvenser påvirker gennem-

snittet, idet indeksværdien afspejler en samlet score baseret på den gennemsnitlige

hyppighed af alle de omfattede aktiviteter.

Hver aktivitetstype udgøres af både udbredte og mindre udbredte aktiviteter. For

eksempel er det almindeligt at skrive breve, notater eller e-mails, mens det er min-

dre udbredt at skrive rapporter eller artikler (Tabel 6.1 og Tabel 6.2). På samme

måde kan IT-aktiviteter spænde fra daglig kommunikation via e-mails og informati-

onssøgning til sjældnere opgaver som brug af specialiseret software eller program-

mering. Indekset indeholder altså en bredde i aktiviteter, hvorfor det er vigtigt at

have in mente, at de opgjorte indekspoint måler et gennemsnit hen over både ud-

bredte og mindre udbredte aktiviteter.

For oversigt over de enkelte aktiviteter og deres hyppigheder i 2022/23, se Bilag 6,

og for 2011/12, se Rosdahl et al. (2013).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.1

Indeks for 16-65-åriges læse-, skrive-, regne- og IT-aktiviteter,

særskilt efter om aktivitet foregår på arbejdet eller i fritiden,

2011/12 og 2022/23. Indekspoint.

Læseaktiviteter

Skriveaktiviteter

Indekspooint

3,3

3,0

3,1

2,8

3,0

2,9

2,1

2,4

2011/12

Regneaktiviteter

2022/23

2011/12

IT-aktiviteter

4,3

2022/23

Indekspoint

3,0

2,2

2,1

2,4

2,7

2,8

3,5

2011/12

2022/23

På arbejdet

2011/12

I fritiden

2022/23

Anm.:

Indekset er konstrueret som et uvægtet gennemsnit af de aktiviteter, der spurgt til i hhv. PIAAC1 og PIAAC2. For oversigt

over de enkelte aktiviteter og hyppigheder i 2022/23, se Bilag 6, og for 2011/12, se Rosdahl et al. (2013). I de underlig-

gende spørgsmål svarer værdien 1 til ’Aldrig’, 2 til ’Mindre end en gang om måneden’, 3 til ’Mindre end en gang om ugen’,

4 ’Mindst en gang om ugen’ og 5 ’Hver dag’. Observationsantallet for indekset i 2012/12 er 4758-7280 og i 2022/23 3342-

4157 alt efter aktivitetstype og område. Udviklingerne er statistisk signifikante over tid.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

IT-aktiviteter fylder mest, og omfanget ser ud til at være steget

IT-aktiviteter fylder absolut set mest både på arbejdet og i fritiden i 2022/23. Værdi-

erne for IT-aktiviteter på arbejdet og i fritiden er hhv. 3,5 og 4,3 i 2022/23.

Regneaktiviteter generelt og skriveaktiviteter i fritiden er de aktiviteter, der fylder

mindst i 2022/23. Værdierne for regneaktiviteter er hhv. 2,7 i fritiden og 2,4 på ar-

bejdet, mens værdien for skriveaktiviteter i fritiden ligeledes er 2,4.

Omfanget af IT-aktiviteter ser ud til at være steget markant fra 2011/12 til 2022/23.

Omfanget af IT-aktiviteter på arbejdet er steget fra 2,8 til 3,5, mens omfanget af IT-

aktiviteter i fritiden er steget fra 3,0 til 4,3. Stigningen er ikke overraskende i lyset af

den teknologiske udvikling i perioden. Det kan dog ikke udelukkes, at den fundne

stigning er påvirket af, at de spørgsmål, der konstituerer indekset for IT-aktiviteter,

har ændret sig væsentligt fra 2011/12 til 2022/23, hvorfor resultatet skal fortolkes

med forsigtighed.

For de øvrige aktivitetstyper gælder, at omfanget typisk ser ud

til at være steget en smule fra 2011/12 til 2022/23.

6.2

Gennemførelse af aktivitet dagligt

I det følgende ser vi nærmere på, hvor mange af de 16-65-årige der gennemfører

forskellige typer af aktiviteter mindst én gang om dagen i 2022/23.

Størstedelen udfører læse- og IT-aktiviteter hver dag

Langt de fleste (81-94 %) udfører mindst én IT-aktivitet og mindst én læseaktivitet

hver dag – både på arbejdet og i fritiden, se Figur 6.2. På arbejdet udfører 76 % hver

dag mindst én skriveaktivitet, mens 54 % udfører mindst én regneaktivitet. I fritiden

er det derimod kun 34 %, der udfører mindst én regneaktivitet, og 29 %, der udfører

mindst én skriveaktivitet hver dag.

For eksempel skal bemærkes, at der i 2022/23 er spørgsmål, der handler om brug at IT til underholdning, e-

handel og andre private opgaver, som ikke indgår i 2011/12. Dette kan formentlig forklare noget af den

forskel, der er mellem ’på arbejdet’ og ’i fritiden’ i 2022/23, som ikke ses i 2011/12.

Læse- og skriveaktiviteter er stort set målt med de samme spørgsmål i begge perioder, selvom der kan være

enkelte forskelle i formuleringer eller opdeling af aktiviteter. Disse ændringer bør dog ikke have nogen større

indvirkning på sammenligningen. For regneaktiviteter dækker spørgsmålene over lignende aktiviteter i begge

perioder, men der er flere forskelle her end for læse- og skriveaktiviteter, som man bør have in mente.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.2

Andel af de 16-65-årige, der udfører mindst én aktivitet hver dag

efter aktivitetstype, særskilt for, om aktivitet foregår på arbejdet

eller i fritiden, 2022/23. Procent.

100

På arbejdet

I fritiden

Læseaktiviteter

Skriveaktiviteter

Regneaktiviteter

IT-aktiviteter

Anm.:

Se Bilag 6 for oversigt over, hvilke spørgsmål der konstituerer hver aktivitetstype. Der kan desuden ses frekvenser og ob-

servationsantal for hvert spørgsmål. Den resterende andel dækker over personer, der ikke angiver ’hver dag’ for nogen af

de nævnte aktiviteter inden for aktivitetstype og domæne.

Der findes lignende opgørelser for 2011/12, der dog er opdelt efter arbejdsmar-

kedstilknytning (Rosdahl et al., 2013). De mest sammenlignelige tal er for beskæfti-

gede, der udgør størstedelen af respondenterne i PIAAC2 (se bilagstabel 2.1 i Bilag

1). For beskæftigede i 2011/12 gjaldt, at de ligeledes havde et stort omfang af dag-

lige aktiviteter både i arbejdssammenhæng og i fritiden. De fleste læste og skrev på

arbejdet hver dag. Næsten halvdelen af dem foretog dagligt beregninger på arbej-

det. I fritiden læste langt de fleste dagligt, mens ca. hver tredje skrev hver dag.

En markant forskel mellem 2011/12 og 2022/23 er dog forekomsten af daglige IT-

aktiviteter. Hvor to tredjedele brugte IT hver dag på arbejdet i 2011/12, gælder

dette mere end 9 ud af 10 i 2022/23.

6.3

Mest og mindst udbredte aktiviteter

Vi ser i det følgende på, hvilke konkrete aktiviteter som er hhv. mest og mindst ud-

bredte blandt de 16-65-årige i 2022/23 inden for hver aktivitetstype, og afhængigt

af om aktiviteten finder sted på arbejdet eller i fritiden. Tabel 6.1 viser de mest ud-

bredte aktiviteter, mens Tabel 6.2 viser de mindst udbredte aktiviteter.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

At læse og skrive breve, notater og e-mails er udbredt på arbejdet og i fritiden

Der er ligheder mellem de aktiviteter, som over halvdelen af de 16-65-årige udfører

mindst én gang om ugen på arbejdet og i fritiden. For eksempel læser og skriver

over halvdelen af dem breve, notater eller e-mails mindst én gang om ugen både på

arbejdet og i fritiden. Det at læse artikler er derimod mere udbredt i fritiden end på

arbejdet, se Tabel 6.1. Regneaktiviteter er generelt mindre udbredte end de øvrige

aktivitetstyper. Det at måle er mere udbredt i fritiden end de øvrige regneaktiviteter.

Tabel 6.1

Mest udbredte aktiviteter for 16-65-årige efter aktivitetstype, og om

aktivitet foregår på arbejdet eller i fritiden, 2022/23

På arbejdet

I fritiden

Læseaktiviteter

’Læse breve, notater eller e-mails’

’Læse vejledninger eller instruktioner’

’Læse breve, notater eller e-mails’

’Læse artikler i aviser, blade eller magasiner’

’Skrive breve, notater eller e-mails’

’Måle (fx når du laver mad eller bager, laver

havearbejde, syr tøj eller foretager reparatio-

ner)’

Skriveaktiviteter

Regneaktiviteter

’Skrive breve, notater eller e-mails’

IT-aktiviteter

’Få adgang til information’

’Kommunikere med andre’

’Oprette eller redigere elektroniske doku-

menter, regneark eller præsentationer’

’Få adgang til information’

’Kommunikere med andre’

’Til underholdning eller fritid’

’Til netbank eller e-handel’

’Udføre opgaver, der hører til privatlivet’

Anm.:

Aktivitet indgår, hvis over halvdelen af de 16-65-årige udfører aktiviteten mindst én gang om ugen, ellers er feltet tomt. Hyppig-

heden af hver aktivitet for hver aktivitetstype fremgår af Bilag 6.

Derudover fremgår det, at brug af IT til at kommunikere med andre og til at få ad-

gang til information er mere udbredt end andre IT-aktiviteter – dette gælder både

på arbejdet og i fritiden. På arbejdet er brug af IT til dokumenter, regneark og præ-

sentationer også udbredt. I fritiden er det udbredt at bruge IT til underholdning,

netbank, e-handel og andre private opgaver.

Regneaktiviteter er ikke udbredte hverken på arbejdet eller i fritiden

Det er forskelligt, hvilke aktiviteter der er mindst udbredt på arbejdet og i fritiden. For

eksempel læser over halvdelen af de 16-65-årige bøger, videnskabelige publikationer,

regninger, fakturaer mindre end én gang om måneden på arbejdet, mens det samme

er tilfældet i forhold til at læse manualer eller vejledninger i fritiden, se Tabel 6.2.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 6.2

Mindst udbredte aktiviteter for 16-65-årige efter aktivitetstype, og om

aktivitet foregår på arbejdet eller i fritiden, 2022/23

På arbejdet

I fritiden

Læseaktiviteter

’Læse bøger, videnskabelige publikationer

eller artikler i fagtidsskrifter’

’Læse regninger, fakturaer, kontoudskrifter

eller andre finansielle oversigter’

’Læse manualer eller referencematerialer’

’Læse vejledninger eller instruktioner’

Skriveaktiviteter

’Skrive rapporter eller artikler’

’Udfylde blanketter’

Regneaktiviteter

’Bruge kort, planer eller GPS til at finde vej

og steder’

’Foretage målinger såsom længde, vægt,

temperatur, dosis, areal eller volumen’

’Læse og udarbejde diagrammer, grafer el-

ler tabeller’

’Bruge avanceret matematik eller statistik’

’Bruge et programmeringssprog’

’Læse og udarbejde diagrammer, grafer el-

ler tabeller’

’Bruge matematik såsom formler og mate-

matiske regneregler’

IT-aktiviteter

Anm.:

Aktivitet indgår, hvis over halvdelen af de 16-65-årige udfører aktiviteten mindre end én gang om måneden, ellers er feltet tomt.

Hyppigheden af hver aktivitet for hver aktivitetstype fremgår af Bilag 6.

Et fællestræk er dog, at skriveaktiviteter i form af at skrive rapporter eller artikler er

mindst udbredt både på arbejdet og i fritiden. Som nævnt er regneaktiviteter min-

dre udbredte end de andre aktiviteter. Det fremgår også af Tabel 6.2, der viser, at

flere af regneaktiviteterne har begrænset udbredelse både på arbejdet og i fritiden.

I forhold til IT-aktiviteter er det kun programmering, som har begrænset udbredelse

på arbejdet.

6.4

Udbredelse af IT-aktiviteter

IT-aktiviteter er som nævnt dem af de undersøgte aktiviteter, der fylder mest i dag-

ligdagen – både på arbejdet og i fritiden. I det følgende ser vi nærmere på brugen

af IT generelt og i forskellige befolkningsgrupper.

Næsten alle bruger en smartphone hver dag

Vi har først set på, hvor meget digitale enheder bliver brugt. Vi finder, at næsten alle

16-65-årige (99 %) i 2022/23 har erfaring med digitale enheder, og langt de fleste

(91 %) bruger eller har brugt digitale enheder på arbejdet (ikke vist i nogen figur el-

ler tabel).

I fritiden bruger næsten alle (98 %) i alderen 16-65 år en smartphone hver dag, og

flertallet (69 %) bruger en computer i hvert fald en gang om ugen, se Tabel 6.3.

40 % bruger en tablet mindst en gang om ugen i fritiden.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 6.3

16-65-årige fordelt efter, hvor ofte de bruger forskellige typer af digitale

enheder i fritiden, 2022/23. Procent.

Aldrig

Mindre end

én gang om

måneden

Mindre end

én gang om

ugen, men

mindst én

gang om

måneden

Mindst én

gang om

ugen, men

ikke hver

dag

Hver dag

Antal ob-

servationer

Computer

Smartphone

Tablet

10,8

1,2

43,4

10,1

0,2

10,1

10,3

0,2

6,8

23,0

1,0

12,2

45,8

97,5

27,5

4.174

4.176

4.177

Vi har dernæst set nærmere på, hvilke befolkningsgrupper der især gennemfører IT-

aktiviteter hhv. på arbejdet og fritiden. Vi har brugt indekset for omfang af IT-aktivi-

teter som den afhængige variable, og vi har undersøgt, hvad køn, alder, uddannelse,

indvandrerstatus, helbred, arbejdsmarkedstilknytning og score for regnefærdighe-

der

betyder for omfanget af IT-aktiviteter hhv. på arbejdet og i fritiden.

Figur 6.3 viser resultatet af en regressionsanalyse af, hvilken sammenhæng der er

mellem forskellige individkarakteristika og omfanget af IT-aktiviteter. Koefficien-

terne angiver størrelsen og retningen af sammenhængen. Positive værdier viser, at

IT-aktiviteter er mere udbredte i den pågældende gruppe end i referencegruppen,

mens negative værdier viser, at de er mindre udbredte. Statistisk signifikante koeffi-

cienter er markeret med mørk farve i søjlen.

Vi følger Rotger et al. (2022) og inkluderer regnefærdigheder som mål for færdigheder generelt. Læse- og

regnefærdigheder kan ikke indgå meningsfuldt i en regressionsmodel på samme tid, da der er en meget

høj korrelation mellem de to færdigheder, se kapitel 2. Regressionsanalyser i Rotger et al. (2022) tyder på,

at det ikke gør en nævneværdig forskel, om læse- eller regnefærdigheder indgår.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.3

Sammenhæng mellem omfang af IT-aktiviteter og udvalgte

individkarakteristika, særskilt for arbejde og fritid i 2022/23.

Regressionskoefficienter.

Lineær regressionsmodel, hvor indeks for omfang og hyppighed af IT-aktiviteter er afhængig variabel,

og individkarakteristika er forklarende variable.

På arbejdet

0,18

0 (ref.)

-0,17

0,15

0,19

0,13

0 (ref.)

-0,65

-0,24

-0,30

0 (ref.)

0,21

0 (ref.)

-0,13

0,06

N/A

0,20

-1

Mænd

Kvinder

16-24-årige

25-34-årige

35-44-årige

45-54-årige

55-65-årige

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort- og mellemlang

Lang videregående

Dansk oprindelse

Ikke-vestlig indvandrer

Vestlig indvandrer

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

Regnefærdighedsscore

-1

I fritiden

-0,10

0 (ref.)

0,21

0,22

0,14

0,12

0 (ref.)

-0,11

0,01

0,00

0 (ref.)

0,00

0 (ref.)

-0,08

0,01

0 (ref.)

0,07

-0,07

-0,04

0,10

Anm.:

Resultater markeret med mørk farve angiver, at resultatet for den pågældende gruppe er statistisk signifikant forskelligt fra

resultatet for referencegruppen. Ud over de viste forklarende variable er der også kontrolleret for helbred. Koefficienten

for regnefærdighedsscore er ganget med 50 for at kunne fortolke dette resultat ved en ændring i scoren på 50 point.

Note:

Uvægtet observationsantal: 3342, R

: 0,238.

Uvægtet observationsantal: 4141, R

: 0,089

De udvalgte individkarakteristika kan overordnet set forklare mere af variationen i

omfanget af IT-aktiviteter på arbejdet end i fritiden.

Især mænd bruger IT på arbejdet, især kvinder bruger IT i fritiden

Omfanget af IT-aktiviteter er større blandt mænd end blandt kvinder på arbejdet,

mens det omvendte er tilfældet i fritiden.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

De 55-65-årige bruger i mindre omfang IT både på arbejdet og i fritiden end yngre

aldersgrupper. En undtagelse er dog, at de 16-24-årige i mindre omfang bruger IT

på arbejdet end de 55-65-årige. En medvirkende årsag er formentlig, at de yngste

har færre arbejdstimer end de ældste.

Omfanget af IT-aktiviteter er mindst blandt personer med grundskole

Personer med grundskole er den uddannelsesgruppe, hvor omfanget af IT-aktivite-

ter er mindst både på arbejdet og i fritiden. Omfanget af IT-aktiviteter på arbejdet

er størst blandt personer med lang videregående uddannelse.

Personer med ikke-vestlig indvandrerbaggrund bruger i mindre omfang IT på arbej-

det end personer af dansk oprindelse. En af årsagerne er formentlig, at førstnævnte

gruppe har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Omfanget af IT-aktiviteter stiger med stigende score i regnefærdigheder – både på

arbejdet og i fritiden.

IT bruges især til at kommunikere med andre, til at få adgang til information

og til underholdning eller fritid

Resultaterne ovenfor har fokus på omfanget af IT-aktiviteter samlet set. I dette af-

snit ser vi nærmere på, hvor udbredt forskellige typer af IT-aktiviteter er blandt de

16-65-årige som helhed.

Vi finder, at de fleste hver dag bruger IT til kommunikation og informationssøgning,

både på arbejde og i fritiden (80-82 %) samt til underholdning i fritiden (78 %), se

Figur 6.4. Derimod er det færre, der hver dag bruger IT til aktiviteter som doku-

mentredigering (53 %), specialiseret software (33 %) og programmering (6 %) på ar-

bejdet eller til netbank, e-handel (26 %) og private opgaver (19 %) i fritiden.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.4

16-65-årige fordelt efter, i hvilket omfang de udfører forskellige

IT-aktiviteter på arbejdet og i fritiden, 2022/23. Procent.

Til at kommunikere med andre

Til at få adgang til information

På arbejdet

Til at oprette eller redigere elektroniske dokumenter,

regneark eller præsentationer

Til at bruge specialiseret software

Til at bruge et programmeringssprog til at

programmere software

7 7

9 8

Til at kommunikere med andre

Til at få adgang til information

I fritiden

Til underholdning eller fritid

Til netbank eller e-handel

Til at udføre opgaver, der hører til privatlivet

100

Aldrig

Mindre end én gang om måneden

Mindre end én gang om ugen, men mindst én gang om måneden

Mindst én gang om ugen, men ikke hver dag

Hver dag

Anm.:

Se Bilag 6 for oversigt over de specifikke frekvenser i procent og observationsantal for alle spørgsmålene.

Afslutningsvis har vi undersøgt, om brugen af de enkelte IT-aktiviteter varierer inden

for forskellige befolkningsgrupper. Resultaterne fremgår af Bilagstabel 6.10 og Bi-

lagstabel 6.11 i Bilag 6.

