Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 94
Offentligt
2961802_0001.png
Notat
Dato 4. november 2024
Fremdriftsgaranti
Dansk Socialrådgiverforening kan støtte, at en række proceskrav i fremtidens
beskæftigelsesindsats erstattes af en årlig fremdriftsgaranti, under forudsætning
af, at fremdriftsgaranti får en substans, der sikrer både fremdrift i indsatsen og
retssikkerhed for borgeren.
Kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse. Sådan er det ikke altid i dag. Det er
desværre ikke ualmindeligt, at nogle borgere er på kontanthjælp i flere år
også
nogle i rigtigt mange år. En stor del af de langtidsledige på kontanthjælp lider af
fysiske sygdomme, og mange kæmper også med sociale og psykiske problemer.
Ventetid i beskæftigelsessystemet er dyrt, både for samfundet og for den enkelte
borger. Derfor er det afgørende, at systemet bliver langt bedre til at sikre fremdrift
for borgerne hen imod beskæftigelse eller afklaring af arbejdsevnen.
Ekspertgruppen foreslår, at en række proceskrav i fremtidens beskæftigelsesindsats
erstattes af en årlig fremdriftsgaranti. Dansk Socialrådgiverforening støtter færre
proceskrav, men vil fremhæve, at en fremdriftsgaranti skal være substantiel og sikre
både fremdrift i indsatsen og retssikkerhed for borgeren. Hvis ikke det lykkedes, er
der en risiko for, at færre proceskrav vil betyde mere passivitet og længere forløb på
kontanthjælp.
Fremdriftsgarantien skal sikre kvalitet og progression for borgeren samtidig med, at
den ikke må blive et nyt tungt administrativt element. Det er derfor en forudsætning,
at der lovgivningsmæssigt sikres tydelige rammer og konkrete redskaber til en
fremdriftsgaranti.
Det er helt afgørende, at de vurderinger om indsatser og forsørgelse, som indgår i
den årlige fremdriftsgaranti, får karakter af afgørelser, som kan påklages. Dette vil
sikre, at fremdriftsgarantien ikke blot bliver en årlig opfølgning i sagen, men reelt
bliver en garanti for, at der sættes indsatser i værk, og at borgeren har klageadgang,
hvis vedkommende mener at være placeret på forkert ydelse uden meningsfuld
indsats og fremadrettet realistisk plan.
Dansk Socialrådgiverforening vil foreslå, at der på baggrund af ekspertgruppens
beskrivelse af fremdriftsgarantien
1
iværksættes et nationalt arbejde med inddragelse
af praksis, som kan tilrettelægge en fremdriftsgaranti med substans.
1
”Ved den årlige opfølgning skal der foretages en vurdering af, om den nuværende indsats er i overensstemmelse
med borgernes mål, ønsker og behov, og om borgerne er på den rette ydelse. Sagsbehandlerne skal i den forbindelse
også tage stilling til, om der er risiko for forværring af arbejdsevnen, og hvorvidt der er behov for en tværfaglig
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Materiale fra Dansk Socialrådgiverforening til brug for deres foretræde for udvalget den 8/1-25 om den kommende reform af beskæftigelsesområdet
2961802_0002.png
Side 2 af 2
Forslag til elementer i en fremdriftsgaranti, som rummer en status og en afgørelse:
En s
tatus på borgerens forudgående indsats, aktuelle situation og øvrige
oplysninger. Herunder borgerens egen vurdering af ønsker og barriere for
beskæftigelse.
En vurdering af borgerens aktuelle arbejdsevne. Herunder en vurdering af og
afgørelse om borgerens visitering til jobhjælpsgruppen er korrekt og om
borgerens forsørgelsesgrundlag og eventuelle kompensationsmuligheder.
En samlet afgørelse om de fremtidige indsatser for borgeren. En samlet
afgørelse er tentativ og vil bestå af flere afgørelser, der træffes løbende ved
iværksættelse.
2
Status, vurdering af arbejdsevne og den samlede afgørelse samles i
borgerens plan, som også indeholder en plan for den løbende opfølgning.
Borgerens retssikkerhed bliver styrket ved, at fremdriftsgarantiens afgørelse om
forsørgelse og afgørelse om indsatser kan påklages. Herunder, at det kan påklages,
hvis det under den årlige fremdriftsgaranti besluttes, at der ikke iværksættes
indsatser for borgeren.
Det er væsentligt, at en fremdriftsgaranti suppleres med og støttes af et arbejde med
et nationalt grundlag for vurdering af arbejdsevne, at der sikres faglighed og tid til
opgaven og at der gennemføres en mulighed for og ret til at iværksætte
udviklingsfleksjob (se selvstændige forslag til dette).
Forslag til aftaletekst:
Aftalepartierne er enige om, at alle borgere i jobhjælpsgruppen skal være omfattet af
ret og pligt til en fremdriftsgaranti, som er en årlig opfølgning i borgerens sag, hvor
der gøres status på borgerens forudgående indsatser, borgerens egen vurdering af
den aktuelle situation og ønsker, der laves en vurdering af borgerens arbejdsevne, der
laves en vurdering og afgørelse om borgerens forsørgelse og der laves en samlet
afgørelse om og plan for borgerens videre forløb.
Aftalepartierne er enige om, at der skal nedsættes en gruppe af eksperter
herunder
repræsentanter for praksis - som kan udarbejde vejledninger og understøttende
materiale til en fremdriftsgaranti.
indsats. Fremdriftsgarantien skal understøtte retssikkerheden for borgere længere fra arbejdsmarkedet ved, at de
som minimum én gang om året får gennemgået deres sag og får
lagt en plan.”
2
En samlet afgørelse, som er inspireret af aftale om ny hovedlov
HOI:
https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/jun/aftale-om-ny-hovedlov-giver-mulighed-for-mere-
sammenhaengende-hjaelp-til-udsatte-mennesker