Til Børne- og Undervisningsudvalget
På vegne af Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening (GAEB)
anmodes om foretræde for udvalget med henblik på at fremlægge nedenstående problematik.
Stor ulighed i adgang til viden på ungdomsuddannelserne
Hvorfor er ” den røde tråd” fra grundskole over ungdomsuddannelse til videregående
uddannelse klippet over, når det handler om elevernes adgang til biblioteker og
undervisning i informationskompetence?
For ungdomsuddannelsernes elever er det fuldstændigt vilkårligt, om deres uddannelsesinstitution
rummer et bibliotek med bøger og adgang til online vidensressourcer samt en bibliotekar, der kan
undervise i informationskompetence – eller om de er på en institution, hvor disse ting er sparet
væk.
Årsager til uligheden
1.
Intet lovgrundlag:
Der er intet lovkrav i Danmark om adgang til vidensressourcer samt
biblioteksfaglig vejledning på ungdomsuddannelserne, i modsætning til f.eks. Sverige, hvor
lovgivning siden 2022 har sikret biblioteker på alle uddannelsesinstitutioner
1
.
2.
Manglende uddannelsesbiblioteker:
Mange ungdomsuddannelser har aldrig haft, eller har
de seneste år nedlagt deres biblioteker, og i dag har under halvdelen af
ungdomsuddannelserne en bibliotekar ansat
2
. Adgangen til fysiske materialer –
skønlitteratur som faglitteratur - og kompetent formidling heraf er derfor mange steder ikke
eksisterende.
3. Store forskelle
i prioriteringen af adgang til online vidensressourcer: Der findes ikke
nationale licenser på ungdomsuddannelsesområdet (f.eks. har ikke alle adgang til
Infomedia). Kun 140 ungdomsuddannelser ud af cirka 300 har aftaler om adgang til
relevante licenser administreret af UNGLU
3
, og kun omkring 150 har adgang til helt oplagte
ressourcer som Forfatterweb og Faktalink.
Konsekvenser
1.
Ulighed:
Det strider mod det helt grundlæggende princip, at der er lige muligheder for alle,
når nogle elever har adgang til omfattende ressourcer og biblioteksfaglig vejledning f.eks.
ved opgaveskrivning, mens andre ikke har.
1
Skollag, kap. 2, §36
om biblioteker på alle grundskoler og gymnasier samt Utbildningsdepartementets
Pressemeddelelse om biblioteksfaglig betjening
2
Langt de flest af disse bibliotekarer er medlem af
GAEB,
hvor medlemstallet pt er 94 institutioner – mod 131 i 2012.
Ansættelsesforholdene for disse bibliotekarer er enten direkte med institutionen eller via en betjeningsoverenskomst
med det lokale folkebibliotek. Timetallet varierer og er afhængigt af elevtal samt hvilke øvrige opgaver, der varetages,
f.eks. fjernlån, ophavsretsaftaler, administration af bogdepot, hjemmeside, m.m.
3
Det Kongelige Biblioteks licensservice
for ungdomsuddannelserne