Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2924718_0001.png
CIRKULÆRT
BYGGERI:
FRA TANKE TIL
POLITISK HANDLING
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0002.png
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0003.png
Benspænd og
uforløste potentialer
i dansk lovgivning,
international best
practice og
fremtidsscenarier
for den cirkulære
omstilling af byggeriet
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kolofon:
Rapporten er udarbejdet af
Rådet for Grøn Omstilling
på initiativ af Realdania.
Analyse og udarbejdelse:
Ulrikke Nelboe Møllegård og
Anna Fenger Schefte
Research:
Rune Klitgaard og
Clara Nordborg Nielsen
Grafisk design:
Anne Sofie Bendtson
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Indhold
06
08
10
16
20
36
70
84
90
104
Forord
Indledning
Kapitel 1.
Cirkulært byggeri er en
kæmpe, men bunden opgave
Kapitel 2.
Store gevinster ved
cirkulært byggeri
Kapitel 3.
Det politiske handlerum:
De vigtigste lavthængende frugter
og de langsigtede politiske træk
Kapitel 4.
Lovgivningen understøtter
ikke cirkulært byggeri
Kapitel 5.
Vi skal lade os inspirere
af best practice
Kapitel 6.
EU strammer den
cirkulære skrue
Kapitel 7.
Det politiske valg: Følger
vi med, eller går vi forrest?
Referenceliste
5
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0006.png
Forord
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0007.png
Forord
Danmark står over for en afgørende opgave: At reducere vores
ressourceforbrug og skabe en væsentlig mere cirkulær økonomi.
Og her spiller den cirkulære omstilling af byggeriet en central
rolle. Omstillingen er kompliceret og kræver en tværgående
indsats på tværs af byggeriets aktører og interessenter. Der er
blevet eksperimenteret med cirkulært byggeri i et årti, men viden
og erfaringer er fragmenterede, og det er vanskeligt at gå fra
enkeltstående pilotprojekter til hverdagspraksis.
Rådet for Grøn Omstilling har udarbejdet nærværende rapport
Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling,
som kortlægger
barrierer og muligheder i den danske lovgivning for at fremme
cirkulært byggeri. Rapporten er udarbejdet på opfordring fra
Realdania.
Formålet med rapporten er at bidrage til en konstruktiv dialog
mellem aktører i byggebranchen og det politiske system om,
hvordan vi i Danmark bedst skaber de nødvendige rammer for et
mere cirkulært byggeri. Så vi kan styrke en fælles forståelse
– både inden og uden for byggebranchen – af, hvor eksisterende
lovgivning både kan hæmme og fremme cirkularitet, samt hvor
der er potentiale for at tænke på tværs af forskellige lovgivninger
og reguleringer. Gennem en række internationale eksempler
håber vi desuden at inspirere til nye perspektiver på lovgivning,
der kan bidrage til den cirkulære omstilling herhjemme.
Vi i Realdania vil gerne takke alle, der har bidraget til arbejdet
med rapporten. Særligt skal der lyde en stor tak til Rådet for Grøn
Omstilling, der har bragt deres viden og erfaring på området i
spil, og for deres store engagement i projektet.
Vi håber, at rapporten
Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk
handling
vil tilføre ny viden og indsigt, der kan styrke det fortsatte
tværgående samarbejde og fremme en skaleret og accelereret
udvikling af cirkulært byggeri i Danmark.
Vera Noldus
Projektchef, Realdania
7
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0008.png
Indledning
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0009.png
Indledning
”Der er akut brug for at opskalere
den cirkulære indsats, og for
at tempoet på omstillingen af
byggeriet bliver sat gevaldigt op.
(…) Her peger pilen i høj
grad på det politiske Danmark”.
Vi har talt om cirkulært byggeri i årevis. Vi ved, det er den vej, vi
skal. Det er fuldstændig afgørende for, at vi kan realisere vores
klimamålsætninger og fremtidssikre byggebranchen til en
fremtid, hvor alle økonomiske aktiviteter skal agere inden for
planetære grænser.
Meget er dog indtil nu blevet ved snakken. Den cirkulære
omstilling af byggeriet går stadig alt for langsomt i Danmark,
mens andre lande har sat tempo på omstillingen. Byggeri og
anlæg tegner sig i dag for omkring en tredjedel af Danmarks
samlede CO
2
-aftryk og 40 pct. af alt vores affald. Kigger vi frem,
ser de kurver fortsat ikke ud til at knække – uden yderligere
tiltag. Det er uholdbart i en virkelighed, hvor vores ressourcefor-
brug kræver mere end fire jordkloder, og hvor klimakrisen
accelererer.
Derfor er der akut brug for at opskalere den cirkulære indsats, og
for at tempoet på omstillingen af byggeriet bliver sat gevaldigt
op. At vi går fra tanke til handling. Fra cirkulære visioner til
cirkulær praksis.
Her peger pilen i høj grad på det politiske Danmark og på den
lovgivning, der i dag regulerer hele byggebranchen. Den nuvæ-
rende lovgivning er nemlig et af de helt store benspænd for og
årsag til, at den cirkulære omstilling af byggeriet ikke for alvor
har fået luft under vingerne. Det viser Rådet for Grøn Omstillings
omfattende kortlægning af barrierer og muligheder i den danske
lovgivning for at fremme cirkulært byggeri. Kortlægningen, som
er støttet af Realdania, dokumenterer således sort på hvidt, at vi
i dag har en lovgivning, som systematisk ikke forholder sig til
cirkularitet og ressourceforbrug i byggeriet – det gælder på tværs
af blandt andet bygningsreglementet, skattelovgivning, miljøvur-
deringsloven, anlægslove, planloven, byggefredningsloven, hvor
et fokus på cirkularitet og ressourceforbrug glimter ved sit fravær
både i forhold til, hvad der reguleres, hvem der rammes, hvordan
og med hvilket sigte.
Vi mangler med andre ord de politiske beslutninger og tiltag,
som er helt afgørende for at fremme og skalere cirkulært
byggeri i forhold til eksempelvis at udstikke de nødvendige
krav til mere genbrug og genanvendelse, bane vejen for
stærkere økonomiske incitamenter, sikre den nødvendige data
og dokumentation, understøtte nye cirkulære værdikæder og
udvikle nye skalerbare cirkulære løsninger. En konklusion, der
også bakkes op af adskillige analyser, udmeldinger og initiativer
gennem de seneste år.
Konsekvensen af dette er, at den nuværende lovgivning på flere
områder faktisk står i vejen for mere cirkularitet.
Det er en udfordring, som i sidste ende kan koste dyrt både i
forhold til fremtidssikring af byggeriet og Danmarks klima-
omstilling.
Derfor er der akut brug for et politisk gearskifte i forhold til hele
det komplekse lovgivningspuslespil, der i dag regulerer byggeriet.
Der er brug for, at det politiske Danmark indtager en langt mere
proaktiv, modig og ambitiøs rolle som katalysator for den cirkulæ-
re omstilling af byggeriet.
Det gælder både i forhold til at gribe de lavthængende regulative
frugter og fjerne de cirkulære benspænd i den nuværende
lovgivning, der kan adresseres nu og her, og som på den korte
bane kan gøre det muligt og langt mere attraktivt for branchen at
vælge en mere cirkulær vej.
Men det gælder også mere langsigtet i forhold til at tage det
ambitiøse og modige lys på i politikudviklingen inden for byggeri,
klima og ressourcer – og at man politisk tør sætte de klare
målsætninger for cirkularitet og ressourceforbrug og gennemføre
de store politiske reformer og lovændringer, der er nødvendige,
hvis vi skal sætte tempo på den cirkulære omstilling – både af
byggebranchen og vores samfund generelt.
9
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0010.png
01
Cirkulært byggeri
er en kæmpe,
men bunden
opgave
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0011.png
Kapitel 1
“Vi plejer” dur ikke i byggeriet, hvis Danmark skal leve op til klima-
ambitioner og holde sig inden for de planetære grænser. Derfor er
der i den grad brug for handling og tiltag, som kan være med til at
kickstarte den cirkulære omstilling af byggeriet – og her peger pilen i
høj grad på politikerne.
Byggeriet er i dag en af de store og uløste hovedpiner for vores
klimaomstilling. Ifølge Circularity Gap Report Denmark
1
fra
2023, er byggebranchen således ansvarlig for 17 pct. af
Danmarks samlede klimaaftryk – og det er vel og mærke, når
CO
2
-udledningen fra selve driften er taget ud. Det skal ses i
lyset af, at der i byggeriet bruges store mængder byggemateria-
ler, som er enormt ressource- og CO
2
-krævende at producere.
Alene beton, som er det mest anvendte byggemateriale i
verden, tegner sig for otte pct. af den globale CO
2
-udledning.
Byggeriet er desuden en absolut topscorer, når det kommer til
forbrug af naturressourcer som sand, grus, ler, metaller og træ.
Sektoren står således i dag for 31 pct. af Danmarks ressource-
forbrug. Det er desuden den sektor, der genererer klart mest
affald herhjemme.
Se figur 1.
Byggeriet er således i dag
ansvarlig for 40 pct. af Danmarks samlede affaldsmængde
2
.
Som det ser ud i dag, er byggebranchen langt fra at være på
rette reduktionsspor - både i forhold til klimaaftryk og ressour-
ceforbrug. Kigger man på gennemsnittet for nye bygningers
klimaaftryk er det i dag 9,6 kg CO
2
e/m² om året, baseret på
medianen for CO
2
-udledning af dansk byggeri over en 50-årig
periode. Hvis nyt byggeri skal holde sig inden for Parisaftalen,
så skal udledningen, ifølge det såkaldte Reduction Roadmap
2.0, reduceres til 5,8 kg CO
2
e/
m
2
/år allerede i 2025 og 0,3
kg CO
2
e/
m
2
/ år inden 2030.
Se figur 2.
FIGUR 1. BYGGERIET HAR
FØRSTEPLADSEN I AFFALDSMÆNGDER
Affaldsmængder i forskellige sektorer: husholdninger, service,
industri, byggeri og andet erhverv, opgjort i tons, 2016-2021
Husholdning
Service
Industri
Byggeri
Andet erhverv
5500
5000
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Byggeriet er klart den sektor, som producerer mest affald i Danmark
– herunder også markant mere end affald fra husholdninger.
Kilde: https://cirkulaer.dk/nyheder/ros-til-ny-coe-rapport
3
11
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0012.png
UDEN ÆNDRINGER VIL BYGGEAKTIVITETEN FORBLIVE HØJ
De kommende år forventes der fortsat at være en høj
aktivitet i byggeriet – trods nedgang i 2023 og forven-
tet nedgang i 2024. Frem mod 2030 vil efterspørgslen
på nye boliger i byerne, qua urbanisering og flere
politiske aftaler med store anlægsprojekter i støbe-
skeen, forventeligt fastholde en høj aktivitet. Circularity
Gap Report Danmark
4
påpeger således, at selvom der
er tegn på, at byggebranchen er på vej ned i gear, “så
vil aktiviteten formodentlig forblive på et højt niveau
med fx udbygning af fjernvarmeinfrastruktur og
vejvedligehold.” En analyse
5
viser blandt andet, at
Københavns Kommune inden 2030 får behov for at
opføre mere end 16.000 nye boliger for at kunne følge
med befolkningsfremskrivningen. I Aarhus er det frem
mod 2030 10.500 nye boliger, og i Aalborg skal der
opføres 5.500 nye boliger. Desuden er der store
anlægsplaner som Lynetteholmen, Infrastrukturafta-
len og udvidelse af Københavns Metro linje 5 frem
mod 2030 og 2050. Det vil øge efterspørgslen på
ressourcer og materialer til byggeri og dermed også
øge byggeriets pres på klimaet, hvis ikke vi ændrer
måden, vi bygger på.
Samme billede gør sig gældende i EU og globalt. I FN’s årlige
statusrapport
6
på byggeri og anlægssektoren fra 2022 lyder
konklusionen således også, at “bygge- og anlægssektoren ikke er
på vej til at opnå dekarbonisering inden 2050. Og kløften mellem
sektorens faktiske klimapræstationer og dekarboniseringsvejen
udvides.” Rapporten peger på, at netop manglende tiltag og
fokus på at nedbringe materialeforbrug og reducere materialers
klimaaftryk er en afgørende årsag hertil.
FIGUR 2. BYGGERIET ER LANGT FRA AT KUNNE
OVERHOLDE PARISAFTALEN
Påkrævet reduktion i CO
2
-aftryk for overholdelse af Paris-
aftalen i et 50% scenarie, opgjort i kg CO
2
e/m
2
/år
6,9
DET CIRKULÆRE POTENTIALE
Når man kigger på mulige løsninger i forhold til at reducere
byggeriets materialeforbrug og klimaaftrykket fra de materialer,
der går ind i byggeriet, så er det umuligt at komme udenom
behovet for en cirkulær omstilling.
Se tekstboks med krydspres
side 14.
Der er således også de seneste år publiceret en lang række
analyser, som dokumenterer store reduktionspotentialer i, at
branchen går den cirkulære vej og begynder at bruge færre
jomfruelige materialer, forlænger levetiden af vores bygninger og
i langt højere grad lærer at bruge materialer og ressourcer igen,
igen og igen.
Beregninger fra FNs Internationale Ressourcepanel
7
viser, at
ambitiøse politiske materialeeffektivitetsstrategier, herunder
anvendelse af genanvendte materialer, kan reducere CO
2
-udled-
ningen i beboelsesejendommes materialecyklus med over 80
pct. i 2050.
Også i rapporten “Livcyklusvurdering for cirkulære løsninger med
fokus på klimapåvirkning – Forundersøgelse
8
” fra Build– Institut
for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, identificeres store
CO
2
-besparelser ved at recirkulere materialer. Deres beregninger
5,8
4,7
3,6
2,5
1,4
0,3
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Hvis nyt byggeri i Danmark skal holde sig inden for Parisaftalen, så
skal udledningen reduceres til 0,3 kg CO2e/m
2
/år inden 2030. I dag er
gennemsnittet for et nyt byggeri i Danmark 9,6 kg CO2/m
2
/år. Der er
med andre ord seks år til at reducere byggeriets klimaaftryk med
knap 97 pct.
Kilde: Reduction Roadmap, 2022
.9
12
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0013.png
Kapitel 1
FIGUR 3. NYE BYGGERIER LEVER IKKE OP TIL EU TAKSONOMIEN
Genanvendelige, genanvendte-, og genbrugte materialers overensstemmelse
med de cirkulære kriterier i EU-taksonomien opgjort i pct.
Ikke i overensstemmelse
Data ikke tilgængeligt
I overensstemmelse
20 pct genanvendelige
materialer
15 pct genanvendte
materialer
15 pct genbrugte
materialer
54%
69%
74%
11%
11%
11%
34%
20%
14%
Både når det kommer til brug af genanvendelige, genbrugte og genanvendte materialer, lever
størstedelen af nye byggerier ikke op til de cirkulære kriterier, som ligger i EU taksonomien. Figuren
er baseret på en analyse fra 2023, som kigger på de forventede kriterier i taksonomien.
Kilde: DGNB
11
viser store klimareduktionspotentialer for
genbrug af en række materialer – herun-
der eksempelvis tagsten, mursten og
aluminiumsplader. Tager man alene
mursten, så er den samlede klimapåvirk-
ning for en
m
2
murværk af genbrugsmur-
sten 14,34 kg CO
2
e. Til sammenligning er
den samlede klimapåvirkning for en
m
2
konventionelt murværk 64,11 kg CO
2
e
– altså mere end fire gange højere, end
hvis man byggede med genbrugte
mursten. Tilsvarende vurderes i rappor-
ten, at der er reduktionspotentialer på
mere end 50 pct. ved en lang række
byggematerialer herunder blandt andet
betonbjælker, stålbjælker og tagsten.
ler skal være grundlag for EU taksonomi-
ens cirkulære kriterier
10
. Det gælder både
i forhold til genanvendelses- og genbrugs-
procent.
Se figur 3.
Dertil viser tal fra Miljøstyrelsen også, at
det i dag kun er omkring 36 pct.
12
af alt
byggeaffald, der genanvendes. Resten
ender på forbrændingen, deponeres i
jorden eller knuses og omdannes til
lavværdimaterialer som eksempelvis
støjvolde eller vejunderlag. Til sammenlig-
ning ligger andelen af genanvendt affald
fra andre brancher på 50-74 pct.
Eksempelvis genanvender industrien 73
pct. af deres affald. Dertil kommer, at
byggebranchen ikke er lykkedes med at
reducere sin affaldsmængde de seneste
år – tværtimod.
Det sker med andre ord for lidt, og det
lidt, der sker, sker for langsomt.
HVAD ER CIRKULÆRT BYGGERI?
I publikationen defineres cirku-
lært byggeri som en bygge- og
anlægssektor, der agerer
indenfor klimaets og planetens
grænser. Det vil sige en bygge-
og anlægssektor, der:
• minimerer klimaaftryk og
ressourceforbrug og eliminerer
affald og forurening
• forlænger levetiden af bygge-
rier og anlæg
• recirkulerer materialer til deres
højeste værdi
• regenerer naturen og bidrager
positivt til biodiversitet og
økosystemer
OMSTILLINGEN GÅR
FOR LANGSOMT
Til trods for klare og dokumenterede
reduktionspotentialer, anerkendte
demonstrationsprojekter og flere
udmeldinger og hensigtserklæringer fra
både politisk og branchens hånd de
seneste år, så har den cirkulære omstil-
ling af byggeriet dog ikke for alvor fået luft
under vingerne. En analyse fra 2023 lavet
af tyske DGNB baseret på 38 bygninger
fra forskellige europæiske lande – herun-
der syv bygninger i Danmark – viser
således, at ikke en eneste af de under-
søgte bygninger lever op til de krav, som
Platform for Sustainable Finance anbefa-
13
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0014.png
IKKE KUN PRES FRA PLANETEN
Det er i dag langt fra “kun” de årlige rapporter om galoperende
klimakrise og ressourceudfordring, der skaber et voksende pres på
byggeriet for at accelerere den cirkulære omstilling. Fra flere sider
bliver den danske branche i dag presset i forhold til at udvikle
cirkulære forretningsmodeller, løsninger og værdikæder.
Se figur 4.
• Forsyningspres:
Der har de seneste år været et stigende pres
på ressourcer og forsyningskæder, som også har påvirket
byggeriet. Vi har i kølvandet på Corona-krisen og Ruslands
invasion af Ukraine set en voldsom stigning i priserne på
byggematerialer. Herhjemme steg byggeriets materialeomkostnin-
ger fra 2019 til 2023
13
med mere end 20 pct. Dermed vil der være
økonomiske gevinster for de virksomheder, der formår at bygge
med mindre og bruge færre ressourcer og materialer.
• Konkurrentpres:
Vi ser en stigende opmærksomhed på klima
og cirkularitet i byggebranchen. Særligt har Reduction Roadmap
2.0 på kort tid fået stor vind i sejlene i forhold til at mobilisere
byggebranchen og tæller i dag mere end 630 aktører fra
byggeriets værdikæde – vel og mærke aktører, der i fællesskab
slår på tromme for en markant mere ambitiøs reduktionssti (en
CO
2
-reduktion på knap 97 pct. frem mod 2030) for den danske
byggebranche. Vi ser således også i dag flere i branchen både
herhjemme og i mange andre lande, der arbejder strategisk med
at reducere klimabelastningen fra byggematerialer og i stigende
grad retter fokus på at udvikle cirkulære løsninger og forretnings-
modeller, der muliggør en bedre udnyttelse og genbrug af
byggematerialer.
• Finansielt pres:
Der er et voksende fokus fra investorer og
finansielle aktører i forhold til at investere mere bæredygtigt - i høj
grad båret frem af EU’s nye lovgivning i forhold til bæredygtige
investeringer og rapporteringskrav. Det påvirker også byggebran-
chen. Vi har blandt andet set store pensionskasser og almennyt-
tigt boligbyggeri, der som bygherrer stiller krav til cirkularitet og
genbrug i deres byggeprojekter.
• Forbrugerpres:
Et flertal af danskerne ønsker, at byggeriet
mindsker sit aftryk på klimaet og ressourcerne. En undersøgel-
se
14
af danskernes holdning til bæredygtigt byggeri viser således,
at 60 pct. anser det som en stor fordel for samfundet, miljøet og
klimaet, hvis bæredygtigt byggeri vinder frem. En anden
undersøgelse
15
, der afdækker danskernes viden og valg af
bæredygtige byggematerialer, viser, at det for den gruppe, der har
byggeprojekter i støbeskeen, er mere end 70 pct., som i nogen
eller høj grad vil benytte bæredygtige byggematerialer.
• Medarbejderpres:
Grøn profil, bæredygtighed og cirkularitet er
i stigende grad blevet et krav fra medarbejdere – og et rekrutte-
ringsparameter. En undersøgelse
16
fra Compass Group af
Generation Z’s holdninger til bæredygtighed på arbejdspladsen
viser blandt andet, at 71 pct. af medarbejderne mener, at
virksomheder har et ansvar for proaktivt at fremme bæredygtig-
hed. I en undersøgelse
17
fra Etisk Handel fra 2023 svarer 98 pct.
af de adspurgte medlemmer, at de oplever stigende forventninger
til deres arbejde med etisk handel og bæredygtighed både fra
nuværende medarbejdere og i forbindelse med rekruttering af nye
medarbejdere.
FIGUR 4. DET STIGENDE CIRKULÆRE KRYDSPRES
Finansielt pres
Konkurrentpres
Forbrugerpres
BYGGEBRANCHEN
Forsyningspres
Medarbejder-
pres
Teknologisk
pres
FREMTIDENS KONKURRENCEEVNE
Byggebranchen oplever et stigende interdependent pres fra
flere fronter, hvilket udfordrer den fremtidige konkurrenceevne
Kilde: Rådet for Grøn Omstilling, 2024
• Teknologisk pres:
De seneste år er der sket teknologiske
fremskridt i produktionen af mere cirkulære byggematerialer,
herunder blandt andet med biogene og byggematerialer baseret
på genanvendte materialer inden for eksempelvis produktion af
stål og cement. Det er en udvikling, som ventes at blive mere
udbredt.
Tilsammen kan dette krydspres give en klar konkurrencefordel for de
virksomheder og aktører i branchen, som forstår at agere mere
cirkulært og indtænke cirkularitet i deres forretningsmodeller. De vil
på en lang række parametre stå bedre rustet til en fremtid, hvor
klima, ressourceforbrug og cirkularitet bliver et krav.
På den anden side vil de virksomheder, som ikke forstår at handle
hurtigt nok på det cirkulære pres, stå i en risikabel situation i forhold
til at fremtidssikre deres forretning – i forhold til at være en attraktiv
leverandør, betale for materialer, leve op til lovgivning, tiltrække
medarbejdere og levere de produkter, der er efterspørgsel på.
14
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0015.png
Kapitel 1
Der er en klar
konkurrencefordel for
strategiske virksomheder
og aktører i bygge- og
anlægsbranchen ved at
agere mere cirkulært og
indtænke cirkularitet i deres
forretningsmodeller. De vil
på en lang række
parametre stå bedre i en
fremtid, hvor klima,
reduceret ressourceforbrug
og cirkularitet bliver et krav.
15
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0016.png
02
16
Store gevinster
ved cirkulært
byggeri
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0017.png
Kapitel 2
Cirkulært byggeri rummer ikke “kun” store potentialer for klimaet – der
er en lang række sidegevinster forbundet med en cirkulær omstilling af
vores byggeri og anlæg. Det gælder eksempelvis i forhold til at styrke
vores forsyningssikkerhed, konkurrencekraft, jobskabelse, sundhed og
livskvalitet.
Med vores klimamål, FN’s Parisaftale og EU’s mål for
cirkularitet og biodiversitet, har vi i den grad
forpligtet os til at klimasikre vores verden og ændre
den måde, vi producerer og forbruger på – og her
kan cirkulær omstilling spille en nøglerolle. Ellen
McArthur Foundation
18
estimerer således, at vi kan
reducere de globale CO
2
-udledninger med 55 pct.
ved overgangen til vedvarende energi, mens de
resterende 45 pct. af udledningerne skal reduceres
gennem cirkulær omstilling. Det samme gør sig
gældende, hvis man zoomer ind på byggebranchen
– hvor udledningen fra indlejret CO
2
og herunder pro-
duktion af byggematerialer på ingen måde kan
reduceres i tilstrækkeligt omfang uden, at der
omstilles til mere cirkulære forretningsmodeller og
produktionsformer. Ifølge estimater fra det svenske
konsulenthus Material Economics og Ellen McArthur
Foundation kan en cirkulær omstilling reducere den
globale CO
2
-udledning fra de mest anvendte og
klimatunge byggeklodser – nemlig cement, stål,
plast og aluminium – med 38 pct. eller 2,0 Gt i
2050.
Se figur 5.
Men det er ikke alene klimaet, der vinder ved, at
byggeriet bliver mere cirkulært. Der er også en række
vigtige sidegevinster, som man politisk skal have øje
for, når det kommer til at fremme et mere cirkulært
byggeri. Det vil øge Danmarks mulighed for at blive et
grønt foregangsland, styrke den danske byggebran-
ches konkurrencekraft, det kan give nye potentialer
for jobskabelse, forbedre Danmarks forsyningssikker-
hed og være en vigtig løftestang til at løfte vores
sundhed og livskvalitet i det byggede miljø. De
gevinster er i den grad med til at understøtte cirkulær
omstilling som den klare retning, politikerne bør
vælge at gå i forhold til at fremtidssikre vores byggeri
og hele byggebranchen.
Cirkulær omstilling af byggeriet er således...:
...ET MUST WIN FOR AT KUNNE
BLIVE ET GRØNT FOREGANGSLAND
Der ligger et stort potentiale for at blive et grønt
foregangsland, hvis vi går foran den kommende
EU-lovgivning og implementerer lovgivning, der i langt
højere grad understøtter og fremmer cirkulært
byggeri. Det har Danmark allerede taget skridt i
retning af med regulering af indlejret CO
2
og vedtagel-
sen af vores klimamål, men der er brug for yderligere
tiltag, hvis Danmark reelt skal blive et grønt fore-
gangsland – også inden for byggeri og anlæg. Vi er i
dag en bundskraber både i forhold til affaldsmæng-
der og ressourceforbrug. Derfor er den cirkulære
omstilling af Danmark og byggeriet en bunden
opgave, hvis Danmarks grønne image skal holde
vand i fremtiden.
...ET VIGTIGT SKRIDT TIL AT
FREMTIDSSIKRE DANSK
PRODUKTION OG BYGGERI
En cirkulær omstilling af byggeriet vil være en vigtig
løftestang til at ruste danske aktører i branchen til en
ny markedsvirkelighed, hvor cirkulære og bæredygti-
ge løsninger kommer i en højere kurs. Det skal ses i
relation til det voksende cirkulære markedspres, som
i dag kommer fra flere sider herunder gennem
17
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0018.png
FIGUR 5. CIRKULÆR ØKONOMI ER EN AFGØRENDE DEL AF OMSTILLINGEN AF
DE MEST KLIMATUNGE BYGGEKLODSER
Globale CO
2
-udledninger, fire nøglematerialer, mia. tons per år
5,4
3,3
-38% reduktion
Stål
Aluminium
Plast
Cement
2,9
Nuværende
Basisscenarie 2050
En cirkulær økonomi - med eliminering af affald, deling, genbrug og genanvendelse
- kan reducere de årlige globale CO2-emissioner fra vigtige byggematerialer med
38 pct. eller 2,0 GT i 2050.
Kilde: https://circulareconomy.europa.eu/platform/sites/default/files/emf_completing_the_picture.pdf
19
lovgivning fra EU, fra den finansielle
verden, fra konkurrenter - også uden for
Danmark – og teknologisk udvikling og
produktinnovation.
Se figur 4.
Cirkularitet
er og bliver et stadig vigtigere konkurren-
ceparameter – og en vækstmulighed.
Blandt andet peger en analyse
20
fra
konsulenthuset InsightAce Analytic på, at
det globale marked for cirkulær økonomi
forventes at have en årlig vækstrate på
21,59 pct. i perioden 2023-2031. Derfor
er lovgivning, der kan fremme cirkularitet,
et vigtigt område i forhold til at sikre, at
den danske byggebranche i fremtiden kan
levere på den stigende efterspørgsel på
cirkulære løsninger.
Cirkulært
scenarie 2050
...EN MULIGHED FOR NY
JOBSKABELSE
Cirkulært byggeri har potentiale til at
fastholde og skabe nye jobs. Ifølge
Circularity Gap Report
21
Danmark åbner
den cirkulære omstilling for en lang række
nye jobmuligheder for den danske
byggebranche blandt andet udvikling af
cirkulære forretningsmodeller, digitale
løsninger, teknologiudvikling, retrofitting
og materialebearbejdning. Et eksempel:
Byggematerialer i cirkulære kredsløb kan
ikke sendes til Kina og tilbage. Derimod
skal reproduktion og bearbejdning ligge
lokalt, hvorfor hele upcyclingsprocessen i
den cirkulære omstilling vil bane vejen for
nye arbejdspladser. Det Internationale
Energi Agenturs (IEA) “Sustainable
Recovery”
22
rapport fra 2020 estimerer
således, at der potentielt kan skabes 12
til 18 jobs for hver million euro, der
investeres i renovering af bygninger. Ifølge
estimater kan ambitiøse cirkulære tiltag i
Europa øge EU’s BNP med 0,5 pct. i 2030
og skabe 700.000 nye jobs. Specifikt for
byggeriet anslår EU-Kommissionen
23
, at
der potentielt kan skabes yderligere
160.000 grønne jobs i byggesektoren i EU
inden 2030.
...EN VEJ TIL AT
FORBEDRE VORES
FORSYNINGSSIKKERHED
I en verden, hvor kampen om Jordens
begrænsede ressourcer er tiltagende, vil
cirkulær omstilling af byggeriet være en
vigtig trædesten i forhold til at mindske
Danmarks forsyningssårbarhed. Der er i
dag allerede pres på globale forsynings-
18
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 2
”Der ligger et stort potentiale i at blive
et reelt grønt foregangsland, hvis vi går
foran den kommende EU-lovgivning og
implementerer lovgivning, der i langt
højere grad understøtter og fremmer
cirkulært byggeri”.
kæder inden for byggeriet – herunder
blandt andet import af stål, hvor priserne
på stål er eksploderet over de seneste
år. Ifølge tal fra Danmarks Statistik
24
er
prisindekset for jern og stål steget fra
107,8 i starten af 2015 til 162 i starten
af 2024. Det har i høj grad ramt den dan-
ske branche. Dertil kommer, at Dan-
marks egne ressourcer som sand, sten
og grus, der i dag er en kernebestanddel
i byggeriet, heller ikke er uudtømmelige.
Brancheorganisationen Danske Råstoffer
har i flere omgange advaret om, at der
ikke er nok ressourcer i Danmark til at
følge med de store infrastrukturprojekter,
som er på tegnebrættet, og som skal
løftes af byggeriet de kommende år.
Regionerne estimerer, at der er 14-43
års forbrug af råstoffer tilbage i de
områder, der i dag er udlagt til udvinding.
Selvom der potentielt vil være ressourcer
at grave op andre steder på det danske
landkort, så vil udvindingsmulighederne i
fremtiden blive begrænset, når man
kigger på den arealkamp, der i dag er i
forhold til krav om udlægning til natur,
udbygning af vedvarende energi og
fastholdelse af landbrug. Dansk Indu-
stri
25
vurderer således også, at Danmark
kan komme til at mangle helt op imod 20
mio. tons råstoffer frem mod 2040.
Derfor vil cirkulære løsninger og tiltag
26
,
der kan mindske efterspørgslen på nye
ressourcer i byggeriet, være en afgøren-
de del af løsningen og bidrage til at
fremtidssikre Danmarks råstofforbrug og
forsyningsbehov.
...EN STYRKELSE AF VORES
SUNDHED OG LIVSKVALITET
Flere undersøgelser
27
bekræfter, at det
byggede miljø, arkitektur og design har
stor betydning for vores trivsel og sund-
hed. Det gælder både i forhold til private
hjem og arbejdspladsen
28
. Cirkulært
byggeri har på flere områder store
potentialer for at forbedre det byggede
miljø og derigennem vores sundhed
29
og
livskvalitet. Det gælder særligt i forhold til
indholdet af vores bygninger og de
materialer, vi bruger i byggeriet. Et stop for
mange af de skadelige og uønskede
stoffer, som i dag stadig puttes ind i
byggeriet, eksempelvis i maling, er nemlig
en nødvendig forudsætning for at øge
cirkulariteten i byggeriet. Dertil er mere
viden omkring koncentrationer af og
risikoen ved at genbruge byggematerialer,
der eksempelvis indeholder PFAS, også
vigtigt for at understøtte mere cirkulært
byggeri – som også vil gøre det muligt at
sætte ind for at mindske de eventuelle
sundhedsrisici, der kan være ved PFAS i
byggematerialer. Desuden viser analyser
af cirkulært byggeri, at brugen af mere
miljøvenlige og ikke-giftige materialer
forbedrer indeklimaet
30
, hvilket har en
positiv indvirkning på beboernes sundhed
og trivsel. Dertil forudsætter cirkulært
byggeri, at man opfører byggerier og
bruger byggematerialer, der er tiltænkt at
holde i lang tid – hvilket kan blive en
løftestang til, at der generelt bruges bedre
materialer og produkter i byggeriet, men
også til at fleksibilitet og modularitet i
højere grad bliver et nøgleord i designpro-
cessen, herunder for at imødekomme
skiftende behov og understøtte brugernes
livskvalitet og komfort. På den større
klinge vil et cirkulært byggeri give et
mindre ressourceforbrug, reduceret
klimaaftryk, mindre forurening, mindre
affald og mindre pres på økosystemer og
vores biodiversitet. Det vil også have en
positiv effekt på vores sundhed og
livskvalitet.
19
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0020.png
03
Det politiske
handlerum:
De vigtigste
lavthængende
frugter og de
langsigtede
politiske træk
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0021.png
Kapitel 3
Der er en række konkrete politiske tiltag, der både her og nu og på en
længere bane er nødvendige for at accelerere den cirkulære omstilling
af byggeri og anlæg. I følgende analyse præsenteres de vigtigste
lovændringer og politiske tiltag baseret på det såkaldte Societal
Readiness Level – det vil sige samfundsmæssigt parathedsniveau.
Der er brug for at gennemgå og justere
lovgivningen med cirkulære briller, så
man får fjernet de lovgivningsmæssige
barrierer og grebet de hidtil oversete
muligheder, der kan bidrage til at få sat
fart på den cirkulære omstilling af
byggeriet.
Det er en omfattende og stor opgave,
som kalder på gennemgribende
cirkulære reformer med en lang række
nye tiltag og ændringer på tværs af
forskellige lovgivninger, ressortområder
og ministerier. Der er gode muligheder
og et stort politisk handlerum for at gøre
loven til en katalysator for den cirkulære
omstilling af byggeriet. Og det er en
opgave, hvor der på tværs af hele
byggebranchens værdikæde er et udtalt
ønske om, at politikerne i højere grad
påtager sig ansvaret.
Følgende analyse afdækker og konkreti-
serer, hvordan det politiske Danmark bør
gå til den opgave, og præsenterer en
række konkrete anbefalinger til ændrin-
ger i lovgivningen, som er nødvendige,
hvis den cirkulære omstilling af byggeriet
skal blive en realitet. Analysen identifice-
rer de vigtigste, mest effektfulde og
implementerbare politiske tiltag – både
de lavthængende frugter, som man
politisk kan og bør gribe nu og her, og de
mere langsigtede og større politiske
FIGUR 6: SRL-SKALA: SAMFUNDSMÆSSIGT PARATHEDSNIVEAU
Faktiske projektløsninger bevist i relevante miljøer
SRL 9
SRL 8
Løsningsforslag samt komplet og kvalificeret plan
for samfundstilpasning
Raffinering af projekt og/eller løsning og om
nødvendigt gentestning i relevante omgivelser
med relevante interessenter
Løsning(er) demonstreret i relevante omgivelser
og i samarbejde med relevante interessenter for at
få indledende feedback om potentiel påvirkning
Foreslåede løsning(er) valideret, nu af relevante
interessenter i området
Problem valideret gennem pilottest i relevant
miljø for at underbygge foreslået påvirkning
og samfundsmæssig parathed
Indledende test af foreslåede løsning(er)
sammen med relevante interessenter
Problemformulering, foreslåede løsning(er)
og potentiel indvirkning, forventet
samfundsparathed, identificering af
relevante interessenter for projektet
Identificere problem og identificere
samfundsparathed
SRL 7
SRL 6
SRL 5
SRL 4
SRL 3
SRL 2
SRL 1
SRL vurderer niveauet af samfundsmæssig tilpasning af eksempelvis et særligt projekt, en
teknologi, et produkt, en proces, en intervention eller en innovation for at blive integreret i
samfundet. SRL 1 er det laveste og SRL 9 er det højeste niveau.
Kilde: Burapha research and innovation, 2020 societal readyness level.
31
21
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
beslutninger, som er afgørende, hvis
dansk byggeri skal blive en global cirkulær
frontløber.
Analysen af de vigtigste politiske tiltag er
baseret på to tidshorisonter:
1. Tiltag, der kan implementeres
her og nu:
Det vil sige de lavthængen-
de frugter, hvor der er gode erfaringer,
opbakning, potentialer, og som er
realiserbare allerede i dag i forhold til at
accelerere omstillingen til et mere
cirkulært byggeri.
2. Tiltag, der bør implementeres
frem mod 2030:
Det vil sige de større
politiske satsninger og beslutninger,
som kræver mere forberedelse, dialog,
udvikling, men som er en forudsætning,
hvis Danmark skal blive en reel
frontløber inden for cirkulært byggeri.
FASTLÆGGELSE AF DE VIGTIGSTE TILTAG OG DET POLITISKE
HANDLERUM
Afsættet for analysen er en dybdegående kortlægning af barrierer,
benspænd, huller og uforløste muligheder for at fremme cirkulært
byggeri i den lovgivning, der i dag regulerer byggeriet.
Se kapitel 4.
Det gælder eksempelvis i forhold til at stille klare krav om mere
genbrug og genanvendelse, bane vejen for stærkere økonomiske
incitamenter, styrke efterspørgslen efter cirkulære materialer, under-
støtte nye cirkulære værdikæder og udvikle nye skalerbare løsninger.
For hver anbefaling afdækkes det poliske handlerum baseret på det
såkaldte Societal Readiness Level (SRL) – samfundsmæssigt parat-
hedsniveau – på en skala fra 1-9, hvor vurderingen 1 betyder, at der er
identificeret et problem og vurderingen 9 er et tiltag, som kan vurderes
fuldt ud klar til implementering bredt i samfundet.
Se figur 6.
Det
betyder, at hvert politisk tiltag vurderes på SRL-skalaen ud fra en række
parametre i forhold til, hvor langt det er fra at kunne blive implemente-
ret i dansk lovgivning.
De politiske tiltag, der er vurderet som de vigtigste, både her og nu og
frem mod 2030, er desuden udvalgt på baggrund af deres SRL-vurde-
ring. Det vil sige, at de lavthængende frugter, som er tiltag, der kan
implementeres her og nu, alle ligger højt på SRL-skalaen – som
minimum over 7. De er dermed godt på vej til implementering. De større
politiske tiltag, som bør implementeres frem mod 2030, er tiltag, der
ligger en smule lavere på SRL-skalaen, ud fra en vurdering af, at de i
løbet af de næste år skal modnes for at blive samfundsmæssigt
parate, men som vurderes indenfor rækkevidde frem mod 2030. Disse
tiltag ligger derfor alle som minimum over 5 på SRL-skalaen.
Vurderingskriterierne i forhold til SRL er:
• Byggeriets ambitioner og holdninger:
Er der opbakning, tilslutning
eller modstand til det konkrete tiltag og fra hvem?
• Politiske ambitioner og holdninger:
Er der politisk opbakning eller
modstand til det konkrete tiltag og fra hvem?
• Erfaringer:
Er tiltaget testet og implementeret af aktører herhjemme
eller i andre lande?
• Effekt:
Hvor stor en potentiel effekt har tiltaget i forhold til at fremme
cirkulært byggeri – og kan det mindske aktuelle benspænd?
22
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 3
”Der er gode muligheder og
et stort politisk handlerum
for at gøre loven til en
katalysator for den
cirkulære omstilling af
byggeriet. Og det er en
opgave, hvor der på tværs
af hele byggebranchens
værdikæde er et udtalt
ønske om, at politikerne i
højere grad påtager sig
ansvaret.”
23
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0024.png
LAVTHÆNGENDE FRUGTER:
TILTAG, DER KAN IMPLEMENTERES HER OG NU
BYGGERIETS AMBITIONER
OG HOLDNINGER
POLITISKE AMBITIONER
OG HOLDNINGER
Vedtag et ressour-
cereduktionsmål
for Danmark på
minimum 30 pct. i
2030 og 70 pct. i
2040 – med 2015
som baseline år.
DI mener, vi bør have en ny strategi for
cirkulær økonomi i Danmark, som bl.a. skal
indeholde et reduktionsmål for Danmarks
ressourceforbrug
33
.
Der har de seneste år været stigende politisk
debat om Danmarks forbrugsbaserede
CO
2
-udledninger og et dansk reduktionsmål for
globalt klimaaftryk.
Fastsæt desuden
et mål for
Danmarks
cirkularitetsrate på
30 pct. i 2030 og 75
pct. i 2040
32
.
Dansk Erhverv, Cirkulær og IDA har også
anbefalet en ny strategi for cirkulær økonomi
for Danmark – med opfordring til, at man
henter inspiration fra Holland
34
Der er også flere politiske udmeldinger, som
betoner vigtigheden af en cirkulær omstilling af
Danmark. Magnus Heunicke, miljøminister (S)
har fx sagt: “Vores samfund er i gang med en
omstilling til et mere grønt og cirkulært sam-
fund – og så er vi nødt til at insistere på, at der
altså skal omstilles.”
35
Skærp klimakravene
til nybyggeri i
bygningsreglemen-
tet (BR), så de følger
Reduction Road-
map. Inkluder
desuden forudgå-
ende nedrivning
senest i 2027.
Skærpede klimakrav i BR er efterlyst af flere
aktører i industrien og blandt store offentlige
bygherrer.
+630 organisationer fra branchen har
underskrevet Reduction Roadmap.
38
Strateginetværket for Bæredygtig Byggeri
anbefaler differentiering af klimakrav pba.
bygningstypologi, og at alt nybyggeri (inkl.
tilbygninger) fra 2025 skal overholde
grænseværdier.
39
Klimakrav er allerede politisk vedtaget i BR, hvor
man også har bestemt, at grænseværdierne
skal revideres løbende.
Flere partier ønsker at stramme de nuværende
grænseværdier yderligere ned.
Revider og nytænk
Bygningsreglemen-
tet (BR) med fokus
på at fremme
cirkularitet: 1. Indfør
differentierede krav
til nybyggeri og
renovering. 2. Stil
krav, der fremmer
mindre materiale-
forbrug, spild og
brugen af cirkulære
byggematerialer. 3
Fjern de krav der ikke
er ’need to have’ ud
fra sikkerheds-
mæssige, sund-
hedsmæssige og
funktionelle hensyn.
Der er bred enighed i branchen om, at man bør
kigge ind i kravene i BR mhp. at forenkle
reglerne.
Byggeriets Handletank peger bl.a. på, at det er
nødvendigt at forenkle og påpeger behovet for
“retningslinjer i bygningsreglementet, som
støtter cirkulære principper.”
40
Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri har
udarbejdet en rapport, der netop sætter fokus
på dilemmaer for bæredygtigt byggeri i BR.
41
COWI peger på, at vi skal skyde hele den
gamle lovgivning til hjørne og skabe en ny
lovgivning.
Byggeriets klimaaftryk har været genstand for
politisk fokus de seneste år fx med strategien
for bæredygtigt byggeri og ændringer i BR
med inkludering af LCA-krav.
Udgivelsen af rapporten ”Barrierer og mulighe-
der for biogene og genbrugte byggematerialer
i BR18” viser, at der er både er en myndigheds
og politisk fokus på, hvordan BR kan forbedres
for at understøtte mere klimavenligt og
cirkulært byggeri.
