Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2925489_0001.png
Opfølgning på ændrede adgangsforudsætninger til de
gymnasiale uddannelser
Indledning
Gymnasiereformen i 2016 introducerede nye skærpede adgangskrav til de
gymnasiale uddannelser fra skoleåret 2019/2020. I forbindelse med
Aftale
om styrkede gymnasiale uddannelser
besluttede gymnasieforligskredsen,
at virkningen af adgangsforudsætningerne skulle evalueres 4 år efter
indførelse, dvs. på baggrund af erfaringerne for optag til skoleåret
2023/2024. Evalueringen skal blandt andet se på udviklingen i de forhold,
som indførslen af adgangskrav havde til hensigt at påvirke, bl.a. elevernes
faglige resultater og overgang til videregående uddannelse.
Grundet COVID-19-pandemien har der i 2019/2020, 2020/2021 og
2021/2022 været indført ændrede prøvevilkår på de gymnasiale
uddannelser og i grundskolen, hvilket bl.a. har påvirket elevernes
karakterer. Det vurderes derfor, at det ikke er muligt at foretage en
egentlige evaluering af effekten af ændrede adgangskrav i den
pågældende periode.
På grund af disse begrænsede muligheder for at udføre en evaluering
uden påvirkning fra COVID-19 indeholder dette notat en deskriptiv
registeranalyse, som følger op på de ændrede adgangsforudsætninger.
Notatet følger eleverne, som tilgik en af de tre treårige gymnasiale
uddannelser (hhx, htx og stx) i perioden 2017-2023. Den toårige
uddannelse til hf-eksamen er ikke omfattet af analysen, blandt andet fordi
unge, der ikke starter på hf direkte efter grundskolen, optages via en
standardiseret vurdering og ikke på baggrund af fx specifikke
karakterkrav, hvilket vanskeliggør belysning i en registeranalyse.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0002.png
Regler for optag på treårige gymnasiale uddannelser
Med gymnasiereformen blev de faglige forudsætninger for at blive
vurderet uddannelsesparat skærpet, så ansøgeren skal have minimum 5 i
gennemsnit af sine afsluttende standpunktskarakterer for at blive
vurderet uddannelsesparat
1
. Hvis ansøgeren ikke opnår dette, kan
ansøgeren alligevel opnå retskrav på optagelse, hvis vedkommende
opnår et karaktergennemsnit i de lovbundne prøver på mindst 6,0 (og i
øvrigt opfylder de øvrige adgangsforudsætninger).
Med gymnasiereformen blev der som noget nyt indført en række krav til
ansøgernes karakterer i forbindelse med folkeskolens afgangseksamen.
Ansøgeren skal ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens
afgangseksamen have bekræftet det faglige niveau fra de afsluttende
standpunktskarakterer, dvs. at ansøgeren skal opnå et
karaktergennemsnit på mindst 5,0 i de lovbundne prøver.
Hvis ansøgeren ikke opnår dette, kan den pågældende alligevel opnå
retskrav, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne prøver er på
mindst 3,0, og ansøgeren opfylder alle øvrige adgangsforudsætninger.
Tilsvarende gælder, hvis karaktergennemsnittet er mellem 2,0 og 3,0 i de
lovbundne prøver, og ansøgeren gennemfører en vejledningssamtale
med gymnasiets leder.
Foruden ovenstående karakterkrav skal ansøgeren tillige opfylde en
række øvrige forudsætninger for at opnå retskrav på optagelse, jf.
nedenfor.
Side 2/15
Boks 1: Øvrige adgangsforudsætninger
Ansøgeren skal
-
-
Have søgt rettidigt om optagelse
Have afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov
om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står
mål hermed eller have afsluttet 10. klasse
-
-
-
Have bestået folkeskolens afgangseksamen
Have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
Have modtaget prøveforberedende undervisning i 2.
fremmedsprog i 5.-9. klasse eller undervisning, der står mål
hermed.
