Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 22
Offentligt
UDKAST pr. 14. oktober 2024
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del - Bilag 22
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet,
socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet,
beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og
ældreområdet
(Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke)
Børne- og Undervisningsministeriet
§1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.
marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 54 indsættes:
Ȥ 54 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161
af 21. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 1 i
lov nr. 563 af 7. maj 2019 og § 2 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 4 a indsættes i
kapitel 1:
Ȥ 4 b.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§3
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12.
august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 17 i lov
nr. 754 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 4 a indsættes:
Ȥ 4 b.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§4
I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.
1158 af 8. august 2022, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§5
I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. august 2019,
som ændret ved § 5 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 3 b indsættes:
Ȥ 3 c.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§6
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1771 af 28. december 2023, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 2 indsættes efter overskriften før § 3:
2
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Ȥ 2 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§7
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august
2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 53 indsættes:
Ȥ 53 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§8
I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse
nr. 316 af 5. april 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk.
5.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§9
I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24.
maj 2019, som ændret ved § 26 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr.
635 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 18 indsættes:
Ȥ 18 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 10
3
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
I stu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. august 2023, som ændret
ved lov nr. 731 af 13. juni 2023 og § 19 i lov nr. 754 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 1 indsættes i
kapitel 1:
Ȥ 1 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 11
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr.
953 af 12. august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 635 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 1 a indsættes:
Ȥ 1 b.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 12
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28.
august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og §
4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 68 indsættes i
kapitel 9:
Ȥ 68 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
Social- og Boligministeriet
§ 13
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024,
foretages følgende ændring:
4
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
1.
Efter kapitel 26 indsættes:
»Kapitel 27
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 152.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
«
§ 14
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 153 indsættes før overskriften før § 154:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 153 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation lov med offentlige forvaltningsmyndigheder og med
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 15
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
5
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
§ 19 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 16
I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr.
1006 af 30. august 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
overskriften
til kapitel 5 ændres »klageadgang samt« til: »klageadgang,«
og efter »domstolsprøvelse« indsættes: »og forbud mod anvendelse af børn
under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«.
2.
Efter § 24 indsættes i
kapitel 5:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 24 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 17
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019,
som ændret senest ved § 6 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændring:
1.
Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
6
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
§ 14 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 18
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080
af 14. august 2023, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 58 d indsættes før kapitel 6:
»Kapitel 5 b
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 58 e.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er nødvendigt i et
akut tilfælde.«
§ 19
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november
2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 753
af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1794 af 28. december 2023 og § 4 i lov nr. 329
af 9. april 2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
7
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
§ 44 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er nødvendigt i et
akut tilfælde.«
§ 20
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, som
ændret ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar 2022, § 4 i lov nr. 753 af 13. juni
2023 og lov nr. 679 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 29 e indsættes i
kapitel 4:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 29 f.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 21
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, som ændret
ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 227 af 15. februar 2022,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 32 a indsættes:
Ȥ 32 b.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 22
8
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019,
som ændret ved § 5 i lov nr. 227 af 15 februar 2022, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 21 indsættes:
Ȥ 21 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 23
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august 2023, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 27 indsættes:
»Kapitel 5
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 27 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.«
§ 24
I lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af
7. august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, foretages
følgende ændring:
9
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
1.
Efter kapitel 17 indsættes i
afsnit V:
»Kapitel 17 a
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 61 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 25
I lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
(internationale børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 11.
august 2023, foretages følgende ændring:
1.
Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 20 e.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er nødvendigt i et
akut tilfælde.«
§ 26
I lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lovbekendtgørelse nr.
777 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 2 indsættes:
10
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 2 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er nødvendigt i et
akut tilfælde.«
§ 27
I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1092
af 15. august 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 680 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 23 d indsættes:
Ȥ
23 e.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 28
I lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af 2007, som
ændret ved § 9 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ
4 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 29
11
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
I lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 12 indsættes:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 12 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 30
I lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 10. august 2023, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
§ 12 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige myndigheder og med private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 31
I lov nr. 616 af 11. juni 2024 om socialt frikort foretages følgende ændring:
1.
Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation
12
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
§ 8 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 32
I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 972 af 8. august 2017, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
Skatteministeriet
§ 33
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september
2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
§ 25 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med skattemyndighederne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af praktisk karakter.«
Beskæftigelsesministeriet
§ 34
13
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 18 b indsættes før kapitel 3:
»Kapitel 2 b
Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
§ 18 c.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation med myndigheder, der varetager opgaver i
beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 35
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015,
som ændret ved lov nr. 395 af 2. maj 2016, og senest ved lov nr. 630 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 1 indsættes før kapitel 2:
Ȥ
18 c.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 36
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 22. august 2024,
som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 69 b indsættes:
Ȥ
70.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
14
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
§ 37
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 25. september 2024, som
ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 48 a indsættes:
Ȥ 48 b.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 38
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2.
september 2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 4 indsættes i
kapitel 2:
Ȥ
4 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation efter denne lov og ved Udbetaling Danmarks mundtlige
kommunikation på sine myndighedsområder, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2.
Tilsvarende
gælder
ved
Ankestyrelsens,
Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg,
Ankenævnet
for
Statens
Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen
for Patientsikkerheds mundtlige kommunikation ved behandling af
påklagede afgørelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, jf. §§ 1
og 1 a.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 39
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 2. september 2024,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 57 indsættes:
Ȥ
57 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved kommunens
mundtlige kommunikation, jf. dog stk. 2. Tilsvarende gælder ved
Ankestyrelsens og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs mundtlige
kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens
myndighedsområde, jf. § 50, stk. 1 og 4.
15
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 40
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, som
senest ændret ved § 6 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 53 indsættes:
Ȥ
53 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved kommunens
mundtlige kommunikation, jf. dog stk. 2. Tilsvarende gælder ved
Ankestyrelsens og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs mundtlige
kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens
myndighedsområde, jf. § 49, stk. 1 og 4.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 41
I lov om Seniorpensionsenheden, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 14. juni
2020, som ændret ved lov nr. 2190 af 29. december 2020, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 4 indsættes i
kapitel 3:
Ȥ
4 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation efter denne lov og ved Seniorpensionsenhedens mundtlige
kommunikation efter kapitel 3 a i lov om social pension, jf. dog stk. 2.
Tilsvarende
gælder
ved
Ankestyrelsens
og
Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalgs mundtlige kommunikation ved behandling af
påklagede afgørelser på Seniorpensionsenhedens myndighedsområde, jf. §
2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 42
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021,
som ændret senest ved lov nr. 632 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
16
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
1.
Efter
§ 9 b
indsættes i
kapitel 1:
»Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
§ 9 c.
Personer under 18 år må, efter denne lov, jf. § 9 b, stk. 2, ikke
anvendes som tolke ved kommunens mundtlige kommunikation, jf. dog
stk. 2. Tilsvarende gælder ved Ankestyrelsens mundtlige kommunikation
ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens
myndighedsområde.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 43
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26.
februar 2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 100 d, og før kapitel 17, indsættes:
»Kapitel 16 d
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke
§ 100 e.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
§ 44
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 8 a indsættes:
Ȥ 8 b.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«
Udlændinge- og Integrationsministeriet
17
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
§ 45
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024,
som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 46 f
indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af rent praktisk karakter.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 3.
§ 46
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som
senest ændret ved § 3 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 5 a indsættes:
Ȥ 5 b.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører
uproblematiske forhold af rent praktisk karakter.«
§ 47
I danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september
2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører
uproblematiske forhold af rent praktisk karakter.«
§ 48
18
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 27. august 2024, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni 2021 og § 1 lov nr. 414 af 23. april
2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 14 a indsættes:
Ȥ 14 b.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører
uproblematiske forhold af rent praktisk karakter.«
§ 49
I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. august 2024, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 11 affattes således:
»Kapitel 11
Behandling af oplysninger m.v.«
2.
Efter § 20 indsættes i
kapitel 11:
Ȥ 20 a.
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører
uproblematiske forhold af rent praktisk karakter.«
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 50
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
Regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 f, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens §
46 f, stk. 3, jf. lovforslagets § 45, nr. 1.
§ 51
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Lovens §§ 45 og 49 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
19
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i
kraft på forskellige tidspunkter.
20
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0021.png
UDKAST pr. 14. oktober 2024
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.1.1.
2.1.2.
2.1.2.1.
2.1.3.
2.1.3.1.
2.1.4.
2.1.4.1.
2.1.5.
2.1.5.1.
2.1.6.
2.1.6.1.
2.1.7.
2.1.7.1.
2.1.8.
2.1.8.1.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
Lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område
Lov om folkeskolen
Gældende ret
Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Gældende ret
Lov om efterskoler og frie fagskoler
Gældende ret
Lov om kommunale internationale grundskoler
Gældende ret
Lov om ungdomsskoler
Gældende ret
Dagtilbudsloven
Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser
Gældende ret
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Gældende ret
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0022.png
UDKAST
2.1.9.
2.1.9.1.
2.1.10.
2.1.10.1.
2.1.11.
2.1.11.1.
2.1.12.
2.1.12.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.1.1.
2.2.2.
2.2.2.1.
2.2.3.
2.2.3.1.
2.2.4.
2.2.4.1.
2.2.5.
2.2.5.1.
2.2.6.
2.2.6.1.
2.2.7.
2.2.7.1.
Lov om forberedende grunduddannelse
Gældende ret
Stu-loven
Gældende ret
Lov om kommunal indsats for unge under 25 år
Gældende ret
Lov om de gymnasiale uddannelser
Gældende ret
Lovgivning på Social- og Boligministeriets område
Lov om social service
Gældende ret
Barnets lov
Gældende ret
Lov om socialtilsyn
Gældende ret
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
Gældende ret
Lov om Familieretshuset
Gældende ret
Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
Gældende ret
Forældreansvarsloven
Gældende ret
22
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0023.png
UDKAST
2.2.8.
2.2.8.1.
2.2.9.
2.2.9.1.
2.2.10.
2.2.10.1.
2.2.11.
2.2.11.1.
2.2.12.
2.2.12.1
2.2.13.
Adoptionsloven
Gældende ret
Børneloven
Gældende ret
Lov om børns forsørgelse
Gældende ret
Navneloven
Gældende ret
Lov om ægtefællers økonomiske forhold
Gældende ret
Lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser)
Gældende ret
Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Gældende ret
Lov om opkrævning af underholdsbidrag
Gældende ret
Lov om Haagerkonventionen af 2007
Gældende ret
Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation
og skilsmisse
Gældende ret
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap
2.2.13.1.
2.2.14.
2.2.14.1.
2.2.15.
2.2.15.1.
2.2.16.
2.2.16.1.
2.2.17.
2.2.17.1.
2.2.18.
23
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0024.png
UDKAST
2.2.18.1.
2.2.19.
2.2.19.1.
2.2.20.
2.2.20.1.
2.3.
2.3.1.
2.3.1.1.
2.4.
2.4.1.
Gældende ret
Lov om socialt frikort
Gældende ret
Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
Gældende ret
Lovgivning på Skatteministeriets område
Skatteforvaltningsloven
Gældende ret
Lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område
Lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Gældende ret
Lov om seniorjob
Gældende ret
Lov om sygedagpenge
Gældende ret
Barselsloven
Gældende ret
Lov om Udbetaling Danmark
Gældende ret
Lov om social pension
Gældende ret
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension
2.4.1.1.
2.4.2.
2.4.2.1.
2.4.3.
2.4.3.1.
2.4.4
2.4.4.1
2.4.5.
2.4.5.1.
2.4.6.
2.4.6.1.
2.4.7.
24
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0025.png
UDKAST
2.4.7.1.
2.4.8.
2.4.8.1.
2.4.9.
2.4.9.1.
2.4.10.
2.4.10.1.
2.4.11.
2.4.11.1.
2.5.
Gældende ret
Lov om Seniorpensionsenheden
Gældende ret
Lov om individuel boligstøtte
Gældende ret
Lov om arbejdsløshedsforsikring
Gældende ret
Lov om aktiv socialpolitik
Gældende ret
Lovgivning på Udlændinge- og Integrationsministeriets
område
Udlændingeloven
Gældende ret
Integrationsloven
Gældende ret
Danskuddannelsesloven
Gældende ret
Repatrieringsloven
Gældende ret
Hjemrejseloven
Gældende ret
Øvrig lovgivning m.v. af betydning for spørgsmålet om
tolkebistand
Forvaltningsloven
2.5.1.
2.5.1.1.
2.5.2.
2.5.2.1.
2.5.3.
2.5.3.1.
2.5.4.
2.5.4.1.
2.5.5.
2.5.5.1.
2.6.
2.6.1.
25
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0026.png
UDKAST
2.6.1.1.
2.6.2.
2.6.2.1.
2.6.3.
2.6.3.1.
2.6.4.
2.6.4.1.
2.6.5.
Gældende ret
Den Nordiske Sprogkonvention
Gældende ret
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Gældende ret
FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder
Gældende ret
Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale
mindretal
Gældende ret
Europarådets sprogpagt
Gældende ret
Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven
Gældende ret
Straffelovens § 14 om nødret
Gældende ret
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
2.6.5.1.
2.6.6.
2.6.6.1.
2.6.7.
2.6.7.1.
2.6.8.
2.6.8.1.
2.7.
3.
4.
5.
6.
7.
26
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0027.png
UDKAST
8.
9.
10.
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter aftale af 29. september 2022 mellem den daværende
regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om forbud mod at bruge børn
og unge under 18 år som tolke.
Danmark skal ikke have børnetolke. Børn og unge skal ikke sættes i en
situation, hvor de skal tolke for deres forældre og andre familiemedlemmer
til f.eks. skole-hjem-samtaler, ved møder i jobcentret el.lign. Aftalen har til
formål at tage hensyn til børnene og de unge, styrke deres retssikkerhed og
undgå, at de sættes i svære tolkesituationer.
Aftalepartierne er enige om at indføre et forbud mod at anvende personer
under 18 år som tolke til oversættelse af fremmedsprog i forbindelse med
mødet med det offentlige. Forbuddet vil også gælde for private aktører ved
udførsel af opgaver for det offentlige.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område
2.1.1. Lov om folkeskolen
2.1.1.1. Gældende ret
Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024,
indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Det er en forudsætning i loven, at folkeskolen er baseret på et tæt samarbejde
mellem forældre og skole.
Det fremgår af lovens § 1, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal
give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre
uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk
kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager
til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den
enkelte elevs alsidige udvikling. Det fremgår lovens § 2, stk. 3, at elever og
forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.
27
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Endvidere kræver en række bestemmelser i loven, at en given handling sker
efter samråd med forældre. Det drejer sig om tilbud om ordblindetest (§ 3 b,
stk. 1), muligheden for at fritage eleven fra tysk eller fransk (§ 5, stk. 3),
fravigelse af undervisningstiden for elever som modtager supplerende
undervisning eller anden faglig støtte (§ 5, stk. 5), afgørelse om udnyttelse
af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin (§ 9, stk. 3),
beslutning om, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme
klassetrin i 2 år (§ 12, stk. 1), henvisning til specialundervisning som ikke
er af foreløbig karakter (§ 12, stk. 2), afgørelse om valg af fag og om
brobygning (§ 19 d, stk. 8), afgørelse om indstilling til 10.-klassesprøver (§
19 f, stk. 2), henvisning af en elev til en anden skole, herunder f.eks. en fri
grundskole (§ 22, stk. 2), samt beslutning om hvilken undervisning eleven
skal deltage i ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved
erhvervsmæssig beskæftigelse (§ 33, stk. 7).
Herudover er der en række bestemmelser i loven, hvor der er krav om
forældrenes samtykke eller en egentlig aftale med forældrene. Det drejer sig
bl.a. om en elevs deltagelse i særlige undervisningsforløb (§ 9, stk. 4), om
deltagelse i 10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb (§ 19 e, stk. 5), indlogering i skolebyen
(§ 27, stk. 1), samt beslutning om eleven skal undervises i andre af
folkeskolens fag end dansk og matematik (§ 33, stk. 5).
Efter lovens § 13, stk. 1 og 2, skal eleverne og forældrene regelmæssigt
underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes
udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om
resultaterne af test.
Det følger af lovens § 54, stk. 1, at forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9,
stk. 3 og 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og
de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som
har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet
forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19
d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1. Det fremgår
af § 54, stk. 2, at bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og
varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at
handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
2.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
2.1.2.1. Gældende ret
28
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161
af 21. februar 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) er dog baseret på et tæt
samarbejde mellem forældre og skole, idet skolen typisk etableres af en
initiativkreds eller forældrekreds, der har baggrund i en gruppe af forældre
til kommende elever på skolen. En fri grundskole ledes overordnet af en
bestyrelse, jf. § 5, stk. 7, 1. pkt. Skolens bestyrelse har et vist antal
medlemmer, der er valgt blandt forældre til elever på skolen. Andelen af
forældre i bestyrelsen er forskellig fra skole til skole.
Det fremgår således af § 5, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler
om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne
kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller
lignende. I § 7, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 980 af 8. oktober 2012 om
vedtægter for friskoler og private grundskoler er det fastsat, at det skal
fremgå af vedtægterne nøjagtig hvor mange af bestyrelsens medlemmer, der
skal vælges af og blandt forældrene til elever på skolen, idet antallet dog
skal være mindst 2. Endvidere reguleres skolens forældrekreds og
forældrenes rettigheder i § 9 i den nævnte bekendtgørelse.
Det følger af § 1, stk. 7, at undervisningen i begrænset omfang kan
tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk
vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede
behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med
forældrene.
Efter § 1 b, stk. 1, skal skolen regelmæssigt underrette eleverne og
forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
I kapitel 3 om tilsyn er der fastsat en række bestemmelser om
forældrekredsens ansvar for dels at føre tilsyn med skolens almindelige
virksomhed, den tilsynsførendes varetagelse af tilsyn med bestemte fag og
øvrige emner samt valg af en eller flere tilsynsførende.
Det følger af § 38, stk. 1, at forældrenes rettigheder i medfør af denne lov
tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over
eleven. Det fremgår af § 38, stk. 2, at bortset fra spørgsmålet om
skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i
pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers
vegne. Dette gælder dog ikke elever optaget på en kostafdeling.
29
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Kapitel 8 a regulerer frie grundskolers mulighed for at drive dagtilbud for
børn, der ikke er begyndt i børnehaveklassen, heltidsskolefritidsordning og
klubtilbud. Det drejer sig privatinstitutioner og private pasningsordninger
efter dagtilbudslovens regler, heltidsskolefritidsordning i en periode, inden
børnene skal i skolens børnehaveklasse og klubtilbud for børn fra 4.
klassetrin efter dagtilbudslovens regler. Skolens bestyrelse har den
overordnede ledelse af de nævnte ordninger.
2.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
2.1.3.1. Gældende ret
Lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12.
august 2022, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om
tolkebistand.
Det følger af en række bestemmelser i loven, at begge skoleformer er baseret
på et samarbejde mellem forældre og skolen. Endvidere kræver nogle
bestemmelser, at en given handling sker med forældrenes samtykke m.v.,
når eleven er under 18 år.
Det fremgår af § 1 b, stk. 3, at en fri fagskole skal senest ved kursets
begyndelse i samråd med eleven, og når denne er under 18 år, med dennes
forældre, udarbejde en endelig plan for elevens uddannelses- og prøvefor-
løb i nærmere bestemte fag.
Efter § 2, stk. 5, skal skolen regelmæssigt underrette undervisningspligtige
elever og deres forældre om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Det følger af § 2, stk. 12, at undervisningen i begrænset omfang kan
tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk
vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede
behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med
forældrene.
Efter § 17, stk. 1, 2. pkt., skal skolen orientere forældre til
undervisningspligtige elever om skolens værdigrundlag ved tilmelding til
skolen.
Det følger endvidere af § 24 a, stk. 4, nr. 2, at en elev kan indgå i opgørelsen
af årselever til tilskud til inklusion, hvis skolen har udarbejdet en skriftlig
plan for inklusion af den pågældende elev, som er underskrevet af skolen
samt for elever under 18 år af forældre eller værge.
30
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det fremgår endelig af § 25, stk. 3, nr. 3, at en elev indgår i skolens
beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning og anden
specialpædagogisk støtte, når skolen har udarbejdet en skriftlig plan for
indsatsen for den pågældende elev, som er underskrevet af skolen samt for
elever under 18 år af forældre eller værge.
2.1.4. Lov om kommunale internationale grundskoler
2.1.4.1. Gældende ret
Lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.
1158 af 8. august 2022, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
Det er en forudsætning i loven, at de kommunale internationale grundskoler
er baseret på et tæt samarbejde mellem forældre og skole.
Det fremgår således af lovens § 4, stk. 1, at kommunale internationale
grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9.
klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
For nærmere om reglerne i folkeskoleloven henvises til pkt. 2.1.2. ovenfor.
Det følger endvidere af lovens § 4, stk. 2, at kommunale internationale
grundskoler i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og
færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til
at lære mere. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede
eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre
samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Endvidere kræver nogle bestemmelser, at en given handling sker med
forældrenes samtykke m.v. Det drejer sig om § 3, hvorefter kommunale
internationale grundskoler optager undervisningspligtige børn af
udlændinge, der har midlertidigt ophold her i landet på grundlag af
beskæftigelse, og hvis forældre ønsker dem optaget i skolen, § 7, stk. 3,
hvorefter kommunalbestyrelsen efter samråd med elev og forældre kan
henvise eleven til folkeskolen, hvis kommunalbestyrelsen finder, at elevens
behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand falder
uden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til § 1,
stk. 2, § 13, stk. 2, hvorefter skolens leder påser, at alle elever, der er optaget
i skolen, deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver
skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra
undervisningen samt § 14, hvorefter eleverne og forældrene regelmæssigt
31
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
skal underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes
udbytte af skolegangen.
2.1.5. Lov om ungdomsskoler
2.1.5.1. Gældende ret
Lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019,
indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Det er forudsat i loven, at ungdomsskolen ligesom folkeskolen er baseret på
et samarbejde mellem forældre og skole. Det skyldes dels, at
ungdomsskolen er rettet mod unge mellem 14 og 18 år, som derfor ikke er
myndige, og dels formålet med loven og sammenhængen mellem
ungdomsskolelovens og folkeskolelovens regler.
Det følger således af lovens § 1, at ungdomsskolen skal give unge mulighed
for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og
dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse
forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken
i et demokratisk samfund.
Det følger af lovens § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sikre
kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet
skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens
folkeregister.
Det fremgår af lovens § 2, stk. 3, at ungdomsskolen indgår i samarbejder,
herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan
bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål
og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner. Det følger af
folkeskolens formål, at elever og forældre samarbejder med skolen om at
leve op til folkeskolens formål.
2.1.6. Dagtilbudsloven
2.1.6.1. Gældende ret
Dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024,
indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Det er en forudsætning i dagtilbudsloven, at dagtilbud er baseret på et
samarbejde mellem forældre og dagtilbud m.v.
32
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Dagtilbudsloven omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud, som har et pædagogisk, socialt og
pasningsmæssigt formål, jf. § 2, stk. 1.
Forældre med lovligt opholdssted her i landet ret til ydelser efter loven, jf.
§ 2 stk. 2. Ud over tilbud efter dagtilbudsloven indebærer dette, at forældre
med lovligt opholdssted efter nærmere regler kan få et økonomisk tilskud til
brug for privat pasning eller til pasning af egne børn, jf. lovens kapitel 14,
15 og 16.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for fritids- og klubtilbud samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud, og for dagtilbuddene, jf. §§ 3 og 3 a. Efter
§ 5 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner
efter § 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, dagplejen
efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og
puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102, samt fritidshjem efter § 52,
stk. 2-5, og klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66,
stk. 2-5, jf. § 5.
Efter lovens § 6, stk. 1, har lederen af det enkelte kommunale dag-, fritids-
eller klubtilbud m.v. den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet,
og er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen herfor. Tilsvarende har
lederen af det enkelte selvejende eller udliciterede dag-, fritids- eller
klubtilbud m.v. den pædagogiske og administrative ledelse af disse tilbud,
og er ansvarlig over for henholdsvis institutionsbestyrelsen og den private
leverandør herfor, jf. § 6, stk. 2 og 3.
Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige
midler og finansieres helt eller delvis ved betaling fra forældrene, kræver
tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages mere end to børn, jf.
lovens § 78. Efter lovens § 81 skal kommunalbestyrelsen godkende en aftale
om privat pasning indgået mellem forældrene og den private
pasningsordning, såfremt forældrene modtager tilskud til ordningen efter
lovens §§ 80 og 83. Kommunalbestyrelse skal i medfør af lovens §§ 79 og
81 føre tilsyn med private pasningsordninger.
Der er efter loven adgang for private leverandører til at oprette dagtilbud i
form af privatinstitutioner og private fritidshjem jf. § 19, stk. 5, og § 52, stk.
4. Der er intet krav til virksomhedsformen for disse private tilbud, dvs. at de
kan være oprettet som aktie -/ anpartsselskaber, enkelt-mandsvirksomheder
m.v., ligesom ejerkredsen kan anvende et eventuelt overskud til andre
33
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
formål end egentlig institutionsdrift, f.eks. som udbetaling af fortjeneste til
ejerkredsen.
Det fremgår af lovens § 7, stk. 2, at dagtilbud i samarbejde med forældrene
skal give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring,
udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Dagtilbud skal desuden i samarbejde med forældrene sikre børn en god
overgang fra hjem til dagtilbud, ligesom dagtilbud i samarbejde med
forældre og skole skal sikre børn en god sammenhængende over-gang
mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og
understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, jf. § 7,
stk. 5.
Det fremgår af lovens § 8, at dagtilbud skal udarbejde en skriftlig
pædagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for
børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart. Af læreplanen skal
bl.a. fremgå, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns
læring, jf. § 8, stk. 6, ligesom forældrebestyrelsen i en daginstitution og
forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje efter dagtilbudslovens §
15 har til opgave at fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud
og hjem, jf. § 15, stk. 1, og stk. 2.
For privat pasning efter lovens kapitel 14 og 15, hvor der på privat retligt
grundlag indgås en aftale om børnepasning mellem henholdsvis en privat
børnepasser eller en pasningsordning og forældrene, vil aftalen om
børnepasning være funderet i et samarbejde mellem den private
pasningsordning og forældrene.
Herudover skal den private pasningsordning efter § 81 a, stk. 1,
tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer.
Indholdsmæssigt skal arbejdet med læringsmiljøer stå mål med kravene til
læringsmiljøer i dagtilbud efter lovens § 8. Der er derfor også for private
pasningsordninger krav om, at et samarbejde med forældrene om børns
læring, jf. § 8, stk. 6.
For fritidshjem fremgår det af lovens § 45, stk. 6, at disse i samarbejde med
skolen og forældre skal medvirke til at skabe en sammenhængende
overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Der er ikke
fastsat tilsvarende bestemmelser for klubtilbud samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud.
I visse situationer har kommunalbestyrelsen pligt til at oplyse og inddrage
forældrene. Af lovens § 11 fremgår det, at der skal gennemføres
34
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år og eventuel sprogstimulering,
hvis vurderingen giver anledning til dette. Kommunalbestyrelsen har i
forlængelse heraf ansvaret for, at forældre med børn, der ikke er optaget i et
dagtilbud, i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på
muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud, jf. lovens §
11, stk. 6. Herudover har kommunalbestyrelsen i medfør af lovens § 11, stk.
10, ansvar for, at barnets forældre inddrages i forbindelse med
sprogvurdering og sprogstimulering, og at forældrene får vejledning i selv
at understøtte deres barns sproglige udvikling.
Lovens kapitel 5 a indeholder bestemmelser om obligatorisk læringstilbud
til 1-årige børn mv. i udsatte boligområder. Kommunalbestyrelsen har efter
disse bestemmelser pligt til at oplyse forældrene i de udsatte boligområder
om, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om
ugen, hvis barnet ikke er optaget i et dagtilbud, hvis barnet udmeldes af et
dagtilbud, eller hvis forældre og et barn mellem 1 og 2 år flytter ind i et
udsat boligområde, og hvor barnet ikke er meldt ind i et dagtilbud, jf. lovens
§ 44 a, stk. 3-5. Derudover har kommunalbestyrelsen også efter disse
bestemmelser pligt til at inddrage forældrene, idet kommunalbestyrelsen
skal sikre, at begge barnets forældre indgår i målrettede forløb, der inspirerer
og vejleder forældrene om, hvordan de kan støtte deres barn i det
obligatoriske læringstilbud og understøtte barnets dansksproglige
kompetencer og generelle læringsparathed og introducere barnet til danske
traditioner, normer og værdier, jf. § 44 b, stk. 3.
2.1.7. Lov om erhvervsuddannelser
2.1.7.1. Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august
2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om
tolkebistand.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af elever og
lærlinge under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den unge
selv. Der er dog forskel på unge og på, hvilke behov der kan opstå for at
inddrage forældre i forhold, der vedrører den unges erhvervsuddannelse.
Der er i loven forudsat en vis forældreinddragelse. Det kan f.eks. gøre sig
gældende, hvis uddannelsesinstitutionen træffer en afgørelse i forhold til
den unge under 18 år, eller hvis der på anden vis er behov for dialog mellem
uddannelsesinstitutionen og forældremyndighedsindehaver.
35
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Der er desuden forudsat et vist samarbejde mellem forældre og
uddannelsesinstitutionen, i det omfang eleven eller lærlingen er under 18 år.
Det fremgår af lovens § 53, at for elever og lærlinge, der er undergivet
forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver
til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå aftaler eller foretage andre
dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller
som vedrører denne aftales ophør.
2.1.8. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
2.1.8.1. Gældende ret
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse
nr. 316 af 5. april 2017, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
Efter lovens § 1 har elever, studerende og andre deltagere i offentlig og
privat undervisning ret til et godt undervisningsmiljø, således at
undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner
(uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og
læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske
miljø.
Hvis uddannelsesstedets ledelse på skoler for grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelser konstaterer problemer med det psykiske
undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, udarbejder ledelsen en
handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne
effektivt bringes til ophør, jf. lovens § 1 c. Tilsvarende gælder, hvis
uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere
anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller
adfærd, herunder sygdom og fravær på grund af problemer med det psykiske
undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende. Uddannelsesstedets
ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet
forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om
indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige
foranstaltninger, jf. § 1 c, stk. 5.
Desuden kan en elev eller forældremyndighedsindehaverne klager over den
myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedets
opgaver
og
over
uddannelsesstedets
ledelsesopgaver.
Ved
forældremyndighedsindehavernes klage inddrages eleven efter alder og
modenhed, jf. § 7 a.
36
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
2.1.9. Lov om forberedende grunduddannelse
2.1.9.1. Gældende ret
Lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24.
maj 2019, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om
tolkebistand.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af personer
under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der
dog er forskel på unge og på hvilke behov, der kan opstå for at inddrage
forældre i forhold, der vedrører den pågældendes forberedende
grunduddannelse.
Der er forudsat en vis forældreinddragelse i loven. Det kan eksempelvis gøre
sig gældende, hvis kommunalbestyrelsen træffer en afgørelse i forhold til en
person under 18 år, eller hvis der på anden vis er behov for dialog mellem
kommunalbestyrelsen og forældremyndighedsindehaver omkring eleven.
Det fremgår endvidere af lovens § 18, stk. 6, at det kræver samtykke fra
forældremyndighedens indehaver at indgå, ændre og opsige en
praktikaftale.
2.1.10. Stu-loven
2.1.10.1. Gældende ret
Stu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. august 2023, indeholder
ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af personer
under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der
er dog forskel på unge og på hvilke behov, der kan opstå for at inddrage
forældre i forhold, der vedrører den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse.
Der er forudsat en vis forældreinddragelse i loven. Det kan f.eks. gøre sig
gældende, hvis kommunalbestyrelsen træffer en afgørelse i forhold til den
unge under 18 år, eller hvis der på anden vis er behov for dialog mellem
kommunalbestyrelsen og forældremyndighedsindehaveren.
Formålet med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er efter § 1, at
unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer
til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, og at give
unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og
beskæftigelse.
37
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det må henset til målgruppen antages, at der på området for særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse vil være behov for en vis
forældreinddragelse.
2.1.11. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år
2.1.11.1. Gældende ret
Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr.
953 af 12. august 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af 15-17-årige
vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der er dog
forskel på unge og på hvilke behov, der kan opstå for at inddrage forældre i
forhold, der vedrører vejledning af den pågældende.
Der er desuden forudsat en vis forældreinddragelse i loven. Det kan
eksempelvis gøre sig gældende, hvis kommunalbestyrelsen træffer en
afgørelse i forhold til en person under 18 år, eller hvis der på anden vis er
behov
for
dialog
mellem
kommunalbestyrelsen
og
forældremyndighedsindehaveren.
Det er forudsat i loven, at den kommunale indsats med, at de 15-17 årige
gennemfører en uddannelse, indebærer et vist samarbejde mellem forældre
og kommunalbestyrelsen, typisk en uddannelsesvejleder.
15-17-årige har i medfør af lovens § 2 a, stk. 1, pligt til at være i uddannelse,
beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en
uddannelse.
Det fremgår af lovens § 2 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter inddragelse
af forældremyndighedens indehaver kan fritage den unge for pligten til at
være i uddannelse, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den pågældende
på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer
midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten.
Efter lovens § 2 a, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, at 15-
17-årige følger deres uddannelsesplan, og sikre, at forældremyndighedens
indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at pligten efter stk. 1
overholdes. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-
årige overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke
overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen,
jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.
38
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelse af elevens
uddannelsesplan, jf. § 2 c, oplyse den 15-17-årige unge og
forældremyndighedens indehaver om, at såfremt pligten efter stk. 1 ikke
overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen,
jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.
I medfør af § 2 c, stk. 1 og 3, skal en elev ved udgangen af grundskolens 9.
klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde
forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærkninger, ligesom det er
forældremyndighedens indehavers ansvar, at der udarbejde en
uddannelsesplan, og at uddannelsesplanen underskrives og eventuelt
revideres, jf. § 2 f, stk. 3.
2.1.12. Lov om de gymnasiale uddannelser
2.1.12.1. Gældende ret
Lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28.
august 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om
tolkebistand.
Loven indeholder ikke regler om forældreinddragelse, men der er forudsat
et vist samarbejde mellem forældremyndighedsindehaver og
uddannelsesinstitution, i det omfang eleven eller kursisten er under 18 år.
Det kan eksempelvis være, hvis institutionen træffer en afgørelse i forhold
til en elev eller kursist under 18 år, eller hvis der på anden vis er behov for
dialog
mellem
uddannelsesinstitutionen
og
forældremyndighedsindehaveren omkring eleven eller kursisten f.eks. i
forhold til sygeundervisning, specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand.
Efter lovens § 72, stk. 1, kan en elev eller kursist klage til børne- og
undervisningsministeren over uddannelsesinstitutionens leders afgørelser
efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål. I tilfælde, hvor den
pågældende elev eller kursist er undergivet forældremyndighed, vil
klagemuligheden kunne varetages af forældremyndighedsindehaveren.
Tilsvarende vil gælde i det omfang, der i medfør af lovens § 72, stk. 2, er
fastsat regler om klageadgang i henhold til § 72.
Det fremgår af lovens § 43, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om henholdsvis studie- og ordensregler, herunder
om iværksættelse af sanktioner over for elever og kursister, der ikke følger
39
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
studie- og ordensreglerne. I § 8, nr. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1338 af
9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale
uddannelser er det fastsat, at institutionen for elever undergivet
forældremyndighed
skal
inddrage,
informere
og
partshøre
forældremyndighedsindehaver særskilt ved sagens indledning, behandling
og afgørelse.
Af lovens § 61, stk. 5, fremgår det, at børne- og undervisningsministeren
bl.a. kan fastsætte nærmere regler om forlængede forløb for elever med
nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder. Efter § 51, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser
tilrettelægger og iværksætter institutionen sine tilbud efter lovens § 61 om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på en sådan måde,
at det enkelte tilbud imødekommer elevens/kursistens behov. Dette sker
efter institutionens konkrete vurdering af elevens/kursistens behov på
baggrund af sagkyndige oplysninger og udtalelser herom, samt efter
drøftelse og i samarbejde med eleven/kursisten og, hvis eleven/kursisten er
undergivet forældremyndighed, forældremyndighedens indehaver.
Det er i lovens § 62, stk. 1, fastsat, at elever og kursister, der midlertidigt på
grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning,
skal have tilbud om sygeundervisning. I medfør af § 62, stk. 3, kan børne-
og undervisningsministeren fastsætte regler om særligt tilrettelagt
undervisning efter stk. 1, herunder om institutionernes pligt til at rette
henvendelse til eleven. I § 52 i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om
de gymnasiale uddannelser er det fastsat, at en institution ved en
elevs/kursists fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid,
snarest og senest to uger (10 skoledage) efter, at eleven/kursisten sidst
deltog i undervisningen, skal henvende sig til eleven/kursisten med tilbud
om sygeundervisning efter lovens § 62. Hvis eleven/kursisten er undergivet
forældremyndighed,
henvender
institutionen
sig
tillige
til
forældremyndighedens indehaver herom. I bekendtgørelsens § 53 er det
fastsat, at institutionen sørger for, at den nødvendige sygeundervisning
iværksættes efter aftale med eleven/kursisten eller forældremyndighedens
indehaver og i nødvendigt omfang elevens/kursistens lærere eller lærerteam.
Det følger af § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver
og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og
voksenuddannelser, at institutionen kan lade eksaminanden eller dennes
forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som
institutionen har afholdt i forbindelse med en prøves afholdelse i udlandet.
Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt
40
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af
institutionens meddelte skøn over beløbets forventede størrelse.
2.2. Lovgivning på Social- og Boligministeriets område
2.2.1. Lov om social service
2.2.1.1. Gældende ret
Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024 (herefter
serviceloven), indeholder ikke generelle regler om fremmedsprogstolkning
i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i
forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,
opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der
ikke verserer en sag herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter
sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
modtage støtte eller ydelser m.v.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både
kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse
med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for
fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og
forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte
der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent
anvendes som tolke.
2.2.2. Barnets lov
2.2.2.1. Gældende ret
41
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, indeholder ikke
generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og
det offentlige.
Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i
forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,
opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der
ikke verserer en sag herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter
sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
modtage støtte eller ydelser m.v.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både
kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse
med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for
fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og
forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogs-kyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte
der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent
anvendes som tolke.
2.2.3. Lov om socialtilsyn
2.2.3.1. Gældende ret
Lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024 (herefter
socialtilsynsloven),
indeholder
ikke
generelle
regler
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i
forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
42
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,
opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der
ikke verserer en sag herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter
sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
modtage støtte eller ydelser m.v.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både
kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse
med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for
fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og
forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte
der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent
anvendes som tolke.
2.2.4. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
2.2.4.1. Gældende ret
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr.
1006 af 30. august 2024 (herefter voksenansvarsloven), indeholder ikke
generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og
det offentlige.
Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i
forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,
opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der
ikke verserer en sag herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter
sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
modtage støtte eller ydelser m.v.
43
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både
kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse
med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for
fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og
forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte
der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent
anvendes som tolke.
2.2.5. Lov om Familieretshuset
2.2.5.1. Gældende ret
Lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019
(herefter Familieretshusloven), indeholder ikke generelle regler om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndig, samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
44
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.6. Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
2.2.6.1. Gældende ret
Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080
af 14. august 2023 (herefter ægteskabsloven), indeholder ikke generelle
regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogs-kyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.7. Forældreansvarsloven
2.2.7.1. Gældende ret
45
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november
2020, indeholder ikke generelle regler om fremmedsprogstolkning i
forholdet mellem borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.8. Adoptionsloven
2.2.8.1. Gældende ret
Adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, indeholder
ikke generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem
borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
46
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogs-kyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.9. Børneloven
2.2.9.1. Gældende ret
Børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, indeholder ikke
generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og
det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
47
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.10. Lov om børns forsørgelse
2.2.10.1. Gældende ret
Lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019
(herefter børnebidragsloven), indeholder ikke generelle regler om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
48
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.11. Navneloven
2.2.11.1. Gældende ret
Navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august 2023, indeholder
ikke generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem
borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.12. Lov om ægtefællers økonomiske forhold
2.2.12.1. Gældende ret
49
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 7.
august 2019 (herefter ægtefælleloven), indeholder ikke generelle regler om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om familieretlige lovgivning, f.eks. om
muligheden for at indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller
børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.13.
Lov
om
international
forældremyndighedsafgørelser
m.v.
børnebortførelser)
2.2.13.1. Gældende ret
Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
(internationale børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 11.
august 2023 (herefter børnebortførelsesloven), indeholder ikke generelle
regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
50
fuldbyrdelse
af
(internationale
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.14. Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
2.2.14.1. Gældende ret
Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lovbekendtgørelse nr.
777 af 7. august 2019 (herefter Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven),
indeholder ikke generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet
mellem borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
51
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.15. Lov om opkrævning af underholdsbidrag
2.2.15.1. Gældende ret
Lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af
15. august 2023 (herefter bidragsopkrævningsloven), indeholder ikke
generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og
det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
52
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.16. Lov om Haagerkonventionen af 2007
2.2.16.1. Gældende ret
Lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af 2007 indeholder
ikke generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem
borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
53
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.17. Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved
separation og skilsmisse
2.2.17.1. Gældende ret
Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 7. august 2019 (herefter
ægtefællepensionsloven), indeholder ikke generelle regler om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag
herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den
familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil
der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i
forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være
behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad
kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og
hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun
sjældent anvendes som tolke.
2.2.18. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap
54
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
2.2.18.1. Gældende ret
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 10. august 2023, indeholder ikke generelle
regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i
forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,
opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der
ikke verserer en sag herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter
sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
modtage støtte eller ydelser m.v.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både
kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse
med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for
fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og
forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte
der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent
anvendes som tolke.
2.2.19. Lov om socialt frikort
2.2.19.1. Gældende ret
Lov nr. 616 af 11. juni 2024 om socialt frikort (herefter socialfrikortsloven)
indeholder ikke generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet
mellem borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i
forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
55
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,
opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der
ikke verserer en sag herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter
sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
modtage støtte eller ydelser m.v.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både
kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse
med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for
fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og
forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte
der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent
anvendes som tolke.
2.2.20. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
2.2.20.1. Gældende ret
Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf.
lovbekendtgørelse
nr.
972
af
8.
august
2017
(herefter
tilbageholdelsesloven),
indeholder
ikke
generelle
regler
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i
forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde
mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige
opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,
opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der
ikke verserer en sag herom.
56
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter
sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at
modtage støtte eller ydelser m.v.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både
kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse
med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for
fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og
forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige
enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i
forbindelse med kontakten med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på
socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte
der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent
anvendes som tolke.
2.3. Lovgivning på Skatteministeriets område
2.3.1. Skatteforvaltningsloven
2.3.1.1. Gældende ret
Der er ikke i skatteforvaltningsloven fastsat regler om
fremmedsprogstolkning i skattesager. Området er således i dag reguleret af
de almindelige forvaltningsretlige regler. For nærmere om de
forvaltningsretlige regler henvises til pkt. 2.6.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit A.A.7.4.1, at
Skatteforvaltningen skal sikre sig, at borgeren er i stand til at forstå og blive
forstået af Skatteforvaltningen, når Skatteforvaltningen behandler sager, der
vedrører borgeren. Skatteforvaltningens vejledningsforpligtelse omfatter
således ikke kun selve vejledningen, men også bistand til, at det er muligt
for borgeren at forstå indholdet af vejledningen. Udgangspunktet er, at
Skatteforvaltningen taler og skriver dansk, men Skatteforvaltningen skal
efter en konkret vurdering af behovet om fornødent stille tolke- og
oversættelsesbistand til rådighed. Det er Skatteforvaltningen, der skal
afholde udgiften til den fornødne tolke- og oversættelsesbistand.
Som udgangspunkt anvendes der i praksis ikke personer under 18 år som
tolke i forbindelse med mundtlig kontakt med skattemyndighederne, da
skattemyndighederne som udgangspunkt ikke har samtaler med borgere
57
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
vedrørende
uproblematiske
forhold
af
praktisk
karakter.
Skattemyndighederne optræder næsten udelukkende som egentligt
myndighedsudøvende, selv når skattemyndighederne har mundtlig eller
telefonisk kontakt med borgere og virksomheder. En simpel telefonsamtale
vil typisk også indeholde væsentligt vejledningsmæssigt indhold. Dette er
f.eks. tilfældet, når borgeren retter personlig eller telefonisk henvendelse om
forskuds- eller årsopgørelsen, betalingen af skatter- og afgifter eller
angivelse og betaling af moms. Mindreårige har ingen forudsætninger for
hverken at forstå eller videreformidle indholdet i et skattemæssigt
spørgsmål, og det er ikke skattemyndighedernes praksis, at der rettes
mundtlig henvendelse gennem personer under 18 år.
2.4. Lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område
2.4.1.
Lov
om
organisering
og
understøttelse
beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.1.1.
Kommunernes
beskæftigelsesindsatsen
administration
af
af
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, indeholder ikke bestemmelser,
der regulerer spørgsmålet om tolkebistand. Formålet med loven er, at
fastlægge
ansvaret
for
organiseringen
og
styringen
af
beskæftigelsesindsatsen.
Det fremgår af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. § 2, stk. 1, at den enkelte kommunalbestyrelse
er ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen.
I medfør af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v., § 3, stk. 1, skal den beskæftigelsesrettede indsats, med få
lovfæstede undtagelser, varetages i en særskilt enhed, som kaldes et
jobcenter.
Beskæftigelsesindsatsen omfatter kommunens opgaver efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og bl.a. lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen § 3, stk. 2. I indsatsen over for borgerne skal jobcenteret have
fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed, og jobcenteret skal
understøtte, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i job, jf.
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 1.
58
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
I bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er der fastsat regler om hvilke
opgaver efter beskæftigelsesindsatsen, som skal varetages af jobcentrene.
Ud over de regler om vejledning, der er fastsat i medfør af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er jobcentrene som andre offentlige myndigheder
omfattet af de almindelige regler i forvaltningsloven. Det betyder, at
forvaltningslovens regler om vejledningspligten og den almindelige
forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelsespligt,
samt de almindelige regler om god forvaltningsskik, også gælder for
jobcenteret i deres varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. For en nærmere
gennemgang heraf, henvises til lovforslagets afsnit 2.6.1.1.
Desuden fastsætter loven, i hvilket omfang kommunen kan over-lade til
andre aktører at udføre opgaver eller træffe afgørelser efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og lov om sygedagpenge, jf. lovens § 17 a. Efter lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, § 17 a, kan kommunen i et vist
omfang, overlade til andre aktører at udføre visse opgaver og træffe
afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
Rammerne for anden aktørs opgavevaretagelse for kommunerne er fastsat i
bekendtgørelse om anden aktør, bekendtgørelse nr. 1183 af 25. oktober
2019. I medfør af bekendtgørelsens § 9, skal anden aktør, der udfører
opgaver på vegne af jobcenteret, iagttage de almindelige forvaltningsretlige
principper, på samme måde som jobcenteret skal i deres sagsbehandling.
Det betyder, at anden aktør, som er overladt opgaver i
beskæftigelsesindsatsen, i samme omfang som det gælder for jobcentrenes
myndighedsudøvelse, skal overholde de almindelige forvaltningsretlige
regler og principper i deres behandling af borgeren og i deres
sagsbehandling og tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen i øvrigt.
2.4.2. Lov om seniorjob
2.4.2.1. Gældende ret
Lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015,
indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Lovens formål er at give ældre ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når
efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt
59
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
deres periode med ret til dagpenge, mulighed for beskæftigelse i et seniorjob
i bopælskommunen.
Ordningen betyder, at en efterlønsberettiget person i en afgrænset periode
indtil de når efterlønsalderen, kan blive ansat i kommunen i et seniorjob.
Kommunen fastsætter seniorjobbets indhold og omfang efter samtale med
ansøgeren og bl.a. under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og
interesser.
Loven regulerer bl.a. de generelle regler om ansættelse af personer i senior-
job samt regler om kompensation ved overskridelse af frister m.v., ophør af
seniorjob, klageadgang og finansiering.
Der er ikke fastsat særskilte regler om kommunens vejledning eller
kommunikation, i lov om seniorjob. Kommunen skal, som i al deres
administration og forvaltning af lovgivningen følge de almindelige
forvaltningsretlige regler og principper. Der henvises til lovforslagets pkt.
2.6.1.1.
2.4.3. Lov om sygedagpenge
2.4.3.1. Gældende ret
Sygedagpengeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 22. august 2024,
indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Det fremgår af lovens § 68, stk. 1, at kommunen træffer afgørelse om retten
til sygedagpenge. Det fremgår af lovens § 77, stk. 1, at kommunens
afgørelser
efter
loven
kan
indbringes
for
Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område. Det gælder også for en evt. arbejdsgivers ret til refusion
efter lovens § 54.
Det fremgår af sygedagpengelovens § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, at
Udbetaling
Danmark
varetager
administrationen
af
sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende og private
arbejdsgivere. Det fremgår af lovens § 77, stk. 2, at Udbetaling Danmarks
afgørelse om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig
erhvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, og Udbetaling Danmarks afgørelse
om, hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, kan
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det følger af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. § 3, stk. 1 og 2, at den beskæftigelsesrettede
60
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
indsats for sygedagpengemodtagere varetages i jobcenteret. Der henvises
herom til lovforslagets afsnit 2.1.1.1. Ift. afgørelser om ydelser kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at opgaver fra andre dele af forvaltningen
kan varetages i jobcenteret, f.eks. at lægge kommunens ydelsescenter i
jobcenteret.
Der er ikke fastsat særlige regler i sygedagpengeloven om kommunens
vejledningsforpligtelse af personer, der anmoder om sygedagpenge. Det er
derfor de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, der gælder.
For en nærmere gennemgang af relevante forvaltningsretlige principper og
bestemmelser i forvaltningsloven henvises til lovforslagets afsnit 2.6.1.
2.4.4. Barselsloven
2.4.4.1. Gældende ret
Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 27. februar 2024, indeholder
ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Det fremgår af lovens § 48, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om
retten til barselsdagpenge. Det fremgår af lovens § 54, stk. 1, at Udbetaling
Danmarks afgørelser efter loven kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område. Det gælder også for en evt. arbejdsgivers ret til refusion
efter lovens § 39.
Der er ikke fastsat særlige regler i barselsloven om Udbetaling Danmarks
vejledningsforpligtelse af personer, der anmoder om barselsdagpenge. Det
er derfor de almindelige forvaltningsretlige regler og principper der gælder.
For en nærmere gennemgang af relevante forvaltningsretlige principper og
bestemmelser i forvaltningsloven henvises til lovforslagets afsnit 2.6.1.
2.4.5. Lov om Udbetaling Danmark
2.4.5.1. Gældende ret
Lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september
2024, indeholder ikke bestemmelser om anvendelse af børn under 18 år som
tolk ved den mundtlige kommunikation mellem myndighed og borger.
Af §§ 1 og 1 a i lov om Udbetaling Danmark fremgår det, hvilke opgaver
Udbetaling Danmark varetager i henhold til denne lov og anden lovgivning.
Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for en række sociale ydelser,
som er reguleret i de enkelte ydelseslove, der er nævnt i §§ 1 og 1 a. § 1
henviser til primært en række ydelseslove og vedrører f.eks. tilkendelse og
udbetaling af boligstøtte, tidlig pension og folkepension, udbetaling af
61
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
førtidspension og seniorpension samt administration af familieydelser. § 1
a henviser til lovgivning og opgaver, der tidligere er blevet varetaget af
staten, f.eks. administration af tilbagebetaling af studielån, opkrævning af
krav om tilbagebetaling af for meget modtaget uddannelsesstøtte, beregning
og anvisning af tjenestemandspensioner, forsikringsordninger for
selvstændigt erhvervsdrivende samt administrationen af en række
forskellige statslige tilskuds-, udlåns- og garantiordninger.
Kapitel 2 i lov om Udbetaling Danmark indeholder en række bestemmelser
om vejledning m.v.
I kapitel 2 fremgår det af § 2, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, at ved
Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver på sine sagsområder efter § 1
og § 1 a, nr. 3, finder §§ 3 og 4 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område tilsvarende anvendelse.
Udbetaling Danmark skal således bl.a. fastsætte frister for
sagsbehandlingen, og borgeren skal have mulighed for at medvirke ved
behandlingen af sin sag. Udbetaling Danmark er ved henvendelse fra
borgere forpligtet til at vejlede om kontante ydelser og økonomiske tilskud
inden for eget sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7.
Desuden indeholder kapitel 2 i lov om Udbetaling Danmark en række
bestemmelser om arbejdsfordelingen mellem Udbetaling Danmark og
kommunerne i forbindelse med vejledning på Udbetaling Danmarks
sagsområder.
Det fremgår af § 2, stk. 2, at Udbetaling Danmark skal henvise borgere, som
skønnes at have behov for helhedsorienteret vejledning eller for personlig
bistand til kommunen. Udbetaling Danmark skal i denne situation formidle
den indledende kontakt til kommunen.
Efter § 3, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen yde generel vejledning om alle
de muligheder, der findes for at modtage kontante ydelser og økonomiske
tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark.
Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til fremmødte borgere, der
vurderes ikke at kunne benytte sig af digitale vejledninger og
selvbetjenings-løsninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud inden
for sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark, jf. § 3, stk. 2.
Desuden fremgår det af § 3, stk. 3, at kommunen på foranledning af borgere,
som vurderes at have særlige behov, og som ønsker at søge om, eller som
62
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på de sagsområder, der
varetages af Udbetaling Danmark, i fornødent omfang skal yde bistand med
følgende: 1) Give hjælp til at udfylde og indgive ansøgning til Udbetaling
Danmark, 2) sørge for at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin
sag hos Udbetaling Danmark og 3) varetage kontakten til Udbetaling
Danmark på borgerens vegne.
Efter § 4 skal borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud
på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1, oplyse om
ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og
tilskuddene.
Kommunerne har derudover en række opgaver efter lov om Udbetaling
Danmark.
Kommunen har f.eks. efter lovens § 11 efter anmodning fra Udbetaling
Danmark pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om
tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger
har modtaget med urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling
Danmarks sagsområde.
Efter § 13, stk. 3, er det kommunen, som træffer afgørelse om, hvorvidt
borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling
Danmarks sagsområder.
Klageadgang over Udbetaling Dannmark afgørelser er fastsat i de enkelte
love, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter, jf. lovens §§ 1 og 1
a. Udbetaling Danmarks afgørelser efter lov om social pension og efter lov
om individuel boligstøtte kan f.eks. påklages til Ankestyrelsen, jf. § 50, stk.
3, i lov om social pension, og § 73 a i lov om individuel boligstøtte.
Derudover er der på en række områder i henhold til de enkelte ydelseslove
klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Styrelsen for Patientsikkerhed.
2.4.6. Lov om social pension
2.4.6.1. Gældende ret
Lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 2. september 2024,
indeholder ikke bestemmelser om anvendelse af børn under 18 år som tolk
ved den mundtlige kommunikation mellem myndighed og borger.
63
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det fremgår af § 56 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen varetager opgaverne
vedrørende personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister.
Desuden varetager kommunalbestyrelsen de opgaver vedrørende
førtidspension og seniorpension, som ikke varetages af Udbetaling
Danmark eller Seniorpensionsenheden, jf. stk. 1-3, og opgaver vedrørende
seniorpension efter kapitel 3 a, hvis Seniorpensionsenheden anmoder
herom.
Det betyder bl.a., at kommunen træffer afgørelse om tilkendelse af
førtidspension efter lovens kapitel 3. Desuden kan Seniorpensionsenheden
bede kommunen om at hjælpe med at oplyse sager om tilkendelse af
seniorpension efter lovens kapitel 3 a.
Herudover skal kommunalbestyrelsen, uden at borgeren indgiver ansøgning
herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når
Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden giver afslag på pension
på grund af regler om optjening eller tilkender en procentandel af fuld
pension, og tilbyde vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, når f.eks. en førtidspensionist,
seniorpensionist eller tidlig pensionist overgår til folkepension, jf. § 56 a,
stk. 5, i lov om social pension.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lov om social pension kan efter
lovens § 50, stk. 1, påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Efter lovens § 50, stk. 4, kan afgørelser efter kapitel 3 og 3 a samt efter § 43
a og § 44 om førtidspension og seniorpension påklages til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
2.4.7. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension
2.4.7.1. Gældende ret
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024,
indeholder ikke bestemmelser om anvendelse af børn under 18 år som tolk
ved den mundtlige kommunikation mellem myndighed og borger.
Det fremgår af § 52 b, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., at kommunalbestyrelsen
varetager de op-gaver efter loven, som ikke er henlagt til Udbetaling
Danmark, jf. stk. 1 og 2. Det betyder bl.a., at det er kommunen, som træffer
64
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
afgørelse om tilkendelse og frakendelse af ydelser efter loven. Kommunen
træffer således også afgørelse om personligt tillæg og helbredstillæg til
førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension efter reglerne i
loven, dvs. før 2003.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. kan efter lovens § 49, stk. 1,
påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Efter lovens § 49, stk. 4, kan afgørelser efter §§ 13-15, 21, 24, 44, 44 a og §
54, stk. 3, påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
2.4.8. Lov om Seniorpensionsenheden
2.4.8.1. Gældende ret
Der er ikke fastsat regler i lov om Seniorpensionsenheden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 869 af 14. juni 2020, om anvendelse af børn under 18
år som tolk i den mundtlige kommunikation mellem myndighed og borger.
Det fremgår af § 2 i loven at Seniorpensionsenheden varetager de opgaver,
som tillægges Seniorpensionsenheden i henhold til denne lov og lov om
social pension eller i regler udstedt i medfør heraf.
Seniorpensionsenheden varetager opgaven med tilkendelse af seniorpension
efter kapitel 3 a i lov om social pension.
Det fremgår af § 3 i loven, at Seniorpensionsenheden skal henvise borgere
til kommunen, hvis borgeren skønnes at have behov for helhedsorienteret
vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, eller for personlig bistand. Seniorpensionsenheden skal efter en
konkret vurdering formidle den indledende kontakt til kommunen.
Efter § 4, stk. 1, skal kommunen i fornødent omfang yde bistand til
fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af de digitale
vejledninger og selvbetjeningsløsninger, som Seniorpensionsenheden stiller
til rådighed.
Det fremgår desuden af § 4, stk. 2, at kommunen på foranledning af borgere,
som vurderes at have særlige behov, og som ønsker at søge om
seniorpension, i fornødent omfang skal yde bistand med følgende: 1) Give
hjælp til at udfylde og indgive ansøgning til Seniorpensionsenheden, 2)
sørge for at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin sag hos
65
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Seniorpensionsenheden og 3) varetage kontakten til Seniorpensionsenheden
på borgerens vegne.
Efter § 6, stk. 1, er det kommunen, som træffer afgørelse om, hvorvidt
borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på
Seniorpensionsenhedens sagsområde.
Efter § 50, stk. 4, i lov om social pension kan Seniorpensionsenhedens
afgørelser om tilkendelse af seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social
pension påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
2.4.9. Lov om individuel boligstøtte
2.4.9.1. Gældende ret
Lov om individuel boligstøtte jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar
2021, indeholder ikke bestemmelser om anvendelse af børn under 18 år som
tolk ved den mundtlige kommunikation mellem myndighed og borger.
Af § 9 b, stk. 2, fremgår det, at kommunalbestyrelsen varetager opgaverne
vedrørende støtte til beboerindskud, depositum, indskud el.lign. efter
kapitlerne 10-11.
Desuden er det kommunen, som træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren
skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening efter boligstøtteloven, jf.
§ 40 a.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om lån til betaling af beboerindskud,
forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger
efter § 40 a, stk. 2, og §§ 55-57, 60 a, 64 b, 64 e, 66 og 67 kan påklages til
Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
2.4.10. Lov om arbejdsløshedsforsikring
2.4.10.1. Gældende ret
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26.
februar 2024, indeholder ikke bestemmelser om anvendelse af personer
under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation, men loven indeholder
regler om a-kassernes vejledning af sine medlemmer, og i medfør af loven
er fastsat regler og praksis om anvendelse af tolke.
Loven regulerer,
administreres.
hvordan
arbejdsløshedsforsikringen
m.v.
skal
66
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det fremgår blandet andet af loven, at a-kasserne udbetaler dagpenge,
skattefri præmie, efterløn og feriedagpenge (kapitel 9-11 b) og opkræver
medlemsbidrag m.v. fra medlemmerne (kapitel 12).
Det fremgår desuden, at klager over a-kassernes afgørelser efter loven kan
indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
jf. lovens § 98, og at klager over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen angår medlemmers rettigheder og pligt,
og at andre klager over afgørelser fra direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked
og
Rekruttering
kan
indbringes
for
beskæftigelsesministeren, jf. lovens § 99.
A-kasserne er private foreninger, der ikke er omfattet af de almindelige
regler i forvaltningsloven om en myndigheds vejledningspligt mv., men a-
kasserne er underlagt tilsvarende regler, der er fastsat i medfør af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det fremgår således af lovens § 65, stk. 1, at en a-kasse i fornødent omfang
skal yde vejledning og bistand til medlemmer, der retter henvendelse om
spørgsmål inden for a-kassens sagsområde, og det fremgår af lovens § 65,
stk. 3, at ved ledighedens indtræden skal a-kassen informere medlemmet om
betydningen af pligten til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.
I medfør af lovens § 65, stk. 6, fastsætter Beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af
bestemmelserne, herunder fastsættes regler om pligt til at yde vejledning og
bistand, selv om medlemmet ikke har rettet henvendelse til a-kassen.
På baggrund af lovens § 65, stk. 6, er bekendtgørelse om en a-kasses pligt
til at vejlede mv. udstedt. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at en
a-kasse i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til medlemmer,
der retter henvendelse om spørgsmål inden for a-kassens område. Det
fremgår af den tilhørende vejledning, at i det omfang et medlem ikke
behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt eller f.eks. er høre- eller
synshandicappet, vil det være en følge af vejledningspligten, at a-kassen
normalt bør tilvejebringe den fornødne bistand, f.eks. i form af tolkebistand.
Det er efter reglerne gældende praksis, at a-kassen som minimum er
forpligtet til at forklare sig skriftligt eller mundtligt på engelsk over for
medlemmer. Hvis medlemmet hverken behersker dansk eller engelsk i
fornødent omfang, kan a-kassen pålægge medlemmet selv at skaffe den
nødvendige tolkebistand. Medlemmet skal selv dække udgiften til tolken.
67
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Der er ikke i øvrigt fastsat regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om
en vejledningsforpligtelse af medlemmer af a-kasser, der anmoder om
ydelser efter loven. Det er derfor de almindelige forvaltningsretlige regler
og principper, der gælder for offentlige myndigheder, der administrerer efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For en nærmere gennemgang af
relevante forvaltningsretlige principper og bestemmelser i forvaltningsloven
henvises til lovforslagets afsnit 2.6.1.1.
2.4.11. Lov om aktiv socialpolitik
2.4.11.1. Gældende ret
Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024,
indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Det fremgår af loven, at kommunen træffer afgørelse om retten til hjælp i
kontanthjælpssystemet, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, revalideringsydelse m.v.
under revalidering eller hjælp i særlige tilfælde efter lovens kapitel 10. Det
fremgår videre af lov om aktiv socialpolitik, at Udbetaling Danmark træffer
afgørelse om hjælp efter lovens § 6 til forsørgelse til danske statsborgere,
som har opholdt sig mange år i udlandet, og efterlevelseshjælp efter lovens
kapitel 10 a.
Det fremgår af lovens § 98, stk. 1, at afgørelser efter loven bortset fra
afgørelser efter kapitel 10 og 10 a kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Det fremgår af lovens § 98, stk. 2, at kommunernes afgørelse om hjælp i
særlige tilfælde efter kapitel 10 og tilbagebetaling af hjælpen efter § 95 kan
indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Det fremgår af lovens § 98, stk. 3, at Udbetaling Danmarks afgørelse om
hjælp efter §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af hjælpen efter § 95 kan
indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og
administration på det social område.
Det følger af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., § 3, stk. 1 og 2, at den beskæftigelsesrettede
indsats for blandt andet borgere efter lov om aktiv socialpolitik, herunder
68
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, varetages i jobcenteret. Der
henvises herom til lovforslagets afsnit 2.4.1.1.
I forhold til afgørelser om ydelser kan kommunalbestyrelsen beslutte, at op-
gaver fra andre dele af forvaltningen kan varetages i jobcenteret, f.eks. at
lægge kommunens ydelsescenter i jobcenteret.
Der gælder en række bestemmelser om vejledning i lov om aktiv
socialpolitik. Det fremgår blandt andet af § 7 i lov om aktiv socialpolitik, at
når en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er
behov for at yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved
egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.
Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan
forbedre mulighederne for arbejde eller uddannelse. Videre fremgår der
særlige regler om vejledning om sanktioner blandt andet af lovens § 35 a,
stk. 1 og 2. Således er det en betingelse for, at kommunen kan foretage
fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a, at
kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold
til rådighed og sanktioner.
I medfør af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., § 3, stk. 4, har beskæftigelsesministeren
fastsat regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv
socialpolitik, der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.
Således er der i bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat regler
om hvilke opgaver efter beskæftigelsesindsatsen, som skal varetages af
jobcentrene. Det betyder bl.a., at jobcenteret, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 1-
3, skal vejlede om mulighederne for at få beskæftigelsesrettet hjælp,
herunder vejledning om, hvordan personen så vidt muligt ved egen hjælp
kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer efter § 7 i
lov om aktiv socialpolitik, at jobcenteret skal behandle og vurdere
ansøgninger og spørgsmål om beskæftigelsesrettet hjælp efter § 8 i lov om
aktiv socialpolitik, og at jobcentret skal foretage opfølgning efter § 10 i lov
om aktiv socialpolitik for så vidt angår den beskæftigelsesrettede hjælp for
at sikre, at betingelserne for at give hjælpen fortsat er opfyldt, herunder
vurdering af om der er grundlag for at yde andre former for hjælp m.v.
Herudover gælder de almindelige forvaltningsretlige regler og principper,
hvor der ikke er fastsat særlige regler i lov om aktiv socialpolitik om
kommunens vejledningsforpligtelse af personer, der anmoder om hjælp eller
allerede modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. For en nærmere
69
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
gennemgang af relevante forvaltningsretlige principper og bestemmelser i
forvaltningsloven henvises til lovforslagets afsnit 2.6.1.1.
2.5. Lovgivning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område
2.5.1. Udlændingeloven
2.5.1.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 46 f kan udlændinge- og integrationsministeren
fastsætte regler om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på
Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2005-2006, tillæg A, L 168, som fremsat, s. 5285, at ministeren efter
drøftelse med de relevante myndigheder kan fastsætte regler om, at
udlændingemyndighederne så vidt muligt skal anvende tolke fra
Rigspolitiets tolke-oversigt. Herved sikres det, at tolkene er undersøgt med
hensyn til personlige forhold. Dog kan det i enkeltstående tilfælde være
nødvendigt at anvende tolke, som ikke er optaget på tolkelisten, f.eks. hvis
der ikke på oversigten er en tolk, der behersker det pågældende sprog.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at det af retssikkerhedsmæssige
grunde er væsentligt, at tolkebistanden er af høj kvalitet. Tolkene, der
anvendes, skal være i besiddelse af de nødvendige sproglige færdigheder,
men også have det fornødne kendskab til det danske samfund og til de
pligter, der påhviler den pågældende som tolk. Endvidere bør tolkenes
personlige forhold være undersøgt f.eks. med hensyn til relevante strafbare
forhold.
