BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: lovudkast om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 27
Offentligt

UDKAST af 22. oktober 2024

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25

BUU Alm.del - Bilag 27

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov

om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område

(Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsmi-

nisteriets område m.v.)

§1

I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 316 af 5. april 2017, foretages følgende ændringer:

Kapitel 2

ophæves.

§ 4, stk. 3,

ændres »Undervisningsministeren« til: »Vedkommende mi-

nister«.

§ 7 a, stk. 2,

ændres »Dansk Center for Undervisningsmiljø« til: »børne-

og undervisningsministeren«.

§ 7 b

affattes således:

»7 b.

Børne- og undervisningsministeren træffer afgørelse i klagesager

efter § 7 a, stk. 2.«

§ 7 c, stk. 1,

ændres »Dansk Center for Undervisningsmiljø« til: »Børne-

og undervisningsministeren«.

§ 7 c, stk. 2,

ændres »centret« til: »børne- og undervisningsministeren«.

§ 7 c, stk. 3,

udgår »efter anmodning fra centret«.

Kapitel 4 b

ophæves.

§2

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af

21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændringer:

Side 1/151

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: lovudkast om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område

UDKAST af 22. oktober 2024

§ 2, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Vedkommende minister skal anvise finansieringen for sådanne evalue-

ringer.«

§ 4, stk. 1,

ændres »og børne- og socialministeren til godkendelse for

hver sit område« til: »til godkendelse«.

§ 4, stk. 2,

indsættes efter »for«: »tilskudsfinansierede aktiviteter og«.

§ 5, stk. 2, nr. 1,

affattes således:

»1) 1 medlem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet, der

beskikkes efter indstilling fra KL.«

§ 5, stk. 2, nr. 3,

indsættes efter »af«: »FGU Danmark,«.

§ 5, stk. 2, nr. 4,

affattes således:

»4) 1 medlem med viden og erfaring inden for samspillet mellem ung-

domsuddannelser og videregående uddannelser, der beskikkes efter fælles

indstilling fra rektorerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne

og universiteterne.«

§ 5, stk. 2, nr. 6-8,

ophæves, og i stedet indsættes:

»6) 1 medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring

og dannelse, der beskikkes efter fælles indstilling fra DGS - Danske Gym-

nasieelevers Sammenslutning, DSE - Danske Skoleelever, Erhvervsskoler-

nes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og

Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU.

7) 1 medlem med viden og erfaring om dagtilbudsområdet, der beskikkes

efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.«

§ 5

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere vælges 1 med-

lem til bestyrelsen. Den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen er be-

skyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde

som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende om-

råde.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 6, stk. 2,

udgår », jf. § 4, stk. 1,«, og efter »for« indsættes: »tilskudsfi-

nansierede aktiviteter og«.

Side 2/151

UDKAST af 22. oktober 2024

10.

§ 6, stk. 4-7,

ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 4.

11.

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 6, stk. 8« til: »§ 6, stk. 4«.

12.

§ 10, stk. 1,

ændres »Undervisningsministeren« til: »Vedkommende

minister«.

13.

§ 10, stk. 2,

ophæves.

14.

§ 11, stk. 2,

ophæves.

15.

§ 12 a, stk. 1-3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 1.

16.

§ 12 a, stk. 4,

der bliver stk. 1, udgår »endvidere«.

17.

Bilag 1, nr. 1 og 2,

ophæves.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 1-4.

18.

Bilag 1, nr. 4-6,

der bliver nr. 2-4, ophæves.

Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 2 og 3.

19.

Bilag 1, nr. 8,

der bliver nr. 3, ophæves.

Nr. 9-26 bliver herefter nr. 3-20.

20.

bilag 1, nr. 9,

der bliver nr. 3, indsættes efter »m.v.«: », for så vidt

angår evalueringer af uddannelsesaktiviteter inden for Børne- og Under-

visningsministeriets område.«

21.

bilag 1

indsættes efter nr. 26, der bliver nr. 20, som nyt nummer:

»21) Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-

ning for voksne.«

§3

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024,

som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209

af 5. marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

Side 3/151

UDKAST af 22. oktober 2024

§ 40, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »§ 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 4« til: »og § 34,

stk. 3«.

§ 40 a, stk. 2,

udgår

»status

på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d,

stk. 3,«.

§ 44, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »herunder i en eventuel handlingsplan, jf. §

57 d, stk. 3,«.

§ 47 b

ophæves.

overskriften

til kapitel 11 udgår »og dagtilbud«, og

§§ 57-57 c

ophæves.

§ 57 d, stk. 1 og 3-5,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 57 f, stk. 2, 1. pkt.,

§ 57 g, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »og § 57 d, stk. 1,«.

§4

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.

1158 af 8. august 2022, foretages følgende ændringer:

§ 17, 1. pkt.,

ophæves.

§ 17, 2. pkt.,

der bliver 1. pkt., udgår »og regler fastsat i medfør heraf«.

§ 18

ophæves.

§5

I lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 954 af 12. august 2024, foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 4,

ændres »§§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1-4 og 6« til: »§ 57 d«.

§6

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af

28. august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og

§ 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

Side 4/151

UDKAST af 22. oktober 2024

§ 72, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for elever og kursister på private institutioner for

gymnasiale uddannelser.«

§ 72, stk. 2, 1. pkt.,

udgår », herunder om, hvorvidt klageadgangen i

forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål«.

§7

I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af

24. maj 2019, som ændret ved § 26 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 1 i lov

nr. 635 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 48, stk. 2, 1. pkt.,

udgår », og om, at klageadgangen i forhold til be-

stemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål«.

§8

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

161 af 21. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, §

1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019 og § 2 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændring:

§ 5, stk. 3, 4. pkt.,

affattes således:

»Ministeren

fastsætter regler om vedtægters indhold, herunder i form af

en standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan hen-

lægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign., om krav til

forældrerepræsentation i bestyrelsen og om skolens frist for at bringe sko-

lens vedtægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.«

§9

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af

12. august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 17 i

lov nr. 754 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændring:

§ 6, stk. 4, 5. pkt.,

affattes således:

»Børne-

og undervisningsministeren fastsætter regler om vedtægters ind-

hold, herunder i form af en standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der

Side 5/151

UDKAST af 22. oktober 2024

i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds

el.lign. og om skolens frist for at bringe skolens vedtægt i overensstemmelse

med de fastsatte regler.«

§ 10

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1087 af 16. august 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 635 af 11.

juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2, 4. pkt.,

affattes således:

»Ministeren

fastsætter regler om vedtægters indhold, herunder i form af

en standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan hen-

lægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign., om krav til

forældrerepræsentation i bestyrelsen, hvor skolen har en grundskoleafde-

ling, og om skolens eller kursets frist for at bringe skolens eller kursets ved-

tægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.«

§ 11

I lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudslo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024, foretages følgende

ændring:

§ 18 a

ophæves.

§ 12

I lov nr. 1355 af 29. november 2023 om ændring af lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Afskaffelse af forældreind-

komst som kriterium for elevfordeling m.v.) foretages følgende ændring:

§ 5, stk. 2,

ændres »2026« til: »2025«.

§ 13

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1, 2 og 8-10 træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren færdigbehandler de sager om

klager efter kapitel 4 a i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø,

Side 6/151

UDKAST af 22. oktober 2024

der er indgivet til Dansk Center for Undervisningsmiljø før den 1. juli 2025.

Sagerne færdigbehandles efter reglerne i §§ 7 b og 7 c som ændret ved denne

lovs § 1, nr. 4-7.

Stk. 4.

§ 5, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som ændret ved

denne lovs § 2, nr. 4-7, og § 5, stk. 3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut,

som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, finder anvendelse ved førstkommende

beskikkelse af bestyrelsen. Medlemmer, der er beskikket efter § 5, stk. 2, nr.

1, 4 og 6-8, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse

nr. 600 af 21. maj 2019, udtræder af bestyrelsen den 1. juli 2025. Der be-

skikkes for resten af perioden frem til førstkommende beskikkelse af besty-

relsen medlemmer efter § 5, stk. 2, nr. 1, 4 og 6 og 7, i lov om Danmarks

Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, 6 og 7. Der vælges

derudover for resten af perioden frem til førstkommende beskikkelse af be-

styrelsesmedlemmer efter § 5, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut

1 medlem af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere efter § 5, stk. 3,

1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs

§ 2, nr. 8.

Stk. 5.

§ 6 finder ikke anvendelse på klager indgivet før den 1. april 2025.

For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 6.

§§ 8-10 finder ikke anvendelse på vedtægtsbestemmelser, der er

indgivet før den 1. juli 2025 til børne- og undervisningsministerens godken-

delse, jf. § 5, stk. 1, 5. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,

§ 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 2, stk. 1, 4.

pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. For sådanne

vedtægtsbestemmelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Side 7/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Opgavebortfald på undervisningsmiljøområdet

Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og

deraf følgende flytning af klageinstans

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Flytning af kompetence til at fastsætte regler om valget

og opstillingen af undervisningsmiljørepræsentanter

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Opgavebortfald vedrørende Danmarks Evalueringsinsti-

tut

Ændringer af evalueringsinstituttets opgaver

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Sammensætning af bestyrelsen

Gældende ret

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.2.

2.2.2.1.

Side 8/151

UDKAST af 22. oktober 2024

2.2.2.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Nedlæggelse af repræsentantskabet

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske rammer for evalueringsinstituttets opgaver

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Kompetence vedrørende evalueringsområders godken-

delse og regler om evalueringer m.v.

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Ophævelse af bemyndigelse

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Opgavebortfald på folkeskoleområdet

Afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med folkeskolen

og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behand-

lings- og specialundervisningstilbud og på børne- og un-

gehjem med kvalitetsaftale

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3.

2.2.3.1.

2.2.3.2.

2.2.4.

2.2.4.1.

2.2.4.2.

2.2.5.

2.2.5.1.

2.2.5.2.

2.2.6.

2.2.6.1.

2.2.6.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.3.1.2.

Side 9/151

UDKAST af 22. oktober 2024

2.3.1.3.

2.3.2.

Den foreslåede ordning

Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med regionale

lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Opgavebortfald vedrørende kommunale internationale

grundskoler

Afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med kommunale

internationale grundskoler

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på

gymnasieområdet m.v.

Klage over afgørelser fra private gymnasier

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Ophævelse af bemyndigelse

Gældende ret

2.3.2.1.

2.3.2.2.

2.3.3.

2.3.3.1.

2.3.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.1.1.

2.4.1.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.1.1.

2.5.1.2.

2.5.2.

2.5.2.1.

Side 10/151

UDKAST af 22. oktober 2024

2.5.2.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Opgavebortfald vedrørende vedtægtsområdet på de frie

skolers område

Forenkling af vedtægtsområdet for de frie skoler

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.6.

2.6.1.

2.6.1.1.

2.6.1.2.

10.

11.

1. Indledning

Regeringen har med forslag til finanslov for 2025 præsenteret et oplæg til at

fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025. Det er

årsværk på tværs af alle ministerområder. Der er særligt fokus på årsværk i

centraladministrationen og på opgaver, der har karakter af administration,

tilsyn og kontrol.

Det er samtidig en beslutning om, at der er nogle opgaver, der enten skal

løses mere enkelt, eller som ikke længere skal løses.

Side 11/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025

og har til formål at gennemføre de dele af politisk prioriteret opgavebortfald

på Børne- og Undervisningsministeriets område, der kræver lovændring.

Med lovforslaget fjernes statslig administration med halvårseffekt svarende

til 15,0 fulde årsværk i 2025 på Børne- og Undervisningsministeriets om-

råde.

Med lovforslagets del om opgavebortfald på undervisningsmiljøområdet fo-

reslås det, at Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges. Det foreslås,

at Den Nationale Klageinstans for Mobning overføres til Styrelsen for Un-

dervisning og Kvalitet, indtil klageinstansen udløber den 31. juli 2027 på

grund af en solnedgangsklausul. Herefter vil midler brugt på klageinstansen

overgå til indsatser, som understøtter arbejdet med undervisningsmiljø m.v.

på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Med lovforslagets del om opgavebortfald vedrørende Danmarks Evalue-

ringsinstitut foreslås en række ændringer i lov om Danmarks Evaluerings-

institut som følge af, at Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovs-

bevilling til evalueringsinstituttet bortfalder.

Med lovforslagets del om opgavebortfald på folkeskoleområdet foreslås det,

at det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen og med kvalitetsudviklingen

i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og

ungehjem med kvalitetsaftale afskaffes. Det bemærkes, at børne- og under-

visningsministerens udvidede legalitetstilsyn med, at kommunalbestyrel-

serne opfylder kravene om indgåelse af en kvalitetsaftale med behandlings-

og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem, der er beliggende i

kommunen (folkeskolelovens § 57 f), og med, at kommunalbestyrelserne

påser, at tilbuddene overholder kravene til undervisningen og har den for-

nødne kvalitet (folkeskolelovens § 57 g), videreføres uændret. Herudover

foreslås det med lovforslaget at afskaffe det lovbestemte, statslige tilsyn

med regionale lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud

m.v. Endvidere foreslås det med lovforslaget at nedlægge Rådet for Børns

Læring. Det bemærkes, at afskaffelsen af det statslige tilsyn med kommu-

ners og skolers overholdelse af minimumstimetallene for undervisningsti-

mer i fagene er behandlet i lovforslag nr. L 41 om ændring af lov om folke-

skolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens

kvalitetsprogram m.v.).

Side 12/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Med lovforslagets del om opgavebortfald vedrørende kommunale internati-

onale grundskoler foreslås det, at det statslige kvalitetstilsyn med kommu-

nale internationale grundskoler afskaffes.

Med lovforslagets del om opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser

på gymnasieområdet m.v. foreslås en begrænsning af adgangen for elever

og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser til at klage

til børne- og undervisningsministeren. Samtidig foreslås bemyndigelsen til

at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser

ikke er begrænset til retlige spørgsmål, ophævet.

Endelig foreslås det med lovforslagets del om opgavebortfald vedrørende

vedtægtsområdet på de frie skolers område, at der sker en forenkling af ved-

tægtsområdet gennem anvendelse af standardvedtægter og mindre tilsyn.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opgavebortfald på undervisningsmiljøområdet

2.1.1. Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og

deraf følgende flytning af klageinstans

2.1.1.1. Gældende ret

Dansk Center for Undervisningsmiljø blev etableret ved lov nr. 166 af 14.

marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervisnings-

miljøloven), som trådte i kraft 1. august 2001. Med loven blev skabt en ny

ramme for at elever og studerende på det offentlige og private undervis-

ningsområde fik en grundlæggende ret til et godt undervisningsmiljø. Her-

udover fulgte det af loven, at der skulle tilvejebringes en mere målrettet in-

formationsindsats og en øget opmærksomhed hos elever, studerende og

ejerne af uddannelsessteder om betydningen af en effektiv efterlevelse af de

gældende regler på området. Dansk Center for Undervisningsmiljø blev der-

for oprettet for at varetage disse opgaver.

Kapitel 2 i undervisningsmiljøloven indeholder således bestemmelser om

Dansk Center for Undervisningsmiljøs opgaver og ledelse.

Det fremgår af den gældende lovs § 2, at centret er en statslig institution,

der har til opgave at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisnings-

miljø, herunder ved at yde vejledning og rådgivning til elever, studerende,

uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål. Dansk

Center for Undervisningsmiljø varetager således en videns- og rådgivnings-

opgave på undervisningsmiljøområdet. Centret kan beskæftige sig med de

tilsvarende spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed for børn i dagtil-

Side 13/151

UDKAST af 22. oktober 2024

bud. Centret afgiver hvert år en beretning om sit arbejde, herunder med cen-

trets vurdering af udviklingen inden for undervisningsmiljøområdet og om

de ændringer, som findes ønskelige.

Det fremgår af § 3 i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, at

centret ledes af en bestyrelse, der beskikkes af børne- og undervisningsmi-

nisteren efter indstilling fra forskellige organisationer. Bestyrelsen har den

overordnede ledelse af centret og fastlægger centrets virksomhed. Det er be-

styrelsen, der ansætter og afskediger centrets daglige leder efter børne- og

undervisningsministerens godkendelse. Det er i øvrigt bestyrelsen eller efter

bemyndigelse fra bestyrelsen den daglige leder, der ansætter eller afskediger

centrets øvrige personale.

Med vedtagelse af lov nr. 311 af 4. april 2017 fik Dansk Center for Under-

visningsmiljø udvidet sit virke.

Lovforslaget indførte krav om antimobbestrategi på uddannelsessteder,

handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, opret-

telse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens be-

handling af skolelederens beslutninger m.v. Samtidig blev sammensætnin-

gen af bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø ændret, så den

afspejler, at dagtilbud kan søge rådgivning hos centret.

Elever og mindreårige elevers forældre på grundskoler og ungdomsuddan-

nelser fik med lov nr. 311 af 4. april 2017 en adgang til at klage til Dansk

Center for Undervisningsmiljø, hvis uddannelsesstedet ikke har en antimob-

bestrategi eller ved manglende eller utilstrækkelig reaktion ved konkrete til-

fælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning

eller lignende. Dansk Center for Undervisningsmiljø kunne herefter udstede

et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist. Endvidere

blev Dansk Center for Undervisningsmiljø tillagt en tilsynsfunktion på om-

rådet.

Det fremgår således af den gældende lovs § 7 a, stk. 2, at hvis en klager ikke

får fuldt ud medhold, i en klage om, at uddannelsesstedet ikke har en anti-

mobbestrategi eller ved manglende eller utilstrækkelig reaktion ved kon-

krete tilfælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af

mobning eller lignende, sender den myndighed, bestyrelse eller person, der

har ansvar for uddannelsesstedet, klagen og begrundelsen for afgørelsen og

vurderingen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Efter den gældende bestemmelse i § 7 b, stk. 1, træffer Dansk Center for

Undervisningsmiljøs daglige leder afgørelse i klagesager efter § 7 a, stk. 2.

Side 14/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Centrets daglige leder er i behandlingen af disse klager ikke underlagt be-

styrelsens instruktion. Efter bestemmelsens stk. 2 kan centrets afgørelser

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7 c, stk. 1, at Dansk Center

for Undervisningsmiljø til den myndighed, bestyrelse eller person, der har

ansvar for uddannelsesstedet, kan udstede påbud om opfyldelse af en hand-

lepligt efter § 1 b, stk. 1 og 2, og § 1 c inden for en rimelig frist.

Det fremgår endvidere af den gældende lovs § 7 e, at Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i lovens

kapitler 1, 1 a, 3 og 4, dvs. med uddannelsesinstitutionernes overholdelse af

lovens bestemmelserne om generelle rettigheder og pligter, bestemmelserne

om pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø ved

grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser, bestemmelserne om ele-

vers og studerendes deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde og

bestemmelserne om undervisningsmiljøvurderinger.

Ifølge bemærkningerne til § 7 e forløber Dansk Center for Undervisnings-

miljøs tilsyn med undervisningsmiljølovens overholdelse sideløbende med

øvrige tilsyn med uddannelsesstedernes undervisning m.v., som er reguleret

i anden lovgivning, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L123 som fremsat,

side 21.

Med § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017, som ændret ved § 1, nr. 1, i

lov nr. 692 af 24. maj 2022, blev bestemmelserne i undervisningsmiljølo-

vens §§ 7 a- 7 c underlagt en solnedgangsklausul, som indebærer, at klage-

ordningen automatisk vil ophøre den 31. juli 2027. De øvrige bestemmelser

om antimobbestrategi, handlingsplan m.v. blev ikke berørt ikke af solned-

gangsklausulen.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen hos Dansk Center

for Undervisningsmiljø skal ophøre senest den 31. juli 2027. Hvis Folketin-

get vurderer, at ordningen skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov.

Hvis et sådant lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen

bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli

2027, blive henlagt.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2021-22,

A, L143 som fremsat, side 4, at den foreslåede udskydelse af solnedgangs-

klausulen har sammenhæng med kritik rejst fra enkelte af folkeskolens par-

ter i forbindelse med lovovervågningsredegørelse og evaluering af klagein-

Side 15/151

UDKAST af 22. oktober 2024

stansen, og skal sikre en inddragende proces før en eventuel permanentgø-

relse eller afskaffelse af klageadgangen. Det fremgik desuden, at i forlæn-

gelse af fremsættelsen af lovforslaget vil ministeriet derfor iværksætte en

proces i regi af Sammen om skolen med henblik på en drøftelse af forslag

til ændring af antimobbebestemmelserne, herunder klageinstans og rammer

for klageadgang.

2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Etableringen af Dansk Center for Undervisningsmiljø i 2001 skete på bag-

grund af et ønske om øget fokus på området, der dels skulle knæsætte ele-

vers og studerendes grundlæggende ret til et godt undervisningsmiljø og

dels skulle skabe rammer for en målrettet informationsindsats og en øget

opmærksomhed hos både elever og studerende og ejerne af uddannelsesste-

derne om betydningen af en effektiv efterlevelse af de gældende regler på

området, jf. bemærkninger til lovforslag nr. L 140 om elevernes og stude-

rendes undervisningsmiljø, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side

1275.

Det er ministeriets vurdering, at der i dag er skabt kendskab til området på

sektorerne og der generelt lokalt arbejdes med undervisningsmiljø med ud-

gangspunkt i rammerne i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Det vurderes derfor, at den centrale varetagelse af opgaver på området i dag

kan indgå i den almindelige statslige administration på de relevante mini-

sterområder, hvorfor der ikke længere er behov for et særligt center på dette

område.

Ligeledes vurderes tilsynet at kunne varetages mere hensigtsmæssigt som

en del af det almindelige sektortilsyn.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Der vil herefter ikke være noget lovbestemt tilsyn med overholdelsen af lov

om elevers og studerendes undervisningsmiljø, men det vil indgå i det al-

mindelige løbende sektortilsyn, som vedkommende minister fører med in-

stitutioner, kommuner m.v. på ministerområdet.

På Børne- og Undervisningsministeriets område vil overholdelse med lov

om elevers og studerendes undervisningsmiljø efter omstændighederne

kunne indgå i forbindelse med andre tilsynsaktiviteter med uddannelsesin-

stitutioner efter lovgivningen om den pågældende undervisning.

Side 16/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Centrets videns- og rådgivningsopgaver på Børne- og Undervisningsmini-

steriets område vil i fornødent omfang blive videreført inden for rammerne

af ministeriets almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for uddan-

nelsesinstitutioner, kommunerne m.fl.

Centerets opgaver som klageinstans i medfør af undervisningsmiljølovens

kapitel 4 a foreslås overflyttet til børne- og undervisningsministeren. Da

klageordningen er underlagt en solnedgangsklausul, vil klageordningen au-

tomatisk ophøre den 31. juli 2027 med mindre Folketinget vurderer, at ord-

ningen skal opretholdes og vedtager dette ved lov.

For nærmere om nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og

flytningen af klageinstansen henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3-8, og

bemærkningerne hertil.

2.1.2. Flytning af kompetence til at fastsætte regler om valget og

opstillingen af undervisningsmiljørepræsentanter

2.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 3, 2. pkt., i lov om elevers og studerendes undervis-

ningsmiljø, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter og kan

fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanter kan udpeges af elevrådet el-

ler de studerendes råd, hvor sådanne findes.

Der er på Børne- og Undervisningsministeriet fastsat sådanne regler i be-

kendtgørelse nr. 2367 af 10. december 2021 om elevråd ved institutioner for

almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse, erhvervsrettet ud-

dannelse eller forberedende grunduddannelse samt private institutioner for

gymnasiale uddannelser. Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at elev-

rådet kan udpege undervisningsmiljørepræsentanter, jf. lov om elevers og

studerendes undervisningsmiljø. Bekendtgørelsen gælder for institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, private institutioner for gymnasiale uddannelser og gymnasieafdelin-

gen på Sankt Annæ Gymnasium.

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

De fleste videregående uddannelser, hvor elevrepræsentation typisk benæv-

nes de studerendes råd, henhører i dag under uddannelses- og forskningsmi-

nisterens område og ikke under børne- og undervisningsministerens om-

råde.

Side 17/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at fastsættelse af eventuelle

regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter må vare-

tages af den minister, hvorunder området i øvrigt henhører.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i undervisningsmiljølovens § 4, stk. 4, 2. pkt., at ændre »Un-

dervisningsministeren« til »Vedkommende minister«.

Med forslaget præcisere lovteksten, så det fremgår, at det er vedkommende

minister, der fastsætter sådanne regler. Det foreslåede betyder, at det er ty-

deligt, at det er den minister, hvor under en uddannelsesinstitution henhører,

der fastsætter eventuelle regler om valg og opstilling af undervisningsmil-

jørepræsentanter på institutionen.

For nærmere om flytning af kompetence til at fastsætte regler om valget og

opstillingen af undervisningsmiljørepræsentanter henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Opgavebortfald vedrørende Danmarks Evalueringsinstitut

2.2.1. Ændringer af evalueringsinstituttets opgaver

2.2.1.1. Gældende ret

Danmarks Evalueringsinstitut er en selvstændig statslig institution, der har

til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af dagtilbud, under-

visning, uddannelse og læring i Danmark. Evalueringsinstituttet har bl.a. til

opgave at foretage systematiske gennemgange af uddannelser, undervisning

m.v., primært med det sigte at bidrage til yderligere udvikling og sikring af

kvaliteten i uddannelserne og sekundært at foretage en egentlig kontrol af

uddannelsessystemets målopfyldelse.

Det følger af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.

lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686

af 11. juni 2024, at evalueringsinstituttet af egen drift, jf. § 4, gennemfører

systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved of-

fentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i

bilag 1 til loven. Der er i bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut

oplistet 26 love, der er omfattet af § 2, stk. 1, i loven. De oplistede love

afgrænser evalueringsinstituttets ordinære virksomhed, dvs. det obligatori-

ske evalueringsområde. Det drejer sig om følgende love:

1) Universitetsloven.

2) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-

ser.

Side 18/151

UDKAST af 22. oktober 2024

3) Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-

hed.

4) Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

5) Lov om medie- og journalisthøjskolen.

6) Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

7) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

8) Lov om erhvervsrettet videregående uddannelse (videreuddannelsessy-

stemet) for voksne.

9) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

10) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

11) Lov om de gymnasiale uddannelser.

12) Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-

senuddannelse m.v.

13) Lov om erhvervsuddannelser.

14) Lov om forberedende grunduddannelse.

15) Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

16) Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

17) Lov om ungdomsskoler.

18) Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompe-

tence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksa-

men og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven).

19) Lov om specialundervisning for voksne.

20) Lov om efterskoler og frie fagskoler.

21) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeop-

lysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (fol-

keoplysningsloven).

22) Danskuddannelsesloven.

Side 19/151

UDKAST af 22. oktober 2024

23) Lov om folkeskolen, for så vidt angår evalueringer, der ikke alene om-

fatter folkeskolen.

24) Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

25) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbuds-

loven).

26) Lov om folkehøjskoler.

Det følger af § 1, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-

uddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, at loven

omfatter uddannelsesaktiviteter, der ligger inden for Børne- og Under-

visningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at børne-

og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister kan ud-

vide evalueringsområdet til at omfatte uddannelses- og institutionsevalue-

ringer på andre ministeriers område. Ifølge bemærkningerne til § 2, stk. 4,

er det vedkommende minister, der afholder udgiften i den forbindelse, jf.

Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 2072.

Det fremgår af § 12 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut,

at evalueringsinstituttet efter børne- og undervisningsministerens beslutning

gennemfører de akkrediteringsvurderinger og udarbejder de akkrediterings-

rapporter, som er nødvendige til brug for Akkrediteringsrådets akkrediterin-

ger efter kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-

cheloruddannelser og kapitel 3 a i lov om videregående uddannelser (vide-

reuddannelsessystemet) for voksne. Det bemærkes, at der ikke længere er

bestemmelser om Akkrediteringsrådets akkrediteringer i de nævnte kapitler

i de to love. Det fremgår videre af § 12 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Danmarks

Evalueringsinstitut, at evalueringsinstituttet som indtægtsdækket virksom-

hed kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkredite-

ringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer af udbud af

danske uddannelser i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiud-

dannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om vide-

regående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Det fremgår af § 12 a, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om akkrediteringsvurderinger og akkrediteringsrapporter ef-

ter stk. 1. Der er aktuelt ikke fastsat regler i henhold til bemyndigelsen.

Det fremgår af § 12 a, stk. 3, at evalueringsinstituttet gennemfører akkredi-

teringsvurderinger og udarbejder akkrediteringsrapporter om uddannelser

Side 20/151

UDKAST af 22. oktober 2024

på kulturministerens område efter kulturministerens beslutning. Kulturmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler herom. Der er aktuelt ikke fastsat reg-

ler i henhold til bemyndigelsen.

Det fremgår af § 12 a, stk. 4, at evalueringsinstituttet endvidere efter anmod-

ning kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkredite-

ringsrapporter som indtægtsdækket virksomhed.

Det bemærkes, at akkreditering af videregående uddannelser på Uddannel-

ses- og Forskningsministeriets og på Kulturministeriets område i dag er re-

guleret i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021. Det følger af § 7 i lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, at akkrediterings-

vurderinger foretages af akkrediteringspaneler nedsat i henhold til loven,

mens akkrediteringsrapporter udarbejdes af Danmarks Akkrediteringsinsti-

tution.

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at ved-

kommende minister eller anden myndighed på baggrund af en afsluttet eva-

luering efter lovens § 2 kan give uddannelsesinstitutionen, den ansvarlige

myndighed og den praktikansvarlige myndighed påbud om opfølgning på

evalueringsrapporten. Det fremgår endvidere af lovens § 11, stk. 2, at påbud

i henhold til stk. 1 ikke kan gives til uddannelsesinstitutioner under univer-

sitetsloven.

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Som en del af det flerårige statslige arbejdsprogram er det som led i en ge-

nerel konsolidering af Uddannelses- og Forskningsministeriets ressourcer

til analyser og publikationer besluttet, at ministeriets hidtidige tilskud til

Danmarks Evalueringsinstitut bortfalder.

Blandt andet i lyset heraf foreslås det at ændre bilag 1 til lov om Danmarks

Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som æn-

dret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, hvor der oplistes de love, der er

omfattet af lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., hvorefter evalueringsinstituttet af egen

drift gennemfører systematiske evalueringer af læring og uddannelser og

undervisning ved offentlige og private institutioner.

Det foreslås, at lovene om videregående uddannelser, der henhører under

Uddannelses- og Forskningsministeriets område, udgår af bilaget. Det drejer

sig om universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-

Side 21/151

UDKAST af 22. oktober 2024

onsbacheloruddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående ud-

dannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier

for videregående uddannelser og lov om erhvervsrettet videregående uddan-

nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Med hensyn til lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. foreslås det, at uddan-

nelsesaktiviteter inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets område

ikke længere omfattes af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evaluerings-

institut. Det foreslås endvidere, at der i bilag 1 indsættes et nyt nummer med

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne.

De foreslåede ændringer vil indebære, at de videregående uddannelser ikke

længere er omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det ob-

ligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks

Evalueringsinstitut. Evalueringsaktiviteter efter lovens § 2 kan fortsat gen-

nemføres på det videregående uddannelsesområde, men vil i givet fald

skulle ske i henhold til § 2, stk. 4, hvorefter børne- og undervisningsmini-

steren efter aftale med vedkommende minister kan udvide evalueringsom-

rådet under forudsætning af, at vedkommende minister afholder udgiften

dertil.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at lov om forberedende voksenun-

dervisning og ordblindeundervisning for voksne omfattes af evalueringsin-

stituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter

§ 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslås, at bestemmelserne i § 12 a i lov om Danmarks Evaluerings-

institut ophæves bortset fra evalueringsinstituttets mulighed for at gennem-

føre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter som

indtægtsdækket virksomhed. Baggrunden herfor er, at det følger af lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1667 af 12. august 2021, at Danmarks Akkrediteringsinstitution va-

retager opgaver med akkrediteringsvurderinger, hvorfor bestemmelserne

om akkrediteringsvurderinger i lov om Danmarks Evalueringsinstitut ikke

længere er nødvendige bortset fra adgangen for instituttet til at gennemføre

sådanne som indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslåede vil indebære, at evalueringsinstituttets ordinære opgaver fo-

kuseres til dagtilbudsområdet, grundskoleundervisning og ungdoms- og

voksenundervisning. Evalueringsinstituttets ordinære opgaver vil endvidere

fortsat omfatte evaluering af læring og uddannelser og undervisning omfat-

Side 22/151

UDKAST af 22. oktober 2024

tet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-

somhed, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt fol-

keoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet

(folkeoplysningsloven), danskuddannelsesloven og lov om folkehøjskoler.

Som en konsekvens af at universitetsloven med det foreslåede ikke længere

vil være omfattet af evalueringsinstituttets evalueringer, som gennemføres

af instituttet af egen drift efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evaluerings-

institut, foreslås det endvidere, at lovens § 11, stk. 2, hvorefter der ikke kan

gives påbud til uddannelsesinstitutioner under universitetsloven, ophæves.

Det bemærkes, at det med ændringerne ikke er hensigten, at evaluerings-

instituttet ikke fremadrettet skal kunne løse opgaver på det videregående

uddannelsesområde. Danmarks Evalueringsinstituts evalueringsområde kan

af børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende mini-

ster udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre

ministeriers område, jf. § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

En sådan udvidelse vil forudsætte, at vedkommende minister anviser finan-

sieringen for sådanne evalueringer. Evalueringsinstituttet kan desuden fort-

sat efter anmodning gennemføre evalueringer på det videregående uddan-

nelsesområde som indtægtsdækket virksomhed i henhold til lovens § 3 samt

gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrappor-

ter som indtægtsdækket virksomhed efter lovens § 12 a.

For nærmere om ændringer af evalueringsinstituttets opgaver henvises til

lovforslagets § 2, nr. 14-21, og bemærkningerne hertil.

2.2.2. Sammensætning af bestyrelsen

2.2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at Danmarks Evalueringsinstitut ledes

af en bestyrelse, der er ansvarlig over for børne- og undervisningsministe-

ren.

Bestyrelsens sammensætning følger af lovens § 5, stk. 2, hvorefter bestyrel-

sen består af en formand, der udpeges af børne- og undervisningsministeren,

og et antal medlemmer, der beskikkes af børne- og undervisningsministeren

på følgende måde:

1) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af og blandt formandskabet for

Rådet for Børns Læring.

Side 23/151

UDKAST af 22. oktober 2024

2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der

beskikkes efter indstilling af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser.

3) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der

beskikkes efter fælles indstilling af Danske Gymnasier, Gymnasiernes Be-

styrelsesforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervs-

skoler og -Gymnasier – Lederne, Danske HF & VUC og VUC Bestyrelses-

foreningen.

4) 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og pro-

fessionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

5) 1 medlem med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Voksen- og Efter-

uddannelse.

6) 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser

m.v., der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.

7) 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der be-

skikkes efter indstilling fra børne- og socialministeren. Kompetencen er i

dag placeret hos børne- og undervisningsministeren.

8) 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne, der

beskikkes efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren.

Det fremgår videre af § 5, stk. 3, at bestyrelsen endvidere kan supplere sig

med yderligere et medlem med særlig evalueringsfaglig ekspertise.

Evalueringsinstituttets bestyrelse består således samlet af op til 11 medlem-

mer.

