BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 103
Offentligt

Elevernes

oplevelse af

GF2 på erhvervs

uddannelserne

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Indhold

Indledning

Indsigt 1

Eleverne fremhæver, at det er positivt, når det sociale er lærerstyret

Indsigt 2

Eleverne foretrækker opgaver, der ligner dem fra branchen

Indsigt 3

Eleverne mister motivationen, når de venter længe på lærerens hjælp

Indsigt 4

Eleverne fortæller, at de korte praktikforløb på GF2 er med til at afklare dem

Indsigt 5

Eleverne oplever, at lærepladssøgning kan være udfordrende

uden kendskab til branchen

Indsigt 6

Eleverne giver udtryk for, at den korte tid på GF2 har betydning for fællesskabet

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Indledning

Hvordan oplever erhvervsskoleelever det at gå på grundforløb 2? Og hvad

skal der i deres optik til for at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne?

Dette notat giver indblik i erhvervsskoleelevernes perspektiver på deres uddannelse.

Frafaldet på erhvervsuddannelserne har gennem mange år

været genstand for politisk indsats og opmærksomhed. 42 %

af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2015,

faldt fra i løbet af fem år. Selvom der for nogle er tale om

omvalg, er det værd at bemærke, at frafaldet er tre gange

så stort som på de gymnasiale uddannelser.

Høj trivsel blandt eleverne er et af de vigtigste elementer i

at forebygge frafald. Det gælder både elevernes mentale,

sociale, faglige og fysiske trivsel, som det kan være særlig

vigtigt at tage hensyn til på erhvervsuddannelserne, som er

præget af en mangfoldig elevgruppe, og hvor der er mange

skift mellem skole- og oplæringstid.

Baggrund for notatet

Notatet er en del af projektet ”Elevperspektiver på eud”,

der undersøger elevernes oplevelser med erhvervsud-

dannelsernes struktur og kultur med henblik på at styrke

kvaliteten og reducere frafaldet. Projektet, der gennemføres

i samarbejde med Tuborgfondet, har fokus på at skabe ny

viden om, hvordan kvaliteten på eud kan styrkes med afsæt

i elevernes oplevelser. Projektet følger 42 elever under 25 år,

som går på uddannelserne til maler, tømrer og gastronom

på seks forskellige skoler.

Vi interviewer eleverne tre gange: Når de starter på GF2, når

de efter 20 uger afslutter GF2, og når de efter GF2 er startet i

oplæring på hovedforløbet eller fortsat søger læreplads. De

elever, der stopper på uddannelsen, bliver også interviewet.

Vi gennemfører desuden interviews med elevernes lærere

og observerer i undervisningen på GF2.

Læsevejledning

Dette notat samler op på de vigtigste indsigter fra de to

første runder interviews og observationer og giver et indblik

i elevernes oplevelser med at gå på GF2. I efteråret 2025

kommer EVA med endnu en udgivelse, der indeholder

inspiration og konkrete anbefalinger til, hvordan man

som skole kan skabe forandring i praksis.

Notatet er målrettet uddannelsesinstitutioner og beslut-

ningstagere, der ønsker at styrke kvaliteten på erhvervs-

uddannelserne og reducere frafaldet. Her kan man blandt

andet tage afsæt i notatets indsigter om, hvad der udgør en

god start på grundforløbet, hvad der motiverer eleverne i

undervisningen, og hvad der har betydning, når eleverne

skal søge læreplads.

Danmarks Statistik. (2021). Størst frafald på erhvervsuddannelserne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=32549.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

(2023) Viden om frafald og trivsel på erhvervsuddannelserne.

https://eva.dk/udgivelser/2023/dec/viden-om-frafald-og-trivsel-paa-erhvervsuddannelserne

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Seks indsigter om elevernes

perspektiver på GF2

Vores analyse af interviews og observationer har ført til seks indsigter

om elevernes perspektiver på GF2, som vil kunne anvendes i tiltag

til at styrke kvaliteten på eud. De seks indsigter er:

Eleverne fremhæver, at det er

positivt, når det sociale er lærerstyret

Den gode start på GF2 er lærerstyret og faciliterer en

god start for alle – ikke kun de elever, der har forhånds-

kendskab til hinanden og skolen fra grundforløb 1.

Eleverne foretrækker opgaver,

der ligner dem fra branchen

Eleverne oplever det som motiverende, når opgaverne

i undervisningen er virkelighedsnære. Omvendt er det

demotiverende, når opgaverne på skolen ikke ligner dem

fra hverdagen i branchen.

Eleverne mister motivationen,

når de venter længe på lærerens hjælp

Manglende hjælp er et udbredt problem, fordi det er

svært for læreren at nå rundt til alle. Eleverne oplever

derfor at gå i stå og miste motivationen.

Eleverne oplever, at lærepladssøgning kan

være udfordrende uden kendskab til branchen

Det kan opleves som udfordrende og overvældende

at søge læreplads, fordi det kræver kendskab til branchen

og potentielt også et godt netværk.

Eleverne fortæller, at de korte praktikforløb

på GF2 er med til at afklare dem

Eleverne oplever, at praktikforløbene (virksomhedsforlagt

undervisning, herefter benævnt vfu) fungerer afklarende.

Det gælder særligt, når de har mulighed for at komme

i praktik forskellige steder, hvilket dog varierer

fra skole til skole.

Eleverne giver udtryk for, at den korte tid

på GF2 har betydning for fællesskabet

Eleverne fortæller, at længden på grundforløbet

sammen med usikkerheden om, hvorvidt man ser

holdkammeraterne igen på hovedforløbet,

har betydning for, hvor meningsfuldt det er

at investere i relationerne på GF2.

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Eleverne fremhæver,

at det er positivt,

når det sociale er

lærerstyret

Den mest gennemgående beskrivelse af en opstart på GF2

blandt eleverne er, at første dag startede i kantinen, hvor

alle blev fordelt i hold efter deres uddannelse. Efterfølgende

gav holdets lærer informationer om uddannelsen, praktiske

forhold og eventuelt skolens regler. Det er et udbredt

perspektiv blandt eleverne, at de efterfølgende ikke

husker indholdet af informationerne.

Indsigt

Nogle elever savner tydeligere kommunikation

inden opstarten

Eleverne har ikke modtaget særlig detaljeret information

forud for opstarten på deres uddannelse – i hvert fald ikke

information, som de husker. Nogle elever har ikke savnet det

og giver udtryk for, at de vidste det, de havde brug for. De har

en præference for at tage tingene, som de kommer. Blandt

andre elever er det et perspektiv, at det ville have været rart at

vide mere. Eksempelvis har spørgsmålet om, hvorvidt man

skulle møde op i arbejdstøj eller uniform, været et spørgsmål,

som elever på tværs af holdene har været i tvivl om.

Der er elever, som giver udtryk for, at de oplever, at kommu-

nikationen om konkrete forhold som fx merit har været

ukoordineret, fordi de har fået modsatrettede beskeder fra

eksempelvis en vejleder og deres lærer. Eleverne fortæller,

at det har efterladt dem med en følelse af, at skolen ikke

tager det seriøst, hvilket virker demotiverende.

Eleverne fremhæver det, når læreren har hjulpet

dem med at lære hinanden at kende

I elevernes beskrivelser af opstarten fylder introduktionen

til de andre elever ikke meget. Der er elever, som fortæller,

at den bestod i at præsentere sig med navn eller få et navne-

skilt. Der er dog hold, hvor eleverne har oplevet, at lærerne

havde mere udtalt fokus på, at eleverne lærte hinanden at

kende i de første uger – fx ved at bede eleverne sidde ved nye

borde, når de mødte ind, så de på den måde kunne

lære de andre elever at kende.

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Der er elever, der italesætter introduktionen til de andre

elever som meget begrænset og vurderer, at man kunne

have gjort lidt mere ud af det. En elev fortæller fx, at det

var her, det virkelig gik op for hende, at hun nu var på en

”voksenuddannelse”, hvor det sociale er overladt til

eleverne selv. Men der er også elever, der pointerer, at

det kan blive akavet med for meget navneleg, og at det er

fint langsomt at lære hinanden at kende igennem arbejdet

med grundforløbets opgaver. De elever, der har oplevet,

at læreren havde fokus på, at man skulle lære de andre

elever at kende, fremhæver det dog positivt.

Elever, der har gået på GF1, har et bedre forhånds

kendskab til klassekammerater og skolen

Af interviewene fremgår det, at eleverne kan opleve

opstarten forskelligt, alt efter om de kommer fra grund-

forløb 1 (herefter benævnt GF1) eller er startet direkte på

GF2. Hvor tidligere GF1-elever fortæller, at de på forhånd

kendte flere af deres klassekammerater, er dette i mindre

grad tilfældet for de elever, der starter direkte på GF2.

En elev, der startede direkte på GF2, fortæller følgende

om sin opstart:

Jeg kendte ikke nogen, der skulle starte i klasse med

mig, og jeg syntes ikke, vi blev præsenteret for hinanden.

Det kunne måske have hjulpet lidt. Der var mange i

klassen, der havde gået på GF1. Størstedelen kender

hinanden derfra, og så tropper man op udefra og aner

ikke, hvad man laver her. Man kunne godt have brugt

et par timer på at lære hinanden at kende.

GF2-ELEV, 17 ÅR

Jeg kendte ikke

nogen, der skulle starte

i klasse med mig, og

jeg syntes ikke, vi

blev præsenteret for

hinanden. Det kunne

måske have hjulpet lidt.

GF2-ELEV, 17 ÅR

Som eleven sætter ord på, kan man som elev, der starter

direkte på GF2 sammen med mange tidligere GF1-elever,

især have behov for, at skolen har fokus på, at man bliver

introduceret til hinanden. Mens elever, der kender mange

eller er udadvendte, taler om det stærke sammenhold,

gælder det i mindre grad de elever, som ikke har kendt nogen

på forhånd eller er mere tilbageholdende. Samme elever

fortæller også i første runde af interviewene, at de er mindre

tilbøjelige til at spørge dem, de ikke kender, om hjælp, eller

at de bruger pauserne for dem selv. I anden interviewrunde

er det et perspektiv, at dette har ændret sig, fordi de i højere

grad oplever at kende deres klassekammerater, og at ”alle nu

taler med alle”.

Det kan vi lære af elevernes perspektiver

Det er et perspektiv blandt de interviewede elever, at det skal

gøres på den rigtige måde, når man skal lære hinanden at

kende eller i det hele taget skal lave sociale arrangementer.

