Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2955414_0001.png
Sagsnr.:
2024-12033
Dato:
12. december 2024
Status til Boligudvalget om arbejdet med reg-
lerne for transportable konstruktioner og arran-
gementer
Problemstilling
Boligudvalget blev i forbindelse med den endelige besvarelse af BOU alm. del - spm.
91 den 30. august 2023 stillet en orientering i udsigt om resultaterne af det generelle
eftersyn af reglerne for transportable konstruktioner, som er iværksat i Social- og Bo-
ligstyrelsen.
Social- og Boligstyrelsen er løbende i dialog med branchen om de oplevede udfordrin-
ger ift. midlertidige arrangementer og transportable konstruktioner og styrelsens ar-
bejde pågår derfor fortsat, men der gives i det følgende en orientering om status.
Status
Allerede gennemførte ændringer i byggereguleringen
Siden 1. januar 2015 er der blevet gennemført en række lempelser og justeringer i
byggereguleringen fsva. transportable konstruktioner. Disse omfatter:
Mulighed for at få certificeret transportable konstruktioner som alternativ til at
indhente en byggetilladelse. Ordningen har til formål at mindske den tid, ansø-
geren bruger ved en byggeansøgning samt de økonomiske udgifter som følge
af byggesagsgebyrer.
Tidligere var forsamlingstelte, salgsområder og campingområder, som opstil-
les i forbindelse med større arrangementer, reguleret i medfør af både bered-
skabslovgivningen og byggeloven. I dag kan arrangøren nøjes med kun at få
behandlet ansøgningen af den kommunale bygningsmyndighed.
Med henblik på at lette arrangørens administrative arbejde er der i bygnings-
reglementet 2018 (BR18) opstillet en række forhåndsgodkendte løsninger for,
hvordan de brandmæssige krav kan opfyldes.
De nedre grænser for, hvornår bygningsreglementet stiller krav om byggetilla-
delse for forsamlingstelte, raftekonstruktioner og andre transportable kon-
struktioner er blevet lempet.
Bygningsreglementets regler for godkendelse af indendørs arrangementer i
bygninger og lokaler, der ikke i forvejen er godkendt til større forsamlinger, er
lempet, så ansøgeren nu kan vælge at lade kommunen foretage den tekniske
byggesagsbehandling af forhold vedr. brand og bærende konstruktioner.
Indførelse af krav om, at certifikat eller byggetilladelse skal hænge synligt på
den transportable konstruktion. Ændringen er indført på baggrund af ønske fra
branchen og har til hensigt at gøre det enklere at kontrollere, om de nødven-
dige tilladelser i forhold til bygningsreglementet er på plads.
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Orientering om det generelle gennemsyn af reglerne vedrørende certificeringsordningen til transportable konstruktioner, som er udført af Social- og Boligstyrelsen, fra social- og boligministeren
Side 2
Ændringer til vejledninger i bygningsreglementet
Social- og Boligstyrelsen har revideret
bygningsreglementets vejledning om konstrukti-
onsforhold for transportable konstruktioner.
Revisionen omfatter en præcisering af for-
udsætningerne for dimensionering af bærende konstruktioner samt tilføjelser, så vej-
ledningen i højere grad understøtter anvendelsen af udenlandske certifikater i doku-
mentationen. Hensigten var at tydeliggøre reglerne, således at der ikke sker en utilsig-
tet overdimensionering af konstruktionerne. Vejledningen blev offentliggjort den 27.
august 2024.
Konklusioner fra nabotjek
I Danmark er certificering af transportable konstruktioner (herunder forsamlingstelte)
et frivilligt alternativ til en byggetilladelse. Certificeringen omfatter derfor alle relevante
krav i bygningsreglementet herunder konstruktive forhold, brandsikring, adgangsfor-
hold og værn.
Social- og Boligstyrelsen har i 2024 gennemført et nabotjek af kravene til certificering
af forsamlingstelte, der har sammenholdt reglerne i Tyskland og Sverige med reglerne
i Danmark. Analysen er foretaget på baggrund af en rapport, som BUILD har udarbej-
det for styrelsen.
På baggrund af rapporten vurderer styrelsen, at en certificering fra Sverige eller en
godkendelse fra Tyskland ikke kan sidestilles 1:1 med en dansk certificering, idet ni-
veauet for den konstruktionssikkerhed, som teltet skal dokumentere at opfylde, ikke er
det samme, ligesom et dansk certifikat også omfatter hensyn til brandsikring, ad-
gangsforhold og værn, som der er krav til i det danske bygningsreglement. En uden-
landsk certificering kan derfor ikke erstatte en dansk.
I både Tyskland og Sverige kan opsætning af telte, som er certificeret i det pågæl-
dende land, kræve en yderligere sagsbehandling og godkendelse fra lokale myndighe-
der. Dette kan medføre begrænsninger i teltenes brug.
I Danmark kan et tysk eller svensk certifikat indgå i den dokumentation, der skal bru-
ges i forbindelse med certificering eller ansøgning om byggetilladelse efter de danske
regler. Principperne for hvordan udenlandske certifikater kan anvendes som bereg-
ningsgrundlag, er tydeliggjort i
bygningsreglementets vejledning om konstruktionsfor-
hold for transportable konstruktioner.
Såfremt der er politisk ønske, vil det være muligt at etablere en model lignende den
svenske, hvor udenlandske certifikater kan anvendes i Danmark. Det vil dog i ud-
gangspunktet medføre et særskilt behov for indhentning af byggetilladelse for de krav,
som ikke dækkes af udenlandsk certifikat. Det vurderes derfor, at det vil medføre øget
bureaukrati.
Som led i Regeringens arbejde med at gøre det lettere at afholde udendørsarrange-
menter arbejder styrelsen på en række lempelser og tilpasninger af bygningsregle-
mentet frem mod 1. juli 2025. Heri indgår overvejelser om mulighederne for at forenkle
godkendelsesprocessen af transportable konstruktioner.
Uddannelse
Styrelsen har undersøgt muligheden for at indføre krav om, at de personer, der stiller
teltkonstruktioner op, har en teltopstilleruddannelse. Uddannelsen er personlig og
kræver minimum fem dages uddannelse. Forsamlingstelte skal opstilles som beskre-
vet i den tilhørende opsætningsvejledning.
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Orientering om det generelle gennemsyn af reglerne vedrørende certificeringsordningen til transportable konstruktioner, som er udført af Social- og Boligstyrelsen, fra social- og boligministeren
Side 3
Undersøgelsen har vist, at indførelse af nye krav til uddannelse indebærer, at der skal
skabes hjemmel i byggeloven og indføres et nyt krav i bygningsreglementet. Kravene
vil medføre en væsentlig belastning for de mindre arrangører både økonomisk og tids-
mæssigt, som gør, at de ikke kan støtte forslaget. De større arrangører og teltudlejere,
som typisk også har de større telte, ønsker ikke indførelse af et uddannelseskrav, da
de ønsker at oplære deres teltopstillere med særligt fokus på egne telte.
Uddelegering af kontrol
Styrelsen har undersøgt muligheden for at uddelegere kontrolopgaven til en anden
myndighed end kommunens byggesagsbehandling. Ønsket har afsæt i, at en række
arrangører har efterspurgt mulighed for, at kontrol kan udføres uden for den kommu-
nale bygningsmyndigheds normale arbejdstid.
Det er blevet afklaret, at der ikke er noget til hinder for, at kommunen kan uddelegere
kontrolopgaven til det kommunale beredskab, som er til rådighed uden for normal ar-
bejdstid. Det synlige certifikat eller byggetilladelse vil lette kontrolopgaven.
Det er derfor styrelsens samlede vurdering, at kommunerne allerede i dag har tilstræk-
kelige muligheder for at tilrettelægge en tilfredsstillende kontrolindsats efter de lokale
forhold, herunder med inddragelse af de kommunale redningsberedskaber.
Godkendte arrangementopstillinger på ikke-godkendte placeringer
Styrelsen har undersøgt muligheder ifm. opståede behov for at flytte godkendte opstil-
linger af telte, salgsboder, mm. til en ikke-godkendt placering. Dette behov kan f.eks.
opstå, hvis den anviste plads ikke er klar til opstilling på den planlagte dag.
Det er blevet afklaret, at hvis en transportabel konstruktion skal opstilles på andre ste-
der end det godkendte, kræver det, at arrangøren meddeler dette til kommunen af sik-
kerhedsmæssige hensyn. Det er Social- og Boligstyrelsens opfattelse, at det med
gældende regler bør være muligt for kommune, beredskab og arrangør i fællesskab
hurtigt at afklare en løsning på det opståede behov for at flytte arrangementet.
Med henblik på at tydeliggøre de muligheder, de nugældende regler rummer, vil sty-
relsen foretage en præcisering i
bygningsreglementets vejledning om opstilling af
transportable konstruktioner, herunder telte, tribuner, scener og messestande, porta-
ler, tårne mm.
i forbindelse med næstkommende revision.
Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner
Social- og Boligstyrelsen fortsætter arbejdet med forenkling af bekendtgørelsen om
certificeringsordning for transportable konstruktioner med fokus på at lempe kravene
til sporbarhed af enkeltdele, indføre formkrav til certifikatet og præcisering af ansvars-
fordelingen mellem ejer og lejer.
Sporbarhed betyder, at der f.eks. gives større mulighed for at anvende en vilkårlig be-
tonblok til ballast, så disse ikke skal følge teltet.
Indførelsen af formkrav til certifikatet vil forenkle brugen og forståelsen af certifikatet.
Præcisering af kravene i bekendtgørelsen vedrørende ansvarsfordelingen mellem ejer
og lejer særligt i forbindelse med, at lejer selv opsætter teltet.