1
9.oktober, 2024
Uddannelses- og Forskningsminister
Christina Egelund
Vedr. Psykologfaglig overbygningsuddannelse i form af professionsrettet masteruddannelse
I oplægget om professions- og erhvervsrettet videregående uddannelse til fremtiden omtales
forslaget om etablering af en psykologfaglig overbygningsuddannelse som
professionsmasteruddannelse, bl.a. for lærere i folkeskolen.
Jeg har to konkrete spørgsmål til ministeren i denne forbindelse:
1. Det fremgår, at det vil blive på samme niveau som universiteternes kandidatuddannelse.
Hvordan begrundes og argumenteres fagligt for dette?
2. Er der overvejelser over, hvorvidt og hvorledes kommende masteruddannede vil kunne
videreuddanne sig inden for det pædagogisk-psykologiske felt?
Baggrunden for begge spørgsmål er min bekymring for, hvordan der sikres kommende lærere et
tilstrækkeligt fagligt niveau til at udføre skolepsykologisk arbejde, jfr. uddybning i medsendte bilag
om dette fra sidste år.
Som mangeårig leder på skole- og PPR-området har jeg gennem de sidste 30 år søgt at forklare bl.a.
PPR og kommunale ledere, at hvis PPR og særligt PPRs psykologer ikke levere faglig indsats, som
er brugbart og nyttigt for skolerne, så vil skolerne til sidst begynde at udvikle deres eget faglige
støttesystem, jfr. utallige rapporter om arbejdet med folkeskolens inklusion. Det er dette, der er ved
at ske nu. Som det for mange år er sket i Norge
–
og som det altid har været tilfældet i Sverige.
Som mangeårig censor på masteruddannelserne er jeg enig i, at den er meget egnet til at kombinere
teori og praksis og dermed til at arbejde med udvikling. Jeg vil også kunne glæde mig over at se
frem til, at folkeskolen over de kommende år kan få videreuddannet mange lærere med hovedfokus
på, hvordan den almene undervisning kan udvikles til at sikre kvalificeret undervisning til langt
flere elever, end det er tilfældet i dag.
Det vil være et betydeligt skridt fremad i forhold til i dag, hvor PPRs hovedfokus desværre fortsat
er på udredning og behandling af enkeltbørn, hvilket har ført frem til den helt uantagelige situation,
at 6�½ af børnene i folkeskolen udskilles fra den almindelige undervisning!
Men jeg må tilføje, at det ikke vil være så godt som Undervisningsministeriets egen model fra 1971,
hvor PPR blev beskrevet som et højt kvalificeret tværfagligt system bestående af fagkonsulenter og
psykologer, der alle havde specialer
–
de fleste inden for skolepsykologi og de øvrige inden for
klinisk psykologi. Cand.pæd.psyk. uddannelsen dannede baggrund for skolepsykologstillingen, og
den bestod af 4 års uddannelse oven på læreruddannelsen (1 års psykologkursus samt 3 års
kandidatuddannelse).
Jeg kan frygte, at PPR som system fortsætter med at udvikle sig til et psykologsystem, der primært
tager sig af udredning og mindre psykologisk behandling af børn.