For ansøgere, der søger om optagelse i forlængelse af 10. klasse,
gælder det i øvrigt, at ansøgeren skal have modtaget undervisning i
dansk, engelsk og matematik og herefter aflagt enten folkeskolens 9.-
klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag
1
Uddannelsesparathedsvurderingen er ved lov nr. 174 af 27/2 2024 afskaffet fra 1. august
2024, mens karakterkravet i uddannelsesparathedsvurderingen (mindst 5,0 i snit i de
afsluttende standpunktskarakterer) videreføres som hidtidigt.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Ansøgere, der ikke opfylder forudsætningerne for at opnå retskrav på
optagelse, kan optages via en helhedsvurdering på baggrund af en
centralt stillet optagelsesprøve og en efterfølgende optagelsessamtale.
Optagelsesprøven er en skriftlig prøve, der består af enkeltfaglige
opgaver inden for hvert af fagene dansk, matematik, engelsk og
fysik/kemi.
Der findes enkelte øvrige optagelsesregler, der i særlige tilfælde giver
institutionens leder mulighed for at optage en ansøger, som ikke har
retskrav på optagelse. Det gælder institutionens mulighed for betinget at
optage en ansøger, der har været syg ved en eller flere af folkeskolens
prøver, eller en ansøger, som søger om optagelse efter sidste
optagelsesprøve.
Side 3/15
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0004.png
Side 4/15
Opdeling i undergrupper
I analysen opdeles ansøgerne til de treårige gymnasiale uddannelser i
fem forskellige grupper afhængigt af deres karaktergennemsnit fra
folkeskolen og hidtidige skolegang.
Boks 2: Opdeling i undergrupper
I 9. klasse aflægges 7 obligatoriske prøver, hvoraf 5 er lovbundne og 2 findes ved udtræk.
De 5 lovbundne prøver er: skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig
engelsk samt en mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Nedenstående
opdeling tager udgangspunkt i resultaterne fra prøverne og standpunktskarakterer.
5 eller derover
Ansøgere med (1) 5 eller derover i gennemsnit for både standpunkt og lovbundne prøver
samt minimum 2,0 i de obligatoriske prøver eller (2) et karaktergennemsnit på minimum
6,0 i de lovbundne prøver og minimum 2,0 i de obligatoriske prøver.
Mindst 5,0 i standpunkt og mellem 5 - 5,9 i de lovbundne prøver
Ansøgere med et karaktergennemsnit på mindst 5,0 i standpunkt og mellem 5 og 5,9 i de
lovbundne prøver samt minimum 2,0 i de obligatoriske prøver.
Mindst 5,0 i standpunkt og mellem 2,0 – 4,9 i de lovbundne prøver
Ansøgere med et karaktergennemsnit på mindst 5,0 i standpunkt og mellem 2,0 og 4,9 i
de lovbundne prøver samt minimum 2,0 i de obligatoriske prøver. Denne gruppe består
blandt andet af de ansøgere, som har fået mellem 2,0 og 3,0 i lovbundne prøver, og som
derfor skal gennemføre en vejledningssamtale.
Fuld afgangseksamen, opfylder ikke karakterkrav
Denne gruppe består af de ansøgere, som bliver optaget på gymnasiet gennem en
optagelsesprøve. Ansøgerne har aflagt alle prøver, men opfylder ikke karakterkravet, dvs.
ikke møder karakterkravene i en af tre ovenstående grupper.
Manglende prøveaflæggelse eller ingen standpunktskarakterer
Ansøgere med ingen eller mangelfulde grundskolekarakter oplysninger. Dette gælder
eksempelvis ansøgere, som kommer fra en prøvefri skole eller mangler at gå til prøve i
nogle lovbundne eller udtræksfag. Gruppen er dermed sammensat af både fagligt stærke
og svage ansøgere, hvorfor den er vanskelig at fortolke på.
Analysens hovedfokus er særligt rettet mod de grupper, der ligger lige
omkring karakterkravene. Med gymnasiereformen ønskede man at
målrette indgangen til de gymnasiale uddannelser, så de unge, der
optages, er klar til at leve op til de faglige krav, der stilles for at følge
undervisningen og gennemføre en gymnasial uddannelse. Det er derfor
interessant at fokusere på, om disse elever har forløb og resultater, der
minder om de øvrige elever.
På den baggrund fokuseres der på elever, som har under 5 i de
lovbundne prøver, de elever som har under 6 i de lovbundne prøver og
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
de elever som skal til optagelsesprøve, fordi de ikke opfylder
karakterkravet.
