Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del - Bilag 30
Offentligt
Børne- og Undervisningsministeriet
Faktaark om skolernes organisering
af arbejdet med inkluderende
læringsmiljøer
Udvalgte resultater fra Grundskolepanelet 2024
Det er et fælles ansvar for ledelse, lærere og pædagoger at sikre gode rammer for elevernes
sociale og faglige deltagelse. Opgaven kræver samarbejde, hvorfor inkluderende
læringsmiljøer også er et organisatorisk anliggende med fokus på bl.a. tolærerordninger og
brug af ressourcepersoner. Faktaarket om skolernes organisering af inkluderende
læringsmiljøer er ét af i alt fire faktaark om inkluderende læringsmiljøer.
Hovedresultater
Tolærerordninger er mere udbredt i folkeskoen end på de frie skoler.
52 procent
af
lærerne i folkeskolen indgår ugentligt i en tolærerordning. På de frie skoler er tallet
34 procent.
Undervisningen gennemføres sjældent sammen med kolleger eller vejledere med
specialpædagogiske kompetencer.
Færre end 20 procent
af lærerne i grundskolen
har jævnligt en kollega med specialpædagogiske kompetencer med i
undervisningen.
Holddannelse er mest udbredt på de lavere klassetrin. I 2. klasse har
20 procent
af
lærerne anvendt holddannelse ugentligt.
Pædagogerne løser en lang række opgaver i undervisningen. De bidrager i meget
høj og høj grad til at give støtte til en eller flere elever med særlige behov i klassen
(89
procent)
og trivselsrelateret støtte (87
procent).
Om Grundskolepanelet
Grundskolepanelet er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres hvert andet år blandt et fast panel af grundskoler.
Panelet består af ledere, lærere, pædagoger og elever fra 4., 6. og 8. klasse fra udvalgte folkeskoler og frie grundskoler.
Gennem undersøgelserne giver deltagerne til sammen et indblik i elevernes skoledag og i skolernes arbejde med at sikre
kvalitet i undervisningen. Grundskolepanelet er dermed en vigtig kilde til viden om nogle af de mest centrale temaer i
grundskolen og belyser, hvordan den danske grundskole udvikler sig. I 2024 blev Grundskolepanelet gennemført for
første gang med deltagelse fra 180 folkeskoler og 57 frie grundskoler. Svarprocenterne var henholdsvis 46 procent for
pædagogerne, 69 procent for lærerne, 83 procent for lederne og 64 procent for eleverne. Styrelsen for It og Læring har
været ansvarlig for indsamling af data.