BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Faktaark om støtte og støttebehov

Udvalgte resultater fra Grundskolepanelet 2024

Dette faktaark handler om støtte og støttebehov og baserer sig på besvarelser fra klasse-

/kontaktlærere på 2., 4., 6. og 8. klassetrin både i folkeskolen og på frie grundskoler. Faktaar-

ket beskriver den støtte elever modtager i almenundervisningen, årsagerne til støtten samt

lærernes vurdering af uindfriet støttebehov blandt eleverne. Faktaarket om støtte og støttebe-

hov er ét af i alt fire faktaark om inkluderende læringsmiljøer.

Hovedresultater



Omtrent

14,5 procent

af eleverne i almenklasser vurderes af klasse-/kontaktlærere

at modtage støtte under ni timer, mens ca.

3,1 procent

vurderes at modtage støtte i

ni timer eller derover.

Lige over halvdelen

af de elever, der modtager støtte, får støtte under to timer

ugentligt.

67 procent

af klasse-/kontaktlærerne vurderer, at der er mindst én elev i deres

klasse, som ikke får den specialpædagogiske støtte, de har behov for.

8,4 procent

af eleverne i almenklasser vurderes af klasse-/kontaktlærerne at have

uindfriet støttebehov.

Ordblindhed (dysleksi) (31

procent),

ADHD/ADD (25

procent)

og generelle indlæ-

ringsvanskeligheder (21

procent)

angives som de hyppigste årsager til støtte.

Den mest almindelige form for faglig støtte er støtte i dansk eller matematik, støtte

fra læsevejleder og støtte i form af it-rygsæk, CD-ord og lignende. Den mest almin-

delige form for social støtte er en tilknyttet pædagog eller anden ressourceperson.

Otte ud af ti

klasse-/kontaktlærere angiver, at den støtte eleverne modtager i nogen

eller i høj grad modsvarer elevernes støttebehov. Det gælder både, når læreren vur-

derer elevernes faglige og sociale støttebehov.



Om Grundskolepanelet

Grundskolepanelet er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres hvert andet år blandt et fast panel af grundskoler.

Panelet består af ledere, lærere, pædagoger og elever fra 4., 6. og 8. klasse fra udvalgte folkeskoler og frie grundskoler.

Gennem undersøgelserne giver deltagerne til sammen et indblik i elevernes skoledag og i skolernes arbejde med at sikre

kvalitet i undervisningen. Grundskolepanelet er dermed en vigtig kilde til viden om nogle af de mest centrale temaer i

grundskolen og belyser, hvordan den danske grundskole udvikler sig. I 2024 blev Grundskolepanelet gennemført for før-

ste gang med deltagelse fra 180 folkeskoler og 57 frie grundskoler. Svarprocenterne var henholdsvis 46 procent for pæ-

dagogerne, 69 procent for lærerne, 83 procent for lederne og 64 procent for eleverne. Styrelsen for It og Læring har væ-

ret ansvarlig for indsamling af data.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Omfanget af støtte og støttebehov

Lærernes vurdering af omfanget af den ugentlige støtte eleverne

modtager i almenundervisningen

Klasse-/kontaktlærerne på både de deltagende folkeskoler og frie

grundskoler er blevet spurgt om der er elever i deres klasse, der

modtager støtte henholdsvis under ni timer eller ni timer og der-

over ugentligt, hvilket definerer grænsen for specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand. Efterfølgende er de blevet

spurgt til antallet af elever, der modtager støtte.

Blandt de adspurgte klasse-/kontaktlærere svarer

30 procent,

der er elever i deres klasse, som modtager ni eller flere timers speci-

alundervisning eller specialpædagogisk bistand ugentligt.

58 pro-

cent

af lærerne svarer, at der er elever i deres klasse, som modtager

under ni timers støtte.

Klasse-/kontaktlærerne er også blevet spurgt, hvor mange elever der er i deres klasse, og hvor

mange af eleverne de vurderer modtager støtte henholdsvis under ni timer og ni timer eller

derover ugentligt. Beregningerne baseret på lærernes svar på disse spørgsmål angiver, at

samlet set modtager

14,5 procent

af eleverne i almenklasser støtte under ni timer, mens

3,1

procent

modtager støtte i ni timer eller derover.

