Ny undersøgelse: Kraftig stigning i lærere, der mener, at
it distraherer elevernes læring
[Underrubrik]
Lærere i grundskolen er blevet mere kritiske over for brug af it i undervis-
ningen, som de oplever som forstyrrende for elevernes læring. Det viser
den netop offentliggjorte internationale undersøgelse ICILS 2023.
[Brødtekst]
De seneste ti år er lærernes holdning til brug af it i undervisningen blevet
mere kritisk, bl.a. fordi de oplever, at det distraherer eleverne fra at lære.
Det viser tal fra den internationale undersøgelse ICILS, der blandt andet
har undersøgt 8. klasses elever og læreres perspektiver på it i undervis-
ningen. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks institut for Pædago-
gik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet.
Konkret viser undersøgelsen, at andelen af lærere, der er enige eller me-
get enige i, at it i undervisningen distraherer eleverne, er steget fra 14
procent i 2013 til 72 procent i 2023. Samtidig er andelen af lærere, der
mener, at it i undervisningen hæver elevernes faglige niveau og gør dem
mere interesserede i at lære, også faldet. Derudover viser undersøgelsen,
at lærerne oplever, at brug af it i undervisningen mindsker elevernes kon-
centrationsevne.
”Disse alvorlige tal er konsekvensen af alt for meget skærm i skolen. Langt
de fleste lærere oplever, at eleverne distraheres. Eleverne taber, når de
konstant fristes og forstyrres af digitale stimulanser. Læring kræver ro og
fordybelse. Tidligere i år sendte jeg en række anbefalinger til landets sko-
ler. De handler blandt andet om mobilfri skole, undervisning med mindre
skærm og firewalls på skolens internet. Jeg vil kraftigt opfordre skoler til
at læse og gennemføre disse tiltag,” siger børne- og undervisningsmini-
ster Mattias Tesfaye.
Undersøgelsen viser samtidig, at hver tiende elev anvender it til andet
end skolearbejde i tre timer eller mere om dagen i skolen. For cirka hver
tredje gælder det, at de vurderer, at de anvender it til andet end skolear-
bejde i mere end en time om dagen i skoletiden.
12. november 2024
Sagsnr.: 24/30719
Kontor for Analyse og Kommunikation
HME
Børne- og
Undervisningsministeriet
Andel lærere, der er enige eller meget enig i, at it i undervisningen di-
straherer eleverne (pct.)
2023
Distraherer eleverne fra at lære
72
2018
55
2013
14