42
I regeringens udspil ”Højere klimakrav skal
sikre grønt byggeri” lægges der op til en
revision af bygningsreglementet mhp. Regel-
forenkling, så det bliver lettere at bygge grønt.
24
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0025.png
Kapitel 3
DANSKE OG INTERNATIONALE
ERFARINGER
EFFEKT
SRL
Finland har et mål om, at ressourceforbruget
i 2035, ikke må ligge over 2015-niveau. De
har også indført en målsætning om, at
cirkularitetsraten skal være fordoblet i 2035
sammenlignet med 2015
36
.
Styrker den cirkulære omstilling og indsatsen for
at reducere det danske forbrug af ressourcer –
herunder også inden for byggeri og anlæg.
9
Holland vedtog i 2016 en ambition om at ville
halvere forbruget af alle materialer og
ressourcer inden 2030 og at gøre Holland til en
fuld cirkulær økonomi inden 2050.
37
Skaber stærkere pres for og incitamenter til at
gå den cirkulære retning på tværs af byggeriets
værdikæde.
9
Flere europæiske lande har indført og er på vej
til at indføre grænseværdier for byggeriets
CO
2
-aftryk – herunder også med fokus på A4,
A5 og nedrivning.
EU er også på vej med krav til indlejret CO
2
i
den nye revision af Energy Performance
Buildings Directive.
Skaber stærkere incitamenter til at vælge mere
CO
2-
og ressourcebesparende løsninger.
Mindsker spild i forbindelse med byggeri- og
nedrivningsfase.
Bidrager til at skabe en større efterspørgsel på
genbrugte og genanvendelige byggematerialer
8-9
I flere nordiske lande har man eller er man i
gang med at revidere bygningsreguleringen, så
den i højere grad understøtter cirkulært
byggeri.
I Island indgår det som en del af deres bygge-
regulering, at genanvendte og genbrugte
byggematerialer skal bruges til konstruktioner,
når det er muligt.
43
I Finland har man indført krav om, at bygninger
skal designes for cirkularitet, herunder bl.a.
med fokus på levetid, adskillelse, tilpasning og
reparerbarhed.
Fremmer muligheden for og fokus på cirkularitet
i byggeprocessen.
Skaber incitamenter til at integrere cirkulære
løsninger i byggeriet.
9
25
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0026.png
LAVTHÆNGENDE FRUGTER:
TILTAG, DER KAN IMPLEMENTERES HER OG NU
BYGGERIETS AMBITIONER
OG HOLDNINGER
POLITISKE AMBITIONER
OG HOLDNINGER
Vedtag en overord-
net anlægslov og et
tilhørende anlægs-
reglement, der
sætter konkrete
krav til klima- og
ressourcereduktion
i anlægsprojekter.
Byggeriets handletank for bæredygtighed,
som er nedsat af DI og repræsenterer +57
aktører i byggeriet, har som en af deres
anbefalinger, at man får en ”Anlægslov med
bæredygtighedskrav til anlægsprojekter.”
44
En bred alliance af interessenter i anlægs-
sektoren anbefalede i 2021, at der indføres
klimakrav til anlægsprojekter.
45
I 2021 var der bredt politisk flertal for at indføre
klimakrav på store byggeri- og anlægsprojekter.
Flere partier har udtrykt ambitioner om, at
danske anlægsprojekter skal være mere
grønne. Fx fhv. boligminister, Christian Rabjerg
Madsen (S) om Femernforbindelsen:
“Bæredygtighed står højt på både min og
byggeriets dagsorden, og derfor er det
essentielt, at der kommer fokus på bæredygtigt
byggeri fra så mange kanter som muligt.”
46
Og Moderaterne: ”Der skal indføres
bæredygtighedskriterier i driften af den
offentlige sektor, herunder offentligt indkøb,
såvel som i offentlige anlægsbyggerier.”
47
Forøg råstof-
afgiften, så den
som minimum
fordobles og
derefter følger den
almindelige
prisudvikling i
samfundet.
Dele af byggeriets værdikæde er i dag klart
imod en højere råstofafgift.
Der er også fortalere, heriblandt Danske
Regioner
49
og RGS Nordic.
50
SF foreslår i deres finanslovsudspil 2024 en
”fordobling af råstofafgiften” som et
afgiftstiltag.
51
Flere partier er for at bruge afgifter som et vigtigt
værktøj i klimaomstillingen – eksempelvis med
indførslen af CO
2
-afgiften.
Indfør krav om at
klima-, miljø- og
cirkulære kriterier
skal vægte mindst
30 pct. i alle
offentlige bygge- og
anlægsudbud.
Grønne krav kan
bruges, hvor det vil
give en større værdi.
Desuden skal der
afsættes midler
som kan
kompensere for evt.
meromkostninger.
Grønne offentlige indkøb og konkrete miljø- og
klimakrav i udbudskriterier er efterlyst af en
lang række aktører i industrien og blandt store
offentlige aktører inden for anlæg og byggeri.
Der er også aktører der er imod, herunder KL.
Vi fik i 2021 en national strategi for grønne
offentlige indkøb - dog uden konkrete miljø- og
klimakrav.
Liberal Alliance ønsker at bæredygtighedskrav
skal være et konkurrenceparameter i alle
offentlige indkøb.
53
I SF’s grønne program fra 2022 står der: ”Det
offentlige skal gå foran med krav om
klimavenlige løsninger i bygge- og
anlægssektoren.”
54
Moderaterne: ”Der skal indføres
bæredygtighedskriterier i driften af den
offentlige sektor, herunder offentligt indkøb,
såvel som i offentlige anlægsbyggerier.”
55
Revider planloven,
mere specifikt §1, §11
og §15 stk. 2 så
kommunerne kan
stille konkrete krav
til ressourceforbrug,
cirkularitet og brug
af klimavenlige og
cirkulære materia-
ler i kommune- og
lokalplaner.
Flere kommuner efterlyser krav til blandt andet
genbrugsmaterialer og genanvendelse af
materialer i lokalplaner.
56
49 virksomheder, herunder rådgivere,
arkitekter, entreprenører og producenter har
underskrevet det såkaldte “Charter for
nødvendigt paradigmeskift i det bæredygtige
byggeri”, bl.a. med krav til bæredygtighed i
udarbejdelsen af lokal- og kommuneplaner.
57
Med aftale om planloven fra 2022 er Social-
demokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti ”(...) enige om, at
kommunerne skal have bedre muligheder for at
gennemføre en planlægning, der kan mindske
udledningen af klimagasser, øge modstands-
dygtigheden i forhold til klimaforandringer
samt styrke natur og bæredygtighed.”
58
26
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0027.png
Kapitel 3
DANSKE OG INTERNATIONALE
ERFARINGER
EFFEKT
SRL
Vejdirektoratet har udrullet nye CO
2
- og
materialekrav i forbindelse med deres store
infrastrukturprojekter. Her stilles krav til
designoptimering af konstruktionerne, brug af
mindre CO
2
-belastende materialer og
anvendelse af genbrugsmaterialer.
48
Skaber incitamenter til at tænke i klima- og
ressourcebesparende løsninger for offentlige
myndigheder.
Fremmer et lavere CO
2-
og ressourceaftryk i
anlægsprojekter.
Skalerer cirkulære forretningsmodeller og
bidrager til at styrke det cirkulære marked.
9
Både i Storbritannien og i Sverige har man en
markant højere råstofafgift.
52
Bidrager til at byggematerialers ressourceaftryk
i højere grad afspejles i prisen.
Skaber en større efterspørgsel på cirkulære
byggematerialer.
Gør det mere økonomisk attraktivt at bevare
frem for at rive ned og bygge nyt.
7
Norge har indført en 30 pct. vægtning af
klima- og miljø i offentlige udbud - med stor
opbakning fra det norske erhvervsliv.
Flere eksempler på grønne krav i udbud viser
konkrete besparelser – i ressourceforbrug og
klimaaftryk.
Enkelte kommuner som Aarhus Kommune og
Københavns Kommune har indført klimapuljer,
som skal understøtte grønne offentlige indkøb.
Styrker offentlige indkøberes mandat til at stille
krav og vælge mere klimavenlige og cirkulære
løsninger.
Skaber incitamenter til at tænke i klima- og
ressourcebesparende løsninger.
Skaber efterspørgsel på mere klimavenlige og
cirkulære byggematerialer.
8-9
I planstrategien for London er der indskrevet
konkrete mål for cirkulære materialestrømme
bl.a. 95 pct. genbrug og genanvendelse af
bygge- og anlægsaffald i 2030 og 95 pct.
gavnlig udnyttelse af udgravningsaffald i 2026.
Skaber større efterspørgsel efter mere cirkulære
og ressourcevenlige byggematerialer.
Styrker kommunernes mandat til at stille krav
om cirkulære materialer.
8
27
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0028.png
LAVTHÆNGENDE FRUGTER:
TILTAG, DER KAN IMPLEMENTERES HER OG NU
BYGGERIETS AMBITIONER
OG HOLDNINGER
POLITISKE AMBITIONER
OG HOLDNINGER
Indfør krav om
“bevar eller forklar”
i bygningsregle-
mentet og fjern
nedrivningsfradra-
get for afskrivnings-
berettigede
erhvervs-
bygninger i
afskrivningloven.
Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri
ønsker, at nedrivning skal tælle med i nybyg-
geris CO
2
-udledning mhp. at skabe incita-
menter til at renovere frem for at bygge nyt.
59
Flere aktører i byggeriet fremhæver mere
renovering og transformation som en vigtig
del af fremtidens bæredygtige byggeri. Bl.a.
anbefaler Byggeriets handletank for bæredyg-
tighed “mindre nedrivning og mere renovering
og transformation.”
60
SF og Alternativet ønsker at fjerne incitamenter
for nedrivning i skattelovgivningen.
61
Det er også direkte efterspurgt fra bl.a. Køben-
havns Kommunes teknik- og miljøborgmester.
62
Indfør et obligato-
risk krav om
udformning af en
handlingsplan for
cirkularitet i
byggetilladelser
og indfør fasttrack
ordning for
cirkulært byggeri.
Flere aktører i branchen efterlyser stærkere
fokus og krav til cirkulært byggeri fra bygherre.
Dansk Ejendomsmæglerforening opfordrer til,
at man fra politisk side kigger på et fasttrack-
system, der giver en forlomme i
sagsbehandlingen, hvis en sag indeholder
klimatiltag ud over, hvad der kræves i
byggeloven.
63
Fra 1. januar 2022 har det været obligatorisk for
bygherrer at offentliggøre en klimadeklaration,
når der ansøges om byggetilladelse.
64
Flere politikere har udtalt behov for at mindske
nybyggeri og fremme cirkulært byggeri. Fx Ida
Auken (S): “Vi har ikke brug for, at der bygges
meget mere nyt. Vi har brug for, at der bygges
klogt, varigt og innovativt – med fokus på
genanvendelse, cirkularitet og nye materialer.”
65
Indfør et obligato-
risk krav om
materialepas for
bygninger og mate-
rialer – og stil krav
om sporbarhed for
data i hele bygge-
materialets levetid.
Byggeriets handletank anbefaler en
“Standardisering af dokumentation for
genbrugsmaterialer.”
67
Flere aktører i branchen efterlyser behov for
mere data og sporbarhed i forhold til både nye
og genbrugte byggematerialer.
En række aktører i branchen har på eget
initiativ udarbejdet et materialepas for
byggematerialer.
68
Der er et klart politisk ophæng i National
Strategi for Bæredygtigt byggeri, hvor man har
lovet et materialepas.
Opprioriter cirkulær
omstilling og
ressourcereduktio-
ner i offentlige
midler allokeret til
grøn omstilling –
herunder også flere
midler til forskning i
cirkulært byggeri og
midler i fremtidige
finanslove
Stor efterspørgsel bredt i branchen og blandt
forskningsinstitutioner.
En af anbefalingerne fra Byggeriets Handle-
tank lyder: “National strategi for forskning og
innovation i bygge- og anlægssektoren.”
71
Der står i flere af partiernes principprogrammer,
at forskning og udvikling er en afgørende
trædesten til grøn omstilling, bæredygtighed
og mindre ressourceforbrug.
Der er ikke umiddelbart direkte politiske tilkende-
givelser af behov for mere forskning i cirkulært
byggeri fx i Strategien for bæredygtigt byggeri.
I aftale om finansloven 2024: ”Regeringen og
aftalepartierne ønsker at understøtte en
kulturændring, hvor reparationer styrkes for på
den måde at bidrage til et reduceret
klimaaftryk fra danskernes forbrug.”
72
28
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0029.png
Kapitel 3
DANSKE OG INTERNATIONALE
ERFARINGER
EFFEKT
SRL
Bygherrer i London skal indregne klimaaftrykket
fra nedrivninger i deres ansøgninger. Desuden
skal de detaljeret begrunde fravalg af
renovering.
Gør bevaring og renovering mere attraktivt
sammenlignet med nedrivning og nybyggeri.
Mindsker materiale- og ressourceforbrug i
byggeriet.
Fremmer cirkulære forretningsmodeller inden for
renovering og transformation.
8
London har CØ-erklæringer indtænkt i LCA – og
som del af byggetilladelsen med ophæng til
planloven.
Aarhus Kommune tester fra 2023-2025
forlommer til klimavenlige byggerier i
byggetilladelser.
66
Sikrer at cirkularitet tænkes ind i hele værdi-
kæden - og helt ind i design og udviklingsfasen.
Baner vejen for cirkulært design og praksis i
branchen.
Mindsker ressourceforbrug og øger cirkulariteten
i selve byggeriet.
7
I projektet Materialepas for Genbrugte
Materialer arbejder Teknologisk Institut i dag
på at udvikle en branchestandard for et digitalt
materialepas for genbrugte materialer.
69
I Holland har man med initiativet Circular
Buildings Green Deal igangsat udviklingen og
implementeringen af et ”bygningspas”, der har
til formål at beskrive en bygnings cirkularitet.
70
EU har vedtaget et digitalt produktpas for
byggematerialer under ESPR og CPR, som på
sigt vil gælde på tværs af EU-lande.
Baner vejen for udbredelse og styrkelse af
markedet for cirkulære byggematerialer.
Mindsker ressourcespild i byggeriet – da data vil
bane vejen for mere genbrug og genanvendelse.
8
Flere lande har etableret store puljer og afsat
forskningsmidler til udvikling af cirkulære
produkter – herunder fx upcycling og biogene
byggematerialer.
Der er herhjemme gennem MUDP afsat mindre
puljer til forskning og udvikling af cirkulært
byggeri til eksempelvis biogene
byggematerialer.
73
Både i Finland og Holland er der som del af
deres cirkulære strategier afsat midler, som
skal bane vejen for realisering af
målsætningerne - herunder til forskning,
partnerskaber, skalering, offentlige indkøb.
Fremmer markedet for cirkulært byggeri.
Udvikler nye cirkulære materialestrømme til
byggeriet.
Styrker den cirkulære omstilling og indsatsen for
at reducere ressourceforbruget, som også vil
trække tråde til byggeri og anlæg.
8
29
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0030.png
STØRRE POLITISKE TILTAG, DER BØR
IMPLEMENTERES FREM MOD 2030
BYGGERIETS AMBITIONER
OG HOLDNINGER
POLITISKE AMBITIONER
OG HOLDNINGER
Etabler et ministerie for
bolig, byggeri og anlæg,
som har det overordnede
ressortansvar for hele
bygge- og anlægs-
sektoren - herunder bør
desuden etableres en
bolig-, bygge- og
anlægsstyrelse, som
skal understøtte
ministeriets arbejde.
Flere aktører på tværs af værdikæden
påpeger manglende sammentænkning
mellem lovgivninger og ressortområder som
en udfordring for cirkulært byggeri.
Bl.a. har der lydt kritik fra Bygherreforeningen.
74
En undersøgelse af barrierer for cirkulært
byggeri i BR viser, at manglende koordination,
helhedstænkning og modstridende krav
opleves som en stor barriere ift. cirkularitet og
bæredygtighed.
75
Ikke et fremlagt politisk forslag og er ikke
en del af nogle af partiernes programmer.
Den tidligere S-regering har udtrykt
behov for helhedstænkning i lovgivning
ift. bæredygtigt og cirkulært byggeri.
Kaare Dybvad Bek, tidl. boligminister (S):
“For regeringen handler bæredygtigt
byggeri om at tænke i helheder, hvor ny
regulering kommer til at understøtte
innovative løsninger i sektoren, godt
håndværk, smidige processer og mindre
ressourceforbrug i byggeriet.”
76
Udarbejd en strategi for
cirkulært byggeri og
anlæg, der opstiller
konkrete mål, tiltag og
værktøjer, som kan
skubbe på for en
omstilling af bygge- og
anlægssektoren
indenfor rammerne af
Parisaftalen og de
planetære grænser.
Strategien skal spille
sammen med Danmarks
overordnede ambitioner
for ressourcereduktion
og cirkularitet.
En stor del af byggeriets værdikæde bakker
med tilslutning til Reduction Roadmap 2.0 op
omkring en reduktionssti for branchen, som
holder sig inden for Parisaftalen.
77
Byggeriets Handletank peger desuden på
behovet for en handlingsplan for cirkulær
økonomi i bygge- og anlægssektoren der ”(…)
skal ledsages af retningslinjer i bygningsregle-
mentet, som støtter cirkulære principper.”
78
En strategi for cirkulært byggeri og anlæg
er umiddelbart ikke på den politiske
dagsorden.
Revider bygnings-
fredningsloven, så alle
bygninger som
udgangspunkt er
bevaringsværdige ud fra
et ressourcehensyn.
Indfør desuden krav om,
at nedrivning skal være
betinget af dispensation.
”Mindre nedrivning og mere renovering og
transformation” indgår som en anbefaling fra
Byggeriets Handletank. Her peges der bl.a. på
skærpede betingelser for nedrivning som en
løsning.
79
Flere partier ønsker at understøtte
bevaring og renovering af vores
eksisterende bygningsmasse fx
Socialdemokratiet, Alternativet og SF.
Sascha Faxe, boligordfører (A): ” Det er et
kæmpe problem, at vi river så meget ned
for at bygge nyt. Så helt overordnet
mener vi, at alle eksisterende bygninger
bør erklæres bevaringsværdige, og at
bevisbyrden så at sige skal vendes om,
så man skal argumentere for det, hvis
man vil rive ned i stedet for, hvis man vil
bevare.”
80
30
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0031.png
Kapitel 3
DANSKE OG INTERNATIONALE
ERFARINGER
EFFEKT
SRL
Vi har ministerier for flere af de store brancher
og sektorer i Danmark – fx Transportmini-
steriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, hvor man samler lovgivning vedrørende
den konkrete sektor.
Man har lignende i flere andre europæiske
lande herunder eksempelvis Polen, Sverige,
Kroatien og Holland.
Projektet Circulaw i Holland har igangsat et
dybdegående arbejde mhp. at gennemgå og
sammentænke lovgivning – også inden for
byggeri – med cirkulære briller.
Styrker helhedstænkning ift. reguleringen af hele
byggeri- og anlægssektoren og sikrer det
lovforberedende arbejde, der er nødvendigt, hvis
cirkulært byggeri skal realiseres.
Fremmer muligheden for at accelerere den
grønne og cirkulære omstilling af byggeri og
anlæg.
5
Flere lande fx Norge og Finland har nationale
strategier for cirkulær økonomi, hvor omstillin-
gen til cirkulært byggeri er et centralt spor.
Sætter rammen om og retningen for det
lovforberedende arbejde, der er nødvendigt, hvis
cirkulært byggeri skal realiseres.
Baner vejen for en opprioritering og udbredelse
af cirkulær praksis i hele værdikæden - og
skubber dermed til styrket cirkulært mandat,
udvikling af cirkulære løsninger og et kommer-
cielt cirkulært marked.
7
Bygherrer i London skal indregne klimaaftrykket
fra nedrivninger i deres ansøgninger. Desuden
skal de detaljeret begrunde fravalg af
renovering.
Fremmer bevaring frem for nedrivning og
nybyggeri.
Bidrager til at reducere ressourceforbruget fra
byggeriet.
6
31
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0032.png
STØRRE POLITISKE TILTAG, DER BØR
IMPLEMENTERES FREM MOD 2030
BYGGERIETS AMBITIONER
OG HOLDNINGER
POLITISKE AMBITIONER
OG HOLDNINGER
Gentænk anlægs- og
infrastrukturplanlægnin-
gen indenfor rammerne
af Parisaftalen og de
planetære grænser, så
den kommende udbyg-
ning af dansk infrastruk-
tur er gennemtænkt og
nødvendig
Revider derfor også
miljøvurderingsloven, så
den tager hensyn til
klima- og ressourcer.
Der har været en større indsats fra en bred
gruppe af aktører i branchen for at inkludere
CO
2
-krav i anlægsprojekter.
FLSmidth og Aalborg Portland har flaget, at de
savner CO
2
-krav i infrastrukturaftalen.
81
Der har tidligere været politisk flertal for at
inkludere CO
2
-krav i anlægsprojekter.
82
Med afsæt i aftalen om den 3. Limfjords-
forbindelse og aftalen om Lynetteholmen
er der aktuelt politisk debat og fokus på,
hvilken rolle bl.a. beregninger af klimaef-
fekten skal have på implementeringen af
fremtidige infrastruktur projekter.
Radikale Venstre udtaler fx, at de vil
stemme imod anlægsloven for Limfjords-
forbindelsen pba. de opdaterede tal for
klimapåvirkningen.
83
Anne Valentina Berthelsen, transportord-
fører i SF udtaler om Lynetteholmen ”For
hver gang der er kritik fra forskere og
grønne organisationer, så vender vi
tilbage til, at de mener, at undersøgel-
ses-grundlaget er for dårligt. Så hvis vi
skal blive ved med at støtte Lynetteholm,
så skal det undersøgelsesgrundlag blive
bedre. Ellers forlader vi projektet.”
84
Moderaterne: ”Når der lægges asfalt, skal
den være ’grøn’ – rækker pengene ikke til
vores infrastruktur-ambitioner, må vi
enten skrue ned for dem eller være
parate til at bruge mere.”
85
Gennemfør en cirkulær
skatte- og afgiftsreform,
som sikrer de rette
incitamenter til at agere
mere cirkulært. Den bør
blandt andet indbefatte:
1. En højere CO
2
-afgift,
der også gælder for
mineralogisk produktion.
2. En forøgelse af afgiften
på deponering af affald.
3. En forøgelse af
råstofafgiften.
4. En ny aftale om
boligbeskatning, så man
kun betaler grundskyld
for de faktiske boligkva-
dratmeter og så ejen-
domsværdiskatten ikke
skaber incitamenter til
nedrivning på grund af
periodevis fritagelse.
Der er ikke ubetinget opbakning til højere
afgifter, især større producenter og DI har
udtalt, at de er imod.
86
Der er også fortalere herunder blandt andet
flere bygherre og rådgivere.
Flere partier bakker op om en CO
2
-afgift
som indfases hurtigere, ligger højere og
inkluderer mineralogisk produktion.
Der er også flere partier, som efterlyser
flere skattemæssige incitamenter ift.
cirkulært byggeri – herunder højere
råstofafgift, nedrivningsafgift og højere
pris for affald.
32
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0033.png
Kapitel 3
DANSKE OG INTERNATIONALE
ERFARINGER
EFFEKT
SRL
Fremmer et lavere klima- og ressourceaftryk i
anlæg.
Styrker incitamenter til at vælge mere cirkulære
løsninger og til at indtænke i ressourceforbrug
og -reduktion ved anlægsprojekter.
5
Flere lande har de seneste år ændret i de
økonomiske incitamenter ift. at fremme
cirkulært byggeri.
Bl.a. Frankrig med indførsel af udvidet produ-
centansvar og Finland med afgiftsfritagelse for
affald, hvis det genanvendes eller nyttiggøres.
87
Skaber økonomiske incitamenter til:
- at investere i cirkularitet.
- at reducere overforbrug og spil.
- at bevare frem for at rive ned og bygge nyt.
6
33
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0034.png
STØRRE POLITISKE TILTAG, DER BØR
IMPLEMENTERES FREM MOD 2030
BYGGERIETS AMBITIONER
OG HOLDNINGER
POLITISKE AMBITIONER
OG HOLDNINGER
Indfør udvidet produ-
centansvar på bygge-
materialer i miljøbeskyt-
telsesloven. Indtægterne
herfra bør investeres i
etablering og drift af
organisationer, som er
ansvarlige for genbrug
og genanvendelse af
nedrevne bygge-
materialer.
Dansk Industri påpeger ift. udgifter på affald:
“Det er sund fornuft, at forureneren betaler.
Derfor er det ikke gratis at komme af med
byggeaffald.”
88
Flere politikere og partier vægter forure-
neren betaler princippet, som et vigtigt
politisk instrument i forhold til grøn
omstilling – et konkret eksempel herpå er
vedtagelsen og tilslutning til CO
2
-afgiften.
Revider miljøbeskyttel-
sesloven, så selektiv
nedrivning bliver et krav
for alle bygninger og
anlæg.
Indfør på samme tid
krav om, at minimum 70
pct. af de nedrevne
byggematerialer skal
genbruges og genan-
vendes til højværdi.
Der er i dag bred opbakning fra branchen til at
indføre krav om selektiv nedrivning. Fx fra DI,
arkitekter, nedrivningsfirmaer, rådgivere.
I regeringens høringsbrev til lovforslag om
selektiv nedrivning står der direkte, at det
er intentionen, at kravet på sigt skal
gælde alle bygninger: ”Lovforslaget giver
bemyndigelse til på sigt at stille krav om
selektiv nedrivning ved nedrivning af
mindre bygninger (under 250 m
2
), ved
nedrivning i forbindelse med renovering
af bygninger og anlæg samt ved nedriv-
ning af anlæg.”
89
34
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0035.png
Kapitel 3
DANSKE OG INTERNATIONALE
ERFARINGER
EFFEKT
SRL
Frankrig har indført udvidet producentansvar
på byggevarer fra 2024.
Vi har på flere områder inden for byggeriets
lovgivning allerede et princip om, at forurene-
ren betaler (nogle gange til dels) fx ift. jordfor-
urening og CO
2
-afgift.
Øger incitamenter til at udvikle cirkulære
løsninger, tænke lang levetid og design til
adskillelse allerede i produktionsfasen.
Skaber et stærkere led i værdikæden i forhold til
genbrug og genanvendelse.
5
Flere lande har implementeret eller er i gang
med at implementere krav og tiltag, der skal
sikre mere genbrug og genanvendelse af
byggematerialer - herunder krav om selektiv
nedrivning.
I Norge og Østrig har man har krav om selektiv
nedrivning. Desuden har man i Norge fra 1. juli
2023 indført krav om, at nye bygninger skal
designes, så de er lette af afmontere.
90
I London skal man for at opnå en byggetilladelse
beskrive, hvordan byggeriet kan adskilles og
genbruges i slutningen af byggeriets levetid. I
den forbindelse skal man også angive, hvordan
materialer fra nedrivnings- og saneringsarbejde
vil blive genbrugt eller genanvendt.
Skubber på for mere genbrug og genanvendelse
af byggematerialer.
Fremmer mere cirkulært design og design for
adskillelse.
Styrker det cirkulære marked, da materialer til
højværdi genbrug og genanvendelse øges
markant.
7
35
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0036.png
04
Lovgivningen
understøtter ikke
cirkulært byggeri
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0037.png
Kapitel 4
”Der er stadig en lang række
konkrete benspænd, mangler og
oversete muligheder, og samlet
set står vi med en regulering, som
ikke i tilstrækkelig grad og tempo
formår at drive og accelerere den
cirkulære omstilling af byggeriet.
Det gælder både i forhold til
politisk fokus, målsætninger,
krav, mandat, incitamenter og
innovationsindsats”.
De seneste år er cirkulært byggeri kommet på den politiske
radar med en stigende erkendelse og italesættelse af, at vi
også får brug for at hente betydelige CO
2
-reduktioner i byggeri-
ets ressource- og materialeforbrug, hvis klimaambitionerne skal
kunne indfries. Der er taget politiske skridt til flere incitamen-
ter, regulering og formulering af nye krav med henblik på at
fremme reduktioner i den såkaldte indlejrede CO
2
fra nybyggeri. I
2021 vedtog man en national Strategi for Bæredygtigt Byggeri.
91
Siden har man revideret bygningsreglementet og indført
grænseværdier for CO
2
-udledningen ved nybyggeri, som trådte i
kraft fra 2023. Efterfølgende er det politisk besluttet at indføre
krav til selektiv nedrivning fra 1. juli 2024, og at genbrugte
byggevarer fra i år kan tælle som 0 i klimaregnskabet på
nybyggeri ud fra et ønske om at gøre det mere attraktivt at
bygge cirkulært. Og senest er det besluttet at stramme og
differentiere grænseværdierne for nybyggeris CO
2
-udledning,
som træder i kraft fra 1. juli 2025.
Til trods for disse politiske tiltag, er der dog stadig en lang række
konkrete benspænd, mangler og oversete muligheder, som gør at
vi samlet set står med en regulering, som ikke i tilstrækkelig grad
og tempo formår at drive og accelerere den cirkulære omstilling
af byggeriet. Det gælder både i forhold til politisk fokus, målsæt-
ninger, krav, mandat, incitamenter og innovationsindsats.
Der er på tværs af de lovgivninger, der i dag regulerer byggeriet,
fortsat en række elementer, der står direkte i vejen for eller ikke i
tilstrækkelig grad er med til at drive udviklingen af cirkulære
værdikæder, forretningsmodeller, materialer og praksis i
byggeriet. Dertil kommer en manglende stillingtagen og politisk
handling, når det kommer til de mere langsigtede politiske
prioriteringer, valg og fravalg, som skal på banen, hvis en reel
cirkulær omstilling af byggeriet skal realiseres.
Den opgave kan ikke løses ved blot at skrue på en lovgivning,
justere i et enkelt krav eller ændre i en paragraf. Tværtimod er
der brug for en gennemgribende cirkulær reform af de lovgivninger,
der i dag regulerer byggeri og anlæg.
Se tekstboks side 40.
Og det
er i dag ikke blot et udtalt ønske fra industrien, men også en
bunden opgave, hvis vi skal kunne følge med EU’s cirkulære krav,
leve op til nationale og europæiske klimamål og realisere ambitio-
nen om at gøre Danmark til et grønt og cirkulært foregangsland.
Følgende kortlægning afdækker med afsæt i ni konkrete
benspænd, hvor der i dag er mangelfuld eller uforløst potentiale i
lovgivningen i forhold til at drive den cirkulære omstilling af
byggeriet. Kortlægningen anviser desuden, hvilke mulige
politiske løftestænger og tiltag, der kan være med til at bane
vejen for en accelereret cirkulær omstilling af byggeriet – både
her og nu og frem mod 2030.
37
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0038.png
De ni benspænd
er følgende:
01
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Den nuværende regulering mangler konkrete krav
og målsætninger, når det kommer til cirkulært
byggeri, cirkulær omstilling af samfundet generelt
og reduktioner i vores ressourceforbrug. Den
politiske handling på området er stadig primært
forankret i hensigter og overordnede visioner.
04
05
Forebyggelsesindsats mod overforbrug
og spild er ikke en realitet
Den nuværende regulering af byggeriet adresse-
rer i meget begrænset grad behovet for
betydelige reduktioner i forbrug og spild af
materialer i byggeriet, men understøtter i nogle
tilfælde det stik modsatte.
02
Bevaring er ikke førsteprioritet
Den nuværende regulering understøtter ikke et
skifte fra “vi plejer” – rive ned og bygge nyt – til
en ny og mere cirkulær praksis, hvor bevaring og
transformation er det attraktive og naturlige valg.
Marked for cirkulære byggematerialer:
Forudsætningerne er ikke på plads
Den nuværende regulering fremmer ikke i
tilstrækkelig grad udbud af og efterspørgsel på
cirkulære materialer i byggeriet – og sætter
cirkulære byggematerialer i en ugunstig position
i konkurrencen med konventionelle materialer.
03
38
Den oversete anlægsudfordring
Den nuværende regulering på anlægsområdet
er mangelfuld og adresserer stort set ikke
cirkularitet og ressourceforbrug – det er ikke et
krav i anlægsprojekter.
06
Det cirkulære mandat er svagt
Den nuværende regulering levner ikke de
offentlige bygherrer store muligheder, når det
kommer til at tilvælge og understøtte cirkulært
byggeri. Det er et dyrere og mere krævende
tilvalg, frem for at være noget, man skal.
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0039.png
Kapitel 4
2
07
“Do less harm” er fokus
Den nuværende regulering tager afsæt i et fokus
på, at byggeriet gør mindst mulig skade fremfor
at eliminere skaden – og de lovgivningsmæssige
krav om skadesudbedrende tiltag er ofte
begrænset til miljø og natur.
HVORFOR
DE NI
BENSPÆND?
08
09
De ni benspænd er baseret på en dyb-
degående analyse og afdækning af de
barrierer, der i dag står i vejen for cirku-
lært byggeri. Analysen er gennemført
med afsæt i kortlægning af eksisterende
viden og rapporter samt interviews med
aktører i byggeriet.
De ni benspænd er et udtryk for, at der er
et helt kludetæppe af udfordringer og
barrierer i den nuværende regulering i
forhold til omstillingen af cirkulært
byggeri. Et kludetæppe, som relaterer sig
til en række forskellige lovgivningsområ-
der, reglementer og strategier, som
regulerer byggeriet i dag. Det er også et
udtryk for, at der er benspænd på flere
niveauer – fra det helt overordnede
systemiske niveau og helt ned til brugen
af det konkrete byggemateriale.
Offentlige midler: Cirkulært byggeri
drukner i klima- og energidagsordenen
Den nuværende regulering bærer præg af et
meget stort politisk fokus på klima, CO
2
og
energi. Cirkularitet og cirkulært byggeri har slet
ikke været på den politiske radar de seneste år.
Manglende helhedstænkning og fælles
regulatorisk fodslag spænder ben
Den nuværende regulering lider under
manglende helhedstænkning. Man fører reaktiv
politik udviklet på baggrund af
“opmærksomheds-bølger” og laver små spredte
indsatser på flere ressortområder.
39
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0040.png
DISSE LOVE REGULERER BYGGERIET
Byggeri og anlæg er i dag reguleret gennem et
kludetæppe af lovgivninger, som går på tværs af
forskellige ressortområder og ministerier. Disse
lovgivninger er:
• Bygningsreglementet
fastsætter de helt
konkrete krav til vores byggerier, herunder til
blandt andet konstruktioner, brand, energi,
komfort, forurening, sundhed og bygge- og
nedrivningstilladelser. Bygningsreglementet
spiller derfor en afgørende rolle for bygherrer,
arkitekters og rådgiveres handlerum. Bygnings-
reglementet gælder for nybyggeri, tilbygninger,
transformation, renovering, nedrivning og for
byggeaktivitet, der har betydning for byg-
ningens energiforbrug.
• Byggeloven
fastlægger de overordnede
retningslinjer for byggeriet, som føres ud i livet
gennem konkrete krav i bygningsreglementet.
Byggelovens formål går på at sikre tryghed i
forhold til blandt andet udførelse, indretning,
kvalitet, brand, sundhed og ressource- og
råstofforbrug. Ligesom for bygningsreglementet,
gælder byggeloven for nybyggeri, tilbygninger,
transformation, renovering og nedrivning.
• Planloven
bestemmer, hvordan planlægningen
af det danske areal skal foregå, og hvilke
fokuspunkter og krav offentlige myndigheder
må og skal arbejde med i kommune- og
lokalplaner. Planloven er derfor helt central for
kommunernes handlerum, både når det
kommer til at sætte retningen for kommunernes
grønne og cirkulære omstilling, og når det
kommer til at sætte specifikke krav til de
områder, der ligger indenfor kommunens græn-
ser, herunder også til bebyggelse.
• Udbudsloven
fastsætter de retningslinjer, som
offentlige indkøbere skal følge, når de laver
offentlige udbud, herunder også bygge- og
anlægsudbud. Den har som sit overordnede
formål at sikre, at de offentlige midler bliver
brugt bedst muligt gennem effektiv konkurren-
ce. Udbudsloven er derfor helt central i forhold
til at definere de offentlige indkøberes spillerum,
når det kommer til at efterspørge og sikre
grønnere og mere cirkulære løsninger.
• Anlægslove
bliver udarbejdet og vedtaget i
forbindelse med anlæggelse eller udbygning af
vores infrastruktur og omhandler ofte en eller
flere anlægsprojekter. En anlægslov bliver
udarbejdet og vedtaget, når der for eksempel er
tale om en større udbygning af vores vejnet,
broer eller jernbaneinfrastruktur. Derfor skal
man ofte også skele til vejloven, broreglementet
eller jernbaneloven i forbindelse med opførelsen
af et anlægs- eller infrastrukturprojekt. I en
anlægslov er det muligt at stille krav til miljøpå-
virkningerne fra et anlægsprojekt, og anlægslo-
ve har derfor en betydning for offentlige
myndigheders handlerum i forhold til at
indtænke grønne og cirkulære løsninger.
• Affaldsbekendtgørelsen
sætter krav til vores
håndtering af affald, herunder også for bygge-
og anlægsaffald. Det omhandler blandt andet
krav til, hvordan affald sorteres og klassificeres,
som har betydning for flowet af affaldsstrømme,
både fra byggeri- og anlægssektoren og fra
andre sektorer, som er med til at sætte ret-
ningen for genbrugte og genanvendte bygge-
materialer i byggeri og anlæg.
• Miljøbeskyttelsesloven
har til formål at
beskytte natur og miljø i forbindelse med
udviklingen af vores samfund og sætter regler,
der omfatter blandt andet virksomheder,
processer og produkter, som har risiko for at
medføre forurening. Det indebærer også krav til
hvordan bygge- og anlægsmaterialer skal
håndteres i forbindelse med nedrivning, og
miljøbeskyttelsesloven har derfor betydning for,
hvordan byggeriets ressource- og affalds-
strømme håndteres.
• Bygningsfredningsloven
fastsætter de krav,
som gælder for fredede og bevaringsværdige
bygninger, herunder blandt andet hvilke
bygninger, der er fredede eller bevaringsværdi-
ge, og hvordan sådanne bygninger skal
håndteres. Bygningsfredningsloven er derfor
udslagsgivende i forhold til at passe på vores
eksisterende bygningsmasse.
• Affalds- og råstofafgiftsloven
er den lov, som
fastsætter, hvor meget virksomheder skal
betale i afgift for blandt andet at indvinde
råstoffer og deponere affald. Afgiften på både
råstoffer og deponering af affald har betydning
for, hvordan branchen betragter og håndterer
de ressource- og affaldsstrømme, der går ind
og ud af byggeriet.
• Skattelovgivningen
er en bred betegnelse for
de lovgivninger og regler, som sætter rammerne
for de nationale skatteregler. For byggeriet
sætter skattelovgivningen blandt andet de
regler, der bestemmer, hvor meget man skal
betale i boligskat, og hvornår man er berettiget
til at modtage fradrag eksempelvis via nedriv-
ningsfradraget, som gælder visse erhvervsbyg-
ninger. Skattelovgivningen er derfor udslagsgi-
vende i forhold til de økonomiske incitamenter,
der i dag præger byggeriet – både for privat-
personer og for virksomheder.
• Kemikalielovgivningen
fastsætter krav til
kemiske stoffer i byggeriet i Danmark og er i høj
grad baseret på EU-lovgivning, mere specifikt
forordningen om Registrering, Evaluering,
Autorisation og Begrænsning af Kemikalier
(REACH), forordningen om Klassificering,
mærkning og emballering (CLP) og byggevare-
reguleringen (CPR). Derudover fastsættes krav til
kemiske stoffer i byggeloven og i bygningsregle-
mentet. Kemikalielovgivningen har stor betyd-
ning, både for byggeriets sundhed, men også for
udviklingen af cirkulære ressourcestrømme i
byggeriet – herunder for muligheden for at
genbruge og genanvende byggematerialer.
40
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0041.png
Kapitel 4
01
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Den nuværende regulering mangler konkrete
krav og målsætninger, når det kommer til
cirkulært byggeri, cirkulær omstilling af samfun-
det generelt og reduktioner i vores ressourcefor-
brug. Den politiske handling på området er
stadig primært forankret i hensigter og overord-
nede visioner.
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Udfordringen
Vi har de seneste år set en række politiske ud-
meldinger, når det kommer til cirkulær omstilling
af byggeriet. Med udspil som Handlingsplan for
Cirkulær Økonomi
92
, Strategi for bæredygtigt
byggeri
93
, Grønne indkøb for en grøn fremtid –
strategi for grønne offentlige indkøb
94
er det på
papiret klart italesat, at klimavenligt og cirkulært
byggeri ikke bare er en politisk prioritering, men
en politisk ambition.
De udmeldinger har vi også set materialisere sig i
konkrete lovændringer og tiltag fra politisk hånd,
hvor der med revisioner af blandt andet planlo-
ven og byggeloven er blevet ændret og omskre-
vet i paragraffer for at give plads til formuleringer
om bæredygtighed, CO
2
-aftryk, ressourceforbrug
og cirkularitet.
Dykker man ned i paragrafferne og de udspil, der
de seneste år er kommet fra politisk hånd, er det
dog også tydeligt, at der i forhold til ressourcefor-
brug og cirkularitet fortsat overvejende er tale
om hensigtserklæringer. Det gælder både i de
seneste års udspil og strategier og inden for
konkrete lovgivninger som planloven, diverse
anlægslove og miljøbeskyttelsesloven.
Der mangler på tværs af disse endnu et politisk
ophæng i form af konkrete målsætninger, krav
og klar rammesætning for, hvordan byggeriet på
tværs af værdikæden skal levere på det. Det
vidner statistikker og opgørelser også om, hvor vi
fortsat ser stigninger i Danmarks materialefor-
brug
95
med bygge- og anlægssektoren som en
af de helt store drivere.
INGEN KLARE MÅL OG FÅ KRAV
Først og fremmest har vi i dag ikke et overordnet politisk
vedtaget mål, som sætter retningen for, hvor vi som land
skal hen, når det kommer til ressourcer og cirkularitet. Vi
har således ikke et årstal, hvor vi skal have nået et vist
niveau i forhold til reduktion af vores ressourceforbrug. Vi
har heller ikke et baseline år, delmål, fremskrivninger
eller udlagt reduktionssti.
Da den daværende S-regering i 2021 lancerede en
”Handlingsplan for cirkulær økonomi”
96
lød ambitionen
at “reducere miljøbelastningen fra byggeri og nedriv-
ning”, men i planen står ikke noget mere specifikt i
forhold til, hvor meget miljøbelastningen skal reduceres.
Selvom der står, at handlingsplanen “udgør den
nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald
for 2020-2032”, så er det endnu ikke fulgt op med et
konkret politisk mål for, hvor meget vores voksende
affaldsmængder skal reduceres.
I 2021 kom Strategien for Bæredygtigt Byggeri
97
, som
indeholder 21 initiativer, hvoraf flere har fokus på at
fremme cirkulært byggeri. Med den har vi fået et meget
væsentligt og vigtigt krav med indførslen af grænseværdi-
er for indlejret CO
2
, som kan være med til at fremme den
cirkulære omstilling af byggeriet. Men derudover har flere
af initiativerne endnu ikke har materialiseret sig i form af
konkrete politiske tiltag og lovændringer. Et eksempel: I
initiativ nummer 11 lyder det, at strategien har til formål
at fremme klimavenlige byggematerialer. Men det er
endnu ikke fulgt op med konkrete krav eksempelvis til, at
en vis procentdel af en produceret byggevarer skal
baseres på genanvendte og/eller genbrugte materialer.
Der er heller ikke lavet ændringer i bygningsreglementet,
som lemper på de krav, der står i vejen i forhold til at
bygge med cirkulære eller biogene materialer som
eksempelvis træ. Det gælder også strategiens forslag om
et materialepas for byggematerialer, som er en afgørende
trædesten
98
til mere cirkularitet, men som fortsat ikke er
implementeret eller gjort til et obligatorisk krav.
41
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kigger man på den politisk vedtagene
Grønne indkøb for en
grøn fremtid - strategi for grønne offentlige indkøb
99
, som
udstikker en klar ambition om, at den offentlige sektors
indkøbsmuskel skal være en katalysator for den cirkulære og
grønne omstilling, er den heller ikke fulgt op med konkret
regulering og rammesætning for, hvordan det realiseres. Der er
med strategien, som også blev fremlagt i 2021, endnu ikke
vedtaget et konkret CO
2
-reduktionsmål, der fastsætter rammen
for den reduktionssti, offentlige indkøbere skal levere i forhold
til mindre CO
2
-udledning, mindre ressourceforbrug og mere
cirkularitet. Dertil kommer, at der ikke er indført konkrete krav
eksempelvis i udbud til, hvor stor en del af vægtningen, der skal
fokusere på miljø-, klima- og ressourcekriterier.
Det står i konkrast til andre politiske strategier og tiltag, som vi
de seneste år har set på den grønne område, hvor målsætninger
og krav er en langt mere eksplicit del af de politiske aftaler.
Eksempelvis den daværende S-regerings Power to X strategi
100
,
som direkte opstiller en målsætning om, at Danmark skal have
4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. Tilsvarende indeholder
Aftale om Grøn Omstilling af Dansk Landbrug
101
et mål om udtag-
ning af 100.000 hektar inklusive randarealer.
HVAD ER DER BRUG FOR POLITISK?
Lavthængende frugter: Tiltag,
der kan gennemføres her og nu
• Man bør politisk vedtage et reduktionsmål for Danmarks
ressourceforbrug på minimum 30 pct. i 2030 og 70 pct. i
2040 – med 2015 som baseline år.
• Man bør politisk vedtage, at man i 2030 skal op på en
cirkularitetsrate på 30 pct. i 2030 og 75 pct. i 2040.
• Strategien for grønne offentlige indkøb bør følges op med
konkrete krav til, at grønne kriterier skal vægte 30 pct. i
offentlige byggeri- og anlægsudbud og et politisk vedtaget mål
om, hvor meget den offentlige sektors klimaaftryk skal
reduceres frem mod 2030.
• Man bør vedtage en overordnet anlægslov, med et
dertilhørende anlægsreglement der sætter konkrete krav til
klima- og ressourcereduktioner ved anlægsprojekter.
• Man bør stille konkrete krav til ressourceforbrug, cirkularitet og
brug af klimavenlige og cirkulære materialer i planloven.
Større politiske tiltag, der bør
gennemføres frem mod 2030
• Hovedprincippet om, at forureneren betaler i miljøbeskyttelses-
loven bør overholdes gennem indføring af udvidet producent-
ansvar på byggematerialer.
• Strategien for bæredygtigt byggeri bør revideres og erstattes
med en strategi for cirkulært byggeri, der har fokus på, hvordan
byggeriet kan omstille sig inden for rammerne af Parisaftalen
og de planetære grænser – og der bør følges op med en klar
plan for, hvordan man vil understøtte dette politisk.
• De strategier, krav og mål, som man politisk vedtager på
området i fremtiden, bør være ambitiøse og placere sig højere
end de minimumskrav, som kommer fra EU – det gælder
eksempelvis i forhold til genbrugs- og genanvendelsesprocenter,
reduktion i byggeriets affaldsmængder og ressourceforbrug.
LOVGIVNING: VIS HENSYN, HVIS DU KAN
Går man ned i den konkrete lovgivning inden for byggeri og
anlæg, findes der i dag klare intentioner for klima og mindre
ressourceforbrug i blandt andet planloven, i eksisterende
anlægslove og miljøbeskyttelsesloven.
I planloven står blandt andet i formålsparagraffen, at kommu-
nerne skal inkludere klimahensyn i deres planlægning. Dykker
man yderligere ned i loven, er der ikke nævnt nogen konkrete
krav, retningslinjer eller værktøjer til, hvordan det skal gøres i
praksis. Dertil kommer, at ressourceforbrug og cirkularitet slet
ikke er nævnt.
I flere af de nyere anlægslove for de store kommende anlæg- og
infrastrukturprojekter, er der fine hensigtserklæringer om
ressourceforbrug og CO
2
. Men heller ikke her er der konkrete
krav eller specifikke tiltag, som fastsætter, hvad det betyder for
et konkret anlægsprojekt og hvilke rammer, man skal leve op til.
I miljøbeskyttelsesloven fremgår det, at loven blandt andet har til
hensigt “at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre
ressourcer.” Et af hovedprincipperne i miljøbeskyttelsesloven er
det såkaldte forureneren betaler-princip, som betyder, at den,
der forårsager forurening, skal stå for en sikker håndtering eller
betale for en sikker håndtering. Men hensigten er ikke fulgt op
med et konkret krav om udvidet producentansvar, som reelt
holder forureneren ansvarlig.
42
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 4
02
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Den nuværende regulering mangler konkrete
krav og målsætninger, når det kommer til
cirkulært byggeri, cirkulær omstilling af samfun-
det generelt og reduktioner i vores ressourcefor-
brug. Den politiske handling på området er
stadig primært forankret i hensigter og overord-
nede visioner.
Bevaring er ikke
førsteprioritet
Udfordringen
Reguleringen af byggeriet anno 2024 er på ingen
måde en medspiller, når det kommer til at frem-
me mere bevaring og renovering frem for nedriv-
ning og nybyggeri. Det skyldes, at man har et
udpræget tunnelsyn, når det kommer til byggeri-
ets klima- og ressourceudfordringer, hvor man
kun har øje for nybyggeri, imens vores eksiste-
rende bygningsmasse er en overset faktor. Dette
tunnelsyn har spredt sig til reguleringen, som i
dag ikke formår at skabe de rette incitamenter
og stille de nødvendige krav, der skal til for at
gøre bevaring af vores eksisterende bygnings-
masse til den foretrukne løsning.
Der er primært to steder i lovgivningen, hvor der i
dag, er et stort behov for at sætte ind, hvis man
skal sikre, at nedrivning og nybyggeri i fremtiden
bliver den absolut sidste udvej. Det gælder
indenfor skattelovgivningen og i bygningsregle-
mentet, som bør kigges igennem med beva-
ringsbrillerne på.
SKATTELOVGIVNINGEN
UNDERSTØTTER NEDRIVNING
OG NYBYGGERI
Kigger man på de økonomiske incitamenter i skattelov-
givningen, er der flere eksempler på, at man i dag opnår
skattefordele, hvis man vælger at rive en bygning ned og
bygge nyt frem for at renovere den. Som reglerne for
ejendomsværdiskat ser ud i dag, gælder det, at ejeren
ikke skal “betale ejendomsværdiskat
102
, så længe et
nybyggeri ikke anses for færdigbygget ved ejendomsvur-
deringen i indkomståret.”
Det står i skarp kontrast til den fulde ejendomsværdiskat,
man skal betale i hele den periode, man renoverer en
bygning – stort set upåvirket af, hvor stor eller lille den
renovering må være. Det bidrager i høj grad til en skæv
incitamentsstruktur, hvor det er mere attraktivt at rive
ned og bygge nyt end at renovere eller transformere en
eksisterende bolig.
Det samme billede gør sig gældende, når man kigger på
nedrivningsfradraget, som gælder for erhvervsbygninger
som eksempelvis en fabrikshal, lade, staldbygning eller
et gartneri, der er såkaldt ”afskrivningsberettigede”.
Nedrivningsfradraget betyder nemlig, at ”der er fradrags-
ret
103
for tabet på tidspunktet for nedrivningen.” På den
måde kan man i forbindelse med, at man river en
omfattet erhvervsbygning ned, trække tabet fra i sin
skattepligtige indkomst, hvor tabet udgør forskellen
mellem det, man har købt bygningen for, og det man har
afskrevet på bygningen. Har man for eksempel givet
100.000 kr. for en bygning, som man har afskrevet med
fire pct. over syv år, kan man således trække 72.000 kr.
fra i nedrivningsfradrag. Samtidig er det hverken et krav,
at man skal begrunde, hvorfor man vil rive bygningen
ned, ligesom der heller ikke er fastsat krav for, hvornår
man kan få nedrivningsfradrag i forbindelse med
nedrivningen af en bygning.
43
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
BYGNINGSREGLEMENTET
TILSKYNDER KORT LEVETID...
Bygningsreglementet indeholder i dag stort set ingen krav, som
kan være med til at reducere nedrivning og giver incitamenter til
at udnytte og forbedre vores eksisterende bygningsmasse. Det
ses blandt andet i nedrivningstilladelser, hvor man ikke har
indført ‘bevar eller forklar’ krav, som kan være med til at sikre, at
alle bygninger som udgangspunkt bevares ud fra et materiale- og
ressourcehensyn.
Som det ser ud i dag, inkluderer bygningsreglementets CO
2
-krav
heller ikke klimaaftrykket fra nedrivning i LCA-beregningen for
nybyggeri. Det skaber en skæv incitamentsstruktur, som ikke
tilskynder til at begrænse nedrivning – til trods for at nedrivning
ifølge BUILD står for omkring 6-20 pct.
104
af byggeriets samlede
klimapåvirkning. Det er også en mangel, der bliver adresseret i
Strateginetværket for Bæredygtig Byggeris notat “Metode til
fastsættelse af fremtidige CO
2
-grænseværdier for nybyggeri”
105
.
Her peges der på, at inkluderingen af klimaaftrykket fra
forudgående nedrivning vil skabe ”(…) et større fokus på
overvejelser vedrørende renovering af vores eksisterende
bygningsmasse versus at rive ned.”
Dertil er de nuværende LCA-beregninger i bygningsreglementet
baseret på en levetid på 50 år, hvilket er en meget kort tidshori-
sont i forhold til, hvor lang tid et byggeri opsat i 2024 burde stå,
når man kigger på ressourceforbrug og klimaomkostninger ved
selve byggeriet. Desuden betyder dette også, at der ikke er en
belønning for at vælge materialer, der kan holde i lang tid – og
som dermed på sigt kunne mindske behovet for nedrivning. Man
ser heller ikke ressource- og materialebevarende krav i bygnings-
reglementet, hvad angår nedrivninger og nedrivningstilladelser,
som ellers kan skubbe på for at en større del af vores eksisteren-
de bygningsmasse bevares.
Derudover er bygningsreglementets ikke-eksisterende fokus på
og mulighed for at håndtere og forbedre ressource- og klimaaf-
trykket fra renovering og transformation også en barriere. Det
ses i høj grad i forhold til CO
2
-krav og -beregninger, som i dag kun
er obligatoriske for nybyggeri. For selvom renovering og transfor-
mation i de fleste tilfælde vil være et mere klimavenligt og
ressourcebesparende valg, så ligger der stadig et behov for en
regulering, som kan sætte ind for at reducere materialeforbrug
og klimaaftrykket for alle typer byggerier.
På den helt brede klinge mangler der i høj grad fokus på
differentierede krav i bygningsreglementet, der dels kan
understøtte byggeprocessen i forbindelse med renoveringer og
transformationer, uden at gå på kompromis med andre vigtige
hensyn, og dels kan bidrage til, at klima- og ressourceovervejel-
ser bliver en central del af alle typer byggearbejder.
HVAD ER DER BEHOV FOR POLITISK?
Lavthængende frugter: Tiltag,
der kan gennemføres her og nu
• Fjern incitamenterne i skattelovgivningen, som gør det mere
fordelagtigt at rive ned og bygge nyt frem for at renovere en
eksisterende bygning – herunder nedrivningsfradraget for
afskrivningsberettigede erhvervsbygninger.
• CO
2
-udledning fra forudgående nedrivning bør fra medio 2027
indgå som en del af LCA-beregningen for nybyggeris klimapå-
virkning i bygningsreglementet.
• Nedrivning skal gøres betinget af dispensation i byggeloven og
bygningsreglementet, så bevar-eller-forklar er udgangspunktet.
• Revider bygningsreglementet med henblik på at indføre
differentierede krav til nybyggeri, renovering og transformation,
så incitamentet for renovering bliver større.
Større politiske tiltag, der bør
gennemføres frem mod 2030
• Der bør stilles krav om en plan for vedligeholdelse i bygningstil-
ladelser, så bygherre er forpligtet til at dokumentere en lang
levetid af byggerierne. Den forventede levetid af en bygning
bør hæves fra 50 år til minimum +70 og gerne +100 år.
• Bygningsfredningsloven bør revideres, så alle byggerier som
udgangspunkt er bevaringsværdige på baggrund af et
ressource- og materialehensyn.
• Revider miljøbeskyttelsesloven og indfør krav til, at en vis
procentdel af den eksisterende bygning ved nedrivning skal
genbruges eller genanvendes til højværdi.
...OG KRAVENE ER PRIMÆRT
TILTÆNKT NYBYGGERI
Et andet benspænd i bygningsreglementet er desuden et
primært fokus på nybyggeri, som i store træk betyder, at der kun
findes få krav, som er direkte tiltænkt renovering. Det er en stor
udfordring i forhold til at understøtte bevarelse af vores eksiste-
rende bygningsmasse, da “Byggeprocessen i et renoveringspro-
jekt er mere kompleks og indeholder flere uforudsigelige faktorer
og parametre end nybyggeri”
106
. I dag er det på mange måder
nemmere at overholde kravene i bygningsreglementet, hvis man
starter helt fra bunden og bygger nyt, end hvis man vælger at
renovere eller transformere. Der mangler derfor et større fokus
på renovering og transformation i lovgivningen, der kan være
med til at lette processen de steder, hvor det giver mening.
44
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0045.png
Kapitel 2
“Nybyggeri kræver store mængder af
ressourcer både ved fremstilling og
transport af materialer og energi til
opbygning. Det er en miljøbelastning,
som vi gør en stor indsats for at
nedbringe. Derfor kommer vi også til at
gentænke vores løsninger, så
renovering og genanvendelse bliver
den første mulighed, før alternativet
med nedrivning og nybygning kommer
ind i overvejelsen. På den måde kan vi
nemlig genbruge eksisterende
strukturer, minimere affald og reducere
energiforbruget. Når renovering
fremover kommer til at udgøre en
langt større andel af byggeopgaverne,
betyder det også, at de kan gøres til en
overordentlig rentabel
forretningsmodel.”
Mads Okking, udviklingskonsulent i Dansk Håndværk
107
45
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
03
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Den nuværende regulering mangler konkrete
krav og målsætninger, når det kommer til
cirkulært byggeri, cirkulær omstilling af samfun-
det generelt og reduktioner i vores ressourcefor-
brug. Den politiske handling på området er
stadig primært forankret i hensigter og overord-
nede visioner.
Den oversete
anlægsudfordring
Udfordringen
Anlægssektoren er storforbrugere af energiinten-
sive materialer såsom cement, stål og jern, og
dermed også aftagere fra såkaldte hard-to-
abate industrier, hvor CO
2
-reduktion og ressour-
ceforbrug vedbliver at være en udfordring. Derfor
medfører vores kontinuerlige udbygning af
vejnet, broer, togbaner også stort klima-, miljø-
og ressourceaftryk.
Som konsekvens heraf er der også store poten-
tialer i at bringe regulering i spil til at trække
anlægsprojekterne i en grønnere retning ved at
stille krav til cirkularitet, ressourceforbrug og
klimaaftryk i anlægsbyggeriet. Beregninger fra
regeringens klimapartnerskab
108
for byggeri og
anlæg anslog således et årligt CO
2
-reduktions-
potentiale på knap 700.000 tons ved at stille krav
til klimaaftryk ved etablering af infrastruktur.
Den type krav er dog fortsat ikke indtænkt i lovgiv-
ningen, når man kigger på de anlægslove, der i
dag gælder for de store infrastrukturprojekter.
FORTSAT UREGULERET
Som en del af den politiske infrastrukturaftale – “Aftale om
Infrastrukturplan 2035”
109
– der blev vedtaget i 2021, og
som udstikker rammen for en storstilet udbygning af dansk
infrastruktur de kommende år, står der sort på hvidt, at
man vil kigge på CO
2
-udledningen fra anlægsprojekterne.
Mere konkret står der, at ”parterne noterer sig
110
, at der
arbejdes med at udvikle et værktøj, som skal anvendes til
at opgøre CO
2
-fodaftryk fra de produkter, der anvendes i
anlægsfasen, og som på sigt kan gøre det muligt at opstille
krav til CO
2
-reduktion i forbindelse med planlægning,
anlæg samt drift og vedligehold af infrastrukturen.”
Men det er man ikke i mål med i dag. Kigger man på
ressource- og klimaaftryk i forhold til hele anlægs- og
infrastrukturområdet er der stort set frit spil. Vi har ikke en
overordnet anlægslov og -reglement, som vi har med
byggeloven og bygningsreglementet inden for byggeri – og
derfor har vi heller ikke tværgående krav til livscyklusvur-
deringer (LCA) og maksimal CO
2
-udledning. Der er hidtil i
udmøntningen af de konkrete anlægslove heller ikke opstil-
let direkte krav til reduktioner i klima- og ressourceaftryk.
GRØNNE KRAV BEGRÆNSET TIL
LOKAL MILJØPÅVIRKNING
Infrastrukturprojekter bliver ofte reguleret igennem
særskilte anlægslove – inden for rammerne af forskellige
lovgivninger, alt efter hvilken type anlæg, der er tale om.
Eksempelvis vejloven, hvis det omhandler udbygning af
46
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 4
vejnettet, broreglementet for broer i
danske farvande, bygningsreglementet for
visse gangbroer og jernbaneloven for
jernbaneinfrastruktur. På tværs af disse
lovgivninger er det også tydeligt, at
konkrete krav vedrørende CO
2
og
ressourceforbrug endnu ikke er integreret
i reguleringen.
I formålsparagraffen i både vejloven og
jernbaneloven står der, at man udover
formål som at sikre et sammenhængende
vejnet og mobilitet til gavn for samfundet,
også skal “sikre et højt miljøbeskyttelses-
niveau og bidrage til integrationen af
miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen (...),
samt temaer som mangfoldighed,
naturbeskyttelse, flora, kulturarv. Her
nævnes også ressourceeffektivitet, men
det er i lovgivningerne ikke konkretiseret,
hvad der reelt ligger i ressourceeffektivi-
tet, og hvordan det skal adresseres, og
CO
2
-aftryk er ikke nævnt.
I forhold til konkrete grønne krav i
anlægslovene og de relaterede lovgivnin-
ger inden for eksempelvis vejnet og broer
er det i dag begrænset til miljø og lokale
miljøpåvirkninger. Der er således forud for
den politiske vedtagelse af en anlægslov
et krav om gennemførelse af en VVM-un-
dersøgelse/redegørelse (Vurdering af
Virkninger på Miljøet). Det er en VVM-un-
dersøgelse, som vurderer, hvilken effekt
den eller de planlagte anlægsprojekter har
for det lokale miljø, hvad man skal være
opmærksom på, og hvordan man
eventuelt kan afbøde negative effekter.
Men der er som del af det lovforbereden-
de arbejde og VVM-undersøgelserne ikke
et krav om, at projektet skal tage stilling til
ressourceforbrug og virkninger på klimaet.
Et andet eksempel på dette er en af de
nyere anlægslove vedtaget
112
i november
2023, som vedrører en del af den
storstilede udbygning af det danske
motorvejsnet, der ligger i infrastrukturaf-
talen – den såkaldte “Lov om udbygning
af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg
af Kalundborgmotorvejens 3. etape og
udbygning af rute 15 Ringkøbing-Her-
ning.” I forslaget til den anlægslov er der
godt nok estimater på klimabelastningen
ved anlægsfasen af udbygningen, men
der er ikke skrevet konkrete mål eller
rammer for ressourceforbrug og klimaaf-
tryk. Der står derimod direkte, at “Klima-
krav vil blive defineret i den efterfølgende
udbudsproces i samarbejde med
entreprenørbranchen.”
I den intention ligger dog en klar udfor-
dring og en risiko i forhold til om ressour-
ce- og klimaspørgsmålet overhovedet vil
blive rejst, da der ikke i udbudsloven er et
obligatorisk krav om, at ressourceredukti-
on og mindre CO
2
skal indgå som en
procentvis del af tildelingskriterierne.
RISIKO FOR FORÆLDELSE
En anden udfordring er det lange
tidsperspektiv, som typisk ligger i en
anlægslov. I og med at tidshorisonten på
mange af de store infrastrukturprojekter
strækker sig over mange år og nogle
gange årtier, ligger der en risiko for, at de
anlægslove, som de seneste år er
vedtaget politisk, vil være en hæmsko for
cirkularitet og ressourcereduktioner i
mange år frem – fordi de ikke tænker krav
ind på det område i dag.
Dertil er der en risiko for, at anlægslovene
forældes og ikke formår at følge med den
cirkulære udvikling og innovation, der
pågår inden for byggeriet.
ABEN SENDES VIDERE
Den politiske præcedens lige nu er at
skubbe de grønne krav til senere i
processen i stedet for at indskrive grønne
krav og forudsætninger direkte ind i
anlægslovene – og de tænkes heller ikke
ind som et vigtigt parameter, når man
vedtager en ny anlægslov. Kigger man på
den store infrastrukturaftale fra 2021, var
selve klimabelastningen
111
ved at skulle
realisere alle de anlægsprojekter, der
ligger i aftalen, således slet ikke medtaget
i de politiske forhandlinger.
HVAD ER DER BRUG
FOR POLITISK?
Lavthængende frugter: Tiltag, der
kan gennemføres her og nu
• Indfør en rammelov, der fastsætter de
overordnede retningslinjer for anlæg,
med et dertilhørende anlægsreglement,
som sætter konkrete klima-, cirkulære
og ressourcekrav til anlægsprojekter, på
samme vis som byggeloven og byg-
47
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
ningsreglementet. Det kan gøres ved at
stille krav om CO
2
-reduktioner med
anvendelse af infrastrukturselskaber-
nes fælles værktøj InfraLCA.
• Sæt krav til CO
2
, ressourceforbrug og
cirkularitet som et væsentligt tildelings-
kriterie i udbud på infrastruktur og
anlæg.
• Åben op for et “cirkulært overhead” i
form af en pulje, som muliggør, at
offentlige bygherrer kan hæve
budgetrammen for et anlægsprojekt
med henblik på CO
2
- og ressourcebe-
sparelser.
• Udvid miljøvurderingsloven til også at
inkludere klima- og ressourcehensyn.
Her bør det først og fremmest lægges
fast i lovens formål. Som følge heraf
skal anlægsprojekters klima- og
ressourcepåvirkning også inddrages
som en central del af en miljøvurdering.
Større politiske tiltag, der bør
gennemføres frem mod 2030
• Sikre løbende revision af anlægslovene.
Det vil i en klima- og cirkulær omstil-
lingsproces være nødvendigt at sikre et
løbende genbesøg og revurdering af
både eksisterende og kommende
anlægslove, så det sikres, at kravene til
cirkularitet, CO
2
og grænseværdier
følger med den nyeste innovation og
markedsudvikling.
• Gentænk hele anlægs- og infrastruktur-
planlægningen med ressource- og
klimabrillerne på – med afsæt i 2030
og 2050 klimamål for Danmark. Hvad
vil det kræve i forhold til ændringer i
vores mobilitet, investeringer i kollektiv
transport og udbygning af motorvejsnet-
tet. Det sigte bør være rammesættende
for alle kommende politiske beslutnin-
ger om infrastruktur og anlæg.
”Kigger man
på ressource- og
klimaaftryk i forhold
til hele anlægs- og
infrastruktur-
området er der
fortsat stort set
frit spil”
BYGGERIETS HANDLETANK ØNSKER NY
ANLÆGSLOV MED BÆREDYGTIGHEDSKRAV
Byggeriets Handletank for Bæredygtighed kom i 2023 rapporten
113
“Bygge- og
anlægssektorens handleplan på vej mod bæredygtighed i byggeriet”. I den
adresseres nogle af de vigtigste politiske tiltag, der kan bane vejen for en bygge-
branche, som sætter et markant mindre aftryk på ressourcer og klima. Her sættes
specifikt fokus på manglende klima-, miljø-, og ressourceregulering af anlægspro-
jekter, som en væsentlig barriere, der skal adresseres politisk. Byggeriets Handle-
tank anbefaler, ”at der udvikles en rammelov og tilhørende reglementer for
anlægsprojekter, der indeholder minimumskrav til bæredygtighed. Loven skal
gælde for alle anlægsprojekter, uafhængigt af bygherren og projektets type.”
114
Helt konkret lyder anbefalingerne på, at der også for anlæg skal sættes krav til
livscyklusvurderinger (LCA) og maksimal CO
2
-udledning, og at det offentlige bør gå
forrest ved at stille krav til LCA-beregninger i offentlige anlægsprojekter. Handle-
tanken anbefaler, at arbejdet med en rammelov og reglementer skal igangsættes
med en køreplan allerede i 2024, og de sigter mod en vedtagelse i 2026.
48
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 4
04
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Den nuværende regulering mangler konkrete
krav og målsætninger, når det kommer til
cirkulært byggeri, cirkulær omstilling af samfun-
det generelt og reduktioner i vores ressourcefor-
brug. Den politiske handling på området er
stadig primært forankret i hensigter og overord-
nede visioner.
Forebyggelsesindsats
mod overforbrug og spild
er ikke en realitet
Udfordringen
På tværs af den danske byggelovgivning er der i
dag et meget begrænset fokus på at mindske
overforbrug af ressourcer og materialer i byggeri
og anlæg. Faktisk er vi på flere måder i den helt
anden boldgade, hvor overdimensionering,
overforbrug og kalkuleret spild ofte bliver den
mest attraktive løsning. Det gælder på tværs af
hele byggeriets værdikæde.
Helt konkret mangler vi i dag en lovgivning, der
opstiller klare reduktionsrammer for, hvor meget
man må bygge, hvilke materialer og hvor mange
ressourcer, man bruger, og hvordan man bruger
byggeriets ressourcer (både nye og gamle) igen.
Implementeringen af lov om selektiv nedrivning
og CO
2
-krav i bygningsreglementet er skridt i
den retning, men dog langt fra tilstrækkeligt.
Der er mange forskellige steder, hvor der lovgiv-
ningsmæssigt bør sættes ind, hvis man for alvor
skal få bugt med byggeriets overforbrug og spild.
De primære benspænd kan findes på tværs af
bygningsreglementet, skattelovgivning, afgifts-
lovgivning og affaldsbekendtgørelsen.
BYGNINGSREGLEMENTET
OVERSER CIRKULARITET...
Bygningsreglement stiller i sin nuværende form ikke krav,
der reelt understøtter cirkulære valg, og skaber dermed
heller ikke de nødvendige løftestænger for at reducere
byggeriets ressourceforbrug. Der mangler krav om, at
man altid bør gå efter at vælge de mest klima- og
ressourcevenlige materialer. Der er heller ingen krav, der
bestemmer, at man skal bruge en vis procentdel genbrug-
te eller genanvendte byggematerialer i byggeriet.
Desuden er der i dag ikke krav om, at byggerier og
byggematerialer skal designes med henblik på cirkularitet
– eksempelvis i forhold til design for adskillelse, som kan
forlænge levetiden af både byggematerialerne og hele
byggeriet, og i forhold til at indtænke kvalitet, holdbarhed
og reparerbarhed. Det kunne eksempelvis være krav til
den måde, man blander beton, så man undgår visse
typer komponenter, som potentielt kan hindre senere
genbrug og genanvendelse. Det kunne også være krav til
vinduer om, at de skal designes, så glasset let kan
udskiftes uden, at man skal skifte hele vinduet.
...OG FREMMER IKKE I TILSTRÆKKELIG
GRAD ET LAVERE MATERIALEFORBRUG
Når det kommer til at fremme et lavere materialeforbrug,
er der også flere direkte benspænd i bygningsreglemen-
tet – særligt i forhold til at begrænse antallet af kvadrat-
meter. Indførslen af CO
2
-krav og grænseværdier i
bygningsreglementet er et vigtigt skridt til at regulere
byggeriets indlejrede og driftsmæssige CO
2
-udledninger,
men i CO
2
-kravene ligger en dobbelthed og klar begræns-
ning i forhold til materialeforbrug og ressourcereduktio-
ner. På den ene side vil en fortsat nedjustering af
grænseværdierne medføre en reduktion af brugen af
særligt energiintensive materialer i byggeriet og være
med til at skubbe på for, at klimavenlige og cirkulære
byggematerialer bliver mere attraktive – her skal
49
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
beslutningen om at ændre beregnings-
principperne for genbrugte byggemateria-
ler, så de tæller for 0 kg CO
2
e i beregnin-
gen af nybyggeris klimapåvirkning
(foreløbigt frem til 2025) også ses som et
vigtigt skridt i en mindre ressourcetung
retning. Men på den anden side udgør
den måde, vi i dag opgør byggeriets
udledninger, en direkte hæmsko for at
bygge mindre. Årsagen til dette er, at
enheden kg CO
2
e/
m
2
/år gør det lettere at
overholde kravene, jo større bygningen er.
Dertil kommer, at vi i dag ikke medregner
alle moduler og faser i den livscyklusbe-
regning (LCA), der ligger til grund for
beregningen af nybyggeris CO
2
-udlednin-
ger. Selvom det er blevet besluttet at man
fra 1. juli 2025 skal beregne og overholde
en grænseværdi for CO
2
-udledningerne
fra byggeprocessen (A4 og A5), så skal
man i beregningerne af et nybyggeris
klimapåvirkning aktuelt ikke inkludere
CO
2
-udledninger fra flere moduler fra brug
(B1-3, B5 og B7) og endt levetid (C1-2).
Se figur 7.
og dermed den grundskyld, man som
boligejer skal betale, er i det nye system
skruet sådan sammen, at man betaler for
den fulde udnyttelse af ens grund ifølge
plangrundlaget (i planloven), ligegyldigt
hvor mange kvadratmeter, man har
bygget. På den måde skabes der et
incitament til at bygge større, da det i
sidste ende ikke påvirker den grundskyld,
man skal betale, og man ovenikøbet
allerede betaler for kvadratmeter, man
ikke nødvendigvis har.
END-OF-WASTE KRITERIER I
AFFALDSRAMMEDIREKTIVET
Affaldsbekendtgørelsen er
bundet op på EU’s affaldsdirektiv,
som fastsætter de overordnede
rammer for affald i EU. Her
opereres der med såkaldte
End-of-Waste kriterier (EOW)
,116
som er fastsat for jern, stål og
aluminium, og glas og kobber.
For de byggevarer, der ikke i dag
har fået fastsat EOW, skal
medlemslandene selv fastsætte
krav. Det har Danmark aktuelt
ikke gjort.
SELEKTIV NEDRIVNING ER ET
SKRIDT PÅ VEJEN, MEN ER
MANGELFULD
Med vedtagelsen af lovgivning om
selektiv nedrivning har man taget et
vigtigt skridt i retningen af, at den
eksisterende bygningsmasse i højere
grad bliver indtænkt som en vigtig brik i
hele byggeriets ressourcepuslespil. Med
lovgivningen bliver der nemlig lagt op til,
at det i fremtiden skal være obligatorisk
at udarbejde en ressourcekortlægning,
og at nedrivning af de omfattede
byggerier skal udføres med henblik på at
bevare værdien af byggematerialerne.
Dog er kravet om selektiv nedrivning kun
gældende for byggerier over 250
m
2
startende fra 1. juli 2024 og ikke for
delvise nedrivninger, mindre bygninger
eller for anlæg, hvilket begrænser
omfanget og virkningen af lovgivningen.
Dertil er der ikke krav til, hvad de
nedrevne byggematerialer skal bruges til
– og hvor meget der skal genanvendes
eller genbruges.
VORES AFGIFTER OG
SKATTELOVGIVNING
UNDERSTØTTER “BYG
STORT OG NYT”
Der mangler i dag økonomiske incitamen-
ter i forhold til at reducere ressourcefor-
bruget i byggeriet. Først og fremmest er
CO
2
-afgiften på mineralogiske processer
og råstofafgiften ikke på et niveau, som
sikrer, at byggematerialers reelle klima- og
ressourceaftryk afspejles i prisen. Dykker
man ned i afgiften på deponering af
affald, som ligger på 475 kr./ton, er den
heller ikke høj nok i forhold til at skabe en
økonomisk gulerod til at genbruge og
genanvende frem for at deponere. Det
kan med andre ord ikke betale sig at rense
og genanvende byggeaffaldet frem for at
vælge deponeringsløsninger. Det afspejler
sig også, hvis man kigger på udviklingen af
mængden af deponeret affald, som er
steget med hele 27 pct. fra 2020 til 2021.
Det går altså den forkerte vej.
Tilsvarende har vi en situation, hvor
skattelovgivningen heller ikke formår at
opstille de nødvendige rammer, der kan
sikre ressourcereduktioner i byggeriet.
Faktisk er det diametralt modsat i de nye
ejendomsvurderinger, som ikke giver
nogen form for økonomisk gulerod i
forhold til at bygge mindre. Grundværdien
AFFALDSBEKENDTGØRELSEN
HINDRER RECIRKULERING
Der er også udfordringer i lovgivningen på
affaldsområdet i forhold til at mindske
spild og få materialerne tilbage i kredsløb
i byggeriet. Nærmere bestemt i affaldsbe-
kendtgørelsens nuværende betingelser
om ”affaldsfasens ophør” – de såkaldte
end-of-waste kriterier. En af de væsentli-
ge betingelser for at få affald klassificeret
som en værdifuld ressource og muligt nyt
byggemateriale er nemlig, at ”der findes
et marked for eller en efterspørgsel efter
et sådant stof eller en sådan gen-
stand.”
115
Samtidig er det en betingelse,
at affaldet skal kunne anvendes til
specifikke formål. Det er en udfordring,
fordi markedet for genbrugte byggemate-
50
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0051.png
Kapitel 4
FIGUR 7: LANGT FRA ALLE FASER OG MODULER ER INKLUDERET I LCA-BEREGNINGEN
Oversigt over de inkluderede faser og moduler i LCA-beregningen. Modulerne markeret med grøn er medtages i
beregningerne, mens modulerne markeret med grå ikke tages med.
PRODUKT
FASER
A1-3
BYGGEPROCES
A4-5
BRUG
B1-7
ENDT LEVETID
C1-4
UDENFOR PROJEKT
D
A1
A2
A3
A4
A5
B1
B2
B3
B4
B5
B6
ENERGIFORBRUG TIL DRIFT
B7
VANDFORBRUG I DRIFT
C1
NEDTAGNING/NEDRIVNING
C2
C3
FORBEHANDLING AF AFFALD
C4
Klimapåvirkning inden
ibrugtagning
Medtages i beregningerne
Klimapåvirkning
i brugsfasen
Klimapåvirkning
ved endt levetid
BORTSKAFFELSE
RÅMATERIALER
VEDLIGEHOLD
FREMSTILLING
UDSKIFTNING
RENOVERING
REPARATION
TRANSPORT
TRANSPORT
TRANSPORT
OPFØRELSE
Portentiale for
genbrug,
genanvendelse
og anden
nyttiggørelse
MODULER
BRUG
Klimapåvirkning uden
for systemgrænsen
Medtages ikke i beregningerne
Medtages i beregningerne fra
1. juli 2025
Bygningsreglementets regnemodel for LCA giver et skævt billede i forhold til den reelle klimapåvirkning, da både almen drift og nedrivning
ikke regnes med.
Kilde: https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/11/BRV/Version-2-Bygningers-klimap%C3%A5virkning/Kap-1_2
117
rialer er så begrænset og umodent. Det
skaber en “hønen-eller-ægget-problema-
tik” – for hvad skal komme først,
markedet eller klassificeringen?
Samtidig mangler vi end-of-waste kriterier
for en lang række byggematerialer, som
det qua lovgivning fra EU lige nu er op til
enkelte nationalstater at fastsætte.
Se
tekstboks.
Der er i dag kun fastsat kriterier
118
på EU-niveau for jern, stål og aluminium
og glas og kobber. Det betyder, at det er de
enkelte kommuner, som forvalter udmønt-
ningen af EU reglerne. Det skaber en
manglende ensartethed i afgørelserne
om
119
, hvornår byggeaffald ophører med at
være affald. Der kan nemlig være forskel
på hvilke løsninger, der bliver accepteret,
alt efter hvilken kommune, man ansøger i.
Det bidrager til en uklarhed, som hindrer
mere genbrug i byggeriet.
HVAD ER DER BRUG FOR
POLITISK?
Lavthængende frugter: Tiltag, der
kan gennemføres her og nu
• Afgiften for deponering af affald bør
fordobles og hæves til 950 kr. for at
skabe incitamenter til at genbruge og
genanvende byggematerialer, frem for
at sende dem til forbrænding eller
deponering.
• Råstofafgiften bør som minimum
fordobles og således hæves til 11,12 kr.
per m3, og derefter bør den følge den
almindelige prisudvikling i Danmark
• Bygningsreglementet bør inkludere
forudgående nedrivning i LCA-bereg-
51
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
ningen i forbindelse med, at man
reviderer CO
2
-kravene for nybyggeri i
medio 2026.
• Der er brug for nationale end-of-waste
kriterier for alle store fraktioner af
byggeaffald, så det ikke er op til de
enkelte kommuner at fastsætte,
hvornår et byggemateriale er affald eller
kan kvalificeres til at få værdi igen.
Samtidig bør vurderingen rykkes fra
kommunerne til et samlet organ for at
sikre ensartethed og forudsigelighed
• Der bør indføres krav i bygningsregle-
mentet, der fremmer lavere materiale-
forbrug og spild. Her bør der først og
fremmest indføres et krav, der fremmer
færre kvadratmeter
120
og gør op med
overdimensionering. Desuden bør der
sættes krav om, at et byggeri skal
indeholde en vis andel af genbrugt eller
genanvendt materiale, og at man altid
bør gå efter at vælge de mindst energi-
og ressourcetunge materialer. Dertil bør
man også tænke i at indføre krav, der
fremmer design for adskillelse,
modulbyggeri, reparationsmuligheder.
Større politiske tiltag, der bør
gennemføres frem mod 2030
• Systemet for ejendomsvurderinger bør
ændres, så man kun betaler grundskyld
for de faktiske boligkvadratmeter. I
tilfælde, hvor man ændrer på kvadrat-
meterarealet af ens bolig, bør ejen-
domsvurderingerne revideres, og
grundskylden ændres i overensstem-
melse med det opdaterede areal.
Desuden bør ejendomsværdibeskatnin-
gen skabe et incitament for at bo på
færre
m
2
.
• Miljøbeskyttelsesloven bør revideres, så
selektiv nedrivning bliver et krav for
nedrivning eller delvis nedrivning af alle
bygninger og anlæg. Samtidig bør der
indføres krav om, at minimum 70 pct.
af de nedrevne byggematerialer skal
genbruges og genanvendes til højværdi.
“End-of-waste kriterier skal
anvendes til at afgøre,
hvornår en specifik
affaldsstrøm ophører med
at være affald. Det betyder
i praksis, at End-of-Waste
kriterier kan være det
afgørende bindeled
mellem byggeaffaldet og
det nye produkt (...) End-
of-waste kriterierne har
netop et potentiale for at
skabe en tillid til kvaliteten
af de sekundære
råmaterialer, som kan få et
marked til at vokse.”
Kathrine Hauge Smith,
fagspecialist hos WSP Danmark
https://bygge-anlaegsavisen.dk/end-of-waste-kriterier-skal-drive
121
-den-cirkulaere-omstilling
52
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 4
05
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Den nuværende regulering mangler konkrete
krav og målsætninger, når det kommer til
cirkulært byggeri, cirkulær omstilling af samfun-
det generelt og reduktioner i vores ressourcefor-
brug. Den politiske handling på området er
stadig primært forankret i hensigter og overord-
nede visioner.
Marked for cirkulære
byggematerialer:
Forudsætningerne
er ikke på plads
Udfordringen
Den nuværende lovgivning, som regulerer byg-
geriet, er ikke udviklet med cirkularitet for øje og
formår derfor ikke i tilstrækkelig grad at anspore
og understøtte cirkulære løsninger i byggeriet.
Den helt store hurdle er, at lovgivningen, hverken
stiller de nødvendige krav eller skaber de nød-
vendige incitamenter, der kan bane vejen for
udvikling og kommercialisering af cirkulære
løsninger og forretningsmodeller – og drive
udbuddet og efterspørgslen frem. Det har en stor
effekt på markedet for cirkulære materialer og
byggevarer, som i dag er umodent og mangler
skala, hvor udbuddet og efterspørgslen er be-
grænset, og hvor prisniveauet er højt.
De lovgivningsmæssige benspænd kan findes
på tværs af afgiftslovgivning, bygningsregle-
mentet og kemikalielovgivningen.
LAVT AFGIFTSNIVEAU HÆMMER
KOMMERCIELT CIRKULÆRT MARKED
Manglende eller lave afgifter både på jomfruelige
materialer og produktion af nye byggematerialer gør det
svært at opbygge et kommercielt marked for cirkulære
byggematerialer.
Ifølge Videnscentret Bolius
122
kan nye mursten købes til
en pris på omkring fire eller fem kr. per styk, mens
genbrugte mursten i dag typisk koster mellem otte til 15
kr. per styk. Lignende prisforskelle ses på en lang række
andre byggematerialer og -produkter. Prisforskellen
skyldes, at nedrivning, håndtering og upcycling af
byggematerialer i dag er en dyr proces, særligt fordi det
kræver arbejdskraft. Men den skyldes i høj grad også, at
vi ikke i vores afgifter og beskatning medtager det aftryk,
som indvinding og produktion har på vores miljø, klima og
ressourcer. Vi har blandt andet ikke et udvidet produ-
centansvar på byggematerialer, som kan sikre, at den
miljø-, klima- og ressourcepåvirkning, der ligger i at
producere et nyt byggemateriale, indregnes direkte i
prisen på produktet. Det har man eksempelvis indført i
Frankrig på byggevarer.
Se case side 75.
Dertil er råstofafgiften, som i dag ligger på 5,56 kr. per
m
3
, ikke er tilstrækkelig i forhold til at skabe økonomiske
incitamenter for at genbruge eller genanvende materialer
fremfor at trække og bruge nye primære råstoffer i
produktionen af nye byggematerialer. Den ligger også
væsentligt lavere end i Sverige og Storbritannien.
Se
tekstboks side 54.
CO
2
-afgiften er i sin nuværende form
konstrueret sådan, at virksomheder inden for mineralogi-
ske processer som cement, mineraluld og tegl får en
klækkelig rabat i forhold til andre industrier i Danmark.
Helt konkret slipper virksomheder inden for mineralogi-
ske processer afsted med at skulle betale en afgift på
125 kr. per ton CO
2
i 2030, mens andre virksomheder,
der også er omfattet EU’s kvotehandelssystem (EU ETS)
53
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
skal betale 375 kr. per ton CO
2
i 2030.
Det betyder samlet set, at hvis man går
ud fra, at EU’s CO
2
-kvoter ligger på 750
kr. per ton CO
2
i 2030, så skal virksomhe-
der inden for mineralogiske processer
betale 875 kr. per ton CO
2
i 2030, mens
andre virksomheder, der også er
underlagt EU ETS, skal betale 1125 kr.
per ton CO
2
.
KEMIKALIEKRAVENE TIL NYE
BYGGEMATERIALER ER IKKE
SKRAPPE NOK
En anden barriere for et voksende og
konkurrencedygtigt marked for cirkulære
byggematerialer er kemikalielovgivningen,
som primært er reguleret via EU og den
såkaldte REACH-forordning. Den giver dog,
som den ser ud i dag, ikke det rigtige
rammeværk
123
i forhold til at sikre, at der
ikke kommer skadelige stoffer i nye
byggematerialer, som på sigt kan hindre
genbrug og genanvendelse. En undersø-
gelse fra Miljøstyrelsen
124
viser således,
at en lang række uønskede stoffer stadig
anvendes i byggeriet. Hermed risikerer
man at gentage fortidens “synder”, hvor
kemikalier også vil være en kæp i hjulet
for genbrug og genanvendelse af
byggematerialer, når vi kigger 50 og 100
år frem – en tidshorisont, hvor hele
byggeriet, Danmark og resten af verden
burde være fuldt cirkulære.
løsninger i byggeriet. De standarder og
præ-accepterede løsninger er endnu ikke
udviklet, men de er afgørende for at et
produkt eller et byggeri kan leve op til de
nuværende dokumentations- og sikker-
hedskrav i bygningsreglementet. Rappor-
ten “Barrierer og muligheder for biogene
og genbrugte byggematerialer i BR18”
125
udgivet af Social- og Boligstyrelsen peger
på, at “central og tværgående barrierer
for biogene og genbrugte materialer er
manglende dokumentation af deres
egenskaber (eksempelvis i forhold til
styrke, brandmodstand, indholdsstoffer
mv.) samt manglende procedurer og
retningslinjer for, hvordan dokumentatio-
nen kan skabes samt hvilket omfang, den
skal have.”
