Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 107
Offentligt
Til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Vi skriver for at orientere medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget om et forslag om at opdatere
trivselsmålingerne på ungdomsuddannelserne med to nye konkrete spørgsmål. Formålet er, at
trivselsmålingerne i endnu højere grad kan understøtte arbejdet med at skabe trygge miljøer for elever på
landets erhvervsskoler og gymnasier.
Forslagene er fremsendt til Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Forslaget kommer fra ’Alliancen mod uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på erhvervsskoler og
lærepladser’, som er dannet af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).
Skulle udvalgsmedlemmerne have spørgsmål til alliancens arbejde eller lyst til at diskutere trivselsmålingen,
er I meget velkomne til at række ud.
Se vedhæftede baggrundsnotat for en uddybning af problemstillingen og for de to nye konkrete spørgsmål.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
Jannik Bay
Uddannelses- og
integrationschef, DA
Benny Yssing
Næstformand, DEG-B
Allan Kortnum
Formand, DEG-L