Bemærkningerne til bestemmelsen i § 46 f forholder sig ikke til brug af
personer under 18 år som tolke.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 om krav
til tolke, der anvendes af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integrations område (nu Udlændinge- og
Integrationsministeriet). Af bekendtgørelsen fremgår en række krav til
brugen af tolke, herunder tolkes funktion, habilitet mv. Bekendtgørelsen
regulerer alene myndighedernes brug af tolke og således ikke private
aktørers brug af tolke.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område anvendes dagligt tolke
i en lang række tilfælde. Det er f.eks. tilfældet i forbindelse med
asylsamtaler,
samtaler
med
frihedsberøvede
udlændinge
i
udsendelsesposition, samt andre samtaler, som udlændinge i medfør af
70
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
udlændingeloven indkaldes til som led i behandlingen af en sag i f.eks.
Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen eller i forbindelse med
gennemførelse af mundtlige nævnsmøder i sager, der indbringes for
Flygtningenævnet eller Udlændingenævnet. I sådanne tilfælde anvendes
som det klare udgangspunkt tolke, der er godkendt af Rigspolitiet, jf.
ovennævnte bekendtgørelse.
Efter omstændighederne vil der også kunne være behov for tolkebistand i
andre situationer på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Dette
kan f.eks. være i forbindelse med brugerbetjening i borgerservicecentre i
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, der i stort omfang har både personlig og telefonisk kontakt med
brugere, der eventuelt får bistand af familiemedlemmer, bekendte eller
frivillige til tolkning. Henvendelser til borgerservicecentre kan omhandle
generel vejledning om lovgivning på området, herunder vejledning i forhold
til indgivelse af ansøgning eller klage over en afgørelse. I nogle tilfælde
rettes endvidere henvendelse til borgerservicecentre med henblik på
mundtligt at afgive oplysninger til en verserende sag hos
udlændingemyndighederne, som vil blive noteret på den pågældende sag og
indgå i sagsbehandlingen.
Der kan endvidere være behov for kommunikation mellem udlændingen og
personalet under en udlændings indkvartering på et af Udlændingestyrelsens
indkvarteringscentre.
Det
er
det
klare
udgangspunkt
indkvarteringsstederne, at der anvendes myndige tolke til samtaler om f.eks.
sygdom, opholdstilladelse, arbejde, mistrivsel, indberetninger og andre
samtaler af f.eks. personlig karakter. Der kan dog forekomme situationer,
hvor der anvendes personer under 18 år til tolkning af dagligdags- og
praktiske spørgsmål, f.eks. spørgsmål om bustider eller åbningstider.
Endeligt kan det ikke udelukkes, at der kan opstå akutte situationer på
indkvarteringsstederne, hvor der anvendes personer under 18 år til tolkning,
hvis der er brug for, at personalet hurtigt skal agere på grund af f.eks. akut
opståede alvorlige sygdomme eller lignende.
Der kan endvidere være supplerende samtaler af mindre omfattende
karakter, som ikke er beskrevet direkte i udlændingeloven, men som har til
formål at understøtte de aktiviteter og samtaler, der er foreskrevet i
udlændingeloven. Det kan f.eks. være en telefonisk samtale forud for et
aftalt møde mellem Udlændingestyrelsen og udlændingen, som skal sikre,
at udlændingen medbringer relevant dokumentation m.v., til det aftalte
møde.
71
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Der er ikke herudover på udlændingelovens område regler for brug af tolke,
og det er derfor de almindelige forvaltningsretlige regler herom, som finder
anvendelse på området. Der henvises i den forbindelse til afsnit 2.6.1.1.
2.5.2. Integrationsloven
2.5.2.1. Gældende ret
Integrationsloven har til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har
mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive
selverhvervende og aktivt deltage i og bidrage til det danske samfund på lige
fod med øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og
normer i det danske samfund, jf. integrationslovens § 1.
Med henblik på at opnå dette formål, er der i integrationsloven indsat regler
om bl.a. visitering og boligplacering af flygtninge, introduktionsprogram for
flygtninge og familiesammenførte udlændinge, herunder arbejdspligt, om
introduktionsforløb for indvandrere, samt om tilbud om danskuddannelse til
voksne udlændinge, som tillige er reguleret i danskuddannelsesloven.
Der er i integrationsloven ikke fastsat særskilte regler om brug af tolkning i
forbindelse med integrationsindsatsen, og det er derfor de almindelige
forvaltningsretlige regler herom, som finder anvendelse på området. Der
henvises i den forbindelse til afsnit 2.6.1.1.
Integrationsloven foreskriver en række situationer med samtaler mellem
kommuner eller andre aktører, som varetager opgaver i henhold til
integrationsloven, og udlændinge omfattet af integrationsloven, som efter
omstændighederne vil kunne blive gennemført med tolkebistand.
Der er i integrationsloven fastsat en række bestemmelser, som kan indebære
samtaler mellem kommunen og den enkelte udlænding, hvis vedkommende
er enten flygtning eller familiesammenført. Det drejer sig bl.a. om
integrationslovens § 12 om kommunens pligt til at anvise et midlertidigt
opholdssted til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til
kommunen, § 15 d om kommunens pligt til efter en konkret vurdering at
tilbyde en udlænding en helbredsundersøgelse, § 16 om kommunens pligt
til at tilbyde et introduktionsprogram til udlændinge, der er fyldt 18 år på
tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for
vedkommende, § 16 a om uddannelsespålæg, 16 b om formelle vurderinger
af uddannelseskvalifikationer, § 17 om vurdering af aktivitets- eller
jobparathed, § 19 om indgåelse af kontrakt mellem kommunen og borgeren,
§ 20 om opfølgning på en udlændings kontrakt, § 20 d om arbejdspligt, §§
72
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
23-24 a om tilbudsmuligheder m.v. og §§ 26-26 a om pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder.
Ydermere fastsætter integrationsloven en række bestemmelser, som kan
indebære samtaler mellem kommunen og den enkelte udlænding, hvis
vedkommende er indvandrer iht. integrationslovens § 2, stk. 6. Det gælder
bl.a. i forhold til tilbud om introduktionsprogram i medfør af
integrationslovens § 24 c-§ 24 d.
Der kan endvidere være supplerende samtaler af mindre omfattende
karakter, som ikke er beskrevet direkte i integrationsloven, men som har til
formål at understøtte de aktiviteter og samtaler, der er foreskrevet i
integrationsloven. Det kan f.eks. være en samtale forud for et aftalt møde
mellem kommunen og borgeren, som skal sikre, at borgeren medbringer
relevant dokumentation m.v., til det aftalte møde. Det kan f.eks. også være
en telefonisk samtale efter et afholdt møde, som har til formål at klargøre
eller præcisere en pointe, som blev drøftet på det pågældende møde.
De situationer, som er beskrevet ovenfor, vil kunne indebære behov for
anvendelse af tolkning i på den ene side samtaler om dagligdags- og
praktiske spørgsmål, som f.eks. spørgsmål om mødetider, og dels og på den
anden side samtaler om f.eks. en voksen udlændings pligter eller eventuelle
sanktioner i henhold til integrationsloven, herunder samtaler om en
udlændings pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og udarbejdelse
og opfølgning på kontrakt efter integrationsloven.
2.5.3. Danskuddannelsesloven
2.5.3.1. Gældende ret
Danskuddannelsesloven har til formål at bidrage til, at voksne udlændinge
med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål
opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og
samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende
medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Danskuddannelse
skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have
fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og
anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked,
så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til
at forsørge sig selv og fremme voksne udlændinges aktive brug af det
danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og
færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet
som medborger i et demokratisk samfund, jf. danskuddannelseslovens § 1.
73
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Med henblik på at opnå disse formål er der i danskuddannelsesloven indsat
regler om bl.a. danskuddannelsens tilrettelæggelse og indhold, herunder om
en inddeling af tilbud efter danskuddannelsesloven i en af tre følgende
danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og
Danskuddannelse 3, jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 1.
Der er i danskuddannelsesloven ikke fastsat særskilte regler om brug af
tolkning ifm. danskuddannelserne, og det er derfor de almindelige
forvaltningsretlige regler herom, som finder anvendelse på området. Der
henvises i den forbindelse til afsnit 2.6.1.1.
Danskuddannelsesloven foreskriver dog enkelte situationer med samtaler
mellem kommunen eller aktører, som varetager opgaver i henhold til
danskuddannelsesloven, og udlændinge omfattet af danskuddannelsesloven,
hvor det efter omstændighederne kan være nødvendigt med tolkebistand.
Det kan eksempelvis være tilfældet i forbindelse med indplacering på det
enkelte danskuddannelsesniveau (Danskuddannelse 1, 2 eller 3), som
foretages af udbyderen af danskuddannelse på grundlag af en pædagogisk
vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med
uddannelsen, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 3.
Der vil endvidere være supplerende samtaler af mindre omfattende karakter,
som ikke er foreskrevet direkte i danskuddannelsesloven, men som har til
formål at understøtte de aktiviteter og samtaler, der er foreskrevet i
danskuddannelsesloven.
De situationer, som er beskrevet ovenfor, vil kunne indebære, at der
anvendes personer under 18 år til tolkning af på den ene side samtaler om
dagligdags- og praktiske spørgsmål, som f.eks. spørgsmål om mødetider, og
på den anden side samtaler som led i den pædagogiske vurdering af
udlændingens forudsætninger og mål med uddannelsen.
2.5.4. Repatrieringsloven
2.5.4.1. Gældende ret
Der er ikke i repatrieringsloven fastsat regler om fremmedsprogtolkning og
oversættelse i forholdet mellem den af repatrieringsloven omfattende
personkreds, jf. lovens § 3, og de rådgivende eller vejledende myndigheder,
organisationer eller foreninger m.v. Der henvises i den forbindelse til afsnit
2.6.1.1.
Formålet med repatrieringsloven er at give personer det bedst mulige
grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om repatriering
74
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
samt at støtte repatriering økonomisk. Loven har således til formål at styrke
den enkelte persons forudsætninger og muligheder for at repatriere.
Repatrieringsloven gælder bl.a. for flygtninge m.v., familiesammenførte
udlændinge til flygtninge m.v., andre familiesammenførte udlændinge, jf.
stk. 2-4, og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i
forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab.
Det følger således af repatrieringslovens § 4, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet har ansvaret for den individuelle rådgivning af
herboende personer, som udtrykker ønske om at vende tilbage til deres
hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær
familiemæssig tilknytning, og varetager den generelle informationsindsats
vedrørende repatriering. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan
overlade udførelsen af opgaven til Dansk Flygtningehjælp eller til en eller
flere myndigheder, organisationer eller foreninger m.v.
Dansk Flygtningehjælp har på nuværende tidspunkt ansvaret for den
individuelle rådgivning af herboende personer, som udtrykker ønske om at
vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland eller et land,
hvortil de har nær familiemæssig tilknytning, og varetager den generelle
informationsindsats
vedrørende
repatriering,
der
fremgår
af
repatrieringslovens § 4, stk. 2, jf. stk. 1.
I tilfælde af, at en person udtrykker ønske om at vende tilbage til sit
hjemland, tidligere opholdsland, eller et land, hvortil den pågældende har
nær familiemæssig tilknytning, kan den kommunale sagsbehandler henvise
vedkommende til Dansk Flygtningehjælp med henblik på at få individuel og
uddybende rådgivning om mulighederne for at vende hjem.
Kommunalbestyrelsen kan være borgeren behjælpelig med at udfylde det
oplysningsskema, som ansøgerne skal indsende til Dansk Flygtningehjælp
forud for den individuelle rådgivning.
Det fremgår endvidere af repatrieringslovens § 5, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen vejleder systematisk i forbindelse med den særlige
integrations-indsats efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er
anledning hertil, om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering.
Af repatrieringslovens § 5, 2. pkt., følger, at kommunalbestyrelsen er
forpligtet til at vejlede udlændinge, som har haft opholdstilladelse i
Danmark i minimum 5 år, og som har modtaget kontanthjælp eller lignende
ydelser i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder, ved en dedikeret samtale
75
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering, som skal afholdes
minimum hvert andet år.
Kommunalbestyrelsen underretter efter repatrieringslovens § 5, 3. pkt.,
Udlændinge- og Integrationsministeriet eller den myndighed, organisation
eller forening, som ministeriet har overladt rådgivningsopgaven til, når
personer udtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemland, tidligere
opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning.
Det er en forudsætning for at leve op til repatrieringslovens formål, at den
individuelle rådgivning, jf. repatrieringslovens § 4, og kommunernes
vejledning om repatriering, jf. repatrieringslovens § 5, er baseret på klar
kommunikation mellem den enkelte person og de rådgivende og vejledende
myndigheder, organisationer eller foreninger m.v.
Der vil endvidere kunne opstå situationer uden for rammerne af
rådgivningen og vejledningen reguleret i repatrieringslovens § 4 og § 5 –
f.eks. i tilfælde, hvor borgeren i anden sammenhæng selv udtrykker, at den
pågældende overvejer eller ønsker at vende hjem eller ved evt. rådgivning
og vejledning i relation til planlægning af rejsen til repatrieringslandet –
hvor klar kommunikation mellem den enkelte person og myndigheder m.v.
om repatrieringslovens muligheder tillige er fundamental.
De situationer, som er beskrevet ovenfor, vil kunne indebære, at der er brug
for anvendelse af tolkning i på den ene side samtaler om dagligdags- og
praktiske spørgsmål, som f.eks. spørgsmål om mødetider, og på den anden
side i samtaler med et mere alvorligt indhold, som f.eks. samtaler om
muligheden for at repatriere, herunder dækning af et evt. medicinsk behov
eller de økonomiske perspektiver heri.
2.5.5. Hjemrejseloven
2.5.5.1. Gældende ret
Det fremgår af bemærkningerne til hjemrejseloven, at lovens formål bl.a. er
at ændre myndighedernes måde at arbejde med udlændinge, som skal
hjemrejse. Herunder at sikre en mere fokuseret indsats, sikre at
myndighederne kommer tættere på udlændinge, samt at myndighederne får
flere værktøjer til rådighed, heriblandt at mulighederne for støtte til en
udlændings frivillige hjemrejse styrkes, samtidig med at det sikres, at der
reageres konsekvent, hvis en udlænding ikke respekterer myndighedernes
endelige afgørelser, jf. Folketingstidende 2020-21 tillæg A, L 203 som
fremsat, side 17.
76
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Der er ikke i hjemrejseloven fastsat særskilte regler om brug af tolke, og det
er derfor de almindelige forvaltningsretlige regler herom, som finder
anvendelse på området. Der henvises i den forbindelse til afsnit 2.6.1.1.
Hjemrejseloven foreskriver dog en række situationer, som efter
omstændighederne kan indebære samtaler mellem myndighederne og en
udlænding, og hvor det efter omstændighederne kan være nødvendigt med
tolkebistand for at gennemføre.
Det gælder i særlig grad bl.a. reglerne i hjemrejselovens kapitel 1 (udrejse-
pligt og udrejsekontrol), kapitel 3 (medvirken til udrejse, m.v.), kapitel 5
(hjemrejsekontrakt), kapitel 6 (hjemrejsestøtte), kapitel 7 (forhold på
indkvarteringssteder), kapitel 8 (kontrol og motivationsfremmende
foranstaltninger), kapitel 9 (varetægtsfængsling og frihedsberøvelse), samt
kapitel 10 (tilsyn med tvangsmæssig udsendelse).
Der er i hjemrejseloven fastsat en række bestemmelser, som kan indebære
samtaler mellem de danske myndigheder (herunder bl.a. Hjemrejsestyrelsen
og politiet) og en udlænding. Det drejer sig om bl.a. om hjemrejselovens §
1 om udlændinges pligt til at udrejse af Danmark, når de ikke har lovligt
ophold i landet, samt Hjemrejsestyrelsens kontrol hermed, § 3 om
udlændinges pligt til at medvirke til deres udrejse og Hjemrejsestyrelsens
afgørelser om, hvorvidt en udlænding medvirker til sin udrejse, § 5 om
fastsættelse af en hjemrejsekontrakt for visse udlændinge, § 8 om
hjemrejsestøtte til visse udlændinge, § 9 om pligten til at medvirke til
udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af det
indkvarteringssted, som vedkommende er indkvarteret på, § 10 om
husorden for indkvarteringssteder, § 11 om mindre indgribende
foranstaltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i
forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning,
overførsel eller udsendelse, herunder deponering af pas og anden
rejselegitimation mv., samt at tage ophold efter nærmere bestemmelse og
give møde på nærmere angivne tidspunkter, §§ 12-13 om melde-, opholds-,
underretnings- og orienteringspligt for visse udlændinge, §§ 14-15 om
varetægtsfængsling og § 16 om frihedsberøvelse af visse udlændinge, § 17
om tvangsfremstilling for hjemlandets eller andre landes repræsentationer
og § 18 om beslaglæggelse af genstande.
Ud over de ovenfor nævnte hjemrejse-, udsendelses- og overførsels-
samtaler afholdes der også samtaler i forbindelse med modtagelse af
udlændinge, som Danmark har accepteret at tilbagetage i medfør af
forordning nr. 604/2013 (Dublinforordningen). Det er Hjemrejsestyrelsen,
77
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
som tager imod sådanne udlændinge, og det afklares bl.a. i relevant omfang
om udlændingen ønsker at søge om asyl i Danmark, ligesom der oplyses om
en række forhold af mere praktisk karakter med bistand fra en tolk
(telefonisk tolkning).
Der vil endvidere være andre, supplerende samtaler af mindre omfattende
karakter, som har til formål at understøtte de aktiviteter og samtaler, der er
foreskrevet i hjem-rejseloven. Det kan f.eks. være en samtale forud for et
aftalt møde mellem Hjemrejsestyrelsen og en udlænding, som skal sikre, at
en udlænding med-bringer relevant dokumentation m.v., til det aftalte møde.
Det kan f.eks. også være en telefonisk samtale efter en afholdt samtale, som
har til formål at klargøre eller præcisere en pointe, som blev drøftet i den
pågældende samtale.
De situationer, som er beskrevet ovenfor, vil kunne indebære, at der er brug
for anvendelse af tolkning i på den ene side samtaler om dagligdags- og
praktiske spørgsmål, som f.eks. spørgsmål om mødetider, og på den anden
side i samtaler med et mere alvorligt indhold, som f.eks. samtaler om
hjemrejsekontrakter,
hjemrejsestøtte
eller
motivationsfremmende
foranstaltninger.
2.6. Øvrig lovgivning m.v. af betydning for spørgsmålet om
tolkebistand
2.6.1. Forvaltningsloven
2.6.1.1. Gældende ret
Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014,
indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Det følger imidlertid af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en
forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand
til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens
sagsområde.
Endvidere gælder som et grundlæggende princip i forvaltningsretten, at det
påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv – eventuelt i samarbejde
med andre myndigheder – at fremskaffe fornødne oplysninger om de
foreliggende sager eller dog foranledige, at private, navnlig parterne, yder
medvirken til sagens oplysning, jf. pkt. 199 i vejledning nr. 11740 af 4.
december 1986 om forvaltningsloven. Denne undersøgelsespligt betegnes
som officialmaksimen.
Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1, om
vejledningspligt sammenholdt med den almindelige forvaltningsretlige
78
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
grundsætning
om
forvaltningens
undersøgelsespligt,
at
en
forvaltningsmyndighed i almindelighed må sikre sig, at den er i stand til at
forstå og blive forstået af udlændinge, der retter henvendelse til
myndigheden om en sag inden for myndighedens område. Efter
omstændighederne må myndigheden således stille tolkebistand til rådighed,
jf. pkt. 32 i vejledning om forvaltningsloven.
Vejledningspligten efter forvaltningsloven gælder kun i sager, hvori der er
eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf.
forvaltningslovens § 2, stk. 1. Det følger dog af almindelige
retsgrundsætninger og god forvaltningsskik, at der også skal ydes vejledning
uden for forvaltningslovens område, herunder i forbindelse med faktisk
forvaltningsvirksomhed. I det omfang, den, der henvender sig til
myndigheden, ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt, bør
myndigheden således normalt tilvejebringe den fornødne bistand, f.eks. i
form af tolkebistand, jf. pkt. 201 i vejledning om forvaltningsloven.
Spørgsmålet om afholdelse af eventuelle udgifter til tolkebistand er ikke
reguleret i forvaltningsloven. Det er almindeligt antaget, at der som
udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan opkræves betaling (gebyr) for
særlige ekspeditioner i forbindelse med afgørelser i sædvanlig
forvaltningsretlig forstand, jf. Folketingets Ombudsmands udtalelse i
beretning for 1987, side 47. På denne baggrund må det antages, at der ikke
uden lovhjemmel kan opkræves betaling for den tolkebistand, som
forvaltningen efter den ovennævnte vejledningspligt i afgørelsessager er
forpligtet til at stille til rådighed.
Uden for området af afgørelsessager må der også antages at gælde en
almindelig grundsætning om, at der som udgangspunkt ikke uden hjemmel
kan opkræves betaling (gebyr) for sædvanlig myndighedsudøvelse. Der vil
således normalt ikke uden hjemmel kunne opkræves betaling for den
tolkebistand, som forvaltningen i forbindelse med udøvelse af faktisk
forvaltningsvirksomhed er forpligtet til at stille til rådighed.
2.6.2. Den Nordiske Sprogkonvention
2.6.2.1 Gældende ret
Danmark har ratificeret konvention af 17. juni 1981 om nordiske
statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land, jf.
bekendtgørelse nr. 16 af 10. marts 1987 (Lovtidende C). De sprog, der
omfattes af konventionen, er dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, jf.
artikel 1.
79
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
De kontraherende stater forpligter sig til at virke for, at en statsborger i en
kontraherende stat, hvis der er behov herfor, skal kunne anvende sit eget
sprog ved henvendelse til myndigheder og andre offentlige organer i en
anden kontraherende stat, jf. artikel 2, stk. 1. Foruden domstolene gælder
dette først og fremmest i forhold til offentlige myndigheder såsom social-,
sundheds-, arbejdsmarkeds-, skatte-, politi- og skolemyndigheder. I sager,
der er til behandling ved domstolene og andre offentlige organer, skal
myndighederne så vidt muligt sørge for, at statsborgere i en anden
kontraherende stat får den fornødne tolke- og oversættelseshjælp, jf. artikel
2, stk. 2.
