Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2929767_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Kære Børne- og Undervisningsudvalg
Hermed fremsendes en orientering om forlængelse af forsøg med fireårig
maritim stx på Frederikshavn Gymnasium.
Frederikshavn Gymnasium blev – i samarbejde med det maritime
uddannelsescenter MARTEC i 2019 – godkendt til et forsøg med udbud af
en fireårig maritim stx. Uddannelsen har været tilrettelagt som en treårig
stx og en etårig maritim uddannelse. Forsøget har strakt sig over en
femårig forsøgsperiode fra skoleåret 2020/21 til og med skoleåret
2024/25, og institutionen ønsker at få forsøget permanentgjort.
På baggrund af en samlet vurdering af forsøget med maritim stx på
Frederikshavn Gymnasium og MARTEC, har jeg valgt at forlænge
godkendelsen med to år til og med skoleåret 2026/27. I beslutningen om
at forlænge godkendelsen, er der lagt vægt på, at det er relevant at få
mere erfaring med forsøget, inden der træffes endelig afgørelse om
forsøgets fremtid.
4. november 2024
Sagsnr.: 24/26034
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye