Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 30
Offentligt
2927953_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Faktaark om rammerne for arbejdet
med inkluderende læringsmiljøer
Udvalgte resultater for Grundskolepanelet 2024
Dette faktaark handler om rammerne for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og
baserer sig på besvarelser fra ledere, lærere og pædagoger. Det beskriver lærernes og
pædagogernes vurdering af egne kompetencer samt samarbejdet med interne og eksterne
aktører om at skabe inkluderende læringsmiljøer. Desuden beskriver det ledernes samarbejde
med eksterne aktører. Faktaarket om rammerne for arbejdet inkluderende læringsmiljøer er ét
af i alt fire faktaark om inkluderende læringsmiljøer.
Hovedresultater
Halvdelen
af lærerne og tre fjerdedele af pædagogerne vurderer, at de i høj grad eller
meget høj grad kan støtte elever med særlige behov i at indgå i klassefællesskabet.
43 procent
af lærerne og
47 procent
af pædagogerne oplever i høj grad eller meget
høj grad et behov for faglig kompetenceudvikling inden for undervisning og inklusion
af elever med særlige behov.
44 procent
af lærerne og
50 procent
af pædagogerne vurderer i høj eller meget høj
grad, at de let kan få hjælp og vejledning fra en kollega med specialpædagogisk viden.
De skoleinterne aktører, som flest lærere og pædagoger oplever at have et
tilstrækkeligt samarbejde med om at skabe inkluderende læringsmiljøer, er lærere,
pædagoger og skolens ressourcepersoner. Generelt oplever de samarbejdet med de
skoleinterne aktører som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.
Den eksterne aktør, som flest lærere (17
procent),
pædagoger (16
procent)
og ledere
(61
procent)
oplever at have et tilstrækkeligt samarbejde med, er PPR-psykologer.
Over halvdelen af lærerne, pædagogerne og lederne oplever, at samarbejdet med de
skoleeksterne aktører er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, især med PPR-
psykologer og SSP-konsulenter.
Om Grundskolepanelet
Grundskolepanelet er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres hvert andet år blandt et fast panel af grundskoler.
Panelet består af ledere, lærere, pædagoger og elever fra 4., 6. og 8. klasse fra udvalgte folkeskoler og frie grundskoler.
Gennem undersøgelserne giver deltagerne til sammen et indblik i elevernes skoledag og i skolernes arbejde med at sikre
kvalitet i undervisningen. Grundskolepanelet er dermed en vigtig kilde til viden om nogle af de mest centrale temaer i
grundskolen og belyser, hvordan den danske grundskole udvikler sig. I 2024 blev Grundskolepanelet gennemført for
første gang med deltagelse fra 180 folkeskoler og 57 frie grundskoler. Svarprocenterne var henholdsvis 46 procent for
pædagogerne, 69 procent for lærerne, 83 procent for lederne og 64 procent for eleverne. Styrelsen for It og Læring har
været ansvarlig for indsamling af data.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927953_0002.png
2
Lærere og pædagogers vurdering af
egne kompetencer
Lærere og pædagogers vurdering af egne kompetencer til at
inkludere elever med særlige behov i klassefællesskabet
Lærerne på både de deltagende folkeskoler og frie grundskoler er blevet spurgt, i hvilken grad
de vurderer, at de i undervisningen kan give støtte til elever med særlige behov, så de kan
indgå i klassefællesskabet.
Af de adspurgte lærere svarer
50 procent,
at de i høj eller meget høj grad vurderer, at de i
undervisningen kan understøtte elever med særlige behov i at indgå i klassefællesskabet,
mens
40 procent
svarer i nogen grad, og
10 procent
i lav eller meget lav grad.
Pædagoger, der indgår i undervisningen på de deltagende folkeskoler, er ligeledes blevet
spurgt, i hvilken grad de vurderer, at de kan give støtte til elever med særlige behov i at indgå
i klassefællesskabet.
75 procent
af pædagogerne svarer i høj eller meget høj grad, mens
22
procent
svarer i nogen grad.
Figur 1: I Pædagoger og læreres vurdering af, om de kan give støtte til elever
med særlige behov i at indgå i klassefællesskabet
33%
35%
42%
40%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Slet ikke
3%
0%
2%
0%
0%
8%
15%
22%
Pædagoger
Lærere
Anm.: 1.916 lærere har besvaret spørgsmålet: ”I hvilken grad kan du gøre følgende i din undervisning: Give
støtte til elever med særlige behov til at indgå i klassefællesskabet.” 554 pædagoger, der indgår i undervisning
har besvaret spørgsmålet: ”I hvilken grad kan du gøre følgende, når du deltager i undervisning: Give støtte til
elever med særlige behov til at indgå i klassefællesskabet.”