Her er de nuværende sikkerhedskrav i
bygningsreglementet også et benspænd
– herunder særligt øgede dokumentati-
onskrav qua konstruktions- og brandkrav.
I rapporten fra Social- og Boligstyrelsen
peges på, at brug af biogene eller
genbrugte materialer, når det gælder
brand og bærende konstruktioner, ofte vil
“medføre, at byggeriet skal indplaceres i
en højere brandklasse eller konstruktions-
klasse for, at det kan dokumenteres, at
kravene er indfriet.” For konstruktioner er
det i bygningsreglementet nemlig
bestemt, at de materialer, der bruges,
skal være dokumenteret egnede til det
konkrete formål. Det er i høj grad en
fordel for de mere traditionelle og kendte
konstruktionsmaterialer som beton, stål,
træ, murværk og aluminium.
Ønsker man derimod at bruge andre
materialer og konstruktioner, som ikke
fremgår af de udspecificerede krav i
bygningsreglementet, ”skal det dokumen-
teres, at der opnås et sikkerhedsniveau,
som er beskrevet i §344”.
126
I Social- og
Boligstyrelsens rapport konkluderes, at
bygningsreglementet i princippet er
“dimensions- og materialeneutralt.”Men
de krav, som reglementet stiller til
materialer og bygningskomponenter, kan i
praksis “være meget vanskelige at opnå
og dokumentere ved anvendelse af
ikke-konventionelle materialer som
eksempelvis biogene eller genbrugte
materialer.”
Samme billede gør sig gældende i forhold
til brandkravene i bygningsreglementet,
som er langt strengere, end hvis man
sammenligner med vores nordiske
VORES NABOLANDE
HAR MARKANT HØJERE
RÅSTOFAFGIFTER
Den danske råstofafgift ligger i dag
på 5,56 kr. per m
3
. Kigger man på
Storbritannien ligger afgiften på
tilslagsmaterialer som sand, grus
og sten på £2,03 per ton, svarende
til ca. 17,5 kr. per ton. Omtrent det
samme billede gør sig gældende i
Sverige, hvor man har en afgift på
naturgrus (sorteret jord, der
overvejende består af sand, sten,
grus) på 22 svenske kr. per ton.
Udvinding af en m
3
sand i Danmark
vil altså koste 5,56 kr., mens det i
England vil koste svarende til 26 kr.
og i Sverige 21,71 kr.
BYGNINGSREGLEMENTETS
‘ONE SIZE FITS ALL’ KRAV
SPÆNDER BEN
Der er også flere benspænd i bygnings-
reglementets krav, som fremmer lineære
og konventionelle produkter og løsninger i
byggeriet. Bygningsreglementet har helt
overordnet set meget lidt fokus på at
fremme og stille krav om cirkularitet. Et
eksempel: Der er i dag ikke krav om
redegørelse, ambitioner eller plan for
cirkularitet, når man søger om bygge-
tilladelse.
En anden udfordring er, at vi i dag ikke
har rammeværket på plads til at kunne
dokumentere, at en cirkulær løsning er
kvalificeret og har de rette egenskaber.
Det nuværende bygningsreglement
rummer ikke konkrete standarder, præ-ac-
cepterede løsninger, SBi-anvisninger og
almen tekniske fælleseje, der kan fungere
som en rettesnor i forhold til, hvordan
byggeriets aktører kan inkludere cirkulære
54
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 4
nabolande. Det betyder, at både cirkulæ-
re, biobaserede og alternative byggemate-
rialer har svært ved at leve op til kravene.
Et eksempel: Ifølge interesseorganisatio-
nen Træ i Byggeriet, bliver de fleste
træbyggerier, som udgør mere end to
etager, ofte indplaceret i de mest
restriktive brandklasser 3 eller 4. De
skriver konkret, at ”træbyggerier på mere
end fire etager skal leve op til samme
krav til brandmodstandsevnen som et
byggeri på 16 etager.”
127
Bygningsreglementets certificeringsord-
ning, som trådte i kraft i 2016, bidrager
også til den udfordring. Formålet med
certificeringsordningen er at sikre, ”at der
sker en ensartet efterlevelse af de
tekniske bestemmelser for brand og
konstruktioner på tværs af alle kommu-
ner.”
128
Det betyder konkret, at ansvaret
for at godkende, at en bygning lever op til
brand- og konstruktionskravene i
bygningsreglementet, er pålagt en
certificeret bygningsrådgiver. Mens
certificeringsordningen blev indført med
henblik på at udbedre komplekse regler
og dæmme op for en forskelligartet måde
at håndtere dem på i kommunerne, så er
certificeringsordningen blevet en barriere
i forhold til at få godkendt og styrket
efterspørgslen af alternative, biobaserede
og cirkulære løsninger i byggeriet. Som
ordningen er udformet i dag, bliver
ansvaret for at understøtte alternative og
cirkulære løsninger i byggeriet nemlig
udliciteret til enkeltpersoner. Ud over, at
den certificerede rådgiver potentielt skal
løbe en stor risiko, og derfor i nogle
tilfælde hellere vil gå med livrem og seler,
så er det også et problem i forhold til, at
der ikke skabes en fælles praksis,
forståelse og tilgang til cirkulære løsnin-
ger, som kan være med til at fremme det
cirkulære marked.
“Det er (...) svært at
etablere et velfungerende
marked for genbrugs-
materialer, når der endnu
foreligger usikkerhed om,
hvordan materialernes
egenskaber dokumenteres,
og når klimabesparelsen
ikke kan medregnes i
værdisætningen.”
Roadmap for cirkulær økonomi i byggeriet
– i et 2030-perspektiv
131
Det skyldes, at man aktuelt ikke har den
nødvendige data på plads, som kan sikre
viden om blandt andet kemikalieindhold,
holdbarhed, styrke på byggeaffald og
byggematerialer, der indgår i byggeriet –
data som er helt afgørende, og som når
de mangler, skaber en øget risiko ved at
vælge genbrugte eller genanvendte
byggematerialer. Det betyder, at man
både som producent og bygherre ofte
mangler rygdækning i forhold til at stå på
mål for at bruge genbrugte eller
genanvendte byggematerialer.
Der sker dog på det område tiltag fra
byggeriet selv. Dels har aktører fra
branchen herunder blandt andet NCC,
Henning Larsen og Troldtekt arbejdet
sammen om udvikling af et materiale-
pas
129
for byggematerialer. En række
aktører med støtte fra Realdania og
Grundejernes Investeringsfond er
desuden aktuelt i gang med at udarbejde
”en branchestandard for et digitalt
materialepas for genbrugte materia-
ler”
130
. Med det formål netop at forbedre
sporbarheden og data af genbrugte
byggematerialer. Men udfordringen i
AKUT MANGEL PÅ DATA
OG SPORBARHED AF
BYGGEMATERIALER
På efterspørgselssiden udgør mangel på
data og sporbarhed af byggematerialer
også en stor udfordring, fordi det gør det
mere risikabelt at træde ind på det
cirkulære marked. Det gælder både for de
virksomheder, der ønsker at sælge
genbrugte byggematerialer, men det gælder
også i forhold til bygherrer, som i dag skal
være villige til at indgå en stor risiko, hvis
de bruger genbrugte byggematerialer.
55
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
forhold til dette er dog, at det ikke er et
obligatorisk krav at bruge det.
Der er også aktører i branchen, som
arbejder på at få etableret en risikofond,
så man kan dæmme op for den risiko, der
i dag ligger i at bygge med mere klimaven-
lige og cirkulære byggematerialer. På den
måde vil man kunne fjerne en del af
risikoen fra bygherre, som dermed ikke
bliver fuldt finansielt ansvarlig i tilfælde
af, at noget skulle gå galt.
Disse indsatser fra branchen er og vil
være en stor push faktor for efterspørgs-
len og dermed opbygningen af et
cirkulært marked. Der er dog fortsat et
stort og uforløst behov for, at man politisk
griber de tiltag, bringer dem videre og
løfter udfordringen med sporbarhed, data
og risiko for genbrugte byggematerialer.
• Bygningsreglementet bør revideres.
Dels med henblik på at luge ud i
uhensigtsmæssige krav til byggemateri-
aler herunder i forhold til konstruktion
og brand. Dels for at indføre krav, der
sikrer mere cirkulær produktion og
design og byggematerialer og bygninger,
som i langt højere grad er baseret på
cirkulære ressourcestrømme, uden at
skulle gennemgå dokumentationstunge
og tidskrævende processer.
Større politiske tiltag, der bør
gennemføres frem mod 2030
• Der bør gennemføres en gennemgri-
bende skattereform, der understøtter
et lavere ressourceforbrug i byggeriet.
Det kan være i forhold til at sænke
ejendomsskatten for cirkulært byggeri,
hæve ejendomsskatten for konventio-
nelt byggeri eller at indføre belønnings-
mekanismer for byggerier med mindre
ressourceforbrug. Som del af dette bør
man også revidere aftalen om Grøn
Skattereform med henblik på at
stramme afgiftsskruen yderligere, så
prisen på udledningen af CO
2
bliver
højere, og afspejler den reelle klima-
og ressourcebelastning. Her bør
CO
2
-afgiften ideelt set følge Klimarå-
dets anbefalinger
132
og hæves til 1500
kr./ton.
• Der bør indføres et udvidet produ-
centansvar på byggematerialer, som
man blandt andet har gjort i Frankrig.
Her bør design for cirkularitet og
håndteringen af byggematerialet i
“end-of-life” indregnes i prisen af
byggevaren, så det kan skubbe på for
mere genbrug.
• Standarder, præ-accepterede løsninger,
SBi-anvisninger, teknisk fælleseje, der
kvalificerer genbrugte og genanvendte
byggematerialer bør være en lige så
udbredt og integreret del af bygnings-
reglementet, som det i dag er på
konventionelle byggematerialer.
• Danmark bør arbejde for en mere
ambitiøs kemikalielovgivning i EU
(REACH) – for at sikre, at de nye
byggematerialer, man i dag putter ind i
byggeriet, også kan bruges igen, når de
om mange år tages ud.
BYGGERIET SER STORE
UDFORDRINGER I DE SKÆRPEDE
DOKUMENTATIONSKRAV
På tværs af byggeriets aktører
opleves bygningsreglementets krav
til byggematerialers tekniske
kvalitet, som en stopklods for
efterspørgslen på biogene og
cirkulære materialer – særligt på
grund af de øgede dokumentati-
onskrav qua konstruktions- og
brandkravene og herunder ram-
merne for de såkaldte konstrukti-
ons- og brandklasser.
Dilemmaundersøgelsen “BR18 og
Bæredygtighed”
133
fra 2023 peger
på, at ”rammer for konstruktions-
klasser opleves som rigide og synes
at give fordel for konventionelle
materialer som beton og stål.” Det
samme billede gør sig ifølge
undersøgelsen gældende i forhold
til brandkravene: ”Det er særligt
opførelse af træbyggeri i højden
samt implementering af biogene
materialer og genbrugsmaterialer,
som respondenter rejser opmærk-
somhed omkring. Besvarelser
hæfter sig ved dels rigide regler og
høj sikkerhedsmargin, dels proce-
durer for brandprøvning.”
HVAD ER DER BRUG FOR
POLITISK?
Lavthængende frugter: Tiltag, der
kan gennemføres her og nu
• Råstofafgiften bør som minimum
fordobles og således hæves til 11,12 kr.
per m
3
. Derefter bør den følge den
almindelige prisudvikling i Danmark.
• Det bør være et obligatorisk krav for
producenter at oplyse om indhold og
sammensætning af byggematerialer i et
materialepas, som skal følge byggema-
terialet igennem hele dets levetid. Det
er vigtigt for at sikre nødvendige data
fra byggematerialer, vi bygger med nu
og i fremtiden.
• Man bør igangsætte et myndighedsar-
bejde i forhold til at generere data og
udvikling af standarder, præ-acceptere-
de løsninger, SBi-anvisninger, teknisk
fælleseje fokuseret på kvalificering af
genbrugte og genanvendte byggemate-
rialer. Det bør være en ambition, at
dette integreres i bygningsreglementet.
• Der bør indføres krav i bygningsregle-
mentet om, at der skal udarbejdes en
handlingsplan for cirkularitet, som skal
afleveres sammen med en ansøgning
om byggetilladelse.
56
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 4
06
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Den nuværende regulering mangler konkrete
krav og målsætninger, når det kommer til
cirkulært byggeri, cirkulær omstilling af samfun-
det generelt og reduktioner i vores ressourcefor-
brug. Den politiske handling på området er
stadig primært forankret i hensigter og overord-
nede visioner.
Det cirkulære
mandat er svagt
Udfordringen
Kommuner kan i dag ikke stille cirkulære krav i
kommune- og lokalplaner. Offentlige indkøbere
bliver ikke målt på deres evne til at inkludere
cirkularitet og reducere deres ressourceforbrug.
Regionerne er ikke pålagt at inkludere klimahen-
syn og cirkularitet i deres råstofplanlægning.
I dag mangler kommuner, regioner og staten et
klart cirkulært mandat i forhold til at accelerere
cirkulært byggeri. Det er tydeligt i planloven,
udbudsloven og råstofloven, hvor handlerummet
til at indtænke og integrere cirkularitet og res-
sourceforbrug er meget begrænset.
PLANLOVENS CIRKULÆRE HANDLERUM
ER BEGRÆNSET
Med en revision af planloven
134
, der trådte i kraft i
sommeren 2023, er det besluttet, at klima skal indgå
som en del af planlovens formålsparagraf. I revisionen
står der, at den danske planlægning skal varetage
klimahensyn på lige fod med blandt andet natur-, miljø-
og biodiversitetshensyn. Der er dog, til trods for revisio-
nen, fortsat ikke konkrete retningslinjer, værktøjer og
rammer i planloven for
135
, hvordan det skal gøres i
praksis.
Det ses blandt andet i planlovens paragraf 11, som
udstikker de konkrete retningslinjer for kommunernes
planlægning og pålægger kommunerne at udarbejde en
kommunalplan, der udstikker de overordnede mål for
udvikling og arealanvendelse i kommunen over en
periode på 12 år. Her er der aktuelt ingen konkrete
retningslinjer i forhold til cirkularitet og ressourceforbrug.
I stedet er der fokus på, hvor og hvordan områder og
økosystemer bliver brugt, hensyn til naturbeskyttelsesin-
teresser og kulturhistoriske, landskabelige og geologiske
bevaringsværdier, og hvordan man planlægger mod
oversvømmelser. Dermed har kommunerne stadig ikke et
reelt handlerum i forhold til at prioritere den cirkulære
omstilling og indtænke reduktion i miljø-, klima- og
ressourceaftryk som en central del af deres arealanven-
delse og -planlægning.
Det billede forstærkes yderligere af paragraf 15, som
blandt andet udstikker retningslinjerne for hvilke krav, der
må stilles i lokalplaner. Til trods for revisionen sidste år
må kommunerne gennem en lokalplan nemlig stadig kun
57
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
stille krav, som relaterer sig til de emner,
der er opstillet i paragraf 15 stk. 2, som i
daglig tale også omtales lokalplankatalo-
get. Samtidig skal krav i lokalplaner kunne
begrundes ud fra såkaldte planlægnings-
mæssige begrundelser. Det betyder, at
man i dag for eksempel kan stille krav ud
fra æstetiske og funktionelle hensyn, men
ikke ud fra ressourcehensyn – herunder i
form af krav til brug af cirkulære og mere
klimavenlige byggematerialer.
Se tekstboks.
Faktisk er det i nogle tilfælde det modsat-
te, der gør sig gældende, da det på
nuværende tidspunkt er muligt at stille
krav, der direkte kræver brugen af
energiintensive byggematerialer ud fra et
æstetisk hensyn. Der er således i flere
lokalplaner et eksplicit krav om, at der
skal bruges hvid cement, selvom det er
den absolut mest klimatunge cementtype.
Samtidig er det i dag kun muligt at stille
krav til bevarelse af bygninger ud fra
æstetiske eller kulturelle hensyn, men ikke
ud fra et ressourcehensyn. Det er en stor
barriere, da det ikke nødvendigvis er alle
områder eller bygninger, der kan bevares
med den begrundelse, at det er æstetisk
eller kulturelt værdifuldt. Dertil er det i de
nuværende retningslinjer i paragraf 15
heller ikke tilladt at stille direkte krav til
boligers areal eller til brug af genbrugte
eller genanvendte materialer.
offentlige sektor skal være i front i den
grønne omstilling” og at strategien lægger
sporene til en fremtid hvor “offentlige
indkøb har et markant lavere klimaaftryk
og bidrager til de danske klimamål.”
Men til trods for ændringen i udbudsloven
og en klar politisk udmelding om, at
grønne indkøb skal være normen, så er
handlerummet for den enkelte indkøber i
forhold til at prioritere cirkulære og
klimavenlige løsninger stadig stærkt
begrænset. Det kan også ses i klimaaftryk-
ket fra offentlige indkøb, som er steget de
seneste år – særligt inden for byggeri og
anlæg. Energistyrelsens Global Afrapporte-
ring 2023
138
viser således, at klimaaftryk-
ket fra offentlige indkøb er steget med 12
pct. fra 2019 til 2021. Dertil kommer, at
der frem mod 2030 kun i meget begræn-
set omfang regnes med CO
2
-reduktioner i
offentlige indkøb.
Se figur 8.
En væsentlig årsag til dette er, at det
grønne i udbudsloven fortsat står som et
“kan” og ikke et decideret krav. Miljø-,
klima- og ressourceforbrug er således
ikke indskrevet som et kriterie, der skal
indgå som et procentvist krav i udbud.
Derfor er miljø- og klimahensyn heller ikke
noget, den enkelte indkøber skal levere
eller bliver målt på i valget af en leveran-
dør til et byggeri- eller anlægsprojekt.
Dertil kommer, at der fortsat i udbudsloven
er stort fokus på pris som den afgørende
faktor i vægtningen og vurderingsproces-
sen. Det kan gøre det svært at stille krav,
der kan reducere klima- eller ressourceaf-
trykket fra bygge- eller anlægsprojekter, da
grønne og cirkulære løsninger ofte er
dyrere – i hvert fald i upfront omkostninger
og ofte først “tjener” sig ind, når man
kigger på totalomkostninger. Anlægsloftet,
som rammesætter kommunernes
økonomiske handlerum i forhold til byggeri
og anlæg, er også en udfordring, fordi det
sætter kortsigtede økonomiske hensyn
over klima- og ressourcehensyn.
KOMMUNERNE EFTERSPØRGER
STÆRKERE CIRKULÆRT MANDAT
I en undersøgelse af bæredygtig
lokalplanlægning
139
fra 2021, som
bygger på 75 kommuners besvarel-
ser af, hvad de oplever står i vejen
for at stille klima- og miljømæssige
krav i lokalplanlægningen, fremhæ-
ves planlovens §15 som den
primære barriere. Størstedelen af
kommunerne ønsker et styrket
mandat til at stille klima- og
miljømæssige krav – særligt
muligheden for at sætte krav til
genbrugsmaterialer og til genan-
vendelse af materialer.
Kommunerne vil altså gerne stille
krav, men bliver i dag begrænset af
planloven, hvor det i høj grad er op
til fortolkning, hvilke krav der kan
sættes i lokalplaner. Det tyder på,
at planloven, som den er udformet i
dag, er for uklar i forhold til styrke
kommunernes mandat og at det i
høj grad er op til enkelte ildsjæle i
kommuner at tage stilling til hvilke
krav, der kan sættes. Det bakkes
også op af undersøgelsens
GAP-analyse, som viser, at mens
tre pct. af de adspurgte mener, at
der allerede i dag kan sættes krav
til genbrug og genanvendelse af
materialer i lokalplaner, så mener
68 pct. at det har en afgørende
eller stor betydning for dem, hvis de
kunne sætte krav til genbrug og
genanvendelse.
Se figur 9.
UDBUDSLOVEN STILLER IKKE
KRAV OM AT INDTÆNKE
KLIMA, MILJØ ELLER
CIRKULÆRE HENSYN
I udbudsloven har det siden 2016 været
tilladt at indtænke LCC-beregninger – life
cycle costing – i udbudsmateriale og valg
af leverandører. Det betyder, at den
offentlige indkøber har mulighed for at
medtage klima- og cirkulære kriterier for
materialer, produktion, transport, destrukti-
on, genanvendelse og genbrug i udbuds-
kravene. Der står blandt andet i udbudslo-
vens §158, at ordregiver kan kræve, at “en
ansøger eller tilbudsgiver fremlægger
certifikater udstedt af uafhængige organer
til bekræftelse af, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren opfylder bestemte miljøle-
delsessystemer eller miljøledelsesstandar-
der.”
136
Den ændring er siden hen blevet
fulgt op med en national strategi for
grønne offentlige indkøb
137
i 2020 – den
såkaldte “Grønne indkøb for en grøn
fremtid.” I den står direkte at “den
RÅSTOFPLANLÆGNING
UDEN RESSOURCEFORBRUG
OG CIRKULARITET FOR ØJE
Det samme gør sig gældende i forhold til
regionernes ansvar for råstofudvinding –
mere specifikt i fokus og krav i råstoflo-
ven. Som det ser ud i dag skal en
tilladelse til indvinding af råstoffer fra regi-
58
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0059.png
Kapitel 4
FIGUR 8. KLIMAAFTRYKKET FRA OFFENTLIGE INDKØB STIGER
Klimaaftrykket af statens, regionernes og kommunernes indkøb fra
2019 til 2021 og fremskrevet til 2030, mio. ton CO
2
14,3
15,1
16,0
14,6
Stat
Region
Kommuner
6,1
Mio. ton CO
2
6,9
6,8
6,2
4,1
4,4
4,4
4,6
4,1
3,9
2020
4,8
3,9
2030
2019
2021
Fra perioden 2019-2021 er klimaaftrykket fra offentlige indkøb steget – i høj grad
på grund af stigninger i klimaaftrykket fra byggeri og anlæg. Der forudsiges kun
en mindre reduktion i klimaaftrykket fra offentlige indkøb frem mod 2030.
Kilde: Energistyrelsen, 2023
140
onerne ske ud fra en afvejning mellem en
sikring af råstofforsyningen og hensynet til
natur- og miljøforhold
141
. Det sker som på
anlæg blandt andet også med afsæt i
miljøvurderingsloven med udarbejdelse af
en VVM-undersøgelse.
Vægtningen, som regionerne skal tage
ansvar for, er dels forsyningssikkerhed og
kvalitet, og derudover står der i råstoflo-
vens paragraf 3, at der “skal lægges
vægt
142
på miljøbeskyttelse og vandforsy-
ningsinteresser, beskyttelse af arkæologi-
ske og geologiske interesser, naturbeskyt-
telse, herunder bevarelsen af
landskabelige værdier og videnskabelige
interesser, rekreative interesser, en
hensigtsmæssig byudvikling, infrastruktur-
anlæg, herunder energiproducerende
anlæg, jord- og skovbrugsmæssige
interesser, sandflugtsbekæmpelse og
risiko for oversvømmelse eller erosion af
kysten, fiskerimæssige interesser,
ulemper for skibs- og luftfarten samt
ændringer i strøm- og bundforhold.” Med
andre ord en række hensyn ud over
forsyningssikkerhed, men ikke et hensyn,
der har fokus på at nedbringe ressource-
forbrug, CO
2
-aftryk og styrke cirkulariteten
i Danmarks råstofforbrug.
HVAD ER DER BRUG
FOR POLITISK?
Lavthængende frugter: Tiltag, der
kan gennemføres her og nu
• Planloven bør revideres, så den i højere
grad fremmer et mindre ressourcefor-
brug og mere cirkularitet i byggeriet.
Ressourceforbrug bør inkluderes i
planlovens formål, og det bør være et
krav, at cirkularitet og ressourceforbrug
indtænkes i kommunernes 12 årige
planer. Lokalplankataloget skal udvides,
så der er mulighed for at sætte krav til
bevarelse af bygninger, til genbrugte og
genanvendte materialer, lang levetid,
design for adskillelse og mindre
nybyggeri ud fra et ressourcehensyn.
• Servicemålsaftalen bør revideres med
henblik på at stille krav om fast-
track-ordninger for cirkulært byggeri,
der overholder lav-emissionsklassen, så
sådanne byggerier får en forlomme i
kommunernes sagsbehandling af
byggetilladelser. Kravene bør gælde for
alle kommuner, der overholder målene
for sagsbehandlingstider.
I AARHUS HAR MAN FÅET ET
GRØNT OVERHEAD TIL
OFFENTLIGE INDKØB
I Aarhus Kommune
143
er den
politiske ambition, at klimaaftrykket
fra offentligt byggeri skal reduceres
markant. Helt konkret vedtog
byrådet i klimaplanen 2021-2024 en
målsætning om at nedbringe
klimaaftrykket fra bygge- og
anlægsopgaver med 70 pct. i 2030
set i forhold til 1990.
For at understøtte dette blev der i
en 10-årige investeringsplan afsat
fem pct. af det samlede bygge- og
anlægsbeløb i en klimapulje. Dette
svarer til i alt 319 mio. kr. i perioden
2024-2033. Netop med henblik på,
at sikre et økonomisk manøvrerum
til at indkøbe og tilvælge de mere
klimavenlige og cirkulære løsninger.
Desuden tester Aarhus Kommune
fra 2023-2025 forlommer til
klimavenlige byggerier i bygge-
tilladelser.
59
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0060.png
• Udbudsloven bør revideres, så inklude-
ringen af grønne hensyn bliver et krav i
alle offentlige udbud. Her bør man
kopiere vores naboland Norge, som
siden 1. januar 2024 har sat krav til, at
miljø skal vægte mindst 30 pct. i alle
offentlige indkøb.
Se side 78.
• Det økonomiske råderum til at vælge
cirkulære løsninger inden for byggeri og
anlæg bør styrkes ved at revidere det
økonomiske vurderingsgrundlag for
offentlige udbud. Der bør åbnes op for
et “cirkulært overhead”, med en pulje,
som muliggør, at kommuner og regioner
kan hæve budgetrammen med henblik
på CO
2
- og ressourcebesparelser.
Større politiske tiltag, der bør
gennemføres frem mod 2030
• Alle offentlige byggeri- og anlægsprojek-
ter bør være baseret på cirkulære og
klimavenlig best practice. Det bør være
et krav for alle byggeri- og anlægspro-
jekter i offentligt regi, at man som
udgangspunkt skal vælge klimavenlige
og cirkulære løsninger – også selvom
det kommer med et højere prisskilt.
Vælges andre løsninger, skal det kunne
forklares og begrundes.
• Cirkularitet og CO
2
- og ressourcereduk-
tion bør være integreret som et klart
formål og tydelig forudsætning for alle
kommuners, regioners og statslige
byggeri- og anlægsprojekter – og bør
være integreret som et krav på tværs af
alle lovgivninger, der vedrører offentligt
byggeri og anlæg.
• Det bør være en forudsætning, at
råstof- og arealplanlægning tager afsæt
i og rammesættes ud fra de klimamål,
naturmål og ressourceudfordringer,
som vi frem mod 2030 og 2050 står
over for og skal løse. Det vil blandt
andet kræve en arealplanlægning, der
kigger ud over 2030 og en råstofplan-
lægning, som kigger længere end de
nuværende 12 år.
FIGUR 9. KRAV TIL GENBRUG OG GENANVENDELSE I
LOKALPLANER EFTERSPØRGES
Fordeling på baggrund af 75 besvarelser fra 75 kommuner. De blå søjler og den
brune linje illustrerer hhv. respondenter med 1) svaret ’høj grad’ og ’meget høj grad’,
og 2) ’afgørende’ og ’stor betydning’ ud fra spørgsmålene 1) “I hvilken grad synes
du, at følgende emner kan reguleres i lokalplaner i dag?”, og 2) “Hvor stor betydning
har det for dig at kunne regulere følgende emner i en lokalplan for at sikre klima-
og miljømæssigt bæredygtige tiltag?”, opgjort i pct.
I hvilken grad syntes du, at
følgende emner kan reguleres i
lokalplaner i dag (”høj grad” og
”meget høj grad”)
Hvor stor betydning har det for
dig at kunne regulere følgende
emner i en lokalplan for at sikre
klima- og miljømæssigt bære-
dygtige tiltag? (”afgørende” og
”stor betydning”)
66%
65%
47%
68%
81%
62%
46%
46%
39%
Jordhåndtering
71%
Renovering og bevaring
af bygningsmasse
32%
Affaldshåndtering
48%
Nedrivning
32%
Spildevand
5%
Bæredygtigt
Certificerede materialer
3%
Genanvendelse
af materialer
3%
Genbrugs
materialer
Kommunerne mangler i dag bestemmelser i planloven, der kan give større mandat til at vælge
genbrugte og genanvendte materialer. De oplever samtidig, at det vil have stor effekt i forhold
til at fremme mere bæredygtige tiltag, hvis mandatet blev større.
Kilde: Undersøgelse af bæredygtig lokalplanlægning, 2021
144
60
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0061.png
”(…) vi kan ikke blive ved med at vente på,
at andre finder løsninger. Aarhus har en
størrelse og en styrke, der forpligter os til
at gå forrest i klimaomstillingen, selvom
det andet sikkert er det nemmeste og
billigste. Men tiden er til handling, ikke til
det nemmeste eller billigste. Men tiden er
til handling, ikke til det nemmeste eller
billigste.”
Jacob Bundsgaard, borgmester
i Aarhus Kommune (S)
145
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
07
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Den nuværende regulering mangler konkrete
krav og målsætninger, når det kommer til
cirkulært byggeri, cirkulær omstilling af samfun-
det generelt og reduktioner i vores ressourcefor-
brug. Den politiske handling på området er
stadig primært forankret i hensigter og overord-
nede visioner.
“Do less harm”
er fokus
Udfordringen
Meget byggeri er i dag motiveret af et klart ønske
om forbedring af vores mobilitet, sammen-
hængskraft, sundhed, indeklima, byggede miljø,
og sociale bæredygtighed. Men når det kommer
til klimaaftryk, ressourceforbrug, miljø og biodi-
versitet er fokus ofte på at gøre mindst mulig
skade. Det er en udfordring i forhold til politisk at
fremme cirkulært byggeri, hvor man med det
manglende sigte på do good misser muligheden
for at lovgive ud fra det potentiale, der også
ligger i cirkulært byggeri i forhold til at reducere,
forlænge og regenerere.
Det gælder på tværs af flere af de primære
lovgivninger, der i dag regulerer byggeri og
anlæg – herunder i bygningsreglementet,
planloven og VVM-undersøgelser.
BYGNINGSREGLEMENTET: DET MÅ
STADIG GODT KOSTE FOR KLIMAET
OG PLANETEN
Kigger man på bygningsreglementet, er der med den
seneste revision kommet et klart fokus på og krav om at
reducere klimapåvirkningen fra nybyggeri. Men i LCA-be-
regningerne og den trappe, der er sat i forhold til at
stramme grænseværdier, er barren helt tydeligt sat ud fra
et fokus på at fastholde nuværende praksis, men at
begrænse de negative effekter for klimaet. Der er med
andre ord ikke fokus at ændre praksis grundlæggende for
dermed at kunne eliminere “skaden” ved et nybyggeri
eller bidrage positivt. Et eksempel: I paragraf 7-15 i
bygningsreglementet,
146
som omhandler byggetilladelser,
er der ikke indskrevet krav til klima- og ressourcepåvirk-
ning af et forventet byggeri – og det indgår således ikke
som et parameter for, om man får tilladelsen.
Der er desuden et fravær af krav, som har til hensigt at
reducere og forbedre byggeriets påvirkning på vores
miljø, ressourcer eller biodiversitet. Det gælder også i
forhold til krav for, hvordan byggerier kan spille en aktiv
rolle i forhold til at modstå større regnmængder og
afhjælpe andre typer klimaforandringer.
LOKAL MILJØPÅVIRKNING ER
DET PRIMÆRE HENSYN I
VVM-UNDERSØGELSER
Samme billede gør sig gældende, når man kigger på de
nuværende VVM-undersøgelser, som ligger forud for
anlægs- og infrastrukturprojekter.
VVM-undersøgelserne er kun en undersøgelse af den
lokale miljøpåvirkning – og dermed kun de negative
miljøeffekter, som et projekt kunne have lokalt. “Skaden”
ved et anlægs- eller infrastrukturprojekt i forhold til
ressourcetræk og klimaaftryk tages, som det ser ud i dag,
62
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 4
slet ikke med i VVM-undersøgelserne. Det
betyder også, at estimater på dette ikke
bliver undersøgt, dokumenteret og
offentliggjort – og at bygherre dermed
ikke bliver pålagt at tænke afbødende
eller direkte i forbedrende tiltag på de
områder.
PLANLOVEN BRUGES IKKE
SOM VÆRKTØJ TIL AT
IVÆRKSÆTTE FORBEDRENDE
FORANSTALTNINGER
I planloven glimrer ambitionerne om
at forbedre klimaet, biodiversiteten,
miljøet og lette ressourcepresset ved sit
fravær. I planlovens formål er der godt
nok eksplicit fokus på at fremme bære-
dygtig samfundsudvikling. Men i paragraf
11, som udstikker rammerne for de
12-årige kommuneplaner, bliver hensynet
til klima, ressourceforbrug og biodiversitet
slet ikke nævnt. De få steder i paragraf
11, der adresserer miljø og natur, har ikke
fokus på forbedringer, men derimod et
udtalt fokus på
do less harm
og på at
mindske negative konsekvenser eller
fremtidige udfordringer.
Samme billede gør sig gældende i
paragraf 15 stk. 2, som sætter rammen
for lokalplanskataloget. Der er slet ikke
fokus på, hvordan man kan fastsætte
rammerne for lokal udvikling med afsæt i
at styrke og forbedre klimaet, miljøet eller
biodiversiteten.
Det betyder nødvendigvis ikke, at man
som enkeltkommune ikke kan implemen-
tere forbedrende tiltag i kommuneplanen,
eller at man ikke kan indtænke ressourcer,
klima og biodiversitet i lokalplanerne, men
det er ikke et krav eller et udtalt formål.
“Med DGNB Planet vil vi
videre indenfor klima- og
miljømål for byggeriet – og
de planetære grænser bør
være vores vigtigste
målsætning”
Mette Qvist, tidligere direktør i
Green Building Council Denmark
147
byggeprojekter – herunder skal det
også være en del af beslutningsproces-
sen omkring byggetilladelser.
Større politiske tiltag, der bør
gennemføres frem mod 2030
• Doing good
skal indtænkes i alle
offentlige byggeri og anlægsprojekter
– det vil sige, at der skal være fokus på
at dokumentere, hvordan et bygge- eller
anlægsprojekt er en forbedring set i
forhold til natur, biodiversitet og klima.
• Doing good
skal integreres som en
ramme i bygningsreglementet – og skal
afspejle sig i grænseværdier og
LCA-krav, men også i forhold til krav om
redegørelse for, hvordan der er
indtænkt positive cirkulære, klima- eller
bredere natureffekter ved et byggeri.
Bygningsreglementet bør således
understøtte udviklingen af regenerative
praksisser, som forbedrer eksempelvis
biodiversitet og økosystemer.
DOING GOOD
ER ET STIGENDE
FOKUS HOS GRØNNE ENERGI-
VIRKSOMHEDER
Vi har de seneste år set flere store
danske grønne energivirksomhe-
der igangsætte projekter, hvor
doing good for natur, miljø, klima
og biodiversitet er indtænkt fra
starten ved opførsel af vindmøller
og solceller. Ambitionen med dette
er, at man med det nye havvind-
mølleanlæg eller den nye solcelle-
park indtænker mulighed for og
plads til natur, biodiversitet,
rekreative områder – og at man
dermed giver mere tilbage, end
man tager i forhold til planeten.
Et eksempel på dette er blandt
andet Better Energys projekt ved
Køng Mose i Vordingborg Kommu-
ne, hvor man kombinerer etable-
ring af en solcellepark med
udtagning af lavbundsjord,
restaurering af vådenge, fauna-
passager og skovrejsning.
HVAD ER DER BRUG FOR
POLITISK?
Lavthængende frugter: Tiltag, der
kan gennemføres her og nu
• VVM-undersøgelser skal inkludere
ressource- og klimahensyn i udrednin-
gen, så det indgår som en klar faktor i
prioriteringen af nye infrastruktur- og
anlægsprojekter.
• Do less harm
for klima, ressourcer,
natur og miljø skal være minimums-
standard og forudsætning for alle
63
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
08
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Den nuværende regulering mangler konkrete
krav og målsætninger, når det kommer til
cirkulært byggeri, cirkulær omstilling af samfun-
det generelt og reduktioner i vores ressourcefor-
brug. Den politiske handling på området er
stadig primært forankret i hensigter og overord-
nede visioner.
Offentlige midler:
Cirkulært byggeri
drukner i klima- og
energidagsordenen
FINANSLOVE OG GRØNNE STRATEGIER
PRIORITERER IKKE CIRKULARITET
Når man kigger på offentlige midler og støttekroner inden
for den brede klimadagsorden, er det tydeligt, at et
mindre ressourceforbrug og den cirkulære dagsorden
ikke har vundet politisk indpas. Dykker man ned i de
offentlige puljer og midler på finansloven, der er afsat til
grønne projekter fra 2020 til 2023, er der i gennemsnit
afsat under 100 mio. kr. om året til cirkulært/bæredygtigt
byggeri, hvorimod midler til eksempelvis biogas og
biomasse gennemsnitligt ligger på knap 2,8 mia. kr. om
året. Midlerne allokeret mod cirkulært byggeri udgør
således kun omtrent to pct. af midlerne rettet mod biogas
og biomasse.
Den meget begrænsede allokering af midler til cirkulær
økonomi kan også sættes i relation til de +38 mia.kr., som
et politisk flertal er blevet enige om at bruge på CCS-sats-
ningen frem mod 2038 og de over 1,25 mia. kr., der er
afsat til PtX-projekter. Til sammenligning blev der afsat 50
mio. kr. til udviklingen af bæredygtigt byggeri i forbindelse
med den Nationale strategi for bæredygtigt byggeri,
148
som blev vedtaget i 2021. Indtil videre har ingen af de
milliardstore politiske grønne aftaler, som skal udmøntes
over de kommende år, haft fokus på cirkulær økonomi
eller specifikt på omstillingen af byggeriet, men derimod
primært på energi- og klimateknologier.
Kigger vi frem, er der ikke noget, der tyder på, at en
økonomisk omprioritering eller politisk opprioritering af
hverken cirkulær økonomi eller cirkulært byggeri er lige
om hjørnet. I finansloven
149
for 2024 er der godt nok afsat
80 mio. kr. frem mod 2027 til cirkulær økonomi blandt
andet for at “understøtte en kulturændring, hvor cirkulari-
tet, genbrug og reparationer styrkes for på den måde at
bidrage til et reduceret klimaaftryk fra danskernes
forbrug.” Over fire år giver det 20 mio. kr. om året. Men
sammenholder man det beløb med, hvad der ellers er
allokeret til grønne indsatser, er det også markant lavere.
Udfordringen
Vi er der ikke endnu, når det kommer til kommer-
cialisering af ressourceeffektive og cirkulære
byggematerialer og -produkter. Det gælder både
i forhold til biogene materialer, direkte genbrug,
udfasning af farlige stoffer i byggeriet, upcycling
af byggeaffald og nye cirkulære designmetoder
og en lang række andre områder. Derfor er der
også i den grad brug for innovation, udvikling,
test og demonstrationsprojekter, hvis cirkulært
byggeri skal blive den nye praksis for den danske
byggesektor – og hvis de potentialer, der ligger i
ressourcereduktioner og mindre klimaaftryk, skal
indfries. Det kræver klare økonomiske prioriterin-
ger og investeringer på en lang række områder
– også fra offentlig side.
Det er dog langt fra et prioriteret område, når
man kigger på midler på finansloven, i politiske
udspil og offentlige midler afsat til forskning.
64
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0065.png
Kapitel 4
FIGUR 10: KORTLÆGNING AF OFFENTLIGE FORSKNINGSMIDLER ØREMÆRKET
TIL GRØNNE OMRÅDER
Offentlige forskningsmidler i finansloven, øremærket til
til grønne områder fra
Offentlige forskningsmidler i finansloven, øremærket
grønne områder fra
2020-2023, opgjort i mio. kr.
kr.
2020-2023, opgjort i mio.
79
8,
7
73
4
800
3000
2500
2000
1500
1000
0
500
4,
2
600
500
400
300
200
59
5
60
,3
700
27
32
,2
2020-2023
Midler i alt
7%
6%
60
33
,8
35
,8
37
,3
54
28
,3
57
100
0
,1
63
,3
,1
2020
2021
2022
Bæredygtigt
byggeri
2023
Cirkulær
økonomi
Procentfordeling af
offentlige midler
Energiomstilling &
CO2-reduktion
Cirkularitet overses i offentlige forskningsmidler. For hver krone, der gives til forskningen i
cirkulær økonomi og cirkulært byggeri, gives der 15 kroner til forskning inden for energiområdet.
Kilde: RGO, 2024
150
Der er på finansloven for 2024 således
afsat 150 mio. kr. i 2024 til fjernevarmetil-
skud, samlet set 200 mio. kr. til bundfra-
drag på elbiler i 2024-2025, 100 mio. kr.
til klimaskovfonden og 105 mio. kr. årligt
til udtagning af lavbundsjorde.
midler, der er gået til forskning og
udvikling inden for cirkulær økonomi og
cirkulært byggeri.
Se figur 10.
16
2
88%
20
,7
7
HVAD ER DER BRUG
FOR POLITISK?
Lavthængende frugter: Tiltag, der
kan gennemføres her og nu
• Der bør afsættes offentlige midler
direkte målrettet cirkulær omstilling af
byggeriet – herunder bør der være fokus
på at understøtte markedet for cirkulæ-
re byggematerialer, udvikling af bedre
data, etablering af en cirkulær værdikæ-
de (herunder også upcyclingsfaciliteter),
udvikling af nye designprocesser og
styrkelse af de cirkulære kompetencer
på tværs af byggeriets værdikæde.
• Der bør afsættes midler til mere
forskning inden for cirkulært byggeri
med fokus på at udvikle, teste og
skalere nye cirkulære byggematerialer.
• Finanslovsaftaler bør fremadrettet
indeholde klare prioriteringer af og
midler til cirkulær omstilling, cirkulært
byggeri og reduktioner i byggeriets
ressourceforbrug.
Større politiske tiltag, der bør
gennemføres frem mod 2030
• Der bør politisk ske en løbende
opprioritering af ressourcer og cirkulær
omstilling, når der øremærkes nye
grønne offentlige midler og udformes
nye politiske aftaler – med henblik på
de klima- og reduktionspotentialer, der
ligger i cirkulær omstilling og cirkulært
byggeri.
• Der bør arbejdes på en bredere politisk
aftale med fokus på cirkulært byggeri
– med en klar økonomisk pakke målrettet
både teknologiudvikling, forskning og
tilskudspuljer, som vi eksempelvis har
set med fjernvarmepuljen.
FORSKNINGSMIDLERNE
ER OGSÅ SMÅ
Også når man kigger specifikt på de
offentlige midler, som bliver øremærket
forskning og udvikling, er det tydeligt, at
cirkularitet og cirkulært byggeri ikke er
højt på den politiske prioriteringsliste. Her
ligger offentlige forskningsmidler
målrettet energiområdet også langt over
cirkulært byggeri og cirkulær økonomi
mere generelt.
