11. oktober 2024
Kære medlem af Børne- og undervisningsudvalget
Vi er en gruppe af engelsklærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne i Vejen Kommune, som ser med både gru og undren
på den nye folkeskoleaftale, der såvel i tid som i prioritering forringer engelskfagets status og det engelske sprogs værdi i det
danske samfund.
Vi henvender os til dig, fordi du som medlem af Børne- og undervisningsudvalget har taletid og adgang til dem, der i maskinrummet
skal smede den nye skolevirkelighed sammen. Der er brug for at tage et skridt tilbage og se på, hvad der potentielt kan gå tabt ved
denne aftale i forhold til sproglig kunnen, kulturelt kendskab og verdensborgerkompetencer, hvis vi ikke længere som lille land kan
kommunikere ubesværet og spontant med resten af verden.
I et globalt samfund, hvor engelsk fungerer som lingua franca og anvendes til både mundtlig og skriftlig kommunikation
–
ikke blot
ude i verden, men også i samarbejdet med virksomheder i andre lande og endda internt på mange arbejdspladser her i landet
–
er
det helt modsatrettet at vælge at nedskære og forringe fagets timetal.
På erhvervsuddannelserne er engelsk ligeledes trådt lidt i baggrunden til ære for fysik. Dette kan i nogen grad forsvares, da mange
af disse uddannelser er praktiske og anvender laboratorie- og værkstedskompetencer mere end sproglige ditto. Men også her vil
der være brug for at kunne kommunikere, at læse videre eller sætte sig ind i nye metoder, hvor meget er beskrevet og udgivet
netop på engelsk.
I den nye folkeskoleaftale fratages skolefaget engelsk en essentiel position som 1. fremmedsprog. Mange børn og unge kan i dag
begå sig ret let på et enkelt engelsk sprog. De kan kommunikere dagligdags fraser og fortælle og endda diskutere på engelsk. Dette
er i høj grad et resultat af det sprogbad, de lever i. De lytter til engelsk musik, ser engelsktalende film og serier og spiller engelske
spil. En del af det danske ungdomssprog indeholder desuden engelske ord og udtryk. Vores bekymring er dog, at den nye aftale vil
fjerne en væsentlig del af den formelle og kulturelle sproguddannelse, der giver forståelse for sprogets opbygning og de finere
nuancer i sproget. Det er ikke nok at kunne recitere en popsang eller lære om det amerikanske skolesystem ved at se en tv-serie.
Muligheden for at fordybe sig i andre landes kultur- og samfundsforhold udvandes drastisk ved at nedsætte timetallet fra tre til to
lektioner pr. uge i de ældste klasser.
Vores andet ankepunkt er nedtoningen af det skriftsproglige. Kommunikation er mange ting, og skriftlig kommunikation er en
særdeles vigtig del. Ungdomsuddannelserne kan tale med herom. De unge skal gøres klar til at fungere i det globale samfund, hvor
engelsk ofte er kommunikationssproget, og her er det essentielt, at de kender og kan agere ud fra de spilleregler der er i forhold til
formel skriftlighed og det ordforråd, der hører med til dette. Det skriftsproglige spiller en stor rolle i faget engelsk på særligt de
gymnasiale ungdomsuddannelser, men også EUD merkantil har fokus på den skriftlige kommunikation på fremmedsprog, desuden
er det i jobopslagene tydeligt, at erhvervslivet i meget høj grad efterspørger medarbejdere med skriftsproglige kundskaber.
I engelskfaget i folkeskolen i dag er der mange discipliner, og kompetencer som lytning, fri tale, tydelig udtale, stavning, læsning og
skrivning går hånd i hånd med tilegnelse af viden om teksttyper, formelt versus uformelt sprogbrug, kulturforskelle og -ligheder,
samfundsforhold og politik, historie og geografi. Engelsk er ikke bare et sprog, men et fag med et mangfoldigt sammensurium af
discipliner, kompetencer og viden, som
–
hvis vi lykkes med det
–
gør vores børn og unge i stand til at brillere i et globalt fællesskab.
Men det kræver afsat tid for at vi kan nå rundt om alt dette. Vi anerkender, at der tilføres en ekstra lektion i 5. og 6. klasse, så
timetallet er status quo - dog på nær lektionen i 1. klasse, der bortfalder helt. Men det er på de ældste klassetrin, hvor eleverne har
udviklet forståelse for sig selv og egen kultur, at de kan danne forestillinger og drage sammenligninger og forholde sig kritisk og
undersøgende til den viden, de får om andre kulturer.
Vi har fuld forståelse for at faget tysk prioriteres med ekstra lektioner. Disse lektioner blev tidligere flyttet netop fra udskolingen til
5. og 6. klasse, ganske som man nu forsøger med engelsk. Det viste sig ikke at være gavnligt. Niveauet for faget tysk er faldet
drastisk i de seneste 10-15 år. Nuvel, engelsk fylder mere i hverdagen, så skolen bærer ikke skylden alene, men det er da
tankevækkende, at man øjensynligt forsøger at rette op på en brøler et sted ved at gentage fejlen et andet sted. At danske unge
synes kompetente i det engelske sprog skyldes netop en aktiv indsats og mange timer. Det kan ikke gøres lige så godt med mindre
tid. Men tid på det rette tidspunkt i elevens udvikling har betydning, og det synes urealistisk at forvente, at de ekstra lektioner på
mellemtrinet vil kunne klæde eleverne lige så godt på kulturelt og nuanceret, idet deres abstraktionsniveau samt viden om
politiske, historiske og kulturelle sammenligningspunkter på dette tidspunkt simpelthen ikke er udviklet nok endnu.
Den mundtlige afgangsprøve i engelsk er ofte en elevs første møde med eksamen, og ofte en rigtig god oplevelse, hvor eleven
oplever overskud og tryghed i egen formåen. En mulig udtræksprøve som erstatning virker som en devaluering. Dette vil givetvis
kunne påvirke motivationen hos den del af eleverne, der drives af et ønske om at præstere og opnå nye målbare færdigheder, for
at arbejde med faget og med sproget, når det end ikke prioriteres med en fastlagt afgangsprøve.