Konventionen omfatter såvel mundtlig som skriftlig kontakt med en
myndighed eller et andet offentligt organ, men omfatter dog ikke
telefonkontakt, jf. artikel 1, stk. 2. Det er uden betydning, om det er borgeren
eller myndigheden, der har taget initiativ til kontakten, ligesom det er uden
betydning, om vedkommende borger optræder på egne vegne eller som
stedfortræder for en juridisk person.
Det er ingen betingelse, at den pågældende nordiske statsborger har bopæl
her i landet. Konventionen gælder således også for nordiske statsborgere,
som mere kortvarigt opholder sig i Danmark.
Efter konventionen gælder retten til at anvende sit eget sprog »efter behov«.
Hvis den nordiske statsborger forstår myndighedens sprog tilstrækkelig godt
og kan anvende et sprog, der kan forstås i tilstrækkeligt omfang af
myndigheden, er myndigheden ikke forpligtet til at tilvejebringe
tolkebistand.
Konventionen indebærer endvidere, at et dokument, som en
forvaltningsmyndighed modtager, ikke kan afvises med henvisning til, at
dokumentet er affattet på et anden nordisk sprog end dansk.
Konventionens regler om tolke- og oversættelseshjælp vedrører alene sager,
hvori der skal træffes afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Konventionen
omfatter således ikke en række former for kontakt med forskellige offentlige
myndigheder. Uden for falder således myndigheder med serviceprægede
funktioner, såsom postkontorer, telefonekspeditioner m.v. Tilsvarende gør
sig gældende i forhold til skoler og andre undervisningsinstitutioner med
hensyn til selve undervisningsvirksomheden, og i forhold til sygehuse
vedrørende behandlingen. Skole- og sygehusmyndighederne er imidlertid
forpligtede til at medvirke til at fremskaffe tolk eller oversætte dokumenter
i egentlige forvaltningssager, som behandles af den pågældende myndighed.
80
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det følger af konventionens artikel 3, stk. 1, at omkostningerne til tolkning
og oversættelse i sager, der er omfattet af artikel 2, bør afholdes af det
offentlige. Det følger af artikel 3, stk. 2, at en kontraherende stat kan kræve
sine omkostninger til oversættelse af dokumenter refunderet helt eller
delvist af den, som har indleveret dokumentet, hvis dette er af vidtløftig
beskaffenhed, af ringe betydning, eller såfremt der i øvrigt foreligger særlige
omstændigheder. En kontraherende stat skal heller ikke være afskåret fra at
gennemføre regler, hvorefter det offentlige får ret til at kræve omkostninger
til tolk eller oversættelse refunderet af den, som i egenskab af tabende part
eller af anden årsag skal afholde sagsomkostninger.
Det følger således af artikel 3, at myndigheder selv bør afholde nødvendige
omkostninger til tolk og oversættelse i de sager, som skal tages under
behandling, og som er omfattet af konventionen. Myndighederne skal dog
ikke godtgøre udgifter til tolkebistand eller oversættelser, som ikke på
forhånd er godkendt. Myndigheden er ikke forpligtet til at betale for den
bistand, der eventuelt ydes den pågældende nordiske borger af andre, f.eks.
af bekendte eller familie. Det samme gælder anden tolkebistand. Efter
konventionen består pligten til at skaffe tolkebistand m.v. kun så vidt det er
muligt.
Det antages, at de forpligtelser, som følger af konventionen, ikke går videre,
end hvad der efter omstændighederne må antages at følge af
myndighedernes vejlednings- og begrundelsespligt og af officialmaksimen,
jf. pkt. 32 i vejledning om forvaltningsloven. Det anføres i vejledningen, at
den præcisering, der i denne henseende er sket i den nordiske
sprogkonvention, således har tilsvarende betydning i forbindelse med
behandlingen af sager, der vedrører andre udenlandske statsborgere, i
tilfælde hvor disse har krav på at få en sag taget under behandling af den
offentlige forvaltning.
2.6.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
2.6.3.1. Gældende ret
Efter artikel 8, stk. 1, i EMRK har enhver ret til respekt for sit privatliv og
familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Offentlige myndigheder må kun
foretage indgreb i disse rettigheder, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er
opfyldt (krav om hjemmel, anerkendelsesværdigt formål og
proportionalitet).
Selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, har Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol i praksis fastslået, at den
beslutningsproces, der resulterer i et indgreb i en ret, der er beskyttet af
81
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
artikel 8, skal være retfærdig og indeholde passende respekt af de interesser,
der er beskyttet af bestemmelsen. I familieretlige sager, f.eks. sager om
tvangsfjernelse, samværssager og lign., har Domstolen fastslået, at
forældrene skal involveres i beslutningsprocessen på en sådan måde og i et
sådant omfang, at forældrene ud fra en helhedsbedømmelse af den konkrete
sag, og under hensyn til karakteren af den beslutning, der skal træffes, er
sikret en passende beskyttelse af deres interesser, jf. W mod Det Forenede
Kongerige, dom af 8. juli 1987 i sag 9749/82, præmis 62-64.
Hvis myndighederne foretager et indgreb i en beskyttet rettighed over for en
person, der ikke forstår eller taler sproget i staten, må kravet om inddragelse
af den pågældende i beslutningsprocessen indebære, at myndighederne skal
stille tolkebistand til rådighed i nødvendigt omfang.
Da det er staten, der har pligt til at inddrage de pågældende i
beslutningsprocessen i relevant omfang, må det være i strid med
bestemmelsen, hvis denne tolkebistand på forhånd gøre betinget af hel eller
delvis betaling af de hermed forbundne udgifter. Af samme grund må det
anses for tvivlsomt, om staten efterfølgende kan kræve hel eller delvis
betaling af udgifter forbundet med tolkebistand m.m.
2.6.4. FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder
2.6.4.1. Gældende ret
Danmark har ratificeret FN’s konvention af 16. december 1966 om
borgerlige og politiske rettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 30 af 29. marts
1976 (Lovtidende C).
Efter konventionens artikel 17, stk. 1, må ingen udsættes for vilkårlig eller
ulovlig indblanding i sit privatliv eller familieliv, sit hjem eller sin
brevveksling, eller for ulovlige angreb på sin ære og sit omdømme.
Bestemmelsen må – på samme måde som artikel 8, stk. 1, i EMRK –
fortolkes således, at den indirekte regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Der henvises til pkt. 2.6.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.6.5. Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale
mindretal
2.6.5.1. Gældende ret
Danmark har ratificeret Europarådets rammekonvention af 1. februar 1995
om beskyttelse af nationale mindretal, jf. bekendtgørelse nr. 13 af 23. april
1998 (Lovtidende C).
82
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Efter artikel 3, stk. 2, finder konventionen anvendelse på personer, der
tilhører et nationalt mindretal. Danmark har ved ratifikationen erklæret, at
konventionen alene skal gælde for det tyske mindretal i Sønderjylland.
I områder, der traditionelt eller i et større antal bebos af personer, der tilhører
nationale mindretal, skal parterne, hvis disse personer anmoder derom, og
såfremt en sådan anmodning svarer til et virkeligt behov, så vidt muligt søge
at sikre betingelserne, som vil gøre det muligt at bruge mindretalssproget i
forholdet mellem disse personer og de administrative myndigheder, jf.
artikel 10, stk. 2. De pligter, der følger af bestemmelsen, antages ikke at gå
videre, end hvad der følger af de forvaltningsretlige principper.
2.6.6. Europarådets sprogpagt
2.6.6.1. Gældende ret
Danmark har ratificeret den europæiske pagt af 5. november 1992 om
regionale sprog eller mindretalssprog, jf. bekendtgørelse nr. 28 af 23. august
2001 (Lovtidende C).
Efter artikel1 finder pagten anvendelse på regionale sprog eller mindretals-
sprog. Danmark har ved ratifikationen angivet, hvilke bestemmelser i
konventionens afsnit III man forpligter sig til at overholde, samt at Danmark
vil anvende bestemmelserne på det tyske mindretalssprog i Sønderjylland.
Det følger af Danmarks erklæring sammenholdt med pagtens artikel 9, at
Danmark har forpligtet sig til i civile sager, herunder sager om
forvaltningsspørgsmål, som behandles ved domstolene, at tillade, at
dokumenter og bevismateriale kan fremlægges på de regionale sprog eller
mindretalssprogene, om nødvendigt ved hjælp af tolke og oversættelser.
Forpligtelsen gælder i de retskredse, hvor antallet af indbyggere, der bruger
de regionale sprog eller mindretalssprog, berettiger til foranstaltningen,
under hensyntagen til hvert af disse sprogs situation og under forudsætning
af, at brugen af de omtalte foranstaltninger ikke af dommeren anses for at
hindre en passende retspleje.
Der er ikke efter pagten krav om, at oversættelse i denne situation skal ske
uden udgift for den pågældende, jf. artikel 9, stk. 1, litra b, nr. i og ii, og litra
c, nr. i og ii, modsætningsvis.
Danmark har endvidere forpligtet sig til ikke at anfægte gyldigheden af
juridiske dokumenter, der er udfærdiget i staten, alene på grund af at de er
udfærdiget på et regionalt sprog eller mindretalssprog, jf. artikel 9, stk. 2,
litra a-c.
83
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Med hensyn til administrative myndigheder og offentlig service har
Danmark i medfør af artikel 10, stk. 1, litra a, nr. v, forpligtet sig til at sikre,
at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog med gyldig virkning kan
fremlægge et dokument på disse sprog. Forpligtelsen gælder inden for de
forvaltningsdistrikter, hvor antallet af indbyggere, der bruger regionale
sprog eller mindretalssprog, berettiger til foranstaltningerne, og under
hensyntagen til hvert sprogs situation, i det omfang det med rimelig kan lade
sig gøre.
Danmark har ikke forpligtet sig til at sikre eventuel oversættelse eller
tolkning i den forbindelse, jf. artikel 10, stk. 4, litra a, og Danmarks
erklæring.
2.6.7. Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven
2.6.7.1. Gældende ret
Med hjemmel i sundhedslovens § 50, stk. 4, har Indenrigs- og
Sundhedsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 855 af 23. juni 2018 om
tolkebistand efter sundhedsloven.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at børn under 18 år ikke må
anvendes som tolke, medmindre det er nødvendigt i et akut og livstruende
tilfælde. Efter § 4, stk. 2, må børn over 15 år, ud over tilfælde omfattet af
stk. 1, anvendes som tolke, når det af den behandlingsansvarlige læge, jf.
bekendtgørelsens § 3, vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde.
2.6.8. Straffelovens § 14 om nødret
2.6.8.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 14 straffes en handling, der ellers ville være strafbar,
ikke, når handlingen er nødvendig til afværgelse af truende skade på person
eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis
underordnet betydning.
Der skal foreligge en nødsituation, dvs. at et gode i dette ords vide forstand
skal være i fare for at blive ødelagt helt eller delvis. Den handlende skal
afveje den truende skade (herunder sandsynligheden for, at skaden faktisk
vil indtræde) mod den skade, der vil blive forårsaget af det eventuelle
indgreb i hændelsesforløbet. Nødretshandlingen skal være nødvendig, og
skaden skal være truende.
2.7. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
84
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det er Børne- og Undervisningsministeriet vurdering, at et forbud mod brug
af personer under 18 som tolke bør ske ved sektorregulering, sådan at der
på de respektive ressortområder ved lov indføres et forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke.
Med lovforslaget foreslås det at indføre et forbud mod at anvende personer
under 18 år som tolke til oversættelse af fremmedsprog i forbindelse med
mødet med det offentlige. Det drejer sig om følgende områder: børne- og
undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område,
skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet
og ældreområdet. Børne- og Undervisningsministeriet har ikke kendskab til,
i hvor mange tilfælde på de pågældende områder personer under 18 år i
praksis benyttes som tolke, og hvor ofte der anvendes professionelle tolke.
Ministeriet antager, at personer under 18 år kun sjældent anvendes som
tolke.
Forbuddet vil gælde tolkning i situationer, hvor det offentlige er i mundtlig
kontakt med borgere, og hvor personer under 18 år potentielt tolker i dag,
f.eks. ved forældresamtaler, vejledningssamtaler om repatriering, samtaler i
jobcentret og lign.
Hvis det emne, som vil skulle drøftes, er af en sådan karakter, at det er
væsentligt, at borgeren forstår det, som oplyses i samtalen, for at borgeren
ikke gennem misforståelser eller uvidenhed risikerer et retstab, skal
myndigheden som hidtil overveje, hvordan kommunikationen kan foregå på
forsvarlig vis.
Ved mundtlig kontakt forstås al slags mundtlig kommunikation mellem
offentlige myndigheder og borgere, herunder telefonisk kommunikation og
lign. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af forbuddet.
Forbuddet vil også gælde for private aktører ved udførsel af opgaver for det
offentlige, f.eks. i private dagtilbud, i fri- og privatskoler og på
danskuddannelser til voksne udlændinge.
Forbuddet vil både gælde i forbindelse med afgørelsessager og faktisk
forvaltningsvirksomhed.
Personer under 18 år vil dog kunne anvendes som tolke i to situationer.
Enten hvis det af den ansvarlige ansatte vurderes som et let og
uproblematisk forhold af praktisk eller dagligdags karakter, eller hvis der er
tale om en akut og livstruende situation.
85
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
En beslutning om, at en person under 18 år vil kunne tolke, fordi der vil
være tale om et let og uproblematisk forhold af praktisk eller dagligdags
karakter, vil skulle baseres på en faglig vurdering fra myndigheden. Ved
vurderingen vil der bl.a. skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen
kan virke belastende for personer under 18 år.
En beslutning om, at en person under 18 vil kunne tolke, fordi der vil være
tale om en akut og livstruende situation, vil skulle baseres på nødretlige
betragtninger, jf. pkt. 2.6.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. For
at en person under 18 år vil skulle kunne anvendes som tolk, skal situationen
være akut og livstruende, dvs. begge betingelser skal være opfyldt. Hvis
situationen er livstruende, men ikke samtidigt er akut, f.eks. fordi den
hastighed, hvormed den livstruende situation vil skulle afhjælpes, ikke er
afgørende, vil kun den ene betingelse være opfyldt, og en person under 18
år vil i dette tilfælde ikke kunne anvendes som tolk.
Den ansatte vil have et bredt skøn ved vurderingen af, om en situation er
akut og livstruende, og om en person under 18 år dermed vil kunne anvendes
som tolk. Det skyldes, at ansatte på de berørte områder normalt ikke vil have
en sundhedsfaglig baggrund. De ansatte kan derfor ikke forventes at have
forudsætninger for at kunne foretage sundhedsfaglige vurderinger af, om en
situation er både akut og livstruende, og de kan dermed ikke forventes at
foretage den samme vurdering, som en læge vil skulle foretage efter § 4 i
bekendtgørelse nr. 855 af 23. juni 2018 om tolkebistand efter
sundhedsloven.
En overtrædelse af forbuddet mod at anvende personer under 18 år som
tolke foreslås ikke selvstændigt sanktioneret. Om og i givet fald hvordan en
overtrædelse af forbuddet skal sanktioneres, vil skulle vurderes efter den
lov, hvor forbuddet foreslås indsat. Den pågældende myndighed vil f.eks.
skulle vurdere, om den ansatte skal kunne mødes med ansættelsesretlige
sanktioner for overtrædelse af forbuddet.
Børne- og Undervisningsministeriet lægger til grund, at i de tilfælde, hvor
en ansat har vurderet, at en person under 18 år ville kunne anvendes som
tolk, enten fordi der er tale om et let og uproblematisk tilfælde af praktisk
eller dagligdags karakter, eller fordi der er tale om en akut og livstruende
situation, vil den ansatte normalt ikke blive mødt med ansættelsesretlige
sanktioner.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at straffelovens § 14
vil medføre, at man ikke vil kunne straffes for overtrædelse af forbuddet i
86
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
de tilfælde, hvor en person under 18 år anvendes som tolk, fordi situationen
vurderes at være akut og livstruende. Ministeriet lægger i den forbindelse
vægt på, at hvis en situation er vurderet til at være akut og livstruende, vil
overtrædelsen af forbuddet i den sammenhæng være af forholdsvis
underordnet betydning. Der foreslås derfor ikke i de respektive love indsat
selvstændige undtagelser til forbuddet i en situation, der vurderes akut og
livstruende.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget
vurderes
ikke
at
have
økonomiske
eller
implementeringsmæssige konsekvenser for staten, kommuner eller
regioner, da offentlige myndigheder efter gældende ret er forpligtede til at
stille fornødne tolkeydelser til rådighed for borgerne, således at offentlige
myndigheder kan gøre sig forståelige over for borgerne.
Tolkningen bør ikke bero på brugen af børn som tolke, medmindre der er
tale om lette og uproblematiske tilfælde. Med den foreslåede løsning vil
offentlige myndigheder fortsat kunne tillade, at personer under 18 år tolker
i lette og uproblematiske tilfælde.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Principperne vurderes ikke
at være relevante for dette lovforslag, da lovforslaget vedrører mundtlig
kommunikation.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have begrænsede administrative konsekvenser for
borgerne. På den ene side kan et forbud mod at anvende personer under 18
år som tolke i nogle situationer af borgerne blive oplevet som en hindring i
kommunikationen med offentlige myndigheder. På den anden side er det
som hidtil den enkelte offentlige myndigheds ansvar at sikre sig, at den er i
stand til at forstå og blive forstået af brogere, som henvender sig. Endvidere
indeholder lovforslaget en mulighed for konkret at gøre en undtagelse fra
forbuddet i dagligdags og praktisk forekommende situationer, når
tolkningen vedrører et uproblematisk forhold.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
87
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober til den 11.
november 2024 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne, AmiAmi,
Amnesty International, Ankestyrelsen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd,
Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Borger- og
retssikkerhedschefen
i
Skatteforvaltningen,
Børne-
og
Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) –
Lederforeningen, Børnenes Bureau, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, CEVEA,
Daginstitutionernes Lands-Organisation, Danes Worldwide, Danish
International Adoption (DIA), Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Evalueringsinstitut,
Danmarks
Idrætsforbund,
Danmarks
Kordegneforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler –
grundskoler og gymnasier, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund,
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund,
Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,
Danske A-kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves
Landsforbund, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier – Bestyrelserne,
Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier – Lederne, Danske
Familieadvokater,
Danske
Forlag,
Danske
Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC –
Bestyrelserne, Danske HF og VUC – Lederne, Danske Landbrugsskoler,
Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Rederier, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler –
Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, De Anbragtes Vilkår, De Danske
Sprogcentre, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité
for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Uvildige
88
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det
Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig,
DIGNITY
Dansk
Institut
mod
Tortur,
Efterskoleforeningen,
Erhvervsskolelederne,
Erhvervsskolernes
ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Familieretshuset,
FGU
Danmark,
Finans
Danmark,
Flygtningenævnet,
FOA,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud
for udsatte børn og unge, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af
katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Far,
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn
for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Foreningen af
Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD),
Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie
Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Færøernes
landsstyre, HOME-START Familiekontakt, GLS-A, HK Danmark,
HvorErDerEnVoksen,
Indvandrerrådgivningen,
Institut
for
Menneskerettigheder, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, Klagenævnet
for Specialundervisning, KL, Kommunale Velfærdschefer, KRAKA,
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Kvinderådet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af 10. klasseskoler
i
Danmark,
Landsforeningen
af
Ungdomsskoleledere
(LU),
Landsforeningen
Børn
og
Samvær,
Landsorganisationen
af
Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS),
Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landsorganisationen
Danske Daginstitutioner (LDD), Landssamråd for PPR-chefer,
Landsskatteretten,
Lev
uden
Vold,
Lilleskolerne,
Lærernes
Centralorganisation,
Mandecentret,
Manderådet,
Mellemfolkeligt
Samvirke, Modstrøm, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut, OpenDenmark,
Parasport Danmark, Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed,
Provsteforeningen, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, Præsteforeningen, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk
Forening, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte,
Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Skolelederforeningen,
Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo),
Skatteankestyrelsen, Skatterevisorforeningen, Skole og Forældre,
Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, Team Danmark,
Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne,
Udlændingenævnet,
Ungdomsringen,
Ungdomsskoleforeningen,
89
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0090.png
UDKAST
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UNHCR, UNICEF, VISO,
Ægteskab uden grænser og Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis
anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget vurderes at
have begrænsede
administrative konsekvenser
for borgerne. På den ene side
kan et forbud mod at
anvende personer under 18
år som tolke i nogle
situationer af borgerne blive
oplevet som en hindring i
kommunikationen med
offentlige myndigheder. På
den anden side er det fortsat
den enkelte offentlige
myndigheds ansvar at sikre
sig, at den er i stand til at
forstå og blive forstået af
borgere, som henvender sig.
Endvidere indeholder
lovforslaget en mulighed for
konkret at gøre en undtagelse
fra forbuddet i dagligdags og
praktisk forekommende
90
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0091.png
UDKAST
situationer, når tolkningen
vedrører et uproblematisk
forhold.
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
91
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om folkeskolen indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 54 a
i lov om folkeskolen. Efter det
foreslåede
stk. 1
må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både
den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed
forvaltningsvirksomhed efter lov om folkeskolen.
og
faktisk
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering
fra skolelederen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under
18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det vil kunne være uproblematisk at lade
en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om
mødetidspunkt i forbindelse med en udflugt, aftaler om frugt- og
kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder om
påklædning i forbindelse med skolernes motionsdag m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Til § 2
Til nr. 1
Lov om friskoler og private grundskoler m.v. indeholder ikke bestemmelser,
der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny §
4 b
i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke
anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både
den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering
fra skolelederen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om
fremmødetidspunkt i forbindelse med en skoleudflugter, aftaler om frugt-
og kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder
om påklædning i forbindelse med skolernes motionsdag m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
93
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder ikke bestemmelser, der
regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny §
4 b
i lov om efterskoler og frie
fagskoler. Efter det foreslåede
stk. 1
må personer under 18 år ikke anvendes
som tolke ved mundtlig kommunikation.
Der vil således som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at
anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 som tolke vil gælde både den
pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og
forvaltningsvirksomhed efter lov om efterskoler og frie fagskoler.
faktisk
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering
fra skolelederen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under
18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om
fremmødetidspunkt i forbindelse med en skoleudflugter, aftaler om frugt-
og kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder
om påklædning i forbindelse med skolernes motionsdag m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Lov om kommunale internationale grundskoler indeholder
bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
ikke
94
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny §
4 a
i lov om kommunale internationale
grundskoler. Efter det foreslåede
stk. 1
må personer under 18 år ikke
anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation.