Især vestlige indvandrere bruger specialsoftware, især ikke-vestlige indvan-

drere programmerer

De forskelle, vi finder for omfanget af de enkelte IT-aktiviteter mellem de enkelte be-

folkningsgrupper, ligner generelt det overordnede billede vedrørende omfanget af IT-

aktiviteter samlet set. Der er dog undtagelser. For eksempel bruger vestlige indvan-

drere i større omfang specialsoftware, mens ikke-vestlige indvandrere oftere pro-

grammerer end personer af dansk oprindelse. Et andet eksempel er, at ledige i større

omfang end beskæftigede anvender IT til informationssøgning og kommunikation.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Deltagelse i ikke-formel læring

og voksen- og efteruddannelse

Ikke-formel læring og voksen- og efteruddannelse (VEU) giver den voksne befolk-

ning mulighed for at videreudvikle og opretholde de kompetencer, de har opnået

gennem deres formelle uddannelse og erhvervserfaring. Dermed kan ikke-formel

læring og VEU også have betydning for færdigheder i læsning og regning. Danmark

har en af de højeste andele af deltagelse i ikke-formel læring og VEU blandt de del-

tagende lande i undersøgelsen. I beskrivelsen af færdigheder i befolkningen gene-

relt er det derfor nyttigt at have en forståelse for, hvad der kendetegner ikke-formel

læring og VEU, og hvem der deltager heri.

I PIAAC2 dækker ikke-formel læring og VEU både over ikke-formelle og formelle

kurser og uddannelser. Der kan således ikke sondres mellem ikke-formelle lærings-

aktiviteter og formelle VEU-aktiviteter i PIAAC, som man almindeligvis gør i Dan-

mark (Børne- og Undervisningsministeriet, 2024). Ikke-formel læring og VEU vil der-

for indgå under ét i denne undersøgelse. For definition af ikke-formel læring og

VEU i PIAAC2, se boks 7.1. VEU-området i Danmark består af almene og erhvervsret-

tede voksen- og efteruddannelser og omfatter bl.a. arbejdsmarkedsuddannelser

(AMU), almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU) og

ordblindeundervisning (OBU) (Børne- og Undervisningsministeriet, 2022).

I dette kapitel viser vi, i hvilken grad 16-65-årige deltager i ikke-formel læring og

VEU, og hvilke typer af ikke-formel læring og VEU de især deltager i. Herudover vi-

ser vi, om de personer, der deltager i ikke-formel læring og VEU, adskiller sig fra

dem, der ikke deltager.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 7.1

Ikke-formel læring og VEU i PIAAC2

I PIAAC-undersøgelsen spørges respondenterne, om de har deltaget i en ANDEN

slags organiseret uddannelsesaktivitet [uden for det ordinære uddannelsessy-

stem

], nemlig undervisningsaktiviteter såsom kurser, webinarer, workshops, fo-

redrag eller privat undervisning. Disse aktiviteter kan være jobrelaterede eller af

personlig interesse. Denne type aktiviteter er ifølge EU (2024), Europarådet (2024)

og Werquin (2010) defineret som

ikke-formel læring

og er kendetegnet ved at

være planlagte aktiviteter, der har et bevidst læringsformål.

Som eksempler på sådanne aktiviteter kan nævnes: kursus i fremmedsprog, com-

puter- eller softwarekursus, jobrelateret undervisning, hobbyrelateret kursus, fx.

tegnekursus, svømmekursus eller private guitartimer, foredrag om et specifikt

emne, undervisning i kommunikation, fx en workshop om at tale i forsamlinger

og undervisning i sundhed og sikkerhed, fx førstehjælpskursus.

Som eksempler på, hvad der ikke indgår i opgørelserne, er bl.a. nævnt selvstudier

med henblik på at uddanne sig selv, uformel læring på arbejdspladsen, at mod-

tage coaching og rundvisninger

I Danmark bliver alle offentligt godkendte uddannelser betragtet som formel ud-

dannelse. Det betyder, at fx

voksen- og efteruddannelse (VEU)

i en dansk kon-

tekst betragtes som formel uddannelse, da nogle af disse kurser er kompetence-

givende og dokumenteres med eksamens- eller kursusbevis (Rosdahl et al., 2013).

I PIAAC-undersøgelsen betragtes VEU imidlertid ligesom ikke-formel læring som

anden slags organiseret uddannelsesaktivitet.

Ikke-formel læring og VEU indgår

derfor under ét i denne undersøgelse.

Børne- og Undervisningsministeriet definerer det ordinære uddannelsessystem som gymnasiale-, erhvervs-

faglige-, erhvervsakademi-, professionsbachelor-, universitetsbachelor- og kandidatuddannelser (Børne- og

Undervisningsministeriet, 2024).

Disse aktiviteter, der i mindre grad er organiseret, er defineret som uformel læring (Europarådet, 2024;

Werquin, 2010).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

7.1

Omfang af deltagelse og typer af uddannelse

Formålet med dette afsnit er at vise, hvor mange af de 16-65-årige der har deltaget

i ikke-formel læring og VEU, og hvordan dette omfang har udviklet sig siden

2011/12. Samtidig viser vi, hvad fokus er i de ikke-formelle lærings- og VEU-aktivi-

teter, der deltages i, og hvor stor en andel af den ikke-formelle læring og VEU der

er jobrelateret.

Næsten 6 ud af 10 har deltaget de seneste 12 måneder

Flertallet af de 16-65-årige – nemlig 58 % – har deltaget i mindst én ikke-formel læ-

rings- eller VEU-aktivitet i de seneste 12 måneder, se Figur 7.1. En aktivitet skal her

forstås som et forløb, som kan have flere sessioner. Eksempelvis vil et kursus a tre

sessioner indgå som én aktivitet.

18 % har deltaget i én undervis-

ningsaktivitet i perioden. 21 %

har deltaget i 2-3 aktiviteter,

mens 17 % har deltaget i 4-5

aktiviteter. 15 % har deltaget i 6

eller flere aktiviteter, mens 1 %

angiver, at de har deltaget i

ikke-formel læring og VEU in-

den for det seneste år, men ikke

ved, hvor mange aktiviteter, de

har deltaget i.

Respondenterne har dernæst

svaret på, hvad det primære fo-

kus var i aktiviteten. Hvis en per-

son har deltaget i flere aktivite-

ter, blev der spurgt til den sene-

ste aktivitet. 19 % har svaret ’An-

det fokus’, se Tabel 7.1, hvilket taler for, at de ikke fandt baggrundsskemaets liste over

muligt fokus dækkende for deres aktivitet. 14 % angav, at det primære fokus var com-

puter- eller softwarekompetencer, mens 13 % angav sikkerhed, fx arbejdssikkerhed el-

ler førstehjælp, som det primære fokus. Meget få, kun 2 %, angav, at læse- og skrive-

færdigheder eller regnefærdigheder var det primære fokus i deres aktivitet.

Anm.:

Figur 7.1

Deltagelse i de seneste 12

måneder

16-65-årige fordelt efter, om de har deltaget i ikke-formel

læring eller VEU, og hvor mange uddannelsesaktiviteter de

i givet fald har deltaget i, 2022/23. Procent.

9 1

Deltaget, 58

1 aktivitet

6 eller flere

N: 3.960.

100

2-3 aktiviteter

Ved ikke

4-5 aktiviteter

Ikke deltaget

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 7.1

Deltagere i ikke-formel læring og VEU fordelt efter det primære fokus i

deres (seneste) uformelle lærings- eller VEU-aktivitet. Procent.

Fokus

Procent

Andet fokus

Computer- eller softwarekompetencer

Sikkerhed, fx arbejdssikkerhed eller førstehjælp

Kommunikations- og formidlingskompetencer

Kompetencer inden for teamwork eller ledelse, fx konfliktløsning

Kompetencer inden for projektledelse og planlægning, fx tidsstyring

Betjening af kunder, klienter, patienter eller studerende

Betjening af maskiner eller udstyr

Kreative eller musiske færdigheder, fx kunsthåndværk

Sport

Fremmedsprog

Læse- og skrivefærdigheder

Regnefærdigheder

I alt

Anm:

N: 2.376.

100

Størstedelen af ikke-formel læring og VEU er jobrelateret

De personer, der har deltaget i en ikke-formel lærings- eller VEU-aktivitet inden for

det seneste år, er blevet spurgt, om aktiviteten primært var jobrelateret eller andet.

Personer, der har haft flere ikke-formelle lærings- og VEU-aktiviteter, er blevet

spurgt til den seneste aktivitet. Størstedelen af de 16-65-årige, der har deltaget i

ikke-formel læring og VEU inden for det seneste år, har deltaget i (en eller flere)

jobrelaterede aktiviteter. Det drejer sig om 84 % (ikke vist i nogen figur eller tabel).

De personer, der har deltaget i jobrelaterede aktiviteter, er dernæst blevet spurgt,

hvad der var den vigtigste årsag til, at de deltog i denne aktivitet. Personer, der har

deltaget i flere jobrelaterede aktiviteter, blev bedt om at svare med afsæt i den se-

neste aktivitet.

Af de personer, der har deltaget i jobrelaterede aktiviteter, svarer 27 %, at de har

gjort det for at blive bedre til at udføre deres daglige arbejdsopgaver, mens 25 %

svarer, at de ønsker at øge deres viden inden for et emne, der interesserer dem, se

Tabel 7.2. For 17 % gælder, at de angiver, at det var et krav, at de deltog. 16 % angi-

ver et ønske om at forbedre deres job- og karrieremuligheder som vigtigste årsag.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 7.2

Deltagere i jobrelateret ikke-formel læring og VEU fordelt efter vigtigste

årsag til at deltage. Procent.

Procent

Årsag

For at blive bedre til at udføre mine daglige arbejdsopgaver

For at øge min viden eller kompetencer inden for et emne, der interesserer mig

Det var et krav, at jeg deltog

For at forbedre mine job- og karrieremuligheder

For at blive bedre til at håndtere nye eller omskiftelige arbejdsopgaver

For at få eller forny et kursus- eller eksamensbevis

Anden grund

I alt

Anm:

N: 2.015.

100

Omfanget af deltagelse stort set det samme som i 2011/12

Vi viser her, hvordan omfanget af deltagelse har udviklet sig fra 2011/12 til 2022/23

fordelt på færdighedsniveauer. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at af-

grænsningen af ikke-formel læring og VEU ikke er helt den samme i PIAAC1 som i

PIAAC2.

Andelen af 16-65-årige, der har

deltaget i ikke-formel læring og

VEU inden for de seneste 12 må-

neder, ser – med forbehold for

ændringen i opgørelsesmetoden

– stort set ud til at være uændret

fra 2011/12 til 2022/23. Som

nævnt deltog 58 % i 2022/23.

Andelen i 2011/12 var 59 %.

Både i 2011/12 og 2022/23 er

andelen, der deltager i ikke-for-

mel læring og VEU, højere, desto

højere færdighedsniveau de 16-

65-årige befinder sig på. Dette

gælder både for regnefærdighe-

der, som er vist i Figur 7.2, og for

læsefærdigheder (ikke vist her).

Anm.:

Figur 7.2

Andel deltagere i ikke-formel

læring og VEU

Andel deltagere i ikke-formel læring og VEU i alt og sær-

skilt efter niveau for regnefærdigheder, 2011/12 og

2022/23. Procent.

0/1

2011/12

4/5

2022/23

I alt

75 70

59 58

N. 2011/12: 6.844. N. 2022/23: 3.960. Statistisk signifikant æn-

dring fra 2011/12 til 2022/23 for niveau 0/1 og niveau 4/5.

I 2011/12 blev respondenterne spurgt om, hvorvidt de havde deltaget i anden undervisning, kurser eller lig-

nende (Rosdahl et al., 2013), mens de i 2022/23 er blevet spurgt om, hvorvidt de har deltaget i en ANDEN

slags organiseret uddannelsesaktivitet, jf. Boks 7.1.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

For personer med hhv. lavt og højt færdighedsniveau faldt andelen af deltagere i

ikke-formel læring og VEU fra 2011/12 til 2022/23. For de øvrige færdighedsni-

veauer er andelen stort set uændret.

7.2

Hvem deltager i ikke-formel læring og VEU?

I det følgende viser vi, hvilke individkarakteristika der særligt hænger sammen med

deltagelse i ikke-formel læring og VEU. Herudover viser vi omfanget af personer,

der har uopfyldte ønsker om at deltage i ikke-formel læring og VEU, og hvad der

kendetegner denne gruppe. Endelig viser vi, hvad der kendetegner den gruppe, der

hverken har deltaget eller har ønsket at deltage i ikke-formel læring eller VEU. Sidst-

nævnte har til formål at undersøge, om der er forskel på de grupper, der deltager,

og de grupper, der ikke deltager i denne type af uddannelse.

Især beskæftigede og personer med længerevarende uddannelser deltager

De individkarakteristika, der især hænger sammen med, om man deltager i ikke-for-

mel læring og VEU eller ej, er uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus, se Figur

7.3.

Sandsynligheden for at deltage i ikke-formel læring og VEU stiger med stigende ud-

dannelsesniveau. Personer, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse,

har 18 procentpoint lavere sandsynlighed for at deltage i ikke-formel læring og VEU

end referencegruppen, som her er personer, der har korte eller mellemlange videre-

gående uddannelser. Tilsvarende har personer med gymnasiale og erhvervsfaglige

uddannelser hhv. 7 og 11 procentpoint lavere sandsynlighed for at deltage. Om-

vendt har personer med lange videregående uddannelser 5 procentpoint større

sandsynlighed for at deltage end referencegruppen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 7.3

Sammenhæng mellem sandsynlighed for at deltage i ikke-formel

læring og VEU og udvalgte individkarakteristika

Lineær sandsynlighedsmodel, hvor deltagelse i ikke-formel læring og VEU eller ej er afhængig varia-

bel, og individkarakteristika er forklarende variable.

Mænd

Kvinder

16-24-årige

25-34-årige

35-44-årige

45-54-årige

55-65-årige

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Korte- og mellemlange

Lang videregående

Dansk oprindelse

Ikke-vestlig indvandrer

Vestlig indvandrer

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

-28

Under uddannelse

Regnefærdighedsscore

-30

-20

-10

-18

-7

0 (ref.)

-7

-11

0 (ref.)

-4

-5

0 (ref.)

-11

-12

Anm.:

N: 3.950. Resultater markeret med mørk farve angiver, at resultatet for den pågældende gruppe er statistisk signifikant

forskelligt fra resultatet for referencegruppen. Ud over de viste forklarende variable er der også kontrolleret for helbred.

Note:

Koefficienter er ganget med 100 for at kunne fortolke koefficienterne som procentpoint. Dog er koefficienten for regne-

færdighedsscore ganget med 5.000 for at kunne fortolke dette resultat som procentpoint ved en ændring i scoren på 50

point.

Beskæftigede har større sandsynlighed for at deltage i ikke-formel læring og VEU

end andre grupper. Ledige og personer under uddannelse (som ikke samtidig er i

beskæftigelse) har hhv. 11 og 12 procentpoint lavere sandsynlighed for at deltage i

ikke-formel læring end beskæftigede, mens andre uden for arbejdsstyrken har 28

procentpoint lavere sandsynlighed for at deltage.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Flere af kvinderne end af mæn-

dene deltager i ikke-formel læ-

ring og VEU. Sandsynligheden

for, at mænd deltager, er 7 pro-

centpoint lavere, end det er til-

fældet for kvinder.

Endelig stiger sandsynligheden

for at deltage i ikke-formel læ-

ring og VEU med stigende fær-

dighedsscore. Vi har valgt sco-

ren i regnefærdigheder som mål

for færdigheder.

Vi finder, at

en 50 point højere score for

regnefærdigheder

betyder, at

sandsynligheden for at deltage i

ikke-formel læring og VEU sti-

ger med 5 procentpoint.

Anm.:

Figur 7.4

Uopfyldt ønske om at deltage

16-65-årige fordelt på, om de har et uopfyldt ønske om at

deltage i (mere) ikke-formel læring og VEU eller ej, særskilt

efter, om de har deltaget inden for det seneste år. Procent.

100

Har uopfyldte ønsker - har deltaget

Har uopfyldte ønsker - har ikke deltaget

Har ikke uopfyldte ønsker - har deltaget

Har ikke uopfyldte ønsker - har ikke deltaget

N: 3.946.

Hver tredje har et uopfyldt ønske om at deltage i (mere) ikke-formel læring og

VEU

For at afdække, om nogle af de 16-65-årige har ønsker om at deltage i ikke-formel

læring og VEU, som de ikke har fået opfyldt, er respondenterne blevet spurgt om,

hvorvidt der har været undervisningsaktiviteter, de har ønsket at deltage i, men alli-

gevel ikke deltog i. Alle er blevet spurgt, uanset om de har deltaget i ikke-formel

læring og VEU eller ej.

Hver tredje (23 + 9 %) har svaret, at de ikke har fået opfyldt deres ønske om at del-

tage i (mere) ikke-formel læring og VEU inden for det seneste år, se Figur 7.4. De

fleste af dem (23 % af alle) har deltaget i ikke-formel læring og VEU inden for det

seneste år og har således et uopfyldt ønske om at deltage i mere af dette. De øvrige

9 %, der har et uopfyldt ønske om at deltage, har ikke deltaget i nogen ikke-for-

melle lærings- eller VEU-aktiviteter inden for det seneste år.

De resterende 68 % angiver, at de ikke har nogle uopfyldte ønsker om (yderligere)

ikke-formel læring og VEU (end det, de allerede har deltaget i). 35 % har tidligere

deltaget i mindst én ikke-formel lærings- og VEU-aktivitet, men har ikke ønsket

mere ikke-formel læring og VEU. De tilbageværende 33 % har hverken deltaget i

ikke-formel læring eller VEU eller har uopfyldte ønsker om at deltage.

For forklaring for brug af færdighedsscoren i regning, se Kapitel 6.

50 point svarer til afstanden mellem niveauerne ’i midten af fordelingen’, dvs. fra niveau 1 til niveau 4.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Den tredjedel (23 + 9 %), der har et uopfyldt ønske om at deltage i en ikke-formel læ-

rings- og VEU-aktivitet, er dernæst blevet spurgt om, hvorfor de ikke har deltaget.

Uopfyldte ønsker kan i mange tilfælde tilskrives manglende tid

Den hyppigst anførte årsag til ikke at have deltaget er, at man ikke har haft tid af ar-

bejdsrelaterede årsager. 31 % har angivet denne årsag, se Tabel 7.3. 14 % har svaret,

at undervisningsaktiviteten foregik på et tidspunkt eller sted, der passede dårligt,

mens 13 % ikke havde tid grundet familiære forpligtelser.

Det ser dermed ud til, at uopfyldte ønsker om deltagelse i ikke-formelle lærings-

og VEU-aktiviteter ofte kan tilskrives en travl hverdag i både arbejds- og privatliv.

Det skyldes kun i mindre omfang, at det ville være for dyrt (10 %), og manglende

støtte fra arbejdsgiveren (9 %). Og kun meget få angiver, de ikke fandt en egnet un-

dervisningsaktivitet (2 %), eller at de ikke havde forudsætningerne (1 %).

Tabel 7.3

16-65-årige, der har et uopfyldt ønske om at deltage i ikke-formel læring

og VEU fordelt efter årsag til, at de ikke deltog. Procent.

Årsag

Procent

Jeg havde ikke tid af arbejdsrelaterede årsager

Undervisningsaktiviteten foregik på et sted eller tidspunkt, som passede mig dårligt

Jeg havde ikke tid på grund af familiære forpligtelser

Anden grund

Undervisningsaktiviteten ville være for dyr

Manglende støtte fra arbejdsgiveren

Der skete noget uventet, som forhindrede mig i at deltage

Undervisningsaktiviteten blev aflyst eller udskudt

Jeg fandt ikke en egnet undervisningsaktivitet

Jeg havde ikke forudsætningerne

I alt

Anm:

N: 1.262.

100

Især kvinder, 25-54-årige og personer med lang videregående uddannelse har

uopfyldte ønsker om at deltage

Vi har undersøgt, hvad der karakteriserer dem, der har uopfyldte ønsker om at del-

tage i ikke-formel læring og VEU.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 7.5

Sammenhæng mellem sandsynlighed for uopfyldt ønske om at

deltage i ikke-formel læring og VEU og udvalgte

individkarakteristika

Lineær sandsynlighedsmodel, hvor uopfyldt ønske om at deltage i ikke-formel læring og VEU eller ej

er afhængig variabel og individkarakteristika er forklarende variable.

Mænd

Kvinder

16-24-årige

25-34-årige

35-44-årige

45-54-årige

55-65-årige

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Korte- og mellemlange

Lang videregående

Dansk oprindelse

Ikke-vestlig indvandrer

Vestlig indvandrer

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

Regnefærdighedsscore

-20

-10

-11

-7

0 (ref.)

-1

-7

Anm.:

N: 3.937. Resultater markeret med mørk farve angiver, at resultatet for den pågældende gruppe er statistisk signifikant

forskelligt fra resultatet for referencegruppen. Ud over de viste forklarende variable er der også kontrolleret for helbred.

Note:

Koefficienter er ganget med 100 for at kunne fortolke koefficienterne som procentpoint. Dog er koefficienten for regne-

færdighedsscore ganget med 5.000 for at kunne fortolke dette resultat som procentpoint ved en ændring i scoren på 50

point.

Kvinder har i større omfang et uopfyldt ønske om at deltage i ikke-formel læring og

VEU end mænd, se Figur 7.5. Sandsynligheden for at have et sådan uopfyldt ønske

er således 7 procentpoint lavere for mænd end for kvinder.

Alder spiller også en rolle, idet 25-54-årige har 9-11 procentpoint højere sandsyn-

lighed for at have uopfyldte ønsker om at deltage i ikke-formel læring og VEU end

55-65-årige.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Sandsynligheden for at have uopfyldte ønsker om at deltage i ikke-formel læring og

VEU stiger med stigende uddannelsesniveau. Det er med andre ord især personer

med lange videregående uddannelser, der har uopfyldte ønsker. Personer med

lange videregående uddannelser har 7 procentpoint større sandsynlighed for at

have et uopfyldt ønske om at deltage i ikke-formel læring og VEU end reference-

gruppen, som her er personer med korte- eller mellemlange videregående uddan-

nelser. Personer med grundskole og erhvervsfaglige uddannelser som højeste fuld-

førte uddannelser har omvendt hhv. 11 og 7 procentpoint mindre sandsynlighed

end referencegruppen.

Personer, der er under uddannelse, har 8 procentpoint lavere sandsynlighed for at

have et uopfyldt ønske om at deltage i ikke-formel læring og VEU sammenlignet

med beskæftigede. En oplagt forklaring er her, at de allerede er i fuld gang med at

uddanne sig.

Endelig stiger sandsynligheden for at have et uopfyldt ønske om at deltage i ikke-

formel læring og VEU med stigende færdighedsscore. Vi finder, at en 50 point hø-

jere score for regnefærdigheder betyder, at sandsynligheden for at have et sådan

uopfyldt ønske stiger med 5 procentpoint.

Især personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ’andre

uden for arbejdsstyrken’ har hverken deltaget eller haft uopfyldte ønsker

herom

Vi fandt ovenfor, at 33 % af de 16-65-årige hverken har deltaget i ikke-formel læ-

ring eller VEU inden for de seneste 12 måneder eller har uopfyldte ønsker om at

deltage. Vi ser her nærmere på, hvad der karakteriserer denne gruppe.

Vi finder, at denne gruppe især består af mænd, 55-65-årige, personer uden videre-

gående uddannelse (herunder især personer med grundskole), personer, der er le-

dige, andre uden for arbejdsstyrken og personer med relativt lave færdighedsscorer,

se Figur 7.6.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 7.6

Sammenhæng mellem sandsynlighed for hverken at have

deltaget i ikke-formel læring eller VEU eller have uopfyldte

ønsker herom og udvalgte individkarakteristika

Lineær sandsynlighedsmodel, hvor fravær af deltagelse i ikke-formel læring og VEU i de seneste 12

måneder og fravær af uopfyldt ønske herom eller ej er afhængig variabel og individkarakteristika er

forklarende variable.

Mænd

Kvinder

16-24-årige

25-34-årige

35-44-årige

45-54-årige

55-65-årige

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Korte- og mellemlange

Lang videregående

Dansk oprindelse

Ikke-vestlig indvandrer

Vestlig indvandrer

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

Regnefærdighedsscore

-20

-10

-5

-7

-9

-6

-5

0 (ref.)

-5

0 (ref.)

Anm.:

N: 3.937. Resultater markeret med mørk farve angiver, at resultatet for den pågældende gruppe er statistisk signifikant

forskelligt fra resultatet for referencegruppen. Ud over de viste forklarende variable er der også kontrolleret for helbred.

Note:

Koefficienter er ganget med 100 for at kunne fortolke koefficienterne som procentpoint. Dog er koefficienten for regne-

færdighedsscore ganget med 5.000 for at kunne fortolke dette resultat som procentpoint ved en ændring i scoren på 50

point.

Sandsynligheden for hverken at have deltaget i ikke-formel læring eller VEU eller at

have uopfyldte ønsker herom falder med stigende uddannelsesniveau. Personer

med grundskole som højeste fuldførte uddannelse har 19 procentpoint højere sand-

synlighed for at være i denne gruppe end personer med korte- og mellemlange vi-

deregående uddannelser, der her er referencegruppe. Sandsynligheden er endvi-

dere hhv. 6 og 9 procentpoint højere for personer med gymnasiale og erhvervsfag-

lige uddannelser. Omvendt har personer med lange videregående uddannelser en 5

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

procentpoint lavere sandsynlighed for hverken at deltage eller at have uopfyldte

ønsker herom end referencegruppen.

Personer uden for arbejdsstyrken har 18 procentpoint højere sandsynlighed for

hverken at have deltaget i ikke-formel læring eller VEU eller at have uopfyldte øn-

sker herom sammenlignet med beskæftigede. Ledige har 9 procentpoint højere

sandsynlighed for at være i denne gruppe.

16-54-årige har 5-9 procentpoint lavere sandsynlighed for hverken at have deltaget

i ikke-formel læring eller VEU eller have uopfyldte ønsker herom sammenlignet med

referencegruppen, der er 55-65-årige. Mænd har 8 procentpoint højere sandsynlig-

hed for at være i gruppen end kvinder. Endelig falder sandsynligheden for at være i

denne gruppe med stigende færdighedsscore. Vi finder, at en 50 point højere score

for regnefærdigheder betyder, at sandsynligheden for at være i gruppen falder med

5 procentpoint.

Ulighed i, hvem der deltager og ønsker at deltage i ikke-formel læring og VEU

Resultaterne viser, at de personer, der har den højeste sandsynlighed for hverken at

have deltaget i ikke-formel læring eller VEU eller at have uopfyldte ønsker herom, er

personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse og personer, der er

uden for arbejdsstyrken i øvrigt. Resultaterne indikerer dermed, at de, der ikke del-

tager i ikke-formel læring eller VEU, især er dem, der i størst omfang har brug for

opkvalificerende uddannelsesaktiviteter, men som også ser ud til at være den

gruppe, der er længst fra at deltage i disse aktiviteter.

En stor del af de personer, der har uopfyldte ønsker om at deltage i ikke-formel læ-

ring og VEU, har allerede deltaget. Denne gruppe er ofte veluddannet og har høje

færdighedsscorer. Der ser derfor ud til at være en vis ulighed i, hvem der deltager i

ikke-formel læring og VEU, og hvem der ønsker at deltage.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Dokumentation

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Definition af læse- og

regnefærdigheder

Læse- og regnefærdigheder kan forstås på mange forskellige måder. I det følgende

har vi først beskrevet, hvordan færdighederne er defineret i PIAAC2.

Dernæst har

vi redegjort for ændringerne af disse definitioner siden PIAAC1.

8.1

Læsefærdigheder

I PIAAC forstås læsefærdigheder bredt. Det vil sige, at disse færdigheder ikke kun er

afgrænset til at læse og forstå, men også omfatter 1) den enkeltes evne til at beher-

ske forskellige tekstformater, 2) at gøre det i forskellige kontekster og 3) med hen-

blik på at opnå forskellige formål.

PIAAC2 definitionen af

læsefærdigheder

er:

at tilgå, forstå, vurdere og reflektere over skrevne tekster med henblik på

at opnå personlige mål, udvikle sin viden og sit potentiale samt deltage i

samfundet

Definitionen består af tre delelementer: Kognitive processer (’tilgå, forstå, vurdere

og reflektere over’), indhold (’skrevne tekster’) og kontekst (’opnå personlige mål,

udvikle sin viden og sit potentiale samt deltage i samfundet’). Af det følgende frem-

går de enkelte delelementers bidrag til den samlede forståelse af begrebet.

Kognitive processer

▪

tilgå

skrevne tekster handler om at indsamle, søge og lokalisere rele-

vant information i og på tværs af tekster. Det at

tilgå

tekst er forskelligt fra

ren tekstforståelse, da det også indebærer brug af tekstens opsætning,

skift i læsehastighed og dybde samt udvælgelse af relevante tekststykker.

▪

forstå

skrevne tekster indebærer at opdele tekst i mindre dele og inte-

grere dem i en større sammenhæng ved både at forstå ordene og sætte

Denne beskrivelse er en tekstnær gengivelse (gengivet med vores egen oversættelse fra engelsk til dansk) af

(dele af) rammeværket som beskrevet i OECD (2021).Vi henviser også til denne publikation for en yderli-

gere uddybning.

Oversat fra OECD’s definition: ”Literacy is accessing, understanding, evaluating and reflecting on written texts

in order to achieve one’s goals, to develop one’s knowledge and potential and to participate in society.”

(OECD, 2021, s. 19)

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

dem i kontekst med hinanden. Der skelnes her mellem to niveauer: den se-

mantiske forståelse af ordene og integrationen af budskabet med læse-

rens forudgående forståelse. Det første niveau handler om sproglige fær-

digheder, hvorimod det andet niveau handler om at sætte sætninger i

kontekst og syntetisere hovedpointer.

▪

vurdere

skrevne tekster dækker over at bestemme teksternes nøjagtig-

hed, pålidelighed, fuldstændighed og kvalitet samt at identificere inkonsi-

stens og modsatrettet information. Det inkluderer også det at

vurdere

på-

standes validitet på baggrund af oplyste kilder og henvisninger med fokus

på indhold, afsender og kontekst, herunder at sammenligne modsatret-

tede tekster og opstille deres konflikter.

▪

reflektere

over skrevne tekster handler om at overveje forfatterens bag-

grund, formål og eventuelle bias ud fra tekstens opbygning eller supple-

rende materiale. Det kan fx være ytringer eller andre oplysninger, der kan

give udtryk for forfatterens holdninger, livsanskuelser, tilgang, antagelser

eller bias. På baggrund af dette kan der bl.a.

reflekteres

over forfatterens

intentioner og effektivitet ved overlevering af budskaber.

Indhold

skrevne tekster,

der er relateret til læsefærdigheder, varierer på type, format, op-

sætning og kilde:

▪

Type:

beskrivende, fortællende, opstillende, argumenterende, instruerende

eller beordrende

Format: fortløbende, et tekstudsnit eller en blanding

Opsætning:

variation, hvad angår mængden af information, koncentratio-

nen af indhold og type af platform, herunder digitale platforme

Kilde: en eller flere.

Derudover kan der være inddraget tabeller og illustrationer, men udeladt billeder,

video eller andre visuelle medier.

Kontekst

Læsefærdigheder spiller en central rolle i mange sammenhænge i livet. I denne un-

dersøgelse handler det om at

opnå personlige mål, udvikle sin viden

sit potentiale

deltage i samfundet

i private, arbejdsmæssige og fritidsrelaterede situationer.

▪

Personlige mål

skal forstås som personlige aktiviteter, men kan også være

arbejdsopgaver og sociale interaktioner, hvor læsefærdigheder spiller en

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

central rolle. Det kan fx være at finde vej igennem en bygning, navigere i

komplekse bureaukratiske regler, kommunikere med andre, gøre brug af

kulturelle produkter til underholdning og udvikle ens fællesskaber.

▪

Udvikle sin viden og sit potentiale og deltage i samfundet

skal ses som en-

demålet og det største udbytte ved at bestride høje læsefærdigheder. Det

handler især om, at høje læsefærdigheder giver adgang til at kunne til-

egne sig viden, fordybe sig i specifikke emner, forbedre sine evner og for-

stå sociale sammenhænge. Læsefærdigheder kan bl.a. bruges til at mod-

tage kommunikation, information, følelser og værdier via tekst, hvorved

læsefærdigheder også bidrager til at opbygge, pleje og værne om social

sammenhængskraft.

8.2

Regnefærdigheder

Forståelsen af regnefærdigheder i PIAAC tager udgangspunkt i, men går også ud-

over blot talforståelse, gennemførelse af beregninger og basal matematik. Regne-

færdigheder handler også om, i hvilken grad den enkelte er i stand til at bruge sine

matematiske færdigheder til at imødekomme de krav, vedkommende oplever i sit

daglige liv.

PIAAC2-definitionen af

regnefærdigheder

er:

at tilgå, bruge og forholde sig kritisk til forskellige former for matematisk

indhold, information og begreber med henblik på at kunne give sig i kast

med og mestre matematikholdige krav i en række situationer i voksenli-

vet.

Definitionen af regnefærdigheder kan deles op i fire dele: kognitive processer (’tilgå,

bruge og forholde sig kritisk til’), indhold (’matematisk indhold, information og

ideer’), fremstilling (’forskelligartede’) og kontekst (’en række situationer i voksenli-

vet’). De enkelte delelementers bidrag til den samlede forståelse af begrebet frem-

går af det følgende.

Kognitive processer

▪

tilgå

handler om, hvordan matematik kan integreres i hverdagen og at

vurdere, om og hvordan anvendelsen af matematik vil gavne den konkrete

situation. I den forbindelse er det afgørende at kunne

tilgå

de nødvendige

Oversat fra OECD’s definition: “Numeracy is accessing, using and reasoning critically with mathematical con-

tent, information and ideas represented in multiple ways in order to engage in and manage the mathemati-

cal demands of a range of situations in adult life.” (OECD, 2021, s. 19).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

matematiske værktøjer til opstilling af problemstillingen, så det passer

med matematisk notation og teori, hvorved der kan gøres de rette overve-

jelser om de dertilhørende antagelser.

▪

bruge

drejer sig om den konkrete anvendelse af matematiske processer,

formler og fremgangsmåder til at komme frem til resultater og løse hver-

dagsudfordringer. Dette kan omfatte aritmetiske udregninger, opmålinger,

søgning efter mønstre og former, brug af symboler og teknisk sprog, mani-

pulation af tal samt anvendelse af grafisk data, statistisk data og sandsynlig-

hedsdata. Desuden indebærer det at indsamle, organisere, strukturere og

præsentere information, generere estimater, udlede information fra mate-

matiske diagrammer, grafer, infografikker og konstruktioner, gennemgå og

reflektere over løsninger samt nedbryde mere komplekse matematiske situ-

ationer til mere simple opgaver, som lettere eller i trin kan løses.

▪

forholde sig kritisk til

matematisk indhold går ud på at kunne vurdere

metoders anvendelighed og forstå resultaternes konsekvenser for virkelige

forhold med henblik på at kunne foreslå relevante ændringer. Dette kræ-

ver, at man kan bruge matematiske argumenter til at opstille, forsvare og

udfordre beslutninger, samtidig med at der tages højde for sociale normer

og fysiske begrænsninger i den praktiske anvendelighed. Desuden inde-

bærer det at reflektere over matematiske processer og argumenter for at

forklare og retfærdiggøre resultater samt identificere og kritisere de be-

grænsninger, der er indlejret i de matematiske løsninger.

Indhold

typer af matematisk indhold, informationer og begreber,

der indgår i opgaverne

relateret til regnefærdigheder, kan inddeles i fire kategorier: Kvantitet og tal, Rum-

fang og form, Udvikling og sammenhænge og Data og sandsynlighed. De enkelte

opgaver kan have elementer fra en eller flere kategorier af indhold, og kategorierne

er ikke gensidigt udelukkende.

▪

Kvantitet og tal

involverer rangering, optælling, fastsættelse af værdi,

mængder, indikatorer, relative størrelser og numeriske tendenser. Det om-

fatter aspekter af kvantitativ tænkning, herunder forståelse for tal og de for-

skellige måder, et tal kan fremstå på, og det kræver, at man kan abstrahere

over heltal, rationelle og irrationelle, positive og negative tal og ækvivalens.

▪

Rumfang og form

dækker over en forståelse for og brug af målesystemer,

dimensioner, enheder, position, skalering, retning, geometriske former og

mønstre, vinkler, symmetri, transformation, to- og tredimensionelle illu-

strationer, perspektiver, planer, modeller, kort, diagrammer og navigation.

▪

Udvikling og sammenhænge

indebærer måder at beskrive, modellere og

fortolke matematiske sammenhænge, mønstre og udviklinger. Det kan

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

være beskrivelser, illustrationer, tabeller, grafer og formler og kan relatere

sig til lineære og ikke-lineære sammenhænge.

▪

Data og sandsynlighed

omfatter dataindsamling, brug af data til displays,

diagrammer og grafer, mål for centrale tendenser og varians, foruden for-

ståelse for anvendelige tilgange til dataindsamling og stikprøve. I denne

forbindelse er præsentation og fortolkning af data centralt, i samspil med

sandsynlighed, sikkerhed, forudsigelse og beslutningstagen.

Fremstilling

Med

forskelligartede

(typer af matematisk indhold, informationer og begreber) me-

nes der, at indholdet fremstilles på mange forskellige måder, herunder objekter og

billeder, tal og symboler, formler, diagrammer, kort, grafer, tabeller, tekst eller andre

digitale visninger. Information præsenteres desuden gennem apps og interaktive

beregningsværktøjer, hvilket gør det nødvendigt at kunne navigere i både moderne

og dynamiske visninger af data, foruden statiske og mere traditionelle formater.

Kontekst

En række situationer i voksenlivet

bruges i definitionen til at beskrive kontekst og

deles op i tre kategorier: private, arbejds- og fritidsrelaterede situationer.

▪

Private situationer forstås som situationer, der kan opstå i hjemmet og

kræver matematiske færdigheder. Som eksempler kan nævnes økonomi-

styring, indkøb, tids- og rejseplanlægning samt brug af mål og enheder til

madlavning, havearbejde, medicindosering og reparationer.

▪

Arbejdsrelaterede situationer dækker over de udfordringer, der kan opstå i

en arbejdssammenhæng, hvor matematik er nødvendig for at løse opgaver

som lagerstyring, budgettering, brug af regneark, fortolkning af produkti-

onsdata, læsning af planer, rumlig organisering og måling af arbejdsdata.

▪

Fritidsrelaterede situationer refererer til de matematiske krav, der fx kan

opstå i forbindelse med sociale og politiske aktiviteter, arrangementer og

fundraising, hvor der er behov for at forstå og tolke finansielle, statistiske

og numeriske data fra medier, offentlige myndigheder eller andre aktører.