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Lærernes besvarelser viser, at lærerne på frie grundskoler i højere grad end lærerne på
folkeskoler vurderer, at de kan give støtte til elever med særlige behov til at indgå i
klassefællesskabet.
66 procent
af lærerne på frie grundskoler svarer, at de i høj eller meget
høj grad kan give støtte til elever med særlige behov til at indgå i klassefællesskabet, mens
det samme gælder for
47 procent
af lærerne i folkeskolerne. Når lærernes besvarelser
opdeles efter det klassetrin, de underviser på, findes der små forskelle. Pædagogerne er kun
blevet spurgt i folkeskolerne, hvorfor deres besvarelser ikke opdeles efter skoletype.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927953_0003.png
3
Lærere og pædagogers oplevede kompetencebehov
Både lærerne og pædagogerne, der indgår i undervisningen, er også blevet spurgt, i hvilken
grad de oplever at have behov for faglig kompetenceudvikling inden for henholdsvis
undervisning af elever med særlige behov for lærerne og inklusion af elever med særlige
behov for pædagogerne.
Blandt de adspurgte lærere svarer
43 procent,
at de i høj eller meget høj grad oplever et
behov for faglig kompetenceudvikling inden for undervisning af elever med særlige behov.
17 procent
svarer i lav eller meget lav grad, mens
4 procent
svarer, at de ikke har et aktuelt
behov.
Blandt de pædagoger, der indgår i undervisningen, svarer
47 procent,
at de i høj eller meget
høj grad oplever et behov for faglig kompetenceudvikling inden for inklusion af elever med
særlige behov.
13 procent
svarer i lav eller meget lav grad, mens
8 procent
svarer, at de ikke
har et aktuelt behov.
Figur 2: Lærernes vurdering af behov for
kompetenceudvikling inden for
undervisning af elever med særlige behov
36%
31%
22%
25%
Figur 3: Pædagogernes vurdering af behov
for kompetenceudvikling inden for
inklusion af elever med særlige behov
32%
12%
12%
5%
4%
10%
3%
8%
I meget I høj I nogen I lav I meget Ikke
høj
grad grad grad
lav aktuelt
grad
grad behov
I meget I høj I nogen I lav I meget Ikke
høj
grad grad grad
lav noget
grad
grad aktuelt
behov
Anm.: 547 pædagoger, der indgår i undervisning på
folkeskoler har svaret på spørgsmålet: ”I hvilken grad
mener du, at du lige nu har behov for faglig
kompetenceudvikling inden for følgende områder:
Inklusion af elever med særlige behov?”.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet
Anm.: 1.937 lærere på folkeskoler og frie grundskoler har
svaret på spørgsmålet: ”I hvilken grad mener du, at du lige
nu har behov for faglig kompetenceudvikling inden for
følgende områder: Undervisning af elever med særlige
behov?”.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet
Når lærernes besvarelser opdeles efter, om de underviser i folkeskoler eller på frie
grundskoler, fremgår det, at det oplevede behov for faglig kompetenceudvikling inden for
undervisning af elever med særlige behov er større blandt lærerne i folkeskoler.
45 procent
af
disse lærere angiver, at de i høj eller meget høj grad har behov for kompetenceudvikling, mod
33 procent
af lærerne på de frie grundskoler. Når lærernes besvarelser opdeles efter det
klassetrin, de underviser på, findes der små forskelle.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927953_0004.png
4
Mulighed for hjælp og vejledning fra en kollega med
specialpædagogisk viden
Lærere på både de deltagende folkeskoler og frie grundskoler samt pædagoger, der indgår i
undervisningen på de deltagende folkeskoler, bliver også spurgt, i hvilken
grad de mener, at det er let for dem at få hjælp og vejledning fra en kollega
med specialpædagogisk viden.
43 procent
af de adspurgte lærere svarer, at de i høj eller meget høj grad vurderer, at det er
let at få hjælp og vejledning, mens
18 procent
sammenlagt svarer i lav grad, meget lav grad
eller slet ikke.