Der vil således som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at
anvende børn som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 som tolke vil gælde både den
pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde
forvaltningsvirksomhed
grundskoler.
både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
efter lov om kommunale internationale
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering
fra skolelederen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under
18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om
fremmødetidspunkt i forbindelse med en skoleudflugter, aftaler om frugt-
og kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder
om påklædning i forbindelse med skolernes motionsdag m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Lov om ungdomsskoler indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.5.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
95
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 3 c
i lov om ungdomsskoler. Efter det
foreslåede
stk. 1
må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både
den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed
forvaltningsvirksomhed efter lov om ungdomsskoler.
og
faktisk
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering
fra skolelederen. Ved vurderingen lægges der vægt på, om indholdet af
samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade den unge fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om
fremmødetidspunkt i forbindelse med en skoleudflugter, aftaler om frugt-
og kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder
om påklædning i forbindelse med skolernes motionsdag m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Dagtilbudsloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet
om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.6.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 2 a
i dagtilbudsloven. Efter det
foreslåede
stk. 1
må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation.
96
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil således
omfatte både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed
forvaltningsvirksomhed efter dagtilbudsloven.
og
faktisk
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering
fra lederen af dag-, fritids- og klubtilbuddet m.v., den private passer/den
private pasningsordning eller af kommunalbestyrelsen afhængig af det
konkrete tilfælde, der er behov for kommunikation i. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for den pågældende person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes korte dagligdags
beskeder om f.eks. relevant påklædning som regntøj, hjemmesko, invitation
til et socialt arrangement, mødetidspunkt i forbindelse med udflugter, dvs.
den kommunikation, som typisk foregår i en afleverings- og
afhentningssituation, og som vedrører dagligdagen for barnet i dagtilbuddet.
Særligt for så vidt angår de mindre børn, må det desuden antages, at der i
forbindelse med det daglige samarbejde mellem forældre og tilbud også er
behov for kommunikation af mere dagligdags karakter som f.eks. beskeder
om manglende regntøj, bleer, hjemmesko m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.7.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
97
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 53 a
i lov om erhvervsuddannelser.
Efter det foreslåede
stk. 1
må personer under 18 år ikke anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både
den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når
det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig
vurdering af ledelsen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen være virke belastende for den pågældende person
under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske
beskeder om mødetidspunkt i forbindelse med en udflugt, aftaler om frugt-
eller kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder
om påklædning i forbindelse med særlige arrangementer m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø indeholder ikke
bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.8.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke
§ 1, stk. 5.
Efter den foreslåede
bestemmelse må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation.
98
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil f.eks. gælde
både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde
forvaltningsvirksomhed
undervisningsmiljø.
både for afgørelsesvirksomhed
efter lov om elevers og
og faktisk
studerendes
Det foreslås i
§ 1, stk. 6,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når
det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering
af ledelsen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af
samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.
Som eksempler på situationer på grundskoleområdet, hvor det må antages
at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan
nævnes praktiske beskeder om mødetidspunkt i forbindelse med en udflugt,
aftaler om frugt- eller kageordninger i klassen, invitation til sociale
arrangementer, beskeder om påklædning i forbindelse med særlige
arrangementer
m.v.
Som
eksempler
situationer
ungdomsuddannelsesområdet, hvor det må antages at være uproblematisk at
lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes generelle beskeder
om institutionens studie- og ordensregler, alkoholpolitik eller studietur.
Samtidig bemærkes det dog, at størsteparten af den mundtlige
kommunikation på ungdomsuddannelsesområdet som udgangspunkt vil
foregå direkte med den unge selv, herunder kommunikation af ovenstående
karakter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Lov om forberedende grunduddannelse indeholder ikke bestemmelser, der
regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.9.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
99
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 18 a
i lov om forberedende
grunduddannelse. Efter det foreslåede
stk. 1
må personer under 18 år ikke
anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både
den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering
fra institutionens leder eller kommunalbestyrelsen afhængig af det konkrete
tilfælde, hvor der er behov for kommunikation. Ved vurderingen vil der
skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for
den pågældende person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske
beskeder om mødetidspunkt i forbindelse med en udflugt, aftaler om frugt-
eller kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder
om påklædning i forbindelse med særlige arrangementer m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
Stu-loven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om
tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.10.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 1 a
i stu-loven. Efter det foreslåede
stk. 1
må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation.
100
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både
den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter stu-loven.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når
det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig
vurdering fra uddannelsesstedets leder eller kommunalbestyrelsen
afhængig af det konkrete tilfælde, hvor der er behov for kommunikation.
Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen
kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske
beskeder om mødetidspunkt i forbindelse med en udflugt, aftaler om frugt-
eller kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder
om påklædning i forbindelse med særlige arrangementer m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Til nr. 1
Lov om kommunal indsats for unge under 25 år indeholder ikke
bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.11.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 1 b
i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år. Efter det foreslåede
stk. 1
må personer under 18 år ikke
må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
101
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både
den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om kommunal indsats for unge under 25
år.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering
fra kommunalbestyrelsen eller en person, der varetager vejledning efter
loven afhængig af det konkrete tilfælde, hvor der er behov for
kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under
18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det vil kunne være uproblematisk at lade
en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om
mødetidspunkt i forbindelse med en vejledningssamtale m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 12
Til nr. 1
Lov om de gymnasiale uddannelser indeholder ikke bestemmelser, der
regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.12.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny §
68 a
i lov om de gymnasiale
uddannelser. Efter det foreslåede
stk. 1
må personer under 18 år ikke
anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både
den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år.
102
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov de gymnasiale uddannelser.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når
det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig
vurdering fra skolelederen. Ved vurderingen lægges der vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person
under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade den unge fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om
mødetidspunkt i forbindelse med en udflugt, aftaler om frugt- og
kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder om
påklædning i forbindelse med særlige arrangementer m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
Til nr. 1
Serviceloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i
forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i serviceloven indsættes et nyt
kapitel 27
med
overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation”, og at der i det kapitel indsættes en ny
§ 152.
Det foreslås med § 152,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i serviceloven mod at
anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat botilbud
for borgere med et handicap. Forbuddet vil gælde både for
103
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
afgørelsesvirksomhed
og
faktisk
forvaltningsvirksomhed
efter
serviceloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager
efter serviceloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos
domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 152,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om frem-
mødetidspunkt i forbindelse med f.eks. udflugter for beboerne på et
botilbud, en pårørendes almindelige samtaler med personalet vedrørende
plejen af en pårørende det pågældende sted og invitation vedrørende sociale
arrangementer.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år, f.eks. et barn på et socialt tilbud, men også barnets søskende, og
forbuddet vil gælde, uanset om der er tale om en forælders egne børn eller
børn af andre forældre.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter serviceloven være en procesbeslutning.
Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til
Ankestyrelsen efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter
104
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
retssikkerhedsloven). Sådanne klager skal rettes til borgmesteren i den
pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog kunne tage stilling til en
beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk som led i sin
behandling af en klage over kommunens afgørelse efter serviceloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 14
Til nr. 1
Barnets lov indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i
forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.2.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 153 a
i barnets lov.
Det foreslås med § 153 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i barnets lov mod at anvende
børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat botilbud
for socialt udsatte børn. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed
og faktisk forvaltningsvirksomhed efter barnets lov. Forbuddet vil ikke
gælde for domstolenes behandling af sager efter barnets lov. Spørgsmålet
om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle
afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 153 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
105
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om frem-
mødetidspunkt i forbindelse med f.eks. information til forældre om det
anbragte barns eller unges hverdagsaktiviteter og invitationer vedrørende
sociale arrangementer på anbringelsesstedet.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år, f.eks. et barn på et socialt tilbud, men også barnets søskende, og
forbuddet vil gælde, uanset om der er tale om en forælders egne børn eller
børn af andre forældre.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter barnets lov være en procesbeslutning.
Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til
Ankestyrelsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes til
borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog kunne
tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk som
led i sin behandling af en klage over kommunens afgørelse efter barnets lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 15
Til nr. 1
Socialtilsynsloven
indeholder
ikke
bestemmelser
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 19 a
i socialtilsynsloven.
106
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslås med § 19 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i socialtilsynsloven mod at
anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat botilbud
for socialt udsatte børn. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed
og faktisk forvaltningsvirksomhed efter socialtilsynsloven. Forbuddet vil
ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter socialtilsynsloven.
Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil
således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 19 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle der lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke
belastende for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en
professionel tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om
tidspunkt for tilsynsbesøg, eller at socialtilsynet gerne vil interviewe den
pågældende.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år, f.eks. et barn på et socialt tilbud, men også barnets søskende, og
forbuddet vil gælde, uanset om der er tale om en forælders egne børn eller
børn af andre forældre.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
107
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter socialtilsynsloven være en
procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages
særskilt til Ankestyrelsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal
rettes til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog
kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som
tolk som led i sin behandling af en klage over socialtilsynets afgørelse efter
socialtilsynsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 16
Til nr. 1
Voksenansvarsloven
indeholder
ikke
bestemmelser
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.4.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 i voksenansvarsloven ændres sådan,
at ”klageadgang samt” ændres til ”klageadgang,” og efter
”domstolsprøvelse” indsættes ”og forbud mod anvendelse af børn under 18
som tolke ved mundtlig kommunikation”. Det foreslås også, at der indsættes
en ny
§ 25.
Det foreslås med § 25,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i voksenansvarsloven mod
at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat
opholdssted for anbragte børn og unge. Forbuddet vil gælde både for
afgørelsesvirksomhed
og
faktisk
forvaltningsvirksomhed
efter
voksenansvarsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling
af sager efter voksenansvarsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som
108
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven
m.v.
Det foreslås med § 25,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om frem-
mødetidspunkter f.eks. i forbindelse med fælles arrangementer, en
pårørendes almindelige samtaler om barnet eller den unges hverdag på
anbringelsesstedet og dagligdagssamtaler mellem personalet og barnet eller
den unge.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år, f.eks. et barn på et børne- og ungehjem, men også barnets søskende, og
forbuddet vil gælde, uanset om der er tale om en forælders egne børn eller
børn af andre forældre. Forbuddet vil ligeledes gælde uanset, om barnet
tolker for en voksen eller for et andet barn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter voksenansvarsloven være en
procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages
særskilt til Ankestyrelsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal
rettes til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog
kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som
109
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
tolk som led i sin behandling af en klage over kommunens afgørelse efter
voksenansvarsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 17
Til nr. 1
Familieretshusloven
indeholder
ikke
bestemmelser
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.5.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i Familieretshusloven indsættes et nyt
kapitel 4 a
med
overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation”, og at der i det kapitel indsættes en ny
§ 14 a.
Det foreslås med § 14 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i Familieretshusloven mod
at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private
leverandører, der udfører eller opgaver for det offentlige, f.eks. en
selvstændig psykolog der efter aftale med Familieretshuset efter lovens §
15, stk. 2, nr. 3-5, tilbyder børnesagkyndig rådgivning til børn, tilbyder at
støtte børn gennem en rådgivningslinje eller tilbyder at støtte børn gennem
deltagelse i børnegrupper. Efter bestemmelsens stk. 3 kan disse tilbud også
anvendes af børn, der er påvirket af familieretlige problemstillinger, men
som ikke er involveret i en familieretlig sag. Det bemærkes dog, at
Familieretshuset for tiden tilbyder denne rådgivning og støtte uden at
anvende private leverandører. Forbuddet vil gælde både for
afgørelsesvirksomhed
og
faktisk
forvaltningsvirksomhed
efter
Familieretshusloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling
af sager efter Familieretshusloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som
tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven
m.v.
Det foreslås med § 14 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
110
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om tid og
sted for børnesagkyndig rådgivning samt orientering om, hvordan man
finder vejledning om anvendelsen af loven.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
For så vidt angår klage over en beslutning vedrørende anvendelse af et barn
som tolk, herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter Familieretshusloven
bemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørelser, der kan påklages
administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 18
Til nr. 1
Ægteskabsloven indeholder ikke generelle bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.6.1 i de
almindelige bemærkninger.
111
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der i ægteskabsloven indsættes et nyt
kapitel 5 b
med
overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation”, og at der i det kapitel indsættes en ny
§ 58 e.
Det foreslås med § 58 e,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ægteskabsloven mod at
anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et anerkendt
trossamfund med vielsesbemyndigelse der generelt vejleder kommende
ægtefæller om, hvordan trossamfundet gennemfører vielser. Forbuddet vil
gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed
efter ægteskabsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling
af sager efter ægteskabsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som
tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven
m.v.
Det foreslås med § 58 e,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er
nødvendigt i et akut tilfælde.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et
ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning.
112
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0113.png
UDKAST
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år, og ikke kun parternes børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
Børn under 18 år vil for det andet kunne anvendes som tolke, når det er
nødvendigt i et akut tilfælde. Det er efter § 19, stk. 2, i ægteskabsloven
muligt at gennemføre en vielse, selvom der ikke eller kun delvist er sket en
prøvelse af ægteskabsbetingelserne, hvis der på
grund af en af parternes
sygdom er alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne
ikke kan finde sted.
I sådanne situationer vil det kunne være nødvendigt at
kunne anvende et barn som tolk.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter ægteskabsloven være en procesbeslutning.
Det fremgår af § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven, at Familieretshusets
afgørelser efter loven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter
bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. Efter § 58 b, stk. 1, i
ægteskabsloven kan afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i
ægteskabsloven og afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser
til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som prøvelsesmyndigheden
efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven har truffet, påklages til Familieretshuset.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne
afgørelsessager vil således hverken kunne påklages til Familieretshuset eller
indbringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag eller en
klagesag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en
beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har
betydning for afgørelsen af sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 19
Til nr. 1
Forældreansvarsloven
indeholder
ikke
bestemmelser
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
113
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.7.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i forældreansvarsloven indsættes et nyt
kapitel 7 a
med
overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation”, og at der i dette kapitel indsættes en ny
§ 44 a.
Det foreslås med § 44 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i forældreansvarsloven mod
at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. en selvstændig
psykolog der efter aftale med Familieretshuset tilbyder forældre og børn
børnesagkyndig rådgivning efter § 32, stk. 2, i forældreansvarsloven,
selvom barnet ikke er involveret i en sag efter forældreansvarsloven. Det
bemærkes dog, at Familieretshuset for tiden tilbyder rådgivning uden at
anvende private leverandører. Forbuddet vil gælde både for
afgørelsesvirksomhed
og
faktisk
forvaltningsvirksomhed
efter
forældreansvarsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling
af sager efter forældreansvarsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn
som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter
retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 44 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er
nødvendigt i et akut tilfælde.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
114
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om tid og
sted for børnesagkyndig rådgivning samt anmodninger om et
ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af en digital
selvbetjeningsløsning.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
Børn under 18 år vil for det andet kunne anvendes som tolke, når det er
nødvendigt i et akut tilfælde. Dette vil f.eks. være tilfældet, når
Familieretshuset efter lovens § 29 med kort varsel skal træffe en midlertidig
afgørelse om suspension af et samvær. Når behandlingen af en sådan sag er
akut, vil forslaget betyde, at Familieretshuset vil kunne anvende et barn som
tolk.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter forældreansvarsloven være en
procesbeslutning. Det fremgår af § 41, stk. 1, i forældreansvarsloven, at
Familieretshusets afgørelser efter forældreansvarsloven kan indbringes for
familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om
Familieretshuset. Efter § 41, stk. 2, i forældreansvarsloven kan den forælder,
der ikke har forældremyndigheden, påklage en afgørelse efter § 23, stk. 2, i
forældreansvarsloven til Familieretshuset. Dette gælder dog ikke afgørelser
truffet af sundhedsvæsenet. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn
som tolk i sådanne afgørelsessager vil således hverken kunne påklages til
Familieretshuset eller indbringes for familieretten. Der vil dog under en
prøvelsessag
eller
en
klagesag
kunne
tages
stilling
til
sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse
af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 20
Til nr. 1
115
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Adoptionsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning
i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.8.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 29 f
i adoptionsloven.
Det foreslås med § 29 f,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i adoptionsloven mod at
anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. en selvstændig
psykolog der efter aftale med Ankestyrelsen tilbyder adoptanter
adoptionsrådgivning efter § 25 d, stk. 2, i adoptionsloven. Forbuddet vil
gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed
efter adoptionsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling
af sager efter adoptionsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke
i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 29 f,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om tid og
sted for adoptionsrådgivning samt anmodninger om et ansøgningsskema
eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
116
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0117.png
UDKAST
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter adoptionsloven være en procesbeslutning.
Det fremgår af § 29 b, stk. 1, i adoptionsloven, at Familieretshusets
afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, og efter lovens §
25 b, stk. 3, kan adoptionssamrådenes afgørelser indbringes for
Adoptionsnævnet. Der vil under en sådan klagesag kunne tages stilling til
sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse
af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen af sagen.
Endvidere behandler Ankestyrelsen klager over Familieretshusets
sagsbehandling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 21
Til nr. 1
Børneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i
forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.9.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås med
§ 32 b, stk. 1,
i børneloven, at børn under 18 år ikke må
anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i børneloven mod at anvende
børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil principielt også gælde for private
leverandører, f.eks. ved retsgenetiske undersøgelser. Forbuddet vil gælde
både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter
117
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
børneloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager
efter børneloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos
domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 32 b,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om
blanketter eller forklaring på anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter børneloven være en procesbeslutning. Det
fremgår af § 32 a, stk. 3, i børneloven, at Familieretshusets afgørelser efter
børneloven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter
bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En beslutning
vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil
således ikke kunne indbringes for familieretten. Der vil dog under en
prøvelsessag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en
118
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har
betydning for afgørelsen i sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 22
Til nr. 1
Børnebidragsloven
indeholder
ikke
bestemmelser
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.10.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 21 a
i børnebidragsloven, og at denne
bestemmelse får overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år
som tolke ved mundtlig kommunikation”.
Det foreslås med § 21 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i børnebidragsloven mod at
anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil principielt også gælde
for private leverandører, men børnebidragsloven indeholder ikke hjemmel
til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil gælde både for
afgørelsesvirksomhed
og
faktisk
forvaltningsvirksomhed
efter
børnebidragsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af
sager efter børnebidragsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som
tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven
m.v.
Det foreslås med § 21 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
119
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et
ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter børnebidragsloven være en
procesbeslutning. Det fremgår af § 21, stk. 1, i børnebidragsloven, at
Familieretshusets afgørelser efter børnebidragsloven kan indbringes for
familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i
Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som
tolk i sådanne afgørelsessager vil således ikke kunne indbringes for
familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag kunne tages stilling til
sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse
af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen af sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 23
Til nr. 1
Navneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i
forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.11.1 i de
almindelige bemærkninger.
120
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der i navneloven indsættes et nyt
kapitel 5
med overskriften
”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation”, og at der i det kapitel indsættes en ny
§ 27 a.
Det foreslås med § 27 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i navneloven mod at anvende
børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil principielt også gælde for private
leverandører, men navneloven indeholder ikke hjemmel til at overlade
opgaver til private leverandører. Forbuddet vil gælde både for
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter navneloven.
Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter
navneloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos
domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 27 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et
ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.
121
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
Endelig foreslås det, at der efter det foreslåede nye kapitel 5 indsættes et nyt
kapitel 6 med overskriften ”Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.”
Dette skyldes, at navneloven efter det foreslåede nye kapitel 5 i §§ 28-32
indeholder bestemmelser om lovens ikrafttrædelse og anvendelse for
Færøerne og Grønland samt om ændringer i anden lovgivning. Disse
bestemmelser bør ikke være omfattet af det foreslåede nye kapitel 5, men
bør være placeret i et særskilt kapitel.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter navneloven være en procesbeslutning. Det
fremgår af § 21, stk. 1, i navneloven, at personregisterførerens afgørelser
efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 5, 2. pkt., i navneloven kan påklages
til Familieretshuset. Familieretshusets afgørelser efter navneloven kan
indbringes for familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i
Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som
tolk i sådanne afgørelsessager vil således hverken kunne påklages til
Familieretshuset eller kunne indbringes for familieretten. Der vil dog under
en prøvelsessag eller en klagesag kunne tages stilling til
sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse
af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 24
Til nr. 1
Ægtefælleloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning
i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.12.1 i de
almindelige bemærkninger.
122
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der i ægtefælleloven indsættes et nyt
kapitel 17
med
overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation”, og at der i det kapitel indsættes en ny
§ 61 a.
Det foreslås med § 61 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ægtefælleloven mod at
anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil principielt også gælde
for private leverandører, men ægtefælleloven indeholder ikke hjemmel til at
overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil gælde både for
afgørelsesvirksomhed
og
faktisk
forvaltningsvirksomhed
efter
ægtefælleloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af
sager efter ægtefælleloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i
sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 61 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et
ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år og ikke kun parternes børn.
123
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter ægtefælleloven være en procesbeslutning.
Det fremgår af § 61, stk. 1, i ægtefælleloven, at Familieretshusets afgørelser
efter ægtefælleloven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter
bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En beslutning
vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil
således ikke kunne indbringes for familieretten. Der vil dog under en
prøvelsessag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en
beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har
betydning for afgørelsen i sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 25
Til nr. 1
Børnebortførelsesloven
indeholder
ikke
bestemmelser
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.13.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i børnebortførelsesloven indsættes et nyt
kapitel 6 b
med
overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation”, og at der i det kapitel indsættes en ny
§ 20 e.
Det foreslås med § 20 e,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i børnebortførelsesloven
mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation
med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil principielt også
gælde for private leverandører, men børnebortførelsesloven indeholder ikke
124
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil gælde
både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter
børnebortførelsesloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes
behandling af sager efter børnebortførelsesloven. Spørgsmålet om
anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle
afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 20 e,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er
nødvendigt i et akut tilfælde.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke i to situationer.
Børn under 18 år vil for det første kunne anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven.
Børn under 18 år vil for det andet kunne anvendes som tolke, når det er
nødvendigt i et akut tilfælde. Dette skal ses i lyset af, at centralmyndigheden
efter børnebortførelsesloven modtager og videresender anmodninger om
tilbagegivelse af bortførte børn. Når behandlingen af en sådan anmodning
er akut, vil forslaget betyde, at centralmyndigheden vil kunne anvende et
barn som tolk.
