Beskæftigelsesminister
Ane Halsboe-Jørgensen
4. oktober 2024
Bestyrelsens svar på tilsynsbrev vedrørende
Udbetaling Danmarks årsrapport for 2023 mv.
Kære Ane Halsboe-Jørgensen
Udbetaling Danmarks bestyrelse modtog den 4. september 2024 det årlige tilsyns-
brev fra direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Jens Erik Zebis, ved-
rørende Udbetaling Danmarks årsrapport for 2023 samt dertilhørende revisionspro-
tokollater mv.
Bestyrelsen vil takke tilsynet for at pege på væsentlige forhold i Udbetaling Danmarks
drift og udvikling. Bestyrelsen har noteret sig tilsynets opmærksomhedspunkter, som
inddrages i ledelsen af Udbetaling Danmark.
Samtidig har bestyrelsen med tilfredshed noteret sig, at tilsynet mener, at Udbetaling
Danmark overordnet løser sine opgaver forsvarligt. Dette samtidig med, at Udbeta-
ling Danmark har fokus på at leve op til de retssikkerhedsmæssige krav og på at
sikre en god borgerservice.
Bestyrelsen vil gerne udtrykke sin påskønnelse af tilsynets kvittering for, at Udbeta-
ling Danmark i 2023 har justeret sagsbehandlingsfristerne på en række områder i
forhold til de reelle sagsbehandlingstider samt bidraget med en særlig indsats til ad-
ministration af udbetalingen af inflationshjælp.
I det efterfølgende redegøres nærmere for tilsynets opfølgende spørgsmål og ud-
valgte opmærksomhedspunkter.
Udbetaling Danmark
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
www.borger.dk
www.virk.dk
CVR-nr.: 33 23 62 39
Telefontid:
Mandag-torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
Effektiv administration af offentlige ydelser og tilskud til borgere og
virksomheder
Regnskabsmæssige og administrative procedurer vedr. it-systemer
Bestyrelsen bemærker med tilfredshed tilsynets notering af, at Udbetaling Danmarks
interne revision og eksterne revision har afgivet en revisionspåtegning for 2023 uden
forbehold eller fremhævelser.
Udbetaling Danmark administreres af ATP Koncernen