Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2917370_0001.png
Region Nordjylland
Regional Udvikling
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
Til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Vicekontorchef
Charlotte Bisbjerg
Direkte 97648266
Mobil 61246163
[email protected]
3. oktober 2024
Kære medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget
I Regeringens udspil til en ny sundhedsreform fremgår det, at opgaver inden for ungdomsuddannel-
sesområdet løses bedst på det regionale niveau. Det vil vi som ungdomsuddannelsesinstitutioner i
Nordjylland gerne bakke samlet op om. Desværre efterlader udspillet en uvished ift. hvilke opgaver
der er tale om.
En kobling til både regionale politikere og det regionale embedsværk er helt afgørende for en hen-
sigtsmæssig håndtering af en række uddannelsespolitiske områder - en håndtering der tager hen-
syn til de mange forskelligartede udfordringer, som institutionerne står overfor, og som er præget af
gensidig tillid og transparens. Her er nærhedsprincippet absolut vigtigt.
Nærhedsprincippet og herunder en nuanceret forståelse af lokalområdernes udfordringer og ud-
dannelseslandskaber, er afgørende både i forhold til en hensigtsmæssig håndtering af myndigheds-
opgaver, udvikling af ungdomsuddannelserne og for et tæt samarbejde generelt.
I Nordjylland har vi en lang tradition for samarbejde på tværs af institutioner og uddannelsestyper,
initieret af Regionen. Allerede før den nuværende elevfordelingslovgivning arbejdede rektorer fra
både almene gymnasier, VUC’er, erhvervsgymnasier
og private udbud sammen i et Gymnasialt Sa-
marbejdsforum. Siden har Regionen nedsat Nordjysk Forum for Ungdomsuddannelser, hvor direk-
tører og rektorer fra alle typer af ungdomsuddannelser (inkl. FGU) mødes med regionale politikere
en gang årligt
dels for at blive klogere sammen, dels for at styrke samarbejdet for de unges bedste.
Forummet er en unik arena, der gør det muligt at tage hul på nogle af de svære emner, som vi uvæ-
gerligt kommer til at forholde os til i fremtiden, såsom campusdannelse og reform af ungdomsud-
dannelsesområdet. Formandskabet har besluttet at næste møde, skal være en studietur for at
styrke samarbejdet og de vigtige bånd yderligere i en omskiftelig tid og for at finde fælles inspiration
til fælles løsninger.
I forhold til spørgsmålet om kapacitet og elevfordeling på de gymnasiale uddannelser (stx, pre-ib,
hf, hhx og htx), spiller Region Nordjylland en uvurdelig rolle, både pga. sit brede kendskab til hele
regionen, og pga. sit store arbejde med at klæde alle godt på til opgaven (UU-vejledere, administra-
tive medarbejdere på skolerne osv.). I henhold til lovgivningen skal regionen overtage det fulde an-
svar for dette arbejde fra 2026. Det bakker vi fuldt op om.
Side 1 af 3
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Henvendelse af 7/10-24 fra Region Nordjylland om partsindlæg ift. sundhedsreformens konsekvenser for ungdomsuddannelsernes samarbejde med regionerne
Gennem Region Nordjyllands Uddannelsespulje og Teknologipagtspulje har vi som institutioner haft
mulighed for at udvikle og afprøve nye initiativer, som er med til at styrke uddannelserne for de
unge. De mange samarbejdsprojekter på tværs og på langs i uddannelsessystemet styrker dels rela-
tionerne mellem uddannelsesinstitutionerne, dels den regionale sammenhængskraft. Samarbejde
mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner, organisationer, erhvervsliv m.v. i regionalt regi ska-
ber god sammenhæng inden for uddannelsesområdet i bred forstand. Det handler om udvikling af
ny didaktik, om fastholdelse og trivsel, om uddannelse til mangelområder, om STEM-fag, om sprog-
fag og meget mere.
Region Nordjylland har en lang tradition for at samle aktører på tværs af institutioner og geografi.
Eksempelvis gennem Fremkom samarbejdet, som er et strategisk bredt samarbejde mellem aktører
inden for uddannelse, beskæftigelse og erhverv samt KKR, BRN og Region Nordjylland omkring mo-
nitorering og sikring af behovet for kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland.
Vi frygter, at de gode muligheder for lokalt og regionalt forankret samarbejde kan gå tabt, hvis vi
fremover ikke længere har en regional styring af sådanne initiativer og større udviklingsprojekter.
Vi håber derfor, at Børne- og Undervisningsudvalget vil være opmærksomme på regionernes bidrag
til at opfylde regeringens ambitioner om at sikre attraktive ungdomsuddannelser til alle unge i alle
egne af landet.
Følgende skoler i Nordjylland har tilsluttet sig ovenstående:
Brian Andersson, Frederikshavn Handelsskole
Elsebeth Gabel, Hjørring gymnasium STX og HF
Neil Jacobsen, EUC Nord
Ole Droob, Hasseris gymnasium og IB World School
Torben Poulsen, Aalborghus gymnasium
Søren Urup, Mariager fjord gymnasium og HF
Ann Balleby, Morsø gymnasium
Hans Chresten Jeppesen, EUC Nordvest
Peter Møller Pedersen, SOSU STV
Rikke Christoffersen, Aalborg Handelsskole
Lene Kvist, SOSU Nord
Bo Hove, Thisted gymnasium
Ulf Bender, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelse
Mikkjal Helmsdal, Fjerritslev Gymnasium
Side 2 af 3
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Henvendelse af 7/10-24 fra Region Nordjylland om partsindlæg ift. sundhedsreformens konsekvenser for ungdomsuddannelsernes samarbejde med regionerne
Erik Dose Hvid, Thy-Mors HF og VUC
Christian Warming, Aalborg Katedralskole
Jakob Autzen, Nordjyllands landbrugsskole
Peter Thomsen, AMU Nordjylland
Per Knudsen, Brønderslev gymnasium og HF
Lars Jørgensen, Dronninglund Gymnasium
Jette Rygaard, Vesthimmerlands gymnasium
Thomas Svane, Frederikshavn gymnasium
Ole Ervolder, FGU Aalborg
Søren Samuelsen, Tech College Aalborg
Side 3 af 3