Forbuddet i § 20 e mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn
under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter eller et akut tilfælde, vil det være myndighedens
ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
125
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter eller et akut tilfælde, vil også gælde for de private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag
herpå, i afgørelsessager efter børnebortførelsesloven bemærkes, at der ikke
efter loven træffes afgørelser, der kan påklages administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 26
Til nr. 1
Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven indeholder ikke bestemmelser
om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.14.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det
foreslås,
at
der
indsættes
Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven.
en
ny
§
2
a
i
Det foreslås med § 2 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget
vil
medføre,
at
der
indføres
et
forbud
i
Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven mod at anvende børn under 18
år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil principielt også gælde for private
leverandører, men Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven indeholder
ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil
gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed
efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven. Forbuddet vil ikke gælde
for
domstolenes
behandling
af
sager
efter
Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven. Spørgsmålet om anvendelse af
børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter
retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 2 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er
nødvendigt i et akut tilfælde.
126
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke i to situationer.
Børn under 18 år vil for det første kunne anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven.
Børn under 18 år vil for det andet kunne anvendes som tolke, når det er
nødvendigt i et akut tilfælde. Dette skal ses i lyset af, at centralmyndigheden
efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven modtager og videresender
anmodninger om tilbagegivelse af bortførte børn.
Når behandlingen af en sådan anmodning er akut, vil forslaget betyde, at
centralmyndigheden vil kunne anvende et barn som tolk.
Forbuddet i § 2 a mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn
under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter eller et akut tilfælde, vil det være myndighedens
ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter eller et akut tilfælde, vil også gælde for de private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag
herpå, i afgørelsessager efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven
bemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørelser, der kan påklages
administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 27
127
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Til nr. 1
Bidragsopkrævningsloven
indeholder
ikke
bestemmelser
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.15.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 23 e
i bidragsopkrævningsloven.
Det foreslås med § 23 e,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i bidragsopkrævningsloven
mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation
med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil principielt også
gælde for private leverandører, men bidragsopkrævningsloven indeholder
ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil
gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed
efter bidragsopkrævningsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes
behandling af sager efter bidragsopkrævningsloven. Spørgsmålet om
anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle
afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 23 e,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, skal der tilkaldes en professionel tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven og forklaring på anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning.
128
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år og ikke kun parternes børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter bidragsopkrævningsloven være en
procesbeslutning. Det fremgår af § 23 a, stk. 1, i bidragsopkrævningsloven,
at Udbetaling Danmarks afgørelser efter bidragsopkrævningsloven kan
påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i retssikkerhedsloven. Efter § 23 a, stk.
3, i bidragsopkrævningsloven, kan Familieretshusets afgørelser efter
bidragsopkrævningsloven indbringes for familieretten efter bestemmelserne
i kapitel 12 i Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse af
et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således hverken kunne
påklages til Ankestyrelsen eller indbringes for familieretten. Der vil dog
under en prøvelsessag eller en klagesag kunne tages stilling til
sagsbehandlingsspørgsmål, herunder afslag på anvendelse af et barn som
tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 28
Til nr. 1
Lov om Haagerkonventionen af 2007 indeholder ikke bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.16.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 4 a
i lov om Haagerkonventionen af
2007.
Det foreslås med § 4 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.Forslaget vil medføre, at der indføres et
129
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
forbud i lov om Haagerkonventionen af 2007 mod at anvende børn under 18
år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil principielt også gælde for private
leverandører, men lov om Haagerkonventionen af 2007 indeholder ikke
hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil gælde
både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov
om Haagerkonventionen af 2007. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes
behandling af sager efter lov om Haagerkonventionen af 2007. Spørgsmålet
om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle
afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 4 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan orientering om, hvordan man kan finde
vejledning om anvendelsen af loven.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år og ikke kun parternes børn, f.eks. et barn på et socialt tilbud, men også
barnets søskende.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag
herpå, i afgørelsessager efter lov om Haagerkonventionen af 2007
130
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
bemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørelser, der kan påklages
administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 29
Til nr. 1
Ægtefællepensionsloven
indeholder
ikke
bestemmelser
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.17.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 12 a
i ægtefællepensionsloven.
Det foreslås med § 12 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ægtefællepensionsloven
mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation
med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil principielt også
gælde for private leverandører, men ægtefællepensionsloven indeholder
ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil
gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed
efter ægtefællepensionsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes
behandling af sager efter ægtefællepensionsloven. Spørgsmålet om
anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle
afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 12 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
131
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven.
Forbuddet mod at anvende børn som tolk vil gælde for alle børn under 18 år
og ikke kun parternes børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag
herpå, i afgørelsessager efter ægtefællepensionsloven bemærkes, at der ikke
efter loven træffes afgørelser, der kan påklages administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 30
Til nr. 1
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicapindeholder
ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren
og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.18.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 12 a
i lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap.
Det foreslås med § 12 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige myndigheder og med
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicapmod at anvende børn under 18 år
som tolke ved mundtlig kommunikation. Forbuddet vil også gælde for
132
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige. Forbuddet vil
gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed
efter loven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes eventuelle behandling
af sager efter loven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager
hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 12 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om
sagsbehandlingen i Ligebehandlingsnævnet.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18
år, og forbuddet vil gælde, uanset om der er tale om en forælders egne børn
eller børn af andre forældre.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører eller udøver opgaver for det offentlige.
For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag
herpå, i afgørelsessager efter lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicapbemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørelser, der
kan påklages administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 31
133
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Til nr. 1
Socialfrikortsloven
indeholder
ikke
bestemmelser
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.19.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 8 a
i socialfrikortsloven.
Det foreslås med § 8 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der i socialfrikortsloven indføres et forbud mod at
anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil principielt også gælde
for private leverandører, men socialfrikortsloven indeholder ikke hjemmel
til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil gælde både for
afgørelsesvirksomhed
og
faktisk
forvaltningsvirksomhed
efter
socialfrikortsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af
sager efter socialfrikortsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som
tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven
m.v.
Det foreslås med § 8 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven.
134
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Forbuddet mod at anvende børn som tolk vil gælde for alle børn under 18 år
og ikke kun parternes børn.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter socialfrikortsloven være en
procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages
særskilt til Ankestyrelsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal
rettes til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog
kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som
tolk som led i sin behandling af en klage over kommunens afgørelse efter
socialfrikortsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 32
Til nr. 1
Tilbageholdelsesloven
indeholder
ikke
bestemmelser
om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.20.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 8 a
i tilbageholdelsesloven.
Det foreslås med § 8 a,
stk. 1,
at børn under 18 år ikke må anvendes som
tolke
ved
mundtlig
kommunikation
med
offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil medføre, at der i tilbageholdelsesloven indføres et forbud mod
at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med
offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private
leverandører, der udfører opgaver for det offentlige. Forbuddet vil gælde
både for afgørelsesvirksomhed og eventuel faktisk forvaltningsvirksomhed
135
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
efter loven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager
efter loven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos
domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Det foreslås med § 8 a,
stk. 2,
at børn under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn
under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder,
der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet. Hvis dette er tilfældet, vil der skulle tilkaldes en professionel
tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man
kan finde vejledning om anvendelsen af loven.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der
er relevant tolkebistand til rådighed.
Ovenstående i vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter, vil også gælde for de private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige.
Forbuddet mod at anvende børn som tolk vil gælde for alle børn under 18
år, og forbuddet vil gælde, uanset om der er tale om en forælders egne børn
eller børn af andre forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag
herpå, vil i en afgørelsessag efter tilbageholdelsesloven være en
procesbeslutning. Det fremgår af § 1, stk. 3, i tilbageholdelsesloven, at der
kan klages til Ankestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen ikke i forbindelse
med tilbud om støtte til gravide med stofmisbrug i form af døgnophold i
henhold til § 107, stk. 2, nr. 2, i serviceloven tilbyder den gravide med
stofmisbrug at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med
mulighed for tilbageholdelse. Det fremgår af § 6 i tilbageholdelsesloven, at
afgørelse om tilbageholdelse træffes af botilbuddets leder og snarest muligt
skal meddeles til personen med stofmisbrug. Lederens afgørelse skal straks
136
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
forelægges for kommunalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter
iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal
opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt.
Personen med stofmisbrug skal straks have meddelelse om
kommunalbestyrelsens afgørelse, som skal være skriftlig. Det fremgår af §
8, stk. 1, i tilbageholdelsesloven, at kommunalbestyrelsen efter anmodning
fra personen med stofmisbrug skal indbringe en afgørelse om
tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i afgørelsessager
vil hverken kunne påklages til Ankestyrelsen eller indbringes for retten.
Sådanne klager skal rettes til borgmesteren i den pågældende kommune.
Ankestyrelsen vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende
anvendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af en klage over
kommunens manglende tilbud om at indgå en kontrakt om behandling for
stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter tilbageholdelsesloven.
Samtidig vil retten under en prøvelsessag eller en klagesag kunne tage
stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende
anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i
sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 33
Til nr. 1
Skatteforvaltningsloven
fremmedsprogstolkning.
indeholder
ikke
bestemmelser
om
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 og
2.6.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i skatteforvaltningsloven indsættes et nyt
kapitel 8 a
om
forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke med en ny
§ 25
a.
Det foreslås i
stk. 1,
at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med skattemyndighederne.
Mundtlig kommunikation skal forstås som al slags mundtlig
kommunikation mellem skattemyndigheder og borgere, herunder telefonisk
kommunikation og lignende. Skriftlige henvendelser vil således ikke være
omfattet af bestemmelsen.
137
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Der er således som udgangspunkt tale om et forbud mod at anvende personer
under 18 år som tolke, som dog modereres i det foreslåede stk. 2.
Det foreslås således i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af praktisk karakter.
Bestemmelsen skal således gælde alle myndigheder på Skatteministeriets
område
(dvs.
Skatteforvaltningen,
skatteankeforvaltningen,
skatteankenævnene,
vurderingsankenævnene,
motorankenævnene,
Landsskatteretten, Skatterådet og spillemyndigheden) med undtagelse af
Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område, som ifølge
forarbejderne til Lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-
område ikke skal betragtes som en skattemyndighed i
skatteforvaltningslovens forstand, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,
lovforslag nr. L 87, og som normalt ikke har borgerkontakt.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om uproblematiske forhold af praktisk
karakter, vil skulle baseres på en faglig vurdering fra skattemyndighederne.
Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan
virke belastende for personen under 18 år, og om det spørgsmål, som
drøftes, er af en sådan karakter, at det er væsentligt, at borgerne forstår det,
som oplyses i samtalen, for at borgeren ikke gennem misforståelser eller
uvidenhed risikerer et retstab.
Hvis dette er tilfældet, skal skattemyndighederne i stedet overveje, hvordan
kommunikationen kan foregå på forsvarlig vis.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være
uproblematisk at lade børn fungere som tolk, kan nævnes samtaler om
telefoniske åbningstider, anmodninger om at få tilsendt kopi af forskuds-
eller årsopgørelsen og tilgængelighed af information om fremmedsprog.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om uproblematiske forhold
af praktisk karakter, er det skattemyndighedens ansvar at sørge for, at
kommunikationen kan foregå på forsvarlig vis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 34
Til nr. 1
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
omhandler fastlæggelsen af ansvaret for organiseringen og styringen af
138
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.
Efter de gældende regler findes der ikke et forbud mod, at personer under
18 år må oversætte fra og til fremmedsprog ved mundtlig kommunikation i
lov om lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
For en nærmere beskrivelse af gældende regler henvises til pkt. 2.4.1.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 1 b med titlen »Forbud mod
anvendelse af personer under 18 år som tolke« med en ny bestemmelse.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 18 c i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås i § 18 c, stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation med myndigheder, der varetager
opgaver i beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., jf. dog undtagelsen i bestemmelsens stk. 2. Der vil som
udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer
under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Ved »myndigheder«
forstås de ansvarlige myndigheder, som udfører opgaver efter reglerne i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. Forbuddet vil derfor gælde for jobcentre,
kommuner, a-kasser, rehabiliteringsteam samt for kommunens samarbejde
med regionen, i det omfang samarbejdet ikke er omfattet af
sundhedsloven.
Forbuddet omfatter tilsvarende myndigheder, som er tildelt opgaver i
beskæftigelsesindsatsen efter de regelsæt, som lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen henviser til. Det betyder bl.a., at
Ankestyrelsen vil være omfattet af forbuddet i forbindelse med deres
behandling af klager efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Efter den foreslåede § 18 c, stk. 2, må personer under 18 år anvendes som
tolke i beskæftigelsesindsatsen, når det vedrører et uproblematisk forhold
af dagligdags karakter.
139
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, skal baseres på en faglig vurdering af, om indholdet
af samtalen kan virke belastende for barnet.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade den unge fungere som tolk, kan nævnes praktisk forhold som f.eks.
beskeder om forsinkelse.
Til § 35
Til nr. 1
Lov om seniorjob omhandler ældre ledige medlemmer af en a-kasses
mulighed for beskæftigelse i et seniorjob, herunder generelle regler om
ansættelse af personer i seniorjob samt regler om kompensation ved
overskridelse af frister m.v., ophør af seniorjob, klageadgang og
finansiering.
Der er ikke i lov om seniorjob fastsat særskilte regler om oversættelse og
tolkebistand. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 1 a i lov om seniorjob.
Det foreslås, i § 1 a, stk. 1, at personer under 18 år ikke anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation mellem borgere og offentlige
myndigheder, der varetager opgaver efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Med det foreslåede vil der blive indført et forbud mod at personer under 18
år må anvendes som tolke af offentlige myndigheder efter lov om
seniorjob. Forbuddet gælder alle personer under 18 år, herunder også
personer som ikke er beslægtet med borgeren, og gælder alt mundtlig
kommunikation mellem borgeren og kommunen.
Efter det foreslåede vil forbuddet omfatte mundtlig kommunikation om
både faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsesvirksomhed.
Faktisk forvaltningsvirksomhed vil omfatte de dele, som sædvanligvis
foregår ved den myndighedsansvarlige, herunder vejledning og praktiske
spørgsmål f.eks. om betingelserne for ret til seniorjob.
Forbuddet omfatter ikke den skriftlige kommunikation, som sker mellem
myndighederne og borgere.
140
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Efter den foreslåede § 1b, stk. 2, må personer under 18 år anvendes som
tolke, når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, skal baseres på en faglig vurdering af myndigheden
om hvorvidt indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade den unge fungere som tolk, kan nævnes praktisk forhold som f.eks.
beskeder om forsinkelse.
Til § 36
Til nr. 1
Sygedagpengeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 22. august 2024,
indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.3.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 70 i sygedagpengeloven.
Det foreslås i
§ 70, stk. 1,
at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation mellem en borger (herunder en arbejdsgiver) og
myndigheder efter sygedagpengeloven. Forbuddet gælder f.eks. også ved
Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede
afgørelser, jf. § 77, stk. 1. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år,
herunder også personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed
forvaltningsvirksomhed efter sygedagpengeloven.
og
faktisk
Det foreslås i
§ 70, stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under
18 år.
141
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være
uproblematisk at lade personer under 18 år fungere som tolke, kan nævnes
samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om
fremmedsprog.
Til § 37
Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 27. februar 2024, indeholder
ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.4.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 48 b i barselsloven.
Det foreslås i
§ 48 b, stk. 1,
at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation mellem en borger (herunder en arbejdsgiver) og
myndigheder efter barselsloven. Forbuddet gælder f.eks. også ved
Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede
afgørelser, jf. § 54, stk. 1. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år,
herunder også personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter barselsloven.
Det foreslås i § 48 b,
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som
tolke, når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, skal baseres på en faglig vurdering af, om indholdet
af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være
uproblematisk at lade personer under 18 år fungere som tolke, kan nævnes
samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om
fremmedsprog.
Til § 38
Til nr. 1
142
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Lov om Udbetaling Danmark indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spøgsmålet om tolkebistandved mundtlig kommunikation med Udbetaling
Danmark eller i forbindelse med klageinstansernes behandling af klager
over kommunens afgørelser.
Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for
Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Udbetaling
Danmarks opgavevaretagelse er som udgangspunkt hjemlet i de særlove,
som regulerer de pågældende områder. Særlovene er oplistet i §§ 1 og 1 a i
lov om Udbetaling Danmark.
Efter § 1 varetager Udbetaling Danmark de opgaver, der er ved lov efter
følgende love:
1) Lov om social pension.
2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
3) Lov om individuel boligstøtte, jf. dog § 1 a, nr. 1.
4) Lov om friplejeboliger, jf. dog § 1 a, nr. 41.
5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
6) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
7) Lov om opkrævning af underholdsbidrag.
8) Lov om en børne- og ungeydelse.
9) Repatrieringsloven.
10) Lov om aktiv socialpolitik.
11) Lov om fleksydelse.
12) Lov om delpension.
13) Sundhedsloven.
14) Lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.
15) Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
16) Lov om en skattefri seniorpræmie.
17) Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Efter § 1 a varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i
henhold til:
1) § 39 a i lov om individuel boligstøtte.
2) Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Lov om sygedagpenge.
4) Lov om erstatning til besættelsestidens ofre og § 1, stk. 2, i lov om
forhøjelse af hædersgaver.
5) Lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre og
mellemstore virksomheder.
143
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
6) Lov om støtte til de små øsamfund.
7) Lov om tjenestemandspension.
8) Lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.
9) Lov om pensionering af flyveledere.
10) Lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v.
11) Lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland.
12) Lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
13) Lov om pension efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for
ministre.
14) Lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af
Europa-Parlamentet.
15) Lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.
16) Lov om valg til Folketinget.
17) Arveloven.
18) Lov om statstilskud til zoologiske anlæg.
19) Lov om Statens Kunstfonds virksomhed.
20) Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
21) Lov om arbejderboliger på landet.
22) Jordfordelingsloven.
23) Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank.
24) Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme.
25) Lov om statsgaranti for gældssanering til jordbrugere.
26) Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
27) Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren.
28) Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk
produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.
29) Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug
m.v.
30) Lov om forurenet jord.
31) Lov om statsgaranterede studielån.
32) Lov nr. 580 af 4. maj 2015 om ændring af lov om apoteksvirksomhed
og lov om tinglysning.
33) SU-loven.
34) Lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
35) Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.
36) Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v.
37) Lov om uddannelsesopsparing.
38) Lov om almene boliger m.v.
39) Lov om kommunal anvisningsret.
144
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
40) Lov om byfornyelse og udvikling af byer.
41) § 99 a i lov om friplejeboliger.
42) Lov om boligsparekontrakter.
43) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
44) Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
45) Lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske
mindretal i Sydslesvig.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.5.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om Udbetaling Danmark.
Det foreslås i
§ 4 a, stk. 1,
at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation efter denne lov og ved Udbetaling
Danmarks mundtlige kommunikation på sine myndighedsområder, jf. §§ 1
og 1 a, jf. dog stk. 2. Tilsvarende gælder ved Ankestyrelsen,
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen
for Patientsikkerheds mundtlige kommunikation ved behandling af
påklagede afgørelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområder efter
denne lov og myndighedsområder, jf. §§ 1 og 1 a.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation mellem en borger og myndigheder efter lov om
Udbetaling Danmark. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år,
herunder også de personer, som ikke er beslægtede med borgeren.
Forslaget gælder også for kommunen, når kommunen yder vejledning til
borgeren, forestår sagsoplysning i tilbagebetalingssager eller træffer
afgørelse om at undtage borgeren fra obligatorisk digital selvbetjening på
Udbetaling Danmarks sagsområder. Tilsvarende gælder forslaget for
Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Styrelsen for Patientsikkerheds mundtlige kommunikation ved behandling
af påklagede afgørelser på de myndighedsområder, som Udbetaling
Danmarks har fået tillagt efter lov om Udbetaling Danmark og i henhold til
de love, der er nævnt i lovens §§ 1 og 1 a.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
145
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om Udbetaling Danmark.
Det foreslås i § 4 a,
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om
indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person
under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes
samtaler om telefoniske åbningstider, tilgængelighed af information om
fremmedsprog samt orientering om, hvordan man kan finde vejledning.
Det vil bl.a. gælde i en situation, hvor Udbetaling Danmark er nødt til at
henvise en borger, som skønnes at have behov for helhedsorienteret
vejledning eller for personlig bistand, f.eks. til anvendelse af digitale
selvbetjeningsløsninger, til kommunen, jf. § 3 i lov om Udbetaling
Danmark.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 39
Til nr. 1
Lov om social pension indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.6.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 57 a i lov om social pension.
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 1,
at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved kommunens mundtlige kommunikation, jf. dog stk. 2.
Tilsvarende gælder ved Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved
behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndighedsområde.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation mellem en borger og kommunen efter lov om social
pension. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også de
146
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette vil gælde i de
tilfælde, hvor kommunen er i mundtlig kontakt med borgere, hvilket f.eks.
gælder i forbindelse med varetagelse af opgaver vedrørende personligt
tillæg og helbredstillæg til folkepensionister, en række opgaver vedrørende
seniorpension, hvis Seniorpensionsenheden anmoder herom, samt
vejledning efter lov om social pension. Tilsvarende vil gælde forslaget for
Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede
afgørelser på kommunens myndighedsområde.
Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om social pension.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i § 57 a,
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som
tolke, når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om
indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person
under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes
samtaler om telefoniske åbningstider, tilgængelighed af information om
fremmedsprog, orientering om, hvordan man kan finde vejledning om
anvendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsskema eller
forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 40
Til nr. 1
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.7.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 53 a i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
147
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslås i § 53 a,
stk. 1,
at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved kommunens mundtlige kommunikation, jf. dog stk. 2.
Tilsvarende gælder ved Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved
behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndighedsområde.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation mellem en borger og kommunen efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også de personer,
som ikke er beslægtede med borgeren. Dette vil gælde i [problematiske]
situationer efter loven, hvor kommunen er i mundtlig kontakt med borgere,
hvilket f.eks. gælder i forbindelse med varetagelse af opgaver vedrørende
personligt tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister, som har fået
tilkendt førtidspension efter reglerne fra før 2003. Det gælder også ved
kommunens vejledning efter loven. Tilsvarende vil gælde forslaget for
Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede
afgørelser på kommunens myndighedsområde.
Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om social pension.
Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i § 53 a,
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som
tolke, når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om
indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person
under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes
samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om
fremmedsprog.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 41
Til nr. 1
148
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Lov om Seniorpensionsenheden indeholder ikke bestemmelser, der
regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.8.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om Seniorpensionsenheden.