Konkret er der gennemsnitligt blevet afsat
omtrent 15 gange så mange offentlige
midler til projekter fokuseret på vedvaren-
de energi, energiteknologier, energieffek-
tivisering og CO
2
-reduktion i løbet af de
sidste fire år, set relativt til de offentlige
65
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
09
Cirkularitet er primært
en politisk hensigt
Den nuværende regulering mangler konkrete
krav og målsætninger, når det kommer til
cirkulært byggeri, cirkulær omstilling af samfun-
det generelt og reduktioner i vores ressourcefor-
brug. Den politiske handling på området er
stadig primært forankret i hensigter og overord-
nede visioner.
Manglende helheds-
tænkning og fælles
regulatorisk fodslag
spænder ben
Udfordringen
Cirkulær omstilling af byggeriet kalder på en
helhedsorienteret og systemisk forandring på
tværs af hele værdikæden. Det kræver også en
helhedstænkning, når det kommer til de lovgiv-
ningsmæssige tiltag, der skal være løftestang
for at drive og accelerere omstillingen. Uden den
er der risiko for, at lovgivningen ikke bliver til-
strækkelig.
Lovgivningen er i dag usammenhængende, og
der mangler helhedstænkning både i forhold til,
hvad der er målet, hvem, der har det lovgivnings-
mæssige ansvar, og der mangler sammentænk-
ning af de forskellige love. Byggeriets ramme-
værk er præget af mange små og spredte
tilbygninger uden en klar retning.
BYGGERIETS REGULERING ER
SMURT TYNDT UD
Det samlede lovgivningsmæssige rammeværk, som i dag
regulerer byggeriet, bærer præg af ikke at have en fast
forankring i ét ministerie. Derimod er ansvaret fordelt ud
på hele fire ministerier, som varetager forskellige dele af
bygge- og anlægssektoren. Kigger man på nogle af de
centrale lovgivninger,
151
der i dag regulerer byggeri og
anlæg, så ligger byggeloven og bygningsreglementet hos
Social- og Boligministeriet, planloven er placeret hos By-,
Land- og Kirkeministeriet, bygningsfredningsloven
forvaltes under Kulturministeriet, og flere anlægslove
bliver indgået under Transportministeriet.
Det er en udfordring, når det kommer til at sikre det
nødvendige fælles fodslag, fælles ambitioner og sam-
menhængende initiativer, der kan fremme cirkulært
byggeri. Der ikke er et ministerie, som er ansvarlig for
levere på og understøtte en omstilling af byggeriet. Dertil
betyder det, at der i dag ikke i tilstrækkelig grad tænkes
på tværs af de forskellige reguleringer, så de understøtter
og supplerer hinanden.
UOVERENSSTEMMELSER MELLEM
FLERE AF DE CENTRALE LOVGIVNINGER
Kigger man på byggeloven, bygningsreglementet og
planloven, er det tydeligt, at de tre lovgivninger er revideret
hver for sig, uden hensyn til, hvordan de kan påvirke og
understøtte hinanden – og de fremmer ikke et mindre
ressourceforbrug og cirkularitet i byggeriet.
66
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 4
Et eksempeI: I bygningsreglementet
angives konkrete retningslinjer for
minimumsejendomsareal (skal være 700
m2) og bebyggelsesprocent på et
ejendomsareal. Ifølge bygningsreglemen-
tet må bebyggelsesprocenten for parcel-
huse ikke overstige 30 pct. Samtidig
findes der dog utallige lokalplaner, som i
dag foreskriver en bebyggelsesprocent,
der er langt højere. Det kan lade sig gøre,
idet §166 i bygningsreglementet bestem-
mer, at kravene ikke gælder, hvis
lokalplaner, byplanvedtægter eller
reguleringsplaner, siger noget andet.
Dermed reduceres muligheden for at
begrænse omfanget af bebygget areal, og
med flere byggede
m
2
bruges også flere
materialer og ressourcer.
Det samme billede ses i flere af de
omkringliggende lovgivninger. Rapporten
“End of Waste som metode”
152
fra
Teknologisk Institut påpeger, at uover-
ensstemmelser mellem kemikalielovgiv-
ning, byggelovgivning og affaldslovgiv-
ning giver udfordringer i forhold til
cirkulært byggeri, da de tre lovgivninger
ikke taler sammen. “Dette er lovgivnin-
ger, der har udviklet sig hver for sig,
inden cirkulær økonomi for alvor kom på
dagsordenen,“ lyder det i rapporten.
Kigger man specifikt på lovgivning, der
vedrører affald – herunder også fra
byggeriet – så er det i dag delt mellem
Miljøministeriet, Fødevareministeriet og
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet.
Hele affaldshåndteringen og fokus på
cirkularitet og ressourceforbrug ligger hos
Miljøministeriet og Fødevareministeriet,
mens de strukturelle og økonomiske
rammer omkring affaldssektoren ligger i
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Se tekstboks side 68.
Det er en udfor-
dring i forhold til at få sammentænkt
udviklingen af affaldssektoren med
ambitioner om genbrug og genanvendelse.
“… bygningsreglementet
virker bagudskuende og
fortsat forankret i et
overvejende fokus på
energioptimering. Vi savner,
at bygningsreglementet i
større grad baseres på en
helhedsbetragtning af
byggeriet, med fokus på at
øge byggeriets samlede
kvalitet.”
Citat fra Strateginetværkets
Dilemmaundersøgelse, 2022
153
drypvis har sat sikkerhed, sundhed,
funktionalitet og energiforbrug i centrum.
Klima- og bæredygtighedsbølgen har også
sat sit aftryk på bygningsreglementet de
seneste år med tilføjelse af nye krav og
kapitler. Men den tilføjelse er lavet uden,
at man har sikret, hvordan de forskellige
elementer i lovgivningen spiller sammen
og kan ses i en helhed. Det ses tydeligt i
opdelingen af kapitler i BR18, der hver
især varetager forskellige hensyn og
udmøntes i en række særskilte krav. Det
gælder også i forhold til brandsikkerhed,
som påkræver stort materialeforbrug og
på sin vis udelukker biogene eller
genbrugsmaterialer, men uden at
grundlaget for den beslutning er forankret
i en overordnet helhedsbetragtning og
prioritering af, hvordan vi ønsker, fremti-
dens bæredygtige byggeri skal se ud.
I undersøgelsen “BR18 og bæredygtig-
hed”
154
peges på en række eksempler,
hvor modstridende hensyn kolliderer, og
hvor andre krav i bygningsreglementet
kan medføre øget ressourceforbrug og
større klimaaftryk:
BYGGERIETS AKTØRER:
LOVGIVNING MODARBEJDER
HINANDEN
BR18 og bæredygtighed
155
er en
undersøgelse gennemført af Strategi-
netværket for bæredygtigt byggeri,
med det formål at afdække, hvordan
BR18 fungerer i praksis – samt at
kortlægge de steder, hvor byggeriets
praktikere siger, at det kan være svært
at bygge bæredygtigt.
Den undersøgelse viser, at manglende
koordination, helhedstænkning og
modstridende krav i dag opleves som
en stor barriere i forhold til at fremme
mere cirkularitet og bæredygtighed i
byggeriet.
Undersøgelsens respondenter peger
eksempelvis på. at:
• energikrav og klimakrav ikke
understøtter hinanden
• brandregler modarbejder mere
bæredygtige løsninger
• BR18 ikke understøtter renovering,
transformation og cirkulære
materialer
• paragraffer modarbejder hinanden
og skaber minimale løsningsrum
MANGLENDE HELHEDS-
TÆNKNING OG SAMMEN-
HÆNG PRÆGER BYGGERIET
I flere lovgivninger mangler der helheds-
tænkning og sammenhæng. Det er
særligt tydeligt i bygningsreglementet,
hvis revisioner bærer præg af forskellige
samfundsbølger og tendenser. Igennem
årene er bygningsreglementet revideret
ud fra opmærksomhedsbølger, som
67
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
• Dagslyskrav i forhold til krav til termisk
indeklima
• Krav til lydforhold i træbyggeri
• Trækonstruktioner i forhold til krav til
termisk indeklima
• Præaccepterede løsninger skaber et fast
track for nemme løsninger, hvor materia-
lebesparelser ikke kan tænkes ind
• Krav til enkeltkomponenter giver
overopfyldelse af krav
• Ved facadebeklædning i biogene
materialer som eksempelvis træ, bliver
man ofte mødt af et krav om højere
brandklasse samt facadesprinkling
I undersøgelsen peges på, at netop
bæredygtighed fordrer en holistisk tilgang,
og der efterlyses også, at man tager afsæt
i en “helhedsforståelse af byggeriet” som
grundlag for lovgivningen på byggeriområ-
det. Der lyder et klart ønske om, at
“fremtidige revisioner ikke blot tilføjer nye
paragraffer, men balancerer hensyn på
tværs af kapitler, og dermed skaber bedre
grundlag for bæredygtigt byggeri.”
EKSEMPEL: RESSORTOMLÆGNING PÅ AFFALDSOMRÅDET
Affaldsområdet er et eksempel på den opdeling og manglende sammen-
hæng, der er i forhold regulering af byggeriet, og som skaber udfordringer,
når det kommer til cirkularitet:
Følgende ansvarsområder varetages af Miljøministeriet og
Fødevareministeriet:
• Cirkulær økonomi i relation til ressourceanvendelse, således at materia-
ler bedst muligt udnyttes, herunder EU-kommissionens kommende
pakke om ændring af affaldsdirektiver
• Ressourcestrategierne for affaldshåndtering og affaldsforebyggelse
• Klassificering af affald og dermed også definitionen af hvad der er affald
• Behandling af affald, herunder national regulering af de miljømæssige
hensyn vedrørende udsortering og behandling af forskellige affaldsfrak-
tioner samt rådgivning af kommuner og virksomheder herom. Dvs. regler
og rammer for det organiske affald, de tørre fraktioner (plast, metal,
papir, pap, træ, glas), bygge- og anlægsaffald
• De miljømæssige hensyn ifm. kommunal affaldshåndtering, herunder
kommunale affaldsplaner
• Producentansvarsordninger, elektronikaffald, biler, dæk og batterier
- Emballage, pant og retursystemer
• Henkastet affald
• Farligt affald
• Miljøteknologiske udviklingsprojekter vedrørende affald
• Deponeringsanlæg og biocovertilskudsordning
• Transport af affald samt affald fra skibe og havne og strandrensning
• Affaldsdata
Følgende ansvarsområder varetages af Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet:
• De strukturelle og økonomiske rammer for affaldssektoren, herunder
regulativer, kommunernes anvisningsret og benyttelsespligt til kommu-
nale ordninger, kommunale gebyrer, affaldsregister, funktionsopdelte
regnskaber, kommunale anlægs deltagelse på markedet (herunder
kommunale behandlingsanlæg), konkurrenceudsættelse af affald og
kommuners indsamling heraf via genbrugspladser og særlige ordninger
for genanvendelige fraktioner blandt andet fra virksomheder i blandet
bolig og erhvervsejendomme, offentligt ejerskab til deponeringsanlæg.
• Forbrændingssektoren, herunder benchmarking, affaldsgrundlag for
forbrændingsanlæg.
• Regler om forsyningskapacitet til destruktion af farligt affald
KIlde: bilag-om-ressortaendring.pdf (ens.dk)
156
HVAD ER DER BRUG FOR
POLITISK?
Lavthængende frugter: Tiltag, der
kan gennemføres her og nu
• Der bør etableres et tværministerielt
samarbejde, som skal kigge på
lovgivningsmæssige benspænd,
muligheder og sammenhænge på
tværs af ressortområder og paragraffer
i forhold til at nedbringe byggeriets
ressourceforbrug, CO
2
-udledninger og
fremme cirkularitet.
Større politiske tiltag, der bør
gennemføres frem mod 2030
• Der bør etableres et Ministerium for
Bolig, Byggeri og Anlæg, der får hele
byggeriets værdikæde som ressortom-
råde, for at samle al lovgivning og
politisk arbejde omkring byggeri og
infrastruktur under en hat. Det gør man
allerede i flere andre europæiske lande
som eksempelvis Polen, Sverige,
Kroatien og Holland.
• Desuden bør der etableres en Bolig-,
Bygge- og Anlægsstyrelse, der under-
støtter ministeriets arbejde. En af de
første opgaver for styrelsen bør være at
gennemgå og sammentænke alle
lovgivninger, der i dag regulerer byggeri
og anlæg, med henblik på at sikre et
bedre sammenspil og understøtte
bygge- og anlægssektorens grønne og
cirkulære omstilling.
68
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0069.png
Kapitel 2
”Igennem årene er bygningsreglementet
revideret ud fra opmærksomhedsbølger,
som drypvis har sat sikkerhed, sundhed,
funktionalitet og energiforbrug i centrum.
Klima- og bæredygtighedsbølgen har
også sat sit aftryk på bygningsreglemen-
tet de seneste år med tilføjelse af nye
krav og kapitler.”
69
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0070.png
05
Vi skal lade os
inspirere af best
practice
70
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0071.png
Kapitel 5
I flere af vores nabolande har man politisk
de seneste år skruet op for både ambitio-
ner og indsatser, når det kommer til at
fremme den cirkulære omstilling af
byggeriet. I Frankrig er man eksempelvis
på vej med et udvidet producentansvar på
byggematerialer. I Norge skal miljø vægtes
30 pct. i offentlige udbud. I Holland har
man en politisk vedtaget strategi for
cirkulær omstilling og et implementerings-
program
157
inden for cirkulært byggeri
– som blandt andet indeholder udvikling af
et materialepas, grønne offentlige indkøb
og et partnerskab for cirkulære byer.
Der er således en lang række eksempler
på best practice fra andre lande – inklusiv
eksempler på cirkulære politiske strategi-
er, konkrete ændringer i regulering og
lovgivning, offentlige udviklingspuljer og
-partnerskaber, som kan inspirere til,
hvordan vi i Danmark kan gribe opgaven
med at fremme den cirkulære omstilling
af byggeriet an.
Ingen af de ovenstående lande er i mål,
når det kommer til cirkularitet eller
cirkulært byggeri, men de er eksempler
på, hvordan det gribes an og hvilke
politiske tiltag, der er brug for. De viser
også klart, at der er et stort politisk
handlerum for at skubbe til udviklingen af
et mere cirkulært byggeri, og at de
politiske tiltag kan have stor impact på
tværs af byggeriets værdikæde i forhold til
at få udviklet og styrket cirkulære
forretningsmodeller, materialer, udbud,
efterspørgsel og kompetencer.
en global frontløber indenfor cirkulær
økonomi. Til sammenligning er vi
herhjemme blot fire pct.
159
cirkulære. I
Norge lyder tallet på 2,5 pct.
160
og i
Sverige 3,4 pct.
161
Disse tal vidner om, at
over 95 pct. af materialeforbruget i
Danmark og hos vores nordiske naboer
fortsat kommer fra jomfruelige kilder.
Et af de områder, hvor Holland i dag på
den cirkulære front er markant længere
fremme, er inden for byggeri – både når
det kommer til et lavere ressourceforbrug
og mere genanvendelse. Landets
byggesektor tegner sig i dag med et årligt
forbrug på i alt 32 mio. ton jomfruelige
materialer for 14,5 pct. af Hollands totale
ressourceforbrug og 11 pct. af landets
samlede klimaaftryk. Det placerer
byggesektoren på tredjepladsen, når det
kommer til de største forbrugere af
landets materialer og ressourcer.
Herhjemme indtager byggesektoren en
klar førsteplads, når det kommer til
materialeforbrug, med en andel på
næsten 32 pct. (46,9 mio. ton) af
Danmarks totale ressourceforbrug og 17
pct. af det samlede klimaaftryk. Den
danske byggesektor har således mere
end dobbelt så højt forbrug af materialer
og ressourcer som deres hollandske
kollegaer. Og måler man ressourcefor-
brug per indbygger ligger vi med et
forbrug, der er fire gange højere end
Holland.
Se figur 11.
Man kunne måske fristes til at tro, at det
højere forbrug af ressourcer herhjemme
skyldes mere aktivitet i den danske
byggebranche, men det er ikke tilfældet
- tværtimod. Kigger man på byggeaktivite-
ten, bygger Holland over to gange så
meget som Danmark om året, og i næsten
tre gange så stort kvadratmeteromfang.
Se figur 12.
Holland bygger altså både
mere og større end herhjemme men med
markant mindre aftryk. Holland er
væsentligt længere fremme i forhold til en
effektiv anvendelse af deres ressourcer i
byggeriet og cirkulær omstilling af
byggebranchen.
Forklaringen på dette kan i høj grad findes
i en lang række omfattende og ambitiøse
politiske indsatser, som er blevet
implementeret over det seneste årti,
netop med det klare formål at fremme og
accelerere den cirkulære omstilling og
Hvad kan
Danmark lære?
Erfaringerne fra Holland viser, at en
cirkulær omstilling af byggeriet
kræver en stor, omfattende og
forpligtende politisk indsats. Det er
ikke nok med en enkelt ændring i
lovgivningen eller to cirkulære
støttepuljer. Der er brug klare
politiske ambitioner, krav og
målsætninger, som følges op med
konkrete og mange forskellige tiltag,
i tæt politisk samarbejde med
industrien selv.
AMBITIØS OG
OMFATTENDE POLITISK
INDSATS HAR
KATAPULTERET DEN
HOLLANDSKE
BYGGEBRANCHES
CIRKULÆRE OMSTILLING
En perlerække af politiske tiltag og regule-
ringer har positioneret Holland som en
cirkulær frontløber - særligt inden for
byggeriet. Her har en række politiske
tiltag banet vejen for en byggebranche,
der i dag bygger med et ressourceaftryk,
som er markant lavere end herhjemme.
Holland har i dag en samlet cirkularitet på
24,5 pct.,
158
hvilket placerer landet som
71
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
mindske landets forbrug af ressourcer. En
indsats, der bunder i, at Holland er et af
de få lande i verden, som ikke har adgang
til egne naturressourcer. Derfor har
ressourceforbrug og cirkularitet – ud over
at være en klimaindsats – i mange år
også været en politisk prioritet i forhold til
at fremtidssikre landets velfærd, vækst i
virksomheder og imødegå landets
sårbarhed i forhold til forsyning.
Tilbage i 2012 tog man et af de første
vigtige skridt i forhold til at fremme
cirkularitet inden for byggesektoren med
den såkaldte “Bygningsbekendtgørelse”
(Bouwbesluit), hvor den daværende
hollandske regering indførte et krav om
afrapportering af bygningers indlejrede
CO
2
-aftryk. Siden 2018 har alle nye
bolig- og kontorbygninger på mere end
100
m
2
således skulle redegøre for og
rapportere om deres indbyggede klimapå-
virkninger baseret på et fælles nationalt
beregningsværktøj
162
(MilieuPrestatie
Gebouwen, ’MPG’). En måleenhed, som
afspejler bygningens bæredygtighed i
forhold til materialeforbrug, levetid og
renoveringsbehov. Kravene til den
indlejrede CO
2
er sidenhen gradvist blevet
skærpet – senest strammet i 2021 – med
det formål at halvere klimaaftrykket per
m
2
i 2030.
Senere vedtog man politisk i 2016
163
en
ambition om at halvere forbruget af alle
materialer og ressourcer inden 2030 og
gøre Holland til en fuldt ud cirkulær
økonomi inden 2050. Som led i at
realisere denne ambition, kom den
hollandske pendant til det danske
Klimaråd (PBL Netherlands Environmental
Assessment Agency) i 2019,
164
med en
række konkrete politiske anbefalinger om
at accelerere den cirkulære omstilling –
herunder i høj grad med fokus på
byggeriet. De pegede blandt andet på
behovet for at skabe økonomiske
incitamenter for cirkulære genbrugspro-
dukter og bæredygtige byggematerialer,
samt behovet for kvalitetsstandarder for
disse materialer og indførslen af et krav
om en minimums genanvendelsesprocent
af materielle ressourcer.
Se tekstboks.
I forlængelse af dette har den hollandske
regering siden implementeret en række af
disse anbefalinger gennem diverse tiltag
og beslutninger. Heraf adresserede de
blandt andet behovet for at skabe
økonomiske incitamenter for cirkulært
byggeri ved at vedtage, at private
byggeriers nedrivningsaffald skal anven-
des som fundamentmateriale for nybygge-
ri og videre i anlæg- og vejprojekter.
I forlængelse heraf har den hollandske
regering for at realisere sin vision omkring
bæredygtigt byggeri, sat en række
strategiske mål konkretiseret i udspillet
“Biobased Economy Vision”
165
for 2030:
1. Der skal i anlægs- og større byggeripro-
jekter hovedsageligt anvendes genan-
vendelige materialer for at optimere
materialeanvendelsen gennem hele
livscyklussen – i forhold til værdibeva-
relse, omkostningsbesparelser, mere
genbrug og lavere miljøbelastning.
Såfremt der er behov for nye råmaterialer
i byggeriet generelt, skal der hyppigere
anvendes bredt tilgængelige fremstillede
bæredygtige materialer, for at reducere
miljøomkostninger, fremme genanvendel-
se og yderligere minimere CO
2
-emissioner
fra byggesektoren – både i bygge- og
driftsfasen.
2. Byggesektoren skal reagere proaktivt
på ændringer i samfundet, krav fra
forbrugere og private virksomheder, og
fokusere på at udvikle nye produktions-
metoder og designe nye cirkulære
innovationsprodukter, der kan reducere
emissioner og affald.
Det har affødt en lang række innovations-
initiativer,
166
der kan bane vej for nye
produktdesigns, nye forretningsmodeller
og teknologier. Specifikt indenfor
byggeriet, har man haft fokus på brugen
af pilotprojekter, delvist finansieret af
offentlige støttepuljer, hvori man har søgt
at afdække og teste flere forskellige
cirkulære initiativer. Et eksempel er
fjernelse af asbestfibre i ældre byggema-
terialer, hvilket vil muliggøre genbrug af
(bygge)materialer. Herudover, har man
undersøgt og delvist implementeret,
hvordan man i storbyer kan anvende
grønne tage med planter, træer og græs.
Man har også udviklet og installeret små
flytbare modulboliger, lavet mere effektivt
ressourceudnyttelse, som kan reducere
CO
2
-udledning og mindske boligmangel.
Desuden fokuseres der på, hvordan
restprodukter i stigende grad kan indgå i
byggeriet – herunder hvordan restbio-
masse kan anvendes i biobaserede
byggematerialer, såsom hampebeton og
DET HOLLANDSKE KLIMARÅDS
CIRKULÆRE ANBEFALINGER:
167
1. Miljøbelastning bør indregnes i
priserne på produkter og
tjenester, og lovgivning og
reglementer skal ikke stå i vejen
for cirkulære initiativer. Nye
materielle råstoffer er i øjeblikket
billigere end genbrugsprodukter,
og byggesektoren tager afstand
over for cirkulære produkter, der
ikke er fastsat kvalitetsstandar-
der for.
2. Indfør flere økonomiske incita-
menter og vejledninger, der kan
skubbe på for mere cirkularitet
såsom beskatning og standardi-
sering. Udarbejdelse og imple-
mentering af vejledninger tager
ofte lang tid, og det er derfor
vigtigt at starte processen tidligt.
3. Indfør trinvise stigninger i
forbindelse med cirkularitetskrav,
der bruges i offentlige indkøb
herunder i forbindelse med
producentansvar. Indfør en
minimumsgenanvendelsespro-
cent, der opjusteres over tid og
stiller krav til materielt indkøb,
der rækker ud over genanven-
delse. På den måde sikres både
kvaliteten af genbrugsprodukter
og et forsvarligt brug af materiel-
le ressourcer.
4. Udarbejd en vision for cirkulær
økonomi, som er bredt støttet af
virksomheder og civilsamfunds-
organisationer. Visionen bør
omsættes til konkrete mål.
5. Skab en klar rollefordeling
mellem de forskellige interessen-
ter, der er involveret i gennemfø-
relsen af cirkulære tiltag i forhold
til særligt ansvar, beføjelser og
regeringens rolle heri.
72
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0073.png
Kapitel 5
genbrugsplast i vejbyggeri og belægning
til cykelstier.
Med afsæt i de øvrige målsætninger af
“Biobased Economy Vision”
168
har den
hollandske regering i tæt samarbejde med
både den private sektor og andre interes-
senter, implementeret mange forskellige
cirkulære tiltag indenfor byggeriet. Et fokus
herunder har blandt andet været, hvordan
nye konstruktioner i højere grad skal
bygges med vedvarende materialer eller
ved hjælp af komponenter, der bygges på
fabrikker og samles på stedet. Det
forkorter byggetiden, højner kvaliteten og
reducerer emissioner, affald og transport.
Gennem de seneste år har man desuden
yderligere forsøgt at fremme cirkulært
byggeri gennem flere konkrete grønne
politiske aftaler:
Under
Circular City Green Deal
169
har den
hollandske regering gennem tæt samarbej-
de med både offentlige og private parter
– blandt andet bygge- og genbrugssekto-
ren, diverse forskningsinstitutter og den
hollandske betonsektor søgt at fremme et
mere cirkulært materialekredsløb ved at
reducere miljøbelastningen af beton og
herunder særligt cementproduktionen. Dette
mundede blandt andet ud i Betonafta-
len
170
(Betonakkoord, 2018), der forpligter
værdikæden til at gøre beton mere bæredyg-
tig - helt konkret ved et CO
2
-reduktionsmål
på 55 pct. i produktionen af alt beton og
kravet om en 100 pct. genanvendelsesværdi
i bygge- og anlægssektoren inden 2030.
Circular Buildings Green Deal
171
baner
vejen for et ”bygningspas”, der har til
formål at beskrive en bygnings cirkularitet,
samt oprettelsen af
De Circulaire Bouwca-
talogus,
172
som er et online byggekatalog,
der indeholder inspirerende eksempler på
cirkulære produkter og løsninger til
byggeriets værdikæde.
Gennem
The Biobased Building Green
Deal
173
har regeringen ligeledes søgt at
fremme brugen af biobaserede byggema-
terialer ved at samarbejde med private
aktører omkring anvendelsen af disse i
nybyggeri og renoveringer.
Holland er nået langt på det cirkulære
område, men det nuværende materiale-
og ressourceforbrug afslører dog, at der
stadig er langt til ambitionen om 100 pct.
cirkularitet.
FIGUR 11: OVERBLIK OVER NATIONALT RESSOURCEFORBRUG OG
CIRKULÆR ØKONOMI
Overblik over nationalt ressourceforbrug (mio. ton), ressourceforbrug per
indbygger (ton) og cirkulær økonomi (pct. andel)
HOLLAND
DANMARK
23,98 ton/pr.
20
RESSOURCEFORBRUG PR. INDBYGGER
20
12,61 ton/pr.
10
10
7,91 ton/pr.
1,82 ton/pr.
0
0
SAMLET RESSOURCEFORBRUG
32 mio.
ton
46,9 mio.
ton
14,5%
221 mio.
ton
31,7%
142,2 mio.
ton
Byggesektorens
ressourceforbrug
Samlet nationalt
ressourceforbrug
På trods af, at Holland har mere end tre gange så mange indbyggere, anvender Danmark
over fire gange så mange ressourcer til byggeriet, set relativt til landenes samlede
ressourceforbrug per indbygger. Holland har således et forbrug svarende til 1,82 ton
jomfruelige materialer per indbygger, mens Danmark har et forbrug på 7,91 ton per
indbygger.
Kilde: Circularity GAP Report Netherlands
174
(2020) og Circularity GAP Report Denmark
175
(2023)
73
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0074.png
FIGUR 12: OVERBLIK OVER BYGGETILLADELSER FOR ALMEN BOLIGBEBYGGELSE
OG NYTTIGT ETAGEAREAL HERAF
Byggetilladelser for almen boligbebyggelse (antal tusinde), og nyttigt etageareal
heraf (mio. kvm)
Holland
Danmark
Antal boliger
(Tusinde)
Nyttigt etageareal
(Mio. kvm)
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
2020
2021
2022
2020
2021
2022
Holland bygger næsten tre gange så meget som Danmark
Kilde: Rådet for Grøn Omstilling baseret på data fra Eurostat, Byggetilladelser - Årlige data
,176
1992-2023
Aktuelt mangler den hollandske lovgivning
for byggesektoren fortsat specifikke
bestemmelser om reel ressourceeffektivi-
tet eller implementeringskrav omkring
bæredygtige og cirkulære materialer.
Dette bygger på en central antagelse om,
at bygge- og anlægssektoren selv påtager
sig et ansvar og agerer som frontløbere,
og innovative virksomheder derved går
forrest i forandringsprocessen. Indtil nu
har det offentlige i højere grad ageret
facilitator ved at sørge for lige vilkår,
bidrage til indhentning og sikring af viden
gennem pilotprojekter og begrænset
offentlig støtte.
Den hollandske byggesektor, er ligesom i
Danmark, fortsat stærkt reguleret, og der
er stadig mange cirkulære benspænd,
hvilket vanskeliggør processen omkring
reelt at implementere cirkulære innovati-
oner. For eksempel må man godt
anvende biomasse til byggemateriale -
jævnfør sidstnævnte aftale – men
realiteten er, at det anvendes sjældent.
Der eksisterer udfordringer omkring
opskalering og der findes endnu ikke
nogen kvalitetsstandarder for denne type
cirkulære byggematerialer - hvilket har
resulteret i, at byggesektoren tøver med
at anvende dem. Herudover er nye
materialer stadig billigere end genbrugs-
produkter, hvilket ikke tilskynder produ-
center til at investere i mere effektiv
ressourceanvendelse. Der er givet brug
for yderligere regulering fra hollandsk
side, såsom beskatning, som gør op med
den relativt lave pris på nye ressourcer.
For at cirkularitet kan vinde yderligere
frem og for alvor blive mainstream bredt i
den hollandske byggebranche, kræves
der mere aktiv involveret lovgivning og
større strukturelle ændringer i det
økonomiske system og samfund. Med det
sagt, har den hollandske regeringen taget
væsentlige skridt i retning af den
cirkulære omstilling af byggebranchen –
og gjort det nemmere for forskellige
byggevirksomheder, innovative nystartede
virksomheder, arkitekter og kommuner at
eksperimentere med cirkulære økonomi
principper.
74
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0075.png
Kapitel 5
FRANKRIG HAR INDFØRT
UDVIDET PRODUCENT-
ANSVAR FOR
BYGGEMATERIALER
Hvad kan
Danmark lære?
Frankrigs brug af udvidet produ-
centansvar viser klart, at merom-
kostninger og ‘forureneren
betaler-princippet’ er en vigtig driver
for cirkularitet og reduktion i
affaldsstrømme. Erfaringerne fra
Frankrig og andre lande viser klart,
at det kræver en stor udbygning af
hele bearbejdnings- og affaldsinfra-
strukturen og at der bør følges op
med konkrete krav til,
hvordan byggeriets affald recirkule-
res bedst muligt – set fra et
klima- og ressourceperspektiv.
En ny lov om udvidet producentansvar for
byggematerialer betyder, at producenter
og importører af byggevarer upfront
pålægges at betale for en fremtidig
affaldshåndtering og genanvendelse.
Ambitionen er, at det vil reducere
ressourceforbrug og mængden af affald.
Frankrig har fra maj 2023 indført en ny
regulering, som medfører et udvidet
producentansvar
177
(EPR) på produkter og
materialer inden for byggeriet. Det er med
andre ord et princip om, at forureneren
betaler – og at regningen også skal afspejle
det aftryk, som sker ude i værdikæden.
Baggrunden for den beslutning er et
årelangt politisk fokus i Frankrig på at
nedbringe landets affaldsmængder. Den
franske regering udgav således, hvad der
på engelsk har fået titlen Anti waste law i
februar 2020 - LOI n° 2020-105 du 10
février 2020 relative à la lutte contre le
gaspillage et à l’économie circulaire (LOV
nr. 2020-105 af 10. februar 2020 om
bekæmpelse af affald og cirkulær
økonomi)
178
. Loven indeholder en række
ambitiøse tiltag til, hvordan man i Frankrig
vil “eliminere spild og forurening fra
designstadiet og transformere systemet
for produktion, distribution og forbrug fra
en lineær til en cirkulær økonomisk
model.”
Se tekstboks.
Udvidet producentansvar har været og er
en væsentlig del af den indsats, og der er
over de seneste par år vedtaget udvidet
producentansvar på mere end 20
produktgrupper herunder blandt andet
inden for emballage, elektronik, tekstiler,
dæk, kemikalier, legetøj og møbler – hvil-
ket placerer Frankrig som det land i
Europa, der har klart flest produktgrupper
med udvidet producentansvar. Det er
ambitionen at sikre, at producenterne
bliver skubbet til at tage ansvar for at
reducere den miljømæssige belastning,
produktionen har, nedbringe landets
affaldsmængder betydeligt og håndtere
og tænke cirkulært inden for hele
produktets livscyklus.
179
Med den nye lovgivning er turen også
kommet til byggeriet, hvor ambitionen
er,
180
at man med det udvidede produ-
centansvar vil skabe økonomiske
incitamenter til at begrænse affaldsmæng-
der, forbedre levetiden for byggevarer,
mindske ulovlig dumping og sikre mindre
ressourceforbrug af jomfruelige materialer
gennem mere genbrug og genanvendelse.
OPKRÆVES VIA ET
MILJØBIDRAG
Med vedtagelsen af lovgivningen er
producenterne af byggevarer blevet
ansvarlige for at håndtere og genanvende
deres affald. Det gælder også for
virksomheder, der importerer produkter
med henblik på at sælge dem på det
franske marked.
Modellen er i dag strikket sådan
sammen ved, at der oprettes godkendte
upcycling/affaldshåndteringsvirksomhe-
der - såkaldte miljøvirksomheder - som
etablerer takeback-points på tværs af
Frankrig og derefter med cirkulære briller
varetager bygningsaffaldet på vegne af
byggevareproducenterne. Til gengæld
betaler virksomheder, der producerer
eller importerer produkter og materialer
til byggesektoren, et miljøbidrag,
hvormed de medfinansierer miljøvirk-
somhedernes affaldshåndtering.
181
Byggevareproducenter i Frankrig skal
kunne dokumentere, at de har etableret
et partnerskab med en konkret miljøvirk-
somhed - og skal fremvise et identifikati-
onsnummer på det, som er udstedt af
den pågældende samarbejdspartner.
Miljøbidraget er en del af salgsprisen,
som videregives til kunden, så der ikke
som udgangspunkt er en direkte
økonomisk påvirkning for producenten.
Miljøbidraget skal nævnes i selve
fakturaen for hvert produkt.
MILJØVIRKSOMHEDER
FÅR EN NØGLEROLLE
Der er også i Frankrigs lovgivning om
udvidet producentansvar italesat en
række krav til miljøvirksomhederne, der
skal varetage affaldet – herunder også fra
byggeriet. Opdraget lyder konkret, at de
skal bidrage til at udvikle og opskalere
genbrug/genanvendelse af byggevarer og
forebygge dumping, øge genanvendelses-
raten, øge genvindingsgraden og bane
vejen for inkorporeringen af genbrugsma-
terialer i nye produkter.
75
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0076.png
FRANKRIGS ANTIAFFALDSLOV
Frankrigs anti-waste law for en
cirkulær økonomi - kendt som
AGEC-loven - blev vedtaget den 10.
februar 2020 og har til hensigt at
fremme og accelerere den
cirkulære omstilling af landet. Loven
har fokus på fem overordnede
målsætninger,
182
nemlig at:
1. Udfase engangsemballage af
plast inden 2040
2. Bekæmpe affald ved at tilskynde
til genbrug
3. Sætte ind overfor planlagt
forældelse
4. Forbedre ressourceforvaltningen,
lige fra designfasen til genbrug
og genanvendelse af materialer
5. Sikre bedre information for
forbrugerne
I opgavebeskrivelsen
183
fra en ud af de i
alt fire virksomheder,
184
Valobat, der er
blevet godkendt som miljøorganisation på
byggeriområdet, og som i øvrigt er
etableret af en række store franske
byggeaktører, er der således lagt op til, at
de skal kunne levere følgende:
• Udvikling af det territoriale netværk
af indsamlingssteder (hver 10. eller
20. km);
• Udførsel af undersøgelser, der skal bane
vejen for mere viden om genbrug og
stoffer, der begrænser genanvendelse
• Udvikling af gratis retursystem til
sorteret bygningsaffald
• Forbedring af sporbarhed i forhold til
produkter og indhold
• Udvikling af genbrug- og genanvendel-
sesløsninger og systemer
• Oplysnings- og kommunikationstiltag,
som kan informere og klæde målgrup-
pen på i forhold til de nye regler
Der er både i Frankrig og andre lande
gode erfaringer med at bruge udvidet
producentansvar som et værktøj til at
fremme mindre forbrug og mindre affald,
men også i forhold til at fremme et
marked for mere genbrug og genanven-
delse. Men flere analyser blandt andet
fra OECD
185
viser også, at lovgivning om
udvidet producentansvar virker bedst
efter hensigten, hvis de følges op med
konkrete mål for og krav til, hvordan
affaldsstrømmene håndteres. Blandt
andet har udvidet producentsansvar på
byggevarer i Maine, USA vist, at det godt
nok mindsker deponi og afbrænding,
men at det også primært fører til
genanvendelse på lavværdi. Derfor er der
også i Frankrig brug for at lovgivningen
følges op med konkrete krav til, hvordan
affaldsstrømmene håndteres så man
sikrer genbrug og højværdigenanvendel-
se og baner vejen for dette med økonomi-
ske incitamenter.
Finland vedtog 2023 en storstilet og længe
ventet reform af deres såkaldte Land Use
and Building Act
186
(areal- og bygningslov-
givning) med henblik på at fremme
cirkulær omstilling og mindre ressourcefor-
brug i byggeriet. Reformen, der træder i
kraft fra januar 2025, indeholder flere nye
tiltag, som har til formål at bane vejen for
en hurtigere cirkulær omstilling af den
finske byggesektor.
Der er som del af reformen et stort fokus
på materialevalg og på at fremme mere
klimavenlige alternativer – herunder
indføres krav til livscyklusanalyser og
indlejret CO
2
, som vi også har set
herhjemme. Den del af reformen bliver
udmøntet i klima- og materialedeklaratio-
ner på bygninger og i grænseværdier for
bygninger klimaaftryk. Dekreterne er i
øjeblikket ved at blive udarbejdet og vil
blive inkluderet i Finlands nationale
bygningsreglement.
Desuden følger der med reformen også
nye tekniske krav til forbedret levetid,
tilpasningsevne, reparationsevne og krav
til fremtidig nedtagning af nye bygninger,
som skal fremme genbrug af byggemateri-
aler. Dertil bliver det med reformen et
krav, at ansøgere om bygge- og nedriv-
ningstilladelser skal indsamle data om alle
de materialer, der anvendes i nybyggeriet
eller frigives ved nedrivninger, for at gøre
det nemmere at genbruge materialer.
Et centralt fokusområde i reformen er
desuden digitalisering, hvor der skal
udarbejdes et nationalt fælles informati-
onssystem,
187
som samler byggetilladelser
og arealanvendelsesplaner på tværs af
kommuner. Ambitionen
188
med dette er, at
det kan give bedre overvågning, mere
sammentænkning, mere troværdig data
og dermed et bedre grundlag i forhold til
at træffe smartere og dermed også mere
klimavenlige og cirkulære beslutninger.
Disse data skal bruges til at udvikle det
cirkulære marked for byggematerialer og
affald. Bygningsoplysninger
189
skal være
leveret til systemet inden udgangen af
2027 og for arealanvendelse lyder
deadline inden udgangen af 2028.
Hvad kan
Danmark lære?
Det er afgørende med klare og
målbare cirkulære ambitioner, som
forpligter det politiske Danmark frem
mod 2030 og 2040. Det er vigtigt, at
de ambitioner følges op med en klar
strategi og handlingsplan for
byggeriet – som indeholder de
nødvendige lovændringer, krav og
incitamenter, der kan accelerere den
cirkulære omstilling.
AMBITIØS REFORM AF
BYGGELOVEN SKAL
BOOSTE DEN CIRKULÆRE
OMSTILLING AF FINLAND
En reform med nye CO
2
-krav, krav til
bygningers kvalitet og levetid og digitalise-
ringsindsats skal sætte fart under den
cirkulære omstilling af den finske bygge-
sektor – og bidrage til at realisere Finlands
ambition om at blive cirkulære i 2035.
DEL AF EN STØRRE VISION
Lovreformen skal ses som led i en større
indsats fra finsk side i forhold til at accele-
rere og realisere en cirkulær omstilling af
hele samfundet – og herunder også
76
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 5
byggeriet. Finland vedtog tilbage i 2021
en ambitiøs cirkulær strategi.
190
Helt
konkret lyder ambitionen, at den finske
økonomi skal være CO
2
-neutral og
cirkulær i 2035. Der er med strategien
også vedtaget en række konkrete
målsætninger, som Finland skal leve op til
i 2035. Her lyder ambitionen, at det
samlede forbrug af indenlandske primære
råstoffer i 2035 ikke må overstige
niveauet i 2015 – omkring 217 mio.
tons.
191
Desuden skal ressourcernes
produktivitet fordobles i 2035 i forhold til i
2015. Det samme gør sig gældende for
Finlands cirkulære materialeforbrugsrate.
Det er uden tvivl en stor opgave at nå det
mål, særligt når man kigger på det
materialeaftryk, som Finland i dag har –
som er et af de højeste i EU. I 2021 var
Finland’s materielle ressourceforbrug
således 245 mio. tons,
192
hvilket svarer til
44 tons per person — til sammenligning
ligger EU gennemsnittet på 14,5 tons per
indbygger. Da byggeriet i dag står for cirka
en tredjedel af Finlands samlede
CO
2
-aftryk, er ambitionen om at sænke
byggeriets klimaaftryk også et af de
primære fokusområder
193
i den finske
regerings klima- og cirkularitetsindsats
– sammen med emissionsfri el- og
varmeproduktion, lavemissionstransport
og forbedret energieffektivitet i den
eksisterende bygningsmasse.
sig til at nå konkrete reduktionsmål og til
at identificere de vigtigste løftestænger til
at nå de mål. Et væsentligt fokus i dette
er grønne aftaler inden for byggeri og
cirkulær omstilling. Herunder har de
finske myndigheder etableret en grøn
pagt om bæredygtig nedrivning
195
med
henblik på at fremme materialeeffektivitet
ved nedrivning. Aktuelt arbejdes der på
en Green Deal for reduktion af emissioner
fra affaldsforbrænding og øget genanven-
delse og en større grøn pagt om cirkulær
økonomi, hvor en række parter fra
byggeriet er med.
Man har også fra politisk side og fra
byggebranchen i Finland haft fokus på at
bruge mere klimavenlige byggematerialer
– herunder særligt træ, qua landets store
skovarealer. I 2016 igangsatte man
således et regeringsdrevet program for
træbygning, med det formål at øge brugen
af træ i byudvikling og offentlige bygninger.
Med programmet blev fremlagt en vision
om, at 45 pct. af offentligt byggeri skal
være baseret på trækonstruktioner i 2025.
Desuden lancerede Finland i 2022 et nyt
arkitekturpolitisk program “Towards
Sustainable Architecture”
196
med det
formål at fremme bæredygtighed i det
byggede miljø. I den kigges blandt andet
på, hvordan kompetenceudvikling og
uddannelsessektoren kan understøtte
mere bæredygtigt og cirkulært byggeri.
Politisk har man i Finland også taget
enkelte skridt til at styrke de økonomiske
incitamenter, der kan fremme genbrug og
cirkularitet i byggebranchen. Elektricitet,
der anvendes til fremstilling og forarbejd-
ning af industrielle genbrugsmaterialer,
er blevet overført til en lavere elafgiftska-
tegori.
Se tekstboks.
Man har desuden
fra 2023 hævet affaldsafgiften på
deponeret affald fra 70 EUR til 80 EUR
per ton fra 2023. I Finland er man dog
fortsat langt fra en cirkulær byggesketor
– og man har endnu ikke lagt sig helt fast
eller igangsat de politiske initiativer, som
der er brug for, for at sikre, at omstillingen
kommer op i fart og omfang. Der er blandt
andet stadig en politisk diskussion
197
om,
hvor meget, der skal løses via frivillige
veje og gulerødder, og hvor meget der
skal være økonomisk pisk. Der er
således blandt andet diskussion om,
hvordan man kan gøre det mere
økonomisk attraktivt at anvende
genbrugte byggematerialer.
