BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Kære ordførere

Som følge af den politiske aftale

’Folkets skole: Faglighed, dannelse og fri-

hed – justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skoledag’

30. januar 2019, har Børne- og Undervisningsministeren etableret et

grundskolepanel. Panelet skal bruges til at skabe mere viden om skoler-

nes praksis og kvalificere dialogen mellem ministeriet, politikere, forskere

og praktikere om fremtidens skoleudvikling. Panelet vil også kunne bi-

drage til at mindske undersøgelsesbelastningen af skolerne ved at samle

flere undersøgelser i én.

Grundskolepanelet består af et repræsentativt udsnit af både folkeskoler

og frie grundskoler. Hvert andet år vil ministeriet gennemføre spørgeske-

maundersøgelser til skolerne. Panelet består af ledere, lærere, pædagoger

og elever fra 4., 6. og 8. klasse fra de udvalgte folkeskoler og frie grund-

skoler.

I 2024 blev der for første gang indsamlet viden fra Grundskolepanelet.

Resultaterne offentliggøres fra oktober 2024 til marts 2025 under fire te-

maer: Inkluderende læringsmiljøer, digitale enheder i undervisningen,

praktisk og motiverende undervisning og frihed, ledelse og profession.

Til jeres fortrolige orientering offentliggøres resultaterne fra temaet

inklu-

derende læringsmiljøer

snarligt. Der er under temaet udarbejdet fire un-

dersøgelser om hhv. rammerne for arbejdet med inkluderende lærings-

miljøer, skolernes organisering af arbejdet med inkluderende læringsmil-

jøer, støtte og støttebehov og undervisningsdifferentiering. Jeg kan op-

lyse følgende hovedresultater:

Rammerne for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer



Halvdelen af lærerne og tre fjerdedele af pædagogerne vurderer,

at de i høj grad eller meget høj grad kan støtte elever med sær-

lige behov i at indgå i klassefællesskabet.



43 procent af lærerne og 47 procent af pædagogerne oplever i

høj grad eller meget høj grad et behov for faglig kompetenceud-

vikling inden for undervisning og inklusion af elever med særlige

behov.

30. oktober 2024

Sagsnr.: 24/31890

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Telefon: +45 33 92 50 00

Mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren



44 procent af lærerne og 50 procent af pædagogerne vurderer i

høj eller meget høj grad, at de let kan få hjælp og vejledning fra

en kollega med specialpædagogisk viden.

Side 2/3



Generelt oplever lærere og pædagogerne at samarbejdet med de

skoleinterne aktører som tilfredsstillende eller meget tilfredsstil-

lende.



Over halvdelen af lærerne, pædagogerne og lederne oplever, at

samarbejdet med de skoleeksterne aktører er tilfredsstillende el-

ler meget tilfredsstillende, især med PPR-psykologer og SSP-kon-

sulenter.

Skolernes organisering af arbejdet med inkluderende læringsmiljøer



Tolærerordninger er mere udbredt i folkeskoen end på de frie

skoler. 52 procent af lærerne i folkeskolen indgår ugentligt i en

tolærerordning. På de frie skoler er tallet 34 procent.



Færre end 20 procent af lærerne i grundskolen har jævnligt en

kollega med specialpædagogiske kompetencer med i undervis-

ningen.



Holddannelse er mest udbredt på de lavere klassetrin. I 2. klasse

har 20 procent af lærerne anvendt holddannelse ugentligt.

Pædagogerne bidrager i meget høj og høj grad til at give støtte

til en eller flere elever med særlige behov i klassen (89 procent)

og trivselsrelateret støtte (87 procent).

Støtte og støttebehov



Lige over halvdelen af de elever, der modtager støtte, får støtte

under to timer ugentligt.

67 procent af klasse-/kontaktlærerne vurderer, at der er mindst

én elev i deres klasse, som ikke får den specialpædagogiske

støtte, de har behov for.



8,4 procent af eleverne i almenklasser vurderes af klasse-/kon-

taktlærerne at have uindfriet støttebehov.

Ordblindhed (31 procent), ADHD/ADD (25 procent) og generelle

indlæringsvanskeligheder (21 procent) angives som de hyppigste

årsager til støtte. Den mest almindelige form for faglig støtte er

støtte i dansk, støtte i matematik, støtte fra læsevejleder og støtte

i form af it-rygsæk, CD-ord og lignende.



Otte ud af ti klasse-/kontaktlærere angiver, at den støtte eleverne

modtager i nogen eller i høj grad modsvarer elevernes støttebe-

hov.

Differentieret undervisning



76 procent af lærerne svarer, at de mindst ugentligt varierer ar-

bejdsformer for at tilgodese elevernes forskellige forudsætninger.

67 procent af eleverne i folkeskolen, og 73 procent af eleverne på

de frie grundskoler er enige eller meget enige i, at læreren forkla-

rer opgaver, så de forstår dem.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse fra Grundskolepanelet, fra børne- og undervisningsministeren



78 procent af lærerne rapporterer, at de, hver gang der er under-

visning eller ugentligt, giver eleverne opgaver af forskellig svær-

hedsgrad tilpasset elevernes faglige niveau.

Side 3/3



Omkring 40 procent af lærerne anvender aldrig eller kun sjældent

test eller andre evalueringsmetoder til at afdække den enkelte

elevs faglige niveau.

Jeg har til jeres fortrolige orientering vedlagt undersøgelserne og den ny-

hed, der bliver offentliggjort på uvm.dk.

Jeg vil i den kommende tid tilsvarende orientere jer om resultater inden

for de øvrige temaer forud for offentliggørelsen.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye