Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 135
Offentligt
3004436_0001.png
Udskriftsdato: 10. april 2025
BEK nr 372 af 25/03/2025 (Gældende)
Bekendtgørelse om opgørelse af normering i kommunale og selvejende
daginstitutioner mv.
Ministerium: Børne­ og Undervisningsministeriet
Journalnummer: Børne­ og Undervisningsmin.,
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 24/35136
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om bekendtgørelser af opgørelser af normeringer, fra børne- og undervisningsministeren
Bekendtgørelse om opgørelse af normering i kommunale og selvejende
daginstitutioner mv.
I medfør af § 19 a, stk. 4, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr.
8, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og
Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
§ 1.
Normeringen efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 1-3, i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19,
stk. 2-4, og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, skal
opgøres som forholdet mellem antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogisk personale som et
årligt gennemsnit på kommuneniveau.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Anvisningsenhed: En enhed, hvortil kommunen anviser børn. En anvisningsenhed kan være en
daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, en institutionslignende puljeordning med tilskud
efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, eller en enhed i en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19,
stk. 6.
2) Aldersintegreret anvisningsenhed: En anvisningsenhed, hvortil kommunen anviser både 0-2-årige
børn (vuggestue) og 3-årige børn frem til skolestart (børnehave). En aldersintegreret anvisningsenhed
kan være en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, en institutionslignende puljeordning
med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, eller en enhed i en daginstitution efter dagtilbuds-
lovens § 19, stk. 6.
§ 3.
Normeringen i daginstitutioner efter § 1 skal opgøres for henholdsvis alderssvarende daginstitutio-
ner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart
(børnehave).
Stk. 2.
For aldersintegrerede daginstitutioner skal den del af daginstitutionen, der svarer til en alderssva-
rende daginstitution for 0-2-årige børn (vuggestue), indgå i opgørelsen af normeringen for alderssvarende
daginstitutioner for 0-2-årige (vuggestue), og den del af daginstitutionen, der svarer til en alderssvarende
daginstitution for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), indgå i opgørelsen af normeringen for
alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave).
Opgørelse af pædagogisk personale i normeringsopgørelsen
§ 4.
Pædagogisk personale efter § 1 omfatter pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjæl-
pere, pædagogiske ledere, pædagogstuderende i lønnet praktik, pædagogiske assistentelever, herunder
pædagogisk personale i fleksjob, vikarer for pædagogisk personale og pædagogisk personale, som i
medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, varetager støttefunktioner i relation til børnene, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2.
Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogisk
assistentelever defineres på baggrund af den overenskomst og/eller stilling, de er ansat i. Pædagogiske
ledere defineres som ledere ansat på lederoverenskomst, som har pædagogiske opgaver i relation til
børnene.
Stk. 3.
Pædagogisk personale, jf. stk. 1, ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædago-
gisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal fraregnes i opgørelsen af
pædagogisk personale, jf. § 9, stk. 1.
Stk. 4.
Kommunalt ansat pædagogisk personale, jf. stk. 1, som varetager støttefunktioner i medfør
af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, skal fraregnes
i opgørelsen af pædagogisk personale med den tid, som finder sted i privatinstitutionen, inklusive tid
anvendt til administrative opgaver i relation hertil, jf. § 9, stk. 2.
BEK nr 372 af 25/03/2025
1
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om bekendtgørelser af opgørelser af normeringer, fra børne- og undervisningsministeren
Stk. 5.
Pædagogisk personale, som er i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og lov om aktiv socialpolitik, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale med undtagelse af
pædagogisk personale i fleksjob, jf. stk. 1.
§ 5.
Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, skal i opgørelsen af normeringen omregnes til fuldtidsperso-
nale ud fra en fuldtidsnorm på 1.924 timer pr. år.
Stk. 2.
Ved omregningen af pædagogisk personale til fuldtidspersonale efter stk. 1, skal der ikke tages
højde for det pædagogiske personales sygefravær, fridage eller feriedage med løn, daginstitutionens
eventuelle lukkedage, pauser, personalemøder, administrative opgaver, efter- og videreuddannelse og
lignende, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 3.
Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, hvor dele af deres arbejdstid finder sted i skolen, en
skolefritidsordning, et fritidshjem, et klubtilbud eller andre tilbud, der ikke er en daginstitution, skal alene
indgå i opgørelsen med den del af arbejdstiden, som er relateret til en daginstitution efter dagtilbudslo-
vens § 19, stk. 2-4 eller en institutionslignende puljeordning med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og
102.
Stk. 4.
Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, der modtager barselsdagpenge, jf. barselsloven, skal ikke
indgå i opgørelsen efter stk. 1 i den periode, hvor de modtager barselsdagpenge.