GENANVENDELSESINDUSTRI
FÅR ELRABAT
I Finland er punktafgiften på
elektricitet opdelt i to afgiftskate-
gorier. Kategori I opkræves
almindeligvis på elektricitet, der
anvendes i forretningsaktiviteter,
såsom serviceaktiviteter, skovbrug
og byggeri, samt i den offentlige
sektor og husholdninger. Afgiften i
kategori I er 2,24 øre per kilowattti-
me. Siden begyndelsen af 2021 har
afgiften for den lavere afgiftskate-
gori II været 0,05 øre per kilowattti-
me. Det dækker elektricitet, der
anvendes i industri, minedrift,
datacentre og fra 2022 også
elektricitet der anvendes i genan-
vendelsesvirksomheder.
EN BRED VIFTE I GANG
Kigger man på realiseringen af en
cirkulær byggesektor i Finland er der dog
et godt stykke vej endnu.
194
Det gælder
også i forhold til at fremme et mere
kommercielt marked for cirkulære
byggematerialer. Reformen af den finske
byggelov er et skridt ud af flere, når det
kommer til cirkulær omstilling og mindre
ressourceforbrug i byggesektoren.
Finland har på linje med Danmark,
Sverige og Norge valgt at give genbrugte
byggematerialer en fordel ved at lade dem
indgå som nulemission i LCA-beregninger.
Finland har også med inspiration fra
Holland igangsat et såkaldt Green Deals
program, som et af de store nationale
tiltag, der skal bringe det finske samfund i
mål med både klima- og cirkulære
ambitioner. Ideen bag programmet er at
indgå frivillige grønne aftaler med
brancheorganisationer, virksomheder og
offentlige myndigheder, hvor de forpligter
77
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0078.png
I NORGE SKAL KLIMA- OG
MILJØHENSYN VÆGTES 30
PROCENT I OFFENTLIGE
UDBUD
Hvad kan
Danmark lære?
Den offentlige indkøbsmuskel bør og
skal være en vigtig driver for cirkulært
byggeri – det bliver den kun, hvis det
bliver et konkret krav med procentvis
vægtning af klima, miljø og cirkularitet
i offentlige indkøb. I den proces er det
vigtigt, at man politisk understøtter
kravet med kvalificeret data, konkrete
eksempler og vejledninger, som kan
klæde de offentlige indkøbere på til
de nye krav.
miljø- og ressourcegevinster ved at
indtænke miljø og cirkulære krav i
offentlige udbud.
Se tekstboks side 79.
POSITIV RESPONS
Flere norske virksomheder har efterspurgt
muligheden for i højere grad at kunne
“konkurrere på strengere klima- og
miljøkrav.”
201
I forbindelse med forhandlingen af
lovændringen og vedtagelse har der været
positiv respons fra en lang række norske
aktører inden for erhvervslivet og
herunder også fra byggebranchen. I et
høringssvar fra NHO Byggenæringen
(tidligere Byggenæringens Landsforening)
står der eksempelvis, at “offentlige
indkøb kan være et centralt instrument
som motor i den grønne omstilling. Det er
derfor nødvendigt, at alle indkøb lægger
vægt på klima og miljø, og at ambitioner-
ne for projekterne hæves.”
202
NHO
Byggenæringen er en paraplyorganisation,
som repræsenterer et bredt udsnit af
byggebranchen herunder både bygherrer,
entreprenører, industri og håndværksvirk-
somheder, og som i dag har mere end
3600 medlemsvirksomheder.
NHO Byggenæringen påpeger i forlængelse
af dette således også, at medlemmerne
støtter op om initiativet: “Vores medlemmer
ønsker at konkurrere mere på klimaperfor-
mance i fremtiden, hvor offentlige indkøb
skal være et værktøj, der giver forudsigelig-
hed og grundlag for investeringer i
klimavenlige produkter og løsninger. Det
har også ringe i vandet i hele forsyningskæ-
den.”
203
Derfor støtter NHO Byggenæringen
“regeringens bestræbelser på at øge fokus
på klima og miljø i offentlige indkøb”, lyder
det i høringssvaret.
Også Norsk Industri, som er en af de
største brancheforeninger i Norge, har
bakket op om lovændringen blandt andet
med henvisning til, at det kan bidrage til
at styrke markedet for cirkulære og
miljøvenlige løsninger. De skriver i deres
høringssvar, at de er “positive over for
regelændringer, der skærper fokus på
miljøet i offentlige indkøb. (...) En
regelændring skal sætte et stærkt
miljøpræg på planlægningsfasen af
offentlige indkøb og være med til at
styrke konkurrenceevnen hos virksomhe-
der, der prioriterer klima, miljø og
bæredygtighed.”
204
Fra i år skal alle offentlige indkøb i Norge
vægte klima- og miljøkrav i offentlige
udbud. Det sker som et vigtigt led i den
norske klimaindsats. Lovændringen har
høstet ros fra flere sider – herunder også
fra byggeriet – som en vigtig del af
klimaindsatsen, men også som et middel
til at styrke grønne virksomheders
konkurrenceevne.
Den offentlige sektor skal være central
motor for klimaomstillingen. Det er den
klare politiske ambition fra den norske
regering. Derfor har man i Norge tilbage i
2023 vedtaget, at det i fremtiden skal
være et krav for de offentlige indkøbere at
inkludere og vægte klima- og miljøhensyn i
offentlige udbud. Helt konkret betyder det,
at offentlige indkøbere skal “vægte klima-
og miljøhensyn med minimum 30 pct. i
offentlige indkøb og højere, hvor det er
relevant“.
198
De nye udbudsregler betyder,
at offentlige indkøbere ikke blot skal tage
højde for klassiske parametre som pris og
kvalitet, men også sikre størst mulig
klima- og miljøgevinst som et afgørende
kriterie for at vinde udbudsrunder
eksempelvis anlægs- og byggeprojekter.
Baggrunden for beslutningen er, at man i
højere grad ønsker at bringe den offentli-
ge indkøbsmuskel i spil for at halvere
CO
2
-udledningen i forhold til 1990-niveau
frem mod 2030. Det skal ses i lyset af, at
klimabelastningen fra offentlige indkøb
udgjorde 16 pct. af Norges samlede
klimaaftryk i 2017
199
og 17 pct. af Norges
BNP.
200
Der er med andre ord et markant
reduktionspotentiale at hente i at gøre
offentlige indkøb mere klimavenlige og
cirkulære. Norges erhvervsminister, Jan
Christian Vestre, udtalte således i august
2023, i forbindelse med beslutningen om
revisionen af udbudsreglerne og indførs-
len af de nye grønne udbudskrav, at “nu
følger vi op med nationale klima- og
miljøkrav i alle offentlige indkøb. Når den
offentlige sektor køber varer og tjenester
for omkring 740 mia. norske kr. årligt, er
det helt klart et stærkt værktøj.” Forud for
lovændringen har man undersøgt
erfaringerne fra offentlige indkøb, hvor
klima- og miljøkrav har været en del af
kriterierne. Eksemplerne viser markante
78
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0079.png
Kapitel 5
FLERE MODELLER FOR
DE 30 PCT.
Det nye krav om vægtning af klima- og
miljøhensyn med 30 pct. i det norske
udbudsreglement trådte i kraft fra den 1.
januar 2024. Regelændringerne betyder,
at klima- og miljøhensyn som hovedregel
skal vægtes med minimum 30 pct. i
tildelingskriterierne ved offentlige indkøb,
eller alternativt skal de være blandt de tre
højest prioriterede tildelingskriterier i et
udbud. Der er dog også mulighed for, hvis
en bedre klima- og miljøgevinst kan
dokumenteres, alternativt at stille klima-
og miljøkrav i kravspecifikationerne frem
for i tildelingskriterierne. Tilmed er der en
lille dør på klem for ikke at overholde
kravene, hvis det kan argumenteres, at
miljøbelastningen og klimaaftrykket
vurderes som uvæsentlige.
205
Inden
lovændringen var der nogle norske eksem-
pler på en 15 pct. vægtning af miljø og
klima. Det er derfor forventningen, at
lovændringen med en lovbunden 30 pct.
vægtning vil sikre yderligere reduktioner til
gavn for miljø og klima.
Se tekstboks.
GEVINSTEKSEMPEL: NEDRIVNING OG
GENOPBYGNING AF EMBLEM SKOLE I
ÅLESUND KOMMUNE
Et af de norske eksempler på, at der er klima- og
miljøgevinster at hente ved at indtænke klima- og
miljøkrav i udbudsprocessen, er nedrivning og gen-
opbygning af Emblem Skole i Ålesund Kommune.
Her banede en 15 pct. vægtning af klima og miljø i
tildelingskriterierne ved nedrivning og genopbyg-
ning af Emblem Skole, vejen for en 30 pct. reduktion
i materialeforbrug i forhold til referencescenariet.
Se figur.
208
Ud over 15 pct. vægtningen af klima og
miljø i udbuddet, blev der i selve vurderingen lagt
vægt på materialebrug og genbrug af materialer
fra nedrivningen.
Udbuddet understøttede
209
et valg af “bæredygtige
materialer med de lavest mulige klimaaftryk”,
herunder produkter med en høj grad af genbrugs-
materiale, træ eller lavkulstofbeton. Der blev stillet
krav til de miljøvenlige materialer, om at de mindst
skulle have samme kvalitet som konventionelle
byggematerialer.
Der blev forud for nedrivningen lavet en forunder-
søgelse af materialerne i den eksisterende skole-
bygning og hele projektet blev vurderet på klima-
og miljøeffekt gennem en livscyklusvurdering af
materialerne.
BEHOV FOR NY PRAKSIS
Den nye lov vil føre til ændringer i alle
dele af indkøbsprocessen herunder i
dialogen forud for en indkøbsproces,
skriftlige formuleringer af et udbud og i
forhold til forventningsafstemning med
leverandører og andre berørte aktører.
Den proces og ændring er Norge i dag
ikke i mål med – og der pågår et arbejde
for at ruste de offentlige indkøbere til at
løfte opgaven.
Man er som del af dette kommet med den
såkaldte Handlingsplan for økt andel
klima- og miljøvennlige offentlige anskaffel-
ser og grønn innovasjon, hvor formålet er at
klæde offentlige indkøbere på og øge de
grønne indkøbskompetencer. Helt konkret
lyder det, at formålet er “vejlede og øge
ekspertisen om centrale klima- og
miljøspørgsmål om relevante udbudsemner
og yde praktisk og konkret vejledning, når
de offentlige organer, der er omfattet af
miljøbestemmelsen, skal orientere deres
indkøbspraksis med henblik på at opfylde
deres forpligtelser i henhold til loven.”
206
Dertil har den norske direktorat for
forvaltning og økonomistyring udviklet et
website,
207
hvor der ligger en række
FIGUR 13: KLIMA OG MILJØ SOM DEL AF
VÆGTNINGEN
Oversigt over fordeling i forhold til
tildelingskriterier
Kriterier
Pris
Kvalitetskriterier
Arkitektonisk helhed og løsninger
Miljø, energi og bygningskoncept
Opgaveforståelse
35 %
15 %
10 %
Vægtning
40 %
I udbuddet til nedrivning og genopførsel udgjorde klima og
miljø 15 pct. af vægtningen i tildelingskriterierne.
Kilde: https://anskaffelser.no/verktoy/gode-anskaffelser/emblem-
skule-ombruk-av-materialer-bevarte-bade-identitet-og-hensyn-til-
miljo-og-klima-2020
210
79
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0080.png
konkrete vejledninger til, hvordan de nye
regler efterleves, anbefalinger til formule-
ringer, vægtning af tildelingskriterierne ved
pointgivning af klima og miljø i udbudspro-
cessen – evalueringsmetodik – kan tilgås.
Som del af dette tilbydes også webinarer,
der kan klæde indkøbere og andre
relevante aktører på til opgaven.
211
30 procents-kravet er dog stødt på
udfordringer i implementeringen, hvor
indkøbere har oplevet benspænd i forhold
til fleksibilitet, konkurrencedygtighed og
pris. Et revisionsudvalg har foreslået en
forenkling af reguleringen, der har til
hensigt at “sigte mod at styrke konkurren-
ce, fremme innovation og sikre
en bæredygtig omstilling, samtidig med at
den tilstræber fleksibilitet og effektivitet i
indkøbsprocessen.”
212
Erklæringen kræver, at bygherre
udformer en LCA-analyse,
117
og derud-
over forholder sig til en række aspekter
inden for cirkulært byggeri i forhold til
modularitet, design til adskillelse,
alternativt brug, vedligeholdelse,
reparation og demontering.
Helt konkret skal CØ-erklæringen
udformes i tre trin,
218
der finder sted på
forskellige stadier af planlægnings- og
godkendelsesprocessen:
Trin 1: Forhåndsansøgning:
Her
indsendes et udkast, der fokuserer på
den strategiske tilgang til bygningens
cirkularitet. Her skal indgå beregninger af
materialeintensitet – det kan være grove
skøn, men de anvendte materialers
relative C0
2
-påvirkning skal dokumente-
res. Herudover skal der indgå et estimat
over materialernes genbrugskvotient og
nedbrydningsestimat angivet i procentdel
af værdi for hvert materiale.
Trin 2: Fuld ansøgningsfase:
Her
indsendes en detaljeret CØ-erklæring,
hvor fokus flyttes til, hvordan byggeriets
cirkularitet vil blive adresseret i form af en
detaljeret designrapport. Her skal indgå
konkrete beregninger, der viser den
faktiske materialeintensitet for CO
2
i
byggeriet for hvert enkelt materiale, samt
en liste over de anvendte byggemateria-
lers cirkulære genbrugsindhold og
nedbrydningsestimater.
Trin 3: Opdateringer efter plan-
lægning og afslutning:
Her
indsendes en opdatering af den
forhenværende detaljerede CØ-erklæ-
ring. Formålet er at beskrive fremskridt i
forhold til tidligere mål og forpligtelser
defineret i trin 1 og 2. Efter ansøgnings-
processen fastlægges krav fra de
offentlige myndigheder for det specifikke
byggeri, om i hvilket konkret omfang de
ansøgende skal indrapportere løbende
opdateringer. Dette er bestemt ud fra
det enkelte byggeri, men disse skal
typisk leveres fra påbegyndelse af
byggefasen og mange år frem efter.
For at byggeprojekter kan blive erklæret
”kompatible” med disse krav og dermed
kan få en byggetilladelse, skal CØ-erklæ-
ringerne også omfatte en genbrugs- og
affaldsrapporteringsformular med klart
definerede aktiviteter og mål. Den
formular relaterer sig til Londons politiske
LONDON: CØ-
ERKLÆRINGER ER EN
FORUDSÆTNING FOR
BYGGETILLADELSER
Hvad kan
Danmark lære?
Krav, der vanskeliggør nedrivning, er
en vigtig cirkulær løftestang både for
at mindske byggeriets udbredte
forkærlighed for nybyggeri, men også
for at fremme mere renovering og
transformation. Som del af disse
krav bør man også sætte helt
konkrete krav om genbrug og
genanvendelse for de nedrevne
byggematerialer og om dokumentati-
on for det nye byggeri med afsæt i
cirkulære parametre.
I London skal bygherrer levere cirkulære
økonomi-erklæringer med detaljerede
informationer om genbrug, genanvendel-
se og affaldsminimering i alle større
byggeprojekter.
I London har det siden 2022
213
været et
krav at udforme og indlevere en såkaldt
‘Circular
Economy Statement’
214
(CØ-er-
klæring) ved alle større byggetilladelser.
Intentionen med dette er at sikre, at
principperne for cirkulær økonomi bliver
integreret i designfasen, opførslen og
levetiden af nye byggerier. Tiltaget ses som
en afgørende trædesten til at reducere
ressourceforbrug og affaldsmængder i
byggeriet, som lige nu tegner sig for 400
mio.
215
ton materialer i byggesektoren
årligt, og for 54 pct. af alt Londons affald.
Kravet er i dag begrænset til såkaldt
“referable development”,
216
der primært
indbefatter større byggerier i London, men
mindre konstruktionsprojekter opfordres
ligeledes til at indlevere en CØ-erklæring.
CØ-erklæringen er udarbejdet af Londons
offentlige myndigheder (Greater London
Authority) med teknisk ekspertise fra
blandt andet ingeniørvirksomhederne,
Cundall og Targeting Zero, og gennem
involvering af en bred vifte af interessen-
ter, herunder udviklere og brancheeksper-
ter i byggeriet.
80
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0081.png
Kapitel 5
mål, der står i planloven
219
fra 2021, i
forhold til cirkulære materialestrømme.
Deri står følgende konkrete mål:
• 95 pct. genbrug og genanvendelse af
bygge- og anlægsaffald i 2030
• 95 pct. gavnlig udnyttelse af udgrav-
ningsaffald i 2026
• 65 pct. genanvendelse af kommunalt
affald i 2030
Herudover udstikker Londons planlov
kravspecifikationer i CØ-erklæringen, om
at bygherre skal demonstrere:
• Et skøn over den samlede mængde
affald, spild og udgravningsmateriale,
byggeforslaget forventes at medføre.
Herudover skal de angive, hvor meget
der vil blive genbrugt eller genanvendt
på konstruktionspladsen, for at undgå
unødig transport, samt hvor meget der
vil blive genbrugt eller genanvendt
offsite.
• En oversigt over det restaffald, der vil
blive sendt til lossepladser. London Plan
Policy kræver desuden, at bygherre i
CØ-erklæringer dokumenterer, hvordan
byggeriets materialekrav kan reduceres,
og hvordan byggeriets materialer,
komponenter og produkter kan blive
adskilt og genbrugt i slutningen af deres
liv. Og herunder hvordan alle materialer,
der stammer fra nedrivnings- og
saneringsarbejde, vil blive genbrugt og/
eller genanvendt i byggeriet.
• Hvordan byggeriets design og konstruk-
tion vil reducere fremtidige materiale-
krav og gøre det muligt for både
byggematerialer, komponenter og
lignende, at blive demonteret og
genbrugt i slutningen af deres levetid.
• Hvordan de vil sikre tilstrækkeligt
minimalt lagerplads og anvende
indsamlingssystemer til at understøtte
genanvendelse, og herudover hvordan
de understøtter genbrug ved at
anvende delefaciliteter, så uønskede
materialer kan videregives til andre
byggeprojekter.
• Og sluttelig, hvordan levetiden og ydeev-
nen af byggeriet vil overvåges og
indberettes omkring løbende.
Indtil videre er CØ-erklæringen et krav for
hele London og har desuden spredt sig til
byer omkring den britiske hovedstad. Men
det er en ambition, at initiativet vil
inspirere til lignende tiltag i resten af
landet.
FLERE LANDE FREMMER
BIOGENE MATERIALER
GENNEM LOVGIVNING
Til trods for at biogene materialer i
byggeriet fortsat er begrænset både
internationalt, såvel som herhjemme, har
flere europæiske lande har taget i
førertrøjen og arbejdet mod implemente-
ringen af diverse initiativer mod at øge
biobaserede materialer i byggeriet.
Biogene byggematerialer er i stigende
grad kommet i søgelyset som en løfte-
stang for reduktionen af byggeriets
miljøpåvirkninger og fremtidige cirkulære
materialestrømme. Ifølge BUILD-rappor-
ten fra Aalborg Universitet
220
har biobase-
rede byggematerialer potentialet til at
erstatte brugen af konventionelle
CO
2
-tunge materialer i en sådan grad, at
det svarer til de samlede CO
2
-udledninger
fra Danmarks forbrug af beton. Se
tekstboks side 82.
Potentialet til trods er biogene materialer i
byggeriet dog fortsat meget begrænset -
det gælder både herhjemme og i mange
andre lande. Markedet for biogene
byggematerialer er meget begrænset,
løsningerne umodne, og på tværs af EU er
der fortsat få store aktører på området.
Der er både herhjemme og i flere andre
europæiske lande en række barrierer
221
både i forhold til teknologiudvikling,
politisk rammeværk, kommercialisering
og opbygning af cirkulære værdikæder,
som hindrer udbredelsen af biogene
byggematerialer. Der er dog en række
europæiske lande, som på nationalt
niveau og gennem diverse internationale
samarbejder i de seneste år har gennem-
ført tiltag og lovændringer i forsøget på at
dæmme op for de barrerier og sætte fart
under implementeringen af biogene
materialer. Eksempler herpå er blandt
andet Finland, Sverige, Frankrig, Holland,
Tyskland og Belgien, der har vedtaget
forskellige materialekrav, skatteincita-
menter, økonomiske støtteordninger, samt
implementeret certificeringsprogrammer
og investeret i forsknings- og udviklings-
projekter - netop med det klare formål at
Hvad kan
Danmark lære?
Biogene byggematerialer bør være
en klar politisk prioritering – som en
væsentlig del af et mere bæredygtigt
og cirkulært byggeri, men også som
et potentielt vigtigt vækstområde.
Man bør politisk kigge på at fjerne
barrierer for biogene byggemateria-
ler, skabe stærkere økonomiske
incitamenter og understøtte
udviklingspartnerskaber og –tiltag
inden for området.
81
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
fremme brugen af biogene materialer i
byggeriet. Det er ikke fordi de ovenståen-
de lande har fundet hele opskriften på,
hvordan vi udvikler og kommercialiserer
bæredygtige, skalerbare og kvalitetssikre-
de biogene byggematerialer, men de har
taget de første vigtige skridt på vejen.
Det gælder eksempelvis:
Finlands krav om trækonstruktion:
I 2016 vedtog Finland det såkaldte
træmateriale program
222
som er en
regeringsdrevet strategi for træbygning,
med det formål at øge brugen af træ i
byudvikling og offentlige bygninger. Med
programmet blev fremlagt et krav om, at
45 pct. af alt offentligt byggeri i Finland
skal være baseret på trækonstruktioner i
2025, hvoraf ministeriet for landbrug i
2022 estimerede at have nået op på 31
pct.
223
Hollands samarbejde med private
aktører:
Som følge af diverse samarbej-
der, blandt andet, Biobased Building
Green Deal
224
(Green Deal Biobased
Bouwen) fra 2015, har den hollandske
byggesektor allerede oparbejdet flere
årtiers erfaring inden for brug af biobase-
rede byggematerialer. Nævneværdigt
inden for hampbeton, pionerede man
sektoren for over ti år siden, ved at samar-
bejde med private aktører for at øge
anvendelsen af diverse biogene byggema-
terialer i byggeriet, netop for at fremme
cirkularitet og bæredygtighed.
Frankrigs budgettering for bioøko-
nomi:
I 2018 lancerede Frankrig en
omfattende plan
225
for bioøkonomi med
et budget på 420 mio. euro (3 mia. kr.),
med henblik på at fremme brugen af
biomasse og biobaserede materialer i
forskellige sektorer, herunder byggeri,
landbrug, energi og industri. Målet med
planen har været at reducere afhængig-
heden af fossile brændstoffer og fremme
en mere cirkulær økonomi. Udover
primært at investere i nye teknologier, har
man blandt andet vedtaget, at opførelsen
af den Olympiske Landsby for 2024, skal
ske med 100 pct. biobaserede materia-
ler. Frankrig har desuden indgået et
samarbejde med England - Sustainable
Bio & Waste Resources Project for
Construction
226
– om at udvikle biogene
byggematerialer baseret på affalds- og
sidestrømme fra særligt landenes
respektive landbrugssektorer.
Tysklands offentlige investeringer i
trækonstruktion:
I Tyskland har BMEL
(det tyske fødevare- og landbrugsministe-
rie) i de seneste mange år investeret
kraftigt
227
i at fremme trækonstruktioner.
Resultatet af den investering har medført,
at Tysklands andel af trækonstruktioner i
2020 oversteg 20 pct. af det samlede ma-
terialeforbrug i deres byggerier. Herudover
har man gennem DGNB-certificeringer
udviklet et belønningssystem, som skaber
økonomiske incitamenter for bygherrer til
at vælge bæredygtige materialer – herun-
der biogene materialer – i byggeriet.
Sveriges bioøkonomi og udnyttel-
se af ressourcestrømme:
Fordi skov i
dag udgør omkring 60 pct.
228
af Sveriges
areal, har træsektoren er væsentlig
økonomisk betydning,
229
med en anslået
årlig værdi på 258 mia. svenske kr.,
svarende til cirka seks pct. af landets
BNP. Derfor har svenskerne også satset
hårdt på trækonstruktioner for at
imødekomme klimatilpasning. De har som
led i dette udarbejdet en væsentlig mere
lempelig brandlov (noget der fortsat er en
udbredt barriere for trækonstruktioner
herhjemme), hvilket har resulteret i, at
hver femte etageejendom nu opføres i
træ. Dertil har de gennem deres mere
enkle og omkostningseffektive certifice-
ringssystem Miljöbyggnad
230
(der også
involverer LCA), væsentlig hævet involve-
ringen af biogene materialer i byggeriet,
ved at belønne deres brug gennem
systemets endelige vurdering.
En klar fællesnævner for ovenstående
politiske initiativer er, at indsatsen for at
fremme brugen af biogene materialer i
byggeriet indtil videre har været lagt an
på, hvilke stærke ressourcestrømme den
enkelte nation besidder. Nationer som
Sverige og Finland har således taget
afsæt i deres store adgang til træ, hvor
lande som Frankrig og Holland har
fokuseret på at udnytte ressourcestrøm-
me fra deres omfattende landbrugssektor.
Ud over de nationale tiltag har vi også de
seneste år set skridt imod et stigende
europæisk fokus på udvikling af biogene
byggematerialer. EU har etableret “Fælles-
foretagendet for et cirkulært biobaseret
Europa”
231
, som er et partnerskab på to
mia. euro mellem EU og Bio-based
Industries Consortium. Indtil videre har det
finansieret 160 innovationsprojekter med
fokus på biobaserede løsninger.
BIOGENE MATERIALER HAR
STORT POTENTIALE
BUILD-Rapporten
232
viser helt
konkret, at biogene materialer har
potentiale til at kunne lagre 1,7 mio.
tons CO
2
om året over de næste
30-50 år, såfremt omstillingen til
anvendelse af biobaserede
materialer i byggeriet er fuldt
integreret og afhængigt af
levetiden af konstruktionen.
Træbiomasse kan opfylde en stor
del af materialebehovet, særligt
hvis den hjemlige produktion af
biogene konstruktionsprodukter
forøges. Suppleret med biogene
ressourcestrømme fra landbruget,
som eksempelvis halm, vil behovet
for mange materialer til både det
lave og høje byggeri essentielt set
kunne opfyldes af den danske
produktion alene.
Potentielt ville vi i Danmark alene
kunne lagre op mod 100 mio. tons
CO
2
i byggeriet over de næste
50-75 år, hvis vi blev bedre til at
anvende de biogene materialer, vi
allerede har adgang til såsom træ,
græs, tang, ålegræs og halm. Ved
at substituere de traditionelle
byggematerialer med biobaserede
ud fra en cirkulær tilgang, vil
biogene byggematerialer og dets
evne til at gøre byggeriet til et
kulstoflager, spille en vigtig rolle i
indsatsen for et mere ressource-
venligt og klimavenligt byggeri.
82
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 5
“Biogene materialer har
potentiale til at kunne
lagre 1,7 mio. tons CO
om året over de næste
30-50 år”
2
Dertil kommer en lang række mere
tværnationale partnerskaber og innovati-
onsprojekter, som har fokus på bedre
udnyttelse af affaldsstrømme, tværnatio-
nale politikanbefalinger og skalering af
nye materialestrømme. Eksempler på
dette er blandt andet:
• Et partnerskab mellem Holland,
Belgien og England, der søger at
fremme biobaseret byggeri:
CBCI-projektet
233
(Circular Bio-based
Construction Industry), arbejder hen
imod biogene byggematerialers øgede
implementering ved at udvikle praktiske
løsninger, policy og håndgribelige
værktøjer for industrien.
• Et tværnationalt samarbejde
mellem aktører arbejder med
anvendelsen af hør og hampefi-
bre i byggematerialer:
Grow-
2Build
234
, der er et internationalt
vidensdelende samarbejde mellem
flere forskellige nationaliteter, hvori-
gennem blandt andet det franske
ISOBIO succesfuldt har udviklet og
gennemtestet vægelementer beståen-
de af hampebeton som isolering til
både indvendig og udvendig brug,
blandt andet hjulpet på vej af erfaringer
fra Holland.
• Et europæisk netværk der støtter
forskning og innovation inden for
skovbaseret bioøkonomi:
ForestValue2
235
, som er et bredt
netværk af finansieringsorganisationer,
der finansierer forskning og innovation
inden skovdreven bioøkonomi.
• Udviklingen og vidensdeling
omkring bioraffinaderier i
Estland og Letland:
SWEET-
WOODS
236
og Latvijas Finieris
237
er
eksempler på bioraffinaderier, hvis
vidensdeling har resulteret i udviklingen
af forskellige bæredygtige biobaserede
kemikalier. Her udvindes eksempelvis
lignin af affaldsflis, som kan erstatte
fossilbaserede kemikalier i byggemate-
rialer og asfalt, og biobaseret resin
rettet mod overfladebehandlingen af
biogene konstruktionsmaterialer.
• Det EU-finansierede Main-
streamBIO-projekt
238
:
Som har
introduceret små biobaserede løsninger
i mainstream-praksis på tværs af
landdistrikter i Europa.
83
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0084.png
06
84
EU strammer den
cirkulære skrue
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0085.png
Kapitel 6
I de næste år vil en bølge af klima-, miljø- og cirkulære krav fra EU skylle ind over
bygge- og anlægsbranchen, som vil få stor betydning for udviklingen af cirkulært
byggeri. Det bør både danske politikere og virksomheder i byggeriet være
opmærksomme på – og agere ud fra allerede i dag.
EU har med en række udspil, målsætninger og politiske tiltag de
seneste år sat cirkulær omstilling og reduktion i ressourceforbrug
på dagsordenen. Og i det arbejde, er der i høj grad også zoomet
ind på byggeriet. Med blandt andet EUs Circular Economy Action
Plan, revision af både den såkaldte Construction Products
Regulation og Ecodesign for Sustainable Products Regulation og
Taksonomi for Bæredygtige Aktiviteter vil byggeriet på tværs af
medlemslandene frem mod 2030 skulle leve op til en række nye
miljø, klima og ressourcekrav. Det vil kræve, at udviklingen af
cirkulære forretningsmodeller, materialer og værdikæder
kommer gevaldigt op i tempo.
Se figur 14.
kan leve op til nye grænseværdier og krav om eksempelvis
genanvendt materiale og genbrug af byggevarer.
Det vil blive understøttet af de nye finansielle tiltag fra EU, som
over de kommende år vil skabe tydelige økonomiske incitamen-
ter til at bevæge sig i en mere cirkulær retning. Og selvom en stor
del af lovgivningen er målrettet den finansielle sektor og store
virksomheder inden byggeriet, så vil det få betydning for alle
aktører i byggeriets værdikæde. Et eksempel: Med EUs nye
rapporteringskrav om dokumentation af klima- og miljømæssig
bæredygtighed, vil større aktører blive tvunget til at stille krav om
bæredygtighed og herunder cirkularitet videre ud i værdikæden
– det vil være en forudsætning for, at de selv kan leve op til
rapporteringskravene.
Derfor er EUs indsatser og tiltag på det cirkulære område
naturligvis noget, aktører på tværs af byggebranchen skal
orientere sig mod og agere ud fra de kommende år – der ligger
en stor risiko for de virksomheder, der ikke formår at tilpasse sig
og agere proaktivt i forhold til de nye cirkulære krav, men der
ligger også en mulighed for de virksomheder, som formår at
være på forkant og agere proaktivt.
HVAD BETYDER DET FOR
BYGGERIET HERHJEMME?
Den samlede pakke af kommende klima-, miljø- og cirkulære
krav fra EU vil få betydning for og kræve handling på en lang
række områder på tværs af hele den danske byggesektor.
Kravene udspringer i høj grad af de tiltag for byggeri og anlæg,
som man satte i søen med vedtagelsen af EU’s Circular
Economy Action Plan
239
i 2020, hvor en forbedring af materiale-
effektiviteten og reduktion af byggeri og anlægs klimapåvirkning
blev sat i højsædet.
Med de nye cirkulære produktkrav vil både producenter og selve
byggeriets aktører skulle have større fokus på det klima-, miljø-
og ressourcemæssige aftryk af de materialer og produkter, som
går ind i byggeriet. Det gælder både i forhold til troværdige data
og viden om, hvilke materialer man bruger, hvordan de desig-
nes, holdbarhed, hvordan de kan adskilles, og hvordan de
recirkuleres, men også i forhold til udvikling af nye og mere
cirkulære produkter og forretningsmodeller, som sikrer, at man
HVAD BETYDER DET FOR
DET POLITISKE DANMARK?
Politisk har man – i øvrigt med stor opbakning fra en stor del af
industrien – blandt andet med bygningsreglementets krav om
LCA-beregning og grænseværdier for nybyggeri, de seneste år
valgt en linje, hvor Danmark skal være blandt de førende lande i
EU, når det kommer til klimaregulering af byggeriet. Men i
kølvandet på de nye klima-, miljø- og cirkulære krav, der kommer
85
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0086.png
FIGUR 14: EU HAR SAT TEMPO PÅ REGULERING RETTET MOD CIRKULARITET OG RESSOURCEFORBRUG
Oversigt over de mest centrale kommende klima-, miljø- og cirkulære krav fra EU, som vil påvirke den danske bygge-
og anlægsbranche fra 2024-2034. Stiplede linjer indikerer, at tidsangivelsen er et forventet estimat baseret på udmel-
dinger fra EU, men hvor tidspunktet endnu ikke er specifikt fastlagt.
ESPR:
Implementering af
arbejdsplan, der som
minimum dækker
over de næste 3 år og
prioriterer jern, stål og
aluminium
ESPR:
Lovgivningen
forventes at
træde i kraft
ESPR:
Den delegerede
retsakt for stål
forventes at blive
vedtaget
CPR:
Konsekvensanalyse
for introduktionen af
obligatoriske
bæredygtighedskrav
CPR:
Lovgivningen
forventes at træde i
kraft – omfatter også
brugte byggevarer
2024
Q2
Q3
CPR:
CPR finder
anvendelse
2025
Q2
Q3
CPR:
Digitalt
produktpassystem
for byggevarer i EU
2026
Q2
Q3
EPBD:
Beregning af bygningers
klimapåvirkning i et
livscyklusperspektiv bliver
obligatorisk for nye
bygninger i EU
over 1000 m
2
2028
Q1
Q2
Q1
Q4
Q1
Q4
Q1
Q4
Q1
2027
Q2
Q3
Q4
EU Taksonomien:
CPR:
Cirkulære
Arbejdsplan der
kriterier for en
fastsætter hvornår
bæredygtig
harmoniserede
investering
tekniske
træder i kraft
specifikationer skal
udvikles for
specifikke
produktgrupper,
herunder også
miljøkrav
EU ETS:
EPBD:
EPBD:
Påbegyndelse af
Kommissionen
Medlemslande i
kan implementere udfasning af gratis
EU skal have
CO
2
-kvoter
EU metode til
udarbejdet en
beregning af LCA
plan for
CBAM:
for nye bygninger
grænseværdier
Begyndende
og reduktionsmål
CO
2
-pris på cement,
for byggeriers
stål og jern, og
udledning
aluminium
importeret til EU
CPR:
Digitalt
produktpas for
byggevarer
i EU
EU kommer over de kommende år med en lang række lovgivningspakker, som vil skubbe på for mere cirkularitet og mindre ressourceforbrug i
byggeriet.
Kilde: Rådet for Grøn Omstilling, 2024
240
fra EU, vil der være brug for, at vi i
Danmark hæver ambitionsniveauet
markant, hvis den position skal fasthol-
des. Et eksempel: EU’s revision af det
såkaldte Energy Performance Buildings
Directive (EPBD) og herunder nye krav til
medlemslande om at beregne og
reducere klimaaftrykket fra indlejret CO
2
vil potentielt skubbe Danmark til at
regulere og stramme grænseværdier for
udledningerne hurtigere end, hvad der er
lagt op til nu. Det vil være nødvendigt,
hvis Danmark vil ligge i den ambitiøse
ende af europæiske lande.
EU’s kommende krav til byggeri og anlæg
bør derfor i den grad være på den
politiske radar. Dels i forhold til at sikre, at
de danske myndigheder er gearet til at
overholde og håndhæve de nye krav, og at
de i den proces får understøttet virksom-
hederne i byggebranchen, så de er klædt
på til at leve op til kravene. Og dels i
forhold til at være opmærksom på, at EU’s
nye cirkulære barre bliver et minimumsud-
gangspunkt – hvor mange andre lande i
dag rykker markant hurtigere.
Samtidig kan EU’s cirkulære indsats langt
fra regnes for at være et afsluttet kapitel.
Vil man i det politiske Danmark gå efter
den grønne – og cirkulære - førertrøje, må
man derfor forvente, at EU i fremtiden vil
stramme den cirkulære skrue yderligere.
DE VIGTIGSTE TILTAG
FRA EU
De vigtigste EU-krav, der vil ramme
byggebranchen, ligger i følgende lovpakker:
1. Ecodesign for Sustainable Products
Regulation
2. Construction Products Regulation
3. Energy Performance of Buildings
Directive
4. EU Emission Trading System og Carbon
Border Adjustment Mechanism
5. EUs finansielle regulering
“Der er brug for, at
vi i Danmark går
videre og hæver
ambitionsniveauet
markant (…) hvis
Danmark vil ligge i
den ambitiøse ende
af europæiske
lande.”
86
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0087.png
Kapitel 6
CPR:
Oplysning om
flere klima- og
miljøparametre
bliver
obligatoriske
2028
Q3
Q4
2029
Q2
Q3
CPR/ESPR:
Cement skal
reguleres gennem
ESPR, hvis ikke
kravene i CPR er
ambitiøse nok
CBAM:
Fuld implementering
af CO
2
-pris for
cement, jern og
stål, og alumium
importeret
til EU
2031
Q2
Q3
...
2034
Q2
Q3
Q1
Q4
Q1
2030
Q2
Q3
Q4
Q1
Q4
Q1
Q4
EPBD:
Beregning af
bygningers
klimapåvirkning i et
livscyklusperspektiv
bliver obligatorisk
for alle nye
bygninger i EU
CPR:
EPD’er bliver de
facto
obligatoriske
EU ETS:
100 pct. udfasning
af gratis
CO
2
-kvoter for
cement, jern og
stål, og alumium
1. Ecodesign for Sustainable
Products Regulation
Ecodesign for Sustainable Products
Regulation (ESPR) er en lovgivnings-
mæssig ramme, som skal bane vejen for
mere miljøvenlige og cirkulære produkter
inden for EU – herunder også for
centrale byggematerialer som aluminium,
jern og stål.
ESPR indeholder følgende primære
indsatsområder:
• Nye bæredygtighedskrav til produkter,
som kommer til at indeholde alt fra
produktets holdbarhed, mulighed for
reparation og genanvendelse, forventet
affaldsgenerering og produkters
miljømæssige fodaftryk. Alle produkter
vil dog ikke blive behandlet og reguleret
på samme tid, men fortløbende. Man
vil starte med de produktkategorier, der
har størst miljøbelastning, hvorfor
tekstiler, møbler, madrasser, dæk,
rengøringsmidler, maling, smøremidler
samt jern, stål og aluminium forventes
at være de første produktgrupper, som
vil blive integreret i den nye ESPR – ef-
ter 2024. Man vil opstille specifikke
grønne krav for hvert produkt eller
gruppe af produkter.
• Et digitalt produktpas, som vil være
obligatorisk for produkter, der markeds-
føres inden for EU’s grænser. Formålet
er at hjælpe forbrugerne med deres valg
og sikre større transparens i forhold til
produktdata og bedre informations-
strømme på tværs af hele værdikæden.
• Fokus på grønne offentlige indkøb med
en fastsættelse af obligatoriske kriterier
for grønne offentlige indkøb, som skal
være med til at sikre tilstrækkelig
efterspørgsel efter mere miljømæssigt
bæredygtige produkter. De krav vil
betyde, at det offentlige i konkrete
indkøb af produkter i større grad skal
medtage produktparametre om
eksempelvis holdbarhed, reparations-
muligheder, genbrug, genanvendelse,
energiforbrug og produktets miljømæs-
sige aftryk målt over dets livscyklus.
• Tiltag for at undgå destruktion af usolgte
produkter. Virksomheder skal oplyse
hvor mange produkter, de har leveret til
genbrug, genfremstilling, genanvendel-
se, energiudnyttelse og bortskaffelse.
Den information skal gøres tilgængelig
for forbrugere og andre virksomheder.
Derudover får Kommissionen mulighed
for at kunne indføre forbud mod
destruktionen af usolgte varer, hvis det
vurderes, at destruktionen har en
væsentlig miljøpåvirkning.
2. Construction Products
Regulation
Med den nye revision af Construction
Products Regulation (CPR) sættes der
fokus på at fremme mere klimavenlige og
cirkulære byggevarer i EU.
87
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0088.png
Helt konkret indeholder CPR’eren fire
primære hovedelementer:
• Producenter skal oplyse om deres
byggematerialers klima- og miljøaftryk i
et livscyklusperspektiv. Det betyder, at
EPD’er de facto vil blive obligatoriske i
den nærmeste fremtid.
• Mulighed for at sætte specifikke
miljøkrav til byggematerialer på produkt-
gruppeniveau. Konkret betyder det, at en
række byggevarer med den nye CPR i
fremtiden, kan blive pålagt at leve op til
en række miljøkrav i forhold til, hvordan
de bliver designet, produceret og
anvendt. De endelige miljøkrav fastsæt-
tes per produktgruppe, men med den
foreløbige aftale er det bestemt, at der
kan indføres krav, der relaterer sig til:
• Byggevarers holdbarhed skal være
så lang som mulig
• CO
2
-udledningen fra byggevarer skal
minimeres i et livscyklusperspektiv
• Der skal bruges sikre, bæredygtighed
i design (sustainable-by-design) og
miljøvenlige stoffer i produktionen af
byggevarer
• Byggevarer skal kunne repareres og
genanvendes
• Byggevarer skal så vidt muligt
produceres af genbrugte, genan-
vendte og bi-materialer
• Byggevarer skal designes med
henblik på reparation, renovering,
genbrug og genanvendelse
• Producenter skal som minimum stille
reservedele til rådighed i ti år, efter
det sidste produkt er blevet bragt i
omsætning
• Byggevarer, der ikke er blevet brugt,
og derfor er i samme stand som, da
byggevaren blev solgt, kan blive
returneret til producenten, for at
forhindre destruktion af usolgte varer
• Byggevarer skal have en vis ressour-
ceeffektivitet
• Byggevarer skal overholde et vis
energiforbrug og -effektivitet
• Byggevarer skal produceres med
henblik på modularitet
• Materialer skal være bæredygtigt
indkøbt (sustainable sourcing)
• Emballering skal minimeres
• Andelen af genereret affald, særligt
farligt affald, skal reduceres
• Produktinformation skal være tilgænge-
ligt i et digitalt produktpas (DPP). Som
FIGUR 15: GRADVIS UDFASNING AF ETS, OG GRADVIS INDFASNING AF CBAM
EU ETS og CBAM, 2025-2034, pct.
EU ETS-udfasning
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0
2025
2,5
2026
5
2027
10
22,5
48,5
39
26,5
14
2028
2029
2030
2031
2032
2033
0
2034
CBAM- indfasning
100
97,5
95
86
90
77,5
51,5
61
73,5
100
Indfasningen af CBAM sker gradvist frem mod 2034, hvor den erstatter de gratis kvoter, der
har ligget i EU ETS systemet.
Kilde: International Carbon Action Partnership.
241
del af CPR’en etableres et digitalt
produktpas for byggevarer, som skal
ligge tæt op ad det digitale produktpas,
der er lagt fast i ESPR. Formålet med
det digitale produktpas er blandt andet
at sikre let tilgængelig information om
byggevarer i EU for alle aktører i
værdikæden. Desuden skal det digitale
produktpas bidrage til at lette kontrollen
med kravene i CPR for myndigheder og
ikke mindst sikre en bedre sporbarhed
omkring byggevarer i hele værdikæden.
