Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 62
Offentligt
2948520_0001.png
Ny undersøgelse: Danske elevers færdigheder i
matematik og natur/teknologi er stabile, men
motivationen falder
[Underrubrik]
Danske elevers resultater i matematik og natur/teknologi er stabile sam-
menlignet med tidligere år. Men elevernes faglige motivation er faldet, viser
den nye internationale undersøgelse TIMSS.
[Brødtekst]
Danske elever i 4. klasse har hverken forværret eller forbedret deres fær-
digheder i matematik og natur/teknologi siden 2019. Det viser resulta-
terne fra en ny undersøgelse, TIMSS 2023, der er udarbejdet af Danmarks
institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet.
Selvom elevernes niveau gennemsnitligt er stabilt, er lysten til at lære dog
blevet mindre, ifølge den seneste TIMSS-måling. Elevernes faglige moti-
vation er nemlig faldet i både matematik og natur/teknologi fra 2015 til
2019 og igen i 2023.
Det er en tendens, der særligt berør pigerne. 42 procent af pigerne angi-
ver, at de ikke kan lide at lære matematik. Det samme gælder for 37 pro-
cent af drengene.
Samtidig er særligt pigernes faglige selvtillid i matematik faldet siden
2019: 39 procent af pigerne giver udtryk for, at de har lav faglig selvtillid,
mens det gælder for 26 procent af drengene.
Forskel på drenge og piger
Selvom de danske elevers samlede matematikresultat er uændret siden
2019, er der alligevel sket forandringer, når man opdeler resultaterne for
piger og drenge.
Drengene klarer sig en lille smule bedre i matematik siden den seneste
måling. Pigerne er derimod gået lidt tilbage. Det betyder, at forskellen
mellem drenges og pigers matematikfærdigheder er mere end fordoblet.
Forskellen mellem kønnene har ellers ligget fast, siden Danmark for første
gang deltog i TIMSS med 4. klasse i 2007.
4. december 2024
Sagsnr.: 24/33581
Kontor for Viden og Kommunikation
EJB
Børne- og
Undervisningsministeriet
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om offentliggørelse af TIMMS 2023 og PISA 2022 matematik temarapport, fra børne- og undervisningsministeren
2948520_0002.png
Gennemsnitlig score i point fordelt på køn
550
540
530
520
510
2007
2011
Pige
2015
Dreng
2019
2023
526,4
519,9
540
534,1
541,7
535,6
528
521,1
531,5
Side 2/3
516,1
Billedet går igen i ny PISA-rapport
Resultaterne fra den nye TIMSS-undersøgelse står ikke alene. En netop
offentliggjort analyse fra VIVE og VIA University College, der dykker ned i
elevernes oplevelse af deres matematikundervisning, viser et tilsvarende
billede for udviklingen mellem de 15-årige drenge og piger. Analysen
bygger på data fra PISA-undersøgelsen fra 2022.
Blandt de ældre elever klarer drengene sig også bedre end pigerne i ma-
tematik. PISA-rapporten peger blandt andet på, at forskellen kan hænge
sammen med, at drenge har større faglig selvtillid i matematik end piger.
Derudover føler pigerne sig i højere grad nervøse og ængstelige i mate-
matiktimerne.
”Jeg er glad for, at elevernes resultater i matematik er stabile. Men det er
ærgerligt, at forskellen mellem drenges og pigers matematikfærdigheder
er blevet større. Matematik er et kernefag i skolen og en forudsætningen
for at klare sig godt i mange af de øvrige fag. Derfor har vi afsat et
millionbeløb til, at fagligt udfordrede elever kan få ekstra støtte i
blandt andet i matematik. Den folkeskoleaftale, vi indgik i foråret, skal
gerne skabe rum for mere fordybelse og kvalitet i undervisningen. Jeg hå-
ber, det kan være med til at gøre elevernes appetit på matematik og na-
turfag større,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Fakta om TIMSS
Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS) er en in-
ternational undersøgelse af elevers kompetencer i matematik og na-
tur/teknologi i 4 klasse. Danmark har deltaget siden 2007.
TIMSS 2023 gennemføres i regi af IEA (International Association for the
Evaluation of Educational Achievement). I alt 56 lande deltager i TIMSS
2023 med 4. klasse, herunder Norge, Sverige og Finland. I Danmark gen-
nemføres undersøgelsen af Danmarks institut for Pædagogik og Uddan-
nelse (DPU) ved Aarhus Universitet. Børne- og Undervisningsministeriet
medfinansierer undersøgelsen.
I 2023 deltog Danmark med 158 danske skoler med i alt 5.166 elever i 4.
klasse, 4.512 forældre, 145 skoleledere og 305 lærere i matematik og na-
tur/teknologi.
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om offentliggørelse af TIMMS 2023 og PISA 2022 matematik temarapport, fra børne- og undervisningsministeren
Læs mere om TIMSS
-
-
-
TIMSS 2023 rapport
Læs mere om TIMSS 2023
Læs mere om TIMSS hos DPU
Side 3/3
Læs mere om rapporten: ”PISA 2022: Danske 15-åriges oplevelse af
deres matematikundervisning – og deres motivation, selvsikkerhed,
matematikangst og mindset”
-
-
-
Læs rapporten her
Læs mere om PISA-undersøgelsen her
Læse mere om rapporten hos VIVE her