Forskellige metoder til opgørelse af elever, der modtager ugentlig specialundervisning

eller anden specialpædagogisk bistand

Baseret på lærernes svar om, hvor mange elever i deres klasse modtager støtte i ni timer eller

mere, har vi beregnet andelen til 3,1 procent. Denne andel afviger fra STILs registerdata for

elever, der modtager specialundervisning i almenklasser, som er 1,4 procent for 2., 4., 6., og 8

klassetrin. Det er uklart, hvad der præcist ligger til grund for forskellen, men den kan have

flere forskellige årsager.

En mulig årsag er, at der anvendes to forskellige opgørelsesmetoder. STILs registerdata byg-

ger på skolernes indberetninger om elever, der modtager specialundervisning i almenklasser,

mens lærerne i Grundskolepanelet er blevet stillet følgende spørgsmål: "Hvor mange elever i

[klassebetegnelse] modtager ugentligt specialundervisning eller anden specialpædagogisk bi-

stand i ni timer eller mere?". Dette giver mulighed for, at lærerne i deres besvarelser kan have

haft en bredere forståelse af støtte end den, der normalt forbindes med specialundervisning

og specialpædagogisk bistand.

En anden årsag kan være, at lærerne har svaret ud fra den situation, hvor skolen iværksætter

støtte i mere end ni timer om ugen i en periode, hvor det vurderes nødvendigt, uden at det

formelt betragtes som specialundervisning.

Støtte

under ni timer

kan fx være differen-

tieret undervisning,

holddannelse, tolæ-

rerordninger og un-

dervisningsassisten-

ter, som både kan

hjælpe den enkelte

elev og klassen som

helhed.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 1: Andel af elever i almenklasser, som modtager støtte henholdsvis under ni timer

og ni timer eller derover, fordelt på klassetrin og skoletype

16,8%

13,8%

14,0%

15,0%

13,3%

11,2%

14,5%

2,6%

3,4%

3,2%

2,9%

3,8%

3,1%

Klassetrin

Folkeskoler

Frie

grundskoler

I alt

Skoletype

Andel elever, der modtager støtte under 9 timer ugentligt

Andel af elever, der modtager 9 timer eller derover i støtte ugentligt

Anm.: 1.597 klasse-/kontaktlærere på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, både i folkeskolen og på frie grundskoler, har svaret på føl-

gende tre spørgsmål: ”Hvor mange elever er der i [klassebetegnelse]?”, ”Hvor mange elever i [klassebetegnelse] modtager

ugentligt specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand ni timer eller flere?” og ”Hvor mange elever i [klasse-

betegnelse] modtager ugentlig støtte i: Under 1 time – Mere end 8 timer og op til 9 timer.”? Beregningen af andelen af

elever, som modtager støtte, er baseret på svarene på disse tre spørgsmål. Sammenlagt har lærerne angivet, at 974 elever

modtager støtte i ni timer eller derover, og 4.621 elever modtager støtte under ni timer, ud af i alt 31.927 elever.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Når andelen af elever i almenklasser, der modtager støtte, fordeles på klassetrin, findes der

små forskelle – bortset fra fjerde klassetrin, hvor andelen af elever, der modtager støtte, er lidt

højere end på de øvrige klassetrin. Når andelen af elever, der modtager støtte, inddeles i fol-

keskoler og frie grundskoler, findes der også mindre forskelle.

15 procent

af eleverne i folke-

skolens almenklasser vurderes af klasse-/kontaktlærerne at modtage støtte i under ni timer,

mens det samme gælder for

11,2 procent

af eleverne på frie grundskoler. Ser man på ande-

len af elever, der modtager støtte i ni timer eller derover, er fordelingen

2,9 procent

i folke-

skoler og

3,8 procent

på frie grundskoler. Samlet set vurderes det af lærerne, at

17,9 procent

af eleverne i folkeskolens almenklasser modtager støtte, mens det samme gælder for

15 pro-

cent

af eleverne på frie grundskoler.