Det fremgår af § 5, stk. 4, at bestyrelsen beskikkes for en 3-årig periode. Der

kan ske genbeskikkelse. Den igangværende beskikkelsesperiode er fra den

1. januar 2024 til den 31. december 2026.

2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

De foreslåede ændringer i forhold til evalueringsinstituttets ordinære virk-

somhed (det obligatoriske evalueringsområde), jf. nærmere lovforslagets §

Side 24/151

UDKAST af 22. oktober 2024

2, nr. 17-20, giver anledning til, at sammensætningen af bestyrelsen for Dan-

marks Evalueringsinstitut justeres.

Bestyrelsens sammensætning bør afspejle de områder, der er omfattet af

evalueringsinstituttets obligatoriske evalueringsområde, dvs. instituttets or-

dinære virksomhed efter bilag 1, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks

Evalueringsinstitut.

Det foreslås derfor, at de medlemmer, der har erfaring og viden fra områder,

der ikke længere indgår i evalueringsinstituttets evalueringsområde i medfør

af lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., udgår af bestyrelsen. Det vedrører de 2 med-

lemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professions-

bacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for Er-

hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, det med-

lem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der

beskikkes efter indstilling fra kulturministeren og 1 medlem med viden og

erfaring inden for universitetsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling

af uddannelses- og forskningsministeren.

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at reduktionen med fire besty-

relsesmedlemmer giver anledning til at supplere evalueringsinstituttets be-

styrelse med en række specifikke kompetencer inden for evalueringsinsti-

tuttets evalueringsområde, der ikke efter gældende lov indgår i rammerne

for bestyrelsens sammensætning.

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at evalueringsinstituttets besty-

relse med fordel kan suppleres med kompetencer om viden og erfaring inden

for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser

og om børns og unges trivsel, læring og dannelse. Ved viden og erfaring

inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddan-

nelser forstås viden og erfaring både i forbindelse med overgangen fra ung-

domsuddannelse til videregående uddannelse og i forbindelse med de vide-

regående uddannelsesinstitutioners uddannelser af lærerne til ungdomsud-

dannelser.

Det foreslås derfor, at der efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervs-

akademierne, professionshøjskolerne og universiteterne beskikkes 1 med-

lem med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannel-

ser og videregående uddannelser. Der er herved henset til, at hovedparten af

de videregående uddannelser gennemføres af erhvervsakademierne, profes-

sionshøjskolerne og universiteterne.

Side 25/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det foreslås endvidere, at der efter fælles indstilling fra DGS - Danske Gym-

nasieelevers Sammenslutning, DSE - Danske Skoleelever, Erhvervsskoler-

nes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og

Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU beskikkes 1

medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dan-

nelse. Der er herved bl.a. henset til, at børns og unges trivsel i forbindelse

med undervisningen er af væsentlig betydning for gennemførelsen, hvorfor

der ved sikring og udvikling af undervisning, uddannelse og læring også må

inddrages elevernes trivsel ud over viden og erfaring om børns og unges

læring og dannelse. Dette vurderes, at bør ske ud fra et børn og unge per-

spektiv, hvorfor indstillingsretten findes at burde placeres hos elevorganisa-

tionerne.

Som konsekvens af nedlæggelsen af Rådet for Børns Læring, jf. nærmere

lovforslagets § 3, nr. 5, bortfalder rådets indstillingsret til et medlem af eva-

lueringsinstituttets bestyrelse.

Med hensyn til indstillingen af 1 medlem med viden og erfaring inden for

dagtilbudsområdet er indstillingsretten i dag tillagt børne- og undervisnings-

ministeren. Baggrunden herfor er, at dagtilbudsområdet tidligere henhørte

under et andet ministerområde, hvis minister havde indstillingsretten, hvor-

for kompetencen overgik til børne- og undervisningsministeren ved dagtil-

budsområdets flytning til Børne- og Undervisningsministeriet.

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at der stadig bør være erfaring

og viden i evalueringsinstituttets bestyrelse om grundskoleområdet og dag-

tilbudsområdet. Det foreslås derfor, at KL får indstillingsret til 1 medlem

med viden og erfaring inden for grundskoleområdet og Børne- og Kultur-

chefforeningen til 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsom-

rådet.

Med hensyn til det medlem med viden og erfaring inden for ungdomsud-

dannelserne, hvor indstillingsretten i dag er tillagt Danske Gymnasier, Gym-

nasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler og

gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske

Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske HF & VUC og VUC Be-

styrelsesforeningen efter fælles indstilling, finder Børne- og Undervisnings-

ministeriet, at FGU Danmark i lighed med de øvrige bestyrelses- og leder-

organisationer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet bør medvirke

ved indstillingen af medlemmet. FGU Danmark er samarbejds- og interes-

seorganisation for bestyrelser og ledere på institutioner for forberedende

grunduddannelse.

Side 26/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det foreslås herudover, at evalueringsinstituttets medarbejdere i lighed med

andre statslige institutioner og statsfinansierede selvejende institutioner på

Børne- og Undervisningsministeriets område bliver repræsenteret i besty-

relsen med 1 medlem, der vælges af og blandt instituttets medarbejdere ved

direkte afstemning. Vedkommende medlem vil i lighed med medarbejder-

valgte bestemmelsesmedlemmer på andre statslige institutioner og statsfi-

nansierede selvejende institutioner på Børne- og Undervisningsministeriets

område blive beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene

på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller til-

svarende område.

De foreslåede ændringer vil medføre, at bestyrelsen for evalueringsinstitut-

tet sammensættes på følgende måde:

1) 1 medlem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet, der be-

skikkes efter indstilling fra KL. Vedkommende erstatter det medlem, der i

dag beskikkes efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for

Børns Læring.

2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der

beskikkes efter indstilling af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser. Der sker ikke ændringer i forhold til dette medlem.

3) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der

beskikkes efter fælles indstilling af FGU Danmark, Danske Gymnasier,

Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler

og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Dan-

ske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske HF & VUC og VUC

Bestyrelsesforeningen. Der sker med dette medlem fra førstkommende be-

skikkelse til bestyrelsen den ændring, at FGU Danmark også indgår i den

fælles indstilling fra bestyrelses- og lederforeningerne.

4) 1 medlem med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdoms-

uddannelser og videregående uddannelser, der beskikkes efter fælles indstil-

ling fra rektorerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og uni-

versiteterne. Vedkommende er medlem med en viden og erfaring, der ikke

tidligere er krævet i bestyrelsen.

5) 1 medlem med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Voksen- og Efter-

uddannelse. Der sker ikke ændringer i forhold dette medlem.

Side 27/151

UDKAST af 22. oktober 2024

6) 1 medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og

dannelse, der beskikkes efter fælles indstilling fra DGS - Danske Gymna-

sieelevers Sammenslutning, DSE - Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes

ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Mod-

strøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU. Vedkommende

er medlem med en viden og erfaring, der ikke tidligere er krævet i bestyrel-

sen.

7) 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der be-

skikkes efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen. Vedkommende

erstatter det medlem, der i dag beskikkes efter indstilling fra børne- og so-

cialministeren og hvor kompetencen til at indstille i dag er hos børne- og

undervisningsministeren.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at der af og blandt evalueringsinsti-

tuttets medarbejdere vælges 1 medlem til bestyrelsen. Der har ikke tidligere

været medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelsen.

Bestyrelsen vil med den foreslåede ordning bestå af en formand, 7 med-

lemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer m.v., 1 medlem,

der vælges af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere, samt efter be-

styrelsens beslutning evt. yderligere et medlem med særlig evalueringsfag-

lig ekspertise, der er valgt ved bestyrelsens selvsupplering. Den samlede be-

styrelse vil således bestå af op til 10 medlemmer inkl. formand og evt. selv-

supplering mod i dag 11 medlemmer inkl. formand og evt. selvsupplering.

Om fratrædelse af nuværende bestyrelsesmedlemmer og beskikkelse af be-

styrelsesmedlemmer efter den foreslåede ordning henvises til lovforslagets

§ 13, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om bestyrelsens sammensætning henvises til lovforslagets § 2,

nr. 4-8, og bemærkningerne hertil.

2.2.3. Nedlæggelse af repræsentantskabet

2.2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 6, stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsin-

stitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at instituttets bestyrelse

nedsætter et repræsentantskab fælles for instituttets virksomhedsområde, og

at repræsentantskabet har til opgave en gang om året at udtale sig om eva-

lueringsinstituttets årsrapport og om årsprogrammer samt om bestyrelsens

indstilling om prioritering af indsatsområder med hensyn til det kommende

års evalueringsområder til de berørte ministre. Det fremgår endvidere af §

6, stk. 4, 3. pkt., at bestyrelsen, der mindst en gang om året afholder et møde

Side 28/151

UDKAST af 22. oktober 2024

med repræsentantskabet, dels skal forholde sig til repræsentantskabets udta-

lelser om årsrapporten, årsprogrammet og indsatsområder dels har pligt til

at videreformidle repræsentantskabets udtalelser. Bestyrelsen er forpligtet

til i årsrapporten at videreformidle og forholde sig til repræsentantskabets

udtalelse om årsrapporten og at fremsende udtalelsen om årsprogrammet og

indsatsområder til børne- og undervisningsministeren ved fremsendelsen af

årsprogrammet til ministerens godkendelse.

Repræsentantskabet blev nedsat med det formål at styrke interessentrepræ-

sentationen i forhold til evalueringsinstituttets virke.

Det fremgår af § 6, stk. 5, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at repræ-

sentantskabet sammensættes således, at uddannelses- og institutionsområ-

der m.v., der er omfattet af instituttets virksomhed, er repræsenteret sammen

med repræsentanter for elever og studerende, faglige foreninger og arbejds-

markedets parter.

Det fremgår af § 6, stk. 6, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at repræ-

sentantskabet nedsættes for en 3-årig periode, der følger bestyrelsens be-

skikkelsesperiode. Repræsentanter for studenter- og elevsammenslutninger

udpeges dog kun for 2 år. Bestyrelsens igangværende beskikkelsesperioden

er perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2026.

Det fremgår af § 6, stk. 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at nær-

mere regler om repræsentantskabet og dets virksomhed fastsættes i evalue-

ringsinstituttets vedtægt. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr.

994 af 21. august 2017 om vedtægt for Danmarks Evalueringsinstitut.

Det fremgår af § 8, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 994 af 21. august 2017

om vedtægt for Danmarks Evalueringsinstitut, at repræsentantskabet, der

nedsættes af bestyrelsen, består af op til 44 medlemmer og sammensættes

på følgende måde:

1) 1 medlem udpeges efter indstilling fra KL som repræsentant for denne.

2) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Danske Regioner som repræsen-

tant for denne.

3) 5-8 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for institutionsejere,

bestyrelsesforeninger og arbejdsgivere i øvrigt, således at der er 1 repræsen-

tant for de selvejende daginstitutioner, 1 repræsentant fra området for frie

skoler, op til 2 repræsentanter fra ungdomsuddannelsesområdet, op til 3 re-

præsentanter fra de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant

fra voksen- og efteruddannelsesområdet.

Side 29/151

UDKAST af 22. oktober 2024

4) 4-7 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for rektorforsam-

linger og ledersammenslutninger, således at der er 1 repræsentant fra grund-

skoleområdet, op til 2 repræsentanter fra ungdomsuddannelsesområdet, op

til 3 repræsentanter fra de videregående uddannelsers område, og 1 repræ-

sentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.

5) 6 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for arbejdsmarkedets

parter, således at der er 3 repræsentanter fra arbejdsgiverside og 3 repræsen-

tanter fra arbejdstagerside.

6) 5-10 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for faglige, uddan-

nelsesmæssige og pædagogiske foreninger, således at der er op til 2 repræ-

sentanter for dagtilbudsområdet, op til 2 repræsentanter fra grundskoleom-

rådet, op til 2 repræsentanter fra ungdomsuddannelsesområdet, op til 3 re-

præsentanter fra de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant

for voksen- og efteruddannelsesområdet.

7) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra forældreorganisationer, såle-

des at der er 1 repræsentant for dagtilbudsområdet og 1 repræsentant for

grundskoleområdet.

8) 4-7 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for studenter- og

elevsammenslutninger, således at der er 1 repræsentant fra grundskoleom-

rådet, op til 2 repræsentanter fra ungdomsuddannelsesområdet, op til 3 re-

præsentanter fra de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant

for voksen- og efteruddannelsesområdet.

9) 2 medlemmer med bred international evalueringsfaglig viden, som udpe-

ges af bestyrelsen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at bestyrelsen afgør, hvilke or-

ganisationer, foreninger m.v. den vil anmode om indstilling med henblik på

at repræsentere de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte sektorer.

2.2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Den foreslåede ændring af Danmarks Evalueringsinstituts ordinære virk-

somhed (det obligatoriske evalueringsområde) giver ligesom med hensyn til

sammensætningen af bestyrelsen anledning til, at repræsentantskabets sam-

mensætning og opgaver overvejes. Endvidere giver de foreslåede ændringer

af bestyrelsens sammensætning anledning til at overveje behovet for et re-

præsentantskab fremadrettet.

Side 30/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at der ikke længere er behov for

et repræsentantskab henset til fokuseringen af evalueringsinstituttets evalu-

eringsområde til dagtilbudsområdet, grundskoleundervisning og ungdoms-

og voksenuddannelse i sammenhæng med, at evalueringsinstituttets virk-

somhed på området må anses for veletableret, og områdets interessenter nu

er velkendte med gennemførelse af evalueringer m.v.

Det foreslås på den baggrund, at bestemmelser om repræsentantskabet i lov

om Danmarks Evalueringsinstitut ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at det nuværende repræsentantskab, som er ned-

sat i henhold til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, nedlægges ved denne

lovs ikrafttrædelse, og at der ikke fremover vil blive nedsat et repræsentant-

skab i medfør af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det forudsættes, at evalueringsinstituttet løbende er i dialog med relevante

organisationer på de områder, der er omfattet af instituttets evalueringsom-

råder, med henblik på den løbende udvikling af evalueringsområdet, herun-

der bl.a. forhold omkring kvalitet og principper for evalueringer.

For nærmere om nedlæggelsen af repræsentantskabet henvises til lovforsla-

gets § 2, nr. 10 og 11, og bemærkningerne hertil.

2.2.4. Økonomiske rammer for evalueringsinstituttets opgaver

2.2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttets evaluerings-

område kan udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer

på andre ministeriers område efter aftale mellem børne- og undervisnings-

ministeren og vedkommende minister. Det er forudsat i forarbejderne til be-

stemmelsen, at vedkommende minister afholder udgiften dertil, jf. Folke-

tingstidende 1998-99, tillæg A, side 2072.

Bestemmelsen betyder, at Danmarks Evalueringsinstitut kan varetage eva-

lueringsopgaver uden for det lovbestemte område, jf. § 2, stk. 1, og bilag 1

til lov om Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af aftale mellem

børne- og undervisningsministeren og vedkommende minister.

Det fremgår, af § 4, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at insti-

tuttet inden den 1. oktober sender instituttets budget, herunder rammer for

den indtægtsdækkede virksomhed, til børne- og undervisningsministerens

godkendelse. Evalueringsinstituttet kan inden for rammerne for indtægts-

Side 31/151

UDKAST af 22. oktober 2024

dækket virksomhed gennemføre aktiviteter, der er naturlige udløbere af in-

stituttets virksomhed, herunder f.eks. opfølgende analyser på baggrund af

de gennemførte evalueringer.

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at besty-

relsen efter indstilling fra lederen og efter forudgående dialog med de be-

rørte ministerier, jf. § 4, stk. 1, udarbejder årsprogrammet for instituttet, her-

under forslag til rammer for den indtægtsdækkende virksomhed.

2.2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at ændringerne af evaluerings-

instituttets ordinære evalueringsopgaver giver anledning til at indsætte for-

udsætningen om, at vedkommende minister afholder udgiften dertil direkte

i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslås på den baggrund, at det indsættes i loven, at vedkommende mi-

nister skal anvise finansieringen for evalueringer, hvis evalueringsområdet

af børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende mini-

ster udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre

ministeriers område.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeliggøres, at en udvidelse af

evalueringsinstituttets evalueringsområde forudsætter anvisning af finansie-

ring fra vedkommende minister. Der kan i vedkommende ministers finan-

siering indgå midler fra private, herunder f.eks. fonde. For evalueringsinsti-

tuttet vil finansieringen være tilskudsfinansierede aktiviteter eller indtægts-

dækket virksomhed, jf. reglerne herom i Budgetvejledningen.

Det bemærkes, at evalueringsinstituttets ordinære evalueringsopgaver efter

§ 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som hidtil finansieres af

en bevilling fra Børne- og Undervisningsministeriet til gennemførelse af

evalueringsprojekter, udvikling af evalueringsmetoder, formidling af viden

om evalueringspraksis, evalueringsmetoder og evalueringsresultater samt til

drift af Danmarks Evalueringsinstitut. Dertil yder Børne- og Undervisnings-

ministeriet fra 2025 en bevilling i form af en trækningsret, der administreres

af Børne- og Undervisningsministeriet og udmøntes i samarbejde med bl.a.

evalueringsinstituttets ledelse. Evalueringsinstituttet vil have mulighed for

at overføre midler mellem de to bevillinger ud fra en flerårig planlægning

af aktiviteterne.

Side 32/151

UDKAST af 22. oktober 2024

De gældende bestemmelser i lov om Danmarks Evalueringsinstitut om eva-

lueringsinstituttets budget og årsprogram nævner alene rammer for ind-

tægtsdækket virksomhed.

Det foreslås på den baggrund, at tilskudsfinansierede aktiviteter indsættes i

lovens bestemmelser om evalueringsinstituttets budget og årsprogram, såle-

des det fremgår, at instituttet inden den 1. oktober sender instituttets budget,

herunder rammer for tilskudsfinansierede aktiviteter og den indtægtsdæk-

kede virksomhed, til børne- og undervisningsministerens godkendelse, samt

at bestyrelsen efter indstilling fra lederen og efter forudgående dialog med

de berørte ministerier udarbejder årsprogrammet for instituttet, herunder

forslag til rammer for tilskudsfinansierede aktiviteter og den indtægtsdæk-

kede virksomhed.

De foreslåede ændringer vil medføre, at det tydeliggøres, at eventuelle til-

skudsfinansierede aktiviteter også indgår i budgettet og årsprogrammet.

For nærmere om ændringerne vedrørende økonomiske rammer for evalue-

ringsinstituttets opgaver henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, 3 og 9, og be-

mærkningerne hertil.

2.2.5. Kompetence vedrørende evalueringsområders godkendelse

og regler om evalueringer m.v.

2.2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttets samlede for-

slag til det kommende års evalueringsområder sendes til børne- og under-

visningsministeren og børne- og socialministeren til godkendelse for hver

sit område. Dagtilbudsområdet, der indtil 2019 henhørte under børne- og

socialministeren, henhører i dag under børne- og undervisningsministeren,

hvorfor forslaget sendes til børne- og undervisningsministeren.

Det samlede forslag til det kommende års evalueringsområder omfatter også

evalueringsområder, der ikke henhører under børne- og undervisningsmini-

sterens område. Evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligato-

riske evalueringsområde) efter lovene nævnt i bilag 1 til lov om Danmarks

Evalueringsinstitut omfatter ud over love under Børne- og Undervisnings-

ministeriet også lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-

faglig virksomhed, jf. bilag 1, nr. 3, der henhører under Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning,

frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folke-

universitetet (folkeoplysningsloven), jf. bilag 1, nr. 21, og lov om folkehøj-

Side 33/151

UDKAST af 22. oktober 2024

skoler, jf. bilag 1, nr. 26, der henhører under Kulturministeriet, samt Dansk-

uddannelsesloven, jf. bilag 1, nr. 22, der henhører under Udlændinge- og

Integrationsministeriet. Desuden omfatter evalueringsområdet en række

love på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det drejer sig om

universitetsloven, jf. bilag 1, nr. 1, lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, jf. bilag 1, nr. 2, lov om professionshøj-

skoler for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 4, lov om medie- og

journalisthøjskolen, jf. bilag 1, nr. 5, lov om erhvervsakademier for videre-

gående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 6, og uddannelser på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område omfattet af lov om åben uddannelse (er-

hvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. bilag 1, nr. 9.

I det omfang, at evalueringsinstituttets evalueringsområde er udvidet efter §

2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, vil sådanne områder også

skulle indgå i forslaget til det kommende års evalueringsområder.

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at besty-

relsen efter indstilling fra lederen og efter forudgående dialog med de be-

rørte ministerier, jf. § 4, stk. 1, udarbejder årsprogrammet for instituttet, her-

under forslag til rammer for den indtægtsdækkede virksomhed. Det er alene

Børne- og Undervisningsministeriet, der er omfattet af den gældende § 4,

stk. 1.

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at børne-

og undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og om op-

følgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1. Der er med gæl-

dende lov alene hjemmel for børne- og undervisningsministeren til at fast-

sætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering.

Der er aktuelt fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1117 af 28. december 2001

om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v., som

ændret ved bekendtgørelse nr. 1102 af 18. november 2005. Bekendtgørelsen

omfatter uddannelser og institutioner under Børne- og Undervisningsmini-

steriet.

2.2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at bestemmelserne i lov om

Danmarks Evalueringsinstitut om kompetence vedrørende evalueringsom-

råders godkendelse og regler om evalueringer m.v. bør præciseres.

Side 34/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det foreslås, at lovens § 4, stk. 1, ændres således, at det fremgår, at evalue-

ringsinstituttets samlede forslag til det kommende års evalueringsområder

sendes til børne- og undervisningsministeren til godkendelse.

Det foreslåede vil medføre, at evalueringsinstituttet sender forslaget til det

kommende års evalueringsområder til børne- og undervisningsministeren.

Det er svarende til gældende praksis.

Evalueringsinstituttets bestyrelse vil som hidtil i forbindelse med udarbej-

delsen af årsprogrammet for evalueringsinstituttet skulle have en forudgå-

ende dialog med de berørte ministerier. De berørte ministerier vil være de

ministerier, der har institutioner og uddannelser, der er omfattet af de på-

tænkte evalueringer inden for evalueringsområdet efter de foreslåede æn-

dringer af heraf, jf. pkt. 2.2.1 ovenfor. Det vil ud over Børne- og Under-

visningsministeriet være Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor evalue-

ringsområdet omfatter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed, jf. bilag 1, nr. 3, Kulturministeriet, hvor evalue-

ringsområdet omfatter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning,

frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folke-

universitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovens bilag 1, nr. 21, og lov om

folkehøjskoler, jf. lovens bilag 1, nr. 26, og Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet, hvor evalueringsområdet omfatter Danskuddannelsesloven, jf. lo-

vens bilag 1, nr. 22. Endvidere vil berørte ministerier være ministerier, hvor

evalueringsområdet efter lovens § 2, stk. 4, er udvidet til at omfatte uddan-

nelses- og institutionsevalueringer på deres område.

Det foreslås i forlængelse heraf, at lovens § 10, stk. 1, i lov om Danmarks

Evalueringsinstitut ændres således, at vedkommende minister kan fastsætte

regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført

efter lovens § 2, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at vedkommende minister, for så vidt angående

uddannelser eller institutioner under ministerens område, vil kunne fastsætte

regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført

efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Den gældende be-

kendtgørelse nr. 1117 af 28. december 2001 om opfølgning på evaluering

ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr.

1102 af 18. november 2005, vil forblive i kraft for så vidt uddannelser og

institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet, mens indenrigs- og

sundhedsministeren, kulturministeren og udlændinge- og integrationsmini-

steren vil kunne fastsætte regler for deres områder, hvis de vurderer det nød-

vendigt.

Side 35/151

UDKAST af 22. oktober 2024

For nærmere om ændringerne om kompetence vedrørende evalueringsom-

råders godkendelse og regler om evalueringer m.v. henvises til lovforslagets

§ 2, nr. 2, 9 og 12, og bemærkningerne hertil.

2.2.6. Ophævelse af bemyndigelse

2.2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at børne- og undervisningsministe-

ren endvidere bl.a. på baggrund af en evaluering kan fastsætte regler om

kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v. Der er aktuelt ikke

fastsat regler i henhold til bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om Danmarks

Evalueringsinstitut.

2.2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Regler om de enkelte uddannelser om kvalitetsudvikling, herunder lærer-

kvalifikationer m.v., fastsættes i henhold til de enkelte uddannelseslove. Be-

myndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, hvorefter

børne- og undervisningsministeren bl.a. på baggrund af en evaluering kan

fastsætte regler om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v.,

vurderes således ikke længere nødvendig.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om Dan-

marks Evalueringsinstitut ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at børne- og undervisningsministeren ikke læn-

gere i henhold til lov om Danmarks Evalueringsinstitut bemyndiges til bl.a.

på baggrund af en evaluering at kunne fastsætte regler om kvalitetsudvik-

ling, herunder lærerkvalifikationer m.v.

For nærmere om ophævelse af bemyndigelse henvises til lovforslagets § 2,

nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.3. Opgavebortfald på folkeskoleområdet

2.3.1. Afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med folkeskolen og

med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og speci-

alundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaf-

tale

2.3.1.1. Gældende ret

Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, jf. folkeskolelovens § 2, stk.

1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den enkelte skole og kom-

munens samlede skolevæsen og har kompetencen til at træffe enhver beslut-

ning om folkeskolen inden for lovens rammer, medmindre der er tale om

Side 36/151

UDKAST af 22. oktober 2024

beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed fx skole-

bestyrelsen. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som har det endelige

ansvar for undervisningens kvalitet og for, at børn og unge lærer det, de skal.

Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed

og træffer bl.a. beslutning om bevillinger til skolevæsenet og økonomiske

rammer for de enkelte skoler,

skolestrukturen

og kommunens inddeling i

skoledistrikter, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2.

Skolebestyrelsen varetager sammen med skolens leder ledelsen af den en-

kelte folkeskole. Skolebestyrelsen skal udøve sin virksomhed inden for de

mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, herunder i en even-

tuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med alle

dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og kan

fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er

nødvendig for at varetage tilsynet, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 1. Skole-

bestyrelsen fører som led i sit tilsyn med skolen bl.a. tilsyn med undervis-

ningens omfang, indhold og kvalitet.

Skolebestyrelsen fastsætter bl.a. principper for skolens virksomhed og god-

kender skolens budget, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2-9.

Efter

lovens § 44,

stk. 10, kan skolebestyrelsen afgive udtalelse og stille forslag til skolens le-

der og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrel-

sens virksomhed, og skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgs-

mål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Efter folkeskolelovens § 2, stk. 2, har den enkelte skoles leder inden for

rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens

beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens

formål, jf. folkeskolelovens § 1, og fastlægger undervisningens organisering

og tilrettelæggelse.

Skolens leder refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale

organisation som andre kommunale ledere. Skolelederen har den admini-

strative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virk-

somhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. folkeskole-

lovens § 45, stk. 1. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens

ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever in-

den for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis skolebestyrelsen har fastsat, jf. lovens § 45, stk. 2, 1. pkt., sammen-

holdt med § 45, stk. 2, 2. pkt.

Side 37/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 57 d, stk. 1,

at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvali-

tetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og

specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Kvalitetstilsynet efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, omfatter således al-

menskoler, herunder specialklasser, specialskoler og undervisningen i be-

handlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med

kvalitetsaftale.

Det fremgår af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, at børne- og undervisnings-

ministeren årligt skal oplyse kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i

kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for

at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen i § 57 d, stk. 2, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 109 som fremsat, side

6 og 10, at børne- og undervisningsministeren meddeler de enkelte kommu-

nalbestyrelser i de kommuner, som måtte have folkeskoler med bekymrende

kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og

udviklingen af de pågældende skoler i kommunen. Det fremgår endvidere,

at formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen er at sikre, at

der tidligt kommer fokus på de skoler i de enkelte kommuner, der har be-

kymrende kvalitet. Det forventes, at kommunalbestyrelsen som modtager

meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende

kvalitet sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågæl-

dende skoler.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at de folkeskoler, der vil skulle

gives meddelelse til kommunalbestyrelsen om, vil skulle identificeres på

baggrund af objektive kriterier eller indikatorer, der viser, om skolen er i

risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. Ved identifikationen

kan der lægges vægt på, hvorvidt den enkelte skole er i risiko for at blive

udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, således at

meddelelsen også giver skoler og kommuner anledning til at arbejde med at

forbedre kvaliteten, før den bliver vedvarende dårlig.

Det anføres videre i bemærkningerne, at der kan blive behov for at bruge

eksisterende, mindre målrettede indikatorer, da

et kan vise sig nødvendigt

at udvikle de nødvendige indikatorer, før det bliver muligt at anvende mere

målrettede indikatorer. Det gælder også specialskoler, hvor der ikke aktuelt

Side 38/151

UDKAST af 22. oktober 2024

er udviklet særskilte indikatorer, der er målrettede til at identificere special-

skoler, som ikke løfter eleverne som forventet. Endvidere er der ikke aktuelt

er mulighed for at adskille elever i specialtilbud fra elever i almentilbud i

alle opgørelser. Det er hensigten, at det skal være muligt at adskille elever i

specialklasse fra elever i almenklasser i flere opgørelser, hvor det ikke på

nuværende tidspunkt er muligt, f.eks. i opgørelsen af resultater fra de natio-

nale test.

Af bemærkningerne fremgår det også, at de konkrete datakilder og grænse-

værdier for bekymrende kvalitet udvikles løbende af Børne- og Under-

visningsministeriet, blandt andet med udgangspunkt i så vidt muligt at iden-

tificere folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, der er i risiko for at blive

udtaget i kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet, jf. § 57 d, stk. 1. Dermed

sættes der netop fokus på folkeskoler, der har behov for styrket opmærk-

somhed om deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det fremgår herudover af bemærkningerne, at antallet

af skoler med bekym-

rende kvalitet forventes at omfatte op til ca. 10 pct. af landets skoler, herun-

der også skoler, der allerede er i kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57

d, stk. 1.

Udpegningen af folkeskoler med bekymrende kvalitet foretages på afde-

lingsniveau. Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkeskole skal

udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der er derfor ikke noget til

hinder for, at en nedlagt tidligere skoles bygning fortsat anvendes som lokalt

undervisningssted inden for rammerne af en ny – større – skole (afdelings-

struktur). Ved et »lokalt undervisningssted« – og dermed ved en afdeling af

en skole – forstås en enhed under skolen, hvori der foregår undervisning i

mere end blot et enkelt eller et par fag, og som er beliggende således, at der

er en klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved skolen. En

svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra øvrige undervisningsste-

der, anses således ikke som et særskilt undervisningssted. En geografisk

samlet skole kan ikke opdeles i afdelinger.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager meddelelser af kommunal-

bestyrelser om folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på de-

res udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, at i tilfælde af vedvarende dår-

lig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan børne- og under-

Side 39/151

UDKAST af 22. oktober 2024

visningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommu-

nalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer

med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen og even-

tuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Under-

visningsministeriet (vejledning ved læringskonsulenterne). Ministeren fast-

sætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Handlingsplanen skal

godkendes af ministeren.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1.

marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5794ff, at der ved

vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra

en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresulta-

ter og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstil-

lende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen

af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil

være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet

for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold

til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsam-

mensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 57 d, stk. 3, 3. pkt. (§ 57 d,

stk. 2, 3. pkt., i lovforslaget), jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 60

som fremsat, side 24f, at hvis det vurderes, at der på en eller flere af kom-

munens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, optages der en dialog

med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mu-

lige veje til forbedringer. I de tilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nød-

vendige initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan børne- og under-

visningsministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en hand-

lingsplan til at forbedre det faglige niveau. Det fremgår endvidere, at det

forhold, at ministeren skal godkende en pålagt handlingsplan, indebærer, at

ministeren har kompetence til at pålægge kommunalbestyrelsen at arbejde

efter at opnå bestemte mål og til at iværksætte bestemte indsatser.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, skal handlingsplanen efter stk. 3 drøf-

tes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen,

herunder opfølgning herpå. Forinden mødet i kommunalbestyrelsen skal der

indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen. Kommu-

nalbestyrelsen skal offentliggøre handlingsplanen og skolebestyrelsernes

udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må

ikke offentliggøres.

Side 40/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Herudover kan børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens §

57 d, stk. 5, træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden

for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren god-

kendte handlingsplan.

Behandlings- og specialundervisningstilbud samt børne- og ungehjem med

kvalitetsaftale er ikke omfattet af børne- og undervisningsministerens reak-

tionsmuligheder efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, om pålæg af hand-

lingsplan og folkeskolelovens § 57 d, stk. 5, om nedlæggelse af en folke-

skole. Ministeren kan i stedet anvende de reaktioner, der følger af folkesko-

lelovens § 57 f, stk. 2 og 3, og § 57 g, stk. 2 og 3. Efter folkeskolelovens §

57 f, stk. 2, kan børne- og undervisningsministeren som led i tilsyn efter

bl.a. § 57 d, stk. 1, pålægge kommunalbestyrelsen at indgå en kvalitetsaftale

eller at sikre, at kvalitetsaftalen opfylder kravene i § 22 b og regler udstedt

i medfør heraf. Børne- og undervisningsministeren fastsætter en rimelig frist

herfor. Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 f, stk. 3, at hvis kom-

munalbestyrelsen ikke opfylder pålæg efter stk. 2, kan børne- og under-

visningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet eller specialundervisningstil-

buddet på børne- og ungehjemmet. Efter folkeskolelovens § 57 g, stk. 2, kan

børne- og undervisningsministeren som led i tilsyn efter bl.a. § 57 d, stk. 1,

pålægge kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i overensstem-

melse med kravene til undervisningen og sikre den fornødne kvalitet, jf. §

22 b og regler udstedt i medfør heraf. Børne- og undervisningsministeren

fastsætter en rimelig frist herfor. Det følger endvidere af folkeskolelovens §

57 g, stk. 3, at hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder pålæg efter stk. 2,

kan børne- og undervisningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud

om ikke at benytte behandlings- og specialundervisningstilbuddet eller spe-

cialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet. For nærmere herom

henvises til forarbejderne til § 57 d, stk. 1, jf. Folketingstidende 2023-24,

Tillæg A, L 28 som fremsat, side 38.

Kvalitetstilsynet varetages efter delegation af Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet i henhold til § 1, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 968 af 16. august

2024 om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Ovennævnte tilsynspligter hviler på lovbestemt grundlag.

Herudover har Børne- og Undervisningsministeriet på ulovbestemt grund-

lag en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for

ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt over-

holdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (ulovbestemt sektortilsyn).

Side 41/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Børne- og undervisningsministeren kan som en del af det ulovbestemte sek-

toransvar udtale sig vejledende om forståelsen af uddannelsesregler i folke-

skoleloven m.v., jf. også kommunestyrelseslovens § 63 a, og påtale eventu-

elle manglende overholdelse heraf. Børne- og undervisningsministeren kan

endvidere videregive spørgsmål om eventuel manglende overholdelse af ud-

dannelsesreglerne til Ankestyrelsen. Efter nævnte § 63 a i kommunestyrel-

sesloven kan vedkommende minister udtale sig om lovligheden af kommu-

nale dispositioner eller undladelser. Det er ministeren, der beslutter, om der

findes anledning til at afgive en sådan udtalelse.

Det er Ankestyrelsen, der varetager det almindelige tilsyn med kommunerne

efter reglerne i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen fører et

legalitetstilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt

gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne

omfatter den virksomhed, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på kom-

munalbestyrelsens vegne. Virksomhed, der udøves af myndigheder eller or-

ganer med tilknytning til en kommune, men med selvstændig kompetence,

falder uden for tilsynsmyndighedernes kompetence. Skolelederens virksom-

hed er, i det omfang skolelederen udøver selvstændige beføjelser uaf-

hængigt af kommunalbestyrelsen, ikke omfattet af tilsynets kompetence.

Ankestyrelsens tilsyn viger i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndig-

heder kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag. Ankestyrelsen

beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Endelig skal det bemærkes, at der mellem kommunalbestyrelse, skolefor-

valtning og den enkelte skoleleder består et over- og underordnelsesforhold.

Det er af stor betydning for skolevæsenets funktion, at kommunalbestyrel-

sen som led i varetagelsen af sit ansvar for folkeskolen fastlægger mål og

rammer for skolernes virksomhed. Således indebærer kommunalbestyrel-

sens ansvar for driften af folkeskolen, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at

opgaverne i skolevæsenet og på den enkelte folkeskole varetages i overens-

stemmelse med de krav, som er fastsat i folkeskoleloven mv., herunder til

fx kvaliteten af undervisningen, og at opgavevaretagelsen er i overensstem-

melse med de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har truffet beslut-

ning om, at der skal være i kommunens skolevæsen – både fagligt og øko-

nomisk.

Det forhold, at skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens ele-

ver inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen

henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, ikke kan behandles af kommunal-

Side 42/151

UDKAST af 22. oktober 2024

bestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt., afskærer ikke kommu-

nalbestyrelsen (eller den kommunale forvaltning på kommunalbestyrelsens

vegne) fra i øvrigt at give tjenestebefalinger til skolelederen med hensyn til

dennes varetagelse af sine opgaver som skoleleder. Hensigten med bestem-

melsen om, at kommunalbestyrelsen ikke kan behandle skolelederens kon-

krete beslutninger vedrørende skolens elever, har alene været at sikre, at

faglige beslutninger træffes af personer med særlig faglig sagkundskab

(skolelederen).

2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Kvalitetstilsynet, der varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, er

risikobaseret og har til formål at identificere skoler med vedvarende dårlig

kvalitet og give kommunalbestyrelsen det bedst mulige grundlag for at ar-

bejde med og forbedre den enkeltes skoles resultater.

Tilsynet fokuserer på henholdsvis faglige resultater, trivsel og indikationer

på parallelsamfundsproblematikker. Der er typisk udtaget mellem 30-50 al-

mene folkeskoler i kvalitetstilsyn årligt (svarende til ca. 3-4 pct.). Når sty-

relsen udtager en folkeskole i kvalitetstilsynet tilbydes kommunen et råd-

givningsforløb fra styrelsens læringskonsulenter, som kan hjælpe den i ar-

bejdet med at forbedre kvaliteten på skolen.

Tilsynet med folkeskolers kvalitetsudvikling har som følge af lov nr. 1544

af 12. december 2023 været under udvikling til i praksis også at omfatte

tilsyn med det segrerede specialundervisningsområde. Styrelsen for Under-

visning og Kvalitet har efter loven trådte i kraft den 1. januar 2024 udarbej-

det et særskilt tilsynskoncept tilpasset de særlige forhold, der gør sig gæl-

dende for den segregerede specialundervisning. Tilsynskonceptet skulle i

første omgang gennemføres på specialskoler i det kommunale skolevæsen,

og herefter udvikles til at omfatte behandlings- og specialundervisningstil-

bud, børne- og ungehjem samt specialklasser på almenskoler.

Det følger af aftale om kommunernes økonomi for 2025, som er indgået af

regeringen og KL, at regeringen vil reducere det statslige tilsynstryk på det

kommunale og regionale område med samlet 30 pct. Regeringen ønsker at

gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærds-

samfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag

styres, dokumenteres og kontrolleres på. Regeringen ønsker derfor en sane-

ring og begrænsning af unødige kontrolopgaver og tilsyn, som udgør et cen-

tralt element i arbejdet med frisættelsesdagsordenen.

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at afskaffe kvalitetstilsynet.

Side 43/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det vil betyde, at der fremover ikke vil eksistere et statsligt, lovbestemt kva-

litetstilsyn med folkeskolens almenskoler, herunder specialklasser, og spe-

cialskoler samt med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og

specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Det omfatter også det lovbestemte tilsyn med parallelsamfundsproblematik-

ker.

Ophævelsen vil endvidere indebære, at børne- og undervisningsministeren

(i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fremover ikke vil have

adgang til at påbyde en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan

med opfølgende initiativer og eventuelt som et delelement heri at deltage i

vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet, i tilfælde af vedvarende

dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet.

Børne- og undervisningsministeren vil derudover ikke længere skulle have

kompetence til at træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke

inden for en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren

godkendte handlingsplan.

Ophævelsen vil således indebære, at børne- og undervisningsministeren

fremover ingen beføjelser har til at sanktionere vedvarende dårlig kvalitet

på en folkeskole, herunder specialskoler.

Med forslaget videreføres den gældende ordning, hvorefter børne- og un-

dervisningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de folkesko-

ler og afdelinger af folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket op-

mærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, jf.

folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der med dette lovforslags § 3, nr. 6 bliver §

57 d, stk. 1.

Ordningen vil indtil videre skulle gennemføres med udgangspunkt i den ek-

sisterende ordning. Det vil betyde, at der ved identifikationen af de folke-

skoler og afdelinger af folkeskoler, som kommunalbestyrelsen vil skulle

have meddelelse om, vil kunne lægges vægt på, hvorvidt den enkelte folke-

skole og afdeling af en folkeskole kan være i risiko for at udvikle vedva-

rende dårlig kvalitet, således som dette udtryk er anvendt i den gældende

folkeskolelovs § 57 d, stk. 2, eller allerede kan have udviklet vedvarende

dårlig kvalitet, I overensstemmelse med den hidtidige forståelse forstås der

ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole, at det faglige niveau ud fra en

helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater

og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende

måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. Begrebet vedva-

rende dårlig kvalitet er uddybet i forarbejderne til den gældende § 57 d, stk.

Side 44/151

UDKAST af 22. oktober 2024

3, jf. lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06,

tillæg A, side 5794ff, jf. i den forbindelse pkt. 2.3.1.1. om beskrivelsen af

gældende ret. Det vil gælde, uanset at der ikke fremover vil være et lovbe-

stemt statsligt tilsyn med, om en skole eller afdeling af en skole har en sådan

vedvarende dårlig kvalitet. Udpegningen af skoler med bekymrende kvalitet

skal som hidtil ske på baggrund af nationalt sammenlignelige data for blandt

andet elevernes faglige resultater m.v., som er indberettet til Styrelsen for

IT og Læring. Der foretages i den forbindelse således ikke en konkret hel-

hedsvurdering af de enkelte skoler af børne- og undervisningsministeren (i

praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), idet kvalitetstilsynet fore-

slås afskaffet.

Meddelelsen til kommunalbestyrelserne om skoler med bekymrende kvali-

tet vil som hidtil omfatte op til ca. 10 pct. af alle folkeskoler. Udpegningen

foretages på afdelingsniveau.

Henset til at kvalitetstilsynet bortfalder, vil der blive set på, i hvilket omfang,

der vil skulle fastlægges nye kriterier for, i hvilke tilfælde der gives medde-

lelse til kommunalbestyrelsen, således at ordningen med udpegning af fol-

keskoler med bekymrende kvalitet styrkes, herunder med fokus på flerårig

opfølgning, i fraværet af statsligt kvalitetstilsyn. Den konkrete model udar-

bejdes af Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af høring af par-

terne i Sammen om Skolen, herunder om hvordan den kommunale opfølg-

ning på bekymrende kvalitet på de enkelte skoler understøttes. Den endelige

model forelægges for folkeskoleforligskredsen.

I det omfang det måtte blive muligt, vil meddelelsen til kommunalbestyrel-

serne om bekymrende kvalitet omfatte specialklasser, specialskoler, og be-

handlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på

børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. På nuværende tidspunkt er det uaf-

klaret, om der eksisterer data, som er tilstrækkeligt egnede og tilgængelige

til, at en model også kan omfatte disse tilbud. Dette har også sammenhæng

med, at elevsammensætningen på specialområdet er så varieret. Det er hen-

sigten, at disse skoletilbud i fremtiden vil skulle kunne omfattes af ordnin-

gen.

Det forventes også fremover, at en kommunalbestyrelse, som modtager

meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende

kvalitet, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de på-

gældende skoler. Det gælder så meget desto mere, hvis en skole har bekym-

rende kvalitet flere år i træk.

Side 45/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det foreslåede ændrer derudover ikke ved, at det er en kommunal opgave at

drive folkeskolen, og at kommunalbestyrelsen har ansvaret for den enkelte

skole såvel som for kommunens samlede skolevæsen. Det påhviler kommu-

nalbestyrelsen at påse, at den kommunale forvaltning og de enkelte folke-

skoler overholder folkeskolelovens regler og giver en undervisning af den

fornødne kvalitet, herunder målt på input (undervisningen, timetal, ressour-

cer m.v.) og output (karakterer, test, trivsel m.v.), således at børn og unge

lærer det, de skal.

Kommunalbestyrelsens ansvar for driften af folkeskolen kræver således som

hidtil, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge den faglige udvikling og

det faglige niveau på den enkelte folkeskole og i skolevæsenet, så der kan

sættes ind på de skoler, klassetrin mv., hvor kvaliteten halter, eller hvor ele-

verne ikke lærer det, de skal. Det betyder bl.a., at det som hidtil er kommu-

nalbestyrelsens ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, sko-

lerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne kvalitetsudvikling, og

derved også at børn og unge lærer det, de skal. Det vil desuden fortsat ikke

være i overensstemmelse med folkeskoleloven, hvis en skole har vedva-

rende dårlig kvalitet, da skolen dermed ikke kan anses for at have en til-

strækkelig kvalitet til at leve op til folkeskolelovens krav. Kommunalbesty-

relsen vil derfor som hidtil efter folkeskoleloven være forpligtet til at vur-

dere, om kommunens skoler måtte have vedvarende dårlig kvalitet og i givet

fald iværksætte tiltag, der er egnet til at sikre den fornødne kvalitetsudvik-

ling. Der er dermed ikke med forslaget om afskaffelse af statsligt kvalitets-

tilsyn tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kommunalbestyrelsens ansvar

for at følge med i og følge op på folkeskolernes kvalitet.

Det er således den enkelte kommunalbestyrelse, som har det endelige ansvar

for undervisningens kvalitet og for, at børn og unge lærer det, de skal. Kom-

munalbestyrelsens ansvar for den enkelte skole udmøntes blandt andet gen-

nem den årlige skoleudviklingssamtale mellem kommunalbestyrelsen og

skolens leder, jf. folkeskolelovens § 40 a. Det følger bl.a. af bemærknin-

gerne til § 40 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som

fremsat, side 33, at formålet med skoleudviklingssamtalerne er at skabe

rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse,

forvaltning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager

elever fra skolen, hvor fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af

skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i

skolevæsenet.

Side 46/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat på ulovbe-

stemt grundlag har en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgiv-

ningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivnin-

gen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (ulovbestemt

sektortilsyn).

Børne- og undervisningsministeren kan som en del af det ulovbestemte sek-

toransvar udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesreg-

ler m.v. og påtale eventuelle manglende overholdelse heraf. Børne- og un-

dervisningsministeren kan endvidere videregive spørgsmål om eventuel

manglende overholdelse af uddannelsesreglerne til Ankestyrelsen. Ankesty-

relsens tilsyn med kommunerne er nærmere beskrevet i pkt. 2.3.1.1. om gæl-

dende ret, hvortil der henvises.

Det bemærkes, at ophævelsen af bestemmelserne om kvalitetstilsynet i fol-

keskoleloven medfører behov for en række konsekvensændringer i andre

bestemmelser i folkeskoleloven og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsom-

rådet og folkeskoleområdet. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-3 og 7,

og § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

For nærmere om ophævelsen af kvalitetstilsynet henvises til lovforslagets §

3, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.3.2. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med regionale

lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.

2.3.2.1. Gældende ret

De regionalt drevne specialundervisningstilbud inden for folkeskoleområdet

er hjemlet i folkeskolelovens § 20, stk. 3. Det fremgår heraf, at det påhviler

regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for

børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har hen-

vist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1

og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand

ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt sko-

legangen. Specialundervisningen kan indrettes i kostskoleform.

Det fremgår af folkeskolelovens § 47 b, at tilsynet med de af regionsrådet

drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for fol-

keskolen varetages af børne- og undervisningsministeren. Der er tale om et

legalitetstilsyn.

Bestemmelsen i § 47 b blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 592 af 24.

juni 2005. § 47 b er en videreførelse af den tidligere tilsynsbestemmelse i

folkeskolelovens § 47, stk. 2, som gjaldt for det amtskommunale skole- og

Side 47/151

UDKAST af 22. oktober 2024

undervisningsvæsen (jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005). Se her-

til bemærkningerne til § 1, nr. 22, i lovforslag nr. L 108 af 24. februar 2005,

jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 4118.

Tilsynet med de regionale lands- og landsdelsdækkende efter folkeskolelo-

vens § 47 b varetages efter delegation af Styrelsen for Undervisning og Kva-

litet i henhold til § 1, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 968 af 16. august

2024 om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Formålet med tilsynet er at påse, om reglerne i folkeskoleloven og tilhø-

rende bekendtgørelser overholdes, så eleverne får et fyldestgørende under-

visningstilbud.

Tilsynet foretages primært ved, at styrelsen beder undervisningstilbuddene

om at indsende en række relevante oplysninger og dokumenter om skolen

og skolens praksis i forhold til lovens krav og en række udvalgte fokuspunk-

ter i regelgrundlaget, f.eks. timetal, løbende evaluering, procedurer ved fri-

tagelser, fraværsregistrering.

Derudover kan tilsynet efter omstændighederne suppleres med virtuelle mø-

der eller besøg på skolen, hvori der indgår møder med skolens ledelse og

observation af undervisningen på skolen.

I dag findes der fire regionale lands- og landsdelsdækkende undervisnings-

tilbud, som er omfattet af tilsynsforpligtelsen i folkeskolelovens § 47 b. Det

drejer sig om Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nordjylland,

Center for Høretab i Region Syddanmark, Syncenter Refsnæs i Region Sjæl-

land og Geelsgårdskolen (døvblindhed og svære fysiske handicap) i Region

Hovedstaden.

2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det følger af aftale om kommunernes økonomi for 2025, som er indgået et

af regeringen og KL, at regeringen vil reducere det statslige tilsynstryk på

det kommunale og regionale område med samlet 30 pct. Regeringen ønsker

desuden at sætte ind over for den markante stigning i statsligt ansatte de

senere år og tage politisk ansvar for at prioritere skarpt i, hvilke opgaver der

er allervigtigst. Regeringen ønsker som led heri at sanere og begrænse unø-

dige kontrolopgaver og tilsyn, som udgør et centralt element i arbejdet med

frisættelsesdagsordenen.

Det foreslås på den baggrund at ophæve folkeskolelovens § 47 b, således at

børne- og undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og

Side 48/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Kvalitet) ikke længere skal føre et lovbestemt tilsyn med de af regionsrådet

drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for fol-

keskolen.

Det foreslåede ændrer ikke ved, at regionsrådet efter folkeskolelovens § 47,

stk. 1, har ansvaret for regionens undervisningstilbud, jf. § 20, stk. 3. Regi-

onsrådet har desuden ansvaret for at tilpasse kapaciteten på og sammensæt-

ningen af regionens undervisningstilbud, jf. folkeskolelovens § 47, stk. 2.

Det følger af disse bestemmelser, at regionsrådet er ansvarlig for undervis-

ningstilbuddenes samlede virksomhed.

Det lovbestemte tilsyn, som børne- og undervisningsministeren har udført,

fritager derfor ikke regionsrådet for ansvaret for undervisningstilbuddenes

samlede virksomhed.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat på ulovbe-

stemt grundlag vil have en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan

lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lov-

givningen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (ulov-

bestemt sektortilsyn).

De regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden

for folkeskolen vil herudover som regionale institutioner være underlagt det

almindelige tilsyn med regionerne, som varetages af Ankestyrelsen efter re-

gionsloven og reglerne i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen

fører et legalitetstilsyn med, at regionerne overholder den lovgivning, der

særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsens tilsyn med regi-

onerne omfatter den virksomhed, der udøves af regionsrådet eller på regi-

onsrådets vegne.

Virksomhed, der udøves af myndigheder eller organer med tilknytning til

en region, men med selvstændig kompetence falder uden for tilsynsmyndig-

hedernes kompetence. Skolelederens virksomhed er, i det omfang skolele-

deren udøver selvstændige beføjelser uafhængigt af regionen, ikke omfattet

af tilsynets kompetence.

Ankestyrelsens tilsyn viger i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndig-

heder kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag. Ankestyrelsen

beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Det bemærkes endvidere, at forældre som hidtil har mulighed for klage til

Klagenævnet for Specialundervisning over regionsrådets afgørelser om det

Side 49/151

UDKAST af 22. oktober 2024

nærmere indhold af undervisningen for elever, der henvises af kommunal-

bestyrelsen til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. fol-

keskolelovens § 51, stk. 8.

For nærmere om afskaffelse af det lovbestemte tilsyn med de regionale

lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud henvises til lovforslagets

§ 3, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

2.3.3.1. Gældende ret

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, der nedsættes af børne- og

undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 57 a, stk. 1. Rådet har til

opgave at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsministeren om

det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af un-

dervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske ar-

bejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud.

Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at

bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden

etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en

særlig hensyntagen eller støtte, jf. folkeskolelovens § 57, stk. 1.

Det følger af folkeskolelovens § 57, stk. 2, at børne- og undervisningsmini-

steren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtil-

bud for rådet.

