Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 121
Offentligt
2995396_0001.png
Rejserapport af Børne- og Undervisningsudvalgets udvalgsrejse
til Skotland
Tid:
Sted:
Deltagere:
Den 3.-5. marts 2025
Edinburgh, Skotland
Sara Emil Baaring (S), delegationsleder
Anni Matthiesen (V)
Helena Artmann Andresen (LA)
Lotte Rod (RV)
Ledsaget af:
Mischa Vedis Juul Andersen, udvalgssekretær
Signe Draabe Bruunsgaard, udvalgsassistent
Emma Kathrine Mathiasen, ambassaden i London
7. marts 2025
Formål
Formålet med Børne- og Undervisningsudvalgets studietur til Skotland er at
lære og finde inspiration i de skotske metoder til at fremme inklusion i
undervisningen og støtte til børn med særlige behov.
Undervisningsområdet er fuldstændig overdraget til Skotland. Det blev det ifm.
The Scotland Act fra 1998. Siden 1999 har skole- og uddannelsesområdet
haft stor prioritet i parlamentet. Det overordnede ansvar og kontrol med
undervisningen i landet ligger hos den skotske regering, mens Education
Scotland fører tilsyn med området. Ansvaret for at levere uddannelsestilbud
ligger hos Skotlands 32 lokale myndigheder, der fungerer som
uddannelsesmyndigheder.
Programmet er omdelt på BUU alm. del
–
bilag 109 (folketingsåret 2024-
2025).
J.nr.: 25-000167-4
Mischa Vedis Juul
Andersen
Udvalgssekretær
[email protected]
k
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Væsentligste punkter fra besøget
En betydelig andel af skolebørn i Skotland (40 pct) har behov for ekstra støtte.
I Skotland har de en bred forståelse af børn med særlige behov, og det
dækker således bl.a. børn med fysiske eller mentale helbredsproblemer,
elever der oplever udfordringer i hjemmet, elever med ord- eller talblindhed,
elever med engelsk som andetsprog og elever med sociale eller
følelsesmæssige udfordringer.
Den skotske inklusionsstrategi er baseret på en behov-drevet tilgang, hvor
tildelingen af støtte ikke er betinget af en formel diagnose, men derimod
Side 1 | 4
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Rejserapport af Børne- og Undervisningsudvalgets udvalgsrejse til Edinburgh, Skotland den 3. - 5. marts 2025
baseres på en individuel vurdering af barnets specifikke behov. Ifølge den
skotske tilgang er det vigtigt, at barnet får den nødvendige støtte tidligt og
med minimal indgriben i barnets liv, og det er ofte praktikerne, der står for
dette. Når der er behov for yderligere hjælp, anvendes en trinvis metode til
vurdering og planlægning, og fx specialpædagogisk eller sundhedsfaglig
ekspertise kan inddrages for at sikre, at hvert barn får den rette støtte.
Delegationen afholdt møder med the Scottish Government, Education
Scotland, der er en myndighed, hvis opgave er at styrke kvaliteten og
forbedringen af uddannelsessystemet i Skotland samt parlamentsmedlemmer
fra det skotske parlament. På møderne fik delegationen en gennemgang af
lovgivningen på området og særligt en gennemgang af »Additional Support for
Learning (ASL) Act«, der blev vedtaget i 2004 og siden har været opdateret
flere gange for at forbedre støtten til børn og unge med særlige behov.
Lovgivningen giver børn og unge, forældre og omsorgspersoner en række
rettigheder, som inkluderer retten til:
•
•
•
•
At anmode om, at behov for ekstra støtte identificeres og planlægges.
At modtage rådgivning og information om deres eller deres barns
behov for ekstra støtte.
At deltage i diskussioner om den støtte, de eller deres barn vil
modtage.
At få adgang til procedurer for konfliktløsning for at løse bekymringer.
Der er bred enighed i det skotske samfund om vigtigheden af at inkludere så
mange elever med særlige støttebehov som muligt i den almindelige skole.
Dog står de i det skotske skolevæsen over for flere udfordringer, herunder at
antallet af børn og unge, der modtager ekstra støtte til læring, nu er otte
gange højere end i 2004, der er stigende udfordringer med langvarigt
skolefravær, der er flere forældre der ikke mener, at deres børn får den hjælp,
de har behov for i den almindelige skole og samtidig går 30 pct. af de skotske
unge ud af skolen uden formelle kvalifikationer. Især efter covid-19-
nedlukningerne oplever de i Skotland, at flere børn har behov for ekstra støtte.
I Skotland har de en offentlig organisation kaldet »Enquire«, der tilbyder
rådgivning og støtte til forældre og omsorgspersoner, der oplever problemer
med deres barns skolegang. Deres tilgang er baseret på en række trin, som
de vejleder børn, forældre, omsorgspersoner og praktikere i:
1. Det første skridt er at tage direkte kontakt med barnets lærer.
2. Hvis problemet ikke bliver løst ved at tale med læreren, anbefales det
at skrive til skolen. Dette skaber en skriftlig optegnelse af
bekymringerne og viser, at man vil samarbejde.
Side 2 | 4
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Rejserapport af Børne- og Undervisningsudvalgets udvalgsrejse til Edinburgh, Skotland den 3. - 5. marts 2025
2995396_0003.png
3. Hvis der stadig ikke er fundet en løsning, kan man eskalere problemet
ved at kontakte skoleledelsen.
4. Hvis problemet fortsat ikke bliver løst, kan man kontakte de lokale
myndigheder, som har ansvaret for barnets uddannelse og støtte. De
kan tilbyde yderligere hjælp og ressourcer til at løse problemet.
Den skotske regering har siden 2021 øget finansieringen til elever med
særlige behov på grund af det stigende antal af disse elever. En rapport fra
Audit Scotland, udgivet den 27. februar 2025, understreger dog behovet for, at
regeringen genovervejer sin tilgang til planlægning, finansiering og bemanding
af ekstra støtte til læring som en integreret del af den almindelige
skoleundervisning. Rapporten fremhæver behovet for bedre data til at forstå
elevernes behov og de nødvendige ressourcer til at støtte dem. Desuden
påpeger den betydelige forskelle i støtten til elever med særlige behov,
afhængigt af hvilken lokal myndighed de tilhører.
Delegationen besøgte Queen Margaret University, der havde inviteret
forskere fra Glasgow University og University of Stirling til at fortælle om,
hvordan inklusion og støtte er indarbejdet i læreruddannelsen. Den skotske
læreruddannelse er struktureret med en vekselvirkning mellem praktisk
erfaring og teoretisk viden, og de lærerstuderende er hver uge i tre dages
praktik på en skole, har en dag med undervisning og en dag med
gruppearbejde. Inklusion og social retfærdighed er grundlæggende værdier
for den skotske læreruddannelse og for arbejdet i skolerne. Inklusion er
således en del af alle fag på læreruddannelsen for at sikre, at kommende
lærere er godt rustet til at håndtere elevernes forskellige behov i
klasseværelset. Forskerne lagde dog også vægt på, at lokal kultur på den
enkelte skole og i den lokale myndighed har stor betydning for, hvordan
lærerne arbejder med inklusion i praksis, ligesom lærerne i Skotland også er
ramt af, hvad forskerne kaldte »tidsfattigdom«, altså mangel på tid til at
understøtte eleverne på det niveau, de har brug for.
For at opleve, hvordan inklusion bliver indarbejdet i undervisning i praksis,
besøgte delegationen Craigmount High School, som underviser elever fra 11-
18 år. Her mødte delegationen skolens ledelse, lærere herunder de lærere,
der er ansvarlige for understøttelsen af elever med særlige behov og en
række elever, der får støtte. Skolen arbejder med inklusion og på at
understøtte den store andel af elever med særlige behov bl.a. ved følgende:
•
Skolen arbejder på at integrere inkluderende undervisningsmetoder i
klasseværelset. Dette inkluderer differentieret undervisning, hvor
lærerne tilpasser deres undervisning til at imødekomme forskellige
læringsstile og behov.
Side 3 | 4
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Rejserapport af Børne- og Undervisningsudvalgets udvalgsrejse til Edinburgh, Skotland den 3. - 5. marts 2025
•
•
•
•
Fagfolk med ekspertise i specialpædagogik arbejder tæt sammen
med lærere og elever for at sikre, at undervisningen er tilpasset
individuelle behov. Der er en tovholder for »Support for Pupils with
Additional Support Needs« på hver årgang, der er ansvarlig for
understøttelsen af børn med særlige behov.
Craigmount High School tilbyder forskellige støtteprogrammer for
elever med særlige behov. Dette kan omfatte ekstra undervisning,
mentorordninger og adgang til specialiserede ressourcer og
personale.
På skolen har de, hvad de kalder »Enhanced Support Base (ESB)«,
der er en specialiseret afdeling, der tilbyder et støttende
undervisningsmiljø for elever med særlige behov, såsom autisme eller
kognitive funktionsnedsættelser. ESB er lavet til at imødekomme
behovene hos elever, der har gavn af en individualiseret undervisning
i en lille klasse med flere voksne per barn end en almindelig
skoleklasse.
Skolen investerer i løbende faglig udvikling af lærere, så de er bedre
rustet til at håndtere mangfoldigheden i klasseværelset og
implementere inkluderende praksis.
Side 4 | 4