Børne- og Undervisningsudvalget
Kære medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har som bekendt igangsat
et tematisk tilsyn vedrørende diskrepans mellem årskarakterer og prøve-
karakterer på det gymnasiale område. Jeg vil hermed, som lovet på sam-
råd C den 23. januar 2024 og i besvarelsen af BUU alm. del - spørgsmål
nr. 45, orientere om resultatet af screeningen af elevernes karakterer i for-
bindelse med tilsynet.
Tilsynets formål er at undersøge, om der er stor diskrepans mellem årska-
rakterer og prøvekarakterer på nogle institutioner. I tilsynet indgår desu-
den en analyse af om køn, herkomst og folkeskolekarakterer har betyd-
ning for hvor stor forskel, der er på årskarakterer og prøvekarakterer.
Hovedpointerne fra tilsynet fremgår af vedlagte bilag, hvor det også
fremgår, at der er 18 institutioner på tværs af de gymnasiale uddannelser,
som er udtaget i tilsyn. Institutionerne har indsendt en redegørelse, hvor
de forholder sig til forklaringer på karakterdiskrepans, samt hvordan der
arbejdes med karaktergivning og evaluering. STUK har indkaldt fem af in-
stitutionerne til særskilte møder om, hvordan der arbejdes med karakterer
og karakterdiskrepans.
Alle institutioner fortsætter i tilsyn, indtil eksamensresultaterne for 2025
foreligger. STUK vil derefter tage stilling til, hvilke institutioner der skal
sanktioneres med påbud, og hvilke tilsyn, der kan afsluttes uden sanktio-
ner.
Når det tematiske tilsyn er afsluttet, vurderes også behovet for en vejled-
ningsindsats bredt i sektoren.
Vedlagt bilag: Resultatet af screeningen for det tematiske tilsyn med di-
skrepans mellem årskarakterer og prøvekarakterer.
28. marts 2025
Sagsnr.: 25/03076
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044