8.3

Ændringer fra PIAAC1 til PIAAC2

Forståelsen af hhv. læse- og regnefærdigheder er ændret på nogle punkter fra

PIAAC1 til PIAAC2. Disse ændringer er beskrevet i det følgende.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Læsefærdigheder

For at fastholde relevansen af de opgaver, der angår læsefærdigheder, er den kogni-

tive proces, der omhandler

Vurdering,

blevet tillagt større betydning i PIAAC2. Dette

skal ses som konsekvens af den enorme mængde af informationer, den enkelte har

mulighed for at tilgå på internettet og de sociale medier. I den forbindelse er det i

stadig stigende grad vigtigt at kunne anvende strategier og taktikker til at identificere

og udvælge relevante oplysninger samt at navigere i misinformation og propaganda.

Som en del af det at mestre digital læsning stilles også krav til den enkeltes evne til

at navigere i et netværk af forbundne dokumenter og identificere relevant informa-

tion blandt anden tekst. I PIAAC2 er der derfor et øget brug af interaktive teksttyper

fra digitale miljøer.

Regnefærdigheder

For at fastholde relevansen af de opgaver, der angår regnefærdigheder, er den kog-

nitive proces, der handler om at

bruge

matematik (’Act on and use mathematics’)

blevet tillagt mindre betydning i PIAAC2, mens det at

tilgå

situationer ved brug af

matematisk logik (’Access and assess situations mathematically’) er blevet tillagt

større betydning. I forhold til indholdet er der i PIAAC2 lagt mere vægt på

Data and

Chance,

da det vurderes at have større relevans for de samfundsmæssige krav, der

stilles til den enkeltes regnefærdigheder.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Data

Datagrundlaget for denne undersøgelse består primært af besvarelser af bag-

grundsspørgsmål og færdighedsscorer fra PIAAC1 og PIAAC2. Disse data er kombi-

neret med registeroplysninger om indvandringsdatoer og herkomst.

I det følgende har vi beskrevet dataindsamlingens forløb i PIAAC2. Dernæst har vi

redegjort for beregningen af plausible værdier. I forlængelse heraf har vi beskrevet

de indsamlede data i PIAAC2. Endelig har vi redegjort for de individkarakteristika,

der indgår i rapportens opgørelser.

Yderligere information om datagrundlaget fremgår af OECD (2024a, 2024c, 2024d)

og OECD (under udgivelse).

9.1

Dataindsamlingens forløb i PIAAC2

Dataindsamlingen består af tre hovedelementer, som alle bidrager til målingen af

færdigheder: 1) baggrundsskema, 2) doorstep-interview og 3) opgaver til at vurdere

færdighedsniveauer.

I det følgende er respondenternes vej gennem dataindsamlingen beskrevet. Forlø-

bet er illustreret i Figur 9.1.

Baggrundsskema

En besøgsinterviewer stillede respondenten et omfattede batteri af baggrunds-

spørgsmål. Spørgsmålene er opdelt i 11 blokke (A-K). Her følger en kort gennem-

gang af indholdet i de enkelte blokke:

A. Socioøkonomisk og demografisk baggrund:

Spørgsmål om alder, køn, føde-

land, forældres fødeland samt sprog, som er tilegnet og tales i husstanden.

B. Uddannelse og oplæring:

Spørgsmål om formel uddannelse – den højeste ud-

dannelse, som er fuldført, uddannelsesområde osv. – samt ikke-formel uddannelse,

herunder typer af gennemført træning og oplæring, opnåede beviser osv.

C. Nuværende status og tidligere job:

Spørgsmål om ansættelsesstatus på inter-

viewtidspunktet, oplysninger om tidligere job osv.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

D. Nuværende arbejde (lønnet og ulønnet):

Spørgsmål om nuværende beskæfti-

gelse og indtjening, størrelsen på arbejdspladsen, form for ansættelseskontrakt, an-

svarsområder på jobbet osv.

E. Seneste job (personer, som ikke aktuelt er i arbejde, men som har haft et job

inden for de seneste 5 år):

Spørgsmål om seneste job, årsager til, at man aktuelt

ikke er i arbejde osv.

F. Kvalifikationer, der bruges på jobbet (personer, som aktuelt er i arbejde, el-

ler som har udført lønnet arbejde inden for de seneste 12 måneder):

Spørgsmål

om brug af læse-, skrive-, regne og IT-færdigheder på arbejdspladsen.

G. Kvalifikationer, der bruges i hverdagen:

Spørgsmål om brug af læse-, skrive-,

regne og IT-færdigheder uden for arbejde.

H. Arbejdsmiljø (personer, som aktuelt er i arbejde eller har udført lønnet ar-

bejde inden for de seneste 12 måneder):

Spørgsmål om arbejdsrutiner, selvstæn-

dighed på arbejdspladsen, teamwork, deltagelse, præstationsvurderinger osv.

I. Ikke-økonomiske mål:

Spørgsmål om holdninger og aktiviteter, herunder frivilligt

arbejde, tilfredshed med livet, sundhed og helbred osv.

J. Baggrund:

Spørgsmål om forældre/værger, partnere, børn, barndom, foræl-

dres/værgers uddannelse osv.

K. Sociale og følelsesmæssige færdigheder:

Spørgsmål om sociale og følelses-

mæssige færdigheder målt ved, hvor sympatisk, åben for ny erfaring, følelsesmæs-

sigt stabil osv. man er.

’Doorstep’-interview

Både baggrundsspørgsmål og opgaver er udelukkende formuleret på dansk. Re-

spondenter, der ikke taler tilstrækkeligt dansk til at besvare baggrundsspørgsmål,

kan i stedet deltage i såkaldt ’doorstep’-interview. Doorstep-interviewet indeholder

spørgsmål om køn, alder, uddannelse, beskæftigelsesstatus fødeland og antal år

boet i Danmark (Kerckhove et al., 2020).

Doorstep interviewet kan besvares på 10 forskellige sprog. For oversigt over disse

sprog, se afsnit 1.2. Udførelsen af doorstep-interviewet består af tre trin (Kerckhove

et al., 2020):

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Hvis intervieweren og respondenten ikke har et fælles sprog, viser intervieweren

først respondenten et sprogidentifikationskort, hvorfra respondenten kan vælge

et sprog.

Når respondenten har angivet sit foretrukne sprog, viser intervieweren den på-

gældende et kort på dette sprog, der introducerer undersøgelsen.

Derefter besvarer respondenten spørgsmålene i doorstep-interviewet på det

fortrukne sprog på en tablet, som intervieweren medbringer.

Opgaveløsning

Efter besvarelsen af baggrundsskemaet får respondenten overrakt en tablet fra be-

søgsintervieweren. Det vil sige, at det er respondenten selv, der indtaster svar i den

resterende del af dataindsamlingen. Til dette formål gennemgår respondenten en

kort introduktion til, hvordan han/hun bruger tabletten. Efter denne introduktion

går respondenten i gang med at løse opgaver.

Opgaveløsningen indledes med, at respondenten gennemfører en såkaldt ’locator-

test’, der består af en række simple opgaver inden for læsning og regning. Disse op-

gaver har til formål at fastlægge respondentens umiddelbare færdighedsniveau, så

vedkommende derefter kan blive tildelt den vej gennem opgaverne, der passer til

den pågældendes færdighedsniveau.

Der er tre forskellige (hoved)veje gennem opgaverne, se Figur 9.1:

Respondenter, der ”ikke består” locator-testen, får såkaldte ”komponent-opga-

ver” inden for læsning og regning. Disse opgaver er ligesom opgaverne i loca-

tor-testen relativt simple opgaver.

Respondenter, der ”består” locator-testen med en lav score, får opgaver, der be-

står af en kombination af komponentopgaver og opgaver, der tester færdighe-

der i to af de tre fagdomæner (læsning, regning og adaptiv problemløsning)

Respondenter, der ”består” locator-tesen med en høj score, bliver opdelt i to

grupper: 7 ud af 8 bliver sendt direkte til opgaver, der tester færdigheder i to af

Som en nyskabelse i PIAAC2 indgik komponentopgaver i beregningen af færdighedsscorer (OECD, 2024d).

Komponentopgaverne tester de basale færdigheder, som er en forudsætning for at kunne udvikle læse- og

regnefærdigheder. Komponentopgaverne gør det muligt at få viden om, hvad personer, der ikke består lo-

cator-testen, kan – og dermed mere præcis viden om færdigheder blandt personer med færdigheder på

lavt niveau. Fremgangsmåden har meget begrænset betydning for det samlede resultat for de 16-65-årige

som helhed, men har betydning for resultatet for personer med lavt færdighedsniveau. Hvis der er mange

respondenter (mindst 20 %, se OECD (2024a)) inden for specifikke befolkningsgrupper, der går via vej 1,

der udelukkende består af komponentopgaver, kan det påvirke sammenligningen af færdighedsscorer i

PIAAC1 og PIAAC2, fordi besvarelsen af komponentopgaverne ikke indgik i beregningen af færdighedssco-

rer i PIAAC1. Imidlertid er der meget få respondenter (23 svarende til kun 0,5 % af alle) i de danske data,

der går via vej 1, hvorfor inddragelsen af besvarelser af komponentopgaver i beregningen af færdigheds-

scorer i PIAAC2 ikke har betydning for sammenligningerne mellem PIAAC1 og PIAAC2 i denne rapport.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

de tre fagdomæner. 1 ud af 8 får først komponentopgaver, inden de bliver

sendt videre til de opgaver, der tester færdigheder i to af de tre fagdomæner.

Figur 9.1

Dataindsamlingens forløb

Kilde:

(OECD, 2024d)

Løsning af opgaver i fagdomænerne læsning og regning forløber enten i et adaptivt

eller et lineært design.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

I det adaptive design bliver hver respondent tildelt opgaver af en sværhedsgrad, der

afhænger af informationer fra baggrundsskemaet samt resultater af locator-testen

og løsningen af komponentopgaver (hvis gennemgået). Hver respondent har en vis

sandsynlighed for at blive tildelt hver opgave. Denne sandsynlighed justeres i det

adaptive design på baggrund af den forudgående præstation og baggrundskarakte-

ristika. Det vil sige, at et rigtigt svar på en opgave vil øge sandsynligheden for, at

den næste opgave stiger i sværhedsgrad og vice versa. Hensigten med det adaptive

design er at sikre, at de opgaver, respondenten skal løse, har en sværhedsgrad, der

er passende til vedkommende, hvilket giver en mere præcis måling.

Opgaveløsningen har fulgt et lineært design for 25 % af de respondenter, der har

løst opgaver i læsning og/eller regning. Det vil sige, at de tildelte opgaver er uaf-

hængige af den forudgående præstation og baggrundskarakteristika. Det lineære

design er medtaget for at sikre, at alle opgaver er besvaret af et tilstrækkeligt antal

respondenter med forskellige færdighedsniveauer.

Løsning af opgaver inden for fagdomænet adaptiv problemløsning har i alle tilfælde

fulgt et lineært design. Det skyldes, at der er tale om et nyt domæne, hvorfor der

ikke på forhånd var tilstrækkelig viden om dette domæne til, at et adaptivt design

kunne anvendes.

For yderligere information om respondenternes veje gennem opgaverne, se OECD

(2024d).

9.2

Plausible værdier

Formålet med PIAAC er at sammenligne færdigheder mellem lande, over tid og mel-

lem befolkningsgrupper. Til gengæld kan man ikke bruge PIAAC til at sige noget om

den enkelte respondents færdighedsniveau. Det sidste hænger sammen med, hvor-

dan færdigheder er målt og færdighedsscorer er estimeret.

I PIAAC bliver den enkelte respondent kun præsenteret for et udvalg af den totale

pulje af opgaver. På den måde får man et indtryk af den enkeltes præstation på en

bred vifte af opgaver, uden at den enkelte skal igennem alle opgaver af samme

type. En udfordring ved denne form for design er, at der indsamles mindre viden

om den enkelte respondents præstation, end hvis respondenten havde gennemgået

alle opgaverne, som i en traditionel test (Von Davier et al., 2009).

På grundlag af respondenternes svar på opgaver og baggrundsspørgsmål er esti-

meret en statistisk model, der for hver respondent med givne karakteristika giver en

fordeling af en given færdighed (fx læsefærdigheder). På baggrund af denne model

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

er også estimeret en fordeling af den givne færdighed for respondenter, som ikke

har løst opgaver, men som kun har besvaret baggrundsspørgsmål eller doorstep-

interview. Fra færdighedsfordelingen er der tilfældigt trukket 10 såkaldte plausible

værdier for respondentens underliggende færdighed, der måles på en numerisk po-

intskala fra 0 til 500.

For en nærmere redegørelse for metoden til beregning af plausible værdier, se fx

Khorramdel et al. (2020)

9.3

Niveauopdeling af færdighedsscorer

Skalaen fra 0 til 500 til målingen af færdighederne skal opfattes som kontinuert. Det

vil sige, at der i PIAAC ikke sondres mellem fx personer med og uden læsefærdighe-

der, men mellem personer med forskellige niveauer af læsefærdigheder (Rosdahl et

al., 2013).

PIAAC-konsortiet har inddelt skalaen fra 0-500 i 6 niveauer (niveauerne 0-5). Ni-

veauopdelingen for færdighedsscorer i læsning er beskrevet i Tabel 9.1, mens ni-

veauopdelingen for færdighedsscorer i regning er beskrevet i Tabel 9.2. Interval-

lerne er størst for niveau 0 og niveau 5. Det hænger sammen med, at fordelingen af

observationer er koncentreret omkring midtpunktet (250), mens der er færre obser-

vationer ude i enderne af skalaen.

100

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 9.1

Niveauopdeling af færdighedsscorer i læsning i PIAAC2

Læsefærdigheder

Niveau

Score,

interval

[0; 176[

Hvad voksne kan på dette niveau

De fleste voksne på niveau 0 kan skabe mening på sætningsniveau. Givet en række

sætninger, der øges i kompleksitet, kan de vurdere, om en sætning giver mening i

den virkelige verden (fx sætninger, der beskriver hændelser, der kan eller ikke kan

ske), eller om sætningen er logisk opbygget (fx sætninger, der følger eller ikke følger

basale regler for sætningskonstruktion). De fleste kan også læse korte, simple afsnit

og udvælge ord blandt to opstillede alternativer, der får sætningen til at give mening.

Endelig kan de tilgå enkelte ord eller tal i meget korte tekster med henblik på at be-

svare simple og eksplicitte spørgsmål.

Voksne på niveau 1 er i stand til at vurdere enkeltstående informationer i relativt

korte tekster. De kan forstå meningen med sætninger eller korte tekster samt opbyg-

ningen af en liste eller flere sektioner på én enkelt side.

På niveau 2 kan voksne tilgå og forstå information i længere tekster selv med nogle

distraherende informationer. De kan navigere i simple, flersidede digitale tekster for

at tilgå og identificere relevant information fra forskellige dele af teksten. De kan for-

stå information gennem parafraseringer eller logiske følgeslutninger, baseret på en-

kel eller omkringliggende information. De kan sammenligne, opstille modsætninger

eller ræsonnere over den information, der efterspørges i spørgsmålet.

Voksne på niveau 3 kan skabe mening på tværs af større tekststykker eller udføre

trin-for-trin-opgaver for at identificere og formulere svar. De kan identificere, fortolke

eller evaluere en eller flere informationer, ofte ved hjælp af varierende grader af ræ-

sonnement. De kan kombinere forskellige processer (tilgå, forstå og evaluere), hvis

opgaven kræver det.

På niveau 4 kan voksne håndtere komplekse læseopgaver, der indebærer trin-for-

trin-tilgang, forståelse, sammenligning, evaluering og/eller transformation af infor-

mation fra komplekse eller lange tekster, der ofte omfatter flere sammenkædede si-

der. Voksne kan ræsonnere på baggrund af komplekse spørgsmål, der kun indirekte

afspejler tekstens indhold og/eller kræver, at flere informationer spredt ud i opgave-

materialet tages i betragtning. Relevant information kan være omgivet af distrahe-

rende informationer, der er iøjnefaldende placeret. Vurdere sammenhænge mellem

evidensbaserede påstande og overbevisende diskursrelationer.

Over niveau 4 giver vurderingen ingen konkret information om, hvad voksne kan, ho-

vedsageligt fordi undersøgelsesdesignet (især af hensyn til testtid) ikke lægger op til

at inkludere meget komplekse og lange opgaver.

[176, 226[

[226; 276[

[276; 326[

[326; 376[

[376; 500]

Kilde:

(OECD, 2024a, kapitel 2, s. 11)

101

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 9.2

Niveauopdeling af færdighedsscorer i regning i PIAAC2

Regnefærdigheder

Niveau

Score,

interval

[0; 176[

Hvad voksne kan på dette niveau

De fleste voksne under niveau 1 udviser grundlæggende forståelse af heltal og kan

tilgå og anvende matematisk viden til at løse enkle opgaver med ét trin, hvor infor-

mationen præsenteres ved hjælp af billeder eller simpelt struktureret information i

autentiske, almindelige kontekster med lidt eller ingen tekst eller distraherende in-

formation. Det matematiske indhold er ikke-formelt og eksplicit.

Voksne på niveau 1 udviser talforståelse for heltal, decimaler, almindelige brøker og

procenter. De kan tilgå, handle på og bruge matematisk information indlejret i lidt

mere komplekse fremstillinger, der er sat i autentiske kontekster, hvor det matemati-

ske indhold er eksplicit og bruger uformel matematisk terminologi med lidt tekst og

sparsomt distraherende information. Voksne kan udtænke enkle strategier med et

eller to trin til at finde løsningen.

På niveau 2 kan voksne tilgå, handle på og bruge matematisk information og evalu-

ere simple påstande, der indgår i opgaver i en række virkelighedstro situationer. De

er i stand til at fortolke og bruge information, der præsenteres i lidt mere komplekse

formater (fx doughnutdiagrammer, stabeldiagrammer eller lineære skalaer), som in-

deholder mere formel terminologi og mere distraherende information. Voksne på

dette niveau kan gennemføre matematiske processer i flere trin.

På niveau 3 kan voksne tilgå, handle på, bruge, reflektere over og evaluere autenti-

ske matematiske kontekster. Dette kræver, at man kan bedømme, hvordan den givne

information kan bruges til at komme frem til en løsning på problemet. Den matema-

tiske information kan være mindre eksplicit, indlejret i kontekster, der ikke altid er al-

mindelige, og bruge fremstillinger og terminologi, der er mere formelle og indebæ-

rer større kompleksitet. Voksne på dette niveau kan løse opgaver, hvor matematiske

processer kræver anvendelse af to eller flere trin, og hvor flere betingelser skal være

opfyldt. Opgaverne kan også kræve brug, integration eller manipulation af flere da-

takilder for at gennemføre de matematiske analyser, der er nødvendige for den spe-

cifikke opgave.

På niveau 4 kan voksne bruge og anvende en række problemløsningsstrategier til at

tilgå, analysere, ræsonnere og kritisk reflektere over og evaluere et bredt spektrum

af matematisk information, der ofte præsenteres i ukendte kontekster. Denne infor-

mation er ikke nødvendigvis eksplicit præsenteret. Voksne på dette niveau kan ud-

tænke og implementere strategier til at løse problemer, der kræver flere trin. Dette

kan indebære overvejelser om, hvordan man integrerer koncepter fra forskellige ma-

tematiske metoder eller anvender mere komplekse og formelle matematiske proce-

durer.

På niveau 5 kan voksne bruge og anvende problemløsningsstrategier til at analysere,

evaluere, ræsonnere og kritisk reflektere over kompleks og formel matematisk infor-

mation, herunder dynamiske fremstillinger. De demonstrerer en forståelse af statisti-

ske koncepter og kan kritisk reflektere over, om et datasæt kan bruges til at be- eller

afkræfte en påstand. Voksne på dette niveau kan afgøre, hvilken grafisk repræsenta-

tion der er mest passende for forbundne datasæt.

[176, 226[

[226; 276[

[276; 326[

[326; 376[

[376; 500]

Kilde:

(OECD, 2024a Kapitel 2, s. 13)

102

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

9.4

PIAAC2-data

Stikprøven til PIAAC2 omfattende 17.700 personer i alderen 16-65-år, der blev ud-

trukket 1. april 2022 fra en population på 3.729.947 personer, se Tabel 9.3. Stikprø-

ven omfattede dels et repræsentativt udsnit af 16-65-årige, dels en overrepræsenta-

tion af 16-65-årige indvandrere, der havde boet mindst 1 år i Danmark. Dataind-

samlingen fandt sted i perioden oktober 2022-juni 2023. Der blev opnået 5.067 in-

terview, hvoraf 887 var doorstep-interview. Svarprocenten var 27. Til sammenligning

blev der gennemført 7.328 interview i PIAAC1, hvoraf 7.286 havde en score for læse-

og regnefærdigheder. Svarprocenten i PIAAC1 var 46. For nærmere beskrivelse af

dataindsamlingen i PIAAC1, se Rosdahl et al. (2013).

Svarprocenten på 27 i PIAAC2 skal bl.a. ses i lyset af, at der generelt er en faldende

tendens til at ville deltage i spørgeskemaundersøgelser – en tendens, der blev for-

stærket i forbindelse med covid-19 (OECD, 2024a).

Tabel 9.3

Dataindsamling i PIAAC1 og PIAAC2

PIAAC 1

3.629.087

16.040

7.328

N/A

September 2011-

april 2012

PIAAC 2

3.729.947

17.700

5.067

887

Oktober 2022-

juni 2023

Population 16-65 år, antal personer

Stikprøve, antal personer

Gennemførte interview, antal personer

Heraf doorstep-interview

Svarprocent

Dataindsamlingsperiode

Note:

Populationen er opgjort den 15.12.2011.

Populationen er opgjort den 01.04.2022.

Heraf har 7.286 en score for læse- og reg-

nefærdigheder.

Af de 5.067 interview, der blev gennemført i PIAAC2, var de 71 % fulde besvarelser,

se øverste halvdel af Tabel 9.4. Doorstep-interview udgjorde 18 %

, delvise ud-

gjorde 9 %, mens besvarelser, der ikke blev fuldført af andre årsager, fx sprogpro-

blemer eller handicap, udgjorde 3 %.

PIAAC2-respondenternes fordeling på gennemførelse er forskellig afhængig af ind-

vandrerstatus. Dette skal ses i lyset af, at stort set alle, der gennemførte doorstep-

interview, er indvandrere.

Når data er vægtet, udgør doorstep-interview 5 % af alle respondenter, se OECD (2024a).

103

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 9.4

PIAAC2-respondenter fordelt på gennemførelse særskilt for alle

respondenter og for respondenter ekskl. indvandrere med mindre end 1 år

i Danmark. Antal og procent.

Personer med dansk

oprindelse og efter-

kommere

Antal

Alle respondenter

Doorstep-interview

Fuld besvarelse

Delvis besvarelse

Andre årsager til ikke at fuldføre be-

svarelse

I alt

Respondenter ekskl. indvandrere

med mindre end 1 år i Danmark

Doorstep-interview

Fuld besvarelse

Delvis besvarelse

Andre årsager til ikke at fuldføre be-

svarelse

I alt

Note:

Indvandrere

I alt

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

3.080

283

3.444

0,3

89,4

8,2

2,1

100,0

877

534

146

1.623

54,0

32,9

9,0

4,1

100,0

887

3.614

429

137

5.067

17,5

71,3

8,5

2,7

100,0

826

527

144

1.560

52,9

33,8

9,2

4,0

100,0

836

3.607

427

134

5.004

16,7

72,1

8,5

2,7

100,0

En fuld besvarelse omfatter tilfælde, hvor respondenten har fuldført vej 1, vej 2 eller vej 3, se Figur 9.1. En delvis besvarelse er

tilfælde, hvor respondenten har fuldført besvarelsen af baggrundsskema, men efterfølgende har afbrudt sin besvarelse forud for

eller undervejs i opgaveløsningen.

Doorstep-interview udgjorde 54 % af besvarelserne fra indvandrere mod tæt på 0 %

for personer med dansk oprindelse og efterkommere, mens fulde besvarelser ud-

gjorde hhv. 33 og 89 % for de to grupper, se øverste halvdel af Tabel 9.4. Der er der-

imod ikke den store forskel mellem de to grupper, når det gælder andelen af hhv. del-

vise besvarelser (8-9 %) og besvarelser, der ikke blev fuldført af andre årsager (2-4 %).

I analyserne i kapitel 4 af indvandrernes færdigheder har vi – i tråd med den valgte

afgrænsning ved overrepræsentation af indvandrere – valgt at afgrænse gruppen af

indvandrere til dem, der har været mindst 1 år i Danmark. Svarprocenten for denne

gruppe af indvandrerne er 23 %.

Nederste halvdel af Tabel 9.4 viser, hvad den valgte afgrænsning betyder for det da-

tagrundlag, der anvendes i kapitel 4. Det fremgår, at gruppen af indvandrere redu-

ceres fra 1.623 personer, når alle indvandrere indgår, til 1.560 personer. Det vil sige,

at gruppen af indvandrere er reduceret med 63 personer i analyserne i kapitel 4. Af

samme grund har udeladelsen i kapitel 4 af de indvandrere, der har været mindre

104

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

end 1 år i Danmark, ikke nævneværdig betydning for, hvordan de undersøgte ind-

vandrere er fordelt på gennemførelse.

God datakvalitet trods lav svarprocent

Som nævnt er svarprocenten i PIAAC2 relativ lav, nemlig 27. En lav svarprocent kan

sammen med en skæv fordeling af de personer, der vælger at deltage i dataindsam-

lingen, potentielt forringe kvaliteten af data. For at imødekomme dette, er PIAAC2-

data vægtet med registeroplysninger om køn, alder, uddannelse, familietype, socio-

økonomisk gruppe, etnicitet, indkomst, region og befolkningstæthed.

PIAAC-konsortiet har med kvalitetssikring af uafhængige eksperter gennemført en

omfattende analyse af skævheder i de indsamlede PIAAC2-data.

På baggrund af

disse analyser er deltagerlandene blevet tildelt forskellige kategorier. Disse kategorier

afspejler den vurderede sandsynlighed for, at det enkelte deltagerlands færdigheds-

estimater er påvirket af skævheder som følge af manglende svar (lav svarprocent), og i

hvilket omfang resultaterne bør fortolkes med forsigtighed. Kategorierne er:

▪

Bestået: Analysen viste ikke stærk evidens for skævheder

Lav forsigtighed: Der skal udvises en vis forsigtighed ved fortolkning af re-

sultaterne, da der kan være skævheder

Medium forsigtighed: Færdighedsscorer er mere følsomme for skævheder

i data og mere forsigtighed bør udvises

Høj forsigtighed: Sandsynligheden for skævheder i data er relativ høj.

Danmark har på baggrund af analyserne fået tildelt kategorien ”lav forsigtighed”

sammen med 12 andre lande. 6 lande er ”bestået”, og 11 lande er i kategorierne

”medium forsigtighed” eller ”høj forsigtighed”.

Det vil sige, at den vurderede sand-

synlighed for, at de beregnede færdighedsscorer (efter vægtning) er påvirket af en

skæv repræsentation af målgruppen for undersøgelsen (16-65-årige), vurderes at

være lav for Danmark, se (OECD, 2024a).

Korrektioner for at opnå sammenlignelighed over tid

For at opnå sammenlignelige tal for PIAAC1 og PIAAC2 er der for det første taget

højde for en såkaldt ’linking error’ i beregningerne af ændringer i færdighedssco-

rerne over tid. ’Linking error’ korrigerer for de skævheder, der opstår på grund af

Analysen benævnes ’Non-Response Bias Analysis (NRBA)’ på engelsk og er nærmere beskrevet i OECD

(2024c, 2024d).

Korea er ikke medtaget i disse analyser, da svarprocenten her er over 70.

105

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

ændringer i undersøgelsesdesign og opgaver, se afsnit 1.3 og 8.3. For nærmere be-

skrivelse af ’linking error’, se OECD (2024c, 2024d).

For det andet er der set bort fra respondenter, der har deltaget i doorstep-interview

i PIAAC2, i opgørelser af ændringer fra PIAAC1 til PIAAC2. Doorstep-interview var en

nyskabelse i PIAAC2, der blev gennemført med det formål at forbedre repræsentati-

onen af især indvandrere i undersøgelsen. Udeladelsen af doorstep-interview i

PIAAC2 bidrager med andre ord til at sikre, at de befolkningsgrupper, der indgår i

beregningerne for hhv. PIAAC1 og PIAAC2, er sammenlignelige.

Opgørelser med og uden doorstep-interview

Konsekvensen er, at doorstep-interview indgår i tallene for Danmark som helhed,

når niveauet af færdigheder i PIAAC2 opgøres, mens de er udeladt, når færdigheder

i PIAAC2 sammenlignes med færdigheder i PIAAC1. Vi opererer med andre ord med

to forskellige tal for færdighedsniveauet i læsning og regning i Danmark som hel-

hed, afhængigt af om opgørelsen alene vedrører situationen i 2022/23 (PIAAC2), el-

ler om det er udviklingen over tid, der opgøres.

Doorstep-interview er desuden generelt udeladt, når befolkningsgrupper sammen-

lignes (en undtagelse er kapitel 4 om indvandrere). Dette gælder både i opgørelser

for PIAAC2, og når opgørelser for PIAAC1 og PIAAC2 sammenlignes. Udeladelsen er

i dette tilfælde en følge af, at de fleste af de individkarakteristika, der indgår i opgø-

relserne (se næste afsnit), ikke findes for doorstep-respondenterne.

9.5

Individkarakteristika

Den enkeltes niveau af færdigheder i læsning og regning hænger sammen med en

række individkarakteristika. Vi har i rapporten valgt at fokusere på udvalgte af disse

karakteristika, nemlig køn, alder, uddannelse, om man er indvandrer eller ej, helbred

og arbejdsmarkedsstatus. Disse individkarakteristika er valgt, fordi resultaterne af

tidligere undersøgelser viser, at dette er nogle af de karakteristika, der hænger sig-

nifikant sammen med den enkelte persons niveau af læse- og regnefærdigheder

(Larsen et al., 2022; Rosdahl et al., 2013).

Af Tabel 9.5 fremgår det, hvordan variablerne for de valgte karakteristika er dannet.

106

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 9.5

Dannelse af individkarakteristika

Individka-

rakteristi-

kum

Beskrivelse

Variabel-

navn i

PIAAC2

Variabel-

navn i

PIAAC1

Variabelnavn

for anvendte

registervari-

able

Køn

Undersøgelsen anvender en binær variabel

for køn (mand/kvinde). Intervieweren angiver,

om respondenten er mand eller kvinde, og

ved tvivl spørges der om respondentens køn.

Der anvendes både en kontinuert aldersvaria-

bel og en kategorisk variabel opdelt i 10-års

intervaller.

Variablen for uddannelse baserer sig på et

spørgsmål om højeste fuldførte uddannelse,

hvor respondenten selv har kunnet angive

deres niveau med afsæt i 13 kategorier, der

spænder fra grundskole til ph.d.-niveau. De

13 kategorier er omkodet til 5 hovedkatego-

rier: Grundskole, gymnasial uddannelse, er-

hvervsfaglig uddannelse, kort eller mellem-

lang videregående uddannelse og lang vide-

regående uddannelse.

Variablen for helbred baserer sig på en sub-

jektiv vurdering af respondentens helbredsta-

tus på en 5-trinsskala, hvor der skelnes mel-

lem, om respondentens helbred er fremra-

gende, meget godt, godt, nogenlunde eller

dårligt.

Variablen for arbejdsmarkedsstatus er afledt

af en række spørgsmål, der identificerer re-

spondentens primære tilknytning til arbejds-

markedet i henhold til den internationale ar-

bejdsmarkedsorganisations (ILO) standarder.

Respondenterne inddeles i tre grupper: ’Be-

skæftigede’, ’Arbejdsløse’ og ’Personer uden

for arbejdsstyrken’. Til brug for denne under-

søgelse er ’Personer uden for arbejdsstyrken’

yderligere opdelt i ’Personer under uddan-

nelse’ og ’Øvrige uden for arbejdsstyrken’.

Variablen for indvandrerstatus er baseret på

registervariabler opgjort hhv. 1. januar 2011

og 1. januar 2022 fra Danmarks Statistik. Vari-

ablen er opdelt i tre kategorier: Indvandrere,

efterkommere og personer med dansk oprin-

delse. Indvandrere er personer født i udlan-

det, hvor ingen af forældrene er både danske

statsborgere og født i Danmark. Efterkom-

mere er personer født i Danmark, hvor ingen

af forældrene er både danske statsborgere

og født i Danmark. Personer med dansk op-

rindelse har – uanset fødested – mindst en

forælder, der både er dansk statsborger og

født i Danmark (Danmarks Statistik, 2023). I

denne undersøgelse er efterkommere og per-

soner med dansk oprindelse slået sammen til

en kategori.

GENDER_R

Alder

AGE_R

AGEG10LFS

B2_D01a

AGE_R

AGEG10LFS

B_Q01a

Uddannelse

Helbred

I2_Q03

I_Q08

Arbejdsmar-

kedstilknyt-

ning

C2_D05

C_D05

Indvandrer-

status

IE_TYPE

107

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Individka-

rakteristi-

kum

Beskrivelse

Variabel-

navn i

PIAAC2

Variabel-

navn i

PIAAC1

Variabelnavn

for anvendte

registervari-

able

Oprindelses-

land

Variablen for oprindelsesland er baseret på

registervariabler opgjort hhv. 1. januar 2011

og 1. januar 2022 fra Danmarks Statistik. Vari-

ablen er opdelt i to kategorier: Vestlige lande

og ikke-vestlige lande. Vestlige lande omfat-

ter: EU-landene, Andorra, Island, Liechten-

stein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz,

Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA,

Australien og New Zealand. Ikke-vestlige

lande omfatter alle øvrige lande.

Variablen er baseret på registeret for histori-

ske vandringer (VNDS). På baggrund af op-

lysninger i dette register om indvandringsda-

toer er opholdstiden beregnet ud fra datoen

for personens første indvandring til Danmark.

Alder ved indvandring er beregnet ud fra da-

toen for personens første indvandring til

Danmark og personens alder (AGE_R)

Uddannelsesvariablen i baggrundskemaet og

doorstep-interview er harmoniseret til en va-

riabel med fem-kategorier, som er omkodet

til tre kategorier: Grundskole, ungdomsud-

dannelse og uddannelse ud over ungdoms-

uddannelse.

Respondenterne er i baggrundskemaet blevet

bedt om at se på et kort og sige, hvilket ud-

tryk der passer bedst på deres nuværende si-

tuation. Der er et tilsvarende spørgsmål i

doorstep-interviewet. De kunne vælge mel-

lem følgende kategorier: fuldtidsansat (selv-

stændig, ansat), deltidsansat (selvstændig,

ansat), arbejdsløs, skoleelev/studerende, lær-

ling/elev, pension/efterløn/førtidspension/

trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, varigt

handicappet, aftjener værnepligt/samfunds-

tjeneste, passer hjemmet/passer børn/familie,

andet. Variablen er omkodet til to kategorier:

beskæftiget (fuldtids- og deltidsansat) og

ikke-beskæftiget (alle andre).

EDU_BQDI

OPR_LAND

Opholdstid i

Danmark og

alder ved

indvandring

HAEND

_DATO og IN-

DUD_KODE

Uddannelse:

doorstep-in-

terview

Subjektiv be-

skæftigelse:

doorstep-in-

terview

SUBJSTA-

TUS_BQDI

C_Q07

108

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

10 Dekomponeringsanalyse

For at beregne, i hvor høj grad den observerede, gennemsnitlige forskel i hhv. læse-

og regnefærdigheder mellem PIAAC1 og PIAAC2 hænger sammen med udvalgte

forklarende variabler, anvender vi den traditionelle Blinder-Oaxaca-dekompone-

ringsmetode, se fx Oaxaca og Ransom (1994). Ved hjælp af denne metode dekom-

ponerer vi forskellen i færdigheder, som er defineret som forskellen mellem den

gennemsnitlige score i de to undersøgelser. Vi foretager analysen i to trin. Først ud-

fører vi en regressionsanalyse baseret på hhv. PIAAC1 og PIAAC2, og dernæst de-

komponerer vi forskellen i færdigheder ved hjælp af regressionsresultaterne. Bereg-

ningsformlen for regressionsanalyserne er:

(A.1)

(A.2)

��

= ��

��½

+ ��

Den afhængige variabel er færdigheder (F) fra hhv. PIAAC1 og PIAAC2. De forkla-

rende variabler (fx alder, uddannelse og arbejdsmarkedsstatus) er angivet ved vek-

torerne X

PIAAC1

og X

PIAAC2

. Sammenhængen mellem færdigheder og de forklarende

variabler måles ved hhv. β

PIAAC1

og β

PIAAC2

. Disse størrelser er koefficienter til de for-

klarende variabler. Da de forklarende variabler ikke ’forklarer’ færdighederne helt

præcist, indeholder regressionsligningerne også et fejlled, ε

PIAAC1

og ε

PIAAC2

Forskellen i færdigheder mellem PIAAC1 og PIAAC2 er defineret som:

(A.3)

hvor

og PIAAC2.

Resultaterne af regressionsanalysen gør det muligt at opdele forskellen i gennem-

snitlig score i en ’forklaret’ og en ’uforklaret’ del. Med andre ord kan forskellen de-

komponeres på følgende måde:

Den gennemsnitlige færdighedsscore findes ud fra regressionsligningerne:

(A.4)

(A.5)

��

= ��

��½

��

= ��

− ��

angiver den gennemsnitlige færdighedsscore i hhv. PIAAC1

109

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

hvor

��

angiver gennemsnittet af de forklarende variabler i hhv. PIAAC1

er de estimerede koefficienter. Forskellen i (A.3) kan

og PIAAC2, og

nu dekomponeres på følgende måde:

(A.6)

= ��

= (��

��

��½

− ��

)��½

= ��

��½

+ ��

(��½

��½

− ��½

− ��

)

��½

Det første led (efter lighedstegnet i tredje linje) er lig med den ‘forklarede’ del, dvs. for-

skellen mellem gennemsnittet af de forklarende variabler i hhv. PIAAC2 og PIAAC1 gan-

get med koefficienterne fra regressionsligningen baseret på PIAAC2 (A.2).

Det andet led (efter lighedstegnet i tredje linje) er lig med den ’uforklarede’ del, dvs.

forskellen i færdighedsscore blandt personer med samme karakteristika (inkl. et

konstantled), der her er beregnet som forskellen mellem koefficienterne i regressi-

onsligningerne for hhv. PIAAC1 og PIAAC2 (A.1 og A.2) ganget med gennemsnittet

af de forklarende variabler i PIAAC1.

110

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Litteratur

Brell, C., Dustmann, C., & Preston, I. (2020). The labor market integration of refugee

migrants in high-income countries.

Journal of Economic Perspectives, 34(1),

94-

121.

Böhlmark, A. (2008). Age at immigration and school performance: A siblings analysis

using Swedish register data.

Labour Economics, 15(6),

1366–1387.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2022).

Voksen- og efteruddannelsesområdet

(VEU).

Retrieved 14/11/2024, from https://uvm.dk/statistik/efteruddannelse-og-

uddannelser-til-voksne/veu

Børne- og Undervisningsministeriet. (2024).

Overblik over uddannelsessystemet.