Tilsvarende svarer
50 procent
af de adspurgte pædagoger, at de i høj eller meget høj grad
vurderer, at det er let at få hjælp og vejledning, mens
14 procent
sammenlagt svarer i lav
grad, meget lav grad eller slet ikke.
Figur 4: Lærere og pædagogers vurdering af, hvor let det er for dem at få hjælp og vejledning
fra en kollega med specialpædagogisk viden.
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Slet ikke
Ikke relevant (Jeg har selv specialpædagogisk viden)
8%
10%
4%
6%
2%
2%
7%
4%
Lærere
14%
20%
30%
29%
29%
35%
Pædagoger
Anm.: 1.890 lærere på folkeskoler og frie grundskoler samt 548 pædagoger, der indgår i undervisning på folkeskoler, har svaret på
spørgsmålet: ”I hvilken grad vurderer du, at det er let for dig at få hjælp og vejledning fra en kollega med specialpædagogisk
viden?”.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Der er kun små forskelle mellem besvarelserne fra lærere, der underviser på folkeskoler eller
frie grundskoler. Det samme gælder for lærere, der underviser på forskellige klassetrin.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927953_0005.png
5
Samarbejde med skoleinterne
aktører om at skabe inkluderende
læringsmiljøer
Vurdering af om samarbejdet med skoleinterne aktører er
tilstrækkeligt
Lærere tilknyttet enten en folkeskole eller en fri grundskole og pædagoger tilknyttet en
folkeskole er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de oplever at have et tilstrækkeligt
samarbejde med skoleinterne aktører om at skabe inkluderende læringsmiljøer. De
skoleinterne aktører, der spørges ind til, er for lærernes vedkommende øvrige lærere, skolens
ressourcepersoner/vejledere, pædagoger (fx inklusionspædagoger), skolens ledelse og
klassens forældre. For pædagogernes vedkommende er det ligeledes lærere, skolens
ressourcepersoner/vejledere, andre pædagoger, skolens ledelse samt deres nærmeste leder
De aktører, som flest lærere svarer, at de i høj eller meget høj grad oplever at have et
tilstrækkeligt samarbejde med om at skabe inkluderende læringsmiljøer, er andre lærere på
skolen (71
procent),
skolens ressourcepersoner (47
procent)
og klassens forældre (43
procent).
Figur 5: Lærere og pædagogers vurdering af om samarbejdet med skoleinterne aktører om at skabe
inkluderende læringsmiljøer er tilstrækkeligt
42%
38%
34% 34%
29%
24%
28%
22%
21%
13%
8%
6%
3%
2%
Lærere
Pædagoger
Lærere
Pædagoger
Lærere
Pædagoger
Lærere
Pædagoger
Lærere
Pædagoger
27%
23% 23%
14%
37%
32%
28%
22%
15%
11%
10%
10%
8%
15%
28%
31% 32%
39%
33%
33%
32%
36%
11% 12%
8%
17%
14%
13%
12% 13% 11%
10%
8%
9%
13%
7%
Lærere
Skolens ressourcepersoner/vejledere Pædagoger
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
Skolens ledelse
Klassens forældre
Slet ikke/ I meget lav grad
Anm.: 1.924 lærere på folkeskoler og frie grundskoler samt 557 pædagoger på folkeskoler, har svaret på spørgsmålet: ”I hvilken grad
oplever du at have et tilstrækkeligt samarbejde med følgende aktører om at skabe inkluderende læringsmiljøer?”. Svarkategorierne 'slet
ikke/i meget lav grad' er for overskuelighedens skyld lagt sammen i denne figur. Figuren summerer ikke til 100% grundet afrundinger.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Tilsvarende svarer pædagogerne, at de skoleinterne aktører, som de i høj eller meget høj grad
oplever at have et tilstrækkeligt samarbejde med, er: lærere (66
procent)
og andre
pædagoger (54
procent).
Pædagogerne er også blevet spurgt om tilstrækkeligheden af
samarbejdet med deres nærmeste leder. Her svarer
50 procent
af pædagogerne, at de i høj
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927953_0006.png
6
eller meget høj grad oplever et tilstrækkeligt samarbejde, mens
8 procent
svarer i meget lav
grad eller slet ikke.
Når lærernes besvarelser opdeles efter, om de underviser i folkeskoler eller frie grundskoler,
ses der små forskelle i deres oplevelse at have et tilstrækkeligt samarbejde med de forskellige
skoleinterne aktører. Lærere på frie grundskoler oplever dog i højere grad end lærere på
folkeskoler at have et tilstrækkeligt samarbejde med skolens ressourcepersoner/vejledere og
skolens ledelse.
56 procent
af lærerne på frie grundskoler svarer, at de i høj eller meget høj
grad oplever et tilstrækkeligt samarbejde med skolens ressourcepersoner/vejledere, mens det
gælder for
45 procent
af lærerne på folkeskoler.
53 procent
af lærerne på frie grundskoler
oplever i høj eller meget høj grad et tilstrækkeligt samarbejde med skolens ledelse, mens det
samme gælder for
37 procent
af lærerne på folkeskoler.
Vurdering af om samarbejdet med skoleinterne aktører er
tilfredsstillende
Lærerne og pædagogerne er efterfølgende blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredsstillende
de oplever, at samarbejdet med de forskellige skoleinterne aktører er for at skabe
inkluderende læringsmiljøer. Generelt svarer en overvejende stor del af lærerne og
pædagogerne, at de har et tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende samarbejde med de
skoleinterne aktører om at skabe inkluderende læringsmiljøer. Eksempelvis vurderer
98
procent
af lærerne og
90 procent
af pædagogerne, at deres samarbejde med (andre) lærere
er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.
Figur 6: Lærere og pædagogers vurdering af om samarbejdet med skoleinterne aktører om at
skabe inkluderende læringsmiljøer er tilfredsstillende
69%
72%
67%
54%
44%
36%
32%
17%
2%
8%
0%
2%
Pædagoger
8%
1%
Lærere
13%
2%
Pædagoger
35%
34%
30%
54%
59%
53%
58%
60%
67%
17%
10%
2%
Lærere
6%
2%
Pædagoger
9%
1%
Lærere
23%
14%
7%
2%
1%
Lærere
18%
10%
11%
Lærere
Pædagoger
Pædagoger
Lærere
Skolens ressourcepersoner/vejledere Pædagoger
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Skolens ledelse
Klassens forældre
Utilfredssstillende
Meget utilfredsstillende
Anm.: 1.927 lærere på folkeskoler og frie grundskoler samt 557 pædagoger på folkeskoler, har svaret på spørgsmålet: ”Hvordan
vurderer du samarbejdet med følgende: [lærere eller pædagoger] - om at skabe inkluderende læringsmiljøer”. Figuren summerer
ikke til 100% grundet afrundinger.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Når lærernes besvarelser opdeles efter, om de underviser i folkeskoler eller frie grundskoler,
ses der små forskelle i deres vurdering af samarbejdet med de forskellige skoleinterne aktører.
Den eneste forskel, der er så stor, at den er værd at fremhæve, er, at en større andel af
lærerne på frie grundskoler (96
procent)
end på folkeskoler (89
procent)
vurderer deres
samarbejde med skolens ledelse som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927953_0007.png
7
Samarbejde med skoleeksterne
aktører om at skabe inkluderende
læringsmiljøer
Vurdering af om samarbejdet med skoleeksterne aktører er
tilstrækkeligt
Lærere tilknyttet enten en folkeskole eller en fri grundskole samt pædagoger tilknyttet en
folkeskole er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de oplever at have et tilstrækkeligt
samarbejde med de forskellige skoleeksterne aktører om at skabe inkluderende
læringsmiljøer. De skoleeksterne aktører, der spørges ind til, er PPR-psykologer, SSP-
konsulenter, socialrådgivere og kommunale lærings- eller fagkonsulenter. Sidstnævnte aktør
er kun personalet på folkeskoler blevet om at vurdere deres samarbejde med.
Figur 7: Lærere og pædagogers vurdering af, om samarbejde med eksterne aktører om at skabe
inkluderende læringsmiljøer er tilstrækkeligt
56%
50%
39%
33%
26%
24%
13%
4%
14%
8%
2%
Pædagoger
2%
Lærere
4%
5%
5%
1%
Lærere
4%
5%
Pædagoger
5%
2%
Lærere
8%
25%
20%
22%
18%
24%
20%
25%
22%
22%
51%
52%
48%
48%
19% 19%
20% 21%
22%
Lærere
Pædagoger
Pædagoger
PPR psykologer
SSP konsulenter
Kommunale lærings- eller
fagkonsulenter
I lav grad
Socialrådgiver
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
Slet ikke/I meget lav grad
Anm.: 1.927 lærere på folkeskoler og frie grundskoler samt 557 pædagoger på folkeskoler, har svaret på spørgsmålet: ”I hvilken grad
oplever du at have et tilstrækkeligt samarbejde med følgende aktører om at skabe inkluderende læringsmiljøer?”. Svarkategorierne
”slet ikke/i meget lav grad” er for overskuelighedens skyld lagt sammen i denne figur.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
De to aktører, som flest lærere svarer, at de i høj eller meget høj grad oplever at have et
tilstrækkeligt samarbejde med, er PPR-psykologer (17
procent)
og SSP-konsulenter (10
procent).
De to aktører, som flest pædagoger svarer, at de i høj eller meget høj grad oplever
at have et tilstrækkeligt samarbejde med, er PPR-psykologer (16
procent)
og socialrådgivere
(8
procent).
Når lærernes besvarelser opdeles efter, om de underviser i folkeskoler eller frie grundskoler,
ses der små forskelle i deres oplevelse af at have et tilstrækkeligt samarbejde med de
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927953_0008.png
8
forskellige skoleeksterne aktører. Der er dog to aktører, som lærere på frie grundskoler i lidt
højere grad oplever at have et tilstrækkeligt samarbejde med sammenlignet med lærere på
folkeskoler, nemlig PPR-psykologer og SSP-konsulenter.
23 procent
af lærerne på frie
grundskoler svarer, at de i høj eller meget høj grad oplever et tilstrækkeligt samarbejde med
PPR-psykologer, mens det samme gælder for
15 procent
af lærerne på folkeskoler.
15
procent
af lærerne på frie grundskoler oplever i høj eller meget høj grad et tilstrækkeligt
samarbejde med SSP-konsulenter, mens det samme gælder for
9 procent
af lærerne på
folkeskoler.
Ledere på folkeskoler og frie grundskoler er også blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de
oplever at have et tilstrækkeligt samarbejde med PPR-psykologer, den kommunale
skoleforvaltning, socialforvaltningen (fx afdeling for sårbare børn) og SSP-konsulenter.
De to aktører, som flest ledere svarer, at de i høj eller meget høj grad har et tilstrækkeligt
samarbejde med, er PPR-psykologer (61
procent)
og SSP-konsulenter (33
procent).
Figur 8: Lederes vurdering af om samarbejde med eksterne aktører om at skabe
inkluderende læringsmiljøer er tilstrækkeligt
38%
35%
39%
38%
27%
23%
24%
18%
14%
7%
9%
7%
25%
23%
17%
12%
19%
16%
5%
4%
PPR psykologer
SSP konsulenter
Den kommunale
skoleforvaltning
I lav grad
Socialforvaltningen
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
Slet ikke/I meget lav grad
Anm.: 546 ledere fra folkeskoler og frie grundskoler har besvaret spørgsmålet: ”I hvilken grad oplever du at have et
tilstrækkeligt samarbejde med følgende aktører om at skabe inkluderende læringsmiljøer?”. Svarkategorierne ”slet
ikke/i meget lav grad” er for overskuelighedens skyld lagt sammen i denne figur.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Når ledernes besvarelser opdeles efter, om de er fra en folkeskole eller en fri grundskole, ses
der næsten ingen forskel i deres oplevelse af at have et tilstrækkeligt samarbejde med PPR-
psykologer. Der er forskelle i ledernes svar fra de to skoletyper, hvad angår deres samarbejde
med den kommunale skoleforvaltning, socialforvaltningen og SSP-konsulenter, hvor en større
andel af lederne på folkeskoler end på frie grundskoler svarer, at de i høj eller meget høj grad
har et tilstrækkeligt samarbejde med disse aktører.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927953_0009.png
9
Vurdering af om samarbejdet med skoleeksterne aktører er
tilfredsstillende
Lærerne, pædagogerne og lederne er efterfølgende blevet bedt om at vurdere, hvor
tilfredsstillende de oplever, at samarbejdet med de forskellige skoleeksterne aktører er for at
skabe inkluderende læringsmiljøer.
Generelt svarer en overvejende stor del af lærerne og pædagogerne, at de har et
tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende samarbejde med de skoleeksterne aktører om at
skabe inkluderende læringsmiljøer.
Figur 9: Lærere og pædagogers vurdering af om samarbejde med eksterne aktører om at
skabe inkluderende læringsmiljøer er tilfredsstillende
61%
66%
62%
63%
61%
63%
58%
59%
58%
23%
13%
6%
8%
26%
14%
5%
17%
3%
Lærere
31%
25%
29%
29%
27%
6%
8%
6%
5%
7%
8%
5%
3%
7%
Lærere
Pædagoger
Pædagoger
Lærere
Pædagoger
Lærere
Pædagoger
PPR psykologer
SSP konsulenter
Kommunale lærings- eller
fagkonsulenter
Utilfredssstillende
Socialrådgiver
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Meget utilfredsstillende
Anm.: 527-1.295 lærere og 157-503 pædagoger, som har svaret, at de samarbejder med de forskellige eksterne aktører, er også
blevet spurgt om: ”Hvordan vurderer du samarbejdet med følgende: ”. De lærere og pædagoger, der har svaret, at de slet ikke
samarbejder med disse aktører eller har svaret ”ved ikke”, er således ikke blevet spurgt til deres vurdering af samarbejdet.
Kommunale lærings- eller fagkonsulenter er alene blevet vurderet af personalet på folkeskoler.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Ser man på fordelingen af lærere og pædagoger i forhold til deres vurdering af samarbejdet
med de skoleeksterne aktører, ses der generelt kun små forskelle. Der er dog en større forskel
i deres vurdering af samarbejdet med SSP-konsulenter, hvor lærere (80
procent)
i højere grad
end pædagoger (63
procent)
vurderer deres samarbejde som tilfredsstillende eller meget
tilfredsstillende.
Når lærernes besvarelser opdeles efter, om de er fra en folkeskole eller en fri grundskole, ses
der kun meget små forskelle i deres vurdering af samarbejdet med de forskellige
skoleeksterne aktører.
Ledere på folkeskoler og frie grundskoler er også blevet bedt om at vurdere, hvor
tilfredsstillende de oplever samarbejdet med de forskellige skoleeksterne aktører i forhold til
at skabe inkluderende læringsmiljøer. De to aktører, som flest ledere svarer, at de oplever at
have et tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende samarbejde med, er SSP-konsulenter (84
procent)
og PPR-psykologer (83
procent).
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927953_0010.png
10
Figur 10: Lederes vurdering af om samarbejdet med eksterne aktører om at skabe
inkluderende læringsmiljøer er tilfredsstillende
63%
66%
49%
48%
34%
35%
21%
14%
3%
PPR psykologer
13%
3%
SSP konsulenter
13%
19%
11%
2%
Den kommunale
skoleforvaltning
Utilfredsstillende
6%
Socialforvaltning
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Meget utilfredsstillende
Anm.: 429-535 ledere som har svaret, at de samarbejder med de forskellige eksterne aktører, er også blevet spurgt
om: ”Hvordan vurderer du samarbejdet med følgende:”. De ledere, der har svaret, at de slet ikke samarbejder med
disse aktører eller har svaret ”ved ikke”, er således ikke blevet spurgt til deres vurdering af samarbejdet. kommunale
lærings- eller fagkonsulenter er alene blevet vurderet af ledere på folkeskoler.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Opdeler man ledernes besvarelser efter, om de er tilknyttet en folkeskole eller en fri
grundskole, ses der næsten ingen forskel i deres vurdering af samarbejdet med PPR-
psykologer, mens der er forskelle i deres vurdering af de øvrige aktører.
81 procent
af lederne
på folkeskoler vurderer deres samarbejde med den kommunale skoleforvaltning som
tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, mens det samme gælder for
54 procent
af
lederne på frie grundskoler. En større andel af ledere på frie grundskoler end ledere på
folkeskoler vurderer deres samarbejde med socialforvaltningen og SSP-konsulenter som
tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.
Om faktaarket
Afrapporteringen af resultater fra Grundskolepanelet sker i form af faktaark. Der vil for hvert tema udkomme ét eller flere
faktaark, der til sammen afrapporterer på de fire temaer for Grundskolepanelet. I faktaarkene præsenteres en række
udvalgte resultater. Formålet med faktaarkene er at præsentere panelets resultater i en nuanceret og let tilgængelig
form.
Da faktaarkene indeholder udvalgte resultater indgår også et bilag for hvert faktaark, hvor alle resultater for faktaarket er
afrapporteret. Ligeledes findes der i bilaget også antal svar herunder også antal ’ved ikke’ besvarelser samt opdeling af
resultater på skoletype. Bilaget giver derfor det fulde billede af undersøgelsen.
Der kan læses mere om baggrunden for temaer og Grundskolepanelets design samt dataindsamling i rammenotat for
Grundskolepanelet, der kan findes her på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.