Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
27. januar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 197
Vil ministeren i forlængelse af BEU, alm. del – svar spm. 84, oplyse provenutabet før og
efter arbejdsudbudseffekter af en ordning med begrænset fritagelse for diskvalificerende
udbetalinger for almindelige lønmodtagere med mindre end 7 år til folkepensionsalderen?
Den begrænsede ordning skal alene friholde aftalte indbetalinger til en arbejdsgiverad
ministreret (obligatorisk/firmaaftalt) aldersopsparing. Med en arbejdsgiveradministreret al
dersopsparing menes alle indbetalinger, som er en del af en firmapensionsaftale, eller
som er fastsat i en overenskomst. De indbetalinger til aldersopsparing, som fritages fra
reglen om diskvalificerende udbetalinger, er alene indbetalinger, der ikke kan fravælges
af den enkelte, og samtidigt ses der bort fra individuelt tilvalgte indbetalinger. Ordningen
åbner hermed ikke op for omlægning af eksisterende livrenter m.v., da der alene kan
indbetales til aldersopsparing med den almindeligt aftalte procent af den optjente løn.
Provenuberegningen skal hermed tage udgangspunkt i indkomstforholdene for lønmod
tagere, der har udbetaling fra pensionsordninger med løbende udbetaling og stadig er
på arbejdsmarkedet. Vurderingen af arbejdsudbudseffekterne skal tage udgangspunkt
i den begrænsede ordning, hvor fokus er at skabe mere fleksibel tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet og dermed til at opretholde forbindelsen til arbejdsmarkedet i længere
tid.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
På udvalgets vegne
Thomas Skriver Jensen
formand
1/1