Re-

trieved 11/11/2024, from https://www.uvm.dk/uddannelsessystemet/overblik-

over-det-danske-uddannelsessystem

Chiswick, B. R. (2008).

The Economics of Language: An Introduction and Over-

view. Discussion Paper No. 3568.

Bonn: Institute for the Study of Labor.

Christensen, V. T., Beuchert, L., & Rasmussen, D. (2022).

PISA 2022 Hovedrapport.

Kø-

benhavn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Danmarks Statistik (2023).

Statistikbanken (FOLK2).

Retrieved 15-11-2024, from

www.statistikbanken.dk/FOLK2

EU (2024).

Anerkendelse af ikkeformel og uformel læring.

Retrieved 12/11/2024, from

https://europass.europa.eu/da/validation-non-formal-and-informal-learning

Europarådet (2024).

Formal, non-formal and informal learning.

Retrieved

12/11/2024, from https://www.coe.int/en/web/lang-migrants/formal-non-for-

mal-and-informal-learning

Greiff, S., Scheiter, K., Scherer, R., Borgonovi, F., Britt, A., Graesser, A., Kitajima, M., &

Rouet, J. (2017).

Adaptive problem solving. OECD Education Working Paper No.

156.

Paris: OECD Publishing.

Hanushek, E. A., Schwerdt, G., Wiederhold, S., & Woessmann, L. (2014). Returns to

skills around the world: Evidence from PIAAC.

European Economic Review, 73,

103–130.

111

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Holt, H., & Søndenbroe, K. I. (2022).

Forklaringer på og konsekvenser af det kønsop-

delte arbejdsmarked: En vidensoversigt.

København: VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Kerckhove, W., Van de, Krenzke, T., & Mohadjer, L. (2020). Addressing outcome-re-

lated nonresponse through a doorstep interview.

Survey Research Method Sec-

tion, 1,

715–724.

Khorramdel, L., Von Davier, M., Gonzalez, E., & Yamamoto, K. (2020). Plausible val-

ues: Principles of item response theory and multiple imputations. In D. Maehler,

& B. Rammstedt (Eds.),

Large-Scale Cognitive Assessment: Methodology of Educa-

tional Measurement and Assessment

(pp. 27–47). Cham: Springer.

Larsen, M., Jakobsen, V., & Rosdahl, A. (2022).

Voksnes basale færdigheder: Udvikling

i læse- og regnefærdigheder de seneste 10 år.

København: VIVE – Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Oaxaca, R. L., & Ransom, M. R. (1994). On discrimination and the decomposition of

wage differentials.

Journal of Econometrics, 61(1),

5–21.

OECD (2021).

The Assessment Frameworks for Cycle 2 of the Programme for the Inter-

national Assessment of Adult Competencies.

Paris: OECD Publishing.

OECD (2024a).

Do adults have the skills they need to thrive in a changing world? Sur-

vey of Adults Skills 2023.

Paris: OECD Publishing.

OECD (2024b).

PIAAC Cycle 2 Released Cognitive Items.

Paris: OECD Publishing.

OECD (2024c). Reader's guide.

Education at a Glance 2024: OECD Indicators

(pp. 8–

18). Paris: OECD Publishing.

OECD (2024d).

Survey of Adult Skills 2023 Readers Companion.

Paris: OECD Publish-

ing.

OECD (under udgivelse).

Survey of Adult Skills 2023 Technical Report.

Paris: OECD

Publishing.

Regeringen (2017).

Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-,

efter- og videreuddannelse (2018-2021).

København: Statsministeriet.

Rosdahl, A., Fridberg, T., Jakobsen, V., & Jørgensen, M. (2013).

Færdigheder i læs-

ning, regning og problemløsning med IT i Danmark.

København: SFI – Det Natio-

nale Forskningscenter for Velfærd.

112

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Rotger, G. P., Jeppesen, T., & Larsen, M. (2022).

Basale færdigheders betydning for

beskæftigelse: Evidens for personer med grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig

uddannelse.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Smith, N., & Jakobsen, V. (2006). The educational attainment of the children of Dan-

ish 'guest worker' immigrants.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, 144(1),

18–42.

Uddannelsesstatistik (2024).

Aktivitet på voksen- og efteruddannelserne (VEU).

Retri-

eved 08/11/2024, from https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Topics/145.aspx

Von Davier, M., Gonzalez, E., & Mislevy, R. J. (2009). What are plausible values and

why are they useful?

IERI Monograph Series Issues and Methodologies in Large-

Scale Assessments, 2(1),

9–36.

Werquin, P. (2010).

Recognising Non-Formal and Informal Learning: Outcomes, Poli-

cies and Practices.

Paris: OECD Publishing.

113

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 1 Beskrivende statistik

Bilagstabel 1.1

16-65-årige fordelt efter individkarakteristika, 2011/12 og 2022/23.

Procent.

2011/12

Køn

Mænd

Kvinder

Alder*

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-65 år

Uddannelsesniveau*

Grundskole

Almen gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående

Lang videregående

Indvandrerstatus

Ikke-vestlige indvandrere

Vestlige indvandrere

Dansk oprindelse mv.

Helbred*

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Arbejdsmarkedstilknytning*

22,2

39,6

21,1

13,0

4,1

6,4

3,9

89,7

26,4

10,5

29,0

24,5

9,6

17,3

17,8

21,6

21,7

50,4

49,6

2022/23

50,4

49,6

17,2

20,7

18,0

20,7

23,4

20,7

12,3

20,6

31,4

15,0

6,0

4,3

89,8

20,7

36,3

23,6

14,9

4,5

114

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

2011/12

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

Antal observationer

Anm.:

Note:

Opgørelsen er eksklusive doorstep-interview.

2022/23

80,9

3,7

10,7

4,8

4.180

73,4

5,0

14,6

7,0

7.286

* angiver, at forskellen i fordelingen for den pågældende variabel mellem 2011/12 og 2022/23 er statistisk signifikant på et 10-

%’s niveau.

115

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 2 Bilagstabeller til kapitel 2

Bilagstabel 2.1

Gennemsnitlig score og rangering for læse- og regnefærdigheder for

de 31 deltagende lande, 2022/23.

Læsefærdigheder

Rangering

Land

Finland

Japan

Sverige

Norge

Holland

Estland

Region Flandern (Bel-

gien)

Danmark

England

Canada

Schweiz

Tyskland

Irland

Tjekkiet

New Zealand

USA

Frankrig

Singapore

Østrig

Kroatien

Slovakiet

Korea

Ungarn

Litauen

Spanien

Score

296

289

284

281

279

276

Rangering

Regnefærdigheder

Land

Finland

Japan

Sverige

Norge

Holland

Estland

Region Flandern

(Belgien)

Danmark

Schweiz

Singapore

Tyskland

Canada

England

Tjekkiet

Østrig

Litauen

Slovakiet

Irland

Frankrig

New Zealand

Ungarn

Kroatien

Korea

Spanien

USA

Score

294

291

285

284

281

275

273

272

271

266

263

260

258

255

254

249

248

247

279

276

274

273

271

268

267

263

261

260

257

256

254

253

250

249

116

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Læsefærdigheder

Rangering

Anm.:

Regnefærdigheder

Land

Italien

Israel

Litauen

Polen

Portugal

Chile

Score

245

244

238

236

235

218

Rangering

Land

Israel

Litauen

Italien

Polen

Portugal

Chile

Score

246

244

239

238

214

Lande markeret med lyserød farve har en score, der ikke er statistisk signifikant forskellig fra Danmarks score på et 5-%’s signifi-

kansniveau.

OECD, 2024a.

Kilde:

Bilagsfigur 2.1

16-65-åriges færdigheder i læsning og regning fordelt på

niveauer, 2022/23, eksklusive doorstep-interview. Procent.

Læsefærdigheder

Regnefærdigheder

Niveau 0

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

Niveau 5

100

117

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 2.2

Færdigheder i læsning og regning særskilt efter køn, 2011/12 og

2022/23. Gennemsnitlig score.

Læsefærdigheder

2011/12

2022/23

278,3

280,9

2011/12

283,4

273,1†

Regnefærdigheder

2022/23

291,7

280,1†

Mænd

Kvinder

Anm.:

Note:

270,6

271,0

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

* angiver, at forskellen mellem 2011/12 og 2022/23 er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

† angiver, at forskellen mellem kvinder og mænd er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

Bilagstabel 2.3

Færdigheder i læsning og regning særskilt efter alder, 2011/12 og

2022/23. Gennemsnitlig score.

Læsefærdigheder

2011/12

2022/23

281,5

296,9†

286,9

275,9†

260,5†

2011/12

273,1

286,7†

290,0†

276,8

265,3†

Regnefærdigheder

2022/23

284,2

302,0†

293,3†

284,5

268,8†

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-65 år

Anm.:

Note:

276,1

282,1†

281,1†

265,5†

252,4†

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

* angiver, at forskellen mellem 2011/12 og 2022/23 er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

† angiver, at forskellen mellem den pågældende aldersgruppe og de 16-24-årige er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

Bilagstabel 2.4

Færdigheder i læsning og regning særskilt efter uddannelse, 2011/12

og 2022/23. Gennemsnitlig score.

Læsefærdigheder

2011/12

2022/23

245,5

292,3†

263,3†

2011/12

248,2

292,9†

272,7†

Regnefærdigheder

2022/23

250,0

293,7†

273,1†

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang

videregående

Lang videregående

Anm.:

Note:

246,1

291,0†

260,7†

287,8†

303,6†

291,9†

313,1†

296,4†

315,8†

298,3†

321,7†

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

* angiver, at forskellen mellem 2011/12 og 2022/23 er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

† angiver, at forskellen mellem den pågældende uddannelsesgruppe og personer med grundskole er statistisk signifikant på et

10-%’s niveau.

118

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 2.5

Færdigheder i læsning og regning særskilt efter helbred, 2011/12 og

2022/23. Gennemsnitlig score.

Læsefærdigheder

2011/12

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Anm.:

Note:

Regnefærdigheder

2011/12

2022/23

296,5

293,6

283,6

†

267,7

†

253,1

†

2022/23

289,4

288,0

277,1

†

260,3

†

246,7

†

276,6

279,3

266,9

†

253,5

†

232,6

†

283,3

287,2

†

273,9

†

260,1

†

245,6

†

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

* angiver, at forskellen mellem 2011/12 og 2022/23 er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

† angiver, at forskellen mellem den pågældende gruppe og personer med fremragende helbred er statistisk signifikant på et 10-

%’s niveau.

Bilagstabel 2.6

Færdigheder i læsning og regning særskilt efter arbejdsmarkedstil-

knytning, 2011/12 og 2022/23. Gennemsnitlig score.

Læsefærdigheder

2011/12

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for ar-

bejdsstyrken

Under uddannelse

Anm.:

Note:

Regnefærdigheder

2011/12

2022/23

290,0

292,7

2022/23

283,3

284,3

276,6

265,4

†

285,5

265,4

†

238,8

†

279,9

248,9

†

283,7

246,5

†

277,3

†

254,8

†

286,1

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

* angiver, at forskellen mellem 2011/12 og 2022/23 er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

† angiver, at forskellen mellem den pågældende gruppe og beskæftigede er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

119

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 3 Bilagstabeller til kapitel 3

Bilagstabel 3.1

Fordeling efter karakteristika i 2011/12 og 2022/23. Personer med

færdigheder på niveau 0/1 (særskilt for færdigheder i læsning og

regning) og alle 16-65 år. Procent.

Personer med færdigheder på niveau 0/1

Læsefærdigheder

2011/12

Køn

Mænd

Kvinder

Alder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-65 år

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregå-

ende

Lang videregående

Helbred

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Arbejdsmarkedstilknytning

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

Anm.:

Note:

Alle 16-65 år

Regnefærdigheder

2011/12

2022/23

2011/12

2022/23

54,6

45,4

57,4

42,6

46,5

53,5

48,5

51,5

50,4

49,6

50,4

49,6

12,3

13,5

15,3

23,9

34,9

13,7

9,9

15,4

21,6

39,4

17,3

15,0

15,6

22,6

29,4

16,3

10,6

15,0

19,5

38,5

17,3

17,8

21,6

21,7

17,2

20,7

18,0

20,7

23,4

50,5

4,4

33,0

50,3

5,8

27,0

53,9

5,3

27,4

52,0

7,1

23,6

26,4

10,5

29,0

20,7

12,3

20,6

9,4

2,8

14,2

2,8

10,7

2,6

14,4

2,9

24,5

9,6

31,4

15,0

16,8

27,9

22,6

21,6

11,0

12,1

24,2

25,4

27,0

11,3

18,4

27,9

23,1

11,7

26,7

24,4

27,2

10,1

22,2

39,6

21,1

20,7

36,3

23,6

14,9

4,5

21,2

9,4

13,0

4,1

56,4

6,1

32,7

4,8

65,8

3,4

25,3

5,4

54,1

7,0

31,6

7,3

64,9

4,1

25,1

5,9

73,4

5,0

14,6

7,0

80,9

3,7

10,7

4,8

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

* angiver, at forskellen fra 2011/12 til 2022/23 er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

120

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 3.2

Fordeling efter karakteristika i 2011/12 og 2022/23. Personer med

færdigheder på niveau 4/5 (særskilt for færdigheder i læsning og

regning), og alle 16-65 år. Procent.

Personer med færdigheder på niveau 4/5

Læsefærdigheder

2011/12

2022/23

Regnefærdigheder

2011/12

2022/23

2011/12

2022/23

Alle 16-65 år

Køn

Mænd

Kvinder

Alder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-65 år

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregå-

ende

Lang videregående

Helbred

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Arbejdsmarkedstilknytning

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

2,9

Under uddannelse

Anm.:

Note:

55,0

45,0

53,6

46,4

62,8

37,2

63,6

36,4

50,4

49,6

50,4

49,6

17,4

31,1

30,9

14,5

6,2

17,0

33,4

22,5

16,9

10,2

12,0

24,8

30,2

21,0

12,0

15,1

29,2

21,8

19,7

14,2

17,3

17,8

21,6

21,7

17,2

20,7

18,0

20,7

23,4

7,5

19,8

9,6

5,4

15,8

6,7

6,5

14,7

17,4

6,2

13,0

9,9

26,4

10,5

29,0

20,7

12,3

20,6

34,3

28,8

36,3

35,8

35,9

25,6

38,3

32,7

24,5

9,6

31,4

15,0

24,9

49,8

17,6

6,8

0,9

24,6

44,0

21,8

7,8

1,8

24,8

49,1

17,7

7,1

1,3

26,0

42,4

20,9

8,9

1,7

22,2

39,6

21,1

13,0

4,1

20,7

36,3

23,6

14,9

4,5

84,1

3,7

86,1

4,4

86,0

3,2

85,8

4,7

73,4

5,0

80,9

3,7

3,3

6,1

6,8

4,6

4,8

14,6

7,0

10,7

4,8

9,2

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview.

* angiver, at forskellen fra 2011/12 til 2022/23 er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

121

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 3.3

Fordeling efter færdighedsniveau og karakteristika (særskilt for

færdigheder i læsning og regning). Procent.

Niveau for læsefærdigheder

0/1

Køn

Mænd

Kvinder

Alder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-65 år

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang videregående

Lang videregående

Helbred

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Arbejdsmarkedstilknytning

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

Anm.:

Niveau for regnefærdigheder

0/1

4/5

15,4

11,6

27,8

28,8

39,6

44,4

17,2

15,1

11,8

12,7

22,9

29,2

37,4

41,8

27,9

16,3

10,8

6,5

11,6

14,0

22,7

30,6

22,2

23,0

29,4

35,1

42,7

45,2

43,4

35,1

16,0

26,2

20,3

13,2

7,0

11,6

6,3

10,3

11,6

20,1

28,4

20,3

22,2

27,1

31,4

40,7

42,1

40,6

40,2

35,1

19,3

31,3

26,9

21,1

13,4

32,7

6,3

17,7

6,1

2,5

35,8

25,1

40,4

24,7

11,6

27,3

47,7

36,6

50,5

47,3

4,2

20,8

5,3

18,7

38,6

30,7

7,1

14,0

5,6

2,4

34,2

23,5

36,4

22,3

10,5

28,5

46,0

39,0

45,0

38,8

6,6

23,4

10,6

27,0

48,3

7,9

9,0

14,5

24,3

33,7

25,8

26,1

29,5

33,3

33,6

47,1

45,3

41,0

33,9

26,3

19,3

19,6

15,0

8,5

6,4

6,9

9,0

12,6

22,3

27,5

23,8

23,5

27,8

30,0

33,9

41,4

41,6

39,9

34,4

29,9

27,9

25,9

19,7

13,3

8,6

10,9

12,6

31,8

15,3

28,1

26,8

33,8

20,4

43,7

41,1

29,3

43,3

17,2

19,5

5,1

21,0

9,8

13,7

28,7

15,0

25,4

22,4

33,4

22,5

41,3

35,4

28,3

39,9

23,5

28,5

9,6

22,5

Resultaterne er eksklusive doorstep-interview. Visse rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding.

122

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 4 Om indvandrergruppen og bilagstabeller til

kapitel 4

Om indvandrergruppen

Vi viser her med afsæt i opgørelser baseret på PIAAC2, der inkluderer doorstep-re-

spondenter, hvordan de undersøgte grupper (ikke-vestlige indvandrere, vestlige

indvandrere og personer med dansk oprindelse) er fordelt på køn, alder og beskæf-

tigelse samt på en række forhold omkring migrationen: opholdstid i Danmark, alder

ved indvandring og oprindelsesland. Vi ser også på, om sammensætningen af re-

spondenterne i de undersøgte grupper er forskellig i PIAAC1 og PIAAC2. Endelig ser

vi på, om gruppernes sammensætning baseret på PIAAC2 ændrer sig, hvis door-

step-respondenter er udeladt.

Forskelligt fordelt på køn og alder

Kvinder udgør en lidt større an-

del af indvandrere end af perso-

ner med dansk oprindelse.

Dette gælder især de ikke-vest-

lige indvandrere, hvor andel

kvinder er 56 % mod 49 %

blandt personer med dansk op-

rindelse (Bilagsfigur 4.1).

Andelen af kvinder er lidt større

(57-59 %), når vi udelader door-

step-interview (Bilagstabel 4.1).

I PIAAC1 var der omtrent lige

mange mænd og kvinder blandt

både vestlige og ikke-vestlige

indvandrere (Rosdahl et al.,

2013).

Indvandrere og personer med

dansk oprindelse er også for-

skelligt fordelt på alder (se Bilagsfigur 4.2). 35-44-årige udgør en markant større an-

del blandt både vestlige og ikke-vestlige indvandrere end blandt personer med

dansk oprindelse (31 mod 17 %). Omvendt er færre af indvandrerne end af perso-

nerne med dansk oprindelse hhv. 16-24 år og 55-65 år.

Anm.:

Bilagsfigur 4.1

Køn

16-65-årige fordelt på køn, særskilt for indvandrerstatus,

2022/23. Procent.

100

Dansk

oprindelse mv.

Vestlige

indvandrere

Mænd

Kvinder

Ikke-vestlige

indvandrere

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Tilsvarende forde-

linger uden doorstep-interview og kun for doorstep-interview

er vist i Bilagstabel 4.1. Der er statistisk signifikant forskel på

personer med dansk oprindelse og de to indvandrergrupper.

123

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Mønsteret er omtrent det

samme i PIAAC1 (Rosdahl et al.,

2013), og hvis vi udelader door-

step-interview (se Bilagstabel

4.2).