Det foreslås i
§ 4 a, stk. 1,
at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation og ved Seniorpensionsenhedens
mundtlige kommunikation efter kapitel 3 a i lov om social pension, jf. dog
stk. 2. Tilsvarende gælder ved Ankestyrelsens mundtlige kommunikation
ved behandling af påklagede afgørelser i henhold til denne lov og på
Seniorpensionsenhedens myndighedsområder, jf. § 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation mellem en borger og myndigheder efter lov om
Seniorpensionsenheden. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år,
herunder også de personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette
gælder i [problematiske] situationer efter loven, hvor kommunen vejleder
borgere på Seniorpensionsenheden myndighedsområder efter § 3 og § 4 i
lov om Seniorpensionsenheden eller træffer afgørelse om, hvorvidt
borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på
Seniorpensionsenhedens sagsområde.
Tilsvarende vil forslaget gælde for Ankestyrelsens og Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalgs mundtlige kommunikation ved behandling af
påklagede afgørelser på Seniorpensionsenhedens myndighedsområde.
Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om social pension.
Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i
§ 4 a, stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om
indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person
under 18 år.
149
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes
samtaler om telefoniske åbningstider, tilgængelighed af information om
fremmedsprog samt orientering om, hvordan man kan finde vejledning.
Det vil bl.a. gælde i en situation, hvor Seniorpensionsenheden er nødt til at
henvise en borger, som skønnes at have behov for helhedsorienteret
vejledning eller for personlig bistand, f.eks. til anvendelse af digitale
selvbetjeningsløsninger, til kommunen, jf. §§ 3 og 4 i lov om
Seniorpensionsenheden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 42
Til nr. 1
Lov om individuel boligstøtte indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.9.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 9 c i lov om individuel boligstøtte.
Det foreslås i
§ 9 c, stk. 1,
at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder
efter lov om individuel boligstøtte. Tilsvarende gælder ved Ankestyrelsens
mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på
kommunens myndighedsområde.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation mellem en borger og myndigheder efter lov om individuel
boligstøtte. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også
de personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette vil gælde i
[problematiske] situationer efter loven, hvor kommunen er i mundtlig
kontakt med borgere, hvilket f.eks. gælder i forbindelse med varetagelse af
opgaver vedrørende støtte til beboerindskud, depositum, indskud eller
lignende. Tilsvarende vil gælde forslaget for Ankestyrelsens mundtlige
kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens
myndighedsområde.
Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om individuel boligstøtte.
150
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i
§ 9 c, stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om
indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person
under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes
samtaler om telefoniske åbningstider, tilgængelighed af information om
fremmedsprog, orientering om, hvordan man kan finde vejledning om
anvendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsskema eller
forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 43
Til nr. 1
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26.
februar 2024, indeholder ikke bestemmelser om anvendelse af personer
under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation, men loven indeholder
regler om a-kassernes vejledning af sine medlemmer, og i medfør af loven
er fastsat regler og praksis om anvendelse af tolke.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.10.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter § 100 d, og før
kapitel 17, indsættes et nyt
kapitel 16 d
med overskriften ”Forbud mod
anvendelse af personer under 18 år som tolke”, og at der i det nye kapitel
indsættes en ny
§ 100 e.
Det foreslås i
stk. 1,
at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation, herunder ved mundtlig kommunikation mellem a-kasser og
medlemmer. Forbuddet gælder f.eks. også ved Styrelsen for Arbejdsmarked
151
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
og Rekrutterings og Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved
behandling af påklagede afgørelser. Forbuddet vil gælde alle personer under
18 år, herunder også personer, som ikke er beslægtede med den person, der
har behov for tolkning. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af
bestemmelsen.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forslaget vil ikke ændre ved de nuværende regler og gældende praksis om
anvendelse af tolke herunder, at a-kassen som minimum er forpligtet til at
forklare sig skriftligt eller mundtligt på engelsk over for medlemmer, at hvis
medlemmet hverken behersker dansk eller engelsk i fornødent omfang, kan
a-kassen pålægge medlemmet selv at skaffe den nødvendige tolkebistand,
og at medlemmet selv skal dække udgiften til tolken.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under
18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være
uproblematisk at lade personer under 18 år fungere som tolke, kan nævnes
samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om
fremmedsprog.
Til § 44
Til nr. 1
Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024,
indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.11.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 b i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 8 b, stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.
152
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation mellem en borger og myndigheder efter lov om aktiv
socialpolitik. Forbuddet gælder f.eks. også ved Ankestyrelsens behandling
af påklagede afgørelser. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år,
herunder også personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Skriftlige
henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 8 b, stk. 2,
at personer under 18 år må anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af
dagligdags karakter, skal baseres på en faglig vurdering af, hvorvidt
indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person
under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være
uproblematisk at lade personer under 18 år fungere som tolke, kan nævnes
samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om
fremmedsprog.
Til § 45
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 46 f kan udlændinge- og integrationsministeren
fastsætte regler om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på
Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 om
krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integrations område (nu Udlændinge- og
Integrationsministeriet). Af bekendtgørelsen fremgår en række krav til
brugen af tolke, herunder tolkens funktion, krav om inhabilitet m.v.
Det forslås, at der i udlændingelovens
§ 46 f
indsættes et nyt
stk. 1,
hvorefter personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation efter denne lov.
153
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig
kommunikation mellem en relevant myndighed eller andre aktører, som
udfører virksomhed i henhold til udlændingeloven, og udlændinge.
Forbuddet vil gælde generelt for mundtlig kommunikation i forbindelse
med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed.
Udlændingemyndighederne samt andre aktører, der udfører virksomhed i
henhold til udlændingeloven, skal derfor generelt iagttage forbuddet,
herunder i indkvarteringssystemet, på borgerservicecentre under
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, samt i forbindelse med Hjemrejsestyrelsens virksomhed.
I relation til faktisk forvaltningsvirksomhed vil dette i praksis f.eks. kunne
angå situationer, hvor Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration på borgerservicecentrene mundtligt vejleder
udlændingen, herunder om indgivelse af en klage over en afgørelse og
fristerne herfor. I et sådant tilfælde vil myndighederne skulle iagttage
forbuddet og må derfor i nødvendigt omfang indkalde en myndig tolk til at
bistå udlændingen.
I relation til afgørelsesvirksomhed vil dette i praksis kunne angå
situationer, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kontakter en udlænding telefonisk med henblik
på at indhente yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen af
udlændingens ansøgning om f.eks. opholds- eller arbejdstilladelse. Også i
sådanne tilfælde vil myndighederne skulle iagttage forbuddet og sikre, at
der ikke anvendes en person under 18 år til at tolke.
Det vil også kunne være i tilfælde, hvor en person under 18 år retter
henvendelse til udlændingemyndighederne på vegne af sine forældre eller
andre familiemedlemmer med henblik på f.eks. at afgive oplysninger af
betydning for sagens afgørelse, at få oplyst indholdet af en skriftlig
afgørelse eller at få svar på nogle opfølgende spørgsmål til en afgørelse. I
også sådanne tilfælde vil myndighederne skulle iagttage forbuddet, og
myndighederne må derfor i nødvendigt omfang sikre, at der indkaldes en
myndig tolk.
Hvis forbuddet fører til, at en person under 18 år afvises som tolk, vil
myndigheden fortsat skulle sikre iagttagelse af den almindelige
forvaltningsretlige vejledningspligt, herunder i nødvendigt omfang ved at
sikre at der indkaldes en egnet tolk til samtalen.
154
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke gælder, uanset
om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding,
som myndighederne m.v. har en mundtlig kommunikation med.
Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 46 f indsættes et nyt
stk. 2, hvorefter personer under 18 år må anvendes som tolke, når det
vedrører et uproblematisk forhold af rent praktisk karakter.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af rent
praktisk karakter, vil skulle træffes af udlændingemyndighederne,
indkvarteringsoperatørerne eller andre aktører, som udfører virksomhed i
henhold til udlændingeloven. Beslutningen herom vil skulle baseres på en
faglig vurdering fra aktørerne og foretages konkret og individuelt i hvert
enkelt tilfælde. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om indholdet af
den konkrete samtale kan virke belastende for personen under 18 år,
herunder om tolkningen vedrører eller har relevans for den pågældende
person under 18 år eller for nærtstående familiemedlemmer. Hvis det
vurderes, at indholdet af samtalen kan virke belastende for personen under
18 år, må den pågældende ikke forestå tolkning.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske
beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.
Stk. 1 bliver herefter stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 46
Til nr. 1
Integrationsloven indeholder ikke bestemmelser om tolkning i forbindelse
med kontakt mellem myndighederne og udlændinge, der er omfattet af
loven.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 5 b i integrationsloven.
Det foreslås i § 5 b, stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation efter integrationsloven.
Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig
kommunikation mellem kommuner eller andre aktører, som varetager
155
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
opgaver i henhold til integrationsloven, og udlændinge omfattet af
integrationsloven.
Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbindelse med såvel
faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed.
Det gælder bl.a. samtaler mellem en kommune og en udlænding om
udlændingens rettigheder og pligter i henhold til integrationsloven,
herunder samtaler om en udlændings pligt til at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, udarbejdelse og opfølgning på kontrakt efter
integrationsloven mellem kommunen og den enkelte udlænding m.v.
Hvis forbuddet fører til, at en person under 18 år afvises som tolk, vil
kommunen fortsat skulle sikre iagttagelse af den almindelige
forvaltningsretlige vejledningspligt, herunder i nødvendigt omfang ved at
sikre at der indkaldes en egnet tolk til samtalen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk gælder, uanset
om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding,
som myndighederne mv. har en mundtlig kommunikation med.
Det foreslås endvidere i § 5 b, stk. 2, at der skal gælde en undtagelse til det
i § 5 b, stk. 1, foreslåede, hvorefter personer under 18 år kan anvendes som
tolk, når det vedrører kommunikation om et uproblematisk forhold af rent
praktisk karakter.
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af rent
praktisk karakter, vil skulle foretages af kommunen eller den aktør, som
varetager opgaver i henhold til integrationsloven. Der vil i den forbindelse
skulle foretages en konkret afvejning af det grundlæggende hensyn om at
beskytte børn imod belastende situationer og det konkrete behov for at
viderebringe en konkret besked eller oplysning. Der vil endvidere skulle
tages konkret hensyn til den enkelte persons alder og risikoen for den
enkelte persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende får indsigt i de
oplysninger, der kommunikeres om.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske
beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.
Til § 47
Til nr. 1
156
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Danskuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser om tolkning i
forbindelse med kontakt mellem myndighederne eller sprogskolerne og
udlændinge, der er omfattet af loven.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 a i danskuddannelsesloven.
Det foreslås i § 20 a, stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolk ved mundtlig kommunikation, som finder sted i henhold til
danskuddannelsesloven.
Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig
kommunikation mellem kommuner eller andre aktører, som varetager
opgaver i henhold til danskuddannelsesloven, og udlændinge omfattet af
danskuddannelsesloven.
Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbindelse med såvel
faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed.
Det gælder bl.a. samtaler mellem en kommune eller aktør og en udlænding
om udlændingens rettigheder og pligter i henhold til
danskuddannelsesloven, herunder f.eks. i tilrettelæggelsen af tilbud eller i
forbindelse med sprogudbyderens indplacering af udlændingen på
danskuddannelsen.
Hvis forbuddet fører til, at en person under 18 år afvises som tolk, vil
myndigheden fortsat skulle sikre iagttagelse af den almindelige
forvaltningsretlige vejledningspligt, herunder i nødvendigt omfang ved at
sikre at der indkaldes en egnet tolk til samtalen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk gælder, uanset
om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding,
som myndighederne mv. har en mundtlig kommunikation med.
Det foreslås endvidere i § 20 a, stk. 2, at der skal gælde en undtagelse til
det i § 20 a, stk. 1, foreslåede, hvorefter personer under 18 år kan anvendes
som tolk, når det vedrører kommunikation om et uproblematisk forhold af
rent praktisk karakter.
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af rent
praktisk karakter, vil skulle foretages af kommunen eller den aktør, som
varetager opgaver i henhold til danskuddannelsesloven. Der vil i den
forbindelse skulle foretages en konkret afvejning af det grundlæggende
hensyn om at beskytte børn imod belastende situationer og det konkrete
behov for at viderebringe en konkret besked eller oplysning. Der vil
157
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
endvidere skulle tages konkret hensyn til den enkelte persons alder og
risikoen for den enkelte persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende
får indsigt i de oplysninger, der kommunikeres om.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske
beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.
Til § 48
Til nr. 1
Repatrieringsloven indeholder ikke bestemmelser om tolkning. Dansk
Flygtningehjælp varetager og har på nuværende tidspunkt ansvaret for den
individuelle rådgivning af herboende personer, som udtrykker ønske om at
høre nærmere om muligheden for repatriering, og for den generelle
informationsindsats vedrørende repatriering efter repatrieringslovens § 4.
Af repatrieringslovens § 5, 1. og 2. pkt., fremgår, at kommunalbestyrelsen
vejleder systematisk i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter
integrationsloven, og ved en dedikeret samtale, når en udlænding har haft
ophold i mere end 5 år og modtaget kontanthjælpslignende ydelser i mere
end halvandet år ud af de sidste 3 år, om muligheden for at modtage hjælp
til repatriering.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 b i repatrieringsloven.
Det foreslås i § 14 b, stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig
kommunikation mellem kommuner eller andre aktører, som varetager
opgaver i henhold til repatrieringsloven, og udlændinge omfattet af
repatrieringsloven.
Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbindelse med såvel
faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed.
Der vil således være tale om et forbud mod at anvende børn og
ungepersoner under 18 år som tolk, jf. dog det foreslåede stk. 2.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk gælder, uanset
om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding,
som myndighederne mv. har en mundtlig kommunikation med.
158
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslås endvidere i § 14 b, stk. 2, at der skal gælde en undtagelse til
det i § 14 b, stk. 1, foreslåede, hvorefter personer under 18 år kan anvendes
som tolke, når det vedrører kommunikation om et uproblematisk forhold af
rent praktisk karakter.
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af rent
praktisk karakter, vil skulle foretages af den myndighed eller den aktør
(organisation eller forening), som varetager opgaver i henhold til
repatrieringsloven. Der vil i den forbindelse skulle foretages en konkret
afvejning af det grundlæggende hensyn om at beskytte børn imod
belastende situationer og det konkrete behov for at viderebringe en konkret
besked eller oplysning. Der vil endvidere skulle tages konkret hensyn til
den enkelte persons alder og risikoen for den enkelte persons velfærd og
trivsel ved, at vedkommende får indsigt i de oplysninger, der
kommunikeres om.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske
beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.
Forbuddet vil gælde for den mundtlige kommunikation mellem personen,
der ønsker vejledning om mulighederne for repatriering, og de rådgivende
og vejledende myndigheder, organisationer eller foreninger mv. som er
overladt udførelsen af opgaven. Eventuel skriftlig kommunikation
vedrørende repatriering vil således ikke være omfattet af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 49
Til nr. 1
Hjemrejseloven foreskriver en række aktiviteter og samtaler, som
forudsætter mundtlig kommunikation mellem myndigheder og en
udlænding, som ikke har lovligt ophold i Danmark, og som derfor skal
udrejse af landet.
Hjemrejseloven indeholder ikke bestemmelser om tolkning i forbindelse
med kontakt mellem myndighederne og en udlænding, der er omfattet af
loven.
Hjemrejseloven indeholder endvidere visse bestemmelser, som
forudsætter, at der træffes afgørelse ved en domstol efter de relevante
regler i retsplejeloven. Det er ikke hensigten med dette lovforslag, at de
159
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
ændringer, som foreslås i hjemrejseloven, tillige skal finde anvendelse på
sager, som behandles ved domstolene efter reglerne i retsplejeloven,
uanset at sagen behandles på baggrund af en bestemmelse i
hjemrejseloven.
Det foreslås med lovforslagets § 49, nr. 1, at titlen på hjemrejselovens
kapitel 11 ændres fra »Behandling af oplysninger« til »Behandling af
oplysninger m.v.«. Det skyldes, at der med lovforslaget § 49, nr. 2,
indsættes regler om tolkning i hjemrejselovens kapitel 11. Titlen skal
således ændres for at sikre, at titlen er dækkende for kapitlets indhold.
Til nr. 2
Det foreslås med lovforslagets § 49, nr. 2, at der indsættes en ny § 20 a i
hjemrejseloven.
Med den foreslåede bestemmelse i § 20 a, stk. 1, foreslås det, at der
fastsættes et forbud mod brug af personer under 18 år som tolk ved
mundtlig kommunikation, som finder sted i henhold til hjemrejseloven.
Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig
kommunikation mellem myndigheder eller andre aktører, som f.eks.
private udbydere, der varetager opgaver i henhold til hjemrejseloven, og
udlændinge omfattet af hjemrejseloven.
Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbindelse med såvel
faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed.
Det gælder bl.a. samtaler mellem Hjemrejsestyrelsen og en udlænding om
udlændingens rettigheder og pligter i henhold til hjemrejseloven, herunder
samtaler om pligt til udrejse, hjemrejsekontrakt, hjemrejsestøtte, forhold
på indkvarteringssteder, samt kontrol- og motivationsfremmende
foranstaltninger.
Fo
rbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk gælder, uanset
om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding,
som myndighederne m.v. har en mundtlig kommunikation med.
Det foreslås endvidere i § 20 a, stk. 2, at der skal gælde en undtagelse til
det i § 20 a, stk. 1, foreslåede, hvorefter personer under 18 år kan anvendes
som tolk, når det vedrører kommunikation om et uproblematisk forhold af
rent praktisk karakter.
160
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af rent
praktisk karakter, vil skulle foretages af den myndighed eller den aktør,
f.eks. private udbyder, som varetager opgaver i henhold til hjemrejseloven.
Der vil i den forbindelse skulle foretages en konkret afvejning af det
grundlæggende hensyn om at beskytte børn imod belastende situationer og
det konkrete behov for at viderebringe en konkret besked eller oplysning.
Der vil endvidere skulle tages konkret hensyn til den enkelte persons alder
og risikoen for den enkelte persons velfærd og trivsel ved, at
vedkommende får indsigt i de oplysninger, der kommunikeres om.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk
at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske
beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.
Samtaler i forbindelse med afgørelser, som træffes af domstole eller af
politiet, vil ikke være omfattet af denne lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 50
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Helsingør Kommune, Rebild Kommune, Esbjerg Kommune og Holbæk
Kommune er omfattet af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 954 af 12. august 2024.
Kommunernes mulighed for at træffe beslutninger inden for
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. §§ 8 og 9 i lov om
velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, påvirkes ikke
af ikrafttrædelsen af nærværende lov.
Det foreslås i
stk. 2,
at regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 f,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens §
46 f, stk. 3, jf. lovforslagets § 45, nr. 1.
Efter udlændingelovens § 46 f kan udlændinge- og integrationsministeren
fastsætte regler om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på
Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Som følge af lovens § 45, nr. 1, om indsættelse af nyt stk. 1 og 2 i
udlændingelovens § 46 f vil udlændingelovens § 46 f, stk. 1, blive til
udlændingelovens § 46 f, stk. 3.
161
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 2, vil betyde, at reglerne, som er
fastsat i bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 om krav til tolke, der
anvendes af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integrations område (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet), vil
forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i
medfør af udlændingelovens § 46 f, stk. 3.
Til § 51
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Baggrunden for forslaget er, at de familieretlige love, der foreslås ændret
ved lovforslagets §§ 17-26, 28 og 29, ikke gælder for Grønland, men kan
sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Der henvises til § 48 i
Familieretshusloven, § 67 i ægteskabsloven, § 49 i forældreansvarsloven, §
41 i adoptionsloven, § 38 i børneloven, § 23 i børnebidragsloven, § 32 i
navneloven, § 84 i ægtefælleloven, § 24 i børnebortførelsesloven, § 16 i
Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven,
§
6
i
lov
om
Haagerkonventionen af 2007 og § 18 ægtefællepensionsloven.
Bidragsopkrævningsloven, jf. lovforslagets § 27, gælder efter lovens § 25
ikke for Grønland, og loven kan heller ikke sættes i kraft for Grønland ved
kongelig anordning. Det foreslås, at de ved lovforslagets §§ 17-29
foreslåede bestemmelser om anvendelse af personer under 18 år som tolke
ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland. Det skyldes, at aftalen af 29.
september 2022 om forbud mod at bruge børn og unge under 18 år som tolke
ikke omfatter Grønland.
Videre er baggrunden for forslaget, at bidragsopkrævningsloven, der
oprindeligt blev vedtaget som lov nr. 150 af 24. april 1963 om inddrivelse
af underholdsbidrag, efter dennes § 25 gælder direkte for Færøerne. De
ændringer af de familieretlige love, der følger af lovforslagets §§ 17-29, kan
ikke sættes i kraft for Færøerne, da de færøske myndigheder har overtaget
sagsområdet person-, familie- og arveret samt personnavnelovgivningen,
herunder den lovgivning der er omfattet af de nævnte love.
Lov om folkeskolen, jf. dennes § 61, lov om friskoler og private grundskoler
m.v., jf. dennes § 45, lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. dennes § 56,
lov om kommunale internationale grundskoler, jf. dennes § 22, lov om
ungdomsskoler, jf. dennes § 33, dagtilbudsloven, jf. dennes § 111, lov om
erhvervsuddannelser, jf. dennes § 72, lov om elevers og studerendes
undervisningsmiljø, jf. dennes § 9, lov om forberedende grunddannelse, jf.
dennes § 51, stu-loven, jf. dennes § 18, lov om kommunal indsats for unge
under 25 år, jf. dennes § 17, lov om de gymnasiale uddannelser, jf. dennes
162
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
77, serviceloven, jf. dennes § 196, stk. 1, barnets lov, jf. dennes § 214, stk.
1, socialtilsynsloven, jf. dennes § 28, voksenansvarsloven, jf. dennes § 26,
handicapforskelsbehandlingsloven, jf. dennes § 15, socialfrikortsloven, jf.
dennes
§
11,
tilbageholdelsesloven,
jf.
dennes
§
12,
skatteforvaltningslovens, jf. dennes § 65 og repatrieringsloven, jf. dennes §
19, gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for
Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens §§ 45 og 49 ved kongelig anordning helt eller
delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne
kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Det betyder, at de foreslåede ændringer af udlændingeloven, jf.
lovforslagets § 45, nr. 1, samt de foreslåede ændringer af hjemrejseloven, jf.
lovforslagets § 49, nr. 2, helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og
de grønlandske forhold tilsiger.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være muligt på forskellige
tidspunkter at sætte de forskellige bestemmelser i kraft for henholdsvis
Færøerne og Grønland.
163
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 22: Orientering om høringsmateriale til lovforslag om forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke, fra børne- og undervisningsministeren
2921603_0164.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
[UDESTÅR]
Lovforslaget
[UDESTÅR]
164