Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
14. november 2024
Sagsnr.: 24/32136
Folketinget vedtog den 19. december 2023 lovforslag nr. L 82 til lov om
ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag (Videreførelse og udvidelse af igu-ordningen
og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen), som udlændinge- og inte-
grationsministeren havde fremsat den 14. november 2023. Den vedtagne
lov blev kundgjort som lov nr. 1799 af 28. december 2023.
Med lovens § 2, nr. 1 (§ 14, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag), blev den såkaldte egu-fgu-bonus videreført. Bonussen, som sam-
let kan være på op til 40.000 kr. for en elev, gives til private arbejdsgivere,
der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelsessporet på den forbere-
dende grunduddannelse.
På baggrund af dialog med Erhvervsministeriets statsstøttesekretariat var
det dengang Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at egu-fgu-
bonusordningen indeholdt statsstøtteelementer og derfor skulle admini-
streres i overensstemmelse med reglerne i EU’s de minimis-forordning for
så vidt angår praktikaftaler indgået den 1. januar 2024 eller senere. Jeg
henviser herved til Folketingstidende 2023-34, tillæg A, L 82 som fremsat,
pkt. 3 og 8 i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger
til § 2, nr. 1 (side 9 og 14).
Børne- og Undervisningsministeriet har efterfølgende sammen med Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet på baggrund af dialog med Er-
hvervsministeriets statsstøttesekretariat genovervejet, om forståelsen af
EU’s statsstøtteregler er for restriktiv i forhold til egu-fgu-bonus-ordnin-
gen. Det er nu vurderingen, at ordningen ikke udgør statsstøtte.
Børne- og Undervisningsministeriet har fundet det rettest at orientere ud-
valget herom.
På den baggrund har ministeriet besluttet, at ordningen fremover ikke vil
blive administreret i overensstemmelse med de minimis-reglerne. Børne-
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044