Vestlige indvandrere har væ-

ret kortere tid i Danmark

Hvor længe indvandrerne har

boet i Danmark, og hvilken alder

de havde ved indvandringen til

Danmark, har stor betydning for

deres tilegnelse af det danske

sprog og andre kompetencer

(Böhlmark, 2008; Brell et al.,

2020; Chiswick, 2008; Smith &

Anm.:

Bilagsfigur 4.2

Alder

16-65-årige fordelt på alder, særskilt for indvandrerstatus,

2022/23. Procent.

100

Dansk

oprindelse mv.

16-24 år

25-34 år

Vestlige

indvandrere

35-44 år

Ikke-vestlige

indvandrere

45-54 år

55-65 år

Jakobsen, 2006). PIAAC1 viser da

også, at indvandrernes basale

færdigheder afhænger af op-

holdstid og alder ved indvan-

dring (Rosdahl et al., 2013).

Vestlige indvandrere har typisk

været færre år i Danmark end

ikke-vestlige indvandrere (Bi-

lagsfigur 4.3). På dataindsam-

lingstidspunktet har 20 % af de

vestlige indvandrere kun været

1-5 år i Danmark, mens 23 %

har været her mindst 21 år. De

tilsvarende andele for ikke-vest-

lige indvandrere er 14 og 40 %.

Konklusionen er omtrent den

samme, når vi udelader door-

step-interview, om end forskel-

lene på de to indvandrergrup-

per er lidt mindre (se Bilagsta-

bel 4.3). Blandt de indvandrere,

der har gennemført doorstep-

interview, er der som forventet

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Tilsvarende forde-

linger uden doorstep-interview og kun for doorstep-interview

er vist i Bilagstabel 4.2. Der er statistisk signifikant forskel på

personer med dansk oprindelse og de to indvandrergrupper.

Bilagsfigur 4.3

Opholdstid i Danmark

16-65-årige indvandrere fordelt efter opholdstid i Dan-

mark, særskilt for vestlige og ikke-vestlige indvandrere,

2022/23. Procent.

100

Vestlige indvandrere

Ikke-vestlige

indvandrere

16-20 år

21- år

1-5 år

6-10 år

11-15 år

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Tilsvarende forde-

linger uden doorstep-interview og kun for doorstep-interview

er vist i Bilagstabel 4.3. Der er statistisk signifikant forskel på

Ikke-vestlige og vestlige indvandrere.

en stor andel, som kun har været 1-5 år i Danmark, og denne andel er særlig stor

124

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

blandt vestlige indvandrere. Dermed er andelen af indvandrerne med en opholdstid

på 1-5 år mindre, når doorstep-interview udlades, end når doorstep-interview med-

tages. Der er endvidere en fjerdedel af de ikke-vestlige indvandrere, der har gen-

nemført doorstep-interview, som har været mindst 21 år i Danmark på dataindsam-

lingstidspunktet (se Bilagstabel 4.3), hvilket betyder, at andelen af ikke-vestlige ind-

vandrere med en opholdstid på mindst 21 år er mindre, når doorstep-interview ude-

lades, end når doorstep-interview medtages.

Det vil sige, at ved at medtage doorstep-interview i PIAAC2 får vi ikke kun et mere

repræsentativt billede af indvandrere, der har været i Danmark i få år, men også af

indvandrere med mange års ophold i Danmark, som ikke har tilstrækkelige dansk-

kundskaber til at blive interviewet på dansk.

Sammensætningen af indvandrere efter opholdstid i Danmark er forskellig i PIAAC1

og PIAAC2. I PIAAC1 er der relativt flere af indvandrerne, som højst har været i Dan-

mark i 5 år (40 % af de vestlige indvandrere og 21 % af de ikke-vestlige indvan-

drere), og relativt færre ikke-vestlige indvandrere, som har været i Danmark i mindst

21 år (26 %) (Rosdahl et al., 2013).

Der er også forskelle på alder

ved indvandring for de to ind-

vandrergrupper (Bilagsfigur 4.4).

En større andel af de ikke-vest-

lige indvandrere er kommet til

Danmark som børn eller unge.

Blandt ikke-vestlige indvandrere

er 32 % kommet til Danmark, da

de var 0-20 år mod 18 % af de

vestlige indvandrere. Omtrent

halvdelen af indvandrerne i

begge grupper er kommet til

Danmark i 21-30-årsalderen.

Mønsteret er omtrent det

samme i PIAAC1 (se Rosdahl et

al. (2013), og når vi udelader

doorstep-interview (se Bilagsta-

bel 4.4).

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Tilsvarende forde-

linger uden doorstep-interview og kun for doorstep-interview

er vist i Bilagstabel 4.4. Der er statistisk signifikant forskel på

Ikke-vestlige og vestlige indvandrere.

Bilagsfigur 4.4

Alder ved indvandring til

Danmark

16-65-årige indvandrere fordelt efter alder ved indvan-

dring til Danmark, særskilt for vestlige og ikke-vestlige ind-

vandrere, 2022/23. Procent.

100

Vestlige indvandrere

0-14 år

15-20 år

Ikke-vestlige

indvandrere

21-30 år

31-65 år

I PIAAC1 indgik indvandrere, som havde været mindre end 1 år i Danmark, også i indvandrer-stikprøven.

125

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Hvilke lande indvandrere kommer fra

De fem største oprindelseslande for hhv. vestlige og ikke-vestlige indvandrere frem-

går af Bilagsfigur 4.5.

Blandt de vestlige indvandrere har 18 % oprindelse i Polen, 12 % i Rumænien og an-

dre 12 % i Tyskland. Blandt de ikke-vestlige indvandrere har 10 % oprindelse i Sy-

rien, 7 % i Tyrkiet og andre 7 % i Iran.

Fordelingen på oprindelseslande ændrer sig lidt, hvis vi udelader doorstep-interview

– især for vestlige indvandrere (se bilagstabel 4.5). For eksempel falder den andel,

der har oprindelse i Polen, til 12 %, mens den andel, der har oprindelse i Tyskland,

stiger til 16 %.

Indvandrere i PIAAC1 er lidt anderledes fordelt på den anvendte gruppering af op-

rindelsesland (se Bilagstabel 4.6). For eksempel er der blandt ikke-vestlige indvan-

drere en mindre andel med oprindelse i Syrien og en større andel med oprindelse i

Tyrkiet i PIAAC1 end i PIAAC2.

Bilagsfigur 4.5

Oprindelsesland

16-65-årige indvandrere fordelt på oprindelsesland, særskilt for vestlige og ikke-vestlige indvandrere,

2022/23. Procent.

Vestlige indvandrere

Andre lande

Ikke-vestlige indvandrere

Andre

lande

Indien

Litauen

Tyskland

Ukraine

Storbritannien

Syrien

Rumænien

Iran

Polen

10 20 30 40 50 60 70

Procent

Tyrkiet

10 20 30 40 50 60 70

Procent

Anm.:

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Tilsvarende fordelinger uden doorstep-interview og kun for doorstep-inter-

view er vist i Bilagstabel 4.5.

* angiver, at forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

Note:

126

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Beskæftigelse

Beskæftigelsesstatus i bilagsfigur 4.6 viser, om respondenterne selv mener, at det er

beskæftigelse, der passer bedst på deres nuværende situation, eller om der er andre

udtryk (fx arbejdsløs, studerende, førtidspensionist), der passer bedre.

Som det fremgår, er andelen i beskæftigelse 78 % for de vestlige indvandrere, 69 %

for personer med dansk oprindelse og 65 % for de ikke-vestlige indvandrere. Den

høje andel beskæftigede blandt de vestlige indvandrere kan hænge sammen med,

at mange af dem er kommet til Danmark for at arbejde. De vestlige indvandrere har

endvidere et forholdsvist højt uddannelsesniveau (se Bilagstabel 4.8).

Mønsteret er omtrent det

samme, hvis vi udelader door-

step-interview (se Bilagstabel

4.7). I PIAAC1 var beskæftigel-

sesniveauet lavere for begge

indvandrergrupper end i

PIAAC2, og personer med dansk

oprindelse havde et højere be-

skæftigelsesniveau end vestlige

indvandrere (Rosdahl et al.,

2013).

Bilagsfigur 4.6 Beskæftigelsesstatus

16-65-årige fordelt på beskæftigede og ikke-beskæftigede,

særskilt for indvandrerstatus, 2022/23. Procent.

100

Dansk

oprindelse

Vestlige

indvandrere

Ikke-vestlige

indvandrere

Beskæftigede

Anm.:

Ikke-beskæftigede

Resultaterne er inklusive doorstep-interview. Tilsvarende forde-

linger uden doorstep-interview og kun for doorstep-interview

er vist i Bilagstabel 4.7. Der er statistisk signifikant forskel på

personer med dansk oprindelse og de to indvandrergrupper.

Dette subjektive beskæftigelsesbegreb er anderledes end det beskæftigelsesbegreb, der er anvendt i kapitel

2. Sidstnævnte bygger på ILO-standarder, se afsnit 9.5 for beskrivelse af de to beskæftigelsesbegreber. Be-

skæftigelsesniveauet er højere, når ILO-begrebet anvendes, men uanset hvilket begreb der anvendes, fin-

der vi, at ikke-vestlige indvandrere har den laveste og vestlige indvandrere den højeste andel i beskæfti-

gelse (tal for ILO-beskæftigelse er ikke vist i tabel/figur). For doorstep-interview er der kun oplysninger om

subjektiv beskæftigelsesstatus

127

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabeller til kapitel 4

Bilagstabel 4.1

16-65-årige fordelt på køn særskilt for indvandrerstatus og for, om

interviewet er gennemført med baggrundskema og opgaveløsning

(uden doorstep-interview) eller som doorstep-interview

(udelukkende doorstep-interview). 2022/23. Procent.

Dansk

Oprindelse

Uden doorstep-interview

Mænd

Kvinder

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Udelukkende doorstep-interview

Mænd

Kvinder

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Note:

Vestlige

indvandrere

Ikke-vestlige

indvandrere

42,1

57,9

100,0

411

51,4

48,6

100,0

3.434

42,8

57,2

100,0

323

58,9

41,1

100,0

395

48,1

51,9

100,0

431

Der er få personer med dansk oprindelse, som har gennemført et doorstep-interview (10 personer i alt), og derfor er fordelingen

for ’Udelukkende doorstep-interview’ ikke vist for personer med dansk oprindelse.

128

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 4.2

16-65-årige fordelt på aldersgrupper særskilt for indvandrerstatus og

for, om interviewet er gennemført med baggrundskema og opgave-

løsning (uden doorstep-interview) eller som doorstep-interview

(udelukkende doorstep-interview). 2022/23. Procent.

Dansk oprindelse

Vestlige

indvandrere

Ikke-vestlige

indvandrere

9,2

20,3

31,3

22,8

16,5

100,0

411

Uden doorstep-interview

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-65 år

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Udelukkende doorstep-interview

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-65 år

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Note:

18,1

20,7

16,6

20,4

24,2

100,0

3.434

5,2

18,6

30,9

26,5

18,7

100,0

323

10,2

30,6

31,9

17,0

10,3

100,0

395

5,2

26,9

31,1

19,1

17,6

100,0

431

Der er få personer med dansk oprindelse, som har gennemført et doorstep-interview (10 personer i alt), og derfor er fordelingen

for ’Udelukkende doorstep-interview’ ikke vist for personer med dansk oprindelse.

129

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 4.3

16-65-årige vestlige og ikke-vestlige indvandrere fordelt på

opholdstid i Danmark særskilt for, om interviewet er gennemført

med baggrundskema og opgaveløsning (uden doorstep-interview)

eller som doorstep-interview (udelukkende doorstep-interview).

2022/23. Procent.

Uden doorstep-interview

Vestlige

indvandrere

1-5 år

6-10 år

11-15 år

16-20 år

21- år

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Note:

Udelukkende doorstep-interview

Vestlige

indvandrere

Ikke-vestlige

indvandrere*

41,2

29,2

19,8

4,6

5,2

100,0

395

25,8

31,1

9,7

9,3

24,1

100,0

431

Ikke-vestlige

indvandrere*

9,5

20,8

26,3

11,7

31,7

100,0

321

8,1

23,1

12,7

8,9

47,3

100,0

407

* angiver, at forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

Bilagstabel 4.4

16-65-årige vestlige og ikke-vestlige indvandrere fordelt på alder

ved indvandring til Danmark særskilt for, om interviewet er

gennemført med baggrundskema og opgaveløsning (uden

doorstep-interview) eller som doorstep-interview (udelukkende

doorstep-interview). 2022/23. Procent.

Uden doorstep-interview

Vestlige

indvandrere

0-14 år

15-20 år

21-30 år

31-65 år

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Note:

Udelukkende doorstep-interview

Vestlige

indvandrere

Ikke-vestlige

indvandrere

3,6

10,2

48,5

37,7

100,0

395

4,7

11,5

45,8

37,9

100,0

431

Ikke-vestlige

indvandrere*

8,4

10,9

53,7

26,9

100,0

321

26,4

12,8

42,1

18,7

100,0

407

* angiver, at forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

130

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 4.5

16-65-årige vestlige og ikke-vestlige indvandrere fordelt på

oprindelsesland særskilt for, om interviewet er gennemført med

baggrundskema og opgaveløsning (uden doorstep-interview) eller

som doorstep-interview (udelukkende doorstep-interview). 2022/23.

Procent.

Uden doorstep-interview

Vestlige indvandrere

Polen

Rumænien

Storbritannien

Tyskland

Litauen

Andre lande

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Ikke-vestlige indvandrere

Tyrkiet

Iran

Syrien

Ukraine

Indien

Andre lande

I alt, procent

Uvægtet antal personer

6,2

7,8

7,6

3,8

2,9

71,6

100,0

323

12,1

7,8

4,1

16,1

3,7

56,2

100,0

411

Udelukkende doorstep-interview

28,7

19,4

6,4

3,8

8,3

33,4

100,0

431

9,5

4,0

14,9

8,0

5,6

58,1

100,0

395

131

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 4.6

16-65-årige vestlige og ikke-vestlige indvandrere fordelt på

oprindelsesland. 2011/12. Procent.

Vestlige lande

Polen

Rumænien

Storbritannien

Tyskland

Litauen

Andre lande

I alt, procent

Uvægtet antal personer

13,9

4,8

8,4

14,7

2,7

55,5

100,0

718

Ikke-vestlige lande

Tyrkiet

Indien

Iran

Syrien

Ukraine

Andre lande

I alt, procent

Uvægtet antal personer

10,9

2,7

5,2

0,9

2,8

77,5

100

842

Bilagstabel 4.7

16-65-årige fordelt på beskæftigelsesstatus særskilt for

indvandrerstatus og for, om interviewet er gennemført med

baggrundskema og opgaveløsning (uden doorstep-interview) eller

som doorstep-interview (udelukkende doorstep-interview). 2022/23.

Procent.

Dansk oprindelse

Vestlige

indvandrere

Ikke-vestlige

indvandrere

66,6

33,4

100

410

Uden doorstep-interview

Beskæftigede

Ikke-beskæftigede

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Udelukkende doorstep-interview

Beskæftigede

Ikke-beskæftigede

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Note:

68,8

31,2

100

3.434

77,3

22,7

100

323

80,7

19,3

100

386

60,0

40,0

100

419

* angiver, at forskellen de pågældende grupper og personer med dansk oprindelse er statistisk signifikant på et 10-%’s niveau.

132

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 4.8

16-65-årige fordelt på uddannelsesniveau særskilt for

indvandrerstatus og for, om interviewet er gennemført med

baggrundskema og opgaveløsning (uden doorstep-interview) eller

som doorstep-interview (udelukkende doorstep-interview). 2022/23.

Procent.

Dansk oprindelse

Vestlige

indvandrere

Ikke-vestlige

indvandrere

34,6

23,5

41,9

100,0

836

27,6

26,7

45,7

100,0

410

Alle

Grundskole

Ungdomsuddannelse

Uddannelse ud over ungdomsuddannelse

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Uden doorstep-interview

Grundskole

Ungdomsuddannelse

Uddannelse ud over ungdomsuddannelse

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Udelukkende doorstep-interview

Grundskole

Ungdomsuddannelse

Uddannelse ud over ungdomsuddannelse

I alt, procent

Uvægtet antal personer

Note:

21,0

33,5

45,5

100,0

3.444

13,3

26,8

59,9

100,0

708

20,9

33,5

45,6

100,0

3.434

7,3

25,4

67,2

100,0

323

25,7

29,6

44,7

100,0

385

50,5

16,2

33,3

100,0

426

* angiver, at forskellen mellem de pågældende grupper og personer med dansk oprindelse er statistisk signifikant på et 10-%’s

niveau.

133

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 4.9

Ændring i gennemsnitlig færdighedscore i læsning og regning fra

2011/12 til 2022/23, særskilt efter indvandrerstatus. Point.

2011/12

Gennemsnitlig score

2022/23

Gennemsnitlig score

Ændring fra 2011/12

til 2022/23

Læsefærdigheder

Dansk oprindelse

Vestlige indvandrere

Ikke-vestlige indvandrere

Regnefærdigheder

Dansk oprindelse

Vestlige indvandrere

Ikke-vestlige indvandrere

282,5

268,5

223,4

289,5

283,2

230,9

7,0

14,7

7,5

275,1

260,4

213,9

283,3

273,6

223,3

8,2

13,2

9,4

Bilagstabel 4.10

16-65-åriges færdigheder i læsning og regning fordelt på niveauer,

særskilt for indvandrerstatus, 2022/23. Procent.

Niveau 0

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau

4 og 5

I alt,

procent

Læsning

Dansk oprindelse

Vestlige indvandrere (uden

doorstep)

Vestlige indvandrere (med door-

step)

Ikke-vestlige indvandrere (uden

doorstep)

Ikke-vestlige indvandrere (med

doorstep)

Regning

Dansk oprindelse

Vestlige indvandrere (uden

doorstep)

Vestlige indvandrere (med door-

step)

Ikke-vestlige indvandrere (uden

doorstep)

Ikke-vestlige indvandrere (med

doorstep)

100

134

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 5 Bilagstabeller til kapitel 5

Bilagstabel 5.1

Beskrivende statistik (gennemsnitsværdier

, X) og resultater af

regressionsanalyser, hvor færdighedsscorer er den afhængige

variabel (koefficienter,

��½)

særskilt for 2011/12 og 2022/23 og for

læse- og regnefærdigheder.

X (2011/12)

X (2022/23)

��(2011/12),

læsefær-

digheder

��(2022/23),

læsefær-

digheder

��(2011/12),

regnefær-

digheder

��(2022/23),

regnefær-

digheder

Køn

Mænd

Kvinder

Alder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-66 år

Uddannelse

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellem-

lang videregå-

ende

Lang videregå-

ende

Indvandrersta-

tus

Ikke-vestlige

indvandrere

Vestlige indvan-

drere

Dansk

oprindelse

Helbred

Fremragende

22,1

20,7

2,8

3,3

1,7

4,5

26,3

10,5

29,0

20,6

12,3

20,6

-29,4

6,1

-14,9

-37,1

5,1

-13,4

-34,0

5,1

-12,4

-40,4

1,1

-11,6

17,3

17,7

21,6

21,7

17,1

20,7

18,0

20,8

23,4

10,3

5,7

5,1

-6,5

-14,7

13,0

7,7

2,6

-5,8

-17,5

3,0

1,0

5,8

-2,0

-7,8

12,0

6,5

0,1

-4,4

-14,2

50,3

49,7

50,4

49,6

0,6

-0,6

-0,2

0,2

5,3

-5,3

7,3

-7,3

24,5

31,5

11,0

13,1

12,8

14,9

9,6

15,0

27,2

32,3

28,5

36,0

6,2

6,0

-31,2

-32,6

-28,5

-29,5

3,7

4,3

3,1

5,0

0,7

5,2

90,1

89,8

28,2

27,6

27,8

24,3

135

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

X (2011/12)

X (2022/23)

��(2011/12),

læsefær-

digheder

7,6

0,7

-0,6

-10,5

��(2022/23),

læsefær-

digheder

6,5

2,1

-6,3

-5,7

��(2011/12),

regnefær-

digheder

7,0

0,6

-2,5

-6,9

��(2022/23),

regnefær-

digheder

5,5

2,2

-5,3

-6,9

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Arbejdsmar-

kedsstatus

Beskæftigede

Ledige

Under uddan-

nelse

Uden for ar-

bejdsmarkedet

Konstant

Note:

39,7

21,1

13,0

4,1

36,4

23,6

14,9

4,5

73,4

5,0

80,9

3,7

2,6

-1,9

-0,2

1,3

4,2

-1,8

-2,0

3,2

14,5

10,7

-11,3

-10,8

-12,4

-11,1

7,0

4,8

10,6

250,3

9,6

257,4

9,9

256,3

9,9

267,0

Gennemsnitsværdier er angivet i procent.

