BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25

BUU Alm.del - Bilag 30

Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Faktaark om skolernes organisering

af arbejdet med inkluderende

læringsmiljøer

Udvalgte resultater fra Grundskolepanelet 2024

Det er et fælles ansvar for ledelse, lærere og pædagoger at sikre gode rammer for elevernes

sociale og faglige deltagelse. Opgaven kræver samarbejde, hvorfor inkluderende

læringsmiljøer også er et organisatorisk anliggende med fokus på bl.a. tolærerordninger og

brug af ressourcepersoner. Faktaarket om skolernes organisering af inkluderende

læringsmiljøer er ét af i alt fire faktaark om inkluderende læringsmiljøer.

Hovedresultater



Tolærerordninger er mere udbredt i folkeskoen end på de frie skoler.

52 procent

lærerne i folkeskolen indgår ugentligt i en tolærerordning. På de frie skoler er tallet

34 procent.



Undervisningen gennemføres sjældent sammen med kolleger eller vejledere med

specialpædagogiske kompetencer.

Færre end 20 procent

af lærerne i grundskolen

har jævnligt en kollega med specialpædagogiske kompetencer med i

undervisningen.



Holddannelse er mest udbredt på de lavere klassetrin. I 2. klasse har

20 procent

lærerne anvendt holddannelse ugentligt.



Pædagogerne løser en lang række opgaver i undervisningen. De bidrager i meget

høj og høj grad til at give støtte til en eller flere elever med særlige behov i klassen

(89

procent)

og trivselsrelateret støtte (87

procent).

Om Grundskolepanelet

Grundskolepanelet er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres hvert andet år blandt et fast panel af grundskoler.

Panelet består af ledere, lærere, pædagoger og elever fra 4., 6. og 8. klasse fra udvalgte folkeskoler og frie grundskoler.

Gennem undersøgelserne giver deltagerne til sammen et indblik i elevernes skoledag og i skolernes arbejde med at sikre

kvalitet i undervisningen. Grundskolepanelet er dermed en vigtig kilde til viden om nogle af de mest centrale temaer i

grundskolen og belyser, hvordan den danske grundskole udvikler sig. I 2024 blev Grundskolepanelet gennemført for

første gang med deltagelse fra 180 folkeskoler og 57 frie grundskoler. Svarprocenterne var henholdsvis 46 procent for

pædagogerne, 69 procent for lærerne, 83 procent for lederne og 64 procent for eleverne. Styrelsen for It og Læring har

været ansvarlig for indsamling af data.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Tolærer- og tovoksenordning

Halvdelen af lærerne gennemfører ugentligt undervisning i en

tolærerordning

Tolærer- og tovoksenordninger er organiseringer, som skolerne kan anvende til at understøtte

elever med særlige behov i undervisningen. Den anden lærer eller voksen kan støtte en

enkeltelev eller klassen som helhed.

Over halvdelen af lærerne i folkeskolen angiver, at de ugentligt gennemfører undervisning i en

tolærerordning (52

procent).

På de frie skoler er det til sammenligning

34 procent,

der

ugentligt gennemfører undervisning med en tolærerordning.

25 procent

af lærerne i

folkeskolerne svarer, at de inden for det seneste år ikke har gennemført undervisning sammen

med en anden lærer i en tolærerordning. På de frie skoler gælder det samme for

40 procent

af lærerne. Der ses kun meget små forskelle på tværs af klassetrinene 2., 4., 6 og 8. klasse.

Figur 1: Skolernes brug af tolærerordning

52%

40%

34%

25%

15%

18%

Ugentligt

Aldrig

Sjældent

Månedligt

Folkeskoler

Hver gang vi har

undervisning

Frie grundskoler

Anm.: 1.938 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte har du gennemført undervisningen i klassen med følgende? –

to-lærerordning”.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 2024

I stedet for den klassiske tolærerordning kan læreren i klassen også suppleres af en

ressourceperson med en anden faglig baggrund, fx pædagog. Tovoksenordningen er mindre

udbredt end tolærerordningen, og der er ikke nævneværdig forskel på folkeskoler og frie

skoler.

30 procent

af lærerne i folkeskolen og

30 procent

af lærerne i de frie grundskoler har

gennemført undervisning mindst ugentligt med tovoksenordning, og henholdsvis

54 procent

af lærerne i folkeskolen og

57 procent

af lærerne i de frie grundskoler svarer, at de ikke inden

for det seneste skoleår har gennemført undervisning med tovoksenordning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2: Skolernes brug af tovoksenordning med pædagog eller anden lærer

54%

57%

28% 27%

12% 11%

Ugentligt

Aldrig

Sjældent

Månedligt

Folkeskoler

Hver gang vi har

undervisning

Frie grundskoler

Anm.: 1.926 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte har du gennemført undervisningen i klassen med følgende: -

tovoksenordning med lærer og pædagog”.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Tovoksenordningen er klart mest udbredt i indskolingen. Blandt de andele af lærerne, der har

gennemført mindst en ugentlig tovoksenordning findes de

59 procent

i 2. klasse,

29 procent

i 4. klasse og

17 procent

9 procent

i henholdsvis 6. og 8. klasse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Lærerne oplyser at holddannelse ikke er så udbredt

Holddannelse er en anden organiseringsform, som skolerne kan anvende til at understøtte

inkluderende læringsmiljøer. Ved at inddele eleverne i mindre hold kan lærerne skabe bedre

deltagelsesmuligheder for alle elever, variere undervisningen og sikre et mere trygt

læringsmiljø. Inddelingen kan fx ske på tværs af klasser eller årgange.

Lærerne er blevet spurgt, hvor ofte inden for det seneste skoleår de har gennemført

undervisning i enten dansk eller matematik med holddannelse. Blandt lærere i folkeskoler og

frie grundskoler angiver

17 procent,

at de mindst ugentligt har gennemført undervisning med

holddannelse,

11 procent

har gjort det månedligt, mens

71 procent

aldrig eller næsten aldrig

har gennemført undervisning med holddannelse. Der er kun små forskelle mellem folkeskoler

og frie grundskoler. Folkeskoler og frie grundskoler anvender altså holddannelse i omtrent

samme omfang.

Holddannelse er mest udbredt på de lavere klassetrin. I 2. klasse har

20 procent

af lærerne

anvendt holddannelse mindst ugentligt, mens de tilsvarende tal er

15 procent

i 4. klasse,

procent

i 6. klasse og

10 procent

i 8. klasse.

Figur 3: Skolernes brug af undervisning med holddannelse

14%

35%

11%

36%

Aldrig

Sjældent

Månedligt

Ugentligt

Hver gang vi har undervisning

Anm.: 1.928 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte har du gennemført undervisningen i klassen med

følgende: - Holddannelse (fx på tværs af klasser eller årgange)”. Summer ikke til 100 grundet afrunding.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Specialpædagogiske kompetencer

Undervisningen gennemføres sjældent sammen med kolleger eller

vejledere med specialpædagogiske kompetencer

Samarbejde med kolleger eller vejledere, som har specialpædagogiske kompetencer, kan også

styrke inklusionen. Vejledere kan sparre med læreren om arbejdet med elever med særlige

behov, eller vejlederne kan komme med helt ind i undervisningen.

Lærerne er blevet spurgt, om de inden for det seneste år har gennemført undervisning med

deltagelse af en kollega/vejleder med specialpædagogiske kompetencer i undervisningen.

På tværs af folkeskoler og frie grundskoler, rapporterer mere end

80 procent

af lærerne, at de

aldrig eller sjældnere end månedligt har haft en kollega eller vejleder med

specialpædagogiske kompetencer med i undervisningen.

Figur 4: En kollega/vejleder med specialpædagogiske kompetencer med i undervisningen

48%

36%

Aldrig

Sjældent

Månedligt

Ugentligt

Hver gang vi har

undervisning

Anm.: 1.892 lærere har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte har du gennemført undervisningen i klassen med følgende: -

Deltagelse af kollegaer/vejleder med specialpædagogiske kompetencer i undervisningen?”.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Når lærernes besvarelser opdeles på klassetrin findes der små forskelle, dog forekommer

deltagelse af en kollega/vejleder med specialpædagogiske kompetencer i undervisningen lidt

hyppigere på de lavere klassetrin.

Lærerne er også blevet spurgt om deres oplevelse af at samarbejde med

ressourcepersoner/vejledere og pædagoger om at skabe inkluderende læringsmiljøer.

procent

af lærerne svarer, at de i høj eller meget høj grad har et tilfredsstillende samarbejde

med skolens ressourcepersoner, og

36 procent

at de i høj eller meget høj grad har et

tilfredsstillende samarbejde med pædagoger/vejledere.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Pædagogernes rolle i arbejdet med

inkluderende læringsmiljøer

Pædagogernes rolle ind i inklusionsopgaven

Pædagogerne har med deres faglighed en vigtig rolle at spille i inklusionsopgaven.



38 procent

af pædagogerne fortæller, at de dagligt er ansvarlig for et hold af elever.

46 procent

har ugentligt ansvaret for et hold af elever.

49 procent

af pædagogerne svarer, at de dagligt er støtte for elever med særlige

behov, mens det samme gør sig gældende ugentligt for

29 procent.

Kun få procent

og 7 procent)

er hverken ansvarlige for hold eller støtte for elever med særlige

behov.

Figur 5: Pædagogernes vurdering af, hvor ofte de bidrager til inklusionsopgaven

46%

38%

29%

11%

49%

Ansvarlig for et hold af elever

Aldrig

Sjældent

Støtte for elever med særlige behov

Månedligt

Ugentligt

Dagligt

Anm.: 549 pædagoger har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte er du? - Ansvarlig for et hold af elever?” og 540

pædagoger har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte er du? - Støtte for elever med særlige behov?”. Alle spørgsmål er

besvaret af pædagoger fra folkeskoler. Ingen pædagoger fra de frie skoler har deltaget i Grundskolepanelet.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Pædagogernes samarbejde med lærerne

Pædagogernes opgaver i skolernes inklusionsarbejde er afhængig af et velfungerende

samarbejde med lærerne. Pædagogerne er blevet spurgt, hvor ofte de forbereder og

gennemfører undervisning sammen med en lærer, og hvor ofte de er alene om at forberede

og gennemføre undervisning.

43 procent

af pædagogerne gennemfører dagligt undervisning sammen med en lærer.

procent

gør det ugentligt. Pædagogerne deltager dog mindre hyppigt i forberedelsen af

undervisningen sammen med læreren.

3 procent

af pædagogerne forbereder undervisning

med en lærer dagligt og

30 procent

ugentligt.

24 procent

svarer, at de aldrig forbereder

undervisning med en lærer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6: Pædagogernes vurdering af, hvor ofte de gennemfører undervisning i

samarbejde med en lærer

Gennemfører undervisning med en lærer

43%

39%

Forbereder undervisning med en lærer

15%

24%

30%

29%

Dagligt

Ugentligt

Månedligt

Sjældent

Aldrig

Anm.: 552-551 pædagoger har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte gør du følgende?”. Alle spørgsmål er besvaret af

pædagoger fra folkeskoler. Ingen pædagoger fra de frie skoler har deltaget i Grundskolepanelet.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Pædagogerne er jævnligt alene med undervisningen og forberedelsen. På spørgsmålet om

hvor ofte pædagogerne forbereder undervisning alene, og hvor ofte de gennemfører

undervisning alene, svarer:



17 procent

at de dagligt forbereder undervisning alene, og

48 procent

forbereder

ugentligt undervisning alene.

18 procent

at de dagligt gennemfører undervisning alene, og

45 procent

gennemfører ugentligt undervisning alene.

Figur 7: Pædagoger, der forbereder og gennemfører undervisning alene

18%

Gennemfører undervisning alene

17%

Forbereder undervisning alene

10%

Dagligt

Ugentligt

12%

20%

45%

48%

17%

Månedligt

Sjældent

Aldrig

Anm.: 546 pædagoger har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte gør du følgende: Forbereder undervisning alene?”. 555

pædagoger har besvaret spørgsmålet: ”Hvor ofte gør du følgende: Gennemfører undervisning alene?”. Alle spørgsmål er

besvaret af pædagoger fra folkeskoler.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Pædagogernes deltagelse i undervisningen

Pædagogerne løser en lang række opgaver i undervisningen i et bredt spænd

fra fx trivselsrelaterede opgaver, håndtering af faglige og specialpædagogiske

opgaver, konflikthåndtering, faglig støtte og evaluering af elevernes udvikling.

Når pædagogerne deltager i undervisningen, vurderer de fleste, at de i høj eller meget høj

grad bruger tid på at give støtte til en eller flere elever med særlige behov i klassen (89

procent)

og trivselsrelateret støtte (87

procent). 48 procent

oplyser, at de i høj grad eller

meget høj grad gennemfører co-teaching, hvor specialpædagogiske kompetencer anvendes,

28 procent

svarer tilsvarende, at de i nogen grad bidrager ved at gennemføre co-teaching.

Figur 8: Pædagogernes vurdering af, hvordan de deltager i undervisningen

Giver trivselsrelateret støtte (fx at hjælpe elever med at

skabe relationer eller løse konflikter)

Giver støtte til en eller flere elever med særlige behov i

klassen

Arbejder med en eller flere elever uden for klassen (om

faglige, sociale eller specialpædagogiske udfordringer)

Gennemfører co-teaching, hvor dine

specialpædagogiske kompetencer anvendes

Giver faglig støtte, hvor der er behov (fx at hjælpe

elever med opgaver og lektier)

Håndterer uro og konflikter

Evaluerer elevernes udvikling

11%

10%

15%

30%

33%

31%

24%

21% 28%

27%

48%

57%

56%

16%

12%

10%

16%

18%

31%

26%

41%

48%

38%

35%

I meget høj grad

Slet ikke/i meget lav grad/i lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.: 525-557 pædagoger har besvaret spørgsmålet: ”I hvilken grad gør du følgende, når du deltager i undervisningen?”.

Alle spørgsmål er besvaret af pædagoger fra folkeskoler. Kategorier er lagt sammen grundet diskretionering.

Kilde: Grundskolepanelet 2024, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Om faktaarket

Afrapporteringen af resultater fra Grundskolepanelet sker i form af faktaark. Der vil for hvert tema udkomme ét eller flere

faktaark, der til sammen afrapporterer på de fire temaer for Grundskolepanelet. I faktaarkene præsenteres en række

udvalgte resultater. Formålet med faktaarkene er at præsentere panelets resultater i en nuanceret og let tilgængelig

form.

Da faktaarkene indeholder udvalgte resultater indgår også et bilag for hvert faktaark, hvor alle resultater for faktaarket er

afrapporteret. Ligeledes findes der i bilaget også antal svar herunder også antal ’ved ikke’ besvarelser samt opdeling af

resultater på skoletype. Bilaget giver derfor det fulde billede af undersøgelsen.

Der kan læses mere om baggrunden for temaer og Grundskolepanelets design samt dataindsamling i rammenotat for

Grundskolepanelet, der kan findes her på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.