Rådet for Børns Læring blev oprindeligt etableret i 2006 som Rådet for Eva-

luering og Kvalitetsudvikling (i daglig tale Skolerådet). I 2014 blev benæv-

nelsen ændret til Rådet for Børns Læring, idet dets opgaver samtidig blev

udvidet til også at omfatte rådgivning om udviklingen i dagtilbud

Rådet for Børns Læring ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer

med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen og dagtilbud, som ud-

peges af børne- og undervisningsministeren. Blandt formandskabets med-

lemmer udpeger børne- og undervisningsministeren rådets formand, jf. fol-

keskolelovens § 57 a, stk. 2.

Det følger af folkeskolelovens § 57, stk. 3, at rådets øvrige 18 medlemmer

udpeges af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra hver af

nærmere angivne organisationer med interesser på folkeskoleområdet, dag-

tilbuds- og ungdomsskoleområdet og således, at hver organisation repræ-

senteres af 1 medlem.

Side 50/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det fremgår af folkeskolelovens § 57, stk. 4, at formandskabet og øvrige

medlemmer af rådet udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 3 (Danske

Skoleelever) og 6 (Danske Ungdomsskoleelevers Netværk), nævnte med-

lemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 57, stk. 5, at indstilles der ikke

medlemmer i henhold til stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren i

stedet udpege medlemmer med indsigt i vedkommende område. I det til-

fælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan børne-

og undervisningsministeren bestemme, at en anden relevant organisation

m.v. træder i stedet.

Rådet for Børns Læring skal holde møde mindst to gange årligt, og formand-

skabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til børne- og undervisningsmi-

nisteren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kva-

liteten i folkeskolen og dagtilbud, jf. folkeskolelovens § 57 b, stk. 1 og 2.

Det følger derudover af folkeskolelovens § 57 b, stk. 3, 1. pkt., at andre ud-

talelser til børne- og undervisningsministeren skal afgives af formandskabet

efter drøftelser i rådet.

Det følger af folkeskolelovens 57 c, at børne- og undervisningsministeren

stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for Børns Læring.

2.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Regeringen ønsker at sætte ind over for den markante stigning i statsligt

ansatte de senere år og tage politisk ansvar for at prioritere skarpt i, hvilke

opgaver der er allervigtigst.

Siden Rådet for Børns Læring blev indført i sin nuværende form i 2014 er

både Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud blevet etableret.

"Sammen om Skolen" er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for fol-

keskolen, og bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen,

Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever,

Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. Kvalitetsfo-

rum for Dagtilbud består af centrale aktører på dagtilbudsområdet og børne-

og undervisningsministeren er formand. Forummet mødes løbende for at

drøfte udfordringer og løsninger på dagtilbudsområdet.

Det er regeringens opfattelse, at disse to fora i stedet er blevet de fora, hvor

drøftelser med interessenter om udviklingen af henholdsvis dagtilbud og

folkeskolen primært finder sted. Der er desuden betydeligt overlap mellem

Side 51/151

UDKAST af 22. oktober 2024

repræsentanter for interessenter i Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for

Dagtilbud og de 18 organisationer, som udpeger medlemmer til Rådet for

Børns Læring. Derudover er der løbende blevet nedsat en række ad hoc-

ekspertgrupper og kommissioner, som varetager lignede rådgivende funk-

tion som Rådet for Børns Læring i forhold til afgrænsede problemstillinger.

Det foreslås på den baggrund, at Rådet for Børns Læring nedlægges. Med

forslaget ophæves derfor de regler i folkeskolelovens kapitel 11, som regu-

lerer Rådet for Børns Lærings formål, opgaver og struktur.

Ophævelsen vil betyde, at børne- og undervisningsministeren afbeskikker

medlemmerne af Rådet for Børns Læring. Det forventes ikke, at rådet afgi-

ver beretning om rådets virksomhed i perioden frem til nedlæggelsen.

Det bemærkes, at ophævelsen af bestemmelserne om Rådet for Børns Læ-

ring i folkeskoleloven medfører behov for en konsekvensændring i lov om

velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Der henvises

til lovforslagets § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

For nærmere om nedlæggelse af Rådet for Børns Læring henvises til lov-

forslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.4. Opgavebortfald vedrørende kommunale internationale grundsko-

ler

2.4.1. Afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med kommunale in-

ternationale grundskoler

2.4.1.1. Gældende ret

Med lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, fik kommunerne mulighed

for at oprette internationale grundskoletilbud i kommunalt regi med virk-

ning fra skoleåret 2015/16.

I dag eksisterer der én kommunal international grundskole, som åbnede i

Lolland Kommune i 2021.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i loven om kommunale internationale grundskoler,

at kommunalbestyrelsen på et møde kan træffe beslutning om oprettelse af

en kommunal international grundskole. Kommunale internationale grund-

skoler oprettes som fritstående skoler uden for rammerne af folkeskolen.

Kommunale internationale grundskoler optager efter forældrenes ønske un-

dervisningspligtige børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold her i

landet på grundlag af beskæftigelse, samt, hvis der er ledig kapacitet, danske

Side 52/151

UDKAST af 22. oktober 2024

børn og andre udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet, jf.

nærmere herom i lovens § 3, stk. 1-3.

Det følger endvidere af lovens § 4, stk. 1, at kommunale internationale

grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klasse-

trin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunale internationale grund-

skoler i samme omfang, som kommunalbestyrelsen har ansvaret for folke-

skolen. Kommunalbestyrelsen har derfor det endelige ansvar for kvaliteten

af undervisningen på kommunale internationale grundskoler, jf. § 2 i lov om

kommunale internationale grundskoler. Se også pkt. 2.3.1.1. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det fremgår af lovens § 17, at kommunale internationale grundskoler indgår

i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens § 40

a, og at folkeskolelovens § 40 a og regler fastsat i medfør heraf tilsvarende

finder anvendelse for kommunale internationale grundskoler.

Det bemærkes i den forbindelse, at folkeskolelovens § 40 a, som bestem-

melsen i § 17, henviser til, ikke længere indeholder regler om kommunalbe-

styrelsens udarbejdelse af kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens § 40 a, jf.

lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, blev ændret ved lov nr. 882

af 21. juni 2022, hvor kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvali-

tetsrapport for kommunens skolevæsen hvert andet år blev ophævet og er-

stattet af en pligt til at gennemføre årlige skoleudviklingssamtaler den 1.

august 2022.

Det følger endvidere af lovens § 18, stk. 1, at børne- og undervisningsmini-

steren fører tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsud-

vikling.

Det fremgår derudover af lovens § 18, stk. 2, at i tilfælde af vedvarende

dårlig kvalitet på en kommunal international grundskole kan børne- og un-

dervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kom-

munalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40

a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra

Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udar-

bejdelsen af handlingsplanen.

Det bemærkes, at folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, som bestemmelsen i § 18,

stk. 2, henviser til, ikke længere indeholder regler om kommunalbestyrel-

sens udarbejdelse af handlingsplaner. Bestemmelsen i folkeskolelovens §

Side 53/151

UDKAST af 22. oktober 2024

40 a blev nyaffattet ved lov nr. 882 af 21. juni 2022, hvorved bestemmelsens

regler om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af kvalitetsrapporter med

eventuelle handlingsplaner blev ophævet og erstattet af regler om skoleud-

viklingssamtaler den 1. august 2022. Der findes i dag regler om handlings-

planer i folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, som finder anvendelse i tilfælde af

vedvarende dårlig kvalitet på en eller flere af kommunens folkeskoler i det

omfang børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre ni-

veauet måtte pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan

med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæ-

senet eller på skolen.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 18 i lov om kommunale interna-

tionale grundskoler, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L

130 som fremsat, side 9 og 17, at ved vedvarende dårlig kvalitet på en kom-

munal international grundskole forstås, at det faglige niveau ud fra en hel-

hedsvurdering i flere på hinanden følgende år ikke kan stå mål med, hvad

der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Den fremgår endvidere af de anførte lovbemærkninger, at der i vurderingen

af, om en skole udviser dårlig kvalitet, indgår flere forhold, og at det er cen-

tralt, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet

for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold

til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsam-

mensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.

Kvalitetstilsynet med internationale kommunale grundskoler varetages efter

delegation af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i henhold til § 1, stk.

1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 968 af 16. august 2024 om Styrelsen for Un-

dervisning og Kvalitet.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet på ulovbestemt

grundlag har en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen

inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen ge-

nerelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (ulovbestemt sek-

tortilsyn).

Børne- og undervisningsministeren kan som en del af det ulovbestemte sek-

toransvar udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesreg-

ler m.v. og påtale eventuelle manglende overholdelse heraf. Børne- og un-

dervisningsministeren kan endvidere videregive spørgsmål om eventuel

manglende overholdelse af uddannelsesreglerne til Ankestyrelsen.

Side 54/151

UDKAST af 22. oktober 2024

De kommunale internationale grundskoler er herudover som kommunale in-

stitutioner underlagt det almindelige tilsyn med kommunerne, som vareta-

ges af Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven. An-

kestyrelsen fører et legalitetstilsyn med, at kommunerne overholder den lov-

givning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsens til-

syn med kommunerne omfatter den virksomhed, der udøves af kommunal-

bestyrelsen eller på kommunalbestyrelsens vegne. Virksomhed, der udøves

af myndigheder eller organer med tilknytning til en kommune, men med

selvstændig kompetence falder uden for tilsynsmyndighedernes kompe-

tence. Skolelederens virksomhed er, i det omfang skolelederen udøver selv-

stændige beføjelser uafhængigt af kommunalbestyrelsen, ikke omfattet af

tilsynets kompetence.

Ankestyrelsens tilsyn viger i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndig-

heder kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag. Ankestyrelsen

beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

2.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det følger af aftale om kommunernes økonomi for 2025, som er indgået af

regeringen og KL, at regeringen vil reducere det statslige tilsynstryk på det

kommunale og regionale område med samlet 30 pct. Regeringen ønsker at

gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærds-

samfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag

styres, dokumenteres og kontrolleres på. Regeringen ønsker derfor en sane-

ring og begrænsning af unødige kontrolopgaver og tilsyn, som udgør et cen-

tralt element i arbejdet med frisættelsesdagsordenen.

Det foreslås på den baggrund at afskaffe kvalitetstilsynet.

Det vil betyde, at der fremover ikke vil eksistere et statsligt, lovbestemt kva-

litetstilsyn med kommunale internationale grundskoler.

Ophævelsen vil endvidere indebære, at børne- og undervisningsministeren

(i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fremover ikke vil have

adgang til at påbyde en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan

og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og

Undervisningsministeriet, i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en kom-

munal international grundskole.

Ophævelsen vil således indebære, at børne- og undervisningsministeren

fremover ingen beføjelser har til at sanktionere vedvarende dårlig kvalitet

på en international kommunal grundskole.

Side 55/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det foreslåede ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for

kommunale internationale grundskoler i kommunen. Kommunalbestyrelsen

har kompetencen til at træffe enhver beslutning om kommunale internatio-

nale grundskoler i kommunen inden for lovens rammer, medmindre der er

tale om beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed,

jf. § 2 i lov om kommunale internationale grundskoler og lovens § 12, stk.

2, om skolebestyrelsens kompetence og § 13, stk. 1, 3. pkt., om skolelede-

rens selvstændige kompetence i forbindelse med alle konkrete beslutninger

vedrørende skolens elever.

For nærmere om afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med kommunale in-

ternationale grundskoler henvises til lovforslagets § 4, nr. 1-3, og bemærk-

ningerne hertil.

2.5. Opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på gymnasieom-

rådet m.v.

2.5.1. Klage over afgørelser fra private gymnasier

2.5.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, at en elev eller kursist kan klage

til børne- og undervisningsministeren over institutionens leders afgørelser

efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2016-17,

tillæg A, L 58, som fremsat, side 109-110, at ”bestemmelsen om klagead-

gang for eleverne og kursisterne til ministeren for børn, undervisning og

ligestilling over institutionens leders afgørelser, når klagen vedrører retlige

spørgsmål, skal gælde alle afgørelser, der træffes efter loven.”

2.5.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Elever og kursister på de gymnasiale uddannelser på private gymnasier har

samme adgang til at klage til Børne- og Undervisningsministeriet ved Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet over afgørelser truffet af gymnasiet efter

lov om de gymnasiale uddannelser som elever og kursister på de offentlige

gymnasier.

En sådan adgang til at klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet over

afgørelser truffet af et privat gymnasium findes ikke tilsvarende på fri- og

privatskoler, efterskoler og frie fagskoler, dvs. de øvrige skoletyper inden

for de frie skoler.

Side 56/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det foreslås, at begrænse den nuværende adgang til at klage over institutio-

nens leders afgørelse efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål, for

elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Herved ligestilles afgørelser truffet af et privat gymnasie med afgørelser

truffet af fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Den foreslåede ændring af § 72 i lov om de gymnasiale uddannelser vil

medføre, at elever og kursister på private institutioner for gymnasiale ud-

dannelser fra lovens ikrafttræden ikke længere vil kunne klage til børne- og

undervisningsministeren over afgørelser truffet af institutionens leder efter

loven vedrørende retlige spørgsmål.

For nærmere om begrænsningen i klageadgangen henvises til lovforslagets

§ 6, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.5.2. Ophævelse af bemyndigelse

2.5.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 2, 1. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, at børne- og undervisnings-

ministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder om, hvorvidt

klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige

spørgsmål.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2016-17,

tillæg A, L 58, som fremsat, side 10, at ministeren for børn, undervisning og

ligestilling kan ”fastsætte regler om klageadgangen, herunder om, hvorvidt

klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige

spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse

med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resul-

tere i en lavere karakter.

I bestemmelsen tydeliggøres det, at der kan fastsættes regler om klagead-

gang på alle lovens afgørelsesområder, det være sig afgørelser om optagelse,

merit, fordeling i klasse og på studieretning, uddannelsesforløbets indhold

og tilrettelæggelse, iværksættelse af sanktioner, afsluttende standpunktska-

rakterer (årskarakterer), prøver og eksamen eller andet. Til gengæld fremgår

det, at bemyndigelsen vil omfatte en adgang til at fastsætte regler om, hvor-

vidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til

retlige spørgsmål.”

Side 57/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at ”[b]emyndigelsen vil som

i dag kunne bruges til at fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren,

herunder at klage indgives til institutionen med henblik på genvurdering, før

en klage sendes til ministeriet.”

Adgangen til at klage over en afgørelse er i et enkelt tilfælde ikke begrænset

til retlige spørgsmål. Det drejer sig om § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1338

af 9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale ud-

dannelser, hvoraf det fremgår, at adgangen til at klage over en bortvisning,

jf. § 6, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelsen, ikke er begrænset til retlige spørgs-

mål.

Det fremgår af § 48, stk. 2, 1. pkt. i lov om forberedende grunduddannelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, at børne- og undervisnings-

ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangs-

måden herved, herunder klagefrist, og om at klageadgangen i forhold til be-

stemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Sidste led af be-

myndigelsen vedr. adgangen til at fastsætte regler om, at klageadgangen i

forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål, er

ikke udmøntet.

Varetagelse af klager omfattet af ovennævnte bemyndigelser er i medfør af

den ulovbestemte delegationsadgang henlagt til Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet i medfør af bekendtgørelse nr. 968 af 16. august 1014 om Sty-

relsen for Undervisning.

Der er ikke klageadgang til Børne- og Undervisningsministeriet over even-

tuelle afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i relation

til ovennævnte bemyndigelser, jf. bekendtgørelse nr. 970 af 16. august 2024

om afskæring af klageadgang til ministeren for visse afgørelser truffet af

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller Styrelsen for It og Læring.

2.5.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det er, jf. ovenfor, fastsat i bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v.

i de gymnasiale uddannelser, at adgangen til at klage over en afgørelse om

bortvisning ikke er begrænset til retlige spørgsmål. En sådan udvidet klage-

adgang findes ikke tilsvarende på erhvervsuddannelsesområdet (eud). På

området for den forberedende grunduddannelse (FGU) er børne- og under-

visningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at klageadgangen

i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Be-

myndigelsen er imidlertid ikke udnyttet.

Side 58/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Der ses ikke at være faglige grunde til, at vilkårene er anderledes for elever

og kursister på de gymnasiale uddannelser end på eud eller på FGU.

Det foreslås på den baggrund at ophæve bemyndigelsen i lov om de gym-

nasiale uddannelser til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til

bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det foreslåede vil medføre, at der fremover ikke i medfør af bemyndigelsen

i lov om de gymnasiale uddannelser vil kunne fastsættes regler om klagead-

gang, der ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Det foreslåede omfatter

elever og kursister, der går på en gymnasial uddannelse, på såvel institutio-

ner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse som lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Bestemmelser fastsat ved bekendtgørelse som følge af bemyndigelsen vil

blive ophævet. Det drejer sig konkret om den i bekendtgørelse om studie-

og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser fastsatte adgang til at

klage over en afgørelse om bortvisning, uden at det vedrører retlige spørgs-

mål.

Det foreslås at ophæve den tilsvarende bemyndigelse i lov om forberedende

grunduddannelse til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til

bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Bemyndigelsen

er ikke udmøntet. Det foreslås, at bemyndigelsen udgår af ordensmæssige

hensyn.

Det foreslåede vil således medføre, at der ikke fremover efter lov om forbe-

redende grunduddannelse vil kunne fastsættes regler om klageadgang, der

ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

For nærmere om indskrænkning af bemyndigelsen henvises til lovforslagets

§ 6, nr. 2, og § 7, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.6. Opgavebortfald vedrørende vedtægtsområdet på de frie skolers

område

2.6.1. Forenkling af vedtægtsområdet for de frie skoler

2.6.1.1. Gældende ret

I den gældende lovgivning for frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

og private institutioner for gymnasiale uddannelser (frie skoler) er fastlagt

rammerne for skolernes vedtægter.

Side 59/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, at frie grundskoler, der mod-

tager tilskud i henhold til loven, skal være selvejende institutioner. Skolens

styrelse regulereres i vedtægterne. Vedtægterne skal indeholde regler om

skolens styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse. Skolens besty-

relse har ansvaret for skolens vedtægter. Ved skolens ved oprettelse, sam-

menlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination

med anden skoleform (dvs. efterskole, fri fagskole, privat institution for

gymnasial uddannelse eller folkehøjskole) godkender børne- og under-

visningsministeren skolens vedtægtsbestemmelser om styrelse og om frem-

gangsmåden ved nedlæggelse.

Det fremgår af § 5, stk. 3, 4. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler

m.v. at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan

henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 980 af 8. oktober 2012 om

vedtægter for friskoler og private grundskoler. Bekendtgørelsen fastsætter

regler om vedtægternes indhold vedrørende skolens styrelse og om frem-

gangsmåde ved skolens nedlæggelse. Bekendtgørelsen stiller krav til ved-

tægternes indhold med hensyn til bestemmelser i de enkelte vedtægter om

skolens navn, adresse og oprettelsesår, om skolens organisation og drift, om

skolens formål, skolens bestyrelse, skolens leder og øvrige personale, sko-

lens forældrekreds (forældre til børn indskrevet på skolen) og eventuel sko-

lekreds og eventuel generalforsamling, forældrekredsens og de ansattes ind-

blik i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, tegningsret, ændring af

vedtægten og nedlæggelse af skolen.

Der er i de gældende regler fastsat mindstekrav til antallet af forældrerepræ-

sentanter i frie grundskolers bestyrelser. Det skal fremgå af vedtægterne,

nøjagtig hvor mange af bestyrelsens medlemmer der vælges af og blandt

forældrene til elever, idet antallet dog skal være mindst 2.

De gældende regler indebærer, at der er en ramme for institutionernes ud-

formning af vedtægterne med hensyn til indhold, og hvad der kan fastsættes

i vedtægten, men det er op til den enkelte skole at formulere de konkrete

vedtægter.

Det følger af § 5, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at

frie grundskoler skal offentliggøre deres vedtægter på deres hjemmesider på

Side 60/151

UDKAST af 22. oktober 2024

internettet sammen med datoerne for vedtægtens vedtagelse eller godken-

delse. En vedtægt kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

Ved frie grundskoles overtrædelser af lovgivningens bestemmelser om ved-

tægter kan børne- og undervisningsministeren udstede påbud, jf. § 24 a, stk.

1, i friskoleloven eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen,

jf. § 21, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Det følger af § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, at en skole skal være en pri-

vat selvejende institution. Skolens styrelse reguleres i en vedtægt.

Det følger af § 6, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolens

bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt. Ved skolens ved oprettelse,

sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination

med anden skoleform (dvs. enten efterskole med fri fagskole eller fri fag-

skole med efterskoler samt med fri grundskole, privat institution for gym-

nasial uddannelse eller folkehøjskole) godkender børne- og undervisnings-

ministeren vedtægtsbestemmelser for skolen.

Det følger af § 6, stk. 4, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at

skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om institutionens styrelse og

om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse.

Det fremgår af § 6, stk. 4, 5. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at

børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ved-

tægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan hen-

lægges til en generalforsamling, skolekreds el. lign.

De nærmere regler om skolens vedtægter er fastsat i kapitel 3 i bekendtgø-

relse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskole og frie fagsko-

ler. I kapitel 3 opregnes regler med hensyn til vedtægternes indhold vedrø-

rende skolens formål, skolens styrelse, skolens økonomiske forhold og om

fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse, herunder anvendelse af oversky-

dende midler. Der er som bilag 1 til bekendtgørelsen optaget standardved-

tægt for efterskoler og frie fagskoler. Af bilaget, som ændret ved § 1, nr. 7,

i bekendtgørelse nr. 133 af 6. februar 2019 om ændring af bekendtgørelse

om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler, fremgår, at standardvedtæg-

ten er vejledende og kan fraviges, men en skoles vedtægt ikke kan stride

mod standardvedtægten. Det fremgår videre af bilaget, at ministeriets god-

kendelse omfatter alene vedtægtsbestemmelser om skolens formål, styrelse

Side 61/151

UDKAST af 22. oktober 2024

og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved skolens nedlæg-

gelse.

I standardvedtægten for efterskoler og frie fagskoler er der fastsat regler om

skolens hjemsted og formål, skolekreds/repræsentantskab, skolens drift, ge-

neralforsamlingen/repræsentantskabsmødet, bestyrelsens sammensætning,

opgaver og ansvar og arbejde m.v., skolens daglige ledelse, regnskab og re-

vision, tegningsret, vedtægt og vedtægtsændringer og nedlæggelse.

Med den gældende standardvedtægt for efterskoler og frie fagskoler har sko-

lerne allerede et regelsæt for det nærmere indhold af vedtægterne, men selve

standardvedtægtens opbygning og formuleringer er ikke bindende for sko-

ler, hvorfor den enkelte skole selv kan formulere de konkrete vedtægter, hvis

de blot ikke strider mod standardvedtægten.

Det følger af § 6, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at efterskoler

og frie fagskoler skal offentliggøre deres vedtægter på deres hjemmesider

på internettet sammen med datoerne for vedtægtens vedtagelse eller god-

kendelse. En vedtægt kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

Ved efterskolers og frie fagskolers overtrædelser af lovgivningens bestem-

melser om vedtægter kan børne- og undervisningsministeren udstede påbud,

jf. § 52, stk. 1, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler eller anvende

tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. § 46, stk. 1, i lov om efter-

skoler og frie fagskoler.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddan-

nelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, at skolen eller kur-

set skal være en selvejende institution. Skolens styrelse regulereres i ved-

tægterne. Skolens eller kursets bestyrelse har ansvaret for skolens eller kur-

sets vedtægt, der skal indeholde bestemmelser om skolens eller kursets sty-

relse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse. Ved skolens eller kursets

ved oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør

af kombination med anden skoleform (dvs. anden skole- eller undervis-

ningsvirksomhed efter lov om private institutioner for gymnasiale uddan-

nelser, fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller folkehøjskole) godkender

børne- og undervisningsministeren skolens eller kursets vedtægtsbestem-

melser.

Side 62/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Det fremgår af § 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymna-

siale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om vedtægtens indhold, herunder om, i hvilket omfang der i

vedtægten kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds

el.lign.

De nærmere regler om skolens vedtægter er fastsat i bekendtgørelse nr. 1043

af 8. november 2012 om vedtægter for private gymnasieskoler, studenter-

kurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Bekendtgørelsen fastsætter regler om vedtægternes indhold vedrørende sko-

lens styrelse og om fremgangsmåde ved skolens/kursets nedlæggelse. Be-

kendtgørelsen stiller krav til vedtægternes indhold med hensyn til bestem-

melser i de enkelte vedtægter om skolens navn, adresse og oprettelsesår, om

skolens/kursets organisering og drift, om skolens/kursets formål, sko-

lens/kursets bestyrelse, skolens/kursets rektor og øvrige personale, skolens

forældre og eventuel skolekreds og eventuel generalforsamling, forældres

og de ansattes indblik i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, teg-

ningsret, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen.

Hvis den private gymnasieskole har en grundskoleafdeling skal det fremgå

af vedtægterne, nøjagtig hvor mange af bestyrelsens medlemmer der vælges

af og blandt forældrene til elever ved grundskoleafdelingen, idet antallet dog

skal være mindst 2, eller nøjagtig hvor mange bestyrelsesmedlemmer der

vælges af og blandt forældrene til elever ved grundskoleafdelingen, idet an-

tallet dog skal være mindst 1, og nøjagtig hvor mange bestyrelsesmedlem-

mer der vælges af og blandt forældrene til elever ved gymnasieafdelingen,

idet antallet dog skal være mindst 1, eller nøjagtig hvor mange bestyrelses-

medlemmer der skal vælges af og blandt forældrene til eleverne på skolen,

idet antallet dog skal være mindst 2.

De gældende regler indebærer, at der er en ramme for institutionernes ud-

formning af vedtægterne med hensyn til indhold, og hvad der kan fastsættes

i vedtægten, men det er op til den enkelte skole at formulere de konkrete

vedtægter.

Det følger af § 2, stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddan-

nelser, at private institutioner for gymnasiale uddannelser skal offentliggøre

deres vedtægter på deres hjemmesider på internettet sammen med datoerne

for vedtægtens vedtagelse eller godkendelse. En vedtægt kan tidligst træde

i kraft ved offentliggørelsen.

Side 63/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Ved private institutioner for gymnasiale uddannelsers overtrædelser af lov-

givningens bestemmelser om vedtægter kan børne- og undervisningsmini-

steren udstede påbud, jf. § 24, stk. 2, i lov om private institutioner for gym-

nasiale uddannelser eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for sko-

len, jf. § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Børne- og undervisningsministeren har delegeret kompetencen vedrørende

godkendelse af vedtægter og tilsyn med vedtægter vedrørende frie grund-

skoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale ud-

dannelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

2.6.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det er i forbindelse med godkendelse af vedtægter og tilsyn med vedtægter

på det frie skoleområde Styrelsen for Undervisning og Kvalitets erfaring, at

bestyrelserne for en lang række af de frie skoler har udfordringer i forhold

til både at udarbejde og efterfølgende ændre i vedtægten. Det har bl.a. vist

inkonsistens mellem vedtægtens bestemmelser, samt at vedtægtsbestem-

melser formuleres på en sådan måde, der medfører en retstilstand, der ikke

er i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lovgivningen og be-

kendtgørelserne.

I forbindelse med godkendelse af vedtægterne for nye skoleinitiativer med

frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler eller private institutioner for

gymnasiale uddannelser har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet erfaret,

at skoleinitiativerne har vanskeligt ved selv at affatte vedtægter, der er i

overensstemmelse med form- og indholdskrav i bekendtgørelserne. Dette

fører til uforholdsmæssig tung og langstrakt sagsbehandling med længere-

varende korrespondance mellem styrelsen og skoleinitiativet i forbindelse

med anmeldelsesfasen med hensyn til oprettelse den nye skole og med det

tilsyn, som styrelsen fører med, om eksisterende skolers vedtægter opfylder

lovgivningens krav hertil.

Det har endvidere vist sig i forbindelse med Styrelsen for Undervisning og

Kvalitets tilsyn, at der kan opstå problemer på skolerne, når vedtægter er

uklare og dermed ikke kan anvendes som det tiltænkte styringsredskab.

Det foreslåede vil medføre, at der for alle de frie skoleformer, dvs. frie

grundskoler, efterskoler og frie fagskoler og private institutioner for gym-

Side 64/151

UDKAST af 22. oktober 2024

nasiale uddannelser, indføres en ordning med obligatorisk standardvedtæg-

ter, hvis opbygning og ordlyd vil være obligatorisk for skolerne at bruge i

de enkelte vedtægter. Det vil indebære, at teksten i de enkelte frie skolers

vedtægter skal være i overensstemmelse standardvedtægtens ordlyd.

Der vil på visse områder afhængigt af en skoles konkrete forhold være mu-

ligheder i standardvedtægten for skolerne til enten selv at til- eller fravælge

formuleringer i standardvedtægten eller selv at formulere vedtægtsbestem-

melers ordlyd inden for rammerne i standardvedtægten.

Standardvedtægterne vil i lighed med de gældende regler omfatte bestem-

melser om skolens navn, adresse og oprettelsesår, om skolens organisation

og drift, om skolens formål, skolens bestyrelse, skolens leder og øvrige per-

sonale, skolens forældrekreds (for så vidt frie grundskoler) og eventuel sko-

lekreds og eventuel generalforsamling, forældrekredsens og de ansattes ind-

blik i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, tegningsret, ændring af

vedtægten og nedlæggelse af skolen.

Det foreslås endvidere, at der i lighed med i dag i standardvedtægterne vil

kunne fastsættes bestemmelser om, i hvilket omfang der kan henlægges be-

føjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lign. Det vil stadig være

op til den enkelte skole at beslutte, hvorvidt deri skolens vedtægt skal være

bestemmelser om en generalforsamling, skolekreds eller lign.

Udformningen af den foreslåede standardvedtægts indhold, som et kvalitets-

sikrende element for de frie skoleformer, vil foregå under inddragelse af de

respektive skoleforeninger.

Forslaget vurderes at have teknisk karakter i den forstand, at det ikke med-

fører indskrænkning i det materielle indhold, som de frie skoleformer kan

give deres vedtægter, men alene standardiserer formen for vedtægterne med

henblik på at lette forståelsen og dermed tilvejebringe en administrativ let-

telse for både de frie skoler og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører efter delegation fra børne- og

undervisningsministeren tilsyn med, om vedtægterne for frie grundskoler,

efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannel-

ser er i overensstemmelse med lovgivningen. Ordningen med en obligato-

risk standardvedtægt forventes at forenkle styrelsens tilsyn med, at skoler-

nes vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen, idet vedtægten vil

skulle være opbygget i overensstemmelse med standardvedtægten, hvorfor

Side 65/151

UDKAST af 22. oktober 2024

det vil være enklere at kontrollere vedtægtens overensstemmelse med lov-

givningen. Ordningen forventes samtidig at lette skolernes arbejde med at

udarbejde vedtægter eller ændringer af vedtægten ved, at det kan ske med

baggrund i den skabelon den obligatoriske standardvedtægt vil udgøre.

Den enkelte skoles vedtægt vil fortsat skulle offentliggøres på skolens hjem-

meside. Der ændres ikke med forslaget ved ordningen med, at de frie grund-

skoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale ud-

dannelser skal offentliggøre deres vedtægter på deres hjemmesider på inter-

nettet sammen med datoerne for vedtægtens vedtagelse eller godkendelse,

herunder at en vedtægt kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

For en skole, der ikke har en vedtægt i overensstemmelser med gældende

standardvedtægt eller som ikke offentliggøre sin vedtægt på sin hjemmeside

på internettet vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter delegation fra

børne- og undervisningsministeren kunne udstede påbud eller anvende til-

skudsmæssige sanktioner over for skolen efter de gældende bestemmelserne

i lovgivningen herom for de enkelte skoleformer.

Forslaget vil således indebære et enklere løbende tilsyn med samtlige insti-

tutioners vedtægter, hvorfor intensiteten i tilsynet også kan reduceres på

tværs af vedtægtsområderne. Det forudsætter, at det sikres, at de frie skoler-

nes vedtægter er i overensstemmelse med de gældende standardvedtægter.

Der vil derfor ved fastsættelse af regler om standardvedtægter skulle fast-

sættes tidsfrister for, hvornår de frie skoler skal have bragt deres vedtægter

i overensstemmelse med nye standardvedtægter. Tidsfristerne vil skulle

fastsættes under hensyntagen til, at de berørte skoler skal have rimelig tid til

at ændre vedtægterne i overensstemmelse med de enkelte vedtægters proce-

durer for gennemførelse af vedtægtsændringer.

Med henblik på implementering af de første obligatoriske standardvedtæg-

ter for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for

gymnasiale uddannelser, der udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædel-

sen den 1. juli 2025, forventes det fastsat, at de frie skoler inden den 1. januar

2027 skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med de obligato-

riske standardvedtægter.

Vedtægter, der indsendes til godkendelse i Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet skal være i overensstemmelse med den på indsendelsestidspunktet

gældende obligatoriske standardvedtægt.

Side 66/151

UDKAST af 22. oktober 2024

For nærmere om ordningen med indførelse af obligatoriske standardvedtæg-

ter for de frie skoler henvises til lovforslagets § 8-10 og bemærkningerne

hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for staten

som følge af besparelser på 15,0 årsværk svarende til 12,0 mio. kr. i 2025

og 29,4 årsværk svarende til 22,6 mio. kr. i 2026 og frem på Børne- og Un-

dervisningsministeriets område samt Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets besparelse for Danmarks Evalueringsinstitut.

Forslaget om nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø vil med-

føre statslige besparelser på 4,5 årsværk svarende til 3,9 mio. kr. i 2025 og

9,0 årsværk svarende til 6,7 mio. kr. i 2026 og frem.

Forslaget om afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med folkeskolen, statsligt

tilsyn med regionale specialundervisningstilbud samt statslig tilsyn med

kommunale internationale grundskoler vil medføre samlede statslige bespa-

relser på 4,2 årsværk svarende til 3,4 mio. kr. i 2025 og 8,6 årsværk svarende

til 6,7 mio. kr. fuldt indfaset fra 2026 og frem.

Forslaget om nedlæggelse af Rådet for Børns Læring vil medføre besparel-

ser på 1,0 årsværk svarende til 0,8 mio. kr. i 2025 og 2,0 årsværk svarende

til 1,5 mio. kr. fuldt indfaset fra 2026 og frem.

Forslagene om indskrænkning af retten til at klage på de gymnasiale uddan-

nelser vil medføre besparelser på 0,3 årsværk svarende til 0,2 mio. kr. i 2025

og 0,5 årsværk svarende til 0,4 mio. kr. fuldt indfaset fra 2026 og frem.

Forslaget om forenkling af vedtægtsområdet for de frie skoler vil medføre

besparelser på 0,3 årsværk svarende til 0,2 mio. kr. i 2025 og 0,5 årsværk

svarende til 0,4 mio. kr. fuldt indfaset fra 2026 og frem.

Justeringerne i lov om Danmarks Evalueringsinstitut følger af, at det årlige

tilskud på Uddannelses- og Forskningsministeriets område på § 19.35.20.

Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut nedlægges med virkning fra 1. juli

2025. Danmarks Evalueringsinstituts samlede grundbevilling nedjusteres

dermed svarende til 4,6 årsværk svarende til 3,5 mio. kr. i 2025 og 8,9 års-

værk svarende til 6,9 mio. kr. i 2026.