136

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 6 Bilagstabeller til kapitel 6

Bilagstabel 6.1

Aktiviteter der konstituerer aktivitetstype fordelt på arbejdet eller i

fritiden i 2022/23. Alle 16-65-årige.

På arbejdet

I fritiden

Læseaktivite-

ter

-Læse vejledninger eller instruktioner

-Læse breve, notater eller e-mails

-Læse artikler i aviser, blade eller magasiner

-Læse bøger, videnskabelige publikationer el-

ler artikler i fagtidsskrifter

-Læse manualer eller referencematerialer

-Læse regninger, fakturaer, kontoudskrifter

eller andre finansielle oversigter

-Læse vejledninger eller instruktioner

-Læse breve, notater eller e-mails

-Læse artikler i aviser, blade eller magasiner

-Læse bøger, videnskabelige publikationer el-

ler artikler i fagtidsskrifter

-Læse manualer eller referencematerialer

-Læse regninger, fakturaer, kontoudskrifter

eller andre finansielle oversigter

-Skrive breve, notater eller e-mails

-Skrive rapporter eller artikler

-Udfylde blanketter

-Beregne priser, omkostninger eller mængder

-Bruge information til at træffe økonomiske

beslutninger (fx husholdningsbudgetter, for-

sikringer, lån)

-Måle (fx når du laver mad eller bager, laver

havearbejde, syr tøj eller foretager reparatio-

ner)

-Læse og udarbejde diagrammer, grafer eller

tabeller

-Bruge matematik såsom formler og mate-

matiske regneregler

Skriveaktivi-

teter

-Skrive breve, notater eller e-mails

-Skrive rapporter eller artikler

-Udfylde blanketter

Regneaktivi-

teter

-Beregne priser, omkostninger eller mængder

-Bruge kort, planer eller GPS til at finde vej

og steder

-Foretage målinger såsom længde, vægt,

temperatur, dosis, areal eller volumen

-Læse og udarbejde diagrammer, grafer eller

tabeller

-Bruge avanceret matematik eller statistik

IT-aktiviteter

-Til at kommunikere med andre (fx via e-

mails, sociale netværk eller online calls)

-Til at få adgang til information (fx bruge en

søgemaskine, finde information eller læse

dokumenter)

-Til at oprette eller redigere elektroniske do-

kumenter, regneark eller præsentationer (ved

hjælp af Microsoft Word, Excel, PowerPoint

eller tilsvarende software)

-Til at bruge specialiseret software (fx til

computerstøttet design, behandling eller

analyse af data, lyd og billeder eller kvalitets-

kontrol)

-Til at bruge et programmeringssprog til at

programmere software (fx applikationer) eller

hjemmesider

-Til at kommunikere med andre (fx via e-

mails, sociale netværk eller online calls)

-Til at få adgang til information (fx bruge en

søgemaskine, finde information eller læse

dokumenter)

-Til underholdning eller fritid (fx computer-

spil, høre musik, se eller redigere videoer og

fotos)

-Til netbank eller e-handel (fx køb eller salg

af varer og tjenesteydelser)

-Til at udføre opgaver, der hører til privatlivet

(fx se dine sundhedsoplysninger, lægge hus-

holdningsbudget eller navigere via GPS)

137

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Læseaktiviteter

Bilagstabel 6.2

Læseaktiviteter på arbejdet i 2022/23. Beskæftigede 16-65-årige.

Procent.

Mindre end én

gang om måneden

Mindst én gang

om ugen**

Mindre end én

gang om ugen*

Læse vejledninger eller instruktioner

Læse breve, notater eller e-mails

Læse artikler i aviser, blade eller magasiner

Læse bøger, videnskabelige publikationer eller

artikler i fagtidsskrifter

Læse manualer eller referencematerialer

Læse regninger, fakturaer, kontoudskrifter eller

andre finansielle oversigter

Anm.:

Note:

9,0

10,1

24,0

14,7

3,6

13,5

15,5

4,0

15,2

27,2

9,7

26,2

33,6

72,6

21,1

39,7

20,9

24,0

25,0

18,0

19,9

13,5

22,2

4,8

12,0

40,3

12,8

12,7

17,4

16,8

Visse rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding. Det respektive indeks bygger på de observationer, der har værdier for alle

spørgsmålene, hvorfor observationsantallet for indekset afviger marginalt fra observationsantallet for de enkelte spørgsmål.

*men mindst én gang om måneden.

** men ikke hver dag.

Bilagstabel 6.3

Læseaktiviteter i fritiden i 2022/23. Alle 16-65-årige. Procent.

Mindre end én

gang om måneden

Mindst én gang

om ugen**

Mindre end én

gang om ugen*

Læse vejledninger eller instruktioner

Læse breve, notater eller e-mails

Læse artikler i aviser, blade eller magasiner

Læse bøger, videnskabelige publikationer eller

artikler i fagtidsskrifter

Læse manualer eller referencematerialer

Læse regninger, fakturaer, kontoudskrifter el-

ler andre finansielle oversigter

Anm.:

Note:

13,3

1,8

6,7

38,9

2,2

6,2

21,4

6,1

9,7

18,2

25,6

26,9

8,1

64,2

50,5

4.165

4.176

4.172

18,7

26,6

20,9

42,5

16,0

17,5

23,4

10,4

21,0

3,1

4.173

4.156

6,5

16,0

35,7

33,8

8,0

4.171

Visse rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding. Det respektive indeks bygger på de observationer, der har værdier for alle

spørgsmålene, hvorfor observationsantallet for indekset afviger marginalt fra observationsantallet for de enkelte spørgsmål.

*men mindst én gang om måneden.

** men ikke hver dag.

Antal

observationer

Hver dag

Aldrig

Antal

observationer

3.634

3.640

3.636

3.634

3.622

3.637

Hver dag

Aldrig

138

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Skriveaktiviteter

Bilagstabel 6.4

Skriveaktiviteter på arbejdet i 2022/23. Beskæftigede 16-65-årige.

Procent.

Mindre end én

gang om måneden

Mindst én gang

om ugen**

Mindre end én

gang om ugen*

Skrive breve, notater eller e-mails

Skrive rapporter eller artikler

Udfylde blanketter

Anm.:

12,8

45,9

28,2

3,5

17,5

21,6

5,8

13,3

17,6

12,9

11,7

17,3

65,0

11,5

15,3

3.640

3.637

3.624

Visse rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding. Det respektive indeks bygger på de observationer, der har værdier for alle

spørgsmålene, hvorfor observationsantallet for indekset afviger marginalt fra observationsantallet for de enkelte spørgsmål.

*men mindst én gang om måneden.

**men ikke hver dag.

Note:

Bilagstabel 6.5

Skriveaktiviteter i fritiden i 2022/23. Alle 16-65-årige. Procent.

Mindre end én

gang om måneden

Mindst én gang

om ugen**

Mindre end én

gang om ugen*

Skrive breve, notater eller e-mails

Skrive rapporter eller artikler

Udfylde blanketter

Anm.:

5,6

71,3

39,5

11,4

14,3

42,6

17,4

7,4

13,2

36,2

5,4

4,1

29,3

1,6

0,5

4.175

4.169

4.163

Visse rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding. Det respektive indeks bygger på de observationer, der har værdier for alle

spørgsmålene, hvorfor observationsantallet for indekset afviger marginalt fra observationsantallet for de enkelte spørgsmål.

*men mindst én gang om måneden.

**men ikke hver dag.

Note:

Antal

observationer

Hver dag

Aldrig

Antal

observationer

Hver dag

Aldrig

139

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Regneaktiviteter

Bilagstabel 6.6

Regneaktiviteter på arbejdet i 2022/23. Beskæftigede 16-65-årige.

Procent.

Mindre end én

gang om måneden

Mindst én gang

om ugen**

Mindre end én

gang om ugen*

Beregne priser, omkostninger eller mængder

Bruge kort, planer eller GPS til at finde vej og

steder

Foretage målinger såsom længde, vægt, tem-

peratur, dosis, areal eller volumen

Læse og udarbejde diagrammer, grafer eller ta-

beller

Bruge avanceret matematik eller statistik

Anm.:

Note:

34,3

12,6

10,7

17,6

24,9

44,0

18,4

12,0

14,2

11,3

41,5

11,1

8,2

15,1

24,1

43,1

69,3

16,6

12,9

14,9

6,9

14,9

6,0

10,5

4,9

Visse rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding. Det respektive indeks bygger på de observationer, der har værdier for alle

spørgsmålene, hvorfor observationsantallet for indekset afviger marginalt fra observationsantallet for de enkelte spørgsmål.

*men mindst én gang om måneden.

**men ikke hver dag.

Bilagstabel 6.7

Regneaktiviteter i fritiden i 2022/23. Alle 16-65-årige. Procent.

Mindre end én

gang om måneden

Mindst én gang

om ugen**

Mindre end én

gang om ugen*

Beregne priser, omkostninger eller mængder

Bruge information til at træffe økonomiske

beslutninger (x husholdningsbudgetter, forsik-

ringer, lån)

Måle (fx når du laver mad eller bager, laver ha-

vearbejde, syr tøj eller foretager reparationer)

Læse og udarbejde diagrammer, grafer eller

tabeller

Bruge matematik såsom formler og matemati-

ske regneregler

Anm.:

Note:

21,2

22,4

19,0

25,8

11,6

4.168

11,6

26,7

28,6

25,0

8,1

4.169

7,8

14,8

19,3

37,9

20,2

4.168

51,7

24,8

11,9

8,9

2,7

4.166

42,0

22,8

12,9

14,6

7,7

4.166

Visse rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding. Det respektive indeks bygger på de observationer, der har værdier for alle

spørgsmålene, hvorfor observationsantallet for indekset afviger marginalt fra observationsantallet for de enkelte spørgsmål.

*men mindst én gang om måneden.

**men ikke hver dag.

Antal

observationer

Hver dag

Aldrig

Antal

observationer

3.637

3.638

3.637

3.629

3.635

Hver dag

Aldrig

140

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

IT-aktiviteter

Bilagstabel 6.8

IT-aktiviteter på arbejdet i 2022/23. Beskæftigede 16-65-årige, der

bruger computer på job. Procent.

Mindre end én

gang om måneden

Mindst én gang

om ugen**

Mindre end én

gang om ugen*

Til at kommunikere med andre (fx via e-mails,

sociale netværk eller online calls). Se bort fra

normale telefonsamtaler med brug af mobilte-

lefon

Til at få adgang til information (fx bruge en

søgemaskine, finde information eller læse do-

kumenter)

Til at oprette eller redigere elektroniske doku-

menter, regneark eller præsentationer (ved

hjælp af Microsoft Word, Excel, PowerPoint el-

ler tilsvarende software)

Til at bruge specialiseret software (fx til com-

puterstøttet design, behandling eller analyse

af data, lyd og billeder eller kvalitetskontrol)

Til at bruge et programmeringssprog til at

programmere software (fx applikationer) eller

hjemmesider

Anm.:

5,1

2,2

2,5

8,0

82,3

3.363

4,3

2,2

3,0

10,4

80,1

3.362

19,7

6,7

7,1

13,3

53,2

3.362

39,8

8,7

7,5

10,8

33,2

3.346

81,1

6,9

2,8

3,2

6,0

3.358

Visse rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding. Det respektive indeks bygger på de observationer, der har værdier for alle

spørgsmålene, hvorfor observationsantallet for indekset afviger marginalt fra observationsantallet for de enkelte spørgsmål.

*men mindst én gang om måneden.

**men ikke hver dag.

Note:

Antal

observationer

Hver dag

Aldrig

141

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 6.9

IT-aktiviteter i fritiden i 2022/23. 16-65-årige, der bruger computer.

Procent.

Mindre end én

gang om måneden

Mindst én gang

om ugen**

Mindre end én

gang om ugen*

Til at kommunikere med andre (fx via e-mails,

sociale netværk eller online calls). Se bort fra

normale telefonsamtaler med brug af mobilte-

lefon

Til at få adgang til information (fx bruge en

søgemaskine, finde information eller læse do-

kumenter)

Til underholdning eller fritid (fx computerspil,

høre musik, se eller redigere videoer og fotos)

Til netbank eller e-handel (fx køb eller salg af

varer og tjenesteydelser)

Til at udføre opgaver, der hører til privatlivet

(fx se dine sundhedsoplysninger, lægge hus-

holdningsbudget eller navigere via GPS)

Anm.:

2,2

2,9

12,4

80,4

4.160

1,5

2,2

12,7

82,1

4.158

3,6

2,5

3,2

13,2

77,5

4.161

2,6

4,3

16,2

50,8

26,0

4.157

4,0

9,7

26,0

41,8

18,5

4.154

Visse rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding. Det respektive indeks bygger på de observationer, der har værdier for alle

spørgsmålene, hvorfor observationsantallet for indekset afviger marginalt fra observationsantallet for de enkelte spørgsmål.

*men mindst én gang om måneden.

**men ikke hver dag.

Note:

Antal

observationer

Hver dag

Aldrig

142

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 6.10

Sammenhæng mellem karakteristika og IT-aktivitet på arbejdet.

Regressionskoefficienter.

Kommu-

nikation

Informa-

tions-

søgning

-0,010

0 (Ref.)

-0,348*

-0,023

0,073

0,045

0 (Ref.)

-0,494*

-0,064

-0,178*

0 (Ref.)

0,095*

Kontor-

program-

mer

0,057

0 (Ref.)

-0,332*

0,123

0,167*

0,211*

0 (Ref.)

-1,119*

-0,357*

-0,587*

0 (Ref.)

0,375*

Special-

software

Program-

mering

Køn

Mænd

Kvinder

-0,095*

0 (Ref.)

-0,433*

-0,083

0,022

-0,016

0 (Ref.)

-0,676*

-0,137*

-0,244*

0 (Ref.)

0,103*

0,514*

0 (Ref.)

0,285*

0,466*

0,508*

0,255*

0 (Ref.)

-0,760*

-0,413*

-0,353*

0 (Ref.)

0,293*

0,422*

0 (Ref.)

0,179*

0,341*

0,183*

0,126*

0 (Ref.)

-0,074

-0,168*

-0,145*

0 (Ref.)

0,188*

Alder

16-24-årige

25-34-årige

35-44-årige

45-54-årige

55-65-årige

Uddannelse

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang

Lang videregående

Indvandrer-

status

Ikke-vestlig indvandrer

Vestlig indvandrer

Dansk oprindelse

-0,140*

-0,038

0 (Ref.)

-0,014

0 (Ref.)

-0,053

0,000

-0,168

-0,311*

-0,064

0 (Ref.)

-0,029

0 (Ref.)

-0,073

-0,136*

-0,328*

-0,245*

-0,019

0 (Ref.)

0,051

0 (Ref.)

-0,103

-0,220*

-0,286

-0,099

0,325*

0 (Ref.)

0,074

0 (Ref.)

0,112

0,017

0,096

0,176*

0,086

0 (Ref.)

0,019

0 (Ref.)

0,122*

0,086

0,144

Helbred

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Arbejdsmar-

kedstilknytning

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejds-

styrken

Under uddannelse

0 (Ref.)

-0,455*

0 (Ref.)

-0,261

0 (Ref.)

-0,410*

0 (Ref.)

-0,182

0 (Ref.)

-0,019

-0,280

-0,585*

0,004*

4,415*

3.361

0,140*

-0,158

-0,579*

0,002*

4,078*

3.360

0,126*

-0,227

-0,817*

0,002*

2,168*

3.360

0,220*

-0,396*

-0,388

0,006*

0,393

3.344

0,156*

-0,088

-0,266

0,007*

0,291

3.356

0,090*

Regnefærdighedsscore

Konstant

Antal observationer

Anm.:

Note.:

Se Bilagstabel 6.8 for konkrete spørgsmålsformuleringer.

* p<0,1.

143

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 6.11

Sammenhæng mellem karakteristika og IT-aktivitet i fritiden.

Regressionskoefficienter.

Kommu-

nikation

Informa-

tionssøg-

ning

-0,043

0 (Ref.)

0,105*

0,049

0,055

0,058

0 (Ref.)

-0,080

0,014

0,000

0 (Ref.)

0,000

Under-

holdning

Netbank/

e-handel

Private

opgaver

Køn

Mænd

Kvinder

-0,152*

0 (Ref.)

0,211*

0,118*

0,050

0,032

0 (Ref.)

-0,112*

-0,037

-0,082*

0 (Ref.)

0,001

-0,098*

0 (Ref.)

0,639*

0,518*

0,346*

0,315*

0 (Ref.)

0,003

-0,098

0,008

0 (Ref.)

-0,022

-0,094*

0 (Ref.)

-0,056

0,133*

0,111*

0,068

0 (Ref.)

-0,147*

0,074

0,048

0 (Ref.)

-0,047

-0,111*

0 (Ref.)

0,141*

0,260*

0,158*

0,118*

0 (Ref.)

-0,208*

0,114*

0,012

0 (Ref.)

0,052

Alder

16-24-årige

25-34-årige

35-44-årige

45-54-årige

55-65-årige

Uddannelse

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort og mellemlang

Lang videregående

Indvandrersta-

tus

Ikke-vestlig indvandrer

Vestlig indvandrer

Dansk oprindelse

-0,066

0,093*

0 (Ref.)

0,004

0 (Ref.)

-0,056

-0,079

0,024

-0,141*

0,009

0 (Ref.)

-0,014

0 (Ref.)

-0,051

-0,081*

-0,137

-0,221*

-0,062

0 (Ref.)

-0,036

0 (Ref.)

-0,004

-0,094

0,052

-0,028

-0,015

0 (Ref.)

0,069*

0 (Ref.)

-0,023

-0,086

-0,172*

0,065

0,044

0 (Ref.)

0,112*

0 (Ref.)

0,027

0,038

-0,018

Helbred

Fremragende

Meget godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Arbejdsmar-

kedstilknytning

Beskæftigede

Ledige

Andre uden for arbejds-

styrken

Under uddannelse

0 (Ref.)

0,136*

0 (Ref.)

0,192*

0 (Ref.)

0,013

0 (Ref.)

-0,060

0 (Ref.)

0,065

-0,079

0,019

0,002*

4,251*

4.152

0,046*

-0,082

0,098*

0,002*

4,049*

4.150

0,066*

0,021

0,009

0,003*

3,577*

4.153

0,091*

-0,086

-0,240*

0,001*

3,723*

4.149

0,037*

-0,124

-0,098

0,003*

2,788*

4.147

0,059*

Regnefærdighedsscore

Konstant

Antal observationer

Anm.:

Note.:

Se Bilagstabel 6.9 for konkrete spørgsmålsformuleringer.

* p<0,1.

144

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 69: Orientering om offentliggørelse af resultater fra den internationale OECD-undersøgelse PIAAC 2022/23, fra børne- og undervisningsministeren