Hovedkonklusioner
Karakterkravet har reduceret antallet af elever, der tilgår en
treårige gymnasial uddannelse med karaktergennemsnit lavere
end 5,0 i både standpunkt og lovbundne prøver fra folkeskolen
(eller 6,0 ved lovbundne prøver). Pga. ændrede prøvevilkår ifm.
Covid-19 er det vanskeligt at bedømme den eksakte reduktion,
men det skønnes på basis af opgørelser før/efter Covid-19, at der
omtrent er tale om en halvering fra 2.700-2.800 til 1.100-1.500
elever.
Elever der ikke opnår 5,0 i både standpunkt og lovbundne prøver
i folkeskolen, klarer sig dårligere end elever med højere
grundskolekarakterer. Det gælder ift. deres gennemførsel (40-50
pct. frafald), faglige resultater for de, der gennemfører (ca. 4 i snit
mod ca. 7,4 i snit hos deres klassekammerater), deres videre
uddannelsesfrekvens efter 3 år (ca. 51-55 pct. mod 72 pct. hos
deres klassekammerater), og samtidig er overgangen til
akademiske videregående uddannelser meget lav (6-7 pct.).
Trivslen er kun er en anelse lavere end øvrige elever.
For elever, som har mindst 5,0 i gennemsnit af
standpunktskarakterer og mellem 5,0 og 6,0 i gennemsnit af
folkeskolens lovbundne prøver, tegner sig samme billede.
Eleverne klarer sig dårligere end de fagligt stærkere
klassekammerater. Det gælder ift. deres gennemførsel (21-25 pct.
frafald modsat 11-12 pct. hos deres faglig stærkere
klassekammerater), faglige resultater for de, der gennemfører (ca.
4,8 i gennemsnit mod ca. 7,4 i gennemsnit hos deres fagligt
stærkere klassekammerater), deres videre uddannelsesfrekvens
efter 3 år (ca. 57 pct. mod 72 pct. hos deres fagligt stærkere
klassekammerater), og samtidig er overgangen til akademisk
videregående uddannelse meget lav (13 pct.). Trivslen blandt
denne gruppe elever er kun en anelse lavere end blandt fagligt
stærkere elever.
Side 5/15
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0006.png
Side 6/15
Kapitel 1 – Gymnasiale uddannelser og
indførelsen af karakterkrav i 2019
Følgende afsnit tager udgangspunkt i de elever, som tilgik en af de
treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx) i perioden 2017-2023.
For disse elever beskrives elevernes faglighed, trivsel og
uddannelsesforløb.
Boks 3: Covid-19 og aflyste eksamener
Grundet Covid-19 blev flere prøver aflyst i grundskolen og på
gymnasierne i 2020, 2021 og 2022. Elevernes eksamensresultater i
skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 er i stedet helt
eller delvist baseret på ophøjede standpunktskarakterer.
Dette betyder, at der er en række elevårgange, som har andre
forudsætninger end tidligere årgange i analysen. Dette gælder
især tilgangen til gymnasierne i årene 2020-2023 samt de
gymnasiale eksamensresultater i 2020-2022 og overgangen til
videregående uddannelse fra skoleåret 2020/2021.
Søgning og tilgang
Andelen af grundskoleeleverne, der søger en treårige gymnasial
uddannelse efter endt grundskole, er tilnærmelsesvis stabil i den
undersøgte periode fra 2017 til 2023,
jf. figur 1.
Dog ses et fald på 2
procentpoint mellem 2017 og 2018 og igen mellem 2018 og 2019.
Figur 1: Andel ansøgere, der søger en treårige gymnasial uddannelse ud af ansøgere
fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen (2017-2024).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk
Det fremgår af
tabel 1,
at størstedelen af eleverne, som tilgik en treårig
gymnasial uddannelse i perioden 2019-2023, kom ind med et
karaktergennemsnit på over 5 i både de afsluttende standpunktskarakter
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0007.png
og de lovbundne prøver, og at andelen er steget efter indførslen af
karakterkravene i 2019. Ligeledes ses, at andelen og antallet af elever,
som klarer karakterkravet med under fem i de lovbundne prøver, er
faldende. Ligeså er udviklingen i tilgangen af elever, som ikke opnår et
retskrav på optagelse. Udviklingen i COVID-19 årene 2020/2021-
2022/2023 kan dog skyldes de ændrede eksamensformer i grundskolen,
hvor eksamensresultaterne fra grundskolen har været særligt høje.