Fordeling af ugentlige støttetimer blandt elever, der modtager

støtte i undervisningen

For de elever, der modtager støtte under ni timer ugentligt, har klasse-/kontaktlærerne besva-

ret et spørgsmål om antallet af ugentlige støttetimer. Beregningerne baseret på lærernes svar

viser, at størstedelen af eleverne, der modtager støtte, gør det i under 1 time ugentligt (28,5

procent)

eller mellem 1 og 2 timer (22

procent).

I den anden ende af skalaen modtager

17,4

procent

af de støttemodtagende elever støtte i ni timer eller mere om ugen.

Når tal for elever, der modtager støtte i undervisningen opdeles på folkeskoler og frie grund-

skoler, viser fordelingen, at

84 procent

af dem, der modtager støtte i folkeskolens almenklas-

ser, får støtte i under ni timer, mens det samme gælder for

75 procent

af de støttemodta-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

gende elever på frie grundskoler.

25 procent

af de støttemodtagende elever på frie grund-

skoler får således støtte i 9 timer eller derover, mens det gælder

16 procent

af de støttemod-

tagende elever i folkeskolen.

Figur 2: Fordelingen af elever efter antal ugentlige timer, der modtager støtte

28,5%

22,0%

17,4%

8,7%

4,8%

4,9%

3,6%

1,9%

6,8%

1,4%

Under 1 1-2 timer 2-3 timer 3-4 timer 4-5 timer 5-6 timer 6-7 timer 7-8 timer 8-9 timer Over 9

time

timer

Anm.: 1.597 klasse-/kontaktlærere på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, både i folkeskolen og på frie grundskoler, har svaret på følgende

tre spørgsmål: ”Hvor mange elever er der i [klassebetegnelse]?”, ”Hvor mange elever i [klassebetegnelse] modtager ugentligt

specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand ni timer eller flere?” og ”Hvor mange elever i [klassebetegnelse]

modtager ugentlig støtte i: Under 1 time – Mere end 8 timer og op til 9 timer.”? Beregningen af andelen af elever, som mod-

tager støtte, er baseret på svarene på disse tre spørgsmål. Sammenlagt har lærerne angivet, at 974 elever modtager støtte i ni

timer eller derover, og 4.621 elever modtager støtte under ni timer, ud af i alt 31.927 elever.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Lærernes vurdering af elever med uindfriet støttebehov

Klasse-/kontaktlærerne på både de deltagende fol-

Figur 3: Oplever du, at der er elever

keskoler og frie grundskoler er også blevet spurgt,

som ikke får den specialpædagogiske

om de oplever, at der er elever i deres klasse, som

ikke får den specialpædagogiske støtte, de har be-

hov for.

Blandt de adspurgte klasse-/kontaktlærere svarer

67 procent

ja, og

33 procent

nej. Når der opdeles

på skoletype, svarer lærerne på folkeskolerne hen-

holdsvis

70 procent

ja og

30 procent

nej, mens

lærerne på de frie grundskoler svarer henholdsvis

42 procent

ja og

58 procent

nej.

De lærere, der svarede ja til ovenstående spørgs-

mål, bliver dernæst spurgt om antallet af elever i

deres klasse, som de vurderer ikke modtager den

specialpædagogiske støtte, de har behov for. Be-

regningerne baseret på lærernes svar viser, at

8,4

procent

af eleverne vurderes at have uindfriet støt-

tebehov. Andelen af elever, der vurderes at have uindfriet støttebehov, varierer lidt på tværs af

klassetrin. Størst er andelen af elever med uindfriet støttebehov på 2. og 4. klassetrin.

Nej

33%

67%

støtte, de har behov for?

Anm.: 1.597 klasse-/kontaktlærere på 2., 4., 6. og 8.

klassetrin, både i folkeskolen og på frie grundskoler,

har svaret på spørgsmålet: "Oplever du, at der er

elever i [klassebetegnelse1], som ikke får den speci-

alpædagogiske støtte, de har behov for?”.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Under-

visning og Kvalitet

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4: Andel af elever i almenklasser, som lærerne vurderer har uindfriet støttebehov,

fordelt på klassetrin og skoletype

9,0%

9,3%

8,3%

7,1%

4,6%

9,0%

8,4%

Klassetrin

Folkeskoler

Frie

grundskoler

I alt

Skoletype

Anm.: 1.597 klasse-/kontaktlærere på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, både i folkeskolen og på frie grundskoler, har svaret på

følgende to spørgsmål: "Hvor mange elever er der i [klassebetegnelse]?" og "Hvor mange elever i [klassebetegnelse] får

ikke den specialpædagogiske støtte, de har behov for?". Beregningen af andelen af elever, som har uindfriet støttebehov,

er baseret på svarene til disse to spørgsmål. Sammenlagt har lærerne angivet, at 2.685 elever ikke får den specialpæda-

gogiske støtte, de har behov for, ud af i alt 31.927 elever.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Når andelen af elever, som lærerne vurderer at have uindfriet støttebehov, inddeles i folkesko-

ler og frie grundskoler, viser fordelingen, at

9,0 procent

af eleverne i folkeskolen vurderes at

have uindfriet støttebehov, mens det samme gælder for

4,6 procent

af eleverne på frie

grundskoler.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Årsager til specialpædagogisk

støtte

Primære grunde til at eleverne modtager specialpædagogisk

støtte eller bistand

De adspurgte klasse-/kontaktlærere i 2., 4., 6. og 8. klasse er blevet bedt om at angive den pri-

mære årsag til, at eleverne modtager specialpædagogisk støtte eller bistand. Lærerne har haft

mulighed for at krydse af i flere kategorier end én, da der kan være flere årsager til, at en elev

modtager støtte. De tre årsager, der går igen flest gange, er ordblindhed (31

procent),

ADHD/ADD (25

procent)

og generelle indlæringsvanskeligheder (21

procent).

Figur 5: Lærernes vurdering af primære årsager til at eleverne modtager specialpædagogisk

støtte eller bistand

Ordblindhed (Dysleksi)

ADHD/ADD

Generelle indlæringsvanskeligheder

AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel)

Andre former for læse-/skrivevanskeligheder

Andet, angiv:

Anden autismespektrumforstyrrelse

Anden udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelse

Socio-emotionelle vanskeligheder

Tale-/sproglige vanskeligheder

Aspergers syndrom

Formodet talblindhed (Dyskalkuli)

Hørehandicap og døvhed

Bevægehandicap

Synshandicap

15%

14%

13%

11%

10%

21%

25%

31%

Anm.: 1.597 klasse-/kontaktlærere har svaret på spørgsmål: ”Hvad er den primære grund til, at eleverne modtager specialpædago-

gisk støtte eller bistand?”. Det har været muligt at sætte kryds i flere kategorier end én, da der kan være flere årsager til, at en elev

modtager støtte.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Når lærernes besvarelser opdeles ud fra om de underviser på folkeskoler eller på frie grund-

skoler, findes der små forskelle. Det samme gælder for klassetrin.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Karakteren af støtte og

imødekommelse af støttebehov

Faglig og social støtte

Klasse-/kontaktlærerne er blevet spurgt, hvilken faglig og social støtte der gives til elever med

støttebehov i deres klasse. Når man ser på karakteren af den faglige støtte, svarer

42 procent

af lærerne, at elever med støttebehov modtager støtte i dansk. Derudover svarer næsten hver

tredje lærer, at der gives støtte i matematik (29

procent),

fra læsevejleder/læsekonsulent (27

procent)

samt støtte i form af it-rygsæk, CD-ord og lignende (26

procent).

Figur 6: Lærernes vurdering af, hvilke former for faglig støtte eleverne modtager

Modtager støtte i dansk

Modtager støtte i matematik

Modtager støtte fra læsevejleder/læsekonsulent

Støttes med it-rygsæk, CD-ord og lignende

Modtager anden faglig støtte i ressourcecenter

Andet

Supplerende undervisning

En eller flere elever er tilknyttet en specialklasse

Modtager støtte fra talepædagog

Modtager ikke faglig støtte

Ekstra lektiehjælp

13%

11%

29%

27%

26%

42%

Anm.: 1.941 klasse-/kontaktlærere har svaret på spørgsmål: ”Hvilken form for faglig støtte modtager eleverne i [klassebetegnelse]?”.