Side 67/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for staten i

form af omstillings- og driftskonsekvenser, som skal bidrage til en mere

overskuelig og enkel offentlig sektor.

Lovforslaget vurderes at have omstillingskonsekvenser for Børne- og Un-

dervisningsministeriet som følge af, at Dansk Center for Undervisningsmil-

jøs videns- og rådgivningsopgaver i fornødent omfang vil blive videreført

på Børne- og Undervisningsministeriets område inden for rammerne af mi-

nisteriets almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for uddannelses-

institutioner, kommunerne m.fl. Lovforslaget vurderes endvidere at have

omstillingskonsekvenser for Danmarks Evalueringsinstitut som følge af, at

Uddannelses- og Forskningsministeriets tilskud til evalueringsinstituttet

bortfalder, og at de videregående uddannelser dermed ikke længere vil være

omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed.

Lovforslaget vurderes at have driftskonsekvenser for staten som følge af, at

Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådet for Børns Læring vil blive

nedlagt. Lovforslaget vurderes derudover at have driftskonsekvenser for sta-

ten som følge af, at muligheden for administrativ rekurs vil blive afgrænset

for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser,

og muligheden for at klage over ikke retlige spørgsmål vil blive ophævet.

Afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med folkeskolen og med kvalitetsud-

viklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på

børne- og ungehjem med kvalitetsaftale, afskaffelse af lovbestemt statsligt

tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.

samt afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med kommunale internationale

grundskoler vurderes ligeledes at udgøre driftskonsekvenser for staten afledt

af lovforslaget. Brugen af obligatoriske standardvedtægter vil indebære en

administrativ lettelse for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet både i for-

bindelse med etableringen af nye skoler, hvor vedtægten skal godkendes af

styrelsen, og i forbindelse med det løbende tilsyn med skolernes vedtægter.

Regeringen og KL aftalte i forbindelse med aftalerne om kommunernes øko-

nomi for 2024 at etablere et flerårigt samarbejdsprogram, som skal under-

støtte kommunernes opgave med at nedbringe udgifterne til administration.

Afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med folkeskolen, afskaffelse af lovbe-

stemt statsligt tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende undervis-

ningstilbud m.v. samt afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med kommunale

internationale grundskoler vurderes ligeledes at medføre positive økonomi-

ske konsekvenser for kommuner og regioner i form af en administrativ let-

telse og mindre tidskrævende arbejdsgange, der har været forbundet med de

Side 68/151

UDKAST af 22. oktober 2024

pågældende tilsyn. Som en del af aftale om kommunernes økonomi for 2025

er det aftalt, at statslige tilsyn med kommunerne skal nedbringes med 30 pct.

De samlede gevinster som følge af denne forenkling forbliver lokalt i kom-

munerne. På den baggrund lukkes DUT-sagerne for de konkrete forenklin-

ger i 0-DUT.

Det vurderes desuden, at de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

ikke er relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for bor-

gerne som følge af, at brugen af obligatoriske standardvedtægter vil inde-

bære en administrativ lettelse for de frie skoler, idet vedtægterne vil kunne

udarbejdes ved brug af en skabelon, hvilket forventes særligt at lette arbejdet

med udarbejdelse af vedtægter i forbindelse med etableringen af nye skoler.

Lovforslaget vurderes endvidere at have negative administrative konse-

kvenser for borgerne som følge af, at muligheden for administrativ rekurs

afgrænses for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale ud-

dannelser, og muligheden for at klage over ikke retlige spørgsmål ophæves.

Begrundelsen herfor er politisk prioriteret opgavebortfald i staten.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. oktober 2024 til den 30.

oktober 2024 (9 dage) været sendt i høring. Baggrunden herfor har været

hensynet til, at udkastet til lovforslag er et følgelovforslag til forslag til fi-

nanslov for 2025, som skal vedtages inden udgangen af 2024. Følgende

myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt:

Side 69/151

UDKAST af 22. oktober 2024

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Viden-

skaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordnin-

ger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aarhus, Astra – Center

for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigel-

sesrådet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

(BUPL) – Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforenin-

gen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Dag-

institutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut

– EVA, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grund-

skoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dan-

ner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for

Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk

Industri, DM - Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings

Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig,

Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fælles-

råd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds

Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Dan-

ske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sam-

menslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC

– Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler,

Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske

seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler

–Bestyrelserne, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De An-

bragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den Danske Filmskole, Den

Danske Scenekunstskole, Den uvildige konsulentordning på handicapområ-

det (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium,

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige

Danske Musikkonservatorium, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale

Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Di-

gitaliseringsstyrelsen, DJØF, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen

Danmark, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Er-

hvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

(OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU

Side 70/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Firmaidræt-

ten, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings

Forbund, Fora, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge

(FADD), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Dan-

mark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskud-

dannelser, Foreningen af Private Udbydere, Foreningen for Forældre til Ele-

ver i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), For-

eningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pen-

sion, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening,

Friskolerne, FSR – danske revisorer, Fødevareforbundet NFF, Gentofte

Børnevenner, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Læ-

rerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, HvorErDerEnVoksen,

IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond, Insero, In-

stitut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialunder-

visning, Kommunale Velfærdschefer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kraka, Kriminalforsorgen, Kristlig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom,

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen

for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundheds-

området, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen

af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsfor-

eningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisati-

onen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale til-

bud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssam-

menslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssamråd

for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lev

Uden Vold, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Li-

vet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederfor-

eningen, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Forenin-

gen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompeten-

ceudvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanske-

ligheder, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, NOTA –

Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, OpenDenmark,

Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsfor-

ening, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevi-

sionen, ROAL – Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder,

Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Børns Læring, Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervs-

akademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt

Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslut-

ningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Han-

dicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede

Side 71/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Selvejende og private institutio-

ners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skoleleder-

foreningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg

Danmark, Syddansk Musikkonservatorium, TABUKA - Landsforeningen

for nuværende og tidligere anbragte, TAT-Kredsen, Tekniq, Udbetaling

Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet

for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF),

Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vej-

lederforening, Unicef, Universe, VUC Bestyrelsesforeningen, Ældre Sagen

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Samlede mindreudgifter for staten på Ingen.

konsekvenser for 12,0 mio. kr. i 2025 og 22,6 mio. kr. i

stat, kommuner 2026 og frem.

og regioner

Implemente-

Indebærer omstillings- og driftskonse-

ringskonsekven- kvenser for staten, som skal bidrage til

ser for stat, kom- en mere overskuelig og enkel offentlig

muner og regio- sektor samt en administrativ lettelse

ner

og mindre tidskrævende arbejdsgange

for kommuner som følge af at en

række statslige tilsyn afskaffes med

lovforslaget.

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen.

Administrative Brugen af obligatoriske standardved- Muligheden for administrativ rekurs

konsekvenser

tægter indebærer en administrativ let- afgrænses for elever og kursister på

for borgerne

telse for de frie skoler, idet vedtæg- private institutioner for gymnasiale

terne vil kunne udarbejdes ved brug af uddannelser, og muligheden for at

en skabelon, hvilket forventes særligt

Side 72/151

UDKAST af 22. oktober 2024

at lette arbejdet med udarbejdelse af klage over ikke retlige spørgsmål

vedtægter i forbindelse med etablerin- ophæves.

gen af nye skoler.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-

retlige aspekter.«)

Nej

Side 73/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 2 i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervis-

ningsmiljøloven) indeholder bestemmelser om Dansk Center for Undervis-

ningsmiljøs opgaver og ledelse.

Efter den gældende bestemmelse i undervisningsmiljølovs § 2, stk. 1, er

Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettet som en statslig institution, der

har til formål at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø

i Danmark, herunder til at yde vejledning og rådgivning til elever og stude-

rende samt uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgs-

mål.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, at centret samler og

systematiserer viden om regler og praksis af betydning for undervisnings-

miljøet og stiller den indsamlede viden til rådighed for offentligheden.

I henhold til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, er centeret forum for

dialog om og udvikling af et godt undervisningsmiljø i Danmark og kan tage

initiativer med hensyn til ethvert spørgsmål, som det finder af betydning for

undervisningsmiljøet, og udtale sig herom over for den myndighed, hvorun-

der det overordnede ansvar for spørgsmålet hører. Centret kan beskæftige

sig med de tilsvarende spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed for børn

i dagtilbud, jf. lov om social service.

I henhold til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, afgiver centret hvert år

en beretning om sit arbejde. Beretningen skal indeholde centrets vurderinger

af udviklingen inden for undervisningsmiljøområdet og om de ændringer,

som det finder ønskelige. Beretningen sendes til ministrene for de undervis-

ningsområder, der er omfattet af beretningen. Centret offentliggør samtidig

beretningen.

For så vidt angår centeret organisering følger det af den gældende bestem-

melse i undervisningsmiljølovens § 3, stk. 1, at Dansk Center for Undervis-

ningsmiljø ledes af en bestyrelse.

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 3, stk. 2, beskikkes bestyrel-

sen for DCUM med en formand og 14 andre medlemmer, der beskikkes af

undervisningsministeren på følgende måde:

Side 74/151

UDKAST af 22. oktober 2024

1) Fem medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og for-

eninger, der repræsenterer børn, elever og studerende m.v.

2) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Skole og Forældre.

3) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Danske Underviserorgani-

sationers Samråd.

4) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Børnerådet.

5) Seks medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og

foreninger m.v., der repræsenterer ejerne af dagtilbuddene og uddannelses-

stederne.

I henhold til den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, beskikkes bestyrelsen

for en toårig periode, idet formanden dog beskikkes for fire år. Genbeskik-

kelse kan finde sted.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 4, at undervisningsmini-

steren fastsætter centrets vedtægt. Bestyrelsen fastsætter selv sin forret-

ningsorden.

Endelig fremgår det af de gældende bestemmelser i § 3, stk. 5 og 6, at be-

styrelsen har den overordnede ledelse af centret og fastlægger centrets virk-

somhed. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets daglige leder efter un-

dervisningsministerens godkendelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger

centrets øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte

og afskedige personalet.

Det foreslås at ophæve

kapitel 2,

hvorved Danske Center for Undervisnings-

miljø nedlægges.

Med det foreslåede vil Dansk Center for Undervisningsmiljø blive nedlagt,

og på Børne- og Undervisningsministeriets område vil centrets videns- og

rådgivningsopgaver i henhold til den gældende bestemmelse i § 2 blive vi-

dereført som en del af ministeriets almindelige videns- og rådgivningsopga-

ver over for uddannelsesinstitutioner og kommunerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i undervisningsmiljølovens § 4,

stk. 3, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

Side 75/151

UDKAST af 22. oktober 2024

regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter og kan

fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanter kan udpeges af elevrådet el-

ler de studerendes råd, hvor sådanne findes.

Der er på Børne- og Undervisningsministeriet fastsat sådanne regler i be-

kendtgørelse nr. 2367 af 10. december 2021 om elevråd ved institutioner for

almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse, erhvervsrettet ud-

dannelse eller forberedende grunduddannelse samt private institutioner for

gymnasiale uddannelser. Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at elev-

rådet kan udpege undervisningsmiljørepræsentanter, jf. lov om elevers og

studerendes undervisningsmiljø. Institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse. Bekendtgørelsen gælder for institutio-

ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, institu-

tioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for forberedende grundud-

dannelse, private institutioner for gymnasiale uddannelser og gymnasieaf-

delingen på Sankt Annæ Gymnasium.

Det foreslås i § 4, stk. 4, 2. pkt., at ændre »Undervisningsministeren« til

»Vedkommende minister«.

Det foreslående skal ses på baggrund af, at de fleste videregående uddan-

nelser, hvor elevrepræsentation typisk benævnes de studerendes råd i dag

henhører under uddannelses- og forskningsministeren og ikke under børne-

og undervisningsministeren. Fastsættelse af eventuelle regler om valg og

opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter må varetages af den mini-

ster, hvorunder området i øvrigt henhører, hvorfor det foreslås præcisere

lovteksten så det fremgår, at det er vedkommende minister, der fastsætter

sådanne regler. Det foreslåede betyder, at det er tydeligt, at det er den mini-

ster, hvor under en uddannelsesinstitution henhører, der fastsætter eventu-

elle regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter på in-

stitutionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 7 a, stk. 2, følger at en klage

efter § 7 a, stk. 1, indgives til uddannelsesstedet. Den myndighed, bestyrelse

eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, vurderer, om der er

grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Får klageren ikke fuldt

ud medhold, sender den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar

Side 76/151

UDKAST af 22. oktober 2024

for uddannelsesstedet, klagen og begrundelsen for afgørelsen og vurderin-

gen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Det foreslås, at henvisning til i § 7 a, stk. 2, 3. pkt. ændres fra Dansk Center

for Undervisningsmiljø til børne- og undervisningsministeren.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under §

1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til børne- og

undervisningsministeren.

I praksis må ministeren forventes at henlægge behandlingen af klagesagerne

til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsen har erfaring med kla-

gesagsbehandling på Børne- og Undervisningsministeriets område og har

derfor de fornødne kompetencer i forhold til en fremadrettet varetagelse af

behandlingen af klagesager vedr. undervisningsmiljøloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7 b, stk. 1, at Dansk Center for

Undervisningsmiljøs daglige leder træffer afgørelse i klagesager efter § 7 a,

stk. 2. Centerets daglige leder er i behandlingen af disse klager ikke under-

lagt bestyrelsens instruktion. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at centerets

afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 7 b nyaffattes således, at det fremgår, at

børne- og undervisningsministeren træffer afgørelse i klagesager efter § 7 a,

stk. 2.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under §

1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til børne- og

undervisningsministeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Side 77/151

UDKAST af 22. oktober 2024

I henhold til den gældende bestemmelse i § 7 c, stk. 1, kan Dansk Center for

Undervisningsmiljø til den myndighed, bestyrelse eller person, der har an-

svar for uddannelsesstedet, udstede påbud om opfyldelse af en handlepligt

efter § 1 b og § 1 c inden for en rimelig frist.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 7 c, stk. 1,

ændres fra Dansk Center for

Undervisningsmiljø til børne- og undervisningsministeren.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under §

1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til børne- og

undervisningsministeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 7 c, stk. 2, følger, at de kom-

munale tilsynsmyndigheder påser efter anmodning fra centeret og efter be-

stemmelserne i kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse, at ved-

kommende kommunalbestyrelse efterlever påbud udstedt efter stk. 1.

Det foreslås, at ændre centeret til ministeriet i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under §

1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til børne- og

undervisningsministeriet.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til

pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 7 c, stk. 3, følger, at under-

visningsministeren efter anmodning fra centeret tilbageholder tilskud til et

selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et påbud udstedt efter

stk. 1, indtil dette er efterlevet, eller lader tilskud helt bortfalde.

Det foreslås, at »efter anmodning fra centeret« udgår af bestemmelsen.

Side 78/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Herefter vil børne- og undervisningsministeren fortsat tilbageholde tilskud

til et selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et påbud udstedt

efter stk. 1, indtil dette er efterlevet, eller lade tilskud helt bortfalde. Idet

kompetencen til at udstede påbud, jf. undervisningsmiljølovens § 7 c, stk. 1,

efter det under § 1, nr. 5, foreslåede fremover vil være hos ministeren, vil

der imidlertid ikke fremover være en henvisning til, at en tredjepart skal

foretage anmodningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Gældende kapitel 4 b i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

indeholder bestemmelser om tilsyn.

Efter den gældende bestemmelse i § 7 e i lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, at Dansk Center for Undervisningsmiljø fører tilsyn

med overholdelsen af bestemmelserne i lovens kapitler 1, 1 a, 3 og 4, dvs.

med uddannelsesinstitutionernes overholdelse af lovens bestemmelserne

om generelle rettigheder og pligter, bestemmelserne om pligt til tiltag mod

problemer med det psykiske undervisningsmiljø ved grundskoleundervis-

ning og ungdomsuddannelser, bestemmelserne om elevers og studerendes

deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde og bestemmelserne om

undervisningsmiljøvurderinger.

Ifølge bemærkningerne til § 7 e forløber Dansk Center for Undervisnings-

miljøs tilsyn med undervisningsmiljølovens overholdelse sideløbende med

øvrige tilsyn med uddannelsesstedernes undervisning m.v., som er reguleret

i anden lovgivning, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L123 som fremsat,

side 21.

Det foreslås at ophæve

kapitel 4.

Der vil herefter ikke være noget lovbestemt tilsyn med overholdelsen af lov

om elevers og studerendes undervisningsmiljø, men det vil indgå i det al-

mindelige løbende sektortilsyn som vedkommende minister fører med insti-

tutioner, kommuner m.v. på ministerområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Side 79/151

UDKAST af 22. oktober 2024

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttets evaluerings-

område kan udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer

på andre ministeriers område efter aftale mellem børne- og undervisnings-

ministeren og vedkommende minister. Det er forudsat i forarbejderne til be-

stemmelsen, at vedkommende minister afholder udgiften dertil, jf. Folke-

tingstidende 1998-99, tillæg A, side 2072.

Bestemmelsen betyder, at Danmarks Evalueringsinstitut kan varetage eva-

lueringsopgaver uden for det lovbestemte område, jf. § 2, stk. 1, og bilag 1

til lov om Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af aftale mellem

børne- og undervisningsministeren og vedkommende minister.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 2, stk. 4, 2. pkt.,

hvorefter vedkommende

minister skal anvise finansieringen for sådanne evalueringer.

Det foreslåede vil medføre, at det vil fremgå direkte af loven, at en udvidelse

af evalueringsinstituttets evalueringsområde forudsætter anvisning af finan-

siering fra vedkommende minister. For evalueringsinstituttet vil finansierin-

gen være tilskudsfinansierede aktiviteter eller indtægtsdækket virksomhed,

jf. reglerne herom i Budgetvejledningen. Der kan i vedkommende ministers

finansiering indgå midler fra private, herunder f.eks. fonde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.