• Mulighed for at sætte bæredygtigheds-
krav i forbindelse med grønne offentlige
indkøb. Helt konkret fastlægger CPR, at
der skal udvikles minimumskrav til
byggevarers miljømæssige bæredygtig-
hed i forbindelse med grønne offentlige
indkøb.
3. Energy Performance of Buildings
Directive
EU har vedtaget en revision af Bygningsdi-
rektivet, det såkaldte Energy Performance
of Buildings Directive (EPBD), som for
første gang sætter fokus på indlejret CO
2
i
de byggematerialer, vi anvender. Mere
konkret betyder revisionen af EPBD’en, at
medlemsstater senest fra 2027 skal
udarbejde en plan for implementeringen
af grænseværdier og fastsætte redukti-
onsmål for nye bygninger. Dertil lyder det,
at de senest fra 2030 skal beregne og
offentliggøre CO
2
-udledningen fra alle nye
bygninger i EU.
I Danmark kommer EPBD’ens regulering af
indlejret CO
2
ikke i første omgang til at
have den store betydning for byggebran-
chen. Det skyldes, at de indlejrede
CO
2
-udledninger fra nye bygninger over
1000 m
2
herhjemme har været reguleret
siden januar 2023 og at man med en ny
aftale har bestemt, at de fleste bygninger
over 50
m
2
vil blive reguleret fra 1. juli
2025. Men det vil have effekt på længere
sigt – i hvert fald, hvis Danmark vil
fortsætte ud af den ambitiøse sti på dette
område, som blev lagt med revisionen af
bygningsreglementet og indførslen af
LCA-krav. I og med det bliver et europæisk
krav, og at mange andre lande i dag er
88
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
Kapitel 6
godt i gang, skal Danmark hæve baren for
at vedblive at være europæisk frontløber
på området.
Kigger man på, hvilken indflydelse
EPBD’en vil have lige nu og her, vil den
betyde, at vi skal stramme op på og
reducere udledningerne fra driften af
vores nuværende og kommende
byggerier. Med revisionen af EPBD’en
sættes der blandt andet krav til redukti-
on i bygningers energiforbrug og til instal-
lation af solceller. For reduktion i
bygningers energiforbrug, er der for
boliger sat et mål om, at det gennemsnit-
lige energiforbrug til opvarmning per
m
2
i
eksisterende bygninger skal reduceres
med 20-22 pct. i 2035. Kravet om, at
man skal installere solceller gælder i
første omgang kun for større offentlige-
og andre ikke-beboelsesbygninger. I
2028 vil kravet også gælde for større
renoveringer af større ikke-beboelsesbyg-
ninger, og fra 2030 vil kravet gælde for
alle nye beboelsesbygninger.
4. Carbon Border Adjustment
Mechanism og EU Emission
Trading System
EU vil have de tunge industrier op i
klimagear, og her står producenter af
energiintensive byggematerialer som
cement, jern, stål og aluminium højt på
listen. Derfor har unionen sat ind for at
reformere det såkaldte Emission Trading
System (ETS) – EUs kvotesystem, så CO
2
-udledning bliver dyrere for virksomheder i
EU. Helt konkret vil man for energiintensi-
ve produkter som blandt andet cement,
jern, stål og aluminium gøre op med
uddelingen af gratis CO
2
-kvoter, som
både svækker prissignalet og incitamen-
terne til at reducere CO
2
-udledningerne.
Samtidig ønsker man i EU at sikre lige
vilkår, uanset om de energiintensive
produkter er produceret i eller uden for
EU. Derfor indfører EU sideløbende den
såkaldte Carbon Border Adjustment
Mechanism (CBAM), som lægger en
klimatold på energitunge varer produceret
uden for EU, herunder for cement, jern,
stål og aluminium. Fra 2026 og frem imod
2034 vil uddelingen af gratis CO
2
-kvoter
til cement, jern, stål og aluminium
produceret inden for EU’s grænser altså
gradvist blive udfaset, mens der vil blive
pålagt en CO
2
-pris, hvis de er produceret
uden for EU’s grænser og importeres til
EU.
Se figur 15.
Reformeringen af EU ETS og CBAM vil
have stor betydning for produktionen af
nogen af de mest anvendte og klimatunge
byggematerialer i EU, som må forventes
at blive langt dyrere. Det vil både skubbe
på for udviklingen af mere klimavenlige
byggematerialer, men også for, at en
højere andel af alt det byggeaffald, der i
dag går til spilde eller bliver nyttiggjort, i
stedet bliver genbrugt og genanvendt.
5. EUs finansielle regulering
EU har vedtaget en række tiltag, der har
til formål at øge andelen af bæredygtige
investeringer og styrke bæredygtigheds-
rapportering inden for unionens grænser.
En vigtig del af dette er EUs taksonomi
for bæredygtige aktiviteter, som stiller
krav om dokumentation af klima- og
miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter, hvilket også har og får stor
betydning for byggebranchen. Taksonomi-
en fastsætter seks konkrete klima- og
miljømål, som virksomheder kan bruge til
at dokumentere deres bæredygtighed:
Modvirkning af klimaforandringer,
tilpasning til klimaændringer, bæredygtig
anvendelse og beskyttelse af vand- og
havressourcer, omstilling til cirkulær
økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af
forurening samt beskyttelse og genopret-
ning af biodiversitet og økosystemer.
Desuden har EU vedtaget den såkaldte
Corporate Sustainability Reporting
Directive (CSRD), som stiller krav til, at
virksomheder skal rapportere omkring
deres bæredygtighed herunder deres
miljø-, sociale- og ledelsesmæssige
påvirkning. Rapporteringskravet bliver
indfaset gradvist – gældende for
børsnoterede virksomheder med over
500 ansatte fra 2024. Derefter vil øvrige
store virksomheder, der indgår i regn-
skabsklasse C-stor og har mere end 250
ansatte, fra rapporteringsåret 2025 blive
underlagt bæredygtighedsrapporterings-
kravet. Fra rapporteringsåret 2026 vil
små og mellemstore børsnoterede
virksomheder med under 250 ansatte
blive omfattet – dog er mikrovirksomhe-
der undtaget.
Rapporteringskravene fastlægges
igennem European Sustainability
Reporting Standards (ESRS), men det er
op til hver enkelt virksomhed at vurdere,
hvilke oplysninger de rapporterer om, ud
”Reformeringen af EU
ETS og CBAM vil have stor
betydning for produktionen
af nogen af de mest
anvendte og klimatunge
byggematerialer i EU,
som må forventes at blive
langt dyrere”.
fra det såkaldte dobbelte væsentligheds-
perspektiv. Kigger man på den miljømæs-
sige bæredygtighed, er der udarbejdet
ESRS indenfor fem områder, hvor
nummer fem omhandler ressourcefor-
brug og cirkulær økonomi. Indenfor den
kategori, skal man som virksomhed
blandt andet rapportere om virksomhe-
dens ressourceforbrug, affaldsgenerering
og -håndtering og cirkulariteten af
produkter og værdikæde, som blandt
andet kan være med til at styrke
virksomhedens konkurrenceevne og
arbejde med cirkularitet.
Endeligt er EU også kommet med den
såkaldte
Sustainable Finance Disclosure
Regulation
(SFDR), som fra 2023 sætter
krav til finansielle rådgivere og finansielle
markedsdeltagere om at oplyse om,
hvordan de indtænker miljømæssig,
sociale- og ledelsesmæssige risici og
påvirkninger. Helt konkret skal omfattede
aktører blandt andet offentliggøre,
hvordan de forholder sig til bæredygtig-
hedsrisici, hvordan de tager hensyn til
negative påvirkninger for bestemte
bæredygtighedsfaktorer og oplysninger
om et produkts bæredygtige investerings-
mål eller fremme af miljømæssige
karakteristika (hvis dette hævdes).
Samlet set, skal SFDR altså dels bidrage
til at øge bæredygtig finansiering i EU og
dels beskytte investorer mod greenwas-
hing, ved at sikre harmoniseret informati-
on omkring bæredygtige investeringer.
89
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0090.png
07
90
Det politiske valg:
Følger vi med, eller
går vi forrest?
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0091.png
Kapitel 7
Det politiske Danmark står over for et klart valg i forhold til den cirkulære
omstilling af byggeriet. Man kan vælge et minimumsscenarie, hvor vi
følger nølende med eller et frontløberscenarie, hvor vi placerer os i det
europæiske førerfelt.
Sætter man klimamål, planetære grænser, EU’s cirkulære krav
og forsyningsudfordringer ind i en fælles ligning, så er lovgiv-
ning, der kan fremme cirkulær omstilling af byggeriet, en
bunden opgave. Men der er stor forskel på, hvordan man
politisk kan gå til den opgave, og hvor man herhjemme vælger
at placere sig i forhold til ambitioner, mål, tidshorisont og
dermed potentielt output.
Den lovgivning, der vedtages de kommende år, vil bestemme,
hvor langt vi når, og hvor hurtigt den cirkulære omstilling af
dansk byggeri vil gå – og vil dermed også være en vigtig
bestemmende faktor i forhold til byggeriets muligheder for at
kunne positionere sig som en cirkulær frontløber på et globalt
marked.
Der er frem mod 2030 to mulige og realistiske scenarier for,
hvordan det politiske Danmark kan tilgå den cirkulære omstilling
af den danske byggebranche.
Det være sig henholdsvis:
• Scenarie 1: Et
minimumsscenarie,
hvor man politisk sikrer sig,
at den danske byggebranche ikke øger ressourceforbruget,
følger med og lever op til EU’s cirkulære krav og bidrager med
sin andel i forhold til Danmarks klimalov. Det er den politiske
indsats, der som minimum vil være påkrævet frem mod 2030.
• Scenarie 2:
Et frontløberscenarie,
hvor man politisk baner
vejen for en dansk byggesektor, der på europæisk og globalt
niveau går foran i forhold til cirkulær omstilling og klima- og
ressourcereduktioner. Det er den ambitiøse mulighed, man
politisk har for at indtage en katalyserende rolle i den cirkulæ-
re omstilling af byggeriet frem mod 2030.
Hvad enten man politisk vælger scenarie et eller to vil det kræve
handling på en lang række områder rent reguleringsmæssigt
over de kommende år, men ambitionsniveau og de politiske tiltag
vil være radikalt forskellige.
MINIMUMSSCENARIET: VI FØLGER MED
I 2030 er klimavenligt og cirkulært byggeri kommet højere op på
den politiske dagsorden. Man har valgt at implementere
lovgivning, tiltag og initiativer, som lige akkurat sikrer, at vi følger
med – både når det kommer til at nå vores egne klimaambitio-
ner, og når det kommer til at leve op til de cirkulære ambitioner
og krav, der kommer fra EU. Det viser sig konkret ved, at
Danmarks cirkularitetsrate er steget fra de nuværende fire pct. til
23,2 pct., som er EU’s målsætning for 2030. Den danske tilgang
er fortsat at vente på og følge med fælles EU-lovgivning og tage
ved lære af andre medlemslandes indsatser og erfaringer på om-
rådet. Danmark kan derfor ikke bryste sig af at være et grønt
“Klimapartnerskabets
overordnede vision er, at Danmark
i 2030 er verdens førende cirkulære
økonomi, der genanvender 90 pct.
af alt affald.”
Klimapartnerskabet for affald,
vand og cirkulær økonomi, 2021
242
91
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0092.png
eller cirkulært foregangsland – men
politisk har man gennemført de lovgivnin-
ger og tiltag, som er nødvendige for at
sikre, at vi ikke sakker bagud, når det
kommer til cirkulær omstilling af byggeri
og anlæg.
En politisk beslutning om, at ressource-
forbruget i 2030 ikke må overstige
2015-niveauet, implementering af
strammere CO
2
-krav til nybyggeri og
desuden indførsel af CO
2
-krav til anlæg,
har bidraget til, at Danmark ikke længere
øger sit forbrug af ressourcer, og at
klimaaftrykket fra byggeri og anlæg er
reduceret med 5,8 mio. ton. Sektoren
bidrager dermed lige akkurat med 20
procent CO
2
-reduktioner, som man
tilbage i 2020 i Klimapartnerskabet for
byggeri og anlægssektoren
243
forpligtede
sig til at levere.
De skærpede grænseværdier i bygnings-
reglementet, implementering af et
overordnet anlægsreglement og en
forøgelse af råstofafgiften har begrænset
overforbrug og spild i byggeri og anlæg.
Det er også hjulpet på vej af beslutningen
om at inkludere A4-5 og forudgående ned-
rivning i LCA-beregningen, som sammen
med beslutningen om at indføre “bevar
eller forklar” krav til byggeriet, har
medført et større fokus på bevaring,
renovering og transformation af vores
eksisterende bygningsmasse. Det har
også haft den effekt, at nedrivning og
mængden af nybyggeri er stagneret.
Det større politiske fokus på ressourcefor-
brug, EU’s beslutning om at indføre et
digitalt produktpas på byggematerialer og
krav om en handlingsplan for cirkularitet i
forbindelse med byggetilladelser gør, at
man i Danmark lige netop kan følge med
udviklingen af cirkulære løsninger, og at vi
ser et spirende marked for cirkulære
produkter. Flere aktører arbejder således
med cirkulære forretningsmodeller,
herunder design til adskillelse, levetidsfor-
længelse, genbrug og genanvendelse,
selektiv nedrivning – men det er ikke
blevet en styrkeposition for Danmark og
den danske byggebranche i forhold til
andre EU-medlemslande.
Anlægsreglementet, ændringer i planlo-
ven og krav om, at klima-, miljø- og
cirkularitet skal vægte mindst 30 pct. i
alle offentlige bygge- og anlægsudbud,
har styrket kommunernes og regionernes
cirkulære handlerum. Offentlige indkøbe-
re er begyndt at indtænke grønne og
cirkulære løsninger i bygge- og anlægspro-
jekter, hvilket skubber til udviklingen af
mere cirkulært byggeri og det cirkulære
marked indenfor Danmarks landegræn-
ser. Den udvikling er desuden understøt-
tet af, at der er blevet afsat flere offentlige
midler til forskning indenfor cirkulært
byggeri og anlæg.
Den regulatoriske ramme har med andre
ord været med til at sikre, at Danmark
følger med, når det kommer til udviklin-
gen af en mere cirkulær bygge- og
anlægsbranche.
UDVINDING
Relevante aktører:
Udvindingsindustri, producenter af
byggematerialer, nedrivningsfirmaer
Udvindingen af jomfruelige råmaterialer til byggeri og anlæg
stagnerer – båret frem af mindre nybyggeri, skrappere klimakrav,
større efterspørgsel efter cirkulære løsninger og flere producen-
ter, som udbyder genbrugte eller genanvendte byggematerialer.
Efterspørgslen er dog fortsat høj, og størstedelen af udvindingsin-
dustrien er således fortsat bundet op på at udvinde nye råmateri-
aler. Prisen på udvinding af jomfruelige råmaterialer er fordoblet,
og enkelte leverandører begynder at bevæge sig i retning af mere
cirkulære forretningsmodeller og sætter fokus på udvinding af
sekundære materialer fra byggeriets eller andre sektorers
affaldsstrømme.
PRODUKTION
Relevante aktører:
Producenter af byggematerialer, genbrugs-
virksomheder, genanvendelsesindustri
Størstedelen af de danske produktionsvirksomheder af byggema-
terialer arbejder målrettet for at reducere klimaaftryk, af-
faldsmængder og ressourceforbrug. Flere producenter tilbyder
genbrugte eller genanvendte byggematerialer, der stammer fra
nedrivning, renovering og transformation af den eksisterende
bygningsmasse. Byggematerialers klima- og ressourceaftryk er så
småt begyndt at blive et konkurrenceparameter, men der er
stadig kun enkelte produktionsvirksomheder indenfor biogene og
cirkulære byggematerialer. Disse produktionsvirksomheder
oplever dog spirende vækst og skala, men er fortsat ikke
markedsførende – hverken internationalt eller herhjemme.
92
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0093.png
Kapitel 7
FIGUR 16: MINIMUMSSCENARIE – BYGGERIETS VÆRDIKÆDE ANNO 2030
MINIMUMSSCENARIE
OPTIMERING AF ALTERNATIVE
RESSOURCESTRØMME
UDVINDING AF
RÅMATERIALER
PRODUKTION
DESIGN- &
BYGGEPROCESS
GENBRUG
GENANVENDELSE
ANDEN
MATERIALEANVENDELSE
VEDLIGEHOLD, RENOVERING
& TRANSFORMATION
FORBRÆNDING
NEDRIVNING
DEPONERING
En række fundamentale politiske beslutninger og lovændringer har medvirket til, at cirkulært byggeri og anlæg er mere
fremtrædende i byggeriets værdikæde i 2030 – med en produktion der i højere grad bruger sekundære råstoffer, en design-
og byggeproces, hvor der er længere tid til at indtænke cirkulære løsninger, et større fokus på vedligehold, renovering og
transformation, mindre nedrivning og mere genbrug og genanvendelse.
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0094.png
DESIGN- OG BYGGEPROCES
Relevante aktører:
Bygherrer, arkitekter,
rådgivere, entreprenører, håndværkere,
producenter af byggematerialer
Flere bygherrer stiller krav om cirkularitet,
hvilket smitter af på arkitekter, rådgivere,
entreprenører og håndværkere, som bevæger
sig mod mere cirkulære design- og byggepro-
cesser. Vi ser begyndende ændringer i den
nuværende byggekultur, hvor hastighed og
overdimensionering ikke længere er norma-
len i design- og byggeprocessen. Der er
kommet et større handlerum til at bruge tid
på at udvikle mere klimavenlige og cirkulære
løsninger. Der er derfor både inden for
byggeri og anlæg et øget fokus på at designe
og bygge med genbrugte, genanvendte og
cirkulære materialer. Samtidig er der sket en
stigning i brugen af standardiserede kompo-
nenter og modulære designs, så byggemateri-
aler lettere kan udskiftes, demonteres og
genbruges eller genanvendes i fremtiden.
Flere entreprenører, håndværkere, arkitek-
ter og rådgivere slår sig op på kun at
beskæftige sig med renovering og transfor-
mation, men størstedelen har stadig
nybyggeri og nye anlægsprojekter som
hovedfokus. Der udvikles nye praksisser og
testes løsninger og metoder inden for
transformation, modularitet og skalering, der
muliggør en større grad af bevarelse af den
eksisterende bygningsmasse.
NEDRIVNING
Relevante aktører:
Nedrivningsfirmaer,
bygherrer, entreprenører
Nedrivning er blevet mere besværligt. Det er
ikke længere ligetil at få en nedrivningstilla-
delse, og for nybyggeri tæller forudgående
nedrivning dyrt på klima- og ressourceregn-
skabet. Derfor er antallet af nedrivninger på
vej ned. Adskillelse og sortering af materia-
ler er desuden blevet en essentiel del af alle
nedrivningsprojekter både inden for byggeri
og anlæg. Størstedelen af de nedrevne
materialer genanvendes eller genbruges
igen til nye bygge- og anlægsprojekter.
VEDLIGEHOLD
Relevante aktører:
Bygherrer, entreprenø-
rer, virksomheder, der er specialiseret
indenfor vedligehold, håndværkere
Bygherrer og entreprenører fokuserer i
stigende grad på vedligeholdelse af eksiste-
rende bygninger og anlæg med henblik på at
forlænge deres levetid fremfor at bygge nyt.
Stærkere fokus på kvalitet og modularitet i
valg af byggematerialer fra både bygherrer,
rådgivere og arkitekter, er også med til at øge
mulighederne for løbende reparationer,
vedligehold og forbedret levetid. Det under-
støtter en vækst af aktører i branchen, som
udbyder vedligeholdelsesløsninger.
FORBRÆNDING OG DEPONI
Relevante aktører:
Affaldsforbrændings-
sektor, genbrugs- og deponipladser
Byggebranchen har øget fokus på cirkulær
ressourceforvaltning. På byggepladserne
bliver alt byggeaffald sorteret, og det koster
dyrt at forbrænde eller deponere ikke-farligt
byggeaffald. Mængden af byggeaffald til
forbrænding og deponi er derfor reduceret,
og der ses et skift i branchen, hvor flere
begynder at beskæftige sig med håndtering
og upcycling af byggeaffald.
RENOVERING OG
TRANSFORMATION
Relevante aktører:
Bygherrer, entreprenø-
rer, håndværkere, arkitekter, rådgivere,
nedrivningsfirmaer
Bygherrer øger fokus på renovering og
transformation af deres eksisterende
ejendomme og anlæg frem for at rive ned og
bygge nyt. Entreprenører og håndværkere
oplever derfor en større efterspørgsel inden
for renoverings- og transformationsprojekter.
94
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0095.png
Kapitel 7
ANDEN MATERIALE-
NYTTIGGØRELSE
Relevante aktører:
Nedrivningsindustri,
genbrugs- og genanvendelsesindustri,
genbrugspladser, producenter af byggemate-
rialer, affaldssektor, testfaciliteter
Der er et stigende fokus på at mindske anden
materialenyttiggørelse – både fra offentlige og
private bygherrer, fra myndigheder og fra hele
nedrivnings- og genanvendelsesindustrien. I
stedet vendes blikket mod direkte genbrug og
højværdigenanvendelse af byggematerialer,
som vinder mere og mere indpas.
GENBRUG
Relevante aktører:
Upcyclingsindustri,
genbrugsvirksomheder, nedrivningsfirmaer,
virksomheder, der arbejder med digitale
grønne løsninger, testfaciliteter
Flere aktører i byggeriet herunder særligt
entreprenører og nedrivningsvirksomheder
øger deres fokus på direkte genbrug og
identificerer og implementerer derfor nye
praksisser i nedrivnings- og renoveringspro-
jekter. Intakte byggematerialer som døre,
vinduer, trægulve og tagsten, men også
konstruktioner i beton fra nedrevne bygninger
genbruges i stigende grad direkte i nye
byggeprojekter eller sælges videre. Markedet
for direkte genbrugte byggevarer begynder så
småt at tage form, men der er stadig lang vej
endnu til fuld kommercialisering.
GENANVENDELSE
Relevante aktører:
Genanvendelsesindu-
stri, nedrivningsfirmaer, producenter af
byggematerialer, upcyclingsindustri, affalds-
sektor, testfaciliteter
Samarbejde mellem industri og myndigheder
baner vejen for etablering af en genanvendel-
sesinfrastruktur og styrker incitamenterne til
at genanvende materialer. Både entreprenø-
rer, bygherrer, håndværkere og hele renovati-
ons- og nedrivningsindustrien zoomer ind på
cirkulær materialeudnyttelse. Videresalget af
og fortjenesten på genanvendte byggemateri-
aler stiger i takt med en stigende efterspørg-
sel på udtagne eller overskudsmaterialer fra
byggeriet og andre sektorers materialestrøm-
me. Upcyclingindustrien tager form, antallet
af producenter af cirkulære byggematerialer
stiger, og cirkulære materialer vinder indpas
på markedet for byggematerialer.
OPTIMERING AF
RESSOURCESTRØMME
Relevante aktører:
Producenter,
bygherrer, arkitekter, genanvendelsesindustri,
testfaciliteter
Fokus på cirkulære og biogene byggemateria-
ler vokser, og vi ser producenter, som
arbejder med udvikling af byggematerialer
baseret på nye og alternative ressourcestrøm-
me. Med flere cirkulære og biogene byggema-
terialer på hylderne, begynder bygherrer og
arkitekter også at inkludere disse materialer i
byggeriet. Det er dog fortsat begrænset i
omfang og skala.
95
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0096.png
Minimumsscenariet:
Gradvis tilpasning
1.
CIRKULARITET ER
ET POLITISK MÅL OG
KRAV
2.
BEVARING OG
TRANSFORMATION
SPIRER FREM
3.
ANLÆGSLOVGIVNING
MEDFØRER KLIMA-
OG RESSOURCE-
REDUKTIONER
4.
OVERFORBRUG OG
SPILD ER REDUCERET
Revider bygningsreglementet
• Fastsæt CO
2
-grænseværdi på 7,1 kilo CO
2
e/m
2
/år i 2025.
• Indfør krav om inklusion af A4, A5 og forudgående nedrivning i LCA-beregninger.
• Indfør krav om handlingsplan for cirkularitet i ansøgning om byggetilladelse.
• Igangsæt udarbejdelse af standarder, præ-accepterede løsninger, SBi-anvisninger,
alment teknisk fælleseje for genbrugte og genanvendte byggematerialer.
• Gennemgå krav i bygningsreglementet med henblik på regelforenkling og sammenhæng.
• Gør nedrivning betinget af dispensation, så “bevar eller forklar” er udgangspunktet.
Indfør anlægslov og
anlægsreglement
• Indfør en anlægslov med et
dertilhørende anlægsreglement,
som sætter klima-, cirkulære og
ressourcekrav til anlægsprojekter.
Vedtag tilføjelse til
servicemålsaftalen
• Indfør
fast-track
ordninger for
cirkulære byggerier i kommunernes
sagsbehandling.
Revider
afskrivningsloven
• Fjern nedrivningsfradraget for afskriv-
ningsberettigede erhvervsbygninger.
Revider affald- og
råstofafgiften
• Fordobl råstofafgiften. Derefter bør
den følge den almindelige
prisudvikling i samfundet.
• Fordobl afgiften på deponering af
affald.
96
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0097.png
Kapitel 7
5.
MARKEDET FOR
CIRKULÆRE
BYGGEMATERIALER
VOKSER
6.
DET CIRKULÆRE
MANDAT ER STYRKET
7.
“DO NO HARM” ER
DEN REGULATORISKE
RAMME
8.
OFFENTLIGE MIDLER:
CIRKULÆRT BYGGERI
ER EN PRIORITERET
POLITISK DAGSORDEN
9.
STYRKET KOORDINE-
RING, SAMMENHÆNG OG
FORENKLING PRÆGER
REGULERINGEN
Vedtag cirkularitets- og
ressourcereduktionsmål
• Indfør målsætning om, at ressource-
forbruget i 2030 ikke må overstige
2015-niveau.
• Indfør målsætning for Danmarks
cirkularitetsrate på 23,2 pct i 2030.
Revider
udbudsloven
• Indfør krav om, at klima-, miljø og
cirkulære kriterier skal vægte mindst 30
pct. i alle offentlige bygge- og
anlægsudbud.
Revider
planloven
• Revider planloven, så kommunerne
kan sætte krav til ressourceforbrug,
cirkularitet og klimavenlige materialer i
kommune- og lokalplaner.
Afsæt midler til cirkulært
byggeri og anlæg
• Indfør en cirkulær pulje, som muliggør,
at offentlige bygherrer har budget til at
stille grønne krav.
• Afsæt midler til udvikling og forskning
inden for cirkulært byggeri.
Revider
miljøvurderingsloven
• Indfør krav om, at klima- og
ressourcepåvirkning skal medtages i
VVM-undersøgelser.
Styrk regulatorisk
sammenhæng
• Etabler et tværministerielt
samarbejde med fokus på
cirkulært byggeri.
97
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0098.png
FRONTLØBERSSCENARIET:
VI GÅR FORREST
I 2030 er klimavenligt og cirkulært byggeri
blevet en politisk topprioritet, og man har
valgt en ambitiøs linje, som i den grad har
sat tempo på den cirkulære omstilling. Der
er implementeret lovgivning, tiltag og
initiativer, der rækker ud over EU’s
cirkulære ambitioner og krav. Det har
sikret, at vi ikke kun følger med, men at vi
hele tiden er et skridt foran. Det viser sig
blandt andet ved, at Danmarks cirkulari-
tetsrate med sine 30 pct. ligger godt over
EU’s målsætning for 2030. Danmarks
ressourceforbrug er reduceret med 30
pct., og vi er godt på vej til at opnå
2040-målet om en 70 pct. reduktion.
Samtidig har beslutningen om at følge
CO
2
-reduktionsstien i Reduction Roadmap
medført, at nybyggeri i gennemsnit
udleder 0,3 kg CO
2
per
m
2
over en 50årig
periode. Det placerer Danmark – sammen
med andre ambitiøse medlemslande – i
førersædet, når det kommer til klimaven-
ligt og cirkulært byggeri.
Positionen som cirkulær frontløber er
hjulpet på vej af en klar og ambitiøs
politisk vedtaget strategi for cirkulært
byggeri og anlæg, som har dannet rammen
for en række klare og ambitiøse politiske
beslutninger og tiltag. Med etableringen af
et ministerie og en styrelse for bolig, bygge-
ri og anlæg, som har det overordnede
ressortansvar for hele bygge- og anlægs-
sektoren, er der blevet ryddet op i det
regelkaos, der tidligere på mange måder
hindrede cirkulært byggeri og anlæg.
Lovgivningen er derfor både blevet mere
overskuelig, sammenhængende og
tværgående – og bruges direkte til at
fremme cirkulært byggeri og anlæg
gennem krav og incitamenter.
Det ses blandt andet med de ambitiøse
grænseværdier i bygningsreglementet og
gennemførelse af en omfattende cirkulær
skatte- og afgiftsreform, som har
udryddet overforbrug og spild i byggeri og
anlæg. Og tilsvarende i beslutningen om
at inkludere A4-5 og forudgående
nedrivning i LCA-beregningen og en
revision af bygningsfredningsloven, så
alle bygninger som udgangspunkt er
bevaringsværdige. Det har medført, at
bevaring, renovering og transformation af
vores eksisterende bygningsmasse er
blevet første prioritet. Samlet set har det
haft den effekt, at mængden af nybyggeri
er reduceret med mere end 50 pct., og
byggeriets primære aktiviteter nu ligger
inden for renovering og transformation af
den eksisterende byggemasse.
En fuldstændig nytænkning af bygnings-
reglementet, implementering af udvidet
producentansvar på byggematerialer og
udvidede regler for selektiv nedrivning,
som nu gælder for al byggeri og anlæg,
har desuden været vigtige løftestænger
for udviklingen og kommercialiseringen af
markedet for cirkulære byggematerialer
– som nu har overhalet det konventionel-
le marked. Det er også understøttet af
markant flere offentlige midler allokeret
til cirkulær omstilling og cirkulært byggeri.
Det betyder også, at alt byggeaffald be-
og oparbejdes med henblik på højværdi
genbrug og genanvendelse. Det har
smittet af på den cirkulære værdikæde,
som er veludviklet, og der er skabt nye
industrier inden for data, genbrug,
upcycling, højværdi genanvendelse og
vedligehold. Den danske bygge- og
anlægsbranche er derfor blevet en stærk
spiller på det europæiske og globale
cirkulære marked – med design til
adskillelse, modularitet og levetidsforlæn-
gelse som klare styrkepositioner.
Implementeringen af en overordnet
anlægslov og et anlægsreglement har
medført, at alle anlægs- og infrastruktur
projekter vurderes med klima- og ressour-
cebrillerne på – både i forhold til hvad der
skal etableres og udbygges og i forbindelse
med hele byggeprocesessen, hvor klima-
og ressourceaftryk er et styrende parame-
ter i både design- og opførelsesfasen.
Desuden har implementeringen af krav
om, at klima, miljø og cirkularitet skal
vægte mindst 30 pct. i alle offentlige
bygge- og anlægsudbud medført, at
grønne og cirkulære løsninger i offentlige
bygge- og anlægsprojekter er normen.
Den regulatoriske ramme har været en
afgørende katalysator for cirkulær
omstilling af byggeriet.
UDVINDING
Relevante aktører:
Udvindingsindustri, producenter af
byggematerialer, nedrivningsfirmaer
Når man kigger på det danske landkort, er det areal, der er priori-
teret og afsat til at udvinde jomfruelige råstoffer til bygge- og
anlægssektoren, reduceret markant. Der er sket et betydeligt
fald i udvindingen af jomfruelige råmaterialer, og Danmark ligger
ikke længere blandt de mest ressourceforbrugende lande i EU.
Ressourceeffektivt og cirkulært byggeri er blevet nøglebegreber i
bygge- og anlægsbranchen. Det har trukket tråde til udvindingsin-
dustrien, hvor hovedparten af leverandørerne er begyndt at
opbygge mere cirkulære forretningsmodeller baseret på sekun-
dære og biogene materialer – både fra byggeriets, men også fra
andre sektorers affaldsstrømme.
PRODUKTION
Relevante aktører:
Producenter af byggematerialer, genbrugs-
virksomheder, genanvendelsesindustri
Antallet af produktionsvirksomheder, der har omstillet sig til mere
cirkulære produktionsformer, er eksploderet, og flere danske
producenter har udviklet, skaleret og kommercialiseret nye og
innovative cirkulære byggematerialer – og oplever vækst både
herhjemme og på det internationale marked. Cirkulære produkti-
onsformer har overhalet produktionen af konventionelle byggeva-
rer og materialer, som har bidraget til at reducere CO
2
- og
ressourceaftrykket fra produktionsdanmark markant.
98
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0099.png
Kapitel 7
FIGUR 17: FRONTLØBERSCENARIE - BYGGERIETS VÆRDIKÆDE ANNO 2030
FRONTLØBERSCENARIE
OPTIMERING AF ALTERNATIVE
RESSOURCESTRØMME
UDVINDING AF
RÅMATERIALER
PRODUKTION
DESIGN- &
BYGGEPROCESS
GENBRUG
GENANVENDELSE
ANDEN
MATERIALEANVENDELSE
VEDLIGEHOLD, RENOVERING
& TRANSFORMATION
FORBRÆNDING
NEDRIVNING
DEPONERING
En række fundamentale politiske beslutninger og lovændringer har sikret, at cirkulært byggeri og anlæg er normalen i
byggeriets værdikæde i 2030 – med en produktion, der overvejende er baseret på sekundære råstoffer, en design- og
byggeproces, hvor der er god tid til at indtænke cirkulære løsninger, et primært fokus på vedligehold, renovering og
transformation, meget mindre nedrivning og meget mere genbrug og genanvendelse af vores eksisterende bygningsmasse
og andre sektorers affaldsstrømme.
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0100.png
DESIGN- OG
BYGGEPROCES
Relevante aktører:
Bygherrer, arkitekter,
rådgivere, entreprenører, håndværkere,
producenter af byggematerialer, virksomhe-
der, der arbejder med digitale grønne
løsninger
Cirkularitet er normen, og bygherrer stiller
klare cirkulære krav i hele bygge- og anlægs-
processen. Det har medført en komplet
omvæltning af den måde, bygge- og anlægs-
projekter designes og opføres på – med
kvalitet, modularitet, funktionalitet, tidlig
inddragelse og levetidsforlængelse som
nøgleord. Det er også båret frem af digitale
løsninger, der understøtter cirkulære
praksisser og muligheder. Arkitekter har stort
fokus på cirkularitet, som er blevet et
afgørende parameter for det æstetiske udtryk
for vores byggerier. For rådgivere er det blevet
kutyme at dimensionere byggerier og anlæg,
så der kun lige netop bruges den nødvendige
mængde ressourcer. Entreprenører og
håndværkere har opbygget stærke cirkulære
kompetencer og føler sig trygge ved genbrug-
te og genanvendte byggematerialer. Generelt
er brugen af cirkulære og ressourceeffektive
byggemetoder accelereret markant.
RENOVERING OG
TRANSFORMATION
Relevante aktører:
Bygherrer, entreprenø-
rer, håndværkere, arkitekter, rådgivere,
nedrivningsfirmaer
Renovering og transformation af byggeri og
anlæg er blevet normen. Arkitekter, rådgive-
re, entreprenører, håndværkere og nedriv-
ningsfirmaer arbejder derfor overvejende
med renovering- og transformationsprojekter.
Det kan også ses på levetiden af vores
byggerier og anlæg, som er forbedret
markant, og langt de fleste byggetilladelser
gives således også til transformations- og
renoveringsprojekter frem for nybyggeri.
Tilsvarende er levetiden af anlæg markant
forbedret gennem en ambitiøs og målrettet
renoverings- og vedligeholdelsesindsats.
NEDRIVNING
Relevante aktører:
Nedrivningsfirmaer,
bygherrer, entreprenører
Nedrivning er på ingen måde fordelagtigt eller
rentabelt, og antallet af nedrivninger er
derfor styrtdykket – det gælder også for
parcelhusdanmark, hvor man i den grad har
fået øjnene op for bevaring af de eksisteren-
de byggerier. I de tilfælde, hvor der gives
tilladelse til nedrivning af en konkret bygning
eller anlæg, sker det med klare krav om, at
der skal være en plan for og dokumentation
af, at alle materialer bruges igen – til højest
mulig værdi. Stort set alle de nedrevne
materialer genanvendes eller genbruges igen
til nye bygge- og anlægsprojekter.
VEDLIGEHOLD
Relevante aktører:
Bygherrer, entreprenø-
rer, virksomheder, der er specialiseret
indenfor vedligehold, håndværkere
Vedligehold og lang levetid er blevet en
integreret del af alle bygge- og anlægsprojek-
ter og tænkes ind fra starten af alle projekter
– både når det kommer til nybyggeri, nyt
anlæg, men også i forhold til renoverings- og
transformationsprojekter. Derfor er vedligehold
og levetidsforlængelse også blevet en vigtig
del af byggeriets værdikæde og et attraktivt
forretningsområde. Flere producenter har
udviklet og oplever stor vækst på løsninger,
der understøtter lang levetid og design for
adskillelse, og der er stor efterspørgsel på
virksomheder, der har kompetencer inden for
vedligehold og levetidsforlængelse.
FORBRÆNDING OG DEPONI
Relevante aktører:
Affaldsforbrændings-
sektor, genbrugs- og deponipladser
Ressourcer og materialer fra bygge- og
nedrivningsaktiviteter har fået stor kommerciel
værdi. Genbrug og genanvendelse af byggeaf-
fald til højværdi er blevet normen på tværs af
bygge- og anlægsbranchen. Forbrænding og
deponi af byggematerialer og andre ressource-
strømme er således stort set elimineret. Der er
med etableringen af modtagelses-, håndte-
rings- og upcyclingfaciliteter, sket et markant
skift væk fra forbrændings- og deponeringsan-
læg – med stor succes for udviklingen af
grønne jobs i Danmark.
100
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0101.png
Kapitel 7
ANDEN MATERIALE
NYTTIGGØRELSE
Relevante aktører:
Nedrivningsindustri,
genbrugs- og genanvendelsesindustri,
genbrugspladser, producenter af byggemate-
rialer, affaldssektor, testfaciliteter
Udviklingen af cirkulære forretningsmodeller,
produktinnovation, data og sporbarhed har
mindsket graden af anden materialenyttiggø-
relse til et minimum. Direkte genbrug og
højværdigenanvendelse af byggematerialer er
blevet normen og en attraktiv forretningsmu-
lighed og anden materiale nyttiggørelse er
blevet det sidste og sjældne valg.
GENBRUG
Relevante aktører:
Upcyclingsindustri,
genbrugsvirksomheder, nedrivningsfirmaer,
virksomheder, der arbejder med digitale
grønne løsninger, testfaciliteter
Direkte genbrugte byggematerialer er blevet
bredt udbredt i byggeriet. Der er etableret en
genbrugsindustri, og markedet for cirkulære
byggematerialer er vokset eksplosivt. Adgang
til data for hvert enkelt byggemateriale,
overblik over tilgængelighed og ændringer i
prisstruktur har banet vejen for et stort
udbud og efterspørgsel på genbrugte
byggematerialer. Desuden har det banet
vejen for nye vækstmuligheder for virksom-
heder, der arbejder med digitale løsninger.
GENANVENDELSE
Relevante aktører:
Genanvendelsesindu-
stri, nedrivningsfirmaer, producenter af bygge-
materialer, upcyclingsindustri, affaldssektor,
testfaciliteter
Sorterings- og oparbejdningsanlæg, der
specialiserer sig i genbrug, upcycling og
højværdigenanvendelse af byggematerialer,
er blevet en ny blomstrende industri og en
afgørende del af byggeriets værdikæde. Hele
genanvendelsesindustrien er præget af
innovation, og der er fart på udviklingen,
kommercialiseringen og implementeringen af
avancerede metoder til oparbejdning af
restprodukter, der indgår som hovedkompo-
nenter i nye cirkulære byggematerialer. Det
har revolutioneret hele markedet for
byggematerialer.
OPTIMERING AF
RESSOURCESTRØMME
Relevante aktører:
Producenter, bygher-
rer, arkitekter, genanvendelsesindustri,
testfaciliteter
Vi ser en hastigt voksende udbredelse og
kommercialisering af en række cirkulære og
biogene materialer, som er blevet en
integreret og anerkendt del af byggeriet.
Producenter af cirkulære og biogene
byggematerialer oplever stor vækst – både
herhjemme og på et internationalt marked.
Det betyder også, at spild og affald fra andre
sektorer reduceres markant.
101
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0102.png
Frontløberscenariet:
Grøn acceleration
Kig på skattelovgivning
omkring ejendomme
• Omstrukturér systemet for
ejendomsvurderinger, så man kun
betaler grundskyld for de faktiske
boligkvadratmeter, og
ejendomsværdiskatten ikke giver
incitament til nedrivning på grund af
periodevis fritagelse.
1.
CIRKULARITET ER
ET POLITISK MÅL OG
KRAV
2.
BEVARING OG
TRANSFORMATION ER
NORMEN
3.
KLIMA- OG
RESSOURCEBRILLER ER
AFGØRENDE FOR
ANLÆGSLOVGIVNING
4.
OVERFORBRUG
OG SPILD ER
FORTID
Revider bygningsreglementet
• Fastsæt CO
2
-grænseværdier, der følger Reduction Roadmap – det vil sige 5,8 kilo CO
2
e
per m
2
i 2025 til 0,3 kilo CO
2
e per m
2
i 2030.
• Inkluder A4, A5 og forudgående nedrivning i LCA-beregninger.
• Indfør krav om materialepas og sporbarhed på nye og genbrugte byggematerialer og bygninger.
• Indfør krav om handlingsplan for cirkularitet i ansøgning om byggetilladelse.
• Igangsæt udarbejdelse standarder, præ-accepterede løsninger, SBi-anvisninger, alment
teknisk fælleseje for genbrugte og genanvendte byggematerialer.
• Indfør differentierede krav til nybyggeri og renovering/transformation.
• Indfør krav, der sikrer cirkulært byggeri, herunder design for cirkularitet, lavt CO
2
- og
ressourceforbrug, cirkulære og klimavenlige materialer.
• Fjern de krav, som i dag ikke er
need to have
ud fra sikkerhedsmæssige-, sundhedsmæs-
sige- og funktionelle hensyn.
• Indfør krav, der sikrer, at byggeriet påvirker natur, biodiversitet og klima positivt.
Indfør anlægslov og
anlægsreglement
• Indfør en anlægslov med et
dertilhørende anlægsreglement,
som sætter klima-, cirkulære og
ressourcekrav til anlægsprojekter.
• Gentænk hele anlægs- og
infrastrukturplanlægningen med
ressource- og klimabrillerne på.
Vedtag tilføjelse til
servicemålsaftalen
• Indfør
fast-track
ordninger for
cirkulære byggerier i kommunernes
sagsbehandling.
Revider
afskrivningsloven
• Fjern nedrivningsfradraget for afskriv-
ningsberettigede erhvervsbygninger.
Revider affald- og
råstofafgiften
• Hæv råstofafgiften, så den afspejler
den reelle ressourcebelastning fra
byggematerialer.
• Hæv afgiften på deponering af affald,
så deponering af ikke-farligt
byggeaffald bliver langt dyrere.
102
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0103.png
Kapitel 7
Revider
miljøbeskyttelsesloven
• Indfør krav om selektiv nedrivning for
alle byggerier og anlæg.
• Indfør krav om, at minimum 70 pct. af
alt byggeaffald genbruges eller
genanvendes til højværdi.
• Indfør udvidet producentansvar på
byggematerialer.
Afsæt midler til cirkulært
byggeri og anlæg
• Indfør en cirkulær pulje, som muliggør,
at offentlige bygherrer har budget til
at stille grønne krav.
• Afsæt midler til udvikling og forskning
inden for cirkulært byggeri.
• Afsæt midler øremærket til cirkulær
omstilling og ressourcereduktioner i
finansloven.
Revider
CO
2
-afgiften
• Indfør en højere CO
2
-afgift på 1500 kr.
per ton CO
2
(inkl. EU ETS kvoter), der
gælder for alle omfattede
virksomheder herunder også
mineralogisk produktion.
5.
MARKEDET FOR CIRKU-
LÆRE BYGGEMATERIALER
HAR OVERHALET DET
KONVENTIONELLE
MARKED
6.
CIRKULÆRT
MANDAT ER EN
SELVFØLGELIGHED
7.
“DO GOOD” ER
DEN REGULATORISKE
RAMME
8.
OFFENTLIGE MIDLER:
CIRKULÆRT BYGGERI
ER POLITISK
TOPPRIORITET
9.
BYGGERIET
REGULERES UNDER
EN HAT
Vedtag cirkularitets- og
ressourcereduktionsmål
• Indfør reduktionsmål for Danmarks
ressourceforbrug på minimum 30
pct. i 2030 og 70 pct. i 2040.
• Indfør mål for Danmarks cirkulari-
tetsrate på 30 pct. i 2030 og 75 pct.
i 2040.
• Indfør strategi for cirkulært byggeri
og anlæg – som indeholder klare
mål, indsatser og midler.
Revider
udbudsloven
• Indfør krav om, at klima-, miljø og
cirkulære kriterier skal vægte mindst
30 pct. i alle offentlige bygge- og
anlægsudbud.
Revider
planloven
• Revider planloven, så kommunerne
kan sætte krav til ressourceforbrug,
cirkularitet og klimavenlige materialer
i kommune- og lokalplaner.
• Indfør krav, der sikrer, at udviklingen i
kommuner og lokalområdet påvirker
natur, biodiversitet og klima positivt.
Revider
bygningsfredningsloven
• Indfør krav om, at alle bygninger er
bevaringsværdige ud fra et ressource-
og materialehensyn.
Revider
miljøvurderingsloven
• Indfør krav om, at klima- og
ressourcepåvirkning skal medtages i
VVM-undersøgelser.
Styrk regulatorisk
sammenhæng
• Etabler et tværministerielt
samarbejde med fokus på cirkulært
byggeri.
• Etabler et ministerie og styrelse for
bolig, byggeri og anlæg.
103
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0104.png
Referenceliste
104
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0105.png
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
Circularity Gap Report (2023), Circularity Gap Report Denmark.
https://www.circularity-gap.world/denmark
Erhvervsministeriet (2021), Handlingsplan for Cirkulær Økonomi.
https://producentansvar.dk/wp-content/uploads/2021/09/
handlingsplan-for-cirkulaer-oekonomi-0607211338.pdf
Cirkulær (2023), Ros til Ny COE-Rapport.
https://cirkulaer.dk/nyheder/ros-til-ny-coe-rapport
Circularity Gap Report (2023), Circularity Gap Report Denmark:
Executive Summary.
https://assets.website-files.com/5e185aa4d27bc-
f348400ed82/64fb0416cb7da16e6497ea76_CGR%20Denmark%20
-%20Executive%20Summary.pdf
Spar Nord (2023), Analyse: I disse kommuner kan der opstå
boligmangel- eller overskud.
https://www.sparnord.dk/nyheder/analyse-i-disse-kommuner-
kan-der-opstaa-boligmangel-eller-overskud
United Nations Environment Programme (2022), Global Status
Report for Buildings and Construction.
https://www.unep.org/resources/report/global-status-report-
buildings-and-construction
Global Alliance for Buildings and Construction (2022), 2022
Global Status Report for Buildings and Construction.
https://globalabc.org/sites/default/files/2022-11/FULL%20
REPORT_2022%20Buildings-GSR_1.pdf
Aalborg Universitet (2019), Livscyklusvurdering for Cirkulære
Løsninger med Fokus på Klimapåvirkning.
https://vbn.aau.dk/da/publications/livscyklusvurdering-for-
cirkul%C3%A6re-l%C3%B8sninger-med-fokus-p%C3%A5-
klimap%C3%A5v
Reduction Roadmap (2024), Reduction Roadmap.
https://reductionroadmap.dk/
Circular Online (2023), Study: Buildings Don’t Meet EU Circular
Economy Taxonomy Requirements.
https://www.circularonline.co.uk/news/study-buildings-dont-
meet-eu-circular-economy-taxonomy-requirements
Rådet for Bæredygtigt Byggeri (2023), Circular Economy
Taxonomy Study.
https://rfbb.dk/publikation/circular-economy-taxonomy-study
Miljøstyrelsen (2023), Affaldsstatistik 2021.
https://www2.mst.dk/Udgiv/
publikationer/2023/10/978-87-7038-566-4.pdf
SMVdanmark (2023), Rekordhøje Materialepriser i Byggeriet.
https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/rekordh%C3%B-
8je-materialepriser-i-byggeriet
Ritzau (2021), Undersøgelse: Danskerne Håber på Mere Bæredyg-
tigt Byggeri.
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13646011/undersogel-
se-danskerne-haber-pa-mere-baeredygtigt-byggeri?publis-
herId=13560859
Realdania (2022), Danskerne Er Famlede Når Det Kommer Til
Bæredygtige Byggematerialer.
https://realdania.dk/nyheder/2022/05/danskerne-er-famlen-
de-naar-det-kommer-til-baeredygtige-byggematerialer
Compas Group (2023), Mad, Bæredygtighed og Sundhed Står
Højt på Ønskelisten hos Generation Z.
https://www.csr.dk/mad-b%C3%A6redygtighed-og-sundhed-st%
C3%A5r-h%C3%B8jt-p%C3%A5-%C3%B8nskelisten-hos-generati-
on-z-n%C3%A5r-de-v%C3%A6lger-arbejdsplads
Etisk Handel Danmark (2023), Etisk Handel Rapport 2023.
https://etiskhandel.dk/wp-content/uploads/Etisk-Handel-
Rapport-2023.pdf
Ellen MacArthur Foundation (2021), Completing the Picture - Reprint.
https://emf.thirdlight.com/link/w750u7vysuy1-5a5i6n/@/
preview/1?o
Ellen MacArthur Foundation (2019), Completing the Picture.
https://circulareconomy.europa.eu/platform/sites/default/files/
emf_completing_the_picture.pdf
20. GlobeNewswire (2023), Circular Economy Market Riding the
Wave of Growth.
https://www.globenewswire.com/en/news-
release/2023/11/23/2785199/0/en/Circular-Economy-Market-
Riding-the-Wave-of-Growth-and-Expected-to-Grow-at-a-21-
59-CAGR-to-2031-InsightAce-Study.html
21. Circularity Gap Report (2023), Circularity Gap Report Denmark.
https://www.circularity-gap.world/denmark
22. International Energy Agency (2020), Sustainable Recovery:
Buildings.
https://www.iea.org/reports/sustainable-recovery/buildings
23. Energistyrelsen (2022), Energy Renovation of Buildings.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Globalcooperation/final_web_
sog_wp_energyefficiencyinbuildings_210x297_v06_web.pdf
24. Danmarks Statistik (2024), Circular Material Use Rate in Europe.
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.
asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=PRIS1115&PXS-
Id=215405&tablestyle=&ST=SD&buttons=0
25. Dansk Industri (2023), Danmark vil mangle råstoffer - og havne
til at importere Dem.
https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyhe-
der/2023/12/danmark-vil-mangle-rastoffer--og-havne-til-at-
importere-dem/
26. Teknologisk Institut (2021), Fremtidens byggematerialer.
https://cms.teknologisk.dk/getmedia.asp?media_id=78249
27. Finnish Government (2022), Circular Economy in the Constructi-
on Sector.
https://julkaisut.valtioneuvosto.fi/bitstream/handle/10024/164413/
VN_2022_62.pdf?sequence=1&isAllowed=y
28. Energistyrelsen (2022), Energy Renovation of Buildings.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Globalcooperation/final_web_
sog_wp_energyefficiencyinbuildings_210x297_v06_web.pdf
29. Holland Circular Hotspot (2022), Circular Buildings, Constructing
a Sustainable future.
https://circulareconomy.europa.eu/platform/sites/default/files/
nl-branding-circular-buildings.-f.pdf
30. Nordic Labour Journal (2021), The Green Transition.
http://www.nordiclabourjournal.org/i-fokus/in-focus-2021/
theme-the-green-transition/article.2021-04-27.7673248389
31. Innovationsfonden (2019), Societal Readiness Level.
https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2019-03/
societal_readiness_levels_-_srl.pdf
32. European Environment Agency (2023), Circular Material Use Rate
in Europe.
https://www.eea.europa.eu/en/analysis/indicators/circular-ma-
terial-use-rate-in-europe
33. Dansk Industri (2024), DI Politik for Cirkulær Økonomi.
https://www.danskindustri.dk/politik-og-analyser/dis-politi-
ske-udspil/di-politik-for-cirkular-okonomi/
34. European Environment Agency (2023), Circular Material Use Rate
in Europe.
https://www.eea.europa.eu/en/analysis/indicators/circular-ma-
terial-use-rate-in-europe
35. Wastetech (2023), Miljøministeren fik overrakt cirkularitetsrapport.
https://pro.ing.dk/wastetech/artikel/miljoeministeren-fik-overrakt-cir-
kularitetsrapport-vi-skal-have-bindende-maal-affaldsreduktion
36. Statistics Finland (2022), Circular Economy.
https://stat.fi/tup/kiertotalous/index_en.html
37. Government of the Netherlands (2017), National Agreement on
the Circular Economy.
https://www.government.nl/documents/discussion-docu-
ments/2017/01/24/national-agreement-on-the-circular-economy
38. Reduction Roadmap (2024), Reduction Roadmap.
39. Strateginetværk for bæredygtigt byggeri (2023), Metode til
fastsættelse af fremtidige CO2-grænseværdier for nybyggeri.
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/BOU/bilag/25/2785507/
index.htm
105
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
40. Dansk Industri (2023), Byggeriets handletank for bæredygtighed.
https://www.danskindustri.dk/byggeriets-handletank/handletan-
kens-rapport/
41. Frinet (2023), BR18 Dilemmaundersøgelse 2023.
https://www.frinet.dk/media/0abmhcsv/br18-dilemmaundersoe-
gelse-2023_0.pdf
42. Social- og Boligstyrelsen (2024), Barrierer og muligheder for
biogene og genbrugte byggematerialer i bygningsreglementet.
https://www.sbst.dk/nyheder/2024/barrierer-og-muligheder-for-
biogene-og-genbrugte-byggematerialer-i-bygningsreglementet
43. Nordic Council of Ministers (2023), Circular Construction.
https://pub.norden.org/nord2023-031/4-circular-construction.html
44. Building-Supply (2023), Handletanken Præsenterer Fokus på
CO2-Reduktioner, Cirkulær Økonomi og Biodiversitet.
https://www.building-supply.dk/article/view/1077464/handletan-
ken_praesenter_fokus_pa_co2reduktioner_cirkulaer_okonomi_
og_biodiversitet
45. Altinget (2023), Flertal vil stille CO2-krav til fremtidens anlægsprojekter.
https://www.altinget.dk/transport/artikel/flertal-vil-stille-co2-
krav-til-fremtidens-anlaegsprojekter
46. Erhvervsministeriet (2022), Nyt partnerskab skal gøre bæredyg-
tigt byggeri til et fyrtårn.
https://www.em.dk/aktuelt/nyheder/2022/sep/nyt-partner-
skab-skal-goere-baeredygtigt-byggeri-til-et-fyrtaarn
47. Moderaterne (2024), Grøn Konsekvens.
https://moderaterne.dk/groen-konsekvens/
48. Vejdirektoratet (2022), Skræddersyede krav til broer og tunneler
giver enorm CO2-besparelse.
https://www.vejdirektoratet.dk/pressemeddelelse/2022/skraed-
dersyede-krav-til-broer-og-tunneler-giver-enorm-co2-bespa-
relse
49. Altinget (2023), Heino Knudsen: Hæv råstofafgifter og brug
pengene til kompensation for berørte borgere.
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/heino-knudsen-haev-
raastofafgifter-og-brug-pengene-til-kompensation-for-
beroerte-borgere
50. Røde Kors (2021), Røde Kors’ høringssvar til ”Handlingsplan for
cirkulær økonomi”.
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/0cdb-
3dae-88c9-444b-a3d7-283ff83fc217/H%C3%B8ringssvar%20
del%203.pdf
51. Socialistisk Folkeparti (2023), SF’s finanslovsudspil 2024.
https://sf.dk/wp-content/uploads/2023/10/finanslov-2024new-
final.pdf
52. Skatteverket (2024), Naturgrusskatt.
https://skatteverket.se/foretag/skatterochavdrag/punktskatter/
naturgrusskatt.4.18e1b10334ebe8bc80005337.html
53. Information (2023), Dansk Erhverv og LA: Gør bæredygtighed til
konkurrenceparameter i offentlige udbud.
https://www.information.dk/debat/2023/11/dansk-erhverv-la-go-
er-baeredygtighed-konkurrenceparameter-offentlige-udbud
54. Socialistisk Folkeparti (2022), Grønt Program.
https://sf.dk/wp-content/uploads/2022/03/groent-pro-
gram-200322.docx
55. Moderaterne (2024), Grøn Konsekvens.
56. Byplanlab (2021), Den Bæredygtige Lokalplan.
https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/Unders%C3%B-
8gelse_Den%20b%C3%A6redygtige%20lokalplan.
pdf?0.8191162855364382
57. Byggericharter (2023), Charter for nødvendigt paradigmeskift i
det bæredygtige byggeri.
https://storage.googleapis.com/byggericharter/byggericharter.
pdf
58. Regeringen (2022), Aftale om Planloven.
https://www.regeringen.dk/media/11449/aftale-om-planlo-
ven-2022.pdf
59. Folketinget (2023), Alm. Del - BOU Bilag 25.
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/BOU/bilag/25/2785507/
index.htm
60. Dansk Industri (2023), Byggeriets Handletank Rapport 2023.
https://www.danskindustri.dk/siteassets/di-byggeri/baredygtig-
hed-i-byggeri-og-anlag/handletank/byggeriets-handletank-rap-
port-20112023-online-final.pdf
61. Wastetech (2024), Regeringsparti usikker på CO2-straf for nedrivninger.
https://pro.ing.dk/buildingtech/artikel/regeringsparti-usikker-
paa-co2-straf-nedrivninger-frygter-flere-barmarksprojekter
62. Buildtech (2024), Københavnerborgmester vil forbyde nedrivning.
https://pro.ing.dk/buildingtech/artikel/koebenhavnerborgme-
ster-vil-forbyde-nedrivning-bevaring-boer-altid-vaere-ud-
gangspunktet
63. Dagens Byggeri (2023), Forslag: Giv klimavenlige projekter en
forlomme i sagsbehandlingskøen.
https://www.dagensbyggeri.dk/artikel/120207-forslag-giv-
klimavenlige-projekter-en-forlomme-i-sagsbehandlingskoen
64. DAKOFA (2023), Status på Cirkulært Byggeri i Norden.
https://dakofa.dk/element/status-paa-cirkulaert-byggeri-i-
norden/
65. Danske Arkitektvirksomheder (2024), Ida Auken: Byggebranchen
udgør 40% af problemet, men dermed også 40% af løsningen.
https://www.danskeark.dk/content/ida-auken-byggebranchen-
udgoer-40-af-problemet-men-dermed-ogsaa-40-af-
loesningen
66. Aarhus Kommune (2023), Klimavenligt byggeri får en forlomme i
sagsbehandlingskøen.
https://aarhuskommuneerhverv.dk/nyheder/2023/august/
klimavenligt-byggeri-faar-en-forlomme-i-sagsbehandlingskoeen
67. Dansk Industri (2023), Byggeriets handletank for bæredygtighed.
https://www.danskindustri.dk/byggeriets-handletank/
handletankens-rapport/
68. Materialepas (2024), Materialepas.
https://materialpass.org/
69. Realdania (2023), Materialepas skal sikre kvalitet af genbrugte
byggematerialer.
https://realdania.dk/nyheder/2023/06/materialepas-skal-sikre-
kvalitet-af-genbrugte-byggematerialer
70. Government of the Netherlands (2016), A Circular Economy in the
Netherlands by 2050.
https://circulareconomy.europa.eu/platform/sites/default/
files/17037circulaireeconomie_en.pdf
71. Dansk Industri (2023)
https://www.danskindustri.dk/siteassets/di-byggeri/
baredygtighed-i-byggeri-og-anlag/handletank/byggeriets-
handletank-rapport-20112023-online-final.pdf.
72. Finansministeriet (2023), Aftale om Finansloven for 2024.
https://fm.dk/media/27362/aftale-om-finansloven-for-2024.pdf
73. Det Kongelige Akademi (2024), Bevilling sikrer forskning i
biogene byggematerialer.
https://kglakademi.dk/da/nyheder/bevilling-sikrer-fortsat-
forskning-i-biogene-byggematerialer
74. Bygherreforeningen (2023), Byggeriet er udfordret af mange nye
folkevalgte.
https://bygherreforeningen.dk/byggeriet-er-udfordret-af-
mange-nye-folkevalgte-paa-christiansborg/
75. Frinet (2023), BR18 Dilemmaundersøgelse 2023.
https://www.frinet.dk/media/0abmhcsv/br18-dilemmaundersoe-
gelse-2023_0.pdf
76. Transportministeriet (2020), Udspil til national strategi for
bæredygtigt byggeri.
https://www.trm.dk/nyheder/2020/udspil-til-national-strate-
gi-for-baeredygtigt-byggeri
77. Reduction Roadmap (2024), Reduction Roadmap.
78. Dansk Industri (2023), Byggeriets handletank for bæredygtighed.
79. Ibid.
80. Wastetech (2024), Regeringsparti usikker på CO2-straf for
nedrivninger.
https://pro.ing.dk/buildingtech/artikel/regeringsparti-usikker-
paa-co2-straf-nedrivninger-frygter-flere-barmarksprojekter
81. Klimamonitor (2021), Store anlægsvirksomheder savner
106
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
82.
83.
84.
85.
86.
87.
88.
89.
90.
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
CO2-Krav i infrastrukturaftalen.
https://klimamonitor.dk/nyheder/art8281499/Store-anl%C3%A6g-
virksomheder-savner-CO2-krav-i-infrastrukturaftalen
Altinget (2023), Flertal vil stille CO2-krav til fremtidens
anlægsprojekter.
https://www.altinget.dk/artikel/flertal-vil-stille-co2-krav-til-
fremtidens-anlaegsprojekter
Altinget (2023), Politikerne cementerede deres syn på den tredje
limfjordsforbindelse.
https://www.altinget.dk/transport/artikel/politikerne-
cementerede-deres-syn-paa-den-tredje-limfjordsforbindelse-
under-den-foerste-debat-men-saa-skiftede-et-parti-pludselig-
holdning
TV2 Kosmopol (2022), Efter storm af spørgsmål vil partierne
stoppe Lynetteholm.
https://www.tv2kosmopol.dk/folketingsvalg-2022/efter-storm-af-
spoergsmaal-vil-partierne-stoppe-lynetteholm
Moderaterne (2024), Grøn Konsekvens.
Dansk Industri (2022), Der skal ikke Rokkes ved den politiske
aftale om CO2-afgift.
https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2022/12/
der-skal-ikke-rokkes-ved-den-politiske-aftale-om-co2-afgift/
Nordic Council of Ministers (2023), Circular Construction in the
Nordic Countries.
https://pub.norden.org/nord2023-031/5-circular-construction-in-
the-nordic-countries.html
Ritzau (2019), Halv pris hvis du kører 20 km længere med affaldet.
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13576464/halv-pris-hvis-
du-korer-20-km-laengere-med-affaldet?publisherId=12604233
Folketinget (2023), Lovforslag L91.
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l91/20231_l91_som_
fremsat.htm
Miljøstyrelsen (2017), Strategi for Bæredygtigt Byggeri.
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2017/10/978-87-93614-30-7.
pdf
Social og Boligstyrelsen (2021), National Strategi for Bæredygtigt
Byggeri.
https://www.sbst.dk/byggeri/baeredygtigt-byggeri/national-
strategi-for-baeredygtigt-byggeri
Miljø- og Fødevareministeriet (2020), Handlingsplan for Cirkulær
Økonomi.
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Miljoe/Cirkulaer_
oekonomi/PDF_af_faktaark.pdf
Indenrigs- og Boligministeriet (2021), National strategi for
bæredygtigt byggeri.
https://www.sbst.dk/Media/638248402790994130/National%20
strategi%20for%20b%C3%A6redygtigt%20byggeri.pdf
Finansministeriet (2020), Strategi for Grønne Offentlige Indkøb.
https://fm.dk/media/18268/groenne-indkoeb-for-en-groen-
fremtid-strategi-for-groenne-offentlige-indkoeb_web.pdf
Danske Regioner (2020), Råstoffer.
https://www.regioner.dk/regional-udvikling/miljoe-og-
ressourcer/raastoffer/
Miljøministeriet (2021), Handlingsplan for Cirkulær Økonomi.
https://producentansvar.dk/wp-content/uploads/2021/09/
handlingsplan-for-cirkulaer-oekonomi-0607211338.pdf
Social- og Boligstyrelsen (2021), National strategi for
bæredygtigt byggeri.
https://www.sbst.dk/byggeri/baeredygtigt-byggeri/national-
strategi-for-baeredygtigt-byggeri
Teknologisk Institut (2019), Bygnings- og Materialepas.
https://www.teknologisk.dk/ydelser/bygge-og-anlaegsaffald/
bygnings-og-materialepas/34248,6
Finansministeriet (2020), Grønne indkøb for en grøn fremtid:
Strategi for grønne offentlige indkøb.
https://fm.dk/udgivelser/2020/oktober/groenne-indkoeb-for-en-
groen-fremtid-strategi-for-groenne-offentlige-indkoeb/
106. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2021),
Regeringens Strategi for Power-to-X.
101.
102.
103.
104.
105.
106.
107.
108.
109.
110.
111.
112.
113.
114.
115.
116.
117.
118.
119.
120.
121.
122.
https://kefm.dk/Media/637751860733099677/Regeringens%20
strategi%20for%20Power-to-X.pdf
Finansministeriet (2021), Aftale om Grøn Omstilling af Dansk
Landbrug.
https://fm.dk/media/25302/aftale-om-groen-
omstilling-af-dansk-landbrug_a.pdf
Skat.dk (2024), Hvornår skal der betales ejendomsværdiskat?
https://info.skat.dk/data.aspx?oid=1948980
Skat.dk (2024), Nedrivningsfradrag, bygninger og installationer.
https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2083988
Aalborg Universitet (2022), Klimapotentialet ved renovering
kontra nedrivning med nybyg.
https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/617151183/Klimapotentia-
let_ved_renovering_kontra_nedrivning_med_nybyg.pdf
Bygherreforeningen (2023), Metode til Fastsættelse af fremtidige
grænseværdier.
https://bygherreforeningen.dk/download/14/
publikationer/85539/metode-til-fastsaettelse-af-fremtidige-
graensevaerdier.pdf
Værdibyg (2017), Gode råd til renoveringsprocessen.
https://vaerdibyg.dk/vejledning/gode-raad-til-
renoveringsprocessen/
Bygge- & Anlægsavisen (2023), Renovering kan blive guld for
byggebranchen.
https://bygge-anlaegsavisen.dk/Renovering-kan-blive-guld-for-
byggebranchen
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2019),
Klimapartnerskab Bygge- og Anlægssektoren: Hovedrapport.
https://kefm.dk/media/6649/klimapartnerskab-bygge-og-
anlaegssektoren-hovedrapport.pdf
Transportministeriet (2021), Aftale om Infrastrukturplan 2035.
https://www.trm.dk/politiske-aftaler/2021/aftale-om-infrastruk-
turplan-2035-aftale
Folketinget (2021), Svar på Spørgsmål.
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/tru/spm/212/
svar/1851578/2522294.pdf
MobilityWatch (2022), Tænketank om infrastrukturaftale:
”Misvisende” at CO2 fra anlæg ikke var med fra starten.
https://mobilitywatch.dk/nyheder/infrastruktur/article13647047.ece
Folketinget (2022), Lov om udbygning af motorvej E20/E45.
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/tru/bilag/240/2734027.
pdf
Dansk Industri (2023), Byggeriets handletank for bæredygtighed.
Ibid.
Retsinformation (2021), Bekendtgørelse om Lov om Byggeaffald.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2512#P6
Teknologisk Institut (2020), End-of-Waste som metode for
recirkulering af bygge og anlægsaffald.
https://www.teknologisk.dk/_/media/82301_Rapport%20-%20
End%20of%20waste.pdf
Bygningsreglementet (2024), Bygningsreglementets vejledning
om bygningers klimapåvirkning.
https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/11/BRV/
Version-2-Bygningers-klimap%C3%A5virkning/Kap-1_2
Teknologisk Institut (2020), End-of-Waste som metode for
recirkulering af bygge og anlægsaffald.
https://www.teknologisk.dk/_/media/82301_Rapport%20-%20
End%20of%20waste.pdf
Folketinget (2022), Barrierer for udbredelsen af cirkulær økonomi
i byggeriet.
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/bou/bilag/15/2652705.pdf
Realdania (2023), Roadmap for cirkulær økonomi i byggeriet.
https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/
roadmap-for-cirkulaer-oekonomi-i-byggeriet
Bygge- & Anlægsavisen (2020), End of waste kriterier skal drive
den cirkulære omstilling.
https://bygge-anlaegsavisen.dk/end-of-waste-kriterier-skal-
drive-den-cirkulaere-omstilling
Bolius (2023), Fra vejfyld til genbrugsguld.
https://www.bolius.dk/fra-vejfyld-til-genbrugsguld-98645
107
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
123. Realdania (2023), Roadmap for cirkulær økonomi i byggeriet.
https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/
roadmap-for-cirkulaer-oekonomi-i-byggeriet
124. CONCITO (2021), Fremsynsnotat om Kemikalier og Materialepas.
https://concito.dk/files/media/document/FINAL%20
Fremsynsnotat%20om%20kemikalier%20og%20materialepas.pdf
125. Social- og Boligstyrelsen (2024), Barrierer og muligheder for
biogene og genbrugte byggematerialer i BR18.
https://www.sbst.dk/udgivelser/2024/rapport-barrierer-og-
muligheder-for-biogene-og-genbrugte-byggematerialer-i-br18
126. Bygningsreglementet, Administrative Bestemmelser.
https://bygningsreglementet.dk/Administrative-bestemmelser/Krav
127. Træ i Byggeriet (2023), Brandsikkerhed og mangel på
præaccepterede løsninger.
https://traeibyggeriet.dk/brandsikkerhed-og-mangel-pa-
praeaccepterede-losninger-er-de-storste-udfordringer-for-
traebyggeri
128. Bygningsreglementet (2024).
https://bygningsreglementet.dk/Vejledninger/Andre_vejledninger/
Vejledning/Spoergsmaal-og-svar-om-certificeringsordningen/
Hvad-er-baggrunden-for-at-man-laver-en-
certificeringsordning#6e3e6d78-1bb4-4fd0-bc36-c15b07f7dd87
129. Materialepas (2024), Om samarbejdet.
https://materialpass.org/baggrund/
130. Teknologisk Institut (2023), Materialepas skal sikre kvalitet af
genbrugte byggematerialer.
https://www.teknologisk.dk/ydelser/materialepas-skal-sikre-
kvalitet-af-genbrugte-byggematerialer/45115
131. Realdania (2023), Roadmap for cirkulær økonomi i byggeriet.
https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/
roadmap-for-cirkulaer-oekonomi-i-byggeriet
132. Klimarådet (2024), CO2-pris i offentlige projekter.
https://klimaraadet.dk/da/virkemiddel/co2-pris-i-offentlige-pro-
jekter-konsistent-med-70-procentsmaalet
133. Frinet (2023), BR18 Dilemmaundersøgelse 2023.
https://www.frinet.dk/media/0abmhcsv/br18-dilemmaundersoe-
gelse-2023_0.pdf
134. Planinfo (2023), Klimahensyn.
https://www.planinfo.dk/plantemaer/klima-/klimahensyn
135. Realdania (2023), Roadmap for cirkulær økonomi i byggeriet.
136. Retsinformation (2015), Udbudsloven.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1564#P158
137. Finansministeriet (2020), Grønne indkøb for en grøn fremtid –
Strategi for grønne offentlige indkøb.
https://oes.dk/media/37842/strategi_for_groenne_indkoeb_web.pdf
138. Energistyrelsen (2023), Global afrapportering 2023.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/
hovedrapport_-_danmarks_globale_klimapaavirkning_-_
global_afrapportering_2023.pdf
139. Region Nordjylland, Tilladelse til råstofindvinding.
https://rn.dk/regional-udvikling/raastoffer/tilladelse-til-
raastofindvinding
140. eLov (2022), Råstofloven.
https://www.elov.dk/rastofloven/
141. Energistyrelsen (2023), Global afrapportering 2023.
142. Green Building Council et al. (2021), Bæredygtig lokalplanlægning.
https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/
Unders%C3%B8gelse_Den%20b%C3%A6redygtige%20lokalplan.
pdf?0.8191162855364382
143. Ibid.
144. Ibid.
145. Aarhus Kommune (2022), Jacob Bundsgaard: Aarhus Kommune
skal gå foran med klimavenligt byggeri.
https://aarhuskommuneerhverv.dk/nyheder/2022/
september-2022/jacob-bundsgaard-aarhus-kommune-skal-
gaa-foran-med-klimavenligt-byggeri/
146. Bygningsreglementet, Administrative Bestemmelser.
147. Rådet for Bæredygtigt Byggeri (2023). Artikel: DGNG Planet: Ny
udmærkelse til de mest klimaambitiøse.
148.
149.
150.
151.
152.
153.
154.
155.
156.
157.
158.
159.
160.
161.
162.
163.
164.
165.
166.
167.
168.
169.
170.
171.
172.
173.
174.
175.
176.
177.
https://rfbb.dk/nyhed/artikel-dgnb-planet-ny-udm%C3%A6rkelse-
til-de-mest-klimaambiti%C3%B8se-
Social og Boligstyrelsen (2021), National Strategi for Bæredygtigt
Byggeri.
Finansministeriet (2023), Aftale om Finansloven for 2024.
RGO (2024). Egne beregninger.
Byrummonitor (2022), Planloven og bygningsreglementet bliver
delt i to – igen.
https://byrummonitor.dk/Nyheder/art9126635/Planloven-og-
bygningsreglementet-bliver-delt-i-to-%E2%80%93-igen
Teknologisk Institut (2020), End-of-Waste som metode for
recirkulering af bygge og anlægsaffald.
Frinet (2023), BR18 Dilemmaundersøgelse 2023.
Ibid.
Ibid.
Energistyrelsen, Ressortændring på affaldsområdet.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/bilag-om-
ressortaendring.pdf
Holland Circular Hotspot (2019), Circular Economy
Implementation Programme 2019-2023.
https://hollandcircularhotspot.nl/wp-content/uploads/2019/09/
Circular-Economy-Implementation-Programme-2019-2023.pdf
Circularity Gap Report (2023), Circularity Gap Report
Netherlands.
https://www.circularity-gap.world/netherlands
Circularity Gap Report (2023), Circularity Gap Report Denmark.
https://www.circularity-gap.world/denmark
Circularity Gap Report (2023), Circularity Gap Report Norway.
https://www.circularity-gap.world/norway
Circularity Gap Report (2023), Circularity Gap Report Sweden.
https://www.circularity-gap.world/sweden
Rijksdienst voor Ondernemend Nederland (2024), Milieuprestatie
Gebouwen (MPG).
https://www.rvo.nl/onderwerpen/wetten-en-regels-gebouwen/
milieuprestatie-gebouwen-mpg
Government of the Netherlands (2017), National Agreement on
the Circular Economy.
https://www.government.nl/documents/discussion-
documents/2017/01/24/national-agreement-on-the-circular-
economy
PBL Netherlands Environmental Assessment Agency (2023),
Integral Circular Economy Report 2023.
https://www.pbl.nl/en/publications/integral-circular-economy-
report-2023-assessment-for-the-netherlands
Government of the Netherlands (2017), A Circular Economy in the
Netherlands by 2050.
Ibid.
PBL Netherlands Environmental Assessment Agency (2023),
Integral Circular Economy Report 2023
Government of the Netherlands (2017), A Circular Economy in the
Netherlands by 2050.
Ibid.
Cramer (2021), The transition to sustainable concrete in the
Netherlands through network governance.
https://www.betonakkoord.nl/wp-content/uploads/
sites/43/193234/iabse-keynote-concrete-agreement.pdf
Government of the Netherlands (2017), National Agreement on
the Circular Economy: Link
De Circulaire Bouwcatalogus, Circular Construction Catalog.
https://decirculairebouwcatalogus.nl/
Government of the Netherlands (2017), National Agreement on
the Circular Economy.
Circularity Gap Report (2023), Circularity Gap Report Netherlands.
Circularity Gap Report (2023), Circularity Gap Report Denmark.
Eurostat (2024), Building permits - annual data.
https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/STS_COBP_A__
custom_9990784/default/table?lang=en
RFN (2023), New Regulation: Extended Producer Responsibility.
https://www.rfn.fr/en/news/new-regulation-1-may-2023-extended-
producer-responsibility-epr-construction-products-and
108
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
178. 1European Union (2020), A French act of law against waste and
for a circular economy.
https://circulareconomy.europa.eu/platform/en/strategies/
french-act-law-against-waste-and-circular-economy
179. The Switchers (2020), Extended Producer Responsibility.
https://switchmed.eu/wp-content/uploads/2020/12/01-FRANCE-
Fact-Sheets.pdf
180. RFN (2023), New Regulation: Extended Producer Responsibility.
181. Ibid.
182. Ellen MacArthur Foundation (2022), France’s Anti-Waste and
Circular Economy Law.
https://www.ellenmacarthurfoundation.org/circular-examples/
frances-anti-waste-and-circular-economy-law
183. Valobat (2022), Extended Producer Responsibility for the building
sector.
https://www.valobat.fr/en/rep-bati-
ment-qu-est-ce-que-la-responsabilite-elargie-du-producteur/
184. RFN (2023), New Regulation: Extended Producer Responsibility.
185. OECD (2023), New Aspects of EPR.
https://one.oecd.org/document/ENV/WKP(2023)17/en/pdf
186. Ministry of the Environment - Finland, Land Use and Building Act.
https://ym.fi/en/land-use-and-building-act#:~:text=The%20Land%20
Use%20and%20Building%20Act%20concerns%20the,of%20various%20
demographic%20groups%20are%20taken%20into%20account.
187. Helsinki Times (2023), Government’s Legislative Proposals to
Parliament aim to reduce emissions from building and promote
digitalisation.
https://www.helsinkitimes.fi/finland/finland-news/
domestic/22211-government-s-legislative-proposals-to-
parliament-aim-to-reduce-emissions-from-building-and-
promote-digitalisation.html
188. Finnish Government (2023), Parliament adopted acts to reduce
emissions from building and promote digitalisation.
https://valtioneuvosto.fi/en/-/1410903/parliament-adopted-
acts-that-will-reduce-emissions-from-building-and-promote-
digitalisation
189. Ibid.
190. Finnish Government (2021), Finland’s Circular Economy
Programme sets targets to curb overconsumption of natural
resources.
https://valtioneuvosto.fi/en/-/1410903/circular-economy-
programme-sets-targets-to-curb-overconsumption-of-natural-
resources
191. Statistics Finland, Data on Construction.
https://pxdata.stat.fi/PxWeb/pxweb/fi/
192. Statistics Finland, Indicators for circular economy.
https://stat.fi/tup/kiertotalous/kiertotalousliiketoiminnan-
indikaattorit_en.html
193. World Economic Forum (2023), Finland is on track to meet some
of the world’s most ambitious carbon neutrality targets.
https://www.weforum.org/agenda/2023/06/finland-carbon-
neutral-2035-goals/
194. Nordic Council of Ministers (2023), Policies Enabling the Reuse of
Construction Products in the Nordics.
https://pub.norden.org/us2023-441/us2023-441.pdf
195. Sitoumus2050, Sustainable Deconstruction.
https://sitoumus2050.fi/fi_FI/kestavapurkaminen#/
196. Finnish Government (2022), Towards Sustainable Architecture.
https://julkaisut.valtioneuvosto.fi/handle/10024/164413
197. Mongabay (2024), Lessons from Finland’s attempt to transition to
a circular economy.
https://news.mongabay.com/2024/01/lessons-from-finlands-
attempt-to-transition-to-a-circular-economy/
198. Arbeiderpartiet, Senterpartiet (2021), Hurdalsplattformen.
https://www.regjeringen.no/contentassets/
cb0adb6c6fee428caa81bd5b339501b0/hurdalsplattformen.pdf
199. Riksrevisjonen (2022), Grønne Offentlige Anskaffelser.
https://www.riksrevisjonen.no/rapporter-mappe/no-2021-2022/
undersokelse-av-gronne-offentlige-anskaffelser/
200. Direktoratet for forvaltning og økonomistyring (2021),
201.
202.
203.
204.
205.
206.
207.
208.
209.
210.
211.
212.
213.
214.
215.
216.
217.
218.
219.
220.
221.
222.
223.
224.
Handlingsplan for økt andel klima- og miljøvennlige offentlige
anskaffelser og grønn innovasjon.
https://anskaffelser.no/sites/default/files/2021-11/DFO_
Handlingsplan_2021_Digital-v2_0.pdf
Ibid.
Den norske regering (2023), Høringssvar fra Byggenæringens
Landsforening.
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/horing-3/
id2938509/?uid=dcaf1746-0a34-4544-96b1-c89fcfa6ab69
Ibid.
Ibid.
Direktoratet for forvaltning og økonomistyring (2024),
Anskaffelsesforskriften – reglene som gjelder.
https://anskaffelser.no/verktoy/veiledere/veileder-til-regler-om-
klima-og-miljohensyn-i-offentlige-anskaffelser/3-
anskaffelsesforskriften-reglene-som-gjelder#anchorTOC_3.4_
Ny_hovedregel%253A_Klima_og_milj%25C3%25B8_skal_vektes_
med_minimum_30_prosent_3
Direktoratet for forvaltning og økonomistyring (2021), Handlings-
plan for økt andel klima- og miljøvennlige offentlige anskaffelser
og grønn innovasjon.
Direktoratet for forvaltning og økonomistyring, Fagsider.
https:/anskaffelser.no/
Direktoratet for forvaltning og økonomistyring (2020), Ny skole i
Ålesund sparte areal, betong og penger.
https://anskaffelser.no/verktoy/gode-anskaffelser/ny-skole-i-
alesund-sparte-areal-betong-og-penger
Ibid.
Ibid.
Direktoratet for forvaltning og økonomistyring, Kom i gang med
grønne anskaffelser.
https://anskaffelser.no/verktoy/veiledere/kom-i-gang-med-
gronne-anskaffelser
Konkurransetilsynet (2024), Høringsuttalelse NOU 2023: 26 Ny lov
om offentlige anskaffelser – første delutredning.
https://konkurransetilsynet.no/decisions/horingsuttalelse-nou-
2023-26-ny-lov-om-offentlige-anskaffelser-forste-delutredning/
Greater London Authority (2022), Whole Life-Cycle Carbon
Assessments.
https://www.london.gov.uk/sites/default/files/lpg_-_wlca_
guidance.pdf
Ibid.
Greater London Authority (2022), Design for a Circular Economy.
https://www.london.gov.uk/sites/default/files/design_for_a_
circular_economy_web.pdf
Greater London Authority (2022), Circular Economy Statements.
https://www.london.gov.uk/sites/default/files/circular_economy_
statements_lpg_0.pdf
Greater London Authority (2022), Design for a Circular Economy.
Transport for London (2021), Referable Criteria Mayor London Order.
https://content.tfl.gov.uk/referable-criteria-mayor-london-order.pdf
Greater London Authority (2021), The London Plan.
https://www.london.gov.uk/sites/default/files/the_london_
plan_2021.pdf
Aalborg Universitet (2022), Biogene materialers anvendelse i
byggeriet.
https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/467134787/BUILD_
Rapport_2022.09.pdf
Gottlieb, et al. (2023), Roadmap for the transition to biogenic
building materials.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/
S0959652623017122
Ministry of the Environment, Finland (2018), Wood building
program.
https://ym.fi/en/project?tunnus=YM025:00/2018
Ministry of Agriculture and Forestry, Finland, Use of Wood in
Construction.
https://mmm.fi/en/en/forests/use-of-wood/wood-construction
Agrodome, Green Deal Biobased Bouwen.
109
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
225.
226.
227.
228.
229.
230.
231.
232.
233.
234.
https://www.agrodome.nl/greendealbouwen/pdf/Greendeal-
Intentieverklaring_C-154.pdf
Ministry of Agriculture, France (2018), A bioeconomy strategy for
France 2018-2020 Action plan.
https://agriculture.gouv.fr/bioeconomy-strategy-france-2018-
2020-action-plan
Construction21 International, SB&WRC Project: Fostering a circular
economy in the construction sector.
https://www.construction21.org/static/sbwrc-project.html
Federal Ministry of Food and Agriculture, Germany (2021), Mitigating
climate change. Creating value. Utilising resources efficiently.
https://www.bmel.de/SharedDocs/Downloads/EN/_Forests/
charter-for-wood-2.pdf?__blob=publicationFile&v=7
Træ.dk, Sverige - Skove og Skovbrug.
https://www.trae.dk/leksikon/sverige-skove-og-skovbrug/
Nordregio (2023), Innovation Dynamics in Wood Construction in
Sweden and Finland.
http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:1739850/
FULLTEXT01.pdf
Sweden Green Building Council, Om Miljöbyggnad.
https://www.sgbc.se/certifiering/miljobyggnad/vad-ar-
miljobyggnad/
European Union (2021), Circular Bio-Based Europe Joint
Undertaking (CBE JU).
https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/
institutions-and-bodies/search-all-eu-institutions-and-bodies/
circular-bio-based-europe-joint-undertaking-cbe-ju_da
Aalborg Universitet (2022), Biogene materialers anvendelse i
byggeriet.
Interreg 2 Seas Mers Zeeën (2022), Circular Bio-based
Construction Industry.
https://www.interreg2seas.eu/nl/CBCI
European Commission (2016), GROW2BUILD – developing
sustainable transnational business models.
https://ec.europa.eu/regional_policy/en/projects/europe/
grow2build-developing-sustainable-transnational-business-
models
235. European Commission (2024), ForestValue2 – Innovating
forest-based bioeconomy.
https://cordis.europa.eu/project/id/101094340
236. Circular Bio-based Europe (2018), SWEETWOODS.
https://www.cbe.europa.eu/projects/sweetwoods
237. Circular Bio-based Europe (2015), US4GREENCHEM.
https://www.cbe.europa.eu/projects/us4greenchem
238. MainstreamBIO (2024), MainstreamBIO Project.
https://mainstreambio-project.eu/
239. Europa-Kommissionen (2020), En ny handlingsplan for den
cirkulære økonomi.
https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:9903b325-
6388-11ea-b735-01aa75ed71a1.0015.02/DOC_1&format=PDF
240. RGO (2024), EUs kommende krav bliver en cirkulær
gamechanger for cement- og betonbranchen.
https://rgo.dk/wp-content/uploads/EUs-kommende-krav-
%E2%80%93-en-cirkulaer-gamechanger-for-cement-og-
betonbranchen_Notat_RGO.pdf
241. ICAP (2023), EU adopts landmark ETS reforms and new policies to
meet 2030 target.
https://icapcarbonaction.com/en/news/eu-adopts-landmark-
ets-reforms-and-new-policies-meet-2030-target
242. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2021),
Klimapartnerskab for Affald, Vand og Cirkulær Økonomi.
https://kefm.dk/Media/637522788960855433/
Sektork%C3%B8replan_Affald,%20vand%20og%20
cirkul%C3%A6r%20%C3%B8konomi.pdf
243. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2020), Anbefalinger til
regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og
anlægssektoren.
https://kefm.dk/media/6649/klimapartnerskab-bygge-og-
anlaegssektoren-hovedrapport.pdf
110
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0111.png
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling vedr. Cirkulært Byggeri: Fra Tanke til Politisk Handling
2924718_0112.png