Kære Børne- og Undervisningsudvalg
Vi henvender os til jer nu, da vi med stor bekymring har læst Danske Gymnasiers tanker om fremtidens stx.
Vores bekymring handler helt specifikt om det sprogudbud, som Danske Gymnasier lægger op til på stx.
Danske Gymnasier foreslår to indgange til stx: en “Sprog og Kultur” og en “Naturvidenskab og Samfund”. Vi
mener det er meget foruroligende, at man lægger op til, at
”elever på Naturvidenskab og samfund udelukkende
kan vælge fortsættersprog (…)”.
Hvis Danske Gymnasiers tanker gennemføres, vil det betyde at samtlige begyndersprog på de danske
gymnasier efter 2030 vil være stort set ikke-eksisterende. For det første fordi begyndersprog ifølge forslaget
ikke må indgå i retningen “Naturvidenskab og Samfund”. For det andet fordi den anden indgang, “Sprog og
Kultur”, kun skal indeholde matematik på C-niveau. Matematik på C-niveau vælges i dag af forsvindende få
elever, hvilket skyldes at kun matematik på B-niveau er adgangsgivende for en meget lang række uddannelser,
og nutidens elever ønsker ikke at lukke nogen døre for sig selv på forhånd. Det tror de, de gør, når de ikke får
matematik B.
Det vigtige spørgsmål, som vi stiller nu er, om Danmark virkeligt har mere brug for fortsættersprog end
begyndersprog i gymnasiet?
For at kunne besvare det spørgsmål skal man vide, hvad fortsætter- og begyndersprog i realiteten dækker over:
Faktisk ender et 3-årigt begyndersprog og et 2-årigt fortsættersprog samme sted. For det første fordi
læringskurven i gymnasiet er væsentligt mere stejl end i grundskolen, for det andet fordi læreplanerne for
fortsættersprog B og begyndersprog A identiske. Derudover er det væsentligt at tilføje, at begyndersprogene
har en meget stor skriftlig dimension modsat fortsættersprog B – så man vil med et begyndersprog i
virkeligheden komme længere. Hermed leverer begyndersprog i dag et meget væsentligt input til eleverne i
gymnasiet og muliggør fremtidig kommunikation med rigtig mange mennesker i verden.
Begyndersprog og fortsættersprog
Danmark har vitterlig brug for både attraktive begynder- og fortsættersprog af mange forskellige årsager, og
kigger vi igen på den foreslåede indgang “Naturvidenskab og Samfund”, vil der være mange oplagte muligheder
for fagligt samspil mellem begyndersprog og naturvidenskab/samfundsfag, der peger direkte på en afgørende
fremtidssikring af dansk vækst og økonomi:
En kommende ingeniør, der skal eksportere grøn, dansk teknologi til Latinamerika (spansk), Kina (kinesisk) eller
Afrika (fransk, portugisisk, spansk). En kommende biolog, der skal levere bioteknologiske produkter til de
samme områder og en medicinalindustri, der skal levere medicinske løsninger til resten af verden. Derudover
har vi i Europa væsentlige markeder, hvor begyndersprogene er et afgørende bindeled; eksempelvis kan
nævnes Italien, Spanien og Frankrig.
Man kan nævne mange flere oplagte eksempler, hvor begyndersprog og naturvidenskab/samfundsfag er
vigtige for hinanden og udvider unge gymnasieelevers horisont, så de kan gribe mulighederne og indgå i
samarbejder med store områder i verden fremover. Skal eleverne ikke have mulighed for at forberede sig på at
indgå i en relation til de store vækstmarkeder i verden? Dansk Industri har ved flere lejligheder påpeget netop
vigtigheden af dette internationale udsyn. Her er sprog som tillægskompetence af afgørende betydning for,
hvordan vi i Danmark som nation kan klare os i den internationale konkurrence fremadrettet.