Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 30
Offentligt
2927952_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del - Bilag 30
Offentligt
Børne- og Undervisningsministeriet
Faktaark om differentieret
undervisning
Udvalgte resultater fra Grundskolepanelet
Differentieret undervisning er én af vejene til at skabe et inkluderende læringsmiljø.
Differentieret undervisning er dog et princip, der retter sig mod hele klassen. Siden
folkeskoleloven af 1993 har princippet om undervisningsdifferentiering været centralt for
undervisningen i grundskolen. Undervisningsdifferentiering betyder, at undervisningen møder
eleverne der, hvor de er, og tager udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger og
potentialer. I dette faktaark rettes fokus mod udvalgte greb til at differentiere undervisningen.
Faktaarket om undervisningsdifferentiering er ét af i alt fire faktaark om inkluderende
læringsmiljøer.
Hovedresultater
76 procent
af lærerne svarer, at de mindst
ugentligt varierer arbejdsformer for at tilgodese
elevernes forskellige forudsætninger. Hyppigst
anvendte greb til undervisningsdifferentiering er
stilladsering af opgaver.
67 procent
af eleverne i folkeskolen, og
73
procent
af eleverne på de frie grundskoler er
enige eller meget enige i, at læreren forklarer
opgaver, så de forstår dem.
I folkeskolelovens § 18, stk. 1, står der:
”Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg
af undervisnings- og arbejdsformer, metoder,
undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle
fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag
samt emner og varieres, så den svarer til den
enkelte elevs behov og forudsætninger”.
78 procent
af lærerne rapporterer, at de, hver gang der er undervisning eller
ugentligt, giver eleverne opgaver af forskellig sværhedsgrad tilpasset elevernes
faglige niveau.
Omkring
40 procent
af lærerne anvender aldrig eller kun sjældent test eller andre
evalueringsmetoder til at afdække den enkelte elevs faglige niveau.
Om Grundskolepanelet
Grundskolepanelet er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres hvert andet år blandt et fast panel af grundskoler.
Panelet består af ledere, lærere, pædagoger og elever fra 4., 6. og 8. klasse fra udvalgte folkeskoler og frie grundskoler.
Gennem undersøgelserne giver deltagerne til sammen et indblik i elevernes skoledag og i skolernes arbejde med at sikre
kvalitet i undervisningen. Grundskolepanelet er dermed en vigtig kilde til viden om nogle af de mest centrale temaer i
grundskolen og belyser, hvordan den danske grundskole udvikler sig. I 2024 blev Grundskolepanelet gennemført for
første gang med deltagelse fra 180 folkeskoler og 57 frie grundskoler. Svarprocenterne var henholdsvis 46 procent for
pædagogerne, 69 procent for lærerne, 83 procent for lederne og 64 procent for eleverne. Styrelsen for It og Læring har
været ansvarlig for indsamling af data.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927952_0002.png
2
Elementer til at skabe differentieret
undervisning
Lærerne benytter sig af forskellige differentieringsgreb
I Grundskolepanelet er der spurgt ind til
udvalgte aspekter af
undervisningsdifferentiering.
76 procent
af
lærerne fortæller, at de mindst ugentligt
varierer arbejdsformerne for at tilgodese
forskellige elevers læringsbehov i klassen. En
tredjedel af lærerne fortæller, at de hver gang
der er undervisning, differentierer ved at give
opgaver af forskellige sværhedsgrader og
endnu flere (52
procent)
svarer, at de giver
eleverne forskellig støtte/stilladsering af
opgaver de skal løse hver gang de underviser.
Det peger på, at lærerne ofte benytter flere af
de metodiske greb til differentiering.
Grundskolepanelets spørgsmål til lærerne om udvalgte aspekter af
undervisningsdifferentiering:
Hvor ofte gør du følgende i klassen?
Giver eleverne opgaver af forskellige sværhedsgrader tilpasset deres faglige niveau.
Giver eleverne forskellig støtte/stilladsering af opgaver, de skal løse.
Giver mulighed for, at eleverne kan løse opgaverne på individuelle måder.
Anvender test eller andre evalueringsmetoder til at afdække hver enkelt elevs faglige
niveau.
Varierer arbejdsformer for at tilgodese forskellige elevers læringsbehov i klassen.
Væsentlige elementer i
undervisningsdifferentiering
Læreren tager udgangspunkt i
elevernes forudsætninger i
tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af undervisningen.
Læreren forklarer fagligt stof, giver
feedback, støtter og motiverer
eleverne på forskellige måder, der
passer til elevernes forudsætninger.
33 pct.
Giver eleverne
opgaver af forskellige
sværhedsgrader
tilpasset deres faglige
niveau hver gang der
er undervisning
48 pct.
Anvender test eller andre
evalueringsmetoder til at
afdække hver enkelt elevs
faglige niveau en gang
om måneden
48 pct.
Giver altid eleverne
mulighed for at løse
opgaverne på
individuelle måder
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927952_0003.png
3
Lærerne varierer arbejdsformerne for at tilgodese
forskellige elevers behov
Eleverne har forskellige læringsbehov og ved at variere arbejdsformerne, kan læreren tage
højde for elevernes forskellige forudsætninger. Fx kan nogle elever arbejde abstrakt med
begrebet rumfang, mens andre elever med fordel kan gives fysiske redskaber i form af æsker
eller kasser i arbejdet med det samme emne. Der ses her ingen forskel af betydning mellem
frie grundskoler og folkeskoler.
76 procent
af lærerne fortæller, at de hver gang de underviser
eller ugentligt varierer arbejdsformer for at tilgodese forskellige elevers læringsbehov. En
fjerdedel oplyser, at de aldrig/sjældent eller månedligt benytter dette element til
differentiering.
Figur 1: Lærernes brug af varierende arbejdsformer
4%
22%
20%
54%
Aldrig/sjældent
Månedligt
Ugentligt
Hver gang der er undervisning
Anm.: 1.922 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte gør du følgende i klassen – Varierer arbejdsformer for at
tilgodese forskellige elevers læringsbehov i klassen”.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Variation af arbejdsformerne ses lidt hyppigere hos dansklærerne end hos matematiklærerne,
men forskellene er meget små og udgør blot
2 til 4 procentpoint.
Lærerne på de lavere
klassetrin varierer hyppigere arbejdsformerne end lærerne på de højere klassetrin. Blandt
lærerne i 2. klasse oplyser
30 procent
af lærerne, at de varierer arbejdsformerne hver gang de
underviser, mens det tilsvarende tal for lærerne i 8. klasse er
15 procent.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927952_0004.png
4
Figur 2: Lærere, der varierer arbejdsformer fordelt på klassetrin
8. klasse
33%
52%
15%
6. klasse
26%
54%
20%
4. klasse
22%
56%
22%
2. klasse
14%
56%
30%
Aldrig, sjældent og månedligt
Ugentligt
Hver gang der er undervisning
Anm.: 1.922 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte gør du følgende i klassen? - Varierer arbejdsformer for at
tilgodese forskellige elevers læringsbehov i klassen.” Kategorierne ”Aldrig/sjældent” og ”Månedligt” er lagt sammen.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og kvalitet
En større andel af lærerne anvender sjældent test eller andre
evalueringsmetoder
En måde at afdække den enkelte elevs faglige niveau for at kunne tilpasse undervisningen er
gennem test eller andre evalueringsformer. Blandt lærerne i folkeskolen anvender
41 procent
aldrig eller sjældent test eller andre evalueringsmetoder til at afdække hver enkelt elevs
faglige niveau. På de frie grundskoler gælder det
38 procent
af lærerne. Flere lærere oplyser,
at de månedligt anvender test eller andre evalueringsmetoder. Det gælder for
48 procent
og
47 procent
af lærerne i hhv. folkeskolen og på de frie grundskoler. Få lærere benytter sig af
test og evaluering ugentligt eller hyppigere.
Figur 3: Anvendelse af test eller evalueringsmetoder fordelt på skoletype
41%
48% 47%
38%
9%
11%
2%
4%
Aldrig/sjældent
Månedligt
Folkeskoler
Ugentligt
Frie grundskoler
Hver gang der er
undervisning
Anm.: 1.915 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte gør du følgende i klassen? – Anvender test eller andre
evalueringsmetoder til at afdække hver enkelt elevs faglige behov”.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927952_0005.png
5
Lærerne giver mulighed for at løse opgaverne på
individuelle måder
Lærerne giver i vid udstrækning eleverne mulighed for at løse opgaverne på deres egen
måde. Der ses her ikke nogen forskelle af betydning mellem lærere på de frie grundskoler og
lærerne i folkeskolen.
48 procent
af lærerne fortæller, at de hver gang der er undervisning
giver eleverne mulighed for at løse opgaverne på individuelle måder.
40 procent
gør det
ugentligt.
2 procent
giver aldrig eller sjældent eleverne denne mulighed.
Figur 4: Muligheder for individuel opgaveløsning
2%
10%
48%
40%
Aldrig/sjældent
Månedligt
Ugentligt
Hver gang der er undervisning
Anm.: 1.924 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte gør du følgende i klassen? – Giver mulighed for at eleverne kan
løse opgaverne på individuelle måder”.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Lærerne stilladserer ofte opgaverne for eleverne
Et væsentligt element i at differentiere undervisningen er at
eksemplificere og instruere eleverne på en måde, der støtter deres overblik og tydeliggør,
hvordan en opgave skal gribes an. Lærerne er blevet spurgt, hvor ofte de giver eleverne
forskellig støtte/stilladsering af opgaver, de skal løse. Omtrent halvdelen af lærerne i både
folkeskolen og de frie grundskoler støtter og stilladserer opgaver (53
procent
og
50 procent)
hver gang, der er undervisning. Der ses ingen nævneværdige forskelle mellem lærerne i
folkeskolen og de frie grundskoler.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927952_0006.png
6
Figur 5: Støtte/stilladsering af opgaver fordelt på skoletype
53%
50%
38%
38%
2%
3%
7%
9%
Aldrig/sjældent
Månedligt
Folkeskoler
Ugentligt
Frie grundskoler
Hver gang der er
undervisning
Anm.: 1.928 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte gør du følgende i klassen]? - Giver eleverne forskellig
støtte/stilladsering af opgaver, de skal løse”.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Der ses kun små forskelle mellem dansk- og matematiklærerne, når det kommer til
stilladsering af opgaver. Til gengæld ses et tydeligt fald i graden af stilladsering efterhånden,
som eleverne bliver ældre. I 2. klasse stilladserer
60 procent
af lærerne hver gang de
underviser. I 8. klasse er andelen af lærere, der stilladserer opgaver hver gang de underviser
faldet til
45 procent.
Figur 6: Støtte/stilladsering af opgaver fordelt på klassetrin
8. klasse
14%
41%
45%
6. klasse
11%
42%
47%
4. klasse
7%
36%
57%
2. klasse
4%
35%
60%
Aldrig, sjældent eller månedligt
Ugentligt
Hver gang der er undervisning
Anm.: 1.928 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte gør du følgende i klassen]? - Giver eleverne forskellig
støtte/stilladsering af opgaver, de skal løse.” Kategorierne ”Aldrig/Sjældent” og ”Månedligt” er lagt sammen.
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927952_0007.png
7
Eleverne oplever, at lærerne forklarer opgaver, så
eleverne forstår dem
67 procent
af eleverne i folkeskoler og
73 procent
af eleverne i de frie grundskoler svarer, at
de er enige eller meget enige i, at læreren forklarer opgaver, så de forstår dem. Lidt under en
tredjedel af eleverne oplever på den måde ikke at få forklaret opgaver på en måde, hvor det
er tydeligt, hvordan opgaver skal gribes an. Kun få elever er uenige eller meget uenige i, at
læreren forklarer opgaver, så de forstår dem. Det gælder for
8 procent
af eleverne i
folkeskolen og
7 procent
af eleverne på de frie grundskoler.
Figur 7: Elevernes vurdering af, om lærerne forklarer opgaver, så de forstår dem
46% 45%
25%
20%
21%
28%
6%
2%
2%
5%
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller
uenig
Folkeskoler
Enig
Meget enig
Frie grundskoler
Anm.: 17.835 elever har besvaret spørgsmålet: ”Min [dansk/matematiklærer] forklarer opgaver, så jeg forstår dem.”
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Lærerne giver ofte eleverne opgaver af forskellig sværhedsgrad
78 procent
af lærerne rapporterer, at de hver gang der er undervisning eller ugentligt giver
eleverne opgaver af forskellig sværhedsgrad. Få lærere (6
procent)
oplyser, at de sjældent
giver eleverne opgaver tilpasset elevernes faglige niveau. Der ses kun små forskelle mellem
lærerne i folkeskoler og de frie grundskoler.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927952_0008.png
8
Figur 8: Lærerne giver eleverne opgaver af forskellige sværhedsgrader tilpasset deres
faglige niveau
45%
43%
33%
32%
16%
6%
8%
17%
Aldrig/sjældent
Månedligt
Folkeskoler
Ugentligt
Frie grundskoler
Hver gang der er
undervisning
Anm.: 1.909 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte gør du følgende i [klasse]? - Giver eleverne opgaver af
forskellige sværhedsgrader tilpasset deres faglige niveau.”
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Lærerne i de yngste klasser giver hyppigere eleverne opgaver af forskellig sværhedsgrad.
44
procent
af lærerne i 2. klasse bruger denne differentieringsform hver gang de underviser,
mens det kun gør sig gældende for
29 procent
af lærerne i 6. klasse og
23 procent
af
lærerne i 8. klasse.
Dansklærerne er mere tilbøjelige til at opgavedifferentiere end matematiklærerne.
36 procent
af dansklærerne opgavedifferentierer hver gang de underviser, og det samme gør sig
gældende for
29 procent
af matematiklærerne. Blandt de lærere, der fortæller de
opgavedifferentierer ugentligt, er tallene for de to faggrupper dog stort set ens.
Eleverne oplever i overvejende grad at blive mødt
af opgaver af passende sværhedsgrad
Lidt over halvdelen af de adspurgte elever (56
procent)
er enige eller meget enige i, at
lærerne giver dem opgaver, som hverken er for nemme eller for svære.
Der ses kun små forskelle mellem eleverne på de frie grundskoler og folkeskoleeleverne, hvor
eleverne på de frie grundskoler i lidt højere grad oplever at blive mødt af opgaver, der passer i
sværhedsgrad end eleverne i folkeskolen. Det er på trods af, at lærerne i folkeskolen er mere
tilbøjelige til at svare, at de tilpasser opgavernes sværhedsgrad til elevernes faglige niveau.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren
2927952_0009.png
9
Figur 9: Elevernes vurdering af, om lærerne giver dem opgaver der hverken er for svære
eller for nemme
44%
35%
31%
46%
8%
2%
2%
11%
7%
14%
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller
uenig
Folkeskoler
Enig
Meget enig
Frie grundskoler
Anm.: 16.404 elever har svaret på spørgsmålet ”Min [dansk/matematiklærer] giver mig opgaver, der hverken er for svære
eller for nemme.”
Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Om faktaarket
Afrapporteringen af resultater fra Grundskolepanelet sker i form af faktaark. Der vil for hvert tema udkomme ét eller flere
faktaark, der til sammen afrapporterer på de fire temaer for Grundskolepanelet. I faktaarkene præsenteres en række
udvalgte resultater. Formålet med faktaarkene er at præsentere panelets resultater i en nuanceret og let tilgængelig form.
Da faktaarkene indeholder udvalgte resultater indgår også et bilag for hvert faktaark, hvor alle resultater for faktaarket er
afrapporteret. Ligeledes findes der i bilaget også antal svar herunder også antal ’ved ikke’ besvarelser samt opdeling af
resultater på skoletype. Bilaget giver derfor det fulde billede af undersøgelsen.
Der kan læses mere om baggrunden for temaer og Grundskolepanelets design samt dataindsamling i rammenotat for
Grundskolepanelet, der kan findes her på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.