Dette er også et perspektiv blandt lærerne, som understreger,

at det kan være en svær disciplin at finde det rette format for

sociale indslag og aktiviteter, fordi der er tale om en relativt

differentieret elevgruppe med blandt andet et stort alders-

spænd og med meget forskellige livsomstændigheder.

På tværs af elevinterviewene er der perspektiver, der peger

i retning af, at det særligt i opstarten har betydning, at læreren

er med til at facilitere det sociale. Der behøver ikke nødven-

digvis at være tale om et større arrangement, men fx en intro-

duktion til de andre elever, som er lidt mere omfattende end

blot at høre hinandens navne. Eleverne fremhæver det som

positivt med konkrete tiltag såsom struktureret samarbejde,

nye pladser eller andre lærerstyrede måder, som samvær

faciliteres på, og hvor der er mulighed for at tage udgangs-

punkt i noget fagligt.

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Eleverne foretrækker

opgaver, der ligner

dem fra branchen

Eleverne fortæller, at de er glade for arbejdsformen på GF2 –

særligt den praktiske del, hvor de er i værkstedet eller i køkkenet.

Det fremhæves positivt, at man arbejder selvstændigt, og at man

en stor del af dagen er i bevægelse og bruger sin krop. Særligt

sidstnævnte omtales som en kontrast til folkeskolen og eventuelle

erfaringer med at gå på en gymnasial ungdomsuddannelse.

Eleverne fremhæver det som motiverende, når de arbejder med

opgaver, som ligner dem fra branchen. Omvendt fortæller de, at

det kan virke demotiverende med opgaver, som de oplever er

langt fra virkeligheden.

Indsigt

Opgaverne bliver mere komplekse i løbet af GF2

I første interviewrunde ved starten af GF2 fortæller eleverne, at de

indledende opgaver på GF2 har været præget af at lære de mere

basale teknikker. Dette er kommet bag på nogle af eleverne.

Fx fortæller en malerelev, at han havde forestillet sig, at han på GF2

skulle male en væg, men brugte det første stykke tid på at lære at

blande forskellige farvetoner. Det er et perspektiv blandt samme

elever, at de har forståelse for, at man skal lære det mere grund-

læggende først, men at de glæder sig til at komme ”rigtigt i gang”.

Vi har haft meget med

en stregtrækker, og det synes

jeg ikke har været særlig sjovt,

men det er, fordi jeg ved,

at man ikke rigtig

bruger den, når man

er ude at male.

GF2-ELEV, 17 ÅR

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

I anden interviewrunde ved afslutningen af GF2 fortæller eleverne,

at opgaverne på GF2 er blevet mere komplekse, og at de oplever,

at de har udviklet sig fagligt i takt med opgaverne. Samtidig er det

også et perspektiv, at eleverne efterhånden oplever opgaverne

som lidt ensformige, og at de ser frem til at komme ud og arbejde

rigtigt – særligt med henvisning til gode oplevelser i vfu på GF2.

Som eleven her italesætter, kan det være sværere at se formålet

med de opgaver, som er mindre genkendelige fra branchen. De

opgaver, som eleverne har særlig svært ved at se meningen med,

kalder nogle elever også for ”venteopgaver” – de opgaver, som man

laver, mens man venter. Det kan fx være, mens man venter på, at

malingen tørrer i ens bås, eller at de elever, der ikke har merit i

dansk, er til undervisning.

Motiverende, når opgaverne ligner dem fra branchen

Eleverne fortæller, at det er motiverende og spændende, når de i

undervisningen arbejder med opgaver, som de forbinder med

branchen – enten baseret på egne konkrete erfaringer (fx fra

praktikforløb) eller bare elevernes forestillinger om, hvordan man

arbejder. Eleverne fortæller, at det omvendt kan være demotive-

rende, når de oplever undervisningen som langt fra virkeligheden.

En malerelev fortæller følgende om, hvad der kan opleves som en

kedelige opgave:

Forskel på, om eleverne ser koblingen mellem den

praktiske undervisning og den i grundfagene

Eleverne har forskellige fortællinger om, hvorvidt de oplever, at

undervisningen og opgaverne i grundfagene naturfag og dansk

relaterer sig til deres fag (dvs. tømrer-, maler- eller gastronomfaget).

Hvor nogle elever fortæller, at de ser en klar kobling mellem det, de

laver i naturfag, og det, de laver i værkstedet eller i køkkenet, er der

andre elever, der i mindre grad eller slet ikke ser en kobling. Denne

variation findes også på tværs af de elever, der kommer fra det

samme hold, hvilket peger på, at eleverne har forskellige opfattelser

af, hvad der udgør en klar kobling til deres fag. Blandt de intervie-

wede elever er der en del, som har merit i dansk. De elever, som ikke

har merit og modtager undervisning i dansk, fortæller, at de meget

sjældent oplever, at opgaverne i dansk relaterer sig til deres fag.

Det fremgår af EVA’s observationer og af lærerinterviewene, at der er

lærere, som lægger vægt på at bringe en stor del af den teoretiske

undervisning ind i den praktiske undervisning. Det sker konkret ved,

at læreren gennemgår teori i forbindelse med opgaver, der bliver løst

i værkstedet eller i køkkenet. Det er et udbredt perspektiv blandt

eleverne, at teoriundervisningen ses som koblet til den praktiske del

af undervisningen, og at de fremhæver det positivt, når den foregår i

forbindelse med den praktiske undervisning. For nogle elever sker

det i en sådan grad, at de ikke nødvendigvis identificerer teoriunder-

visningen som noget særskilt. Elever, der har størstedelen af deres

teoriundervisning i et særskilt klasselokale, fortæller, at denne del af

deres undervisning kan opleves som mere langtrukken og til tider

kedelig.

Vi har haft meget med en stregtrækker, og det synes

jeg ikke har været særlig sjovt, men det er, fordi jeg ved, at

man ikke rigtig bruger den, når man er ude at male. Det er

er en slags lineal, og så kan du bruge den, så du får helt

lige kanter, men der bruger du mest tape eller fri hånd ude

på lærepladsen.

GF2-ELEV, 17 ÅR

Det kan vi lære af elevernes perspektiver

Elevernes fortællinger om opgaverne på GF2 understreger, at

de oplever, at der er opgaver i undervisningen, som for dem

relaterer sig tydeligt til de opgaver, de forestiller sig at skulle

løse, når de skal i lære. Dette er med til at tydeliggøre for

eleverne, hvorfor opgaven er relevant, hvilket ifølge dem selv

bidrager til, at opgaven er spændende og føles motiverende.

Derimod er der en række opgaver, som eleverne i højere grad

har svært ved at se meningen med, fordi de i deres optik ikke

afspejler de opgaver eller teknikker, som findes ude i branchen.

Dette peger på, at visse opgaver kræver en særlig tydelig

rammesætning, hvis eleverne skal finde dem meningsfulde

og bibeholde et engagement.

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Eleverne mister

motivationen, når

de venter længe

på lærerens hjælp

På alle tre uddannelser, der indgår i undersøgelsen, fremhæver

elever, at de bruger meget tid på at vente på hjælp til at løse en

opgave eller på at få en godkendelse fra læreren, når de er færdige

med en opgave. Den lange ventetid kan opleves som spildtid, især

hvis eleverne ikke har andre igangværende opgaver, de kan arbejde

på i mellemtiden. En elev fortæller følgende om det frustrerende

ved at vente på, at læreren har tid til at hjælpe:

Lærerne oplever, at det kan være svært at finde tid

til den enkelte elev

Det er et perspektiv blandt de interviewede lærere, at de oplever

det som vanskeligt at nå rundt til alle elever – særligt på de hold,

som er store. I EVA’s observationer er det tydeligt, at læreren

forsøger at nå rundt til så mange elever som muligt, men at der

stadig kan være stor efterspørgsel og ventetid. Der er eksempler

på forsøg på at komme udfordringen til livs ved at systematisere

ventetiden på hjælp, fx ved at eleverne skriver deres navne på

tavlen, så lærerne kan følge med i, hvis tur det er til at få hjælp.

Lærerne laver typisk en fælles introduktion og gennemgang til

de praktiske opgaver med hele holdet. I EVA’s observationer og

elevinterviewene er det dog tydeligt, at eleverne ofte kan være

meget forskellige steder i opgaveløsningen, hvilket kan gøre det

vanskeligt for dem at bruge lærerens gennemgang, fordi den falder

på et skævt tidspunkt, i forhold til hvor de er i opgaven. På tværs

af lærerinterviewene er det et udbredt perspektiv, at der dels kan

være store faglige forskelle fra hold til hold, dels at der internt

på holdene er stor forskel på, hvilke typer erfaringer og faglige

forudsætninger eleverne kommer med.

Selvom eleverne generelt fremhæver, at deres lærer gør sit bedste

for at slå til og hjælpe alle, er der også elever, som fortæller, at

der er tidspunkter, hvor de ikke ved, hvor læreren er henne.

Et eksempel kunne være, at læreren forlader undervisningen

for at gå til møde, men at eleverne ikke har fået at vide,

hvornår han/hun er tilbage igen.

Indsigt

Herinde kan man faktisk næsten sidde i en time eller to

nogle gange uden at få hjælp. Så sidder man lidt, og du må

ikke gå videre uden at få det godkendt. Man kan godt sidde

lidt og bare falde i staver.

GF2-ELEV, 21 ÅR

Som eleven giver udtryk for, kan den lange ventetid virke demotive-

rende, særligt hvis man blot afventer en godkendelse, inden man

må gå videre til næste opgave. Det er et udbredt perspektiv blandt

de elever, som oplever meget ventetid, at det ofte betyder, at de

mister koncentrationen og fx går til uformelle pauser, begynder at

snakke med andre eller kigge på deres telefon.

Herinde kan man

faktisk næsten sidde

i en time eller to nogle

gange uden at få hjælp.

GF2-ELEV, 21 ÅR

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Undervisningens tilrettelæggelse på gastronom

uddannelsen gør, at eleverne følges mere ad

i opgaveløsningen

På gastronomuddannelsen fremhæver eleverne på samme måde

som på de to øvrige uddannelser, at de kan opleve ventetid på

hjælp fra læreren, men fortæller i mindre grad om at vente på

godkendelse fra læreren for at kunne komme videre med en

praktisk opgave. Opgaverne i køkkenet er ofte er kendetegnet ved

kortere tidsfrister, hvor eleverne typisk laver og serverer en ret

inden for et afgrænset antal timer. Undervisningen er i mindre grad

præget af løbende godkendelser sammenlignet med maler- og

tømreruddannelsen, hvor der ofte arbejdes på den samme opgave

over flere dage eller uger, og hvor eleverne hurtigt kan være meget

forskellige steder i opgaveløsningen og typisk afslutter den forskudt

af hinanden. De kortere tidsfrister på gastronomuddannelsen

betyder også, at eleverne efter hver undervisningsgang i køkkenet

oplever at afslutte en opgave med et produkt (i form af fx en ret),

som de får feedback på med det samme fra læreren.