Det har været muligt at sætte kryds i flere kategorier end én, da der kan være flere årsager til, at en elev modtager støtte.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Ser man på den sociale støtte, der gives til elever med støttebehov, svarer størstedelen af

klasse-/kontaktlærerne (44

procent),

at der er tilknyttet en pædagog eller anden ressource-

person. Cirka hver ottende lærer svarer, at der er samarbejdsforløb med forældrene.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 7: Hvilken form for social støtte modtager eleverne med støttebehov?

Tilknyttet pædagog eller anden ressourceperson

Andet

Samarbejdsforløb med forældrene

Samtaler med eleven, fx med skolepsykologen

Supervision til elevens lærere og/eller pædagoger

Modtager ikke social støtte

En eller flere elever er tilknyttet en specialklasse

Mentorstøtte til eleven

Supervisionsforløb lærer-elev-relation

Støtte fra Ungdommens Uddannelsesvejledning

Buddy-støtte

14%

12%

11%

44%

Anm.: 1.597 klasse-/kontaktlærere har svaret på spørgsmålet: ”Hvilken form for social støtte modtager eleverne med

støttebehov i [klassebetegnelse]?”. Det har været muligt at sætte kryds i flere kategorier end én, da der kan være flere

årsager til, at en elev modtager støtte.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Imødekommelse af elevernes behov for støtte

Klasse-/kontaktlærerne i 2., 4., 6. og 8. klasse er også blevet bedt om at vurdere, om den til-

delte støtte imødekommer de pågældende elevers behov for at få et fagligt udbytte af under-

visningen og deltage i sociale fællesskaber i klassen og på skolen.

43 procent

vurderer, at den tildelte støtte imødekommer de pågældende elevers behov for

støtte til at få et fagligt udbytte af undervisningen i høj eller meget høj grad.

40 procent

sva-

rer i nogen grad, og sammenlagt

17 procent

svarer i lav grad, i meget lav grad eller slet ikke.

36 procent

vurderer, at den tildelte støtte imødekommer de pågældende elevers behov for

støtte til at deltage i sociale fællesskaber i klassen og på skolen i høj eller meget høj grad.

procent

svarer i nogen grad, og sammenlagt

24 procent

svarer i lav grad, i meget lav grad

eller slet ikke.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 8: Klasse-/kontaktlærernes vurdering af om den tildelte støtte imødekommer de

pågældendes elever behov for støtte til at:

12%

Få et fagligt udbytte af undervisningen?

31%

40%

10%

26%

Deltage i sociale fælleskaber i klassen og på

skolen?

12%

40%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Slet ikke

Anm.: 1.030 klasse-/kontaktlærere har svaret på spørgsmålet: ”I hvilken grad vurderer du, at den tildelte støtte imøde-

kommer de pågældende elevers behov for støtte til, at få et fagligt udbytte af undervisningen?”. 980 klasse-/kontaktlæ-

rere har svaret på spørgsmålet: ”I hvilken grad vurderer du, at den tildelte støtte imødekommer de pågældende elevers

behov for støtte til, at deltage i sociale fællesskaber i klassen og på skolen?”.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Om faktaarket

Afrapporteringen af resultater fra Grundskolepanelet sker i form af faktaark. Der vil for hvert tema udkomme ét eller flere

faktaark, der til sammen afrapporterer på de fire temaer for Grundskolepanelet. I faktaarkene præsenteres en række ud-

valgte resultater. Formålet med faktaarkene er at præsentere panelets resultater i en nuanceret og let tilgængelig form.

Da faktaarkene indeholder udvalgte resultater indgår også et bilag for hvert faktaark, hvor alle resultater for faktaarket er

afrapporteret. Ligeledes findes der i bilaget også antal svar herunder også antal ’ved ikke’ besvarelser samt opdeling af

resultater på skoletype. Bilaget giver derfor det fulde billede af undersøgelsen.

Der kan læses mere om baggrunden for temaer og Grundskolepanelets design samt dataindsamling i rammenotat for

Grundskolepanelet, der kan findes her på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.