Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 94
Offentligt
2961804_0001.png
Notat
Dato 26. november 2024
Vurdering af arbejdsevnen
En reform af beskæftigelsesindsatsen bør indeholde nye rammer for vurderingen af
arbejdsevnen. Det er i dag en stor udfordring, at borgerens arbejdsevne vurderes
forskelligt kommunerne imellem. Uklare regler for arbejdsevnevurderinger er den
væsentligste kilde til langvarige forløb på kontanthjælp jobafklaringsforløb,
sygedagpenge og ressourceforløb og til borgerens oplevelse af uværdighed i
beskæftigelsesindsatsen. Der bør derfor indføres et nationalt grundlag og en klar
definition af, hvad arbejdsevne er og hvordan den vurderes. Der skal samtidigt
stilles krav om, at vurderingen af arbejdsevnen alene kan fortages af personer med
faglig uddannelse som enten socialrådgiver og socialformidler.
1
En del af årsagen til langvarige og for nogle borgere uværdige forløb i
beskæftigelsessystemet er de nuværende krav til og processer for at afklare og
vurdere arbejdsevne. Dette problem har ikke fået særlig opmærksomhed i
Ekspertgruppens rapport.
Arbejdsevnevurderingen består af en samlet vurdering af dokumentationen af
forudgående indsatser, samtaler med borgeren om vedkommendes egen oplevelse
af arbejdsevne og funktionsevne samt den lægelige dokumentation og vurdering af
funktionsevnen. Det er både en fortløbende vurdering, der er med til at drive et
sagsforløb på den rette vej i forhold til hvilke indsatser, der kan understøtte en
udvikling og afklaring af arbejdsevnen, og en vurdering af berettigelse til forskellige
ydelser som fleksjob og førtidspension
Det er i dag en stor udfordring, at borgernes arbejdsevne vurderes vidt forskelligt i
kommunerne. Der er ikke et fælles nationalt grundlag for hvordan og på hvilket
grundlag arbejdsevnen skal vurderes. Dette betyder, at der er stor variation i,
hvordan den fastlægges i praksis i de enkelte kommuner / rehabiliteringsteams.
Ligeledes medfører det uklare regelgrundlag variation i afgørelser fra Ankestyrelsen.
2
1
Den tidligere arbejdsevnebekendtgørelse blev ophævet i forbindelse med FØP/fleks-reformen i 2013, og der har
siden da ikke været gældende regler på området. (Arbejdsevnebekendtgørelsen)
2
Særligt i f.t. arbejdsevneafklaring til fleksjob, er den meget vidtrækkende og uklare regel i LAB §116, stk. 3, om at
fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller
fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, bidrager til at skabe uværdige og langvarige forløb.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Materiale fra Dansk Socialrådgiverforening til brug for deres foretræde for udvalget den 8/1-25 om den kommende reform af beskæftigelsesområdet
2961804_0002.png
Side 2 af 2
Derudover har socialrådgiverne også erfaringer med at lokaløkonomiske kan medføre
at skøn sættes under regel og udmøntes i en yderst restriktiv praksis og
overoplysning af sagerne.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at der er behov for en ny bekendtgørelse om
arbejdsevne, der fastsætter klare kriterier for, hvad en arbejdsevne er og hvordan
den skal vurderes. Formålet er at styrke borgernes retssikkerhed og inddragelse samt
at sikre et ensartet og veldefineret dokumentationsgrundlag. En ny
arbejdsevnebekendtgørelse kan også bidrage til en fælles tværkommunal faglig
forståelse og anvendelse af de begreber og præmisser, der anvendes i vurderingen af
en borgers arbejdsevne.
Det er en kompliceret opgave at vurdere arbejdsevnen, det forudsætter en bred
viden om sociale og samfundsmæssige forhold og ikke mindst om juraen. Det kræver
en inddragelse af borgerens perspektiv på eget helbred og forhold. Ligesom det
kræver kvalifikationer at foretage systematisk sagsarbejde, som indeholder
beskrivelse, opsamling, analyse, vurdering og afgørelse/indstilling.
Derfor skal det være et krav, at kun medarbejdere med socialfaglig baggrund
(socialrådgiver eller socialformidler) kan foretage disse analyser, vurderinger og
indstillinger.
Forslag til aftaletekst:
Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en ny bekendtgørelse om vurdering af
arbejdsevnen. Arbejdet skal forankres i regi af Beskæftigelsesministeriet med
inddragelse af relevante parter. Målet er at vurdering af arbejdsevnen fremadrettet
sker på et klart og transparent grundlag samt sikrer borgerens inddragelse vurdering
af egen helbredssituation. Bekendtgørelsen skal desuden sikre, at sagsbehandlingen
bliver foretaget på ensartet grundlag som understøtter ligebehandling og
retssikkerhed. Desuden skal den sikre, at dokumentationsomfanget ikke bliver
uhensigtsmæssigt stort og dermed trækker sagerne i langdrag.
Aftalepartierne er også enige om, at borgeren skal være garanteret, at
arbejdsevnevurderingen udføres af en socialfagligt uddannet medarbejder
(socialrådgiver eller socialformidler), som har den rette faglighed til at inddrage
borgeren, foretage analysen, sikre systematik og bruge lovgivningens handlerum.