Hjælp eleverne imellem fungerer godt,

men kan ikke altid erstatte hjælp fra læreren

Eleverne fortæller, at de er gode til at hjælpe hinanden, når de

er i tvivl om, hvordan de skal løse en opgave. Det er et udbredt

perspektiv, at eleverne har en oplevelse af, at man sagtens kan

spørge de andre elever til råds, hvis man er i tvivl om noget.

Samtidig fremhæver eleverne, at der kan være opgaver, som de

andre elever også har svært ved, eller ikke er nået til endnu. I de

tilfælde er man nødt til at vente på, at læreren har tid til at hjælpe.

Det kan vi lære af elevernes perspektiver

Elevernes fortællinger peger på, at det er en fordel, når hjælp

og feedback foregår struktureret. De elever, der har oplevet, at

læreren går mere systematisk til, hvordan og hvornår man har

adgang til hjælp (fx med et køsystem), fremhæver det positivt

og som noget, der har gjort en forskel, efter det er blevet

indført. Eleverne fremhæver det som motiverende, når læreren

ikke blot godkender, men også giver kommentarer, som får

karakter af mere formativ feedback på opgaveløsningen.

Eleven kan fx få at vide, hvordan opgaveløsningen kan blive

endnu bedre, og hvad der i så fald skal til.

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Eleverne fortæller, at

de korte praktikforløb

på GF2 er med til at

afklare dem

På alle tre uddannelser er det et udbredt perspektiv, at eleverne

ved opstarten af GF2 ser frem til at komme ud i en autentisk

hverdag på en virksomhed. Eleverne ser særligt frem til at skulle

i oplæring, men også til den eller de uger på GF2, hvor der er indlagt

vfu – blandt lærere og elever refereret til som ”praktik”. Her er

eleven i praktik i en virksomhed i en til to uger og modtager sin

undervisning her frem for på skolen.

Eleverne oplever, at praktikforløbene er med til at give dem et

indtryk af, hvordan virkeligheden i lære og senere udlært kan se

ud, hvilket kan fungere til enten at be- eller afkræfte dem i

deres uddannelsesvalg.

Indsigt

Eleverne ser frem til de korte praktikforløb, men

kan finde det udfordrende at søge en praktikplads

Der er forskel på, hvordan skolerne tilrettelægger praktikken på

GF2. På de fleste skoler opfordres eleverne til en-to ugers praktik-

forløb på en virksomhed i løbet af GF2, typisk fastlagt i bestemte

uger. Når eleverne taler om praktikforløbene i opstarten af GF2,

fortæller de både, at de ser frem til at komme ud og prøve kræfter

med at være i en rigtig virksomhed, ligesom det er et gennem-

gående perspektiv, at eleverne håber på at finde en læreplads

gennem praktikken.

Der er dog elever, som fremhæver, at det kom bag på dem, hvor

tidligt de skulle søge deres praktikplads – fx at de allerede efter

få uger på uddannelsen fik at vide, at de skulle begynde at søge.

Denne gruppe elever fortæller, at det både var svært at vide,

hvilken type virksomhed der var relevant at søge, og hvordan

de rent lavpraktisk skulle gå til opgaven.

Når jeg har spurgt ældre lærere og kokke,

om de kan foreslå nogle steder, siger de altid:

’Du lærer et sted, hvor du er tryg, for så tør

du stille spørgsmålene og tør fejle.

GF2-ELEV, 20 ÅR

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Praktikforløbene bidrager med forskellige

former for afklaring

Praktikforløbene ser generelt ud til at bidrage til elevernes motiva-

tion for at skulle i lære. Nogle elever beskriver, hvordan de er blevet

mere afklaret omkring deres valg af profession efter at have været

ude på en rigtig virksomhed. Andre elever lægger vægt på det

motiverende i at have været en del af et fællesskab og have fået

lov til at indgå i hverdagen.

For elever, der har haft mindre gode oplevelser i praktikken, kan det

dog give anledning til usikkerhed omkring selve branchevalget, og

om det er et sted, de kan se sig selv være på sigt. Det kan fx handle

om frygten for lange, hektiske arbejdsdage i et køkken eller hårdt,

nedslidende arbejde på en byggeplads. Andre elever oplever at

blive mere afklaret, i forhold til hvilken type arbejdsplads de kan

se sig selv arbejde på. Der er også elever, der i udgangspunktet

oplever praktikforløbet positivt, men på baggrund af deres indblik

i branchen er blevet afklaret om, at uddannelsen ikke er det rigtige

for dem.

Nogle elever oplever at blive tilbudt en læreplads i forlængelse

af deres praktikuge. For dem italesættes det som rart, at man ved,

hvad man kan forvente, når man starter i lære på virksomheden.

Andre elever bliver ikke tilbudt læreplads, ligesom nogle også

fortæller, at de bliver afklarede, i forhold til at det ikke er et sted,

de ønsker en læreplads.

Eleverne oplever, at det kan være afklarende

at prøve forskellige praktiksteder

Det er et udbredt perspektiv blandt de elever, der har oplevet at

være i praktik to forskellige steder, at de ved at sammenholde de to

forskellige oplevelser har fået en klarere fornemmelse af, hvor stor

forskel der kan være på arbejdspladserne, og hvad de selv vægter.

En gastronomelev fortæller følgende om sine praktikerfaringer på

to forskellige restauranter:

Når jeg har spurgt ældre lærere og kokke, om de kan

foreslå nogle steder, siger de altid: ’Du lærer et sted, hvor

du er tryg, for så tør du stille spørgsmålene og tør fejle.’

Det var også det, jeg gjorde det første sted [i praktik].

Jeg lærte, fordi jeg gerne måtte fejle. Det andet sted,

jeg var i praktik, fik jeg ikke muligheden for så meget

servering, og så stod jeg der egentlig bare lidt. Og så

lærer jeg ikke – hvis de ikke har pladsen til, at jeg fejler.

GF2-ELEV, 20 ÅR

Som eleven italesætter, har det at være i praktik på to forskellige

arbejdspladser tilsammen fungeret afklarende, i forhold til hvad

der er vigtige betingelser for at kunne lære. Eleven konkluderer

på baggrund af sine to forskellige oplevelser i praktik, at hun nu

i mindre grad vil orientere sig efter, hvilken type mad der bliver

lavet dér, hvor hun søger læreplads, men i højere grad fokusere

på rammerne for arbejdet og det kollegiale fællesskab.

Det kan vi lære af elevernes perspektiver

Elevernes fortællinger om praktikken peger på, at praktikken

kan have forskellige funktioner, som både afhænger af, hvor-

dan skolen tilrettelægger den, og hvordan virksomhederne

opfatter og italesætter formålet med praktikken.

Nogle elever fortæller, at virksomhederne bruger praktikken til

at vurdere, om en elev vil passe ind i deres virksomhed. De vil

derfor først tale med elever om muligheden for en læreplads

efter en praktikuge i virksomheden.

Blandt skolerne er der forskellige tilgange til, hvordan og med

hvilket formål praktikken tilrettelægges. Nogle skoler opfordrer

eleverne til at prøve nye eller forskellige praktiksteder, også

selvom de har en læreplads. Andre skoler italesætter hoved-

sageligt praktikken som relevant for de elever, der ikke har

fundet en læreplads. Det betyder, at der i praksis kan være

forskel på, om man som elev oplever vfu og får erfaring med

at være på en virksomhed i praksis inden oplæringstiden

på hovedforløbet.

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Eleverne oplever, at

lærepladssøgning kan

være udfordrende uden

kendskab til branchen

At finde en læreplads er afgørende for, at eleverne kan færdiggøre

deres erhvervsuddannelse. Det er noget, som skolerne lægger stor

vægt på, allerede når eleverne starter på GF2. Det understreges fra

skolens side, at lærepladssøgningen er noget, eleverne skal tage

seriøst, og at de relativt hurtigt skal begynde deres søgning.

Det er en opgave, som eleverne langt hen ad vejen tager på sig,

men også en opgave, som de oplever som udfordrende og kræ-

vende. Det handler både om, at skolerne har forskellige tilgange til

lærepladssøgningen, og at der er elever, som oplever, at det er en

svær opgave, som de ikke ved, hvordan de konkret skal gå til.

Indsigt

På nogle skoler er den indledende introduktion til læreplads-

søgningen den eneste støtte, elever får til lærepladssøgningen.

Sådan husker eleverne det i hvert fald. På andre skoler har man

nogle tiltag, der skal hjælpe eleverne på vej. På nogle skoler får

eleverne fri fra undervisningen for at kunne søge en læreplads. På

en af skolerne har eleverne fx en ugentlig fridag, hvor de kan være

hjemme og søge læreplads. På andre skoler forsøger man at hjælpe

eleverne med inspiration til, hvilke virksomheder det vil være

relevant for dem at komme i lære hos. Det sker fx ved, at skolen

inviterer virksomheder ind til et jobdatingarrangement, hvor

eleverne relativt let og uforpligtende kan få indblik i forskellige

potentielle lærepladser og få en indledende snak med en fra

virksomheden.

For de elever, der ikke har kontakt til en læreplads, fx via familie

eller venner i branchen, er det et udbredt perspektiv, at de oplever

lærepladssøgningen som en svær proces, og at de savner mere

støtte til, hvordan de skal gribe det an. Tid til at søge læreplads

og påmindelser om, at det er vigtigt, opleves altså ikke som til-

strækkelig hjælp for alle. En GF2-elev fortæller følgende om sin

oplevelse af at stå alene med lærepladssøgningen og savne at

blive klædt bedre på fra skolens side:

Eleverne møder forskellige tilgange til læreplads

søgning på skolerne

Det er gennemgående i elevernes beskrivelser, allerede fra

opstarten på GF2, at skolerne indskærper over for eleverne, at det

er vigtigt at tage lærepladssøgningen seriøst og komme tidligt i

gang. Eleverne fortæller, på tværs af uddannelser, at skolerne

understreger, at det kan blive svært at finde en læreplads, og at

det kræver en indsats af eleverne, herunder at de er aktive og

vedholdende.

Eleverne fortæller, at de på skolen har fået nogle tips til, hvordan de

kan gribe lærepladssøgningen an. På tømreruddannelsen handler

det fx om, at eleverne får at vide, at de skal møde fysisk op på en

byggeplads og give hånd til mester. På flere skoler lægges der

desuden op til, at eleverne skal tage ud på virksomheder i fritiden,

fx i weekender eller tidligt om morgenen.

Det er jo én selv, der står for at finde en læreplads, og

det er den store usikkerhed. Det kunne godt være, at de

skulle gå lidt mere i dybden med det på skolen, fordi jeg

tror kun, at vi er en tredjedel eller sådan noget, der har

fået en læreplads. Jeg tror måske, at det ville være en

fordel, hvis man kunne give eleverne en lille smule mere

undervisning i, hvordan man starter samtalen rigtigt.

Hvordan man er lidt mere efter dem. I starten gik jeg

nemlig også og ventede på, at der var nogle, der ville

ringe tilbage, men hvis du ikke sender en opfølgende

mail eller sådan noget, så tror jeg, at det bliver ret svært.

GF2-ELEV, 22 ÅR

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Det er jo én selv,

der står for at finde

en læreplads, og det er

den store usikkerhed.

GF2-ELEV, 22 ÅR

Andre elever fortæller, at de lægger vægt på at finde en læreplads,

hvor de tror, at de vil få lov til at stifte bekendtskab med forskellige

typer opgaver, fx fordi virksomheden er mindre eller har forskel-

lige specialer. Endelig er der elever, der primært orienterer sig

efter, hvor de tror, det er lettest at få en læreplads, eller som søger

læreplads tæt på deres bopæl.

Eleverne kan opleve at stå alene med opgaven

med lærepladssøgning

Det er udbredt blandt eleverne, at de oplever at stå alene med at

skulle søge en læreplads. Det gælder på tværs af uddannelser.

Det er samtidig en opgave, som eleverne generelt italesætter som

svær og som noget, der fylder hos dem.

Som citatet illustrerer, savner nogle elever altså mere konkrete

anvisninger til, hvordan de skal gå til lærepladssøgningen.

De oplever, at de har svært ved at vurdere, hvordan man bedst

går til opgaven.

Nogle elever oplever det som logisk og rimeligt, at de selv

skal finde en læreplads. De fortæller, at de har svært ved at se,

hvordan skolen kan hjælpe, og de står alene med en opgave,

som de også oplever, at de kan løse. Andre elever oplever det

som svært at få greb om opgaven, og hvordan de skal gå til den.

Det handler om, at det kan opleves som overvældende at tage

kontakt til virksomheder, især at skulle møde op fysisk eller ringe

rundt. Nogle elever fortæller endvidere, at de også oplever det

Nogle elever har på forhånd en idé om, hvilken type virksomhed

de kan se sig selv i og går målrettet efter at prøve det af. Det kan fx

handle om, at man som gastronomelev drømmer om at arbejde på

en gourmetrestaurant eller en kro, eller om, at man som tømrerelev

drømmer om at arbejde med restaurering. For nogle elever handler

det også om, at de har hørt fortællinger fra branchen om fx arbejds-

forhold, der har gjort dem bevidste om, at der er nogle typer

virksomheder, de gerne vil undgå at arbejde hos.

På de fleste skoler fortæller eleverne, at de mener, at de kan

få mere hjælp på skolen til lærepladssøgningen. Dog er det et

udbredt perspektiv, at man som elev har indtrykket af, at det er

en opgave, man selv skal løse. Nogle elever fortæller også, at de

har vanskeligt ved at opsøge hjælp på skolen – selvom de ved,

at det bliver svært for dem at søge læreplads.

som følsomt, fordi der jo er en mulighed for, at man bliver afvist.

Eleverne har forskellige ønsker til deres læreplads

Der er stor forskel på, hvordan elever går til lærepladssøgningen,

og hvilke forventninger de har til et oplæringssted på forhånd.

Det kan vi lære af elevernes perspektiver

Når eleverne har forskellige oplevelser af det at skulle finde en

læreplads, kan det hænge sammen med, at de har forskellige

forudsætninger for at løse opgaven. På tværs af interviewene

ser det ud til, at særligt tre ting har betydning for elevernes

oplevelse af det at finde en læreplads.

Branchekendskab er en fordel

De elever, der allerede kender den branche, de skal ind i, ser

ud til at gå anderledes til det at søge en læreplads. Nogle af de

elever, der har familie eller venner i branchen, fortæller, at de

taler med dem om, fx hvordan og hvornår man skal kontakte

virksomheden, og hvad det er vigtigt at lægge vægt på.

Netværk kan lette lærepladssøgningen

Nogle elever fortæller, at de har netværk, der kan hjælpe dem

med at finde en læreplads. Det kan både handle om, at de via

deres netværk kan få en læreplads, men det kan også handle

om, at de kan få sparring, i forhold til hvilken virksomhed der

kan være relevant at kontakte, samt få en anbefaling med

på vejen.

Udadvendte elever har en fordel i lærepladssøgningen

På tværs af uddannelserne fremgår det, at der er store forskelle

på, hvor let det falder eleverne at gå til lærepladssøgning.

Mens nogle elever oplever det som grænseoverskridende og

har svært ved at få hul på lærepladssøgningen, falder det andre

elever helt naturligt at ringe til eller møde op på en virksomhed

og fortælle mester, hvorfor han skal vælge netop dem.

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Eleverne giver udtryk

for, at den korte tid

på GF2 har betydning

for fællesskabet

Ved afslutningen af GF2 står eleverne over for at skulle ud i lære,

hvilket de ser frem til. Afslutningen på GF2 betyder også, at holdet

skal sige farvel eller på gensyn til hinanden. Eleverne ved typisk

ikke, om de kommer til at møde hinanden igen på hovedforløbene

på skolen, fordi de kan starte i lære på forskellige tidspunkter,

og fordi varigheden af deres oplæringsperioder kan blive

tilrettelagt forskelligt.

Blandt de interviewede elever er der både dem, der fortæller, at de

har det fint med at skulle sige farvel til deres holdkammerater uden

at vide, om de ser dem igen, og dem, der giver udtryk for, at det er

ærgerligt. De håber at møde klassekammeraterne igen på skolen,

så de kan følges ad.

Indsigt

Du bliver smidt ind i en klasse, hvor du kender de andre

et halvt år, og så kommer du aldrig til at se dem igen.

Det har jeg det lidt sådan mærkeligt med, fordi dem fra

gymnasiet kommer til at gå i klasse sammen i tre år, og

de kommer til at tage til fester hver anden weekend.

De kommer meget hurtigt ind på hinanden, fordi der

er et godt fællesskab. Jeg siger ikke, der er dårligt fælles-

skab ved os, men det er der lidt, fordi vi laver ikke noget

som klasse. Vi ved jo allesammen godt, at om et halvt år

eller lige om lidt der kommer vi måske aldrig til at se

hinanden igen (…) Man er gode kollegaer, kan man

også kalde det, synes jeg.

GF2-ELEV, 18 ÅR

Længden på GF2 kan få betydning for oplevelsen af

både social og faglig kontinuitet

Det er et perspektiv blandt en gruppe elever, at det ikke altid giver

mening at engagere sig socialt, når man ikke regner med at ses

igen efter GF2. Andre elever giver udtryk for, at det fællesskab, der

er på holdet ved afslutningen af GF2, er blevet rigtig godt, og at

det derfor er ærgerligt, at man ikke ved, om man ses igen. De

elever, der oplever at have fået få tættere relationer blandt hold-

kammeraterne, fortæller, at de regner med at holde kontakten

med dem. En elev fortæller om betydningen af GF2’s længde

på følgende måde:

Som eleven her italesætter, betyder længden af GF2 og de kom-

mende overgange ikke, at der nødvendigvis er et dårligt fællesskab.

Alligevel fremhæver han, at det er med til at påvirke og skabe

nogle begrænsninger for det fællesskab, man som hold kan

udvikle sammen.

Det er ikke kun de sociale fællesskaber, men også de faglige,

der bliver påvirket af overgangene på erhvervsuddannelserne.

Fx fortæller en elev, der har arbejdet tæt sammen med to andre på

GF2, at han er ærgerlig over ikke at skulle tilbage på hovedforløbet

med dem, fordi de har et godt samarbejde og supplerer hinanden

godt. Eleven fortæller, at udsigten til ikke at se dem, han har

arbejdet godt sammen igen, også gør, at han ser mindre frem til

det faglige og har lavere forventninger. På den måde kan grund-

forløbets længde og de kommende overgange også få betydning

for elevernes oplevelse af faglig kontinuitet og motivation.

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Du bliver smidt ind i en klasse, hvor du

kender de andre et halvt år, og så kommer

du aldrig til at se dem igen.

GF2-ELEV, 18 ÅR

Overgange kan blive en anledning til at

genoverveje uddannelsesvalget

Det er et perspektiv blandt de elever, der er i tvivl om deres

uddannelsesvalg, at de kommende overgange i sig selv udgør

en anledning til at genoverveje deres uddannelsesvalg. Det

kan fx være elever, der har været i tvivl om uddannelsen

gennem grundforløbet, men som nu har besluttet, at de i

hvert fald vil færdiggøre GF2, så de sidenhen (inden for en

given tidshorisont) har mulighed for at starte direkte på

uddannelsens hovedforløb, hvis de gerne vil det. Der er også

elever, der gerne vil prøve at være i lære først. Fx fortæller en

elev, at han planlægger at være tiden ud i sin etårige kontrakt

og tage et hovedforløb på skolen for derefter at mærke efter,

om han skal fortsætte på uddannelsen.

Det kan vi lære af elevernes perspektiver

På tværs af elevinterviewene er det et udbredt perspektiv, at

det fællesskab, der er på holdet mod grundforløbets afslutning,

er blevet bedre. Der er også en gruppe af elever, der italesætter

sammenholdet som rigtig godt og som noget, der har ind-

flydelse på deres lyst til at komme i skole, og på, hvor mange

og hvem af deres holdkammerater de kan finde på at spørge

om hjælp.

Elevernes fortællinger om, hvad det gode fællesskab har haft af

betydning for deres oplevelse af at gå på GF2, peger på, at der

kan ligge et potentiale i tidligt at få etableret et godt fællesskab

på holdet.

ELEVERNES OPLEVELSE AF GF2 PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Orientering om ny undersøgelse fra EVA: Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

3555 0101

[email protected]

www.eva.dk

Elevernes oplevelse af GF2 på erhvervsuddannelserne

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bestilles hos:

Danmarks Evalueringsinstitut

T +45 35 55 01 01

[email protected]

www.eva.dk

ISBN

WEB: 978-87-7182-786-6

TRYK: 978-87-7182-787-3

Illustration: Ellen Kronika

Layout: Essensen