Stk. 5.
Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, som har fravær fra daginstitutionen, og hvor der ikke
udbetales løn i forbindelse med fraværet, skal ikke indgå i opgørelsen efter stk. 1.
§ 6.
Pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere skal i opgørelsen af normeringen
efter § 1, vægtes med 1. Pædagogiske ledere skal vægtes med 0,85. Pædagogstuderende i lønnet praktik
skal vægtes med 0,43. Pædagogisk assistentelever skal vægtes med 0,24.
§ 7.
Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, som er tilknyttet en specifik daginstitution, skal i opgørelsen
af normeringen efter § 1, fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn
(vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave).
Stk. 2.
Fordelingen af personale skal ske på kommuneniveau.
Stk. 3.
Fordelingen af pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, skal ske på baggrund af kommunens
principper for tildeling af ressourcer pr. barn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vugge-
stue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) samt antallet af
fuldtidsomregnede børn i alderssvarende daginstitutioner for henholdsvis 0-2-årige (vuggestue) og 3-årige
børn frem til skolestart (børnehave) i kommunen.
§ 8.
Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, som ikke er tilknyttet en specifik daginstitution, skal fordeles
mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende
daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) efter, hvor stor en andel af arbejdstiden,
som det pædagogiske personale gennemsnitligt benytter i henholdsvis dagplejen og kommunens alders-
svarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og kommunens alderssvarende daginstitutioner
for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave).
§ 9.
Pædagogisk personale ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale
i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal i fraregningen, jf. § 4, stk. 3, fordeles
mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende
daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), jf. § 7.
Stk. 2.
Pædagogisk personale, som varetager forskellige støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens
§ 4, stk. 2, i privatinstitutioner, skal i fraregningen, jf. § 4, stk. 4, fordeles mellem henholdsvis alderssva-
rende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn
frem til skolestart (børnehave), jf. § 7.
BEK nr 372 af 25/03/2025
2
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om bekendtgørelser af opgørelser af normeringer, fra børne- og undervisningsministeren
Opgørelse af børn i normeringsopgørelsen
§ 10.
Børn i daginstitutioner skal i opgørelsen af normeringen efter § 1 omregnes til fuldtidsindskrevne
børn efter stk. 2-5.
Stk. 2.
Omregningen til et fuldtidsindskrevet barn skal beregnes ud fra de timer pr. uge, barnet har været
indmeldt i en anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1 og 2, i løbet af kalenderåret, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Et barn, som er indskrevet til og med 25,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på
0,5. Et barn, som er indskrevet over 25,0 og op til og med 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med
en vægt på 0,75. Et barn, som er indskrevet over 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt
på 1.
Stk. 4.
I beregningen af antal dage i et kalenderår, som et barn er indskrevet i anvisningsenheden, jf. § 2,
nr. 1 og 2, skal der tages udgangspunkt i barnets faktiske ind- og udmeldelsesdatoer i anvisningsenheden.
Stk. 5.
Omregningen efter stk. 1 skal ikke tage højde for børns sygefravær, ferie, faktiske komme-gå-ti-
der, eventuelle lukkedage og lignende.
§ 11.
Børn skal i opgørelsen af normeringen efter § 1 indgå i den normering, som opgøres for henholds-
vis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for
3-årige børn frem til skolestart (børnehave) på baggrund af den anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1, de er
indskrevet i.
Stk. 2.
Børn i aldersintegrerede anvisningsenheder, jf. § 2, nr. 2, skal i opgørelsen af normeringen efter
§ 1 indgå i den normering, som opgøres for henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige
børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) på
baggrund af kommunens regel for, i hvilken alder børn overgår fra dagpleje/alderssvarende daginstitutio-
ner for 0-2-årige børn (vuggestue) til alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart
(børnehave).
§ 12.
Børn, der er indskrevet i en alderssvarende anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1, for 3-årige børn frem til
skolestart skal indgå i normeringsopgørelsen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til
skolestart (børnehave) med en vægt på 2, indtil den 1. i måneden efter, de er fyldt 3 år.
Stk. 2.
Børn, der er indskrevet i en aldersintegreret anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 2, skal indgå i
normeringsopgørelsen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave)
med en vægt på 2 i perioden, fra børnene når den alder, hvor de i henhold til kommunens regel overgår
til alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart, jf. § 11, stk. 2, og indtil den 1. i
måneden efter, de er fyldt 3 år.
Ikrafttrædelse
§ 13.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2025.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner
ophæves.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 25. marts 2025
Cathrine Lindberg Bak
Vicedirektør
/ Lise Nordvig Rasmussen
BEK nr 372 af 25/03/2025
3