Elevgrupperne, som ikke opnår fem i folkeskolens lovbundne prøver, kan
derfor potentielt være fagligt svagere i Covid-19 årene.
Tabel 1: Tilgang til treårige gymnasiale uddannelser, fordelt efter
grundskolekarakterer og tilgangsår. Første årgang underlagt de skærpede
adgangskrav er markeret med rødt
Karaktergruppering
2017
40.800
(87%)
3.100
(7%)
1.300
(3%)
1.500
(3%)
2018
40.300
(89%)
3.100
(7%)
1.300
(3%)
1.400
(3%)
2019
40.600
(94%)
2.800
(7%)
1.000
(2%)
400
(1%)
2020
42.500
(96%)
2.600
(6%)
300
(1%)
400
(1%)
2021
41.000
(96%)
2.100
(5%)
200
(0%)
400
(1%)
2022
41.100
(96%)
1.400
(3%)
100
(0%)
400
(1%)
2023
40.100
(95%)
2.000
(5%)
600
(1%)
500
(1%)
Side 7/15
5,0 eller derover
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 5 - 5,9 i de
lovbundne prøver
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 2,0 – 4,9 i de
lovbundne prøver
Fuld afgangseksamen,
opfylder ikke karakterkrav
Manglende
prøveaflæggelse eller
ingen
standpunktskarakterer
Hovedtotal
3.200
(7%)
2.200
(5%)
1.300
(3%)
1.200
(3%)
1.000
(2%)
1.200
(3%)
1.100
(3%)
42.300
(100 %)
46.700
45.100
43.200
44.400
42.500
42.800
(100 %)
(100 %)
(100 %)
(100 %)
(100 %)
(100 %)
Note: Opgørelsen er baseret på forløbsregisteret med et udtræk på tilgangen af 1.g elever i
perioden 2017-2024. Eleverne er opdelt i fem undergrupper ud fra deres
grundskolekarakterer (Se Boks 2 for uddybning).
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0008.png
Side 8/15
Figur 2
belyser udviklingen i karaktergennemsnittet for grundskolens
lovbundne prøver i 9. klasse. Der ses en stigning i karaktergennemsnittet i
de to skoleår (2020/2021 og 2021/2022), som har været særligt påvirket
af ændrede prøveformer som følge af COVID-19.
Figur 2: Udviklingen i karaktergennemsnittet for grundskolens lovbundne prøver i 9.
klasse i perioden 2010/2011-2022/2023
Note: Figuren viser et vægtet gennemsnit i de lovbundne prøver i 9. klasse for elever med
karakterer i alle lovbundne prøver. Bemærk at prøvekaraktererne i 2019/2020, 2020/2021 og
2021/2022 helt eller delvist er baseret på ophøjede standpunktskarakterer grundet
aflysninger af folkeskolens prøver som følge af Covid-19. I 2020/2021 og 2021/2022 gælder
det desuden at eleverne fik deres standpunktskarakter ophøjet til en prøvekarakter, hvis
standpunktskarakteren var højere end den opnåede prøvekarakter.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk.
Frafald
Tabel 2
viser det samlede frafald over hele uddannelsesperioden ved de
treårige gymnasiale uddannelser. Det fremgår, at frafaldet er relativt
stabilt over tid inden for de enkelte karaktergrupperinger, og at frafaldet
varierer betydeligt mellem karaktergrupperinger. Omkring 50 pct. af de
tilgåede elever med en fuld prøveaflæggelse, men som ikke opfylder
karakterkravet frafalder i løbet af uddannelsen. Til sammenligning er det
kun ca. 12 pct. af eleverne med et karaktergennemsnit på 5,0 eller over,
som frafalder uddannelsen, og ca. 30-40 pct. af eleverne med karakterer
mellem 2,0-4,9.
Tabel 2: Frafaldsprocent over hele den gymnasiale uddannelse (3 år) opdelt på
grundskolekarakterer og tilgangsår. Første årgang underlagt de skærpede
adgangskrav er markeret med rødt
Karaktergruppering
2017
12%
(40.800)
22%
(3.100)
2018
12%
(40.300)
23%
(3.100)
2019
11%
(40.600)
21%
(2.800)
2020
12%
(42.500)
25%
(2.600)
5,0 eller derover
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 5 - 5,9 i de
lovbundne prøver
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0009.png
Karaktergruppering
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 2,0 – 4,9 i de
lovbundne prøver
Fuld afgangseksamen,
opfylder ikke karakterkrav
Manglende
prøveaflæggelse eller
ingen
standpunktskarakterer
Hovedtotal
2017
34%
(1.300)
50%
(1.500)
2018
35%
(1.300)
48%
(1.400)
2019
31%
(1.000)
47%
(400)
2020
40%
(300)
52%
(400)
Side 9/15
32%
(3.200)
15%
(46.700)
32%
(2.200)
14%
(45.100)
33%
(1.300)
12%
(43.200)
30%
(1.200)
13%
(44.400)
Note: Tabellen viser hvor stor en andel af eleverne, der startede i 1.g på en gymnasial
uddannelse i det givne skoleår, der afbryder uddannelsesforløbet set over hele
uddannelsesperioden. Beregningerne viser den procentvise frafald per elevgruppe. Afbrud i
den seneste periode er mere foreløbige end for historiske periode, da nogle afbrud
mindskes ved kommende opdateringer. Eleverne er opdelt i fem undergrupper ud fra deres
grundskolekarakterer (Se Boks 2 for uddybning).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Eksamensresultat i gymnasiet
Tabel 3 angiver eksamensresultatet på de treårige gymnasiale
uddannelser fordelt på de anvendte karaktergrupperinger. I opgørelsen
indgår således alene elever, der fuldfører gymnasiet, hvilket for elever
med de laveste karakterer vil sige ca. halvdelen. Det ses, at gruppen af
elever, der kommer ind med under 5 i folkeskolens lovbundne prøver,
elever, som kommer ind via optagelsesprøve, samt elever som får mellem
5-5,9 i folkeskolens lovbundne prøver, klarer sig dårligere end øvrige
elever og ligger under det gennemsnitlige eksamensresultat.
Også her kan Covid-19 som følge af aflysninger af eksaminer og
ophøjelse af årskarakterer potentielt have haft en påvirkning på
eksamensresultaterne for elever tilgået gymnasiet i perioden 2017-2019
(studenter 2020-2022). Udviklingen over tid i eksamensresultatet skal
derfor tolkes med stor forsigtighed.
Tabel 3: Gennemsnitlige eksamensresultat på de treårige gymnasiale uddannelser,
opdelt på grundskolekarakterer og tilgangsår (år for fuldførelse af gymnasial
uddannelse). Første årgang underlagt de skærpede adgangskrav er markeret med rødt
Karaktergruppering
2017
(2020)
5,0 eller derover
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 5 - 5,9 i de
lovbundne prøver
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 2,0 – 4,9 i de
lovbundne prøver
Fuld afgangseksamen,
opfylder ikke karakterkrav
4,1
4,2
4,1
3,8
4,4
4,5
4,4
4,1
5,2
5,3
5,2
4,8
7,6
2018
(2021)
7,8
2019
(2022)
7,7
2020
(2023)
7,4
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0010.png
Karaktergruppering
Manglende
prøveaflæggelse eller
ingen
standpunktskarakterer
Hovedtotal
2017
(2020)
2018
(2021)
2019
(2022)
2020
(2023)
Side 10/15
7,4
7,4
7,7
7,5
7,5
7,6
7,6
7,4
Note: Tabellen indeholder beregninger for det samlede gennemsnitlige eksamensresultat
med bonus A. Tallene er trukket fra eksamensdatabasen for bevisårene 2020-2023 og vises
ud fra elevernes tilgangsår i 1.g. Eleverne er opdelt i fem undergrupper ud fra deres
grundskolekarakterer (Se boks 2 for uddybning).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Overgang til videregående uddannelser
Tabel 4 viser andelen af studenterne fra 2020-2022 (tilgået skoleåret
2017/18 -2019/20), som er i gang med eller har fuldført en videregående
uddannelse hhv. 1, 2 og 3 år efter fuldført gymnasial uddannelse. I
opgørelsen indgår således alene elever, der fuldfører gymnasiet, hvilket
for elever med de laveste karakterer vil sige ca. halvdelen. Det fremgår af
tabellen, at overgangen til videregående uddannelse er højest blandt de
studenter, som forlod grundskolen med et karaktergennemsnit på 5,0
eller over (72%), mens det er ca. 15-20 procentpoint lavere blandt
studenter, som forlod grundskolen med et lavere karaktergennemsnit.
Tabel 4: Andel studenter i gang med eller med fuldført videregående uddannelse hhv.
1, 2 og 3 år efter studentereksamen. Opdelt på grundskolekarakterer og tilgangsår (år
for fuldførelse af gymnasial uddannelse). Første årgang underlagt de skærpede
adgangskrav er markeret med rødt
Karaktergruppering
Andel i gang med
uddannelse år 1
2017
(2020)
5,0 eller derover
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 5 - 5,9 i de
lovbundne prøver
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 2,0 – 4,9 i de
lovbundne prøver
Fuld afgangseksamen,
opfylder ikke karakterkrav
Manglende prøveaflæggelse
eller ingen
standpunktskarakterer
Hovedtotal
33%
28%
25%
57%
55%
71%
35%
31%
31%
55%
52%
67%
31%
33%
35%
43%
42%
50%
29%
29%
30%
45%
46%
53%
27%
24%
23%
44%
43%
57%
33%
2018
(2021)
28%
2019
(2022)
25%
Andel i gang med
uddannelse år 2
2017
(2020)
57%
2018
(2021)
55%
Andel i gang med
uddannelse år 3
2017
(2020)
72%
Note: Tabellen viser hvor stor en andel af 1.g eleverne, der fuldførte en gymnasial
uddannelse, som overgår til en videregående uddannelse efter fuldført studentereksamen.
Beregningerne viser den procentvise overgang per elevgruppe. Eleverne er opdelt i fem
undergrupper ud fra deres grundskolekarakterer (Se boks 2 for uddybning).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0011.png
De treårige gymnasiale uddannelser giver direkte adgang (generel
studiekompetence) til akademiske videregående uddannelser. Blandt
studenter fra de treårige uddannelser er det en mulighed, der benyttes af
6-7 pct. af de studenter, der kommer ind med et snit under 5 i de
lovbundne prøver eller optagelsesprøve pga. manglende opfyldelse af
karakterkravet, jf. tabel 5. For de, der har mellem 5 og 6 i gennemsnit af
de lovbundne prøver, er det ca. 13 pct., som overgår til en akademisk
videregående uddannelse 3 år efter studentereksamen, mens det for den
samlede gruppe af studenter med over 5 i de lovbundne prøver fra
grundskolen gælder for 41 pct. I opgørelsen indgår som ovenfor alene
elever, der fuldfører gymnasiet, hvilket for elever med de laveste
karakterer vil sige ca. halvdelen.
Side 11/15
Tabel 5: Andel studenter i gang med eller med fuldført akademisk videregående
uddannelse hhv. 1, 2 og 3 år efter studentereksamen. Opdelt på grundskolekarakterer
og tilgangsår (år for fuldførelse af gymnasial uddannelse). Første årgang underlagt de
skærpede adgangskrav er markeret med rødt
Karaktergruppering
Andel i gang med
uddannelse år 1
2017
(2020)
5,0 eller derover
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 5 - 5,9 i de
lovbundne prøver
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 2,0 – 4,9 i de
lovbundne prøver
Fuld afgangseksamen,
opfylder ikke karakterkrav
Manglende prøveaflæggelse
eller ingen
standpunktskarakterer
Hovedtotal
21%
17%
15%
34%
33%
39%
21%
18%
20%
32%
30%
38%
5%
5%
5%
6%
6%
6%
6%
5%
4%
7%
7%
7%
8%
6%
6%
11%
11%
13%
21%
2018
(2021)
17%
2019
(2022)
15%
Andel i gang med
uddannelse år 2
2017
(2020)
35%
2018
(2021)
34%
Andel i gang med
uddannelse år 3
2017
(2020)
41%
Note: Tabellen viser hvor stor en andel af 1.g eleverne, der fuldførte en gymnasial
uddannelse, som overgår til en akademisk bacheloruddannelse efter fuldført
studentereksamen. Beregningerne viser den procentvise overgang per elevgruppe. Eleverne
er opdelt i fem undergrupper ud fra deres grundskolekarakterer (Se boks 2 for uddybning).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0012.png
Side 12/15
Trivsel
Tabel 6 viser trivselsniveauet blandt eleverne på de treårige gymnasiale
uddannelser. Af tabellen fremgår et nogenlunde stabilt trivselsniveau over
tid inden for de enkelte karaktergrupper, ligesom afstanden i trivslen
mellem karaktergrupperne ikke er stor. Elever, der tilgår gymnasiet med
et snit under 5,0 i folkeskolens lovbundne prøver eller via en
optagelsesprøve, har en smule lavere trivselsniveau end gennemsnittet på
de gymnasiale uddannelser.
Tabel 6: Trivsel på de 3-årige gymnasiale uddannelser, opdelt på grundskolekarakterer
og tilgangsår. Første årgang underlagt de skærpede adgangskrav er markeret med
rødt
Karaktergruppering
5,0 eller derover
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 5 - 5,9 i de
lovbundne prøver
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 2,0 – 4,9 i de
lovbundne prøver
Fuld afgangseksamen,
opfylder ikke karakterkrav
Manglende
prøveaflæggelse eller
ingen
standpunktskarakterer
Hovedtotal
4,2
4,0
4,2
4,2
4,1
4,1
4,1
4,0
4,1
4,2
4,0
3,9
4,1
3,8
4,0
4,0
3,9
4,0
4,1
3,9
4,0
4,0
3,9
4,0
4,1
3,9
4,1
4,1
4,0
4,0
2018
4,2
2019
4,0
2020
4,2
2021
4,2
2022
4,1
2023
4,1
Note: Opgørelsen er baseret på 1.g elevernes trivselssvar til spørgsmål 6 i trivselsmålingen
”Jeg er glad for at gå i skole” i tilgangsåret og er kodet til værdier fra 1-5, hvor et højere tal
indikerer en højere trivsel. Trivselssvaret bruges som proxy til at angive den samlede trivsel
for det gymnasiale område. Data dækker fra trivselsmålingens begyndelse i 2018 til den
seneste måling i 2023. Eleverne er opdelt i fem undergrupper ud fra deres
grundskolekarakterer (Se boks 2 for uddybning).
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0013.png
Opgørelser
Boks 4:
Prøvekarakterer og standpunktskarakterer
I denne analyse indgår elevernes resultater fra både 9. og 10. klasse. Der tages
udgangspunkt i det nuværende karakterkrav til de 3-årige gymnasiale
uddannelser: stx, hhx og htx.
Derudover gælder det, at eleven skal have bestået folkeskolens
afgangseksamen og aflagt alle obligatoriske prøver i 9. klasse for at opnå
retskrav på optagelse. Det gælder også for elever, der er fortsat i 10. klasse.
Det betyder, at elever, der mangler at aflægge en eller flere prøver i 9. klasse,
ikke kan opnå retskrav i 10. klasse. Elever i 10. klasse kan godt forbedre
resultatet af deres prøver i 10. klasse, men de kan ikke forbedre prøver, de ikke
har aflagt i 9. klasse. Standpunktskarakterer i 9. og 10. klasse er beregnet som
et gennemsnit af alle elevens standpunktskarakter i de pågældende skoleår,
hvor alle karakterer vægter ens. Der er ikke nogen krav til, hvor mange
standpunktskarater man skal have i 9. og 10. klasse, hvilket betyder, at en elev,
som kun modtager én standpunktskarakter i 9. klasse, i praksis kan opnå
retskrav efter 9. klasse. I 9. klasse har størstedelen af eleverne 18
standpunktskarater. I 10. klasse modtager eleverne færre
standpunktskarakterer, og størstedelen af eleverne har mellem 6-9
standpunktskarakterer.
I opgørelsen af standpunktskarakter indgår kun de standpunktskarakterer, der
er lovlige at indberette.
Tilgang til de gymnasiale uddannelser
I opgørelsen af tilgangen til de gymnasiale uddannelser indgår kun elever, der
tilgik 1.g på en af de tre 3-årige uddannelser (stx, hhx, eller htx) i perioden
2017-2023. En elev kan godt have tilgået 1.g på både stx og hhx, hvilket
betyder, at nogle elever vil tælle med flere gange. Elever, der f.eks. skifter fra
htx til hhx, vil fremgå som afbrudt uddannelse under htx, og uddannelsesskift
til andre gymnasiale uddannelser tæller dermed som afbrud i denne opgørelse.
Det er disse tilgange, som danner grundlaget for elevpopulationen til de
efterfølgende analyser vedrørende frafald, karaktergennemsnit, trivsel og
videreuddannelsesfrekvens.
Side 13/15
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0014.png
Appendiks
Tabel A.1: Tilgang til hhx, opdelt på grundskolekarakterer og tilgangsår. Første årgang
underlagt de skærpede adgangskrav er markeret med rødt
Karaktergruppering
5,0 eller derover
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 5 - 5,9 i de
lovbundne prøver
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 2,0 – 4,9 i de
lovbundne prøver
Fuld afgangseksamen,
opfylder ikke karakterkrav
Manglende
prøveaflæggelse eller
ingen
standpunktskarakterer
Hovedtotal
100%
(10.400)
100%
(10.100)
100%
(9.800)
100%
(10.700)
100%
(10.400)
100%
(10.700)
100%
(11.200)
6%
4%
2%
2%
1%
2%
1%
5%
5%
1%
1%
1%
2%
2%
4%
4%
3%
1%
1%
0%
2%
9%
10%
9%
9%
8%
5%
7%
2017
84%
2018
86%
2019
93%
2020
95%
2021
97%
2022
96%
2023
95%
Side 14/15
Note: Opgørelsen er baseret på forløbsregisteret med et udtræk på tilgangen af 1.g elever i
perioden 2017-2023. Eleverne er opdelt i fem undergrupper ud fra deres
grundskolekarakterer (Se Boks 2 for uddybning).
Tabel A.2: Tilgang til htx, opdelt på grundskolekarakterer og tilgangsår. Første årgang
underlagt de skærpede adgangskrav er markeret med rødt
Karaktergruppering
5,0 eller derover
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 5 - 5,9 i de
lovbundne prøver
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 2,0 – 4,9 i de
lovbundne prøver
Fuld afgangseksamen,
opfylder ikke karakterkrav
Manglende
prøveaflæggelse eller
ingen
standpunktskarakterer
Hovedtotal
100%
(5.500)
100%
(5.500)
100%
(5.000)
100%
(5.100)
100%
(4.800)
100%
(4.300)
100%
(3.800)
8%
6%
4%
4%
3%
3%
3%
3%
3%
1%
1%
1%
1%
1%
2%
2%
2%
1%
0%
0%
1%
6%
6%
6%
5%
4%
3%
3%
2017
87%
2018
89%
2019
93%
2020
95%
2021
96%
2022
96%
2023
94%
Note: Opgørelsen er baseret på forløbsregisteret med et udtræk på tilgangen af 1.g elever i
perioden 2017-2023. Eleverne er opdelt i fem undergrupper ud fra deres
grundskolekarakterer (Se Boks 2 for uddybning).
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om opdateret version af analyse om opfølgning på ændrede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2925489_0015.png
Side 15/15
Tabel A.3: Tilgang til stx, opdelt på grundskolekarakterer og tilgangsår. Første årgang
underlagt de skærpede adgangskrav er markeret med rødt
Karaktergruppering
5,0 eller derover
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 5 - 5,9 i de
lovbundne prøver
Mindst 5,0 i standpunkt og
mellem 2,0 – 4,9 i de
lovbundne prøver
Fuld afgangseksamen,
opfylder ikke karakterkrav
Manglende
prøveaflæggelse eller
ingen
standpunktskarakterer
Hovedtotal
100%
(30.900)
100%
(29.500)
100%
(28.400)
100%
(28.700)
100%
(27.400)
100%
(27.800)
100%
(27.300)
7%
5%
3%
3%
3%
3%
3%
3%
2%
1%
1%
1%
1%
1%
2%
2%
2%
1%
0%
0%
1%
6%
6%
6%
5%
4%
3%
4%
2017
88%
2018
90%
2019
94%
2020
96%
2021
96%
2022
96%
2023
95%
Note: Opgørelsen er baseret på forløbsregisteret med et udtræk på tilgangen af 1.g elever i
perioden 2017-2023. Eleverne er opdelt i fem undergrupper ud fra deres
grundskolekarakterer (Se Boks 2 for uddybning).