Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen
I medfør af § 52, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024,
fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 18, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024
om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til
udstedelse af bekendtgørelser:
Skolens ordensregler og værdiregelsæt
§ 1.
Skolens leder oplyser ved hvert skoleårs begyndelse eleverne og forældrene om skolens ordensreg-
ler og værdiregelsæt.
§ 2.
Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer
for god opførsel, skal baggrunden og konteksten for elevens handling søges afklaret gennem samtaler
med eleven og forældrene med henblik på at bibringe forståelse for nødvendigheden af at overholde
ordensreglerne m.v.
§ 3.
Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer
for god opførsel, kan skolens leder iværksætte foranstaltninger over for eleven, jf. § 4.
Stk. 2.
Foranstaltninger kan anvendes ved elevens benyttelse af skolens tilbud, herunder skolefritidsord-
ninger og undervisning i fritiden. Foranstaltninger kan endvidere anvendes ved elevens adfærd i fritiden,
når denne adfærd, for eksempel digital adfærd på sociale medier, har haft direkte indflydelse på god orden
i skolen, herunder undervisningsmiljøet.
§ 4.
Enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på
baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder og under hensyn til barnets bedste. For-
anstaltningen skal stå i rimeligt forhold til det, eleven har gjort, og skal bl.a. vurderes i forhold til
handlingens grovhed, herunder hensynet til elever og personale, der er negativt påvirket af handlingen,
elevens alder og modenhed og eventuel forudgående samtale, påtale og advarsel m.v.
Stk. 2.
§§ 5-17 fastsætter de øvre rammer for iværksættelse af foranstaltninger.
§ 5.
Vurderer skolen, at overførsel til anden undervisning på skolen eller eftersidning, jf. § 6, nr. 1 og 2,
ikke er egnede foranstaltninger over for en elev, kan skolen gennemføre aftalt hjemsendelse af eleven for
resten af skoledagen.
Stk. 2.
Aftalt hjemsendelse af eleven for resten af skoledagen er betinget af en aftale herom med elevens
forældre, således at forældrene erklærer sig indforstået med hjemsendelsen. Skolen har pligt til at oplyse,
at forældrene ikke er forpligtede til at gå med til denne foranstaltning.
§ 6.
Over for en elev, der trods forudgående samtale, påtale eller advarsel m.v. ikke overholder skolens
ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan følgende foranstaltnin-
ger bringes i anvendelse, hvis det er nødvendigt under hensyn til eleven selv eller undervisningen af
klassen eller holdet:
1) Eftersidning i op til en time, jf. § 7.
2) Overførsel af eleven til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af skoledagen, jf. §
8.
3) Omgående udelukkelse af eleven for resten af skoledagen, jf. § 9.
4) Udelukkelse af eleven fra undervisningen i hele skoledage i op til 10 skoledage inden for samme
skoleår, jf. § 10.
5) Overflytning af eleven til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole, jf. § 11.
Endeligt udkast
Iværksættelse af foranstaltninger
BEK nr XXX af 03/12/2024
1