Notat
Dato 26. november 2024
Vurdering af arbejdsevnen
En reform af beskæftigelsesindsatsen bør indeholde nye rammer for vurderingen af
arbejdsevnen. Det er i dag en stor udfordring, at borgerens arbejdsevne vurderes
forskelligt kommunerne imellem. Uklare regler for arbejdsevnevurderinger er den
væsentligste kilde til langvarige forløb på kontanthjælp jobafklaringsforløb,
sygedagpenge og ressourceforløb og til borgerens oplevelse af uværdighed i
beskæftigelsesindsatsen. Der bør derfor indføres et nationalt grundlag og en klar
definition af, hvad arbejdsevne er og hvordan den vurderes. Der skal samtidigt
stilles krav om, at vurderingen af arbejdsevnen alene kan fortages af personer med
faglig uddannelse som enten socialrådgiver og socialformidler.
1
En del af årsagen til langvarige og for nogle borgere uværdige forløb i
beskæftigelsessystemet er de nuværende krav til og processer for at afklare og
vurdere arbejdsevne. Dette problem har ikke fået særlig opmærksomhed i
Ekspertgruppens rapport.
Arbejdsevnevurderingen består af en samlet vurdering af dokumentationen af
forudgående indsatser, samtaler med borgeren om vedkommendes egen oplevelse
af arbejdsevne og funktionsevne samt den lægelige dokumentation og vurdering af
funktionsevnen. Det er både en fortløbende vurdering, der er med til at drive et
sagsforløb på den rette vej i forhold til hvilke indsatser, der kan understøtte en
udvikling og afklaring af arbejdsevnen, og en vurdering af berettigelse til forskellige
ydelser som fleksjob og førtidspension
Det er i dag en stor udfordring, at borgernes arbejdsevne vurderes vidt forskelligt i
kommunerne. Der er ikke et fælles nationalt grundlag for hvordan og på hvilket
grundlag arbejdsevnen skal vurderes. Dette betyder, at der er stor variation i,
hvordan den fastlægges i praksis i de enkelte kommuner / rehabiliteringsteams.
Ligeledes medfører det uklare regelgrundlag variation i afgørelser fra Ankestyrelsen.
2
1
Den tidligere arbejdsevnebekendtgørelse blev ophævet i forbindelse med FØP/fleks-reformen i 2013, og der har
siden da ikke været gældende regler på området. (Arbejdsevnebekendtgørelsen)
2
Særligt i f.t. arbejdsevneafklaring til fleksjob, er den meget vidtrækkende og uklare regel i LAB §116, stk. 3, om at
fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller
fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, bidrager til at skabe uværdige og langvarige forløb.