Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2916874_0001.png
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
Høringsparter
T +45 70 12 12 88
E [email protected]
www.at.dk
CVR 21481815
Høringsbrev
4. oktober 2024
J.nr. 2024
56220
J.nr. 2024-4669
Vedlagt fremsendes udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov
om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, lov om
mægling i arbejdsstridigheder, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
(Ændring af reglerne om unges fritidsjobs, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikat-
ordningen, hjemmel til adfærdsbaseret kommunikation til ansatte m.fl., håndtering
af oplysningspligten og retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne, klarifice-
ring af reglerne om årsløn m.v., sagsbehandling i visse sager i Arbejdsretten, un-
dervisningspligtens ophørstidspunkt samt hjemmel til at kommunernes uddannel-
ses- og erhvervsvejledning kan omfatte fritidsjob m.v.)
Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes sendt på e-mail til
[email protected]
og
[email protected]
senest
den 8. november 2024.
Høringsmaterialet er også tilgængeligt på
www.hoeringsportalen.dk.
De høringssvar, som Arbejdstilsynet modtager i forbindelse med høringen, vil blive
offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar gives samtidig sam-
tykke til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders adresse og mail-
adresse.
Formål og indhold
Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den politiske ”Aftale om flere
unge i fritidsjob” fra september 2024. Det drejer sig om følgende initiativer:
mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale unge-
indsats
udvidelse af arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år, der er færdige
med grundskole eller lignende, og
fremrykning af datoen for afslutningen af undervisningspligten.
Endvidere er formålet med lovforslaget at udmønte arbejdsmiljøforligskredsens be-
slutning om at nedlægge ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater.
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Lovudkast: Orientering om udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven, arbejdsretsloven, forligsmandsloven, folkeskoleloven og ungeindsatsloven, fra beskæftigelsesministeren
Herudover indeholder lovforslaget forslag om:
Hjemmel til Arbejdstilsynets adfærdsbaserede kommunikation i forlæn-
gelse af intentionen i arbejdsmiljøaftalen fra 2023.
Hjemmel til håndtering af retten til oplysning og retten til indsigt efter da-
tabeskyttelsesreglerne, når det er nødvendigt for udøvelsen af Arbejdstilsy-
nets virksomhed og i forbindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med an-
dre offentlige myndigheder.
Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens i opgaveløsningen, fx
som et beslutningsunderstøttende værktøj, der kan udarbejde udkast til af-
gørelser, chatbot på AT’s hjemmeside og til Call Centeret.
Klarificering af reglerne om årsløn m.v. i arbejdsskadesikringsloven.
Sagsbehandling i visse sager i Arbejdsretten samt kodificering af praksis
for forrentning af bod.
Konsekvensændringer som følge af bl.a. fusionen mellem FTF og LO samt
nedlæggelsen af FA.
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Ikrafttræden
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås dog, at de fleste af ændringerne i arbejdsskadesikringsloven får virk-
ning i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt fra den 1. juli 2024, og erhvervssyg-
domme, der er anmeldt fra den 1. juli 2024 samt i sager, hvor der fra den 1. januar
2024 træffes afgørelse om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse.
Venlig hilsen
Jeanne Borgqvist
Chefkonsulent
JF
